Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk. Inerisaavik/KIIIN 2009

Transkript

1 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af overlærer Bodil Brandt Redigeret af fagkonsulenterne Birthe Nielsen, Brita Toft Hyldgaard og souschef Louise Richter 3. elektronisk udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 5 Fagligt forord 6 Indledning 6 Generelt om de skriftlige prøver 6 Indledning Læringsmål og kategorier Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Afvikling af prøverne 11 Færdighedsprøven Skriftlig fremstillling Færdighedsprøve 11 Eksempler på opgaver Vurdering af elevbesvarelserne Skriftlig prøve 12 Eksempler på opgaver Vurdering af elevbesvarelserne Generelt om den mundtlige prøve 14 Indledning Læringsmål og kategorier Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Tekstopgivelser Afvikling af prøven Eksempler på prøveoplæg Forberedelsen Prøven Vurderingen En middelpræstation Læreren og den daglige undervisning 20 Anbefalede undervisningsformer Organisation og arbejdsformer IT i undervisningen Den løbende evaluering Årskarakterer Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 23 Anvendelse af computer til prøverne 31 Råd og vink PC ved prøverne, bilag til eleverne 33 Bilag 34 Bilag 1: evalueringsskema, skriftlig fremstilling Bilag 2: evalueringsskema, mundtlig prøve Bilag 3: Råd og vejledning til lærer og elever, engelsk skriftlig fremstilling med samtalerunde 3

4 Bilag 4: oplæg til mundtlig prøve Bilag 5: oplæg til mundtlig prøve Bilag 6: oplæg til mundtlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse engelsk, mundtlig Vejledende karakterbeskrivelse engelsk, skriftlig fremstilling Fagformål Læringsmål i faget Klip fra bekendtgørelsen i de aktuelle fag om den afsluttende evaluering i folkeskolen 4

5 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 5

6 Fagligt forord Det er væsentligt at betragte undervisningen i engelsk som et samlet forløb, der starter senest i 4. klasse og afsluttes med prøver inden for de fastsatte læringsmål efter 10. klasse. Således er det vigtigt, at sprogundervisningen prioriteres på lige fod med andre fag, og der afsættes de nødvendige resurser dertil. Allerede fra begyndelsen skal der arbejdes målbevidst med at fremme elevernes sproglige kompetencer, således at de bliver i stand til at udtrykke sig på fremmedsproget både skriftligt og mundtligt. Indledning Bindende for undervisningen er det overordnede formål for folkeskolen, fagformål, læringsmål for de enkelte trin. Ifølge Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, 17 stk. 3 skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde. Undervisningsformer, - metoder og stof skal i videst muligt omfang vælges i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget engelsk, uddybet i læringsmålene for de enkelte trin. Kravene i faget engelsk er beskrevet i læringsmålene for engelsk på mellem- og ældstetrinnet, se Læreplan for ældstetrinnet eller Undervisningens indhold skal tilrettelægges, så den i alle fag lever op til folkeskolens formål, formålene for de enkelte trin, formålene for de enkelte fag og fagområder og læreplanernes angivelse af læringsmål. Eleverne og forældrene skal inden prøverne orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne. Ligeledes skal der orienteres om, hvordan de enkelte dele af prøverne foregår. Desuden skal eleverne kende vurderingskriterierne og grundlaget for karaktergivningen. Generelt om de skriftlige prøver Ved afslutningen af 10. klasse afholdes færdighedsprøve i faget engelsk. Prøven er obligatorisk og af 1 times varighed. Ved afslutningen af 10. klasse afholdes ligeledes prøve i skriftlig fremstilling. Prøven er obligatorisk og varer 3 timer, inkl. ½ time til samtalerunden. Alle instruktioner udarbejdes på grønlandsk, dansk og engelsk. Indledning Eleverne skal gennem hele engelskforløbet arbejde med at skrive engelsk, da det ikke kan læres som et kursusforløb på et enkelt år. Det skriftlige udtryk skal være en del af engelskundervisningen lige fra første forløb, hvor eleverne skal eksperimentere med skriftsproget, indtil de mod slutningen skal kunne skrive længere sammenhængende tekster, fx historier, debatindlæg, breve osv., hvor stil og indhold søges afpasset læser og formål, og hvor der sigtes mod den størst mulige grad af sproglig variation og præcision. Det er særdeles vigtigt, at det skriftlige udtryk ikke er en aktivitet, som bliver henvist til de ældste klassetrin, men en udtryksform, som eleverne skal arbejde med i hele forløbet for at ende med at kunne leve op til læringsmålene for ældstetrinnet. Udviklingen af gode skrivekundskaber tager tid, både for eleven og for læreren. Det er af stor betydning, at eleven vænner sig til at få konstruktiv feedback på sine produkter både hvad angår form og indhold. Hvis eleven kun får respons på grammatik- og ordforrådsfejl og ikke opmuntres til at gennemskrive en ekstra gang ud fra såvel kammeraters som lærerens kommentarer, sker der ikke den store udvikling. Det skriftlige er ikke bare grammatik, men en kompliceret aktivitet, der kræver et godt sprogkendskab. Selv om eleven er god mundtlig, er det ingen garanti for, at vedkommende mestrer det skriftlige. Skriveprocessen er en ganske anderledes struktureret aktivitet end det talte sprog, der er spontant og mindre struktureret. 6

7 Eleven skal derfor vænnes til at se med kritiske øjne på sit eget produkt herunder at slette, korrigere, flytte afsnit osv. Gennem de senere år er der blevet arbejdet mere med skriveprocessen, hvorimod der tidligere var mere fokus på produktet. Ved prøven er det naturligvis produktet, der tæller, men gennem arbejdet med skriveprocessen bliver eleverne mere bevidste om, hvordan de bedst kan komme frem til et godt produkt. Det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen lærer at udnytte skrivetiden mest hensigtsmæssigt. De skal bl.a. gøre erfaringer med skriveprocessens faser: 1. en indledende planlægning, hvor forskellige brainstorm-teknikker kan tages i anvendelse 2. en nedskrivningsfase, hvor der skrives løs uden for mange ophold for at finde ud af stavning, grammatik og ordvalg, da det kan hæmme en flydende og sammenhængende formulering 3. en bearbejdningsfase, hvor hjælpemidlerne, ordbøger og grammatik, tages i anvendelse 4. en ind- eller gennemskrivningsfase, alt afhængigt af om eleven skriver i hånden eller på computer. Opgaven i skriftlig fremstilling må besvares på computer. IT skal integreres i undervisningen, hvor det naturligt kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder. En naturlig forudsætning, for at eleven kan have glæde af tekstbehandling ved prøven, er, at han eller hun har en så tilstrækkelig færdighed og øvelse i at anvende computeren, at brugen af den ikke får en negativ indflydelse på præstationen. Gennem undervisningen må eleven desuden have erfaring med en hensigtsmæssig brug af computeren i skriveprocessen. Ved at benytte IT sparer eleven i realiteten kladdefasen. Den ekstra tid, som derved bliver til rådighed, bør anvendes til forbedring af produktet. Eleverne skal lære at reflektere over det, de har skrevet, det vil altså sige, at en grundig og kritisk bearbejdning af opgaven er en forudsætning for et godt resultat. Læringsmål og kategorier Det prøves, om forskellige læringsmål er nået. I færdighedsprøven vil der specielt blive prøvet i læringsmål inden for kategorierne Kommunikation og Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse. Ved prøven i skriftlig fremstilling, som består af henholdsvis en samtalerunde og en selvstændig skrivedel vil der blive prøvet i flere kategorier af læringsmålene. Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Færdighedsprøven kan omfatte skriftlig korrekthed, grammatik, tegnsætning samt læse- og sprogforståelse. Det forventes, at eleverne: kan fungere i en undervisningssituation, hvor der kun bruges engelsk kan bruge engelsk ubesværet i almindelige dagligdags situationer kan udvælge og anvende relevante informationer kender og bruger overordnede regler for sætningers opbygning og de vigtigste ordklassers anvendelse og bøjning kender og bruger overordnede regler for tegnsætning og stavning kan arbejde bevidst med sætningens led samt tegnsætning og retstavning kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen 7

8 Færdighedsprøven består af et antal opgaver, som hver giver ét point. Den vil være opdelt i forskellige opgavetyper. Eksempler på opgavetyper: Omskriv udsagnsord / verbum fra en form til en anden Indsæt korrekt forholdsord / præposition Sæt ordene i korrekt rækkefølge, så sætningen bliver korrekt Indsæt a / an Besvar spørgsmål ud fra læst tekst Indsæt korrekt spørgeord Indsæt udsagnsord / verbum i korrekt form i forhold til konteksten Indsæt navneord / substantiv i korrekt form i forhold til konteksten Vælg tillægsord /adjektiv eller biord / adverbium Sammenstilling af idiomer Indsæt korrekt henførende stedord / relativt pronomen Prøven i skriftlig fremstilling er todelt og består af en samtalerunde på ½ time, derefter en individuel skriftlig besvarelse af opgaven, i alt 3 timer. Besvarelsen skal udformes med holdbar skrift. Det er tilladt at benytte computer. Det er vigtigt, at eleverne gennem skoleforløbet har lært at arbejde sammen i grupper med henblik på at lave en brainstorm på forskellige emner. Denne brainstorm kan med fordel benyttes til at lave en mindmap, som kan ligge til grund for udformningen af den individuelle del af den skriftlige fremstilling. Grupperne skal naturligvis være aftalt i god tid, så eleverne har prøvet arbejdsformen adskillige gange, inden afviklingen af prøven. Opgavesættet til den skriftlige prøve indeholder 3 forskellige emner. Eleven skal besvare ét af emnerne. Opgavesættet kan eventuelt have tematisk sammenhæng. I samtalerunden skal eleverne i de enkelte grupper ud fra oplægget give hinanden ideer til de enkelte områder, der skal skrives om. Gruppen gennemlæser opgavesættet og drøfter indhold og krav i de enkelte opgaver. Eleverne vælger selv, hvilket sprog, samtalen skal foregå på. Der kan tages notater, som kan benyttes i den efterfølgende skriftlige besvarelse. Det er af stor betydning, at eleverne har lært at tømme tekstoplæg og/eller andre kilder for indhold, så de kan hente så meget inspiration som muligt fra oplæggene. Det er også vigtigt, at eleverne er fortrolige med opgaveformuleringernes krav. Efter samtalerunden samles elevernes notater sammen og bringes til det lokale, hvor den individuelle skriftlige prøve afholdes. Ved starten af den skriftlige del af prøven udleveres elevernes notater. Læringsmålene danner grundlag for den skriftlige fremstilling. Det forventes, at eleverne: kan fungere i en undervisningssituation, hvor der kun bruges engelsk kan udveksle ideer og tanker inden for områder af personlig interesse og deltage i diskussioner om aktuelle handlinger kan udtrykke begrundelser og baggrundsviden til støtte for personlige synspunkter kan se, lytte til og læse forskellige teksttyper og bruge dem som udgangspunkt for selvstændige fremstillinger kan bruge engelsk ubesværet i almindelige dagligdags situationer kan opsøge, udvælge og anvende relevante informationer om et bestemt emne viser kendskab til kultur i engelsktalende lande kan sammenligne med egen kultur 8

9 kan arbejde bevidst med sætningens led samt tegnsætning og retstavning kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen kan i hovedtræk skelne mellem forskellige teksttypers opbygning og indhold og identificere hovedtanken og hensigten med en tekst kan anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt I oplæggene indgår forskellig mængde af tekst. Nogle gange skal eleverne forholde sig til oplægget, andre gange er det tænkt som inspirationsmateriale. Besvarelserne skal udformes som selvstændige, sammenhængende tekster. Besvarelserne kan være forskellige genrer og form, hvilket vil fremgå af opgaveformuleringerne. Besvarelserne skal være af passende længde i forhold til den genre, der kræves i opgaveformuleringen. En vil oftest være en kort besvarelse, hvorimod en artikel vil være en længere besvarelse, hvor det kræves, at der gås i dybden med emnet. Det er vigtigt, at eleverne fra den daglige undervisning ved, hvad de forskellige genrer og opgaveformuleringer indebærer. Der kan i oplæggene indgå forskellig tekstmængde. Her får eleverne brug for de læsestrategier, de har anvendt i undervisningen, så de kan vælge læsemåde i forhold til den funktion teksten har i opgaveløsningen. Opgaverne kan afspejle kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og lægge op til, at eleverne i deres besvarelser perspektiverer til deres egen kultur. I fantasiopgaver er det vigtigt, at der fra begyndelsen er tænkt i en naturlig handlingsrækkefølge og ikke mindst, at der er tænkt over, hvordan historien skal slutte. I oplæg, hvor billedsiden spiller den største rolle, får eleverne brug for at kunne uddrage vigtige elementer og signaler fra et billede, herunder kultur- og samfundsforhold, som afspejles i billedet. Det er af største betydning, at eleverne i det daglige arbejde har lært at tømme såvel tekster som billeder for indhold, så disse kan indgå som inspiration i besvarelserne. Det er endvidere vigtigt, at eleverne lærer at læse opgaveformuleringer, så de kan opfylde selve opgaveformuleringens krav herunder også være opmærksom på og besvare delopgaver, såfremt det forlanges. Det forventes at eleverne kan skrive sammenhængende, dvs. at det er let at følge den røde tråd i den skriftlige fremstilling. Endvidere skal besvarelserne være af passende længde, hvilket skal ses i forhold til genrer, indhold, form og modtagergruppe. Eleverne bør lægge en stor del af arbejdet i bearbejdningsfasen, uanset om det foregår på computer eller i hånden. Afsender- og modtagerforholdet skal være i overensstemmelse med opgaveformuleringen, for eksempel skal brevformen benyttes, hvis opgaveformuleringen kræver det. Afsnitsinddeling og tegnsætning er væsentlige virkemidler, der viser hensigten med dispositionen. Eleverne skal kunne disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt og sammenhængende i overensstemmelse med opgaven. Besvarelsen skal være udformet i et skriftsprog, der passer til den situation, som opgaven indebærer. Det skal altså ses i forhold til modtagergruppen, eksempelvis vil ordvalget være forskelligt i en og en artikel. Uformelt skriftsprog kan accepteres, når det passer til genren. Talesprog kan kun accepteres, når det optræder som en del af direkte tale. Sms-sprog (fx u = you) bør ikke anvendes, med- 9

10 mindre det fremgår af opgaven. Det vil være en god ide at advare mod at anvende bandeord som fuck og shit, der jo virker stærkere på en englænder. Der må anvendes både britisk- og amerikansk-engelsk ordforråd og retstavning, konsekvens i anvendelsen vægtes positivt. Afhængigt af oplægget forventes det, at eleven giver udtryk for følelser, erfaringer, holdninger, viden eller fantasi i besvarelsen. Der stilles krav om at udtrykke sig forholdsvis klart og forståeligt. Fejlagtig sprogbrug forringer sprogets brugsværdi. En præcis og nuanceret brug af sproget indebærer både et ordforråd, der er præcist, varieret og passer til situationen, og det placerer eleven i den udmærkede gruppe. En hensigtsmæssig anvendelse af viden inden for centrale grammatiske områder, fx kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning, vil også spille ind på den samlede vurdering. Kvaliteten af besvarelsen højnes, hvis eleven kan anvende konjunktioner og varierede sætningsstrukturer. Ved brug af computer skal eleverne med hensyn til retstavning være opmærksomme på faren ved at forlade sig på stavekontrollen. Valg af det korrekte ord kræver også ordbogsopslag. Afskrivning af dele af tekstoplægget opfattes negativt. 10

11 Afvikling af prøverne Færdighedsprøven Færdighedsprøven afvikles hvert år i april / maj. Den er obligatorisk. Besvarelserne kan udfærdiges med blyant. Der må benyttes ordbøger (engelsk/engelsk, dansk/engelsk, engelsk/dansk) samt grønlandske ordbøger. Prøven varer 1 time. Skriftlig fremstilling Prøven i skriftlig fremstilling afvikles hvert år i april / maj. Den er obligatorisk. Besvarelsen udfærdiges med holdbar skrift. Der må benyttes computer. Der må til prøven anvendes grammatiske oversigter og ordbøger. De grammatiske oversigter må indeholde oversigter over grammatiske fænomener, eksempler på disse og deres anvendelse. De må endvidere indeholde lister over ord og ordklasser, fx uregelmæssige udsagnsord / verber, bindeord / konjunktioner, tillægsord / adjektiver, sammentrækninger, ord, som ligner hinanden på engelsk og dansk, men som har forskellig betydning, og ord, som udtales ens, men staves forskelligt. Den grammatiske oversigt må gerne være udarbejdet af lærer og elever. Der må ikke forekomme længere sammenhængende tekststykker på engelsk, og den må ikke have form af en øvebog, fx med stiløvelser, som eleven har udfyldt. Eleverne må anvende ordbøger: engelsk/engelsk, dansk/engelsk, engelsk/dansk, grønlandsk/dansk, dansk/grønlandsk. Der må også anvendes elektroniske ordbøger. Færdighedsprøve Eksempler på opgaver Eks. 1: Fill in a or an in the empty spaces: Nuka has a brother and sister. They live in orange house. Sunday morning they are going on dog sledge trip. They spend hour fishing from the ice. They caught huge fish. Eks. 2: Fill in the missing word in the questions: are you? Answer: I m just fine. do you live? Answer: We live in Ilulissat. did you go fishing? Answer: We went fishing on Sunday morning. did you meet? Answer: We met my uncle. did you go fishing? Answer: Because the whole family loves to eat fish. 11

12 Eks. 3: Write the words in the correct order: handball plays every Nuka Monday. is collecting Her club money. to play a tournament. to Sisimiut Next year they are going goes to Saturday the evening disco. she On boyfriend called has a She Minik. Eks. 4: Fill in the correct preposition: at, in or on: Nuka s birthday is April the 4 th. Nuka celebrates her birthday the afternoon. dawn Nuka s parents start preparing her birthday party. 20 minutes the guests will arrive, and Nuka gets dressed to welcome her friends. Nuka is wearing a silver ring her finger. Nuka s sister isn t home. Eks. 5: Rewrite the following underlined verbs into the past tense: Nuka likes pop music, and one of her favourite pop stars is Kimmernaq. Nuka has all her CDs. She thinks that Kimmernaq s songs are the best. Nuka pop music, and one of her favourite pop stars Kimmernaq. Nuka all her CDs. She that Kimmernaq s songs the best. Vurdering af elevbesvarelserne Færdighedsprøven bedømmes af læreren i faget og en censor, som er beskikket af Departementet for Uddannelse. Der udsendes hvert år en rettevejledning og en omsætningstabel, som udarbejdes på grundlag af forcensur. Skriftlig fremstilling Eksempler på opgaver Eks. 1: Study travel: Write a letter to your host family introducing yourself You can include information about: - yourself - your family - hobbies - interests - your country - pets - 12

13 Eks. 2: Travelling abroad: A person from abroad is coming to visit your school. Write an to the person You can include information about: - your country - your town - your school - different kinds of food - music - animals - spare time - Eks. 3: Adventure travel: Write a story about how you survived the boat trip Vurdering af elevbesvarelserne Den skriftlige fremstilling bedømmes af læreren i faget og en censor, som er beskikket af Departementet for Uddannelse. Der udsendes speciel rettevejledning, såfremt det skønnes nødvendigt af fagkonsulenten, ellers henvises til vurderingskriterierne, der er medtaget her. Ved prøven i skriftlig fremstilling gives der én karakter. Karakteren i skriftlig engelsk gives på grundlag af en helhedsvurdering af besvarelsens form og indhold. Der gives ikke ordenskarakter, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Form og indhold er knyttet sammen, og bedømmelsen af besvarelsen skal derfor ske ud fra en helhedsvurdering, hvori de fastsatte læringsmål indgår. I vurderingen er det vigtig at medtage både positive og negative sider af besvarelsen. For at få et overblik over elevpræstationen kan det således være hensigtsmæssigt at anvende et evalueringsark (se bilag bagest), hvor det positive og det negative noteres for den enkelte elev. Notaterne er samtidig velegnede som udgangspunkt for eventuelle drøftelser mellem lærer og censor i forbindelse med karakterfastsættelse. Det samme hjælpeskema kan i øvrigt anvendes ved evaluering af skriftligt arbejde i den daglige undervisning (løbende evaluering). På den måde kan eleven blive mere opmærksom på, hvilke områder der skal arbejdes mere med og inddrage dem i de personlige handleplaner for faget. Følgende elementer kan indgå i helhedsvurderingen: Kommunikation: Skriver sammenhængende ( den røde tråd ) Overensstemmelse mellem overskrifter og opgaveformuleringer Brug af oplæggets tekster og billeder Indhold og stil er tilpasset opgaveformuleringerne (set i forhold til modtagergruppen) Udtrykke viden, holdninger, følelser, erfaringer, fantasi Fyldestgørende besvarelse i forhold til opgavekravet Disponering 13

14 Kultur og levevilkår: Anvender relevant viden i forhold til emnet Fremkommer med eksempler, perspektiverer, vurderer og konkluderer Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse: Udtrykker sig forholdsvis klart og forståeligt (såfremt eleven skal placere sig i den udmærkede gruppe skal sproget være nuanceret) Anvender engelske udtryk og vendinger Bruger sproget hensigtsmæssigt i forhold til situation og genre, det vil sige anvender relevant ordforråd og gør brug af den relevante grammatik, som er nødvendig for forståelsen Skriftsprog i overensstemmelse med genren Bruger den retstavning, som er nødvendig for forståelsen Tegnsætning specielt punktum En besvarelse kan vurderes ud fra følgende kriterier: besvarelsen er i overensstemmelse med overskrift og opgaveformulering besvarelsen bestræber sig på at overholde genrerne besvarelsen viser bestræbelser på at fastholde læserens interesse besvarelsen er fyldestgørende i forhold til opgavekrav stoffet er rimeligt disponeret i forhold til opgaveformuleringerne disponeringen fremgår af tekstens layout, afsnitsinddeling og tegnsætning sproget er rimelig klart og sammenhængende ordvalget er klart og forståeligt og passer til situationen der anvendes udtryk og vendinger karakteristiske for det engelske sprog tilfælde af direkte oversatte ord og udtryk (danismer) sikkerhed i den elementære grammatik, fx kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner (fx relevant anvendelse af ing-form), pronominer, retstavning og tegnsætning. Dog accepteres fejl, hvis de ikke hæmmer forståelsen væsentligt. Generelt om den mundtlige prøve Indledning Ved afslutningen af 10. klasse afholdes der 3 obligatoriske mundtlige eller mundtlige / praktiske prøver. Den ene prøve afholdes i et af sprogfagene grønlandsk, dansk eller engelsk. Departementet for Uddannelse bestemmer i hvilket af fagene, der afholdes prøve på den enkelte skole. Departementet meddeler inden 1. november i hvilke fag, der skal afholdes prøve i den kommende prøvetermin på den enkelte skole. Hvis faget engelsk ikke er udtrukket som mundtligt prøvefag, kan den enkelte elev vælge at komme til prøve i faget. Læringsmål og kategorier Grundlaget for prøven i mundtlig engelsk er læringsmålene for faget. 14

15 Kommunikation: forstå talt engelsk forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier deltage i samtaler om kendte emner redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden om kendte emner læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for forskellige genrer og inden for kendte emner og problemstillinger Kultur og levevilkår: give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande sammenligne med egen kultur Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse: udtrykke sig uformelt mundtligt anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for kendte områder anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt tydelig udtale anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier vælge forskellige læsestrategier Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Oplæggene skal tage udgangspunkt i læringsmålene og skal alsidigt repræsentere disse. Det enkelte prøveoplæg består af skrevet og / eller talt engelsk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skal have sammenhæng med tekstopgivelserne, og det skal give mulighed for at afspejle sider af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Oplægget må ikke være anvendt i undervisningen. Sproglige udtryk i prøveoplæggene skal være på engelsk. Tekstopgivelser Til den mundtlige prøve i faget engelsk opgives der normalsider, der skal være et alsidigt udvalg af tekster af passende sværhedsgrad. Teksterne skal alsidigt repræsentere årets samlede arbejde i faget. Prøven skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere, i hvilken grad eleverne kan leve op til læringsmålene for faget. Tekstopgivelserne er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven, og det er derfor vigtigt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Teksterne skal omfatte skønlitteratur og sagprosa. Desuden opgives andre udtryksformer (fx billeder, lyd og video / dvd). Der skal være stof fra flere engelsktalende lande repræsenteret i opgivelserne. At teksterne skal omhandle stof fra flere engelsktalende lande, skal forstås sådan, at der skal indgå emner inden for kultur- og samfundsforhold, fx levevilkår, værdier og normer. Storbritannien og USA bør først og fremmest være repræsenteret i tekstopgivelserne. Herudover kan der inddrages tekster om fx Irland, Australien eller Canada samt eventuelt om lande, hvor engelsk er det mest benyttede fællessprog, fx Indien, visse afrikanske lande eller andre tidligere engelske kolonier. Teksterne kan hentes fra mange forskellige slags materialer, og opgivelserne kan fx omfatte uddrag af romaner og noveller, avisudklip, nyhedstekster, reklamer, digte, turistbrochurer, uddrag af tidsskrifter, musik, film og tv. Det er en fordel for eleverne, at teksterne ordnes i temaer / emner, da det giver mere sammenhæng, frem for at arbejde med løsrevne tekster. At arbejde inden for et afgrænset antal emner giver også eleverne større mulighed for fordybelse, således at de opnår en større indsigt i emnet såvel sprogligt som indholdsmæssigt. 15

16 For hver enkelt tekst skal angives tekstens forfatter, titel med kildeangivelse (forlag og udgivelsesår) og normalsidetal. En normalside er 1300 bogstaver for prosa og 30 verselinjer for poesi. Andre udtryksformer, herunder billede, lyd og video / dvd, opregnes ikke i normalsider. Eleverne / grupperne har mulighed for individuelle tekstopgivelser. En oversigt over elever / grupper og tekstopgivelser, fx i form af et afkrydsningsskema medsendes til censor. Tekstopgivelserne skal være censor i hænde senest 1. maj. Husk at medsende en kopi af det opgivne materiale. Lederen af skolen indsender oplysninger til Departementet for Uddannelse om tekstopgivelser til de mundtlige prøver. Afviklingen af prøven Oplæggene til prøverne udarbejdes af læreren, således at flere kategorier fra fagets læringsmål kan inddrages (kommunikation, kultur og levevilkår, systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse) og således, at der tages hensyn til varigheden af forberedelsestiden. Oplæggene skal alsidigt dække det opgivne stof uden hensyntagen til antallet af elever. Materiale i forbindelse med prøveoplæggene skal forblive i prøvelokalet, indtil prøven er afviklet for hele klassen eller holdet. Skolens leder sender oplæggene, så de er censor i hænde senest 1. maj. Skolen medsender bilag, så censor er fuldt informeret om prøvens indhold. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Eleven / gruppen må under forberedelsen tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes ved fremlæggelsen. Prøven foregår på engelsk. Under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget og vurderer og perspektiverer det, og der føres en samtale herom. Der lægges vægt på, at eleven / gruppen kan udtrykke sig ubesværet. Der gives en individuel karakter. Eksempler på prøveoplæg Prøveoplæggene består af skrevet og / eller talt engelsk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Oplæggene skal have en passende længde. Oplægget skal have sammenhæng med tekstopgivelserne og afspejle sider af kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Oplægget må ikke have været anvendt i undervisningen. Prøveoplæggene må ikke være glosserede. Skrevet engelsk omfatter alle former for skrevne tekster, både skønlitteratur og sagprosa, det kan fx være et uddrag af en novelle, en musiktekst, en reklame, et digt, en artikel eller et læserbrev. Talt engelsk kan være i form af lydbånd / cd eller video / dvd. En lyttetekst kan fx være en dialog, en debat eller en beretning. Vær ved udvælgelsen opmærksom på informationstætheden, som normalt vil være større i en oplæst tekst end en dialog, og en lydoptagelse, som er optaget uden forudgående manus, vil indeholde flere elementer, som er karakteristiske for talesproget (fx pauser, fyldord, gentagelser), end et hørespil, hvor der læses højt fra et manuskript. Billedmateriale kan understøtte skrevet og talt engelsk. 16