Anvendelse af sensorer i vandforsyningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af sensorer i vandforsyningen"

Transkript

1 Anvendelse af sensorer i vandforsyningen Anders Lynggaard-Jensen DHI 2009

2

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 11 2 KILDEPLADSER, FORSØGSFORMÅL OG OMBYGNINGSKRAV KASTED FLØDAL 15 3 OMBYGNING AF KILDEPLADSER KASTED FLØDAL 23 4 INFORMATIONSSYSTEM 27 5 GENNEMFØRELSE AF FORSØG KASTED FLØDAL 31 6 FORSØGSRESULTATER KASTED FLØDAL 41 7 KONKLUSION 51 8 BILAG 55 3

4 4

5 Forord Der er gennemført en række forsøg med anvendelse af sensorer til måling af vandkvalitet/driftsøkonomi med henblik på at kunne udføre dynamisk kildepladsstyring. Forsøgene er udført i 2004 og 2005 på kildepladser hos Aalborg Kommunes Vandforsyning (AKV) og Århus Kommunale Værker (ÅKV) med Grundfos og Danfoss Analytical som udstyrsleverandører af henholdsvis pumper og sensorer. Projektet er fulgt af en styregruppe med deltagelse fra Christian Ammitsøe, Miljøstyrelsen, formand Pia Jacobsen, Århus Kommunale Værker Peter Frederiksen, Aalborg Forsyning Inden forsøgene blev igangsat gennemførtes et forprojekt, idet der var behov for at belyse en række problemstillinger vedr. udvælgelse af, hvilke vandværker der ville være relevante for et forsøg, valg af sensorer og pumper m.v. Resultaterne er beskrevet i Forprojekt om brug af sensorer ved dynamisk kildepladsstyring for vandværker. Rapport til Miljøstyrelsen, Juni DHI projekt nr Forprojektet er vedlagt som separat bilag til dette projekt. Deltagerne i såvel forprojekt som forsøgsprojekt, der er gennemført af DHI for Miljøstyrelsen var Aalborg Kommunes Vandforsyning, Århus Kommunale Værker, Grundfos og Danfoss Analytical. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Med udgangspunkt i en faldende vandkvalitet i grundvandet i Danmark er der gennemført en række forsøg med anvendelse af sensorer til måling af vandkvalitet/driftsøkonomi med henblik på at kunne udføre dynamisk kildepladsstyring. Forsøgene er udført i 2004 og 2005 på kildepladser hos Aalborg Kommunes Vandforsyning (AKV) og Århus Kommunale Værker (ÅKV) med Grundfos og Danfoss Analytical som udstyrsleverandører af henholdsvis pumper og sensorer. Ved ÅKV blev det valgt at gennemføre forsøg på Kasted kildeplads på grund af forekomst af BAM i den nedre del af grundvandsmagasinet. Da BAM ikke kan måles on-line blev det specifikke formål således her at forsøge at måle en forskel på BAM holdigt og ikke BAM holdigt grundvand under anvendelse af tilgængelig sensorteknologi (her blev valgt in-situ måling af redox potentiale samt ledningsevne i det oppumpede vand), således at resultaterne kan anvendes i forbindelse med styret oppumpning fra nedre og øvre del af grundvandsmagasinet. Ved AKV blev det valgt at gennemføre forsøg på Flødal kildeplads, da denne har forhøjede værdier af nitrat. Det specifikke formål blev her at afprøve anvendelse af nitrat sensorer på kildepladsens 3 boringer og undersøge om styret oppumpning forskellig indvindingsmængde i de tre boringer vil give anledning til forskellige koncentrationer af nitrat i vandet fra disse, således at resultaterne kan anvendes i forbindelse med en minimering af den samlede nitratmængde fra kildepladsen. Inden forsøgene kunne gennemføres, er der modificeret betydeligt på de to kildepladser, således at montering af sensorer kan gennemføres, pumper er udskiftet, flowmålere og frekvensstyring af pumper er monteret, mv. Der er også etableret et integreret informationssystem, der har stået for opsamling af alle data og rapportering. Alle projektpartnere har via Internettet haft adgang til alle data og informationer fra dette informationssystem. Anvendelse af sensorteknologi til kontinuert in situ måling af redox potentiale samt nitratmåling på oppumpet vand er ikke afprøvet på kildepladser i Danmark før denne forsøgsrække. Som følge af denne pionerstatus har der naturligvis været praktiske problemer med gennemførelse af forsøgene, hvilket i ikke ubetydelig omfang har begrænset mængden af de data og informationer, der er indsamlet gennem forsøgsperioden på de to kildepladser. De opståede problemer og ikke mindst løsningen af disse giver imidlertid et betydeligt forbedret teknologisk fundament, når dynamisk kildepladsstyring efterfølgende ønskes gennemført i større skala på kildepladser. På kildepladsen ved Kasted blev det i forsøgsperioden konstateret, at de forhøjede koncentrationer af BAM (i råvand udvundet fra den nederste del af boringen) forsvandt. Kun i et enkelt tilfælde i forsøgsperioden nåede analyseresultater for BAM lige over detektionsgrænsen. Det har derfor ikke været muligt at konstatere om det faktisk kan lade sig gøre at skelne mellem BAM holdigt og ikke BAM holdigt vand. 7

8 Derimod har det vist sig at kontinuert in situ måling af redox potentiale er overordentligt vanskeligt, da sensorerne kræver en hel del vedligehold. Endvidere lykkedes det ikke at få det første valg af fabrikat af redox sensorer til at virke, hvorfor disse måtte udskiftes til andet fabrikat. Rent mekanisk er det dog lykkedes, at finde en metode til at placere sensorer præcist ud for filtrene direkte i selve boringen. Metoden gør det samtidigt muligt at vedligeholde/udskifte sensorerne uden at påvirke boringens drift. Måling af ledningsevne i det oppumpede vand (monteret i afgangsrørene fra boringen) volder ikke de store problemer dog skal måleren have et snævert og passende måleområde, da det er små variationer der måles på. På kildepladsen ved Flødal blev der på dennes tre boringer installeret kontinuert måling af nitrat med modificerede sensorer oprindeligt udviklet til måling af nitrat i spildevand. Sensorerne blev installeret på en delstrøm fra afgangsrørene fra boringerne, og på trods af en del driftsproblemer kan det konkluderes, at det på denne måde er muligt at anvende en nitratmåling på det oppumpede vand. Driftsproblemerne lå dels i starten driftsperioden dels i slutningen, hvor forsøgsperioden med styret oppumpning skulle gennemføres. Det var forventeligt med problemer i starten, da der først skulle designes en driftsstabil montage metode for sensorerne. Derimod må problemerne hen mod slutningen af driftsperioden tilskrives at sensorerne faktisk må betragtes som prototyper for denne anvendelse, idet de ikke har været langtidstestet på en lignende installation. Problemerne ville sandsynligvis ikke være konstateret, hvis ikke det var blevet nødvendigt at udskyde forsøgsperioden med et halvt år, på grund af en coli forurening opstået i forbindelse med udskiftning af pumper, mv. På trods af disse problemer er det lykkedes at indsamle sammenhørende værdier af nitrat koncentrationer og flow fra de tre boringer i en forsøgsperiode, hvor pumperne blev styret til at yde forskelligt, men med den samme totale oppumpede vandmængde fra kildepladsen. Resultaterne viser at nitrat koncentrationen er stabil i en boring for givne flow i alle boringerne, og at en ændring i de givne flow i boringerne også relativt hurtigt ændrer koncentrationen i den enkelte boring til et andet stabilt niveau. Forsøg med variationen i det styrede flow fra boringerne (summen konstant) strakte sig over 13 uger med en ny flow fordeling hver uge. Da der ses modsat rettede sammenhænge i en boring øges nitrat koncentrationen med den oppumpede vandmængde, og i en anden falder den kan det konkluderes at boringerne påvirker hinanden. Dette var forventeligt og kompleksiteten i kildepladsen må derfor nødvendigvis analyseres yderligere, før en styrestrategi for en minimering af nitrat mængden i den samlede oppumpede mængde kan fastlægges. Det vigtige resultat her er imidlertid, at der faktisk kan påvises en dynamisk sammenhæng mellem oppumpet vandmængde og den målte nitrat koncentration i den enkelte boring. En forudsætning for dynamisk at kunne styre en skilleflade mellem forskellige vandtyper i top og bund af en boring (Kasted) eller en skilleflade mellem boringer (Flødal) er naturligvis at pumperne drives kontinuert med dynamisk beregnede ydelser. Dette kan opnås ved at anvende frekvensstyring af pumperne, og erfaringerne fra de gennemførte forsøg viser klart at denne 8

9 styring skal udføres med en lukket lokal kontrolsløjfe mellem flowmåler, frekvensomformer og pumpe. Det vil sige, at den ønskede pumpeydelse anvendes som setpunkt til kontrolsløjfen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at anvende en fast frekvens fra frekvensomformeren som setpunkt, idet pumpeydelsen jo er afhængig af trykket, der varierer med vandspejlet i boringen, der igen varierer med grundvandsstanden og driften af nærved liggende boringer. Den klassiske start/stop drift af pumper kan således ikke anvendes ved en aktiv styring, hvor det primære formål er styring efter vandkvalitets parametre. Dette vil indvirke på driftsøkonomien, idet den klassiske driftsform via dimensioneringen af pumperne vil sørge for at den ønskede oppumpede vandmængde i en given periode opnås under anvendelse af den mest energi effektive pumpeydelse i kortere eller længere tid. De gennemførte forsøg viser da også, at kontinuert drift af pumperne med en styret og varierende ydelse kræver mere energi. Det ekstra energiforbrug kan dog minimeres, hvis der ved pumpe dimensioneringen tages udgangspunkt i den typiske ønskede ydelse ved kontinuert drift. 9

10 10

11 1 Indledning Vandkvaliteten i Danmarks grundvand er faldende. Dette skyldes bl.a. en mere koncentreret indvinding fra færre kildefelter og tilførsel af forurenende stoffer. Det er derfor meget vigtigt, at grundvandsmagasinerne udnyttes optimalt og bæredygtigt, således at kildepladserne ved små og store vandforsyninger sikres en optimal levetid. Målinger har vist, at for et givet grundvandsmagasin varierer kvaliteten af det oppumpede vand afhængig af indvindingsmængden. Indholdet af pesticider, nitrat, salt m.m. vil i nogen udstrækning kunne styres ved en hensigtsmæssig drift. Nøgleparametrene i grundvandsindvindingen er derfor mængde, sænkningsniveau og vandkvalitet. En nærliggende mulighed for at optimere indvindingen er at måle disse nøgleparametre i råvandet og herudfra automatisk tilpasse oppumpningen på de enkelte kildepladser. Teknologien i automatisk online udstyr har dog indtil videre umuliggjort en automatisering af in-situ måling af grundvandskvalitet. Næst efter vandkvaliteten er vandindvindingens driftsøkonomi den styrende parameter for driften. Det viser sig desværre alt for ofte, at der vælges forkerte produkter eller driftsformer, hvilket medfører et unødvendigt højt energiforbrug og dermed spild af ressourcer og penge. I Danmark er der gennemført en række aktiviteter på disse områder, blandt andet inden for rammerne af Center for Vandkvalitetssensorer (VAKS), som har været støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Disse aktiviteter har medført, at det nu vil være teknisk muligt at samle komponenter til et produkt, der kan styre drikkevandsindvindingen fra kildefelter ud fra et ønske om maksimal ydelse under hensyntagen til vandkvaliteten og driftsøkonomien. Dette kan gøres med online sensorer kombineret med intelligent databehandling og computerstyrede indvindingsstrategier i realtid. Teknologisk er der imidlertid stadig tale om prototyper, og denne rapport beskriver resultaterne af de første forsøg på vandværker i drift. Formålet med forsøgene var at afprøve en samlet anvendelse af sensorer til måling af vandkvalitet/driftsøkonomi i kombination med styret indvinding. Inden forsøgene blev igangsat gennemførtes et forprojekt, idet der var behov for at belyse en række problemstillinger vedr. udvælgelse af, hvilke vandværker der ville være relevante for et forsøg, valg af sensorer og pumper m.v. Resultaterne er beskrevet i Forprojekt om brug af sensorer ved dynamisk kildepladsstyring for vandværker. Rapport til Miljøstyrelsen, Juni DHI projekt nr Deltagerne i såvel forprojekt som forsøgsprojekt, der er gennemført af DHI for Miljøstyrelsen var Aalborg Kommunes Vandforsyning, Århus Kommunale Værker, Grundfos og Danfoss Analytical. 11

12 12

13 2 Kildepladser, forsøgsformål og ombygningskrav 2.1 Kasted Ved Århus Kommunale Værker (ÅKV) blev i forprojektet gennemgået tre vandværker med tilhørende kildepladser, og der blev her vurderet muligheder for styret oppumpning i forhold til klorid indhold (Stavtrup), BAM (Kasted, Åbo) og Arsen (Åbo). Kasted Åbo Stavtrup Figur 2.1: Placeringen af vurderede kildepladser ved Århus Kommunale Værker Som resultat af forprojektet blev det valgt at køre forsøg på Kasted kildeplads, da ÅKV netop havde iværksat forsøg med pumpeindstillinger til separationspumpning på denne på grund af stigende problemer med BAM i indvindingsboringen K18 (tabel 2.1). Boring Feb Nov Aug April 2002 K18 0,021µg/l 0,030µg/l 0,050µg/l 0,045µg/l Marts 2003: 1. prøve ved start separationspumpning viser BAM 0,025µg/l (til afløb) og BAM 0 (til vandværk) Tabel 2.1: Analyseresultater for BAM i boring K18 på Kasted kildeplads 13

14 Den generelle vandkvalitet i K18 viste, at der var forhøjet sulfatindhold (110 mg/l), forhøjet forvitringsgrad (1,3) samtidig med indhold af jern (1,5 mg/l) og ammonium (0,254 mg/l). Dette tydede på, at 2 vandkvaliteter, en oxideret og en reduceret, blev sammenblandet i filteret. BAM-forureningen (blandingsvand BAM ca. 0,04 µg/l) er formentlig knyttet til den oxiderede vandtype, hvorfor det vurderes, at den oxiderede vandtype strømmer til filterets nedre del (modsat forventet), mens den reducerede vandtype strømmer til den øvre del. Boring K18 har følgende specifikationer: Ø250 mm plastforerør fra terræn til 42 meters dybde Ø160 mm plastforerør fra meters dybde Ø160 mm plastfilter fra 74 til 86 meters dybde og var ved separationspumpningens start forsynet med følgende pumper fra Grundfos: SP17-3, 24 m galv.gevindstigrør (2½ ), nedstik (ro)=13,24m, nedstik (drift)=14,80 m SP14a-7, 81 m galv.gevindstigrør (2 ), nedstik (ro)=13,24m, nedstik (drift begge pumper)=15,88 m K18 (figur 2.2), var endnu ikke forsynet med ÅKVs standardopsætning for indvindingsboringer, der bl.a. indeholder flowmåling, tryk og niveau (andre parametre kan tilføjes) og standardmæssigt kan kobles til SRO/PLC for dataopsamling og styring. I K18 anvendte ÅKV som i andre indvindingsboringer pumper, som styres med stop/start, men ved opbygning af bedre styret separationspumpning er dette ikke tilstrækkeligt. Figur 2.2: Kastedværket (rød cirkel), Kasted Byvej 28, med markering af boringer (blå firkant), samt billeder af K18 og dennes indretning 14

15 Da separationspumpningerne blev startet noteredes flow derfor fra vandure, og prøver blev udtaget fra de to pumpestrenge og sendt til laboratorium for analyse for BAM. Pumpetider blev justeret manuelt, og analyseresultat som funktion af pumpeydelse skulle så vise den korrekte indstilling af separationspumpningen. Resultaterne fra de første forsøg er vist i tabel 2.2. Dato Filter 1 (faskine) Filter 2 (vandværk) Vandspejl Jern Vandur Ydelse geusbam lab BAM Vandur Ydelse geusbam lab BAM Fe2 Total Fe m3 m3/h µg/l µg/l m3 m3/h µg/l µg/l m u. mp. kote mg/l mg/l Max. tilladelse 1 1 0,1 0,1 0, ,74 19, start 0,025 0, start 0 0,015 13,57 19,1 0,015 1, ,25 0, ,34 13,64 19,03 0,44 1, ,15 0, ,08 13,57 19,1 0,5 1, ,21 0, ,05 13,74 18,93 0,5 1, ,25 0,048 0, ,05 0,011 13,84 18,83 0,52 1, ,74 0, ,93 15,09 17,58 0,75 1, , ,98 17,08 15, , ,42 15,84 16, ,63 0, ,69 0,011 15,01 17,66 0,85 1, , ,92 16,22 16, , ,59 16,33 16, , ,65 16,62 16,05 Tabel 2.2: Analyseresultater fra separationspumpninger på boring K18 inden forsøgsstart Dette er naturligvis en langsommelig proces, og hvis BAM sensorer havde eksisteret, ville det have været muligt at styre separationspumpningen præcist ved at placere en sensor i toppen af filteret og en sensor i filteret over den nederste pumpe, således at BAM bliver målt i begge vandstrømme. Pumpeydelserne, og dermed tilstrømningen af de to vandtyper, kunne så direkte styres ud fra disse målinger. Prototyper af BAM sensorer eksisterer, men såvel følsomhed som responstid er stadig for dårlige til at disse kan anvendes i forbindelse med separationspumpningen. I stedet skal det prøves om det er muligt at skelne mellem de to vandtyper ved online måling af kendte samleparametre som redox (i selve boringen på tilstrømmende vand) og ledningsevne (på afgangsrør fra pumper), således at et blandingsforhold kan bruges som styresignal til pumperne i stedet (via de frekvensomformere der også skal installeres). Herudover skal driften kunne følges ved måling af flow, tryk og vandspejl. 2.2 Flødal Aalborg Kommunes Vandforsyning (AKV) har deltaget i projektet med kildepladsen Flødal, der er placeret umiddelbart syd for Svenstrup (Figur 2.3). 15

16 Flødal Figur 2.3: Placering af Flødal kildeplads Boring DGU nr. Stigerør Længde Dim. Forerørs Vandsp. Ro. Sænket Vsp. Jord Type Meter Rør Diameter Kote Kote Kote Nord PE rør mm Ø225mm 8,88 3,75 33,5 Midt W.M. 41 4" Ø225mm 8,95 6,98 35,2 Syd W.M 48 4" Ø225mm 8,90 5,20 37,8 Tabel 2.3: Karakteristika for de tre indvindingsboringer Kildepladsen har tre indvindingsboringer (tabel 2.3) og to observationsboringer (placeringen af disse er vist i figur 2.4), hvorfra grundvandsanalyser har vist stigende indhold af nitrat og BAM. Herudover er der fundet indhold af pendimethalin og triklormetan (tabel 2.4). Figur 2.4: Placering af indvindingsboringer (blå cirkel) og observationsboringer (grøn cirkel) 16

17 Figur 2.5: Afskærmning over den midterste indvindingsboring åbnet, således der er adgang til toppen af selve boringen (til venstre) og afgangs røret (til højre). Afskærmning indeholder inden ombygning strømforsyning, signalkabler, varme og aftapningshane Projektet skal dog have fokus på nitrat problematikken og driftsøkonomien, idet det skal forsøges at mindske det samlede nitratindhold fra de tre indvindingsboringer ved at styre oppumpningen fra hver enkelt boring og samtidig tage hensyn til energiforbruget. 17

18 Boring Navn Nord Midt Syd Filtertop Kote -7,5-4,5-10,0 Filterbund Kote -25,5-22,5-28,0 Stof Enhed Gnms. Max. Gnms. Max. Gnms. Max. Calcium mg/l 69,0 82,6 65,2 71,0 58,9 60,0 Jern mg/l 0,20 0,97 <0,01 0,03 <0,01 <0,01 Klorid mg/l 23,2 25,0 26,6 28,0 26,0 28,0 Sulfat mg/l 22,2 25,0 20,4 23,0 24,0 25,0 Nitrat mg/l 38,0 45,0 44,6 58,0 19,5 27,0 BAM µg/l 0,015 0, Pendimethalin µg/l 0,013 0, Triklormetan µg/l 0,150 0,230 0,090 0,150 0,150 0,150 Boring Navn Top Midt Bund Filtertop Kote -2,5-42,5-63,5 Filterbund Kote -6,5-46,5-67,5 Stof Enhed Gnms. Max. Gnms. Max. Gnms. Max. Calcium mg/l 77,4 102,0 85,0 148,0 57,5 60,5 Jern mg/l 0,40 1,34 0,70 1,46 0,24 0,54 Klorid mg/l 26,5 28,0 23,5 26,0 24,8 28,0 Sulfat mg/l 23,8 27,0 21,3 23,0 19,3 21,0 Nitrat mg/l 54,8 64,0 38,8 50,0 <1 <1 BAM µg/l 0,069 0,070 0,056 0, Pendimethalin µg/l Triklormetan µg/l 0,120 0,180 0,110 0, Boring Navn Top Bund Filtertop Kote 6,0-12,0 Filterbund Kote 2,0-24,0 Stof Enhed Gnms. Max. Gnms. Max. Calcium mg/l 68,6 72,3 61,0 64,1 Jern mg/l 0,02 0,06 0,12 0,27 Klorid mg/l 23,8 25,0 16,8 19,0 Sulfat mg/l 22,8 24,0 17,0 25,0 Nitrat mg/l 52,8 58,0 3,3 5,0 BAM µg/l - - 0,010 0,010 Pendimethalin µg/l 0,019 0,028 0,012 0,013 Triklormetan µg/l 0,090 0,130 <0,05 <0,05 Tabel 2.4: Filtersætning og gennemsnit og maksimumværdier for analyseresultater for perioden for indvindingsboringer og observationsboringerne (flere dybder) De tre indvindingsboringer (opbygning figur 2.5) var alle forsynet med pumper af typen Grundfos SP45-9, 11 kw, m3/h, som pumper til en beholder i kote 68. Regulering af pumpernes ydelse sker via Omron frekvensomformere (15KW HV). Den enkelte pumpes ydelse kan dog ikke mindskes tilstrækkeligt til at opnå kontinuert drift, hvorfor der skal skiftes til en mindre model. Kontinuert drift skal sikre mindre mobilisering af nitrat og andre stoffer, idet sænkningstragten bliver mindre og grundvandstilstrømningen kommer fra et smallere opland (kildepladsen er omgivet af landbrugsarealer dog ikke opstrøms i forhold til grundvandsstrømningen). 18

19 Nitrat koncentrationen i det oppumpede vand fra hver af indvindingsboringerne ligger i gennemsnit i intervallet fra ca. 20 til ca. 40 mg/l med max. værdier op til ca. 60 mg/l (tabel 2.4). For at følge forventede ændringer i disse skal monteres nitrat sensorer, og da driften af de tre boringer påvirker hinanden, skal der også monteres vandstandsmålere samt flowmålere til styring af pumperne. Fokus på energiøkonomien kræver endvidere energimålere. PLC til dataopsamling, lokal styring og datatransmission til centralt SRO-system var installeret i forvejen. 19

20 20

21 3 Ombygning af kildepladser 3.1 Kasted K18 der oprindeligt bestod af et underjordisk borehus med en boring forsynet med: 2 stk. Grundfos dykpumper (SP14a-7 og SP17-3) Vandure El- og meldekabel (styring) til overvågning af pumpedrift, kommando start/stop, pumpefejl og adgangskontrol er blevet opgraderet med målere/sensorer, PLC og frekvensomformere. Konfigurationen er vist i figur 3.1. Figur 3.1: Oversigtsbillede K18 fra informationssystemet (se kapitel 4) 21

22 Mere detaljeret er følgende blevet installeret se også figur stk. Danfoss flowmålere mag 3100/ stk. Danfoss trykmålere 1 stk. HF Jensen niveaumåler 2 stk. Phoenix kompakt induktiv ledningsevnemålere fra Insatech 2 stk. Redox sensorer fra DHI (se også kapitel 4) 2 stk. Frekvensomformere Danfoss VLT 6005 HVAC inkl. temperaturføler (leveret af Danfoss) Rørinstallationer i rustfrit stål og pumpekabler med skærm El-skab inkl. alle el-komponenter, signalforstærkere, kwh-tællere, ventilation m.m. Figur 3.2: Installationen af målere/sensorer m.v. Der er opnået gode erfaringer med installationsmetoden for sensorer nede i selve boringen, idet disse umiddelbart kan nedsænkes på rette plads og let tages op for rensning/vedligehold. Det kan simpelthen mærkes når sensoren når sin rette plads i sensorstudsen (figur 3.3) for enden af sensorslangen, og da sensorslangen fastgøres til pumperøret (figur 3.4) vides det præcist hvor måling foretages. Figur 3.3: Sensorstuds til montering i enden af sensorslange 22

23 Figur 3.4: Sensorslange med sensorstuds fastgjort til pumperør og klar til nedsænkning Installationsmetoden er nødvendig for måling af parametre der nødvendigvis skal måles in-situ, da de påvirkes af en ændring i omgivelserne som eksempelvis at passere en pumpe, og da redox målingen er yderst følsom for dette, var det nødvendigt at finde en løsning. 3.2 Flødal På kildepladsen er foretaget følgende: Boring 1: Udskiftning af pumpe fra SP 45-9 til SP 8-18 Boring 2: Udskiftning af pumpe fra SP 45-9 til SP 17-8 Boring 3: Udskiftning af pumpe fra SP 45-9 til SP 8-18 Udskiftning af: PE stigerør til Well Master. Motorkabler til skærmet kabel, pga. frekvensomformer i tavlebygning. Ældre hovedtavle Vinkelmålere til Danfoss flowmålere Installation af: Ekstra styrekabel fra boringer til PLC tavler. Motorregulering med Omron frekvensomformere. Ny Ø 50 mm rustfri rørinstallation med nye ventiler. Danfoss nitratsensorer Ørum & Jensen niveaumålere. 23

24 Og den samlede konfiguration er vist i figur 3.5. Figur 3.5: Oversigtsbillede Flødal fra informationssystemet (se kapitel 4) Nitrat sensorer til måling på oppumpet grundvand er ikke standardudstyr, men der blev til Danfoss Analytical sensorer fra Insitu 5100 serien (oprindeligt udviklet til at måle i spildevand neddykket i åbne bassiner), udviklet en enhed til at sætte på sensorerne, således at en lille delstrøm af den oppumpede vandmængde kan ledes forbi disses membran. Delstrømmen udtages fra boringernes aftapningshaner, og sensorerne blev derfor monteret under afskærmningen over boringerne (figur 3.6). Herudover blev det nødvendigt at sætte højere sokkel på afskærmningen over boringerne ellers kunne Danfoss nitratsensorerne ikke være der i højden (figur 3.7). Delstrømmen påvirkes ikke af målingen, og denne blev derfor ledt tilbage i boringen. Princippet kan også bruges til de mere traditionelle analysatorer på markedet, men da den udtagne delstrøm her føres gennem analysatorerne og evt. tilsættes kemikalier, skal denne opsamles efterfølgende. 24

25 Figur 3.6: Montage af Danfoss Analytical sensorer med påsat enhed til måling på delstrøm Installationsarbejdet har givet anledning til overvejelser om muligheden af, at kabeltraceerne kan lede overfladevand ned til boringerne og hermed være årsag til de observerede forhøjede kimtal i drikkevandet. Efter installationsarbejdet blev anvendt en usædvanlig lang skylleperiode inden boringerne blev rene, hvilket naturligvis forsinkede forsøgene med styring af pumpeydelserne. Figur 3.7: Flødal kildeplads efter ombygning 25

26 26

27 4 Informationssystem DHI Netværk (DMZ) Browser DHI Projekt Web Server DHI Projekt DIMS Server Internet ÅKV Netværk DIMS TAD Figur 4.1 Oversigt informationssystem Informationssystemet håndterer indsamling af data og opdatering af beregnede værdier, samt udskrift til hjemmesiden af daglige driftsrapporter. Informationssystemet består af en (DIMS) database, som er placeret på DHI, og desuden en web-server med en hjemmeside til daglige rapporter. Fra hjemmesiden er det muligt at få adgang til alle data i databasen ved hjælp af en webklient. Hjemmesiden er placeret uden for firewall, således at alle projektdeltagere har adgang via en normal Internet browser. Databasen indeholder data fra begge kildepladser i fuld opløsning, d.v.s. minutværdier. Desuden udføres forskellige beregninger som min., max., middel pr. døgn samt andre beregninger f.eks. energiforbrug pr. oppumpet m 3. Disse resultater gemmes ligeledes i databasen, så de er til rådighed for brugeren, f.eks. i forbindelse med rapportering. ÅKV logger data til et informationssystem af samme type DIMS - som det, der anvendes i projektet. DIMS på ÅKV sender en gang i timen data til projektdatabasen på DHI. Ålborg vandforsyning gemmer data i en fil én gang i timen. For at undgå huller i tilfælde af svigt i dataoverførsel gemmes data 6 timer tilbage. DIMS systemet på DHI henter denne fil én gang i timen og skriver nye data i databasen. 27

28 28

29 5 Gennemførelse af forsøg 5.1 Kasted De første forsøg med måling af redox-potentiale blev udført med sensorer baseret på mikro-elektroder fra Unisense koblet sammen med en forforstærker fra Newport Electronics. Elektrode og forforstærker blev monteret i et stålrør, der efterfølgende blev fyldt med silicone (figur 5.1). Figur 5.1: Redox sensor baseret på mikroelektrode Det er nødvendigt at indbygge en forforstærker i selve sensoren, da responsen fra elektroden er en lille spænding med meget høj impedans. Sådan et signal er meget støjfølsomt og kan ikke transporteres ret langt gennem et kabel. Den monterede forforstærker laver spændingssignalet om til et signal med samme størrelse som det oprindelige signal, men med lav impedans, så signalet uden problemer kan sendes gennem de godt 80 meter kabel, der er monteret på sensorerne. Forsøg med disse sensorer viste fin respons i laboratoriet ved kortvarige målinger, men ved permanent neddykning i boringen, viste det sig, at sensorresponsen meget hurtigt svandt ind, så sensoren ikke kunne måle længere. Ved rensning i syre kunne responsen delvis genfindes, men i praksis kunne sensorerne ikke anvendes, hvorfor der i stedet blev lavet sensorer baseret på standard redox glas-elektroder fra Hamilton. 29

30 Figur 5.2: Forforstærkere og stik til Hamilton redox sensorer inden samling og indstøbning i stålrør Ledningsevnen måles i K18 med sensorer af typen Phoenix kompakt induktiv ledningsevnemåler type C3254, der har et måleområde fra 0 til 10 ms/cm. Disse er monteret på afgangsrørene, da de ikke som redox sensorerne kræver montage i selve boringen. Imidlertid er måleområdet for de monterede ledningsevnemålere relativt stort og dette kombineret med, at den monterede dataopsamlingselektronik kun fungerer med 8 bits opløsning, betyder, at der skal være en ændring på mindst 40 µs/cm, før der registreres en forskel på målingen. Så stor variation forventes der ikke, hvorfor installationen blev udstyret med en signal-konverter, der kan øge opløsningen på målingen på bekostning af en indskrænkning af måleområdet. Det blev således kun muligt at måle ledningsevne i intervallet fra 0,5 til 1,5 ms/cm, men til gengæld kan en variation på 4 µs/cm detekteres. Foruden redox potentiale og ledningsevne er flow, tryk, vandspejlsniveau og pumpehastigheden (udtrykt ved frekvens på frekvensomformer) målt som online værdier, der gemmes hvert minut. Herudover er en stribe parametre bestemt ved laboratoriemålinger i udtagne stikprøver. De vigtigste i denne sammenhæng er BAM, inddampningsrest, ph, ilt, jern, temperatur og ledningsevne. Sidstnævnte er udført for at kontrollere de monterede ledningsevnemålere. Forsøgene er udført gennem en meget lang periode, men med hovedvægt på perioden juli og august 2005, hvor pumpeydelserne på de to pumper har været varieret, dog således at den oppumpede vandmængde er søgt holdt konstant. De valgte pumpefrekvenser og de aktuelle pumpeydelser i perioden er angivet i tabel

31 Start Slut Flow Øverst Flow Nederst VLT-frekvens Øverst VLT-frekvens Nederst Dato Dato m 3 /h m 3 /h Hz Hz Tabel 5.1: Plan for forsøgsperiode med tilstræbt konstant flow fra K18 Da der kun er mulighed for at vælge en fast pumpefrekvens flowstyring er ikke blevet implementeret - vil flowet naturligvis variere med det modtryk pumperne oplever. De i tabel 5.1 anførte flow er derfor gennemsnitsværdier fra måleperioderne. Lige inden pumpehastighederne er blevet justeret, er der udtaget stikprøver til laboratorieanalyse, således at der har været god tid for boringen til at indstille sig i en ny ligevægt efter ændring af pumpeydelsen. 5.2 Flødal Forsøget strækker sig over perioden december 2004 november 2005, der har været en indledende fase, samt en slutfase med styring af pumper efter et fastlagt skema. Den indledende fase løb fra december 2004 hvor nitrat sensorerne blev leveret og til august 2005 hvor de var installeret på kildepladsen og slutfasen blev indledt. Den første fase blev dels brugt til at indkøre nitrat sensorerne i laboratoriet hos DHI, og dels til klargøring af kildepladsen. Som omtalt i kapitel 3 er den anvendte nitrat sensor en lidt ændret udgave af Danfoss nitrat sensor, som er konstrueret med en målekop hvor vandet pumpes igennem og forbi sensorens filter, i stedet for som normalt for den type sensor at sidde direkte i det medie den skal måle i (f.eks. en procestank på et renseanlæg). Denne konstruktion samt et krav om hurtigere responstid end standard sensorens på 15 min. betød at der i den første fase blev brugt resourcer til dels ændring af en del af standardopsætningen på sensoren, og dels at fastlægge hvilket flow der skulle være gennem målekoppen for at opnå tilstrækkelig udskiftning af vandet og samtidig tilstrækkelig lang opholdstid til at nitrat ionerne kunne passere gennem filteret: Filtreringsenheden blev skiftet ud med en tyndere type end standarden, idet det vil give en hurtigere transport af ioner fra vandet over til detektordelen i sensoren. Pumpehastigheden på intern pumpe i sensoren øges for at få hurtigere responstid. Frekvensen af den egentlige måling øges fra én gang hver 4. minut til én gang hvert ½ minut. 31

Anvendelse af sensorer i vandforsyningen

Anvendelse af sensorer i vandforsyningen Anvendelse af sensorer i vandforsyningen KOLOFON Titel: Anvendelse af sensorer i vandforsyningen Forfatter: Anders Lynggaard-Jensen Ansvarlig institution: DHI Udgivelsår 2009 Udgiver: Miljøministeriet,

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser Venø Vandværk Indvindingstilladelse Venø Vandværk ligger Lønningen 20, Venø. Vandværket har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til november 2014. Organisationsform Vandværket er et A.m.b.a.

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand. Tambohus Vandværk Indvindingstilladelse Tambohus Vandværk ligger Tambogade 23, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 8.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner.

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033 O2 STYRING Fra version 7 og version 10.033 Indholds fortegnelse: Side 3 Advarsel om brug af produktet. Installation af lambda sonde. Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 El diagram. Beskrivelse af

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Gennemgang og vurdering

Gennemgang og vurdering Vandværket Generelle data Lokalitet: Navn: Adresse: Kontaktperson: 439.V81.00.0111.00 Rynkebyvej 243, 5350 Rynkeby Vandværkspasser Ib Hansen Dato for besigtigelse: 28. november 2011 og 19. september 2013

Læs mere

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg DAN FUGT RO vandbehandling DAN FUGT kompakt RO anlæg Fra 50 til 200 l/h Alle anlæg er med PLC styring og overvågning af sikkerhedsfunktioner. Alle anlæg er opbygget med rustfri tryktank, ( lukket system

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden

Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 28-6-2015 1 Projekt 7640.2013: Projekt-titel: Automatiseret alarmbaseret prøvetagning (AAP) Hovedansøger: Amphi-Bac

Læs mere

Erfaringer med rensning af drikkevandet i små vandforsyningsanlæg

Erfaringer med rensning af drikkevandet i små vandforsyningsanlæg Erfaringer med rensning af drikkevandet i små vandforsyningsanlæg Bente Villumsen, Jan Jul Christensen & Alan Jacobsen COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2006 Bilag B Danske erfaringer Interviews

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014 Boring anvendes til: Indvinding DGU nr. / lokal nr.: 70.206 / boring 1 Etableret år: 17/10-1984 Brøndborer: Per Smed Sørensen, Randers Borejournal foreligger (ja/nej): ja Mærkning DGU nr.: 70.206 Terrænkote

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

On-line sensorer hvad sidder der ude i vandforsyningerne, og hvad ser vi?

On-line sensorer hvad sidder der ude i vandforsyningerne, og hvad ser vi? On-line sensorer hvad sidder der ude i vandforsyningerne, og hvad ser vi? Charlotte B. Corfitzen Hans-Jørgen Albrechtsen DTU Miljø Dansk Vand Konference 12.-13. oktober 2010, Radisson Hotel, Århus M/S

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Udviklingen fra 1945 til 2011

Udviklingen fra 1945 til 2011 Udviklingen fra 1945 til 2011 Hvorfor fokuser på pumpers energiforbrug? Energi forbrug (El) Hvor meget af Danmarks elforbrug bruges af pumper? Ca. 20 % til pumpedrift Vandværkernes energiforbrug Hvor meget

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk Bakterie forurening Handlingsplan 2007 Ø. Svenstrup Vandværk Rapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent,

Læs mere

PLC reguleringsteknik

PLC reguleringsteknik PLC reguleringsteknik Øvelse 1 Varmeprocess med PLC/PID regulator Udstyr: 40-60 Watt glødelampe Termocouplertransmitter 4-20 ma (0-100 /C). AB micro logic 1200 PLC, med analog I/O. 4-20 ma og 24 V forsyning.

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! Det rigtige valg. Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi

PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! Det rigtige valg. Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! NL INE MÅL ING AF NITRAT Det rigtige valg Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi 2 OVERSIGT OVER ONLINE NITRATSONDER Nitratmåling med

Læs mere

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0015 / 118053 Navn: Adresse: Lovrupvej 8 Kontaktperson: Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Vandforsyningen Brovst & Omegn

Vandforsyningen Brovst & Omegn Vandforsyningen Brovst & Omegn Undersøgelse af 4 indvindingsboringer Resultater fra logging Forslag til ombygninger Forslag til fremtidig indvindingsstrategi Nyt kildefelt Egenkontrol & e-tilstandsrapport

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal

Læs mere

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d. 30-10-2012

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d. 30-10-2012 Vandrådsmøde i Lejre Tirsdag d. 30-10-2012 01/11/2012 1 Agenda tirsdag d. 30-10-2012 Kort præsentation af Vand og Teknik A/S Råvand analyse Iltning /afblæsning Trykfiltre Åbnefiltre Overvågning af iltning

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER Flowmåling i kloakker med TELELOG RADIOLOGGERE Har kommunen haft alvorlige oversvømmelser efter et heftigt regnskyl og har borgerne fået oversvømmet kælderen med spildevand er der behov for hurtigt at

Læs mere

Sensorer i Fremtidens drikkevandsforsyning

Sensorer i Fremtidens drikkevandsforsyning Sensorer i Fremtidens drikkevandsforsyning Fremtidens drikkevandsforsyning : Et udviklings og demonstrationsprojekt til fremme af dansk eksport af vandteknologi, støttet af VTUF og Miljøministeriets program

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Vandværket. Generelle data. Gelballe Vandværk

Vandværket. Generelle data. Gelballe Vandværk et Generelle data Lokalitet: 623.V02.20.0015 Navn: Adresse: Gelballevej 55. 6640 Lunderskov Kontaktperson: Formand: Thomas Refslund. Gelballevej 44. 6640 Lunderskov Tlf.: 75585542 Dato for besigtigelse

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit Bio Unit serien Bio Unit er et MBBR anlæg for 100 % genbrug til bilvask, hvor kvaliteten er 80 % bedre end kravene til miljøcertificering i Europa. Bio Unit kan også med fordel monteres i mellem en mindre

Læs mere

75 års erfaring med filtrering i lukkede trykfiltre din garanti for rent drikkevand!

75 års erfaring med filtrering i lukkede trykfiltre din garanti for rent drikkevand! 75 års erfaring med filtrering i lukkede trykfiltre din garanti for rent drikkevand!»silhorko VAND er det reneste Vand, om det kan man sige med Rette, at alt andet Vand i vort vandrige Land, er det rene

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften Med Danfoss EnergyTrim kan du spare 15-25% på varmeforbruget og få maksimal

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Ferritslev Vandværk Administration Ådalen 27 5863 Ferritslev 6598 1905 Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Hermed ansøges om lånegaranti overfor Kommunekredit for et lån på kr. 600.000,-

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401

Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401 Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401 SENSOR MED MINIMAL VEDLIGEHOLDELSE Oxix til måling af opløst ilt er et unikt system, hvor en avanceret solid-state optisk sensor kommunikerer

Læs mere

Image property of Danfoss. Kan vi lære fra naturen

Image property of Danfoss. Kan vi lære fra naturen Image property of Danfoss Kan vi lære fra naturen Det handler om: At flytte vand billigst muligt Andes bjergenes Condorer rejser altid med det lavest mulige energi forbrug. Ellers dør den.. Vi arbejder

Læs mere