7. semesters ophold. Karkirurgisk afdeling, Rigshospitalet
|
|
- Rasmus Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 7. semesters ophold Karkirurgisk afdeling, Rigshospitalet
2 karsykdommer/ aterosklerose_ben.jpg
3 Karsygdomme omfatter alle sygdomme i arterier, vener og lymfekar, dvs. udenfor hjertet, lunger og hjerne. Sygdomme i lymfekarrene bliver ikke omtalt her.
4 Blodkarsystemet er et lukket kredsløb, der er delt i 2 afsnit, hvor systemkredsløbet udgår fra venstre hjertehalvdel, og lungekredsløbet udgår fra højre hjertehalvdel. I begge systemer findes der arterier, vener og kapillærer. Alle kar har en 3- laget opbygning bestående af tunica intima, tunica media og tunica adventitia.
5 Sygdomme i de perifere arterier og aorta skyldes åreforkalkning, aterosklerose, der forårsager tillukning eller aneurismatisk udvidelse af arterierne. Man ved ikke, hvorfor aterosklerose hos nogle fører til okklusiv sygdom, mens andre til aneurisme. Der kan ses samtidig forekomst af okklusiv sygdom og aorta- aneurisme. Aflukningen eller forsnævring kan medføre iskæmi. Ved aneurisme er der en stor risiko for ruptur med blødning og død. Behandlingen består altid i at holde op med at ryge, motionere mere og sænke kolesterolniveauet medikamentelt m.v. samt behandle øvrige risikofaktorer (hypertension, diabetes m.v.). Symptomerne kan lindres kirurgisk med bypass eller minimalt invasivt med en ballonudvidelse.
6 Man deler arteriesygdommene i okklusive sygdom (stenose) i ekstremiteterne, koronararterier samt i viscerale arterier, og i aneurismesygdommene i aorta, aa. popliteae et femorales.
7 Med stenose eller aflukning af et eller flere kar er den mest almindelige arteriesygdom, hvor årsagen er tit aterosklerose. Forskellige mekanismer der kan forårsage aflukning af karlumen, er kronisk fremad- skridende forsnævring, akut trombose i et allerede forsnævret kar eller perifer embolisering. Blodforsyningen bliver her utilstrækkelig til at normalfunktion kan opretholdes. Tilstanden er dog reversibel. I svære tilfælde opstår der iskæmi i hvile, hvilket i løbet af et kortere eller længere tidsrum kan medføre irreversibel iskæmi med sårdannelse, infarkt eller gangræn.
8 En normal diameter på en arterie er 2 cm. Et aneurisme defineres som en lokaliseret dilatation på en arterie på >3 cm. En mindre udtalt udvidelse kaldes en ektasi, dvs. mellem 2 og 3 cm. Abdominal aorta- aneurisme opstår ofte pga. aterosklerotisk degeneration af karvæggen, som efterhånden giver efter for blodtrykket. En elastinnedbrydning spiller en rolle. Andre årsager kan være infektion, traumer og falske anastomose- aneurismer efter tidligere karkirurgi. Det opdages tilfældigt, enten ved billeddiagnostisk undersøgelse eller laparotomi. Store aneurisme kan give ubehag og komprimere omgivende strukturer. Den alvorligste risiko ved aneurisme er ruptur. Ved ruptur frembyder patienten tegn på hypovolæmisk shock med bleg, kølig og fugtig hud, hurtig puls, normalt eller lavt blodtryk og påskyndet respiration. Vedkommende har ofte hypertension og andre aterosklerotiske manifestationer. Både rygning og hypertension udgør risikofaktorer for ruptur.
9 Tilstanden kan også forveksles med akut myokardieinfarkt, perforeret ulcus eller andre akutte medicinske og kirurgiske tilstande. Diagnosen stilles ved UL- scanning af abdomen og størrelsen beskrives (>3 cm). Patienter med rumperet aortaaneurisme eller mistanke herom, skal opereres akut. Ruptur er forbundet med en dødelighed på over 90%. De patienter der når frem til karkirurgisk behandling, har en mortalitet på ca. 50%. Patienter med asymptomatisk aneurisme (>5-6 cm) tilbydes elektiv operation, der består i udskiftning af den forandrede arterie med en kunststofprotese.
10 Ved disserende aneurismer kan blodet trænge igennem en bristning i intima, hvorved der opstår et nyt falsk lumen i arterievæggen, en tilstand der ledsages af akutte og ofte voldsomme smerter. Dissektionen begynder i aorta thoracalis og smerterne er derfor typisk lokaliseret til brystet med udstråling til hals og ryg. Blodstrømmen kan på sekunder dissekere sig Videre distalt, hvorved smerterne flytter sig tilsvarende. En stor del af patienter, der får aorta ascendens, har Marfans syndrom, og dissektion svarende til descendens efter afgang af a. subclavia er ofte associeret med aterosklerose. Der kan forekomme dissektion i forbindelse med graviditet, coarctatio aortae og bicuspide aortaklapper. Den hyppigste risikofaktor er hypertension.
11 Af komplikationer ser man neurologiske udfaldssymptomer, ekstremitetsiskæmi pga. a^lemning af sidegrenene. Den primære behandling retter sig mod at reducere blodtrykket og smerte- behandling. Dissektion svarende til ascendens (type A) opereres akut pga. risiko for perikardietamponade. Type B dissektion behandles med blodtrykssænkning under tæt kredsløbsmonitorering. Kirurgisk eller endovaskulær behandling (stent) kan blive nødvendigt hvis der er komplikationer i form af blødning eller skæmi pga. a^lemning af sidegrenene.
12 Åreforkalkningen er en inflammatorisk tilstand med karakteristiske forandringer i arterie- væggene med fibrose og aflejringer af kolesterol og andre lipider samt trombe- materiale. De ses i de elastiske arterier som aorta og iliacakarrene samt store og mellem- store muskulære arterier som koronarkar, femoralkar og karotider. Risikofaktorer for udvikling af aterosklerose er dyslipidæmi, alder, familiær disposition, hypertension, rygning, diabetes mellitus, fedme og fysisk inaktivitet.
13 De væsentligste ændringer sker i det inderste lag, intima, idet LDL- kolesterol trænger ind, og blodets monocytter rekrutteres til intima og omdannes til kolesterolholdige makrofager. Der dannes små lommer med disse, kaldet fedtstriber. Efterhånden som aflejringerne bliver større, tales der om plaquedannelse og i svære tilfælde stenoser eller okklusioner. Disse plaques kan forsnævre karlumen. Karlumen kan også okkluderes af trombemasser, der dannes ved revner i plaque eller tromber kan løsribes og medfører embolisering. For alle patienter med tegn til aterosklerose gælder, at de skal ophøre med at ryge, motionere regelmæssigt og omlægge kosten, således at de spiser mindre mættet fedt, kolesterol og animalske produkter samt mere frugt, grøntsager og fisk. Hyperlipidæmien behandles primært med statin. Trombocytaggregationshæmmere spiller en mindre rolle ved aterosklerose, men de kan reducere tromboemboliske komplikationer i hjerte og hjerne. Acetylsalicylsyre 75 mg dagligt anbefales, ved intolerance anvendes clopidogrel. ACE- hæmmere kan øge gangdistancen og nedsætte risikoen for iskæmiske hændelser.
14 Pludselig acrydelse af blodtilførsel til en ekstremitet pga. trombose i aterosklerotiske arterier, tidligere karrekonstruktioner eller embolisering. Andre årsager til trombose kan være svær dehydrering, shock, koagulopatier ved hæmatologiske lidelser. Symptomerne er the five P s: pain, pallor, pulselessness, paraesthesia og paresis. Man undersøger for farve, kapillærgennemstrømning, sår (hyppigt hos diabetikere), følesans, smertesans og vibrationssans. Pulspalpation er vigtig her. Man søger puls i a. femoralis, a. poplitea, a. tibialis posterior og a. dorsalis pedis. Hvis popliteapulsen føles meget tydelig, kan det ofte skyldes aneurismedannelse.
15 Behandlingen er embolektomi, trombektomi eller trombolyse. Ubehandlet forværres iskæmien i reglen, og ekstremiteten bliver paralytisk og anæstetisk. Til sidst indtræder også muskelstivhed (rigor). Ved rigor er der ikke mere mulighed for at reetablere kredsløbet og amputationen er den eneste behandlingsmulighed. Trombolyse består af streptokinase, urokinase eller vævsplasminogen- aktivator (tpa). Den bedste effekt opnås ved at give stoffet kontinuerligt gennem et kateter indlagt i arterien med spidsen tæt ved eller i tromben. Trombolysebehandling skal iværksættes før kirurgi forsøges, da behandlingen ellers er kontraindiceret pga. blødningsrisiko.
16 Her udvikles gradvis utilstrækkelig blodforsyning til benet eller armen. Langt de hyppigste årsager er aterosklerose, der er mest udtalte ved kardelinger. Perifert for den forsnævrede eller tillukkede arterie udvikles kollateraler, afængig af, hvor hurtigt de okklusive forandringer opstår. Risikofaktorer er arvelige forhold, tobaksrygning, for lidt motion, fed kost, dyslipidæmi, hypertension m.v. Man kan inddele symptomerne i 4 stadier (Fontaines klassifikation): Påviselig arteriel insufficiens uden kliniske symptomer Claudicatio intermittens, dvs. funktionssmerter Natlige hvilesmerter Sår/gangræn
17 Ved stadie 2 opstår funktionssmerter, der opstår under gang fordi blodforsyningen bliver utilstrækkelig. De krampeagtige smerter er ofte lokaliseret til læggene. Gangdistancen er meget forskellig og kan spænde fra adskillige hundrede meter til få skridt. Stadie 3 og 4 betegnes som kronisk kritisk iskæmi, der adskiller sig fra funktionssmerter ved at smerterne er til stede hele tiden og lokaliseret til sår/hud/tæer helt distalt. Stadie 3 er der natlige smerter, hvor de fleste patienter lærer, at smerterne lindres, hvis foden hænger ud over sengekanten eller de står op og går lidt omkring. Omvendt forværres smerterne ved at benet eleveres. I svære tilfælde er der smerter hele tiden, og patienten sidder op og sover. Herved er der risiko for betydeligt inaktivitetsødem. Ved stadie 4 kan det arterielle sår gennembryde muskelfascien. Således kan sener, muskler, led og knogler være blottet i bunden af et arterielt sår. Gangrænet begynder ofte ved tæerne. Såfremt gangrænet holdes tørt og fri for infektion, mumificeres tæerne. Tilstøder der betændelse, bliver gangrænet fugtigt og ildelugtende pga. bakteriel dekompositionen. Infektionen fremmer gangrænet.
18 Ved objektiv undersøgelse undersøger man for palpeble pulse i a. dorsalis pedis, a. tibialis posterior, a. poplitea og a. femoralis. Ved manglende fodpulse foretages elevationstest: patienten lejres fladt på ryggen, og undersøgeren eleverer benene op til ca. 50 cm over hjerteniveau. Hos normale sker der intet farveskift, men hvis foden bliver voksebleg, livid, er det udtryk for, at perfusionstrykket i foden er lavere end 50 cm blod, svarende til ca. 40 mm Hg. Elevationsprøven kan også suppleres med Lewis arbejdsprøve, hvor patienten flekterer og ekstenderer i ankelled. Patienten med claudicatio vil da efter 1-2 minutter få lægsmerter. Måling af ankelblodtrykket bruges til at vurdere graden af perifer iskæmi og er diagnostisk for obstruktiv arteriel sygdom. Den hyppigste anvendte metode er Doppler- metoden. Et ankeltryk på <50 mmhg giver dårlige muligheder for sårheling. Diabetikere og uræmiske patienter kan have udtalt forkalkning af kruralarterier, hvilket gør at arterierne ikke kan a^lemmes, hvorved ankeltrykket ikke kan bestemmes eller overvurderes. Her er tåtryk mere pålideligt. Tåtryk kaldes strain gauge, der helst skal ligge over mmhg hos en patient.
19 For at afværge amputation ved kritisk iskæmi skal der foretages revaskularisation med enten endovaskulært indgreb eller regulær operation. Mulighederne her er udskrælning af aterosklerosemateriale eller indsættelse af bypass. Efter indsættelse af perifer vene bypass udvikler 1/3 af patienterne graftstenose, hvorfor det er hensigtsmæssigt at scanne venen regelmæssigt det første år. Opstår der trombose, skal patienten indlægges akut, idet trombolysebehandling evt. kan redde graften. Konservativ behandlingen består i forsøg på at reducere de aterosklerotiske risikofaktorer i form af livsstilsændringer (ophør af tobakrygning og fedtrig kost, masser af motion) og medicin (trombocytaggregationshæmmere, lipidsænkende behandling). Specielt har gangtræning vist sig som en effektiv behandling af claudicatio. Patienterne med hvilesmerter, sår eller gangræn skal henvises til karkirurgisk vurdering mhp. revaskularisering.
20 Hvis det er i overekstremiteterne, palperes a. radialis (radialt for den fremstående flexor carpi radialis sene), a. ulnaris (ulnart for palmaris longus senen), a. brachialis (i fossa cubiti ulnart for m. biceps brachii) og a. axillaris (fortil i axillen, bag m. pectoralis major og biceps brachii). Man vurderer pulse ved hjælp af Allens prøve: a. radialis og a. ulnaris komprimeres ved håndleddet, hvorefter patienten knytter hånden. Efter 5. sek. åbnes hånden, og kompressionen løsnes over a. radialis. Dernæst gentages undersøgelsen, idet kompressionen over a. ulnaris løsnes. Hånd og fingre skal i løbet af få sekunder få normal farve igen. Forbliver hånden bleg, eller får den kun langsomt farve, er håndarkaderne defekte. De fleste okklusive processer skyldes også her aterosklerose, men giver kun beskedne symptomer, og er ikke behandlingskrævende. Patienter med svære funktionsgener skal tilbydes karkirurgisk rekonstruktion eller alternativt ballondilatation ved de korte okklusive processer.
21 Den diabetiske fod er truet af 3 forskellige tilstande evt. i kombination: Perifer neuropati med svært nedsat føle- og smertesans og dermed udvikling af foddeformiteter og tryksår. Infektionstilbøjelighed pga. defekt immunsystem Arteriel insufficiens pga. okklusive aterosklerose med perifer lokalisation. Der undersøges for infektion (hævelse, rødme, øget hud- temperatur, ømhed, pussekretion). Det arterielle kredsløb undersøges. Måling af ankel- og tåblodtryk er særligt påkrævet, da klinisk kredsløbsvurdering kan være vanskelig ved diabetes. Der undersøges for perifer neuropati og bortfald af achillessene- og patellarrefleks. Behandling er immobilisation (aflastning), antibiotika og karkirurgisk sanering. Ved dyb infektion er der altid behov for radikal kirurgisk ekscision af alt angrebet væv.
22 Vasculitis er en inflammatorisk karsygdom, der resulterer i strukturelle karvægsforandringer i intima og/eller media med nekrose, fibrose, elastopati eller neovaskularisering. Vasculitis kan være både infektiøs eller non- infektiøs. Komplikationerne til infektiøs vasculitis kan variere fra helt beskedne og betydningsløse til meget svære og til tider dødelige som følge af okkluderende tromber eller aneurismedannelse. Non- infektiøs vasculitis opstår som en primær karsygdom eller som et ledsagefænomen til forskellige systemsygdomme som lupus erythematosus disseminatus og reumatoid arthritis. Man har ikke helt kendskab til patogenesen i modsætning til infektiøs vasculitis.
23 Samlebetegnelse for en række symptomkomplekser som relateres til kompression af a. subclavia, v. subclavia og/eller plexus brachialis, hvor disse passerer thoraxåbningen på vej gennem det costaklaviculære rum. Det optræder ved ekstreme stillinger af arm og hals. Makro- eller mikroembolisering fra a. subclavia kan føre til svær iskæmi af fingre eller hånd. Mest almindelige symptomer er smerter og paræstesier fra skulder og ud i arm og hånd. I nogle tilfælde ses atrofi og svækkelse af håndens muskler. Behandlingen kan være at man perner costa cervikalis eller costa I.
24 Skyldes okklusion af venesegmenter. Typisk findes ømhed langs de dybe vener på bagsiden af crus, øget venetegning og ødem på foden og distale crus, moderat temperaturstigning og evt. takykardi pga. mikroembolisering til lungerne. Der beskrives smerter og hævelse. Ekstremiteten er ofte varm og rød og de sensoriske og motoriske funktioner er normale. Tilstanden kan nogle gange være asymptomatisk. Ubehandlet kan DVT brede sig til andre venesegmenter og kan udvikles til kronisk venøs insufficiens. Lungeemboli indtræder hos op mod 50%, dog de fleste bemærker ikke nogen symptomer, mens få oplever fatale følger. Man kan tydeligt skelne DVT fra akut arteriel obstruktion, hvor patienten har stærke smerter, benet er køligt og blegt, pulsen mangler og benet er sjældent hævet. Her vil de sensoriske og motoriske funktioner være ophævet eller forringet, specielt på crus og fod.
25 DVT ses ved langvarigt sengeleje, efter akut myokardieinfarkt eller hjerteinsufficiens. Incidensen er også øget under graviditet og postpartum og hos kvinder som indtager østrogener. En række tilstande med hyperkoagulabilitet øger også risikoen, specielt protein C eller S mangel og faktor V Leiden (aktiveret protein C resistens). Måling af D- dimer i blodet har en høj negativ prædiktiv værdi og kan anvendes som screening til at udelukke DVT. UL- scanning er første valg og kan stille diagnosen i næsten alle tilfælde. Kompressionsbandage eller støttestrømpe fra tæer til knæ og mobilisation hvis muligt. Ved verificeret trombosering af en større vene på crus institueres AK behandling med lavdosis heparin og vitamin K- antagonist (3 mdr) for at undgå progession af processen og posttrombotisk syndrom.
26 Arteriografi er en klassisk billeddiagnostisk undersøgelse til kortlægning af arterietræet. Den anvendes til udredning og er vejledende til valg af procedurer. Efter punktur af a. femoralis indføres et kateter med spidsen til det sted, som man ønsker at visualisere. Der er en del bivirkninger, der er knyttet til proceduren: Ubehag Røntgenstråling Risiko for tromboemboliske komplikationer Allergiske reaktioner Nyrepåvirkning
27 Ballondilatation og stent går under proceduren Perkutan Transluminal Angioplastik (PTA). Man benytter PTA især til revaskulasering af de centrale arterier: aorta, iliaca og femoralis samt nyrearterierne. Man indfører i forbindelse med angiografi et kateter, der ved spidsen er forsynet en ballon. Når spidsen med ballon er placeret svarende til den okklusive proces, blæses den kraftigt op, hvorved stenosen sprænges. Man kan vælge at lægge et metalrør, stent, for at holde karret permanent åbent.
Karsygdomme. Alle kar har en 3-laget opbygning bestående af tunica intima, tunica media og tunica adventitia.
Karsygdomme Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 17: Karsygdomme Klinisk Patologi Kapitel 1: Hjerte og kar Medicinsk Kompendium Kapitel 33: Karsygdomme Lommebog Kirurgisk Kompendium: Arterier og Vener
Læs merePerkutan transluminal angioplastik (PTA) Aneurisme:
1 Indholdsfortegnelse Karsygdomme s. 2 Aterosklerose s. 2 Aneurisme s. 3 Dissekerende aneurisme s. 4 Akut ekstremitetsiskæmi s. 4 Kronisk ekstremitetsiskæmi s. 5 Den diabetiske fod s. 7 Thoracic Outlet
Læs mereForår 2010 NOTER I KARSYGDOMME. Københavns Universitet. Asma Bashir, stud med. www.asmabashir.com
Forår 2010 Københavns Universitet Asma Bashir, stud med. NOTER I KARSYGDOMME INDHOLDSFORTEGNELSE Karsygdomme Aterosklerose Aneurisme Dissekerende aneurisme Akut ekstremitetsiskæmi Kronisk ekstremitetsiskæmi
Læs mereManual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne
Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage ankelblodtryksmåling med Doppler samt foretage
Læs mereTemadag for fodterapeuter, 2. februar 2018
Temadag for fodterapeuter, 2. februar 2018 Mette Berggren Olsen, reservelæge Mette Fridberg Olsen, specialeansvarlig sygeplejerske, karkirurgisk ambulatorium. o Præsentation af karkirurgi på Kolding Sygehus
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs merePerifer karsygdom Patientinformation
Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological
Læs mereCheckliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009
Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Det er målene i selve logbogen, der skal dateres og signeres. De enkelte
Læs mereNordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller
Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller Præsentation Sårsygeplejerske Thy-Mors Sygehus Diplom i sårbehandling 2010 Uddannet sygeplejerske 1987 Arbejdet
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereApril. Karsygdomme. Asma Bashir, læge.
April 2015 Karsygdomme Asma Bashir, læge 2 PENSUM: BASISBOG I MEDICIN & KIRURGI KAPITEL 17: KARSYGDOMME KLINISK PATOLOGI KAPITEL 1: HJERTE OG KAR MEDICINSK KOMPENDIUM KAPITEL 31: ATEROSKLEROSE MEDICINSK
Læs mereUnderekstremitetsiskæmi KONSENSUSRAPPORT. Forebyggelse og behandling
Nr. 2 2005 KONSENSUSRAPPORT Underekstremitetsiskæmi Forebyggelse og behandling Torben V. Schroeder, Lars B. Ebskov, Marianne Egeblad, Steen Husted, Rolf Jelnes, Tonny Jensen, Jesper Mehlsen, Karsten Overgård,
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereSårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016
Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Maria Plaschke, Sårkonsulent, sårsygeplejerske Maria Plaschke 3.2.2016 1 TIME sårvurdering Indhold for dagen Hvordan vurderes om der er infektion i såret
Læs mere46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis
NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereRevideret specialevejledning for karkirurgi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for karkirurgi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE
1 ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE Dato:... Diabetestype: Diabetes konstateret år:...... Navn:... CPR-nummer:... Fodterapeut:..... De med farve og * markerede felter har betydning for beregningen af risikogruppen
Læs mereS T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D
S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D PRAKSIS DAG 22. januar 2019 Diabetiske Fodsår Niels Ejskjær Diabetes Fodcenter Nordjylland Aalborg Universitetshospital 9766 3656 n.ejskjaer@rn.dk
Læs mereFAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR
FAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR Hvor på kroppen befinder såret sig? Hvad har frembragt det? arteriel insufficiens venøs insufficiens blandet arteriel/venøs insufficiens diabetiske sår decubitus
Læs mereAorta Aneurisme operation
Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereVerdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks
Verdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks Nøjagtig og objektiv diagnosticering af perifer arteriesygdom Fra sekundær til primær sundhedspleje ved hjælp af teknologi. Stifterne
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereLivsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning
Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereSpecialevejledning for karkirurgi
Specialevejledning for karkirurgi j.nr. 7-203-01-90/11 Specialebeskrivelse Karkirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medførte
Læs mereTEA / Tromendarterectomi
Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne
Læs mereVidencenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009
Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik
Læs mereSpecialevejledning for Karkirurgi
Specialevejledning for Karkirurgi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157
2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereAddiktiv sygepleje og sårbehandling
Addiktiv sygepleje og sårbehandling Abses, hvad gør vi? Der skal skabes afløb Antibiotika afhængig af patientens tilstand Sårbehandling ud fra sårfaser Tæt forbinding Kompression Stikskader Hvordan er
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereInformation om armplastik
Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort
Læs mereBallonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation)
Information til patienten Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation) Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i benets pulsårer skyldes
Læs mereForebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter
Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:
Læs mere17. Mandag Kredsløbet del 2
17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereLandsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry
Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2005 Hele landet Version 3 Karbase årsrapport 2005 version 3 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereKvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.
kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning
Læs mereLandsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk
Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 28 Hele landet Midlertidig uvalideret version 1, maj 29 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereUdarbejdet af Speciallæge Kim Krarup Januar 2018 revideres årligt.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereRefluks 1. Patientvejledning
1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE
ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE Dato: Diabetestype: Type 1 Type 2 Diabetes konstateret år: Navn: CPR-nummer: Fodterapeut: Felter med farve har betydning for beregning af risikogruppe Angiver at der kun
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereKroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs mereOperation for forsnævring i halspulsåren
Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereSpinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereguide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereInformation om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
Læs mereHjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning
Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereBrystrekonstruktion med væv fra ryggen
Ved en brystrekonstruktion kan det være ønskeligt eller nødvendigt at flytte væv fra et andet sted på kroppen til brystet. Denne flytning af væv kaldes en lapplastik eller en lap. En lapplastik kombineres
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mereInformation om ørekorrektion
Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereBallonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI)
Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene
Læs mere20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner
20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present
Læs mereAALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS
Hvad er ortopædi? Ortopædisk undersøgelse Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Billeddiagnostik Røntgen Scintigrafi Ultralyd CT-scanning MR-scanning. Kommunikation Det er vigtigt vi lære at kommunikere
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mere