Risikoanalyse af fødevareba rne kontaminanter

Transkript

1 Risikoanalyse af fødevareba rne kontaminanter Forberedelse, herunder obligatorisk læsning: Der vil til hver undervisningsdag være forberedelse i form af tekster, der skal læses og videoforelæsninger, der skal ses. Tekster og link til videoforelæsninger vil blive samlet i et kompendium, som udleveres efter tilmelding. Til den kemiske risikoanalyse vil I muligvis selv skulle anskaffe en enkelt lærebog. Der skal desuden arbejdes med (studenterversion udleveres ved kurset), så det vil være en stor fordel, hvis I kan medbringe en bærbar computer med Microsoft Excel installeret. Kendskab til Excel er en stor fordel, er et add-in program til Excel. Undervisere og vejledere: Mikrobiologisk risikoanalyse: Tine Hald og Håkan Vigre, DTU Fødevareinstituttet Kemisk risikoanalyse: Max Hansen og Anoop Kumar Sharma, DTU Fødevareinstituttet Sted: Auditorium: B.S. Jørgensen, Fødevareøkonomisk institut, Rolighedsvej 25, Frederiksberg Forplejning: På undervisningsdagene serveres morgenbrød, frokost samt kaffe/the/vand. 1. samling 31. januar 3. februar 2017 Introduktion til kurset Tirsdag d. 31. januar kl Dagen rummer en gennemgang af kursets indhold og beskrivelse af emner. Dagen vil indledes med en grundig forklaring af begrebet risiko og hvordan det finder anvendelse indenfor fødevaresikkerhed. Anvendelsen af risikoanalysen som et værktøj til at reducere risikoen for fødevarebårne sygdomme vil også blive gennemgået. Derefter vil fokus være på at konkretisere konceptet risikoanalyse, herunder elementerne risikovurdering og risikohåndtering. Dette omfatter også tydeliggørelse af rollefordelingen indenfor det tværfaglige samarbejde mellem myndigheder, forskere og fødevareproducenter, samt kommunikation i forbindelse med risikovurdering. Med afsæt i forskellen mellem hvordan skadelige stoffer, toksiner og mikroorganismer forekommer i fødevarer og forårsager sygdom, vil ligheder og uligheder mellem toksikologisk og - 1 -

2 mikrobiologisk risikovurdering blive tydeliggjort. Dagen afsluttes med en gennemgang og diskussion af en toksikologisk og en mikrobiologisk risikoanalyse udført i Danmark, hvor deltagerne i grupper, under vejledning af underviserne, skal identificere de elemeter, termer etc. der er blevet introduceret under dagen Velkomst og introduktion Tine Hald - Kaffe/morgenbrød Fødevareinstituttet, DTU Præsentationsrunde Diskussion af begreberne hazard og risiko. og gruppeøvelse Gruppeøvelse Hazard identifikation/karakterisering - Forekomst af skadelige stoffer, toksiner og mikroorganismer i fødevarer - Hvordan forårsager de sygdom? Ligheder og forskelle på kemisk/toksikologisk og mikrobiologisk risikovurdering? Diskussion af toksikologiske og Gruppearbejde mikrobiologiske risikovurderinger Kaffe/te Fortsat Gruppearbejde fortsat Præsentation og diskussion af mulige kursusopgaver og inddeling i grupper Oplæg fra undervisere Mikrobiologisk risikovurdering Onsdag d. 1. februar kl Dagen starter med introduktion og gennemgang af mikrobiel risikovurdering, herunder en gennemgang af hazard identifikation, hazard karakterisering, eksponeringsvurdering og risikokarakterisering. Der vil det blive gennemgået, hvordan man kan opstille risiko pathways og simple modeller for de problemstillinger man vil arbejde med. Der vil blive lagt vægt på, at deltagerne forstår forskellen på hvad er modeller og hvad er modellen en model af, samt hvordan dette påvirker fortolkning af resultaterne fra en risikovurderingsmodel. Deltagerne vil gennem dagen arbejde med, hvordan man trinvist udvikler modeller fra indledende overvejelser om, hvordan patogener kommer fra dyr/råvarer til konsument, og hvordan man kan kvantificere dette. Diskussion af datakilder og hvordan man kritisk kan forholde sig til data vil ligeledes blive gennemgået

3 Mikrobiel risikovurdering - Hvad er en risikomodel? Eksempel - Risiko pathways og fødevarer pathways Eksponeringsvurdering Dosis-respons Grundlæggende introduktion til sandsynlighedsberegning Praktiske øvelser Individuelt eller i grupper Anvendelse og vurdering af datakilder Diskussion af kvalitativ risikovurdering og risikorangering med udgangspunkt i artiklerne Flere praktiske øvelser Individuelt eller i grupper Kemisk risikovurdering Torsdag d. 2. februar kl Vi vil begynde med en grundlæggende introduktion til hvad kemisk risikovurdering handler om. Kroppens interaktion med kemikalier vil blive belyst fra et praktisk synspunkt, der er relevant i forbindelser med risikovurdering af indtag af kemikalier. Det vil blive gennemgået hvilke typer af data, der er nødvendige for, at en risikovurdering af et kemikalium kan gennemføres tilfredsstillende, og hvordan man kan designe forsøg, der er velegnede til indsamle denne type data. Skader på DNA er vigtig i risikovurdering og det vil blive gennemgået hvilke forsøg der anvendes og hvordan resultater fortolkes. Vi vil desuden komme ind på hvordan man ud fra forskellige typer af data har fastsat det acceptable eller tolerable daglige indtag (ADI, TDI) af et kemikalium Introduktion og optagelse, metabolisme, fordeling, udskillelse af kemiske stoffer Design af forsøg der anvendes til risikovurdering Skader på DNA og mekanismer for kræftfremkaldende virkninger Fastsættelse af ADI, TDI m.v. Fredag d. 3. februar kl Dagen vil fokusere på praktiske øvelser samt påbegyndelse af kursusopgaven under råd og vejledning fra underviserne. Emner gennemgået de to tidligere dage vil blive diskuteret i lyset af - 3 -

4 kursusopgaven. Hver gruppe vil kort præsentere deres problemstilling og foreløbige plan for opgaven ved dagens slutning Gruppearbejde med kursusopgave Gruppearbejde Gruppearbejde fortsat Gruppearbejde Vejledning af grupperne, min pr. gruppe Kaffe/te Vejledning af grupperne, min pr. gruppe Præsentation/opsamling videre forløb Gruppepræsentationer 2. samling 27. februar 1. marts 2017 Mikrobiologisk risikovurdering Dagen vil byde på en gennemgang af de mere avancerede kvantitative matematiske metoder til at estimere risikoen i mikrobiologiske risikovurderingsmodeller. Deltagerne vil lære forskellen på begreberne usikkerhed og variation, og hvordan disse kan have stor betydning for udfaldet af en risikovurdering. De vil introduceres for, hvordan man matematisk kan inkludere usikkerhed og variation i kvantitative risikovurderingsmodeller og der vil være hands-on øvelser i Excel Specielt begrebet usikkerhed vil blive gennemgået og diskuteret, med udgangspunkt i forskellige kilder til usikkerhed i en risikovurdering. Endelig vil der være fokus på, hvordan man fortolker usikre resultater Diskussion af exercise: qualitative and risk ranking Eksempel på kvantitativ risikovurdering? Diskussion af fordele/ulemper i forhold til kvalitativ risikovurdering Deterministisk versus stokastisk modellering - Variabilitet - Usikkerhed Gennemgang af de mest benyttede sandsynlighedsfordelinger Kaffe/te Introduktion - Hands-on øvelser Individuelt eller i grupper - 4 -

5 Arbejde med mikro opgaven Gruppearbejde - eksponeringsvurdering Dose-response genopfriskning Risikokarakterisering Fortsætte arbejde med opgaven Gruppearbejde Kemisk risikovurdering Tirsdag d. 28. februar kl Første halvdel af dagen vil gennemgå teorien omkring oxidativ stress og reproduktionstoksikologi. Derefter følger en diskussion af eksponering der er en væsentlig del af en risikovurdering. De forskellige trin og elementer i en eksponeringsberegning vil blive gennemgået, blandt andet ved brug af flere eksempler, der belyser, at en risikovurdering, inklusiv eksponering må tage udgangspunkt i det enkle stof, da problemstillingerne kan være meget forskellige. Den anden halvdel af dagen vil handle om hvordan man anvender sammenhænge mellem indtaget dosis af et kemisk stof og den virkning som stofferne har på kroppen (dosis respons) i risikovurdering. Flere af de modeller der har været anvendt i den forbindelse vil blive gennemgået og der vil være øvelser i at anvende den mest udbredte computersoftware til dette formål. Der skal desuden gennemføres beregninger af de studerende der er relevante for det eksamensprojekt de studerende har valgt at beskæftige sig med i løbet af kurset Oxidativ stress Reproduktionstoksikologi Vejledning af gruppeopgaven vedr. kemisk eksponeringsvurdering Vejledning eksponeringsvurdering - fortsat Benchmark dose, modellering Benchmark Dose og risikokarakterisering - 5 -

6 Risikokommunikation mv. Onsdag d. 1. marts kl Projektarbejdet fortsætter. Emner gennemgået de to tidligere dage vil blive diskuteret med grupperne individuelt i lyset af kursusopgaven. Vi vil derefter tage hul på risikokommunikationen, som også er en del af risikoanalysekonceptet. Den foretages typisk af risikohåndtører og/eller risikovurdører og henvender sig i princippet til alle interessenter (stakeholders), herunder forbrugere, borgere, og fødevareproducenter. Ikke sjældent foregår kommunikationen via pressen og medierne og derfor i et sprog, der skal kunne forstås af alle. Måden hvorpå en given risiko kommunikeres, herunder hvilken betydning risikoen har for den enkelte borger og hvilke konsekvenser en eventuel håndtering har for fødevareproducenter, har stor indflydelse på, hvordan risikoen opfattes af de forskellige stakeholders. Der vil på kursusdagen blive diskuteret såvel gode som mindre gode eksempler på risikokommunikation Vejledning af grupperne Betydning af risikokommunikation Diskuteret ud fra et aktuelt problem fx MRSA Betydning af risikokommunikation Fortsat - diskussion Diskussion af egne erfaringer med risikokommunikation Opsamling og videre forløb Undervisere 3. samling 27. marts 28. marts 2017 Risikohåndtering Risikovurdering er det videnskabelige grundlag for risikohåndtering. Sidstnævnte vil typisk også skulle tage hensyn til en lang række andre faktorer, der kan inkludere alt fra forbud af salg, implementering af lovgivning til gode råd til forbrugerne. En håndtering kan også være ikke at gøre - 6 -

7 noget. Håndteringen afhænger af mange ting f.eks. om det er en akut opstået situation eller ej, eller hvilke muligheder man egentlig har for at gribe ind og omkostningerne herved. F.eks. kan man ikke forbyde folk at grille kød derhjemme, selvom kødet kommer til at indehold kræftfremkaldende stoffer. I Danmark er risikovurdering og risikohåndtering adskilt, og risikohåndteringen foretages af Fødevarestyrelsen. Rigtig meget af vores fødevarelovgivning kommer imidlertid fra EU. Her er det den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som foretager risikovurdering, mens EU Kommissionen står for risikohåndteringen. Kursusdagen vil give indsigt i risikohåndtering på fødevareområdet generelt og i EU. Der vil blive lagt op til diskussion om risikohåndtering ud fra deltagernes egne erfaringer. Det kan både være gode eksempler dvs. hvor man syntes der blev gjort det rigtige, og mindre gode eksempler, hvor man mener der blev gjort for lidt eller for meget. Hvad er risikohåndtering? Hvordan bruges risikovurdering i risikohåndtering? - Hvilke andre vigtige faktorer inddrages i risikohåndtering? Kaffe/te Projektarbejde/vejledning Projektarbejde/vejledning Kaffe/te Projektarbejde/vejledning Vejledning og evaluering Tirsdag d. 28. marts kl Dagen vil starte med evaluering. Kursusdeltagerne får mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning i forbindelse med deres skriftlige opgave. Mindst to undervisere vil være til stede i hele tidsrummet Master projekter, valgfrie kurser og evaluering af masteruddannelsen. Jesper Lassen, kursusleder KU-LIFE Evaluering af risikoanalysemodulet Undervisere Spørgetime Undervisere - 7 -

8 Projektarbejde/vejledning Projektarbejde/vejledning Pensum Pensum vil bestå af et kompendium med noter og peer-reviewed artikler, udvalgte kapitler fra en lærebog samt videoforelæsninger. Rapport De studerende arbejder i løbet af kurset på hhv. en mikrobiologisk og en kemisk problemstilling, der beskrives i en rapport (ca. 40 sider) indenfor et selvvalgt emne eller fra case studies gennemgået og udleveret den første dag. Projektarbejdet foregår så vidt muligt i grupper (max. 3 personer pr. gruppe) og understøttes af vejledning. Opgaven afleveres tirsdag den 11. april Eksamen Torsdag d. 27. og fredag d. 28. april 2017 Sted: Lokale:??, Fødevareøkonomisk institut, Rolighedsvej 25, Frederiksberg Der afholdes mundtlig gruppeeksamination, med individuel bedømmelse. De studerende trækker hver deres spørgsmål og eksamineres individuelt i minutter. Derefter vil de øvrige studerende blive spurgt om de vil tilføje noget. Den resterende del af eksamen vil foregå som en styret diskussion. Varigheden af eksamen vil være ca. 1 time for en gruppe på 3 studerende. Da der lægges op til gruppearbejde tæller den skriftlige opgave ikke med ved eksamen. 7-trinsskala, ekstern censur Mere information eller spørgsma l? Kontakt den kursusansvarlige: Tine Hald, Fødevareinstituttet, DTU tiha@food.dtu.dk Telefon eller