Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen"

Kim Rudolf Johnsen
5 år siden
Visninger:

1 Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

2 Baggrundsviden LgcT9JaGfncnzSWRYXJSlq2UiRtGn3vbL

EKG ets dannelse 1) SA-knude depolariseres: Intet udslag 2) Atriet depolariseres: P-tak 3) AV-knude og His bundt depolariseres: Intet udslag 4A) Ventrikelseptum depolariseres: Start QRSkompleks

3 EKG ets dannelse 1) SA-knude depolariseres: Intet udslag 2) Atriet depolariseres: P-tak 3) AV-knude og His bundt depolariseres: Intet udslag 4A) Ventrikelseptum depolariseres: Start QRSkompleks 4B) Fri væg i ventriklerne depolariseres: QRS-kompleks 5) Ventriklerne helt depolariserede: Intet udslag (ST-segment) 6) Ventriklerne repolariseres: T-tak 7) Sen repolarisering i ventriklerne: U-tak

4 Kønsforskelle MEN: Kvinder rammes generelt af hjerte-karsygdom 7-10 år senere end mænd (9). Næsten lige så mange kvinder som mænd dør af hjerte-kar-sygdom I forhold til andre OECD lande, blandt andet de sydeuropæiske lande, er danske kvinders forventede levetid fortsat 3,7 år lavere.

5 Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom Rådgivning om livsstil er fundamentet for forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar- sygdom Høj risiko for en fatal kardiovaskulær hændelse: Patienter med erkendt iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Diabetes type 2 eller diabetes type 1 med mikroalbuminuri. Symptomfrie personer med: a) flere risikofaktorer, der samlet giver en 10-års-risiko på 5% eller derover på vurderingstidspunktet (eller ved ekstrapolering til patienten er 60 år) for at dø af hjerte- kar-sygdom. b) markant forhøjelse af en enkelt risikofaktor: blodtryk > 180/110 mmhg eller totalkolesterol > 8 mmol/l eller LDLkolesterol > 6 mmol/l

6 Kost Alle patienter med iskæmisk hjertesygdom skal tilbydes en professionel rådgivning til kostomlægningen, eventuelt gennem henvisning til diætist. (Motions- og Ernæringsrådet, generelle kostråd)

7 Kost, anbefalinger Der bør opfordres til at spise: frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter og fuldkornsbrød, fedfattige mejeriprodukter, fisk og magert kød. Olieholdige fisk og omega 3-fedtsyrer har særlige gavnlige egenskaber.

8 Salt I gennemsnit spiser danske mænd 9-11 gram salt dagligt og kvinder 7-8 gram Anbefalingerne er 5-6 gram salt pr. dag Der er en sammenhæng mellem saltreduktion og fald af blodtryk på befolkningsniveau; jo større saltreduktion, jo større fald af blodtrykket Da saltreduktion nedsætter blodtrykket, forventes det, at saltreduktion nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom på befolkningsniveau

9 Alkohol Et større indtag af alkohol end henholdsvis en og to genstande per dag for kvinder og mænd er forbundet med en øget risiko for hjerte-karsygdomme, således at risikoen for hjerte-karsygdom stiger med et stigende forbrug

10 Motion I gennemsnit er 16% danske mænd og 17% kvinder inaktive i deres fritid. Et moderat niveau af fysisk aktivitet er nok til at mindske risikoen for åreforsnævringssygdom i hjertet med 11%, mens et højt aktivitetsniveau mindsker risikoen med 22%. Det er de aktuelle motionsvaner, der er afgørende. Moderat aktivitet øger puls- og respirationsfrekvensen, men den udsætter ikke kredsløbet for meget svær belastning

11 Motion I almen Praksis bør vi anbefale patienter i dårlig form, at de motionerer kortvarigt (10 minutter) flere gange dagligt, mens personer i god form kan motionere mere langvarigt (30 minutter) flere gange ugentligt. Træningen er kontraindiceret hos patienter med angina pectoris eller dyspnø i hvile. For yderligere inspiration henvises til motionsmanualen på

12 Medicin og hjerte-komplikationer NSAID: Frarådes ved hjerteinsufficiens pga ririsko for nyreinsufficiens Giver øget risiko for iskæmisk hjertesygdom Samtidigt brug af NSAID og antitrombotisk behandling er associeret med øget risiko for blødning Giver dårligere effekt af diuretika og ACEhæmmer/AT2-antagonister Behandling med alle NSAID-præparater, selv kortvarig, frarådes generelt ved erkendt kardiovaskulær sygdom

13 Hypertension Rutineundersøgelser ved udredning af hypertension Urin for hæmoglobin og protein S-elektrolytter og S-kreatinin Blodglukose S-totalkolesterol Ekg inkl. Prækordialafledning.

14 Risikofaktor ved Hypertension BT <134/84 BT <154/94 BT <174/104 BT >175/105 Forhøjet Blodtryk Ingen Ingen behandling Evt. BT-medicin efter ½ år 1-2 risikofaktor Ingen BT-medicin >3 risikofaktor Ingen BT-medicin Asymptomatisk Organskade Sympt Hjertesygdom Diabetes Ingen BT-medicin Mål-BT: 130/80 indenfor ½ år indenfor ½ år Mål-BT: 130/80 Mål-BT: 130/80 indenfor ½ år indenfor ½ år indenfor ½ år Mål-BT: 130/80 Mål-BT: 130/80 Mål-BT: 130/80 + omgående BTmedicin + omgående BTmedicin + omgående BTmedicin Mål-BT: 130/80 + omgående BTmedicin Mål-BT: 130/80 + omgående BTmedicin Mål-BT: 130/80

15 Behandling Hypertension Lægemidler: (ligeværdige 1. valgs præparater ) Thiazider Calcium-antagonister ACE-hæmmere Angiotension-II-antagonister HUSK: Intervention vedr. rygning, kost og motion er vigtig!! Vejledende behandlingsmål: BT< 135/85 mm Hg.

16 Hyperlipidæmi Lægemiddel: Simvastatin 40 mg til natten er billigt og nok til de fleste. Nås behandlingsmålet ikke herved, skiftes til: Atorvastatin 20 mg dgl eller mere. Rutineundersøgelser forud for lipidsænkende behandling TSH ALAT og basisk fosfatase S-kreatinin Albumin i plasma Blodglukose Urin for protein

17 INR eller ej? Patienter med mekaniske hjerteklapper, med moderat eller svær mitralstenose og patienter med svær nyreinsufficiens (kreatinin clearance(alternativt egfr) < 15 ml/min) SKAL behandles med VKA i stedet for NOAK. Patienter med atrieflimren/flagren eller venøs tromboemboli (VTE) kan behandles med enten VKA eller NOAK.

18 Terapeutisk INR-niveau og behandlingsvarighed Indikation INR-niveau Beh-varighed DVT/LE uprovokeret DVT/LE provokeret DVT/LE -permanent risikofaktor og/eller livstruende LE 2,0-3,0 6 måneder 3 måneder Langtidsbehandling Recidiv af DVT eller LE 2,0-3,0 Min. 12 måneder, oftest langtidsbehandling Atrieflimren og atrieflagren 2,0-3,0 Langtidsbehandling Post-AMI (nedsat EF og intrakavitære tromber) 2,0-3,0 Min. 3 måneder Mekanisk mitralklap 2,5-3,5 Livslang; supplerende livslang ASA Mekanisk aortaklap 2,0-3,0 Livslang; evt. supplerende livslang ASA

19 Referencer / Links Sundhed.dk, basislisten-lægemiddelanbefalinger, SOFT Hjerteforeningen.dk Cardio.dk, NBV (national behandlings vejledning) Irf.dk (rationel farmakoterapi) Pro.medicin.dk Dsam.dk (kliniske vejledninger, forebyggelse af iskæmisk hjerte-karsygdom, hjemmeblodtryksmåling) (Motions- og Ernæringsrådet, generelle kostråd) recepten.dk/motionsmanualen Fadlforlag.dk Ecgpedia.org

Relaterede dokumenter

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf