V.A.V /04/98 11:28 Side 1. Værd at vide om frekvensomformere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V.A.V. 01 03/04/98 11:28 Side 1. Værd at vide om frekvensomformere"

Transkript

1 V.A.V /04/98 11:28 Side 1 Værd at vide om frekvensomformere

2 V.A.V /04/98 11:28 Side 2»Værd at vide om frekvensomformere«danfoss A/S Gengivelse tilladt med kildeangivelse Tryk: New Century Schoolbook, DTP Layout: Danfoss Reklameafdeling Trykkeri: Laursen Grafisk A/S Indbinding: Chr. Hendriksen & Søn, Skive 1. udgave, 3. oplag 1998

3 V.A.V /04/98 11:28 Side 3 Indledning Danfoss har fremstillet og leveret VLT frekvensomformere til trinsløst variabel hastighedsregulering af trefasede vekselstrømsmotorer siden Nutidens frekvensomformere ser meget anderledes ud end dem, der blev fremstillet for en generation siden. Mikroprocessorer og integrerede kredsløb er komponenter, som nu anvendes i styringen af frekvensomformere; de er fuldt digitaliserede og kan let tilpasses brugerens og installatørens krav. Selv om frekvensomformerens grundlæggende opbygning er uændret, mener vi, tiden er inde til en ny udgave af denne hyppigt benyttede bog. I»Værd at vide om frekvensomformere«vil vi gerne give en kort indføring i emnet frekvensomformere og sætte Dem i stand til at lære deres fordele, funktioner, installation og drift at kende. Forudgående kendskab til frekvensomformere er ikke påkrævet. Det eneste nødvendige forkendskab for at kunne forstå, hvordan en frekvensomformer fungerer, er en grundviden om elektronik og matematik, samt viden om vekselstrømsmotor. Første del af bogen given en teoretisk beskrivelse af vekselstrømsmotorer. Anden del af bogen omhandler de forskellige principper, der anvendes til at konstruere og styre en frekvensomformer. Tredje del af bogen indeholder en beskrivelse af forskellige måder, hvorpå en motor, der styres af en frekvensomformer, forholder sig, dvs. hvordan frekvensomformeren styrer motoren. Del fire omhandler virkningerne på motoren og miljøet, samt beskyttelse af udstyr og personale tillige med kriterierne for valg af frekvensomformer. Vi har skrevet»værd at vide om frekvensomformere«på en sådan måde, at De vil kunne få udbytte af det uanset Deres forudgående kendskab til frekvensomformere. Hvis De gerne vil vide mere, er De velkommen til at kontakte os. Danfoss 1998 INDLEDNING 3

4 V.A.V /04/98 11:28 Side 4 Indholdsfortegnelse KAPITEL 0: INDLEDNING Fordele ved trinløs hastighedsregulering Styre eller regulere? KAPITEL 1: 3-FASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER Asynkrone motorer Stator Magnetfelt Rotor (roterende element) Slip, moment og omdrejningstal Virkningsgrad og tab Magnetfelt Ækvivalent kredsløbsdiagram Ændring af omdrejningshastighed Ændring af polantal Slip-styring Frekvensjustering Motordata Belastningskarakteristik Synkronmotorer Reluktansmotorer KAPITEL 2: FREKVENSOMFORMERE Ensrettere Ustyrede ensrettere Styrede ensrettere Mellemkredsløb Vekselrettere Transistorer Puls-Amplitude-Modulation (PAM) Puls-Bredde-Modulation (PWM) Sinus-styret Puls-Bredde-Modulation (PWM) Synkrone PWM rutiner Asynkrone PWM rutiner Styringskredsløb Danfoss styringer Danfoss VVC styringsprincip Danfoss VVC plus styringsprincip INDHOLDSFORTEGNELSE

5 V.A.V /04/98 11:28 Side 5 Generelt om computere Computere til frekvensomformere Kommunikation Seriel kommunikation Fabrikant-uafhængig kommunikation KAPITEL 3: FREKVENSOMFORMERE OG MOTORER Motorens driftsforhold Kompensation Belastningsafhængige og -uafhængige kompensationsparametre Slipkompensation Motorens momentkarakteristik Strømgrænse Krav til moderne digitale frekvensomformere Felt-orienteret (Vektor) regulering U/f karakteristik og vektorstyring Slipkompensation Automatic Motor Adaption (AMA) Automatisk Energioptimering (AEO) Drift i strømgrænsen Valg af frekvensomformerens størrelse Belastningskarakteristik Strømopdeling i frekvensomformeren (motorens cos ϕ) Styring af motorens hastighed Accelerations- og decelerationsramper Bremsens drift Reversering Ramper Overvågning Motorbelastning og motoropvarmning Virkningsgrader KAPITEL 4: BESKYTTELSE OG SIKKERHED Ekstra beskyttelse Nulling (TN system) Jording (TT system) Beskyttelsesrelæer Elektromagnetisk kompabilitet Grundstandard Generisk standard INDHOLDSFORTEGNELSE 5

6 V.A.V /04/98 11:28 Side 6 Produktstandard Støjspredningsveje Kobling Fast-fortrådet spredning Nettilbagevirkning Transienter/overspænding Radiofrekvensstøj Skærmede kabler Fasekompenseringsanlæg Valg af frekvensomformer til drev med justerbart omdrejningstal BILAG I: ALMEN MEKANISK TEORI Retlinet bevægelse Roterende bevægelse Præstation og effekt BILAG II: ALMEN VEKSELSTRØMSTEORI Effektfaktor faset vekselstrøm Stjerne- eller trekantforbindelse BILAG III: ANVENDTE FORKORTELSER LITTERATURFORTEGNELSER STIKORDSREGISTER INDHOLDSFORTEGNELSE

7 V.A.V /04/98 11:28 Side 7 0. Indledning En statisk frekvensomformer er en elektronisk effektenhed, som muliggør trinløs styring af trefasede vekselstrømsmotorers hastighed ved omdannelse af den faste netspænding og -frekvens til variable størrelser. Fra de første frekvensomformere, som var baseret på tyristorer, er der sket en lang udvikling til nutidens mikroprocessor-styrede digitale apparater. På grund af den stadig stigende automatisering i industrien, er der et konstant behov for flere automatiske styringer og en stadig højere produktionshastighed. Der udvikles hele tiden bedre metoder til yderligere forbedring af produktions-anlæggenes effektivitet. El-motorer er et vigtigt standardelement i disse produktionsanlæg. Konstruktionsmæssigt er disse motorer fremstillet til at arbejde ved et fast omdrejningstal, og man har i mange år arbejdet på at optimere styringen af motorens hastighed. Der er udviklet forskellige metoder til trinløs ændring af faste omdrejningstal i trefasede vekselstrømsmotorer, ofte med effekttab eller større investeringer til følge. Ill KAPITEL 0: INDLEDNING 7

8 V.A.V /04/98 11:28 Side 8 Der var først ved fremkomsten af den statiske frekvensomformer, som kan konstrueres efter forskellige principper, at trefasede vekselstrømsmotorer med trinløs hastighedsregulering kunne anvendes effektivt. Langt størstedelen af de statiske frekvensomformere, som anvendes af industrien i dag til at styre og regulere hastigheden af trefasede vekselstrømsmotorer, er konstrueret efter to forskellige principper (se Ill. 0.02): frekvensomformere uden mellemkredsløb (også kaldet direkte omformere), og frekvensomformere med variabelt eller konstant mellemkredsløb. Frekvensomformere Frekvensomformere uden mellemkredsløb Frekvensomformere med mellemkredsløb Variabel Konstant Jævnstrømsmellemkredsløb Jævnspændingsmellemkredsløb Jævnspændingsmellemkredsløb Strømstyrede Spændingsstyrede Spændingsstyrede frekvensomformere frekvensomformere frekvensomformere I-omformere U-omformere U-omformere Ill Principper for omformere Frekvensomformere med mellemkredsløb har enten et jævnstrøms-mellemkredsløb eller et jævnspændings-mellemkredsløb. Disse kaldes henholdsvis strømstyrede frekvensomformere og spændingsstyrede frekvensomformere. Mellemkredsløbsomformerne har en række fordele frem for de direkte omformere, så som: bedre styring af blindstrøm udkobling af oversvingninger, og frihed vedrørende udgangsfrekvens, idet den eneste begrænsning er styringen og de anvendte komponenters egenskaber. Frekvensomformere til høje udgangsfrekvenser har således altid mellemkredsløb. 8 KAPITEL 0: INDLEDNING

9 V.A.V /04/98 11:28 Side 9 Hvad angår de samlede omkostninger, er den direkte omformer noget billigere end omformeren med mellemkredsløb, hvorimod en af ulemperne er den dårligere udkobling af oversvingninger. De fleste frekvensomformere arbejder med et jævnstrøms-mellemkredsløb. Denne bog fokuserer derfor især på denne gruppe. KAPITEL 0: INDLEDNING 9

10 V.A.V /04/98 11:28 Side 10 Fordele ved trinløs hastighedsregulering I dag er frekvensomformer-styrede, trefasede vekselstrømsmotorer standard i alle automatiserede procesanlæg. Bortset fra muligheden for at udnytte de gode egenskaber ved trefasede vekselstrømsmotorer, er trinløs hastighedsregulering også et grundkrav i forbindelse med anlæggets konstruktion. Desuden er der en række andre fordele. Energibesparelser Der kan spares energi, hvis motoren løber med en hastighed, som svarer til behovet på ethvert givet tidspunkt. Dette gælder især centrifugalpumper og ventilationsdrev. Her falder den forbrugte energi med omdrejningstallet i tredje potens. Et drev, som kører med halvt omdrejningstal, bruger kun ca. 12,5% af den nominelle effekt. Ill Energibesparelser Procesoptimering Justering af hastigheden i en produktionsproces giver en række fordele. Produktionen kan øges, mens materialeforbrug og slid nedbringes og kassationsprocenten nedbringes. Mere skånende maskindrift Antallet af start og stop med fuld hastighedsændring kan nedbringes kraftigt. Ved brug af bløde start- og stopramper kan en unødvendig hård behandling af maskinens komponenter således undgås. 10 KAPITEL 0: INDLEDNING

11 V.A.V /04/98 11:28 Side 11 Mindre vedligeholdelse En frekvensomformer kræver ingen vedligeholdelse. Ved kørsel med lave omdrejningshastigheder, øges anlæggenes levetid. I vandforsyningssystemer forsvinder de trykstød, som kan opstå, når pumpemotorerne tilsluttes direkte, og generne heraf elimineres. Bedre arbejdsmiljø Transportbåndets fremføringshastighed kan tilpasses præcis til den ønskede arbejdshastighed. Flasker på båndet i et aftapningsanlæg laver meget mindre støj, hvis båndets hastighed kan nedsættes, når der er kø på båndet. Hvis en ventilators hastighed kan justeres, kan de unødvendige akustiske lyde (støj) nær ventilatoren nedbringes, og det samme kan træk-virkningen. Ill Bedre arbejdsmiljø Mere fleksibel processtyring Intelligente frekvensomformere gør det muligt at enkeltopgaver kan løses på stedet fra frit-programmerbare computere i drevenheden. Mindre regulerings- og overvågningsopgaver kan løses på selve drevet, hvilket betyder, at de centrale styringer behøver mindre lagringskapacitet og dermed kan være mindre og hurtigere. KAPITEL 0: INDLEDNING 11

12 V.A.V /04/98 11:28 Side 12 Styre eller regulere? Styre og regulere er ord, som ofte anvendes uden skelnen. Udviklingen af automatiserings- og drev-teknikker gør det nødvendigt at skelne klart mellem de to. Styre Regulere Proces Ill Skelnen mellem styre og regulere Faktisk værdi Om der er tale om styring eller regulering afhænger af anlæggets opbygning. Styring betyder at give drevet et signal, hvoraf det forventes, at dette vil føre til den ønskede omdrejningshastighed inden for de tilladte grænser. Regulering betyder, at et signal om den faktiske værdi sendes tilbage fra processen, idet dette signal er analogt med det aktuelle omdrejningstal. Hvis der opstår en forskel til den ønskede indstillingsværdi, udfører systemet automatisk efterfølgende regulering, så det ønskede omdrejningstal nås. 12 KAPITEL 0: INDLEDNING

13 V.A.V /04/98 11:28 Side fasede vekselstrømsmotorer Den første el-motor, en jævnstrømsmotor, blev bygget i Hastighedsreguleringen på denne motor er simpel og opfylder de krav, der stilles i mange forskellige typer anlæg og installationer. I 1889 kom de første trefasede vekselstrømsmotorer. Sammenlignet med jævnstrømsmotoren er denne meget enklere og mere robust. Imidlertid har trefasede vekselstrømsmotorer fast omdrejningstal og momentkarakteristik. Derfor kunne de i lang tid ikke anvendes i forskellige specialanlæg. Trefasede vekselstrømsmotorer er elektromagnetiske energiomformere. De omformer elektrisk energi til mekanisk energi (motorisk drift) og omvendt (generatorisk drift) ved hjælp af elektromagnetisk induktion. Princippet for elektromagnetisk induktion er følgende: I en leder, som føres direkte gennem et magnetfelt (B) induceres en spænding. Hvis lederen er et lukket kredsløb, vil der flyde en strøm (I). a) Generatorisk princip (induktion ved hjælp af bevægelse) Ved det generatoriske princip, skaber magnetfelt og bevægelse af lederen en spænding (Ill. 1.01a). b) Motorisk princip I motorer anvendes induktionsprincippet i»omvendt rækkeføl- N I N F B F B Ill S I S F I I F a) Generatorisk princip b) Motorisk princip Princip for elektromagnetisk induktion KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER 13

14 V.A.V /04/98 11:28 Side 14 ge«: en strømførende leder placeres i et magnetfelt. Lederen påvirkes derefter af en kraft (F), som prøver at bevæge lederen ud af magnetfeltet. Ved det motoriske princip skaber magnetfeltet og den strømførende leder bevægelsen (Ill. 1.01b). Magnetfeltet skabes i motoren i den stationære del (statoren). Lederne, som påvirkes af de elektromagnetiske kræfter, befinder sig i den roterende del (rotoren). Trefasede vekselstrømsmotorer kan opdeles i to hovedgrupper: asynkrone og synkrone motorer. Ved disse to typer fungerer statorerne principielt på samme måde. Forskellen ligger i rotoren. Konstruktionen og den måde, rotoren bevæger sig i forhold til magnetfeltet, er de vigtige faktorer. Synkron betyder»samtidig«eller»samme«, mens asynkron betyder»ikke samtidig«eller»ikke det samme«. Med andre ord kan omdrejningshastigheden for rotor og magnetfelt enten være ens eller forskellig. Trefasede vekselstrømsmotorer synkrone Rotor med udprægede poler Rotor uden udprægede poler asynkrone Kontaktring-rotor Kortslutningsrotor Ill Opdeling af trefasede vekselstrømsmotorer 14 KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER

15 V.A.V /04/98 11:28 Side 15 Asynkrone motorer Asynkrone motorer er den mest anvendte type og kræver stort set ingen vedligeholdelse. Den mekaniske opbygning er standardiseret; derved sikres det, at der er en leverandør til rådighed på ethvert tidspunkt. Der findes flere typer asynkrone motorer, men de arbejder alle efter samme grundprincip. De to hovedkomponenter af en asynkron motor er statoren (det stationære element) og rotoren (det roterende element). Stator (stationært element) Ill Opbygning af en asynkron motor Statoren udgør en del af den stationære motor. Statoren består af et statorhus (1), kuglelejer (2), som støtter rotoren (9), lejeblokke (3) til placering af lejerne og som finish for statorhuset, ventilatoren (4) til køling af motoren og ventilhuset (5) som beskyttelse mod den roterende ventilator. Der sidder et elskab (6) på siden af statorhuset. I statorhuset er der en jernkerne (7) lavet af tynd, 0,3 til 0,5 mm tyk jernplade. Disse jernplader har udstansede afsnit til de tre faseviklinger. KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER 15

16 V.A.V /04/98 11:28 Side 16 Faseviklingerne og statorkernen skaber magnetfeltet. Antallet af polpar (eller poler) afgør ved hvilken hastighed, magnetfeltet roterer. Hvis en motor er tilsluttet sin nominelle frekvens, kaldes magnetfeltets hastighed den synkrone hastighed for motoren (n 0 ). Polpar (p) Antal poler n 0 [1/min] Tabel 1.01 Polpar (p), polantal og synkronmotorens hastighed Magnetfelt Magnetfeltet roterer i luftlommen mellem stator og rotor. Efter tilslutning af en fasevikling til en fase i forsyningsspændingen, induceres et magnetfelt. Placeringen af dette magnetfelt i statorens kerne er fast, men L 1 Φ I 0 V I 1 I 1 Φ 1 ωt N S N S N S Ill En fase resulterer i et vekselfelt dets retning ændrer sig. Den hastighed, hvormed retningen ændrer sig, bestemmes af forsyningsspændingens frekvens. Ved en frekvens på 50 Hz ændrer vekselfeltet retning 50 gange i sekundet. Hvis to faseviklinger er forbundet med hver fase på samme tid, induceres der to magnetfelter i statorens kerne. I en to-polet motor er det ene felt forskudt 120 grader i forhold til det andet. Felternes maksimumværdier er også tidsforskudt. 16 KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER

17 V.A.V /04/98 11:28 Side 17 Dette fører til skabelsen af et magnetfelt, som roterer i statoren. Feltet er imidlertid meget asymmetrisk, indtil den tredje fase tilsluttes. 0 V I 1 L 1 Φ I I 1 Φ 1 I 2 Φ ωt I 2 N S S N N S N N S S L 2 Ill To faser resulterer i et asymmetrisk roterende fel Efter tilslutning af den tredje fase er der tre magnetfelter i statorkernen. Tidsmæssigt er de tre faser forskudt 120 grader i forhold til hinanden. L 1 Φ I 0 V I 1 I 1 Φ 1 I 2 Φ 2 I 3 Φ 3 I ωt L 3 I 2 N N S S S N N S S N N N S S Ill L 2 Tre faser medfører et symmetrisk roterende felt Statoren er nu tilsluttet den trefasede forsyningsspænding. Magnetfelterne for de enkelte faseviklinger udgør et symmetrisk, roterende magnetfelt. Dette magnetfelt kaldes motorens roterende felt. Det roterende felts amplitude er konstant; det er 1,5 gange maksimumværdien for vekselfelterne. Rotationen sker med følgende hastighed: (f 60) n 0 = [1/min] p f = frekvens n 0 = synkron omdrejningstal p = antal polpar KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER 17

18 V.A.V /04/98 11:28 Side 18 Hastigheden afhænger således af antallet af polpar (p) samt af frekvensen (f) for forsyningsspændingen. Illustrationen nedenfor viser størrelsen af magnetfelterne (Φ) på tre forskellige tidspunkter. ϕ = 3 /2 Φ max. ϕ 3 = 1 /2 Φ max. ϕ = 3 /2 Φ max. ϕ 3 = 3 2 Φ max. ϕ1 = 3 ϕ 2 = 1 /2 Φ max. ϕ = 3 /2 Φ max. 2 Φ max. ϕ 3 = Φ max. ϕ 1 = Φ max. ϕ 1 = 1 /2 Φ max. ϕ 2 = 1 /2 Φ max. Ill Størrelsen af magnetfelterne er konstant Illustrationen af det roterende felt med en vektor og en tilsvarende vinkelhastighed udgør en cirkel. Som en funktion af tiden i et koordinatsystem udgør det roterende felt en sinuskurve. Det roterende felt blive elliptisk, hvis amplituden ændrer sig under en rotation. Rotor (roterende element) Rotoren (9) er vedhæftet motorakslen (10)(se Ill. 1.03). Lige som statoren, er rotoren fremstillet af tynd jernplade med udstansede noter. Rotoren kan være i form af en kontaktringsmotor eller en kortslutningsmotor, idet forskellen mellem de to er, at viklingerne i noterne er forskellige. Lige som statoren består kontaktring-rotoren af oprullede spoler placeret i noterne. Der er spoler for hver fase, der føres til kontaktringene. Efter en kortslutning af kontaktringene vil rotoren fungere som kortslutningsrotor. Kortslutningsrotoren har indstøbte aluminiumstave i noterne. Ved hver ende af rotoren foretages kortslutning af stavene via en aluminiumring. Kortslutningsrotoren er den hyppigst anvendte af de to. Da de to rotorer i princippet fungerer på samme måde, vil kun kortslutningsmotoren blive beskrevet i det følgende. 18 KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER

19 V.A.V /04/98 11:28 Side 19 Roterende felt Magnetisk flux (Φ) N Hævearm (r) I W Kraft (F) l S Ill Roterende felt og kortslutningsrotor Når en rotorstav placeres i det roterende magnetfelt, skæres magnetfeltet af rotorstavene. Magnetfeltet inducerer en spænding, og der går en strøm (I W ) igennem rotorens stav, som påvirkes af en kraft (F) (se Ill og 1.09a). Denne kraft bestemmes af flux-tætheden (B), den inducerede strøm (I W ), længden (l) på rotoren, samt fasepositionen (θ) mellem kraft og flux-tæthed. F = B I W l sin θ Hvis θ antages at være = 90, er kraften F = B I W l Det næste magnetfelt, som skæres af rotorstavene, har den modsatte polaritet. Derved induceres en strøm i den modsatte retning. Da retningen på magnetfelterne imidlertid også har ændret sig, fungerer kraften i samme retning som før (Ill. 1.09b). Når den fulde rotor skal placeres i det roterende felt (se Ill. 1.09c), påvirkes rotorstavene af kræfter, som drejer rotoren. Hastigheden (2) på rotoren når ikke op på hastigheden for det roterende felt (1). Hvis dette var tilfældet, ville ingen rotorstave skære magnetfelterne; derved ville der ingen induktion opstå i rotorstavene. Kraften F = 0. N B F S B F 1 2 N a) S b) N c) Ill Induktion i rotorstavene S KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER 19

20 V.A.V /04/98 11:28 Side 20 Slip, moment og omdrejningstal Under normale omstændigheder er rotorens omdrejningstal, n 0, noget lavere end det roterende felts omdrejningstal, n 0. (f 60) n 0 = [1/min] p Slippet, s, er forskellen mellem rotorfeltets hastighed og rotorens hastighed: s = n 0 n n p = motorens polpar Slippet udtrykkes ofte som en procentdel af den synkrone hastighed: n 0 n n s = 100[%] n 0 Normalt ligger slippet mellem 4 og 11 procent. Flux-tætheden (B) defineres som fluxet (Φ) pr. tværsnit (A). Fra ligning 1.01 kan følgende kraft således beregnes: Φ I W l F = A F ~ Φ I W Den kraft, den strømindeholdende leder bevæger sig med, er proportional med den magnetiske flux (Φ) og styrken af strømmen (I w ) i lederen. I rotorstavene induceres en spænding via magnetfeltet. Denne spænding tillader en strøm (I W ) at flyde gennem de kortsluttede rotorstave. De enkelte kræfter i rotorstavene bliver i alt til drejningsmomentet, M, på motorakslen. M Ill F n r s 0 1 n 0 s 0 Motorens drejningsmoment er»kraft gange vægtstang«20 KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER

21 V.A.V /04/98 11:28 Side 21 Sammenhængen mellem motorens drejningsmoment og hastighed har et karakteristisk forløb. Dette forløb varierer imidlertid med formen på rotorens noter. Motorens moment drejningsmomentet skaber en kraft og en»drejning«af motorakslen. Kraften ses for eksempel i omkredsen af et svinghjul, som er monteret på akslen. Når betegnelserne (F) for kraften og (r) for radius anvendes for svinghjulet, er drejningsmomentet M = F r. Det arbejde, motoren udfører, er: W = F d. d er den afstand, en motor kan trække en given belastning, mens n er antallet af omdrejninger: d = n 2 π r. Arbejdet kan også beskrives som effekt gange den tid, hvor effekten er aktiv: W = P x t. Drejningsmomentet er således: W (P t r) Μ = F r = r = d n 2 π r M = P 9550 n (t = 60 sek.) Denne formel viser forbindelsen mellem hastigheden n, (omdr./min.), momentet M [Nm] og motorens effekt P [kw]. Ser man på n, M og P i forhold til de tilsvarende værdier ved et bestemt driftspunkt (n r, M r og P r ), giver formlen mulighed for et hurtigt overblik. Driftspunktet er normalt motorens nominelle driftspunkt, og formlen kan omskrives som følger: P r Mr = og som P r = M r n r, n r M P n hvor M r =, P r = og n r = M n P n n n I denne udregning med forholdstal anvendes konstanten 9550 ikke. KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER 21

22 V.A.V /04/98 11:28 Side 22 Eksempel: Belastning = 15% af den nominelle værdi, hastighed = 50% af den nominelle værdi. Den frembragte effekt er 7,5% af den nominelle effekt, idet P r = 0,15 0,50 = 0,075. Ud over motorens normale driftsområde, forefindes der to bremseområder. M n K, M K (Kippunkt) n N, M N (Nom. punkt) s s 0 0, M a 0 1 n 0, n n 0 I 8 I n 0, I a n N, I N s s M 0, I n n 0 Ill Motorens strøm- og belastningskarakteristik n Inden for området > 1 n 0, trækkes motoren over den synkrone hastighed. Her fungerer motoren som generator. I det område skaber motoren et belastningsmoment, mens den samtidig giver en effekt tilbage til forsyningsnettet. I området n < 0, kaldes bremsningen for modstrømsbremsning. n 0 Hvis to faser i en motor pludselig byttes, ændrer rotationsfeltet n retning. Straks herefter er hastighedsforholdet = 1. n 0 22 KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER

23 V.A.V /04/98 11:28 Side 23 Motoren, som tidligere blev belastet med momentet M, bremser nu med et bremsemoment. Hvis motoren ikke slås fra ved n = 0, fortsætter den med at køre, men i rotationsfeltets nye retning. I området område. n 0 < < 1, n 0 fungerer motoren inden for sit normale Motorens arbejdsområde kan opdeles i to: Opstartsområde n n 0 < < k n 0 n 0 og driftsområde n k n < < 1 n 0 n 0 Der er nogle vigtige punkter inden for motorens arbejdsområde: M a er motorens opstartsmoment. Det er det moment, som bygger motoren op, når der tilføres nominel spænding og nominel frekvens under stilstand. M k er motorens kippunkt. Dette er det største moment, motoren kan frembringe, mens der tilføres nominel spænding og nominel frekvens. M N er motorens drift-/fuldlast-moment. Motorens nominelle værdier er de mekaniske og elektriske værdier, motoren blev konstrueret til i overensstemmelse med standard IEC 34. Disse kan ses fra motorens mærkeplade og kaldes også mærkepladeværdierne og motorens type-data. Motorens nominelle værdier angiver, hvor motorens optimale driftspunkt findes i tilfælde af direkte tilslutning til forsyningsnettet. Virkningsgrad og tab Motoren modtager en elektrisk effekt fra forsyningsnettet. Ved konstant belastning er denne effekt større end den mekaniske effekt, motoren kan videregive til akslen. Grunden hertil er forskellige tab i motoren. Forholdet mellem modtaget og afgivet effekt er motorens virkningsgrad, η. P 2 P 1 η = = afgivet effekt modtaget effekt En motors typiske virkningsgrad ligger mellem 0,7 og 0,9, afhængig af motorens størrelse og antallet af poler. KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER 23

24 V.A.V /04/98 11:28 Side 24 P 1 Kobbertab Jerntab Ventilationstab Friktionstab P 2 Akseleffekt Ill Tab i motoren Tabene i motoren er følgende: Kobbertab i de ohmske modstande i stator- og rotorviklingerne. Jerntab, som består af hysterese-tab og hvirvelstrømstab. Hysterese-tab opstår, når jern magnetiseres af en vekselstrøm. Jernet skal konstant være afmagnetiseret: ved en 50 Hz forsyningsspænding 100 gange pr. sekund. Dette fører til et behov for energi, både til magnetisering og afmagnetisering. Motoren optager en effekt for at dække hysterese-tabene. Disse vokser med frekvensen og den magnetiske induktion. Hvirvelstrømstabene sker, fordi magnetfelterne inducerer en elektrisk spænding i jernkernen som i enhver anden leder. Disse spændinger resulterer i strømme, som fører til varmetab. Strømmene bevæger sig i cirkler rundt om magnetfelterne. Ved at opdele jernkernen i tynde plader, kan hvirvelstrømstabene reduceres markant. Ill Hvirvelstrømmene reduceres ved hjælp af lamelformen på motorens jernelementer 24 KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER

25 V.A.V /04/98 11:28 Side 25 Ventilatortab er den effekt, der opstår på grund af den luftmodstand, der møder motorens ventilator. Friktionstabene opstår i rotorens kuglelejer. Når virkningsgrad og motoreffekt skal bestemmes, trækkes tabene i motoren i praksis fra den optagne effekt. Motorens optagne effekt måles og tabene beregnes eller fastslås gennem målinger. Magnetfelt Motoren er udlagt til en fast spænding og frekvens. Magnetiseringen af motoren afhænger af forholdet mellem spænding og frekvens. Hvis spændings/frekvensforholdet stiger, bliver motoren overmagnetiseret. Hvis forholdet falder, bliver motoren undermagnetiseret. Magnetfeltet i en undermagnetiseret motor er svækket. Det drejningsmoment, motoren er i stand til at yde, er reduceret. Dette kan medføre en situation, hvor motoren ikke starter eller forbliver i stilstand. Opkørselstiden kan forlænges, hvilket fører til overbelastning af motoren. En overmagnetiseret motor overbelastes ved normal drift. Effekten til denne ekstra magnetisering omdannes til varme i motoren og kan, i værste tilfælde, beskadige isoleringen. Trefasede vekselstrømsmotorer og især asynkrone motorer er meget robuste. Problemet med forkert magnetisering, som fører til belastningsskader, kan kun opstå under kontinuerlig drift. Den måde motoren kører på indikerer, om magnetiseringsforholdene er dårlige (faldende hastighed ved varierende belastning, ustabil eller hakkende motordrift, osv.). Ækvivalent kredsløbsdiagram Principielt består asynkrone motorer af seks spoler: tre spoler i statoren og tre spoler i kortslutningsrotoren (der magnetisk opfører sig, som om den bestod af tre spoler). Ved at betragte et sæt af disse spoler er det muligt at få fastlagt et el-diagram, hvorved den måde, motoren fungerer på, forståelig, f.eks. hvis forsyningsspændingens frekvens ændrer sig. KAPITEL 1: TREFASEDE VEKSELSTRØMSMOTORER 25

Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer. PSO-projekt nr. 340-028. Projektrapport

Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer. PSO-projekt nr. 340-028. Projektrapport Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer PSO-projekt nr. 340-028 Projektrapport Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer Forfattere: Claus M. Hvenegaard

Læs mere

www.spareventilator.dk

www.spareventilator.dk www.spareventilator.dk Den lille blå om Ventilation Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Redaktionsgruppe: Jens Erik Pedersen (Energirådgiveren) Jørn Borup Jensen (Dansk Energi) og Thomas

Læs mere

Den lille blå. om ventilation

Den lille blå. om ventilation Den lille blå om ventilation 1 Indholdsfortegnelse Side Den lille blå om ventilation Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Redaktionsgruppe: Jens Erik Pedersen (Teknologisk Institut), Arne

Læs mere

Spørgsmål og svar. Teknisk Information

Spørgsmål og svar. Teknisk Information Spørgsmål og svar 1. Hvad er amperetimer (Ah) og reservekapacitet? Amperetimer (Ah) er måleenheden for batteriets totale strømreserve. Oftest måles denne ved 20 timers afladningstid. Batteriet belastes

Læs mere

Introduktion til teknikken bag MR-skanning

Introduktion til teknikken bag MR-skanning Introduktion til teknikken bag MR-skanning Lars G. Hanson, larsh@drcmr.dk MR-afdelingen, Hvidovre Hospital, DRCMR For seneste dokumentversion, se http://www.drcmr.dk/ English version: An introduction to

Læs mere

EKSPERIMENTELLE BEVISER

EKSPERIMENTELLE BEVISER kapitel 4 EKSPERIMENTELLE BEVISER Der er et væld af, hvad man kunne kalde eksperimentelle beviser for, at relativitetsteorien er korrekt. Når jeg skriver beviser i anførelsestegn, er det i tråd med den

Læs mere

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer Notecentralen Mekanik - Indledende niveau - Uden differentialregning Ole Trinhammer. udgave af første 3 kapitler af Amtrup og Trinhammer Obligatorisk Fysik, Gyldendal Indhold Forord 1 Gode råd til eleven

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

blå Den lille om industriel Procesventilation

blå Den lille om industriel Procesventilation Glimrende lille opslagsbog hurtig adgang til nyttig viden Af Jan Ove Jensen, Energichef, Haldor Topsøe A/S Den lille blå om industriel Procesventilation fra Dansk Energi giver generelt en nyttig viden

Læs mere

Høreteknik til erhvervsaktive

Høreteknik til erhvervsaktive We help ideas meet the real world DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL Høreteknik til erhvervsaktive Høretekniske Hjælpemidler på arbejdspladsen 2. udgave Maj 2006 DELTA Dansk

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag. 20+ år med. energibesparelser

Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag. 20+ år med. energibesparelser Danfoss varmepumper Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag 20+ år med energibesparelser Med en forventet levetid på mere end 20 år sikrer en investering i en Danfoss varmepumpe

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse 1 Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser,

Læs mere

gør energieffektivitet til din forretning

gør energieffektivitet til din forretning gør energieffektivitet til din forretning Smarte løsninger har deres egen farve Solar er en teknisk grossist inden for el, kommunikation, sikring, belysning, automation, vvs, ventilation og vedvarende

Læs mere

ATEX-VEJLEDNING (1. UDGAVE)

ATEX-VEJLEDNING (1. UDGAVE) ATEX-VEJLEDNING (1. UDGAVE) VEJLEDNING I ANVENDELSE AF RÅDETS DIREKTIV 94/9/EF AF 23. MARTS 1994 OM INDBYRDES TILNÆRMELSE AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM MATERIEL OG SIKRINGSSYSTEMER TIL ANVENDELSE I

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Om akustik. Gode toner i arkitekturen

Om akustik. Gode toner i arkitekturen Om akustik Gode toner i arkitekturen > Kapitel 1 > Grundlæggende akustiske begreber Det ombyggede kraftvarmeværk på havnen i Århus huser i dag Filmbyen, hvor akustikken er reguleret med lydabsorberende

Læs mere

Elektriske installationer

Elektriske installationer STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN Afsnit 6 Elektriske installationer ELEKTRICITETSRÅDET Gothersgade 160, 1123 København K Telefon33732000.Telefax33732099 E-mail er@elraadet.dk Hjemmeside www.elraadet.dk Stærkstrømsbekendtgørelsen

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

2. Modellen og dens brug

2. Modellen og dens brug 2. Modellen og dens brug Kapitel 2. Modellen og dens brug 11 ADAM er en empirisk makroøkonomisk model af den danske økonomi. En makroøkonomisk model er en forenklet, matematisk beskrivelse af de centrale

Læs mere

Tillæg til partikelfysik

Tillæg til partikelfysik Tillæg til partikelfysik Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 015 Forsidebillede er fra CERN s Photo Service og viser CMS detektoren hos CERN. CMS står for Compact

Læs mere

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series arbejde med motorsav del 2 arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Skov & Have. Tlf. 70 26 47 70. Fax 45 87 72 25. www.husqvarna.dk Copyright

Læs mere

Kompendium til sikkerhedskursus

Kompendium til sikkerhedskursus Kompendium til sikkerhedskursus Indhold 1 Indledning 1 2 Klatring med topsikring 4 2.1 Påtagning og tilspænding af klatresele................... 5 2.2 Syning af dobbelt ottetalsknude i selen...................

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

ABB machinery drives. Hardwaremanual ACS850-04 frekvensomformermoduler (55 til 200 kw, 60 til 200 hk)

ABB machinery drives. Hardwaremanual ACS850-04 frekvensomformermoduler (55 til 200 kw, 60 til 200 hk) ABB machinery drives Hardwaremanual ACS850-04 frekvensomformermoduler (55 til 200 kw, 60 til 200 hk) Liste over relaterede manualer Hardwaremanualer og vejledninger for frekvensomformeren ACS850-04 drive

Læs mere