Anvendelse af sensorer i vandforsyningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af sensorer i vandforsyningen"

Transkript

1 Anvendelse af sensorer i vandforsyningen Anders Lynggaard-Jensen DHI 2009

2

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 11 2 KILDEPLADSER, FORSØGSFORMÅL OG OMBYGNINGSKRAV KASTED FLØDAL 15 3 OMBYGNING AF KILDEPLADSER KASTED FLØDAL 23 4 INFORMATIONSSYSTEM 27 5 GENNEMFØRELSE AF FORSØG KASTED FLØDAL 31 6 FORSØGSRESULTATER KASTED FLØDAL 41 7 KONKLUSION 51 8 BILAG 55 3

4 4

5 Forord Der er gennemført en række forsøg med anvendelse af sensorer til måling af vandkvalitet/driftsøkonomi med henblik på at kunne udføre dynamisk kildepladsstyring. Forsøgene er udført i 2004 og 2005 på kildepladser hos Aalborg Kommunes Vandforsyning (AKV) og Århus Kommunale Værker (ÅKV) med Grundfos og Danfoss Analytical som udstyrsleverandører af henholdsvis pumper og sensorer. Projektet er fulgt af en styregruppe med deltagelse fra Christian Ammitsøe, Miljøstyrelsen, formand Pia Jacobsen, Århus Kommunale Værker Peter Frederiksen, Aalborg Forsyning Inden forsøgene blev igangsat gennemførtes et forprojekt, idet der var behov for at belyse en række problemstillinger vedr. udvælgelse af, hvilke vandværker der ville være relevante for et forsøg, valg af sensorer og pumper m.v. Resultaterne er beskrevet i Forprojekt om brug af sensorer ved dynamisk kildepladsstyring for vandværker. Rapport til Miljøstyrelsen, Juni DHI projekt nr Forprojektet er vedlagt som separat bilag til dette projekt. Deltagerne i såvel forprojekt som forsøgsprojekt, der er gennemført af DHI for Miljøstyrelsen var Aalborg Kommunes Vandforsyning, Århus Kommunale Værker, Grundfos og Danfoss Analytical. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Med udgangspunkt i en faldende vandkvalitet i grundvandet i Danmark er der gennemført en række forsøg med anvendelse af sensorer til måling af vandkvalitet/driftsøkonomi med henblik på at kunne udføre dynamisk kildepladsstyring. Forsøgene er udført i 2004 og 2005 på kildepladser hos Aalborg Kommunes Vandforsyning (AKV) og Århus Kommunale Værker (ÅKV) med Grundfos og Danfoss Analytical som udstyrsleverandører af henholdsvis pumper og sensorer. Ved ÅKV blev det valgt at gennemføre forsøg på Kasted kildeplads på grund af forekomst af BAM i den nedre del af grundvandsmagasinet. Da BAM ikke kan måles on-line blev det specifikke formål således her at forsøge at måle en forskel på BAM holdigt og ikke BAM holdigt grundvand under anvendelse af tilgængelig sensorteknologi (her blev valgt in-situ måling af redox potentiale samt ledningsevne i det oppumpede vand), således at resultaterne kan anvendes i forbindelse med styret oppumpning fra nedre og øvre del af grundvandsmagasinet. Ved AKV blev det valgt at gennemføre forsøg på Flødal kildeplads, da denne har forhøjede værdier af nitrat. Det specifikke formål blev her at afprøve anvendelse af nitrat sensorer på kildepladsens 3 boringer og undersøge om styret oppumpning forskellig indvindingsmængde i de tre boringer vil give anledning til forskellige koncentrationer af nitrat i vandet fra disse, således at resultaterne kan anvendes i forbindelse med en minimering af den samlede nitratmængde fra kildepladsen. Inden forsøgene kunne gennemføres, er der modificeret betydeligt på de to kildepladser, således at montering af sensorer kan gennemføres, pumper er udskiftet, flowmålere og frekvensstyring af pumper er monteret, mv. Der er også etableret et integreret informationssystem, der har stået for opsamling af alle data og rapportering. Alle projektpartnere har via Internettet haft adgang til alle data og informationer fra dette informationssystem. Anvendelse af sensorteknologi til kontinuert in situ måling af redox potentiale samt nitratmåling på oppumpet vand er ikke afprøvet på kildepladser i Danmark før denne forsøgsrække. Som følge af denne pionerstatus har der naturligvis været praktiske problemer med gennemførelse af forsøgene, hvilket i ikke ubetydelig omfang har begrænset mængden af de data og informationer, der er indsamlet gennem forsøgsperioden på de to kildepladser. De opståede problemer og ikke mindst løsningen af disse giver imidlertid et betydeligt forbedret teknologisk fundament, når dynamisk kildepladsstyring efterfølgende ønskes gennemført i større skala på kildepladser. På kildepladsen ved Kasted blev det i forsøgsperioden konstateret, at de forhøjede koncentrationer af BAM (i råvand udvundet fra den nederste del af boringen) forsvandt. Kun i et enkelt tilfælde i forsøgsperioden nåede analyseresultater for BAM lige over detektionsgrænsen. Det har derfor ikke været muligt at konstatere om det faktisk kan lade sig gøre at skelne mellem BAM holdigt og ikke BAM holdigt vand. 7

8 Derimod har det vist sig at kontinuert in situ måling af redox potentiale er overordentligt vanskeligt, da sensorerne kræver en hel del vedligehold. Endvidere lykkedes det ikke at få det første valg af fabrikat af redox sensorer til at virke, hvorfor disse måtte udskiftes til andet fabrikat. Rent mekanisk er det dog lykkedes, at finde en metode til at placere sensorer præcist ud for filtrene direkte i selve boringen. Metoden gør det samtidigt muligt at vedligeholde/udskifte sensorerne uden at påvirke boringens drift. Måling af ledningsevne i det oppumpede vand (monteret i afgangsrørene fra boringen) volder ikke de store problemer dog skal måleren have et snævert og passende måleområde, da det er små variationer der måles på. På kildepladsen ved Flødal blev der på dennes tre boringer installeret kontinuert måling af nitrat med modificerede sensorer oprindeligt udviklet til måling af nitrat i spildevand. Sensorerne blev installeret på en delstrøm fra afgangsrørene fra boringerne, og på trods af en del driftsproblemer kan det konkluderes, at det på denne måde er muligt at anvende en nitratmåling på det oppumpede vand. Driftsproblemerne lå dels i starten driftsperioden dels i slutningen, hvor forsøgsperioden med styret oppumpning skulle gennemføres. Det var forventeligt med problemer i starten, da der først skulle designes en driftsstabil montage metode for sensorerne. Derimod må problemerne hen mod slutningen af driftsperioden tilskrives at sensorerne faktisk må betragtes som prototyper for denne anvendelse, idet de ikke har været langtidstestet på en lignende installation. Problemerne ville sandsynligvis ikke være konstateret, hvis ikke det var blevet nødvendigt at udskyde forsøgsperioden med et halvt år, på grund af en coli forurening opstået i forbindelse med udskiftning af pumper, mv. På trods af disse problemer er det lykkedes at indsamle sammenhørende værdier af nitrat koncentrationer og flow fra de tre boringer i en forsøgsperiode, hvor pumperne blev styret til at yde forskelligt, men med den samme totale oppumpede vandmængde fra kildepladsen. Resultaterne viser at nitrat koncentrationen er stabil i en boring for givne flow i alle boringerne, og at en ændring i de givne flow i boringerne også relativt hurtigt ændrer koncentrationen i den enkelte boring til et andet stabilt niveau. Forsøg med variationen i det styrede flow fra boringerne (summen konstant) strakte sig over 13 uger med en ny flow fordeling hver uge. Da der ses modsat rettede sammenhænge i en boring øges nitrat koncentrationen med den oppumpede vandmængde, og i en anden falder den kan det konkluderes at boringerne påvirker hinanden. Dette var forventeligt og kompleksiteten i kildepladsen må derfor nødvendigvis analyseres yderligere, før en styrestrategi for en minimering af nitrat mængden i den samlede oppumpede mængde kan fastlægges. Det vigtige resultat her er imidlertid, at der faktisk kan påvises en dynamisk sammenhæng mellem oppumpet vandmængde og den målte nitrat koncentration i den enkelte boring. En forudsætning for dynamisk at kunne styre en skilleflade mellem forskellige vandtyper i top og bund af en boring (Kasted) eller en skilleflade mellem boringer (Flødal) er naturligvis at pumperne drives kontinuert med dynamisk beregnede ydelser. Dette kan opnås ved at anvende frekvensstyring af pumperne, og erfaringerne fra de gennemførte forsøg viser klart at denne 8

9 styring skal udføres med en lukket lokal kontrolsløjfe mellem flowmåler, frekvensomformer og pumpe. Det vil sige, at den ønskede pumpeydelse anvendes som setpunkt til kontrolsløjfen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at anvende en fast frekvens fra frekvensomformeren som setpunkt, idet pumpeydelsen jo er afhængig af trykket, der varierer med vandspejlet i boringen, der igen varierer med grundvandsstanden og driften af nærved liggende boringer. Den klassiske start/stop drift af pumper kan således ikke anvendes ved en aktiv styring, hvor det primære formål er styring efter vandkvalitets parametre. Dette vil indvirke på driftsøkonomien, idet den klassiske driftsform via dimensioneringen af pumperne vil sørge for at den ønskede oppumpede vandmængde i en given periode opnås under anvendelse af den mest energi effektive pumpeydelse i kortere eller længere tid. De gennemførte forsøg viser da også, at kontinuert drift af pumperne med en styret og varierende ydelse kræver mere energi. Det ekstra energiforbrug kan dog minimeres, hvis der ved pumpe dimensioneringen tages udgangspunkt i den typiske ønskede ydelse ved kontinuert drift. 9

10 10

11 1 Indledning Vandkvaliteten i Danmarks grundvand er faldende. Dette skyldes bl.a. en mere koncentreret indvinding fra færre kildefelter og tilførsel af forurenende stoffer. Det er derfor meget vigtigt, at grundvandsmagasinerne udnyttes optimalt og bæredygtigt, således at kildepladserne ved små og store vandforsyninger sikres en optimal levetid. Målinger har vist, at for et givet grundvandsmagasin varierer kvaliteten af det oppumpede vand afhængig af indvindingsmængden. Indholdet af pesticider, nitrat, salt m.m. vil i nogen udstrækning kunne styres ved en hensigtsmæssig drift. Nøgleparametrene i grundvandsindvindingen er derfor mængde, sænkningsniveau og vandkvalitet. En nærliggende mulighed for at optimere indvindingen er at måle disse nøgleparametre i råvandet og herudfra automatisk tilpasse oppumpningen på de enkelte kildepladser. Teknologien i automatisk online udstyr har dog indtil videre umuliggjort en automatisering af in-situ måling af grundvandskvalitet. Næst efter vandkvaliteten er vandindvindingens driftsøkonomi den styrende parameter for driften. Det viser sig desværre alt for ofte, at der vælges forkerte produkter eller driftsformer, hvilket medfører et unødvendigt højt energiforbrug og dermed spild af ressourcer og penge. I Danmark er der gennemført en række aktiviteter på disse områder, blandt andet inden for rammerne af Center for Vandkvalitetssensorer (VAKS), som har været støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Disse aktiviteter har medført, at det nu vil være teknisk muligt at samle komponenter til et produkt, der kan styre drikkevandsindvindingen fra kildefelter ud fra et ønske om maksimal ydelse under hensyntagen til vandkvaliteten og driftsøkonomien. Dette kan gøres med online sensorer kombineret med intelligent databehandling og computerstyrede indvindingsstrategier i realtid. Teknologisk er der imidlertid stadig tale om prototyper, og denne rapport beskriver resultaterne af de første forsøg på vandværker i drift. Formålet med forsøgene var at afprøve en samlet anvendelse af sensorer til måling af vandkvalitet/driftsøkonomi i kombination med styret indvinding. Inden forsøgene blev igangsat gennemførtes et forprojekt, idet der var behov for at belyse en række problemstillinger vedr. udvælgelse af, hvilke vandværker der ville være relevante for et forsøg, valg af sensorer og pumper m.v. Resultaterne er beskrevet i Forprojekt om brug af sensorer ved dynamisk kildepladsstyring for vandværker. Rapport til Miljøstyrelsen, Juni DHI projekt nr Deltagerne i såvel forprojekt som forsøgsprojekt, der er gennemført af DHI for Miljøstyrelsen var Aalborg Kommunes Vandforsyning, Århus Kommunale Værker, Grundfos og Danfoss Analytical. 11

12 12

13 2 Kildepladser, forsøgsformål og ombygningskrav 2.1 Kasted Ved Århus Kommunale Værker (ÅKV) blev i forprojektet gennemgået tre vandværker med tilhørende kildepladser, og der blev her vurderet muligheder for styret oppumpning i forhold til klorid indhold (Stavtrup), BAM (Kasted, Åbo) og Arsen (Åbo). Kasted Åbo Stavtrup Figur 2.1: Placeringen af vurderede kildepladser ved Århus Kommunale Værker Som resultat af forprojektet blev det valgt at køre forsøg på Kasted kildeplads, da ÅKV netop havde iværksat forsøg med pumpeindstillinger til separationspumpning på denne på grund af stigende problemer med BAM i indvindingsboringen K18 (tabel 2.1). Boring Feb Nov Aug April 2002 K18 0,021µg/l 0,030µg/l 0,050µg/l 0,045µg/l Marts 2003: 1. prøve ved start separationspumpning viser BAM 0,025µg/l (til afløb) og BAM 0 (til vandværk) Tabel 2.1: Analyseresultater for BAM i boring K18 på Kasted kildeplads 13

14 Den generelle vandkvalitet i K18 viste, at der var forhøjet sulfatindhold (110 mg/l), forhøjet forvitringsgrad (1,3) samtidig med indhold af jern (1,5 mg/l) og ammonium (0,254 mg/l). Dette tydede på, at 2 vandkvaliteter, en oxideret og en reduceret, blev sammenblandet i filteret. BAM-forureningen (blandingsvand BAM ca. 0,04 µg/l) er formentlig knyttet til den oxiderede vandtype, hvorfor det vurderes, at den oxiderede vandtype strømmer til filterets nedre del (modsat forventet), mens den reducerede vandtype strømmer til den øvre del. Boring K18 har følgende specifikationer: Ø250 mm plastforerør fra terræn til 42 meters dybde Ø160 mm plastforerør fra meters dybde Ø160 mm plastfilter fra 74 til 86 meters dybde og var ved separationspumpningens start forsynet med følgende pumper fra Grundfos: SP17-3, 24 m galv.gevindstigrør (2½ ), nedstik (ro)=13,24m, nedstik (drift)=14,80 m SP14a-7, 81 m galv.gevindstigrør (2 ), nedstik (ro)=13,24m, nedstik (drift begge pumper)=15,88 m K18 (figur 2.2), var endnu ikke forsynet med ÅKVs standardopsætning for indvindingsboringer, der bl.a. indeholder flowmåling, tryk og niveau (andre parametre kan tilføjes) og standardmæssigt kan kobles til SRO/PLC for dataopsamling og styring. I K18 anvendte ÅKV som i andre indvindingsboringer pumper, som styres med stop/start, men ved opbygning af bedre styret separationspumpning er dette ikke tilstrækkeligt. Figur 2.2: Kastedværket (rød cirkel), Kasted Byvej 28, med markering af boringer (blå firkant), samt billeder af K18 og dennes indretning 14

15 Da separationspumpningerne blev startet noteredes flow derfor fra vandure, og prøver blev udtaget fra de to pumpestrenge og sendt til laboratorium for analyse for BAM. Pumpetider blev justeret manuelt, og analyseresultat som funktion af pumpeydelse skulle så vise den korrekte indstilling af separationspumpningen. Resultaterne fra de første forsøg er vist i tabel 2.2. Dato Filter 1 (faskine) Filter 2 (vandværk) Vandspejl Jern Vandur Ydelse geusbam lab BAM Vandur Ydelse geusbam lab BAM Fe2 Total Fe m3 m3/h µg/l µg/l m3 m3/h µg/l µg/l m u. mp. kote mg/l mg/l Max. tilladelse 1 1 0,1 0,1 0, ,74 19, start 0,025 0, start 0 0,015 13,57 19,1 0,015 1, ,25 0, ,34 13,64 19,03 0,44 1, ,15 0, ,08 13,57 19,1 0,5 1, ,21 0, ,05 13,74 18,93 0,5 1, ,25 0,048 0, ,05 0,011 13,84 18,83 0,52 1, ,74 0, ,93 15,09 17,58 0,75 1, , ,98 17,08 15, , ,42 15,84 16, ,63 0, ,69 0,011 15,01 17,66 0,85 1, , ,92 16,22 16, , ,59 16,33 16, , ,65 16,62 16,05 Tabel 2.2: Analyseresultater fra separationspumpninger på boring K18 inden forsøgsstart Dette er naturligvis en langsommelig proces, og hvis BAM sensorer havde eksisteret, ville det have været muligt at styre separationspumpningen præcist ved at placere en sensor i toppen af filteret og en sensor i filteret over den nederste pumpe, således at BAM bliver målt i begge vandstrømme. Pumpeydelserne, og dermed tilstrømningen af de to vandtyper, kunne så direkte styres ud fra disse målinger. Prototyper af BAM sensorer eksisterer, men såvel følsomhed som responstid er stadig for dårlige til at disse kan anvendes i forbindelse med separationspumpningen. I stedet skal det prøves om det er muligt at skelne mellem de to vandtyper ved online måling af kendte samleparametre som redox (i selve boringen på tilstrømmende vand) og ledningsevne (på afgangsrør fra pumper), således at et blandingsforhold kan bruges som styresignal til pumperne i stedet (via de frekvensomformere der også skal installeres). Herudover skal driften kunne følges ved måling af flow, tryk og vandspejl. 2.2 Flødal Aalborg Kommunes Vandforsyning (AKV) har deltaget i projektet med kildepladsen Flødal, der er placeret umiddelbart syd for Svenstrup (Figur 2.3). 15

16 Flødal Figur 2.3: Placering af Flødal kildeplads Boring DGU nr. Stigerør Længde Dim. Forerørs Vandsp. Ro. Sænket Vsp. Jord Type Meter Rør Diameter Kote Kote Kote Nord PE rør mm Ø225mm 8,88 3,75 33,5 Midt W.M. 41 4" Ø225mm 8,95 6,98 35,2 Syd W.M 48 4" Ø225mm 8,90 5,20 37,8 Tabel 2.3: Karakteristika for de tre indvindingsboringer Kildepladsen har tre indvindingsboringer (tabel 2.3) og to observationsboringer (placeringen af disse er vist i figur 2.4), hvorfra grundvandsanalyser har vist stigende indhold af nitrat og BAM. Herudover er der fundet indhold af pendimethalin og triklormetan (tabel 2.4). Figur 2.4: Placering af indvindingsboringer (blå cirkel) og observationsboringer (grøn cirkel) 16

17 Figur 2.5: Afskærmning over den midterste indvindingsboring åbnet, således der er adgang til toppen af selve boringen (til venstre) og afgangs røret (til højre). Afskærmning indeholder inden ombygning strømforsyning, signalkabler, varme og aftapningshane Projektet skal dog have fokus på nitrat problematikken og driftsøkonomien, idet det skal forsøges at mindske det samlede nitratindhold fra de tre indvindingsboringer ved at styre oppumpningen fra hver enkelt boring og samtidig tage hensyn til energiforbruget. 17

18 Boring Navn Nord Midt Syd Filtertop Kote -7,5-4,5-10,0 Filterbund Kote -25,5-22,5-28,0 Stof Enhed Gnms. Max. Gnms. Max. Gnms. Max. Calcium mg/l 69,0 82,6 65,2 71,0 58,9 60,0 Jern mg/l 0,20 0,97 <0,01 0,03 <0,01 <0,01 Klorid mg/l 23,2 25,0 26,6 28,0 26,0 28,0 Sulfat mg/l 22,2 25,0 20,4 23,0 24,0 25,0 Nitrat mg/l 38,0 45,0 44,6 58,0 19,5 27,0 BAM µg/l 0,015 0, Pendimethalin µg/l 0,013 0, Triklormetan µg/l 0,150 0,230 0,090 0,150 0,150 0,150 Boring Navn Top Midt Bund Filtertop Kote -2,5-42,5-63,5 Filterbund Kote -6,5-46,5-67,5 Stof Enhed Gnms. Max. Gnms. Max. Gnms. Max. Calcium mg/l 77,4 102,0 85,0 148,0 57,5 60,5 Jern mg/l 0,40 1,34 0,70 1,46 0,24 0,54 Klorid mg/l 26,5 28,0 23,5 26,0 24,8 28,0 Sulfat mg/l 23,8 27,0 21,3 23,0 19,3 21,0 Nitrat mg/l 54,8 64,0 38,8 50,0 <1 <1 BAM µg/l 0,069 0,070 0,056 0, Pendimethalin µg/l Triklormetan µg/l 0,120 0,180 0,110 0, Boring Navn Top Bund Filtertop Kote 6,0-12,0 Filterbund Kote 2,0-24,0 Stof Enhed Gnms. Max. Gnms. Max. Calcium mg/l 68,6 72,3 61,0 64,1 Jern mg/l 0,02 0,06 0,12 0,27 Klorid mg/l 23,8 25,0 16,8 19,0 Sulfat mg/l 22,8 24,0 17,0 25,0 Nitrat mg/l 52,8 58,0 3,3 5,0 BAM µg/l - - 0,010 0,010 Pendimethalin µg/l 0,019 0,028 0,012 0,013 Triklormetan µg/l 0,090 0,130 <0,05 <0,05 Tabel 2.4: Filtersætning og gennemsnit og maksimumværdier for analyseresultater for perioden for indvindingsboringer og observationsboringerne (flere dybder) De tre indvindingsboringer (opbygning figur 2.5) var alle forsynet med pumper af typen Grundfos SP45-9, 11 kw, m3/h, som pumper til en beholder i kote 68. Regulering af pumpernes ydelse sker via Omron frekvensomformere (15KW HV). Den enkelte pumpes ydelse kan dog ikke mindskes tilstrækkeligt til at opnå kontinuert drift, hvorfor der skal skiftes til en mindre model. Kontinuert drift skal sikre mindre mobilisering af nitrat og andre stoffer, idet sænkningstragten bliver mindre og grundvandstilstrømningen kommer fra et smallere opland (kildepladsen er omgivet af landbrugsarealer dog ikke opstrøms i forhold til grundvandsstrømningen). 18

19 Nitrat koncentrationen i det oppumpede vand fra hver af indvindingsboringerne ligger i gennemsnit i intervallet fra ca. 20 til ca. 40 mg/l med max. værdier op til ca. 60 mg/l (tabel 2.4). For at følge forventede ændringer i disse skal monteres nitrat sensorer, og da driften af de tre boringer påvirker hinanden, skal der også monteres vandstandsmålere samt flowmålere til styring af pumperne. Fokus på energiøkonomien kræver endvidere energimålere. PLC til dataopsamling, lokal styring og datatransmission til centralt SRO-system var installeret i forvejen. 19

20 20

21 3 Ombygning af kildepladser 3.1 Kasted K18 der oprindeligt bestod af et underjordisk borehus med en boring forsynet med: 2 stk. Grundfos dykpumper (SP14a-7 og SP17-3) Vandure El- og meldekabel (styring) til overvågning af pumpedrift, kommando start/stop, pumpefejl og adgangskontrol er blevet opgraderet med målere/sensorer, PLC og frekvensomformere. Konfigurationen er vist i figur 3.1. Figur 3.1: Oversigtsbillede K18 fra informationssystemet (se kapitel 4) 21

22 Mere detaljeret er følgende blevet installeret se også figur stk. Danfoss flowmålere mag 3100/ stk. Danfoss trykmålere 1 stk. HF Jensen niveaumåler 2 stk. Phoenix kompakt induktiv ledningsevnemålere fra Insatech 2 stk. Redox sensorer fra DHI (se også kapitel 4) 2 stk. Frekvensomformere Danfoss VLT 6005 HVAC inkl. temperaturføler (leveret af Danfoss) Rørinstallationer i rustfrit stål og pumpekabler med skærm El-skab inkl. alle el-komponenter, signalforstærkere, kwh-tællere, ventilation m.m. Figur 3.2: Installationen af målere/sensorer m.v. Der er opnået gode erfaringer med installationsmetoden for sensorer nede i selve boringen, idet disse umiddelbart kan nedsænkes på rette plads og let tages op for rensning/vedligehold. Det kan simpelthen mærkes når sensoren når sin rette plads i sensorstudsen (figur 3.3) for enden af sensorslangen, og da sensorslangen fastgøres til pumperøret (figur 3.4) vides det præcist hvor måling foretages. Figur 3.3: Sensorstuds til montering i enden af sensorslange 22

23 Figur 3.4: Sensorslange med sensorstuds fastgjort til pumperør og klar til nedsænkning Installationsmetoden er nødvendig for måling af parametre der nødvendigvis skal måles in-situ, da de påvirkes af en ændring i omgivelserne som eksempelvis at passere en pumpe, og da redox målingen er yderst følsom for dette, var det nødvendigt at finde en løsning. 3.2 Flødal På kildepladsen er foretaget følgende: Boring 1: Udskiftning af pumpe fra SP 45-9 til SP 8-18 Boring 2: Udskiftning af pumpe fra SP 45-9 til SP 17-8 Boring 3: Udskiftning af pumpe fra SP 45-9 til SP 8-18 Udskiftning af: PE stigerør til Well Master. Motorkabler til skærmet kabel, pga. frekvensomformer i tavlebygning. Ældre hovedtavle Vinkelmålere til Danfoss flowmålere Installation af: Ekstra styrekabel fra boringer til PLC tavler. Motorregulering med Omron frekvensomformere. Ny Ø 50 mm rustfri rørinstallation med nye ventiler. Danfoss nitratsensorer Ørum & Jensen niveaumålere. 23

24 Og den samlede konfiguration er vist i figur 3.5. Figur 3.5: Oversigtsbillede Flødal fra informationssystemet (se kapitel 4) Nitrat sensorer til måling på oppumpet grundvand er ikke standardudstyr, men der blev til Danfoss Analytical sensorer fra Insitu 5100 serien (oprindeligt udviklet til at måle i spildevand neddykket i åbne bassiner), udviklet en enhed til at sætte på sensorerne, således at en lille delstrøm af den oppumpede vandmængde kan ledes forbi disses membran. Delstrømmen udtages fra boringernes aftapningshaner, og sensorerne blev derfor monteret under afskærmningen over boringerne (figur 3.6). Herudover blev det nødvendigt at sætte højere sokkel på afskærmningen over boringerne ellers kunne Danfoss nitratsensorerne ikke være der i højden (figur 3.7). Delstrømmen påvirkes ikke af målingen, og denne blev derfor ledt tilbage i boringen. Princippet kan også bruges til de mere traditionelle analysatorer på markedet, men da den udtagne delstrøm her føres gennem analysatorerne og evt. tilsættes kemikalier, skal denne opsamles efterfølgende. 24

25 Figur 3.6: Montage af Danfoss Analytical sensorer med påsat enhed til måling på delstrøm Installationsarbejdet har givet anledning til overvejelser om muligheden af, at kabeltraceerne kan lede overfladevand ned til boringerne og hermed være årsag til de observerede forhøjede kimtal i drikkevandet. Efter installationsarbejdet blev anvendt en usædvanlig lang skylleperiode inden boringerne blev rene, hvilket naturligvis forsinkede forsøgene med styring af pumpeydelserne. Figur 3.7: Flødal kildeplads efter ombygning 25

26 26

27 4 Informationssystem DHI Netværk (DMZ) Browser DHI Projekt Web Server DHI Projekt DIMS Server Internet ÅKV Netværk DIMS TAD Figur 4.1 Oversigt informationssystem Informationssystemet håndterer indsamling af data og opdatering af beregnede værdier, samt udskrift til hjemmesiden af daglige driftsrapporter. Informationssystemet består af en (DIMS) database, som er placeret på DHI, og desuden en web-server med en hjemmeside til daglige rapporter. Fra hjemmesiden er det muligt at få adgang til alle data i databasen ved hjælp af en webklient. Hjemmesiden er placeret uden for firewall, således at alle projektdeltagere har adgang via en normal Internet browser. Databasen indeholder data fra begge kildepladser i fuld opløsning, d.v.s. minutværdier. Desuden udføres forskellige beregninger som min., max., middel pr. døgn samt andre beregninger f.eks. energiforbrug pr. oppumpet m 3. Disse resultater gemmes ligeledes i databasen, så de er til rådighed for brugeren, f.eks. i forbindelse med rapportering. ÅKV logger data til et informationssystem af samme type DIMS - som det, der anvendes i projektet. DIMS på ÅKV sender en gang i timen data til projektdatabasen på DHI. Ålborg vandforsyning gemmer data i en fil én gang i timen. For at undgå huller i tilfælde af svigt i dataoverførsel gemmes data 6 timer tilbage. DIMS systemet på DHI henter denne fil én gang i timen og skriver nye data i databasen. 27

28 28

29 5 Gennemførelse af forsøg 5.1 Kasted De første forsøg med måling af redox-potentiale blev udført med sensorer baseret på mikro-elektroder fra Unisense koblet sammen med en forforstærker fra Newport Electronics. Elektrode og forforstærker blev monteret i et stålrør, der efterfølgende blev fyldt med silicone (figur 5.1). Figur 5.1: Redox sensor baseret på mikroelektrode Det er nødvendigt at indbygge en forforstærker i selve sensoren, da responsen fra elektroden er en lille spænding med meget høj impedans. Sådan et signal er meget støjfølsomt og kan ikke transporteres ret langt gennem et kabel. Den monterede forforstærker laver spændingssignalet om til et signal med samme størrelse som det oprindelige signal, men med lav impedans, så signalet uden problemer kan sendes gennem de godt 80 meter kabel, der er monteret på sensorerne. Forsøg med disse sensorer viste fin respons i laboratoriet ved kortvarige målinger, men ved permanent neddykning i boringen, viste det sig, at sensorresponsen meget hurtigt svandt ind, så sensoren ikke kunne måle længere. Ved rensning i syre kunne responsen delvis genfindes, men i praksis kunne sensorerne ikke anvendes, hvorfor der i stedet blev lavet sensorer baseret på standard redox glas-elektroder fra Hamilton. 29

30 Figur 5.2: Forforstærkere og stik til Hamilton redox sensorer inden samling og indstøbning i stålrør Ledningsevnen måles i K18 med sensorer af typen Phoenix kompakt induktiv ledningsevnemåler type C3254, der har et måleområde fra 0 til 10 ms/cm. Disse er monteret på afgangsrørene, da de ikke som redox sensorerne kræver montage i selve boringen. Imidlertid er måleområdet for de monterede ledningsevnemålere relativt stort og dette kombineret med, at den monterede dataopsamlingselektronik kun fungerer med 8 bits opløsning, betyder, at der skal være en ændring på mindst 40 µs/cm, før der registreres en forskel på målingen. Så stor variation forventes der ikke, hvorfor installationen blev udstyret med en signal-konverter, der kan øge opløsningen på målingen på bekostning af en indskrænkning af måleområdet. Det blev således kun muligt at måle ledningsevne i intervallet fra 0,5 til 1,5 ms/cm, men til gengæld kan en variation på 4 µs/cm detekteres. Foruden redox potentiale og ledningsevne er flow, tryk, vandspejlsniveau og pumpehastigheden (udtrykt ved frekvens på frekvensomformer) målt som online værdier, der gemmes hvert minut. Herudover er en stribe parametre bestemt ved laboratoriemålinger i udtagne stikprøver. De vigtigste i denne sammenhæng er BAM, inddampningsrest, ph, ilt, jern, temperatur og ledningsevne. Sidstnævnte er udført for at kontrollere de monterede ledningsevnemålere. Forsøgene er udført gennem en meget lang periode, men med hovedvægt på perioden juli og august 2005, hvor pumpeydelserne på de to pumper har været varieret, dog således at den oppumpede vandmængde er søgt holdt konstant. De valgte pumpefrekvenser og de aktuelle pumpeydelser i perioden er angivet i tabel

31 Start Slut Flow Øverst Flow Nederst VLT-frekvens Øverst VLT-frekvens Nederst Dato Dato m 3 /h m 3 /h Hz Hz Tabel 5.1: Plan for forsøgsperiode med tilstræbt konstant flow fra K18 Da der kun er mulighed for at vælge en fast pumpefrekvens flowstyring er ikke blevet implementeret - vil flowet naturligvis variere med det modtryk pumperne oplever. De i tabel 5.1 anførte flow er derfor gennemsnitsværdier fra måleperioderne. Lige inden pumpehastighederne er blevet justeret, er der udtaget stikprøver til laboratorieanalyse, således at der har været god tid for boringen til at indstille sig i en ny ligevægt efter ændring af pumpeydelsen. 5.2 Flødal Forsøget strækker sig over perioden december 2004 november 2005, der har været en indledende fase, samt en slutfase med styring af pumper efter et fastlagt skema. Den indledende fase løb fra december 2004 hvor nitrat sensorerne blev leveret og til august 2005 hvor de var installeret på kildepladsen og slutfasen blev indledt. Den første fase blev dels brugt til at indkøre nitrat sensorerne i laboratoriet hos DHI, og dels til klargøring af kildepladsen. Som omtalt i kapitel 3 er den anvendte nitrat sensor en lidt ændret udgave af Danfoss nitrat sensor, som er konstrueret med en målekop hvor vandet pumpes igennem og forbi sensorens filter, i stedet for som normalt for den type sensor at sidde direkte i det medie den skal måle i (f.eks. en procestank på et renseanlæg). Denne konstruktion samt et krav om hurtigere responstid end standard sensorens på 15 min. betød at der i den første fase blev brugt resourcer til dels ændring af en del af standardopsætningen på sensoren, og dels at fastlægge hvilket flow der skulle være gennem målekoppen for at opnå tilstrækkelig udskiftning af vandet og samtidig tilstrækkelig lang opholdstid til at nitrat ionerne kunne passere gennem filteret: Filtreringsenheden blev skiftet ud med en tyndere type end standarden, idet det vil give en hurtigere transport af ioner fra vandet over til detektordelen i sensoren. Pumpehastigheden på intern pumpe i sensoren øges for at få hurtigere responstid. Frekvensen af den egentlige måling øges fra én gang hver 4. minut til én gang hvert ½ minut. 31

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer Anders Lynggaard-Jensen, DHI ZENZOR 14 Eigtveds Pakhus i København den 16. januar 2014 Oversigt Arbejdspakker 1. Udvikling/etablering

Læs mere

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk Bakterie forurening Handlingsplan 2007 Ø. Svenstrup Vandværk Rapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent,

Læs mere

DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG. TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h

DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG. TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h Installation, opstart og fejlfinding på DAN RO vandbehandlingsanlæg med kapacitet fra 300 l/h og opefter. Mekanisk installation: RO anlægget anbringes

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER GRØNT REGNSKAB FOR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 1.1 Virksomhed... 3 1.2 Branche... 3 1.3 Organisation... 3 1.4 Andelshavere pr.

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2010.

Bestyrelsens beretning for 2010. Bestyrelsens beretning for 2010. 2010 har været et tilfredsstillende år for Vemmelev Forlev Vandværk (VFV). Produktion: VFV har i 2010 produceret 167.000 m³ (163 000 m³) drikkevand, af god kvalitet, til

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Energioptimering af vandindvinding

Energioptimering af vandindvinding Energioptimering af vandindvinding DANVA Årskursus 56, 23 24. januar 2007 Thomas Abildgaard Jørgensen, Orbicon Kildepladsen Vandindvindingen fra en kildeplads påvirkes af mange forhold, og i hydraulisk

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk Tilstandsrapport og status Gjerrild Nordstrands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Komplette SRO-løsninger til vandværker

Komplette SRO-løsninger til vandværker Vandværker Komplette SRO-løsninger til vandværker optimer driften gennem styring, regulering og overvågning B.v. electronic a/s Automation med ansvar Den stærke partner i Vandværksbranchen Gennem mange

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

PoolManager PoolManager PRO. Funktionalitet og flot design

PoolManager PoolManager PRO. Funktionalitet og flot design PoolManager PoolManager PRO Funktionalitet og flot design Nyudviklet innovativ teknik i moderne design Made in Germany Nyd krystalklart vand hver eneste dag. Den seneste udgave af Poolmanager har gennemgået

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010 Assensvejens Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Tilslutning- og programmeringseksempler

Tilslutning- og programmeringseksempler VLT MicroDrive FC 051 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Oversigt effekt og styre kreds VLT MicroDrive... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af motorbeskyttelse... 6 Start/stop med analog

Læs mere

FH Automations A/S pumpestyringskontroller konfigurerebar op til 4 pumper.

FH Automations A/S pumpestyringskontroller konfigurerebar op til 4 pumper. FH Automations A/S pumpestyringskontroller konfigurerebar op til 4 pumper. FH Automations S7-1200 Standard Pumpestyringen, er en fleksibel PLC-styring til pumpestationer med forskellig hardware-konfiguration.

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Brugermanual AC/DC 2 AC/DC 4 AC/DC 6 AC/DC 9 DC IP68 AC IP65

Brugermanual AC/DC 2 AC/DC 4 AC/DC 6 AC/DC 9 DC IP68 AC IP65 Brugermanual AC/DC 2 AC/DC 4 AC/DC 6 AC/DC 9 DC IP68 AC IP65 2 Hvad indeholder denne pakke? 1 1 2 2 3 Hvad har jeg ellers brug for? 9V 1-9 Fugtsensor (valgfri) DC IP68 AC IP65 Brugermanual M i r a c l

Læs mere

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering Sejerslev Vandværk Vandværkets navn i hvidt skrift oven på foto! Eller evt. under billede i skr.størrelse 14 18 Notat og handlingsplan er

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015.

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Den 25 februar 2015 blev Aarestrup Vandværk gennemgået af undertegnede, hvilket danner grundlag for følgende kommentarer. Side 1 af 8 Generelt. Aarestrup

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse og historie Kindvig Sageby Vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening. Vandværket er beliggende på Kindvigvej 4, 4735 Mern på matrikel

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Chatter BATTERI-DREVET LOGGER MED MODEM BROCHURE DK 6.10 CHATTER BROCHURE 1401

Chatter BATTERI-DREVET LOGGER MED MODEM BROCHURE DK 6.10 CHATTER BROCHURE 1401 Chatter BATTERI-DREVET LOGGER MED MODEM BROCHURE DK 6.10 CHATTER BROCHURE 1401 B A N E B R Y D E N D E T E K N O L O G I Chatter er udviklet til overvågning og måling af bl.a. niveau, hvor der ikke er

Læs mere

Kastrup Nedervindinge Vandværk

Kastrup Nedervindinge Vandværk Kastrup Nedervindinge Vandværk Beskrivelse og historie Kastrup Nedervindinge Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Engvej 13, 4760 Vordingborg, matrikel nr. 9i Neder Vindinge By, Kastrup. Vandværket

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk Tilstandsrapport og status Stokkebro Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

MANUAL FOR PUMPESTYRING 703

MANUAL FOR PUMPESTYRING 703 MANUAL FOR PUMPESTYRING 703 Indholdsfortegnelse: Generelt 2 Ultralyd målesystem 2 Tryk målesystem 2 Forstærker 703 3 Montering 3 Elektrisk tilslutning 4 Specifikationer 5 Vedligeholdelse 5 Bestillingsnumre

Læs mere

Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget.

Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. Kvik-manual Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Bilag 3 - Komponentliste

Bilag 3 - Komponentliste bilag 3 komponentliste Bilag 3 - liste Introduktion til liste Formålet med en komponentliste (se de følgende sider) og komponent-ringbind er, at alt information, vedrørende alle vandværkets både store

Læs mere

IsoBar ControlModul. Brugsanvisning. Indhold. Introduktion og tekniske specifikationer 1. Generel beskrivelse af display og tastatur 2

IsoBar ControlModul. Brugsanvisning. Indhold. Introduktion og tekniske specifikationer 1. Generel beskrivelse af display og tastatur 2 IsoBar ControlModul Brugsanvisning Indhold Introduktion og tekniske specifikationer 1 Generel beskrivelse af display og tastatur 2 Indstilling af ISOBAR drift 3 Indstilling af MANUEL drift 4 Indstilling

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 29-09-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 29-09-2010 Lejre Vand A/S Kirke Såby Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V01-003 Navn: Lejre Vand A/S Kirke Såby Vandværk Adresse: Rømøvej 8A, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Lejre Vand A/S Dato for

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Personbiler og Varebiler

Personbiler og Varebiler Opdatering af HPA og HH bremseprøvestande for Personbiler og Varebiler EWJ TEKNIK A/S, INDUSTRIVÆNGET 1, 3320 SKÆVINGE Tel: 45 81 45 45 Κ Fax: 45 81 46 46 Opdatering af HPA og HH bremseprøvestande. Hvorfor

Læs mere

PUMPESTYRING 701. Instruktion. Specifikationer

PUMPESTYRING 701. Instruktion. Specifikationer Instruktion Generelt Tak fordi De valgte Pumpestyring 701. Pumpestyring 701 er en moderne, kompakt enhed for niveaustyring af 1 pumpe og 1 niveaualarm eller 2 pumper i alternerende drift. Pumpestyringen

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

KVIK GUIDE SVIN OG KVÆG

KVIK GUIDE SVIN OG KVÆG KVIK GUIDE SVIN OG KVÆG Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en besked om dette i god tid. 3. Kalibrere

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tankvagt Formål Formålet med installation af en tankvagt er, at overvåge mælkens køling og opbevaring til gavn for både mælkeproducenten og mejeriet. Tankvagten

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Tilstandsrapport og status Beauvais

Tilstandsrapport og status Beauvais Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Beauvais Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat. Brugervejledning - Quickguide

Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat. Brugervejledning - Quickguide Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat Brugervejledning - Quickguide EXHAUSTO A/S Odensevej 76 DK-5550 Langeskov Tel. +45 65 66 12 34 Fax +45 65 66 11 10 exhausto@exhausto.dk www.exhausto.dk 1 Generelt

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere