Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fossiler i Danmark. 24. November 2014"

Transkript

1 Fossiler i Danmark 24. November 2014

2 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke gennemgang af fossiler fra en ende til en anden Hvor er der hjælp at hente?

3 Hvor meget af en tids dyreliv finder vi? MEGET, MEGET LIDT! Hvad skal der til for at blive til et fossil? Forudsætning I: Hårde bestanddele Kemisk sammensætning Calciumcarbonat: a) Calcit (pighuder, brachiopoder, muslinger, bryozoer, trilobitter, koraller) b) Aragonit: (Snegle, muslinger, blæksprutter) Kisel (svampe) Calciumfosfat (knogler, tænder) Cellulose, lignin: (planter)

4 Forudsætning II: Ikke knusning eller fortæring Hurtig begravelse (i eller tæt ved vand) Forudsætning III: Ikke opløsning (af fossilet eller udfyldte hulrum) imprægnering /forstening (mineraludfyldning af porer) Omkrystallisering (aragonit til calcit, organiske materialer til kul) Erstatning (jernsulfid, kisel, calcit) Indkapsling (rav)

5 Rutediagram for fossilering. Får vi et fossil, eller gør vi ikke? Kilde: Beth Beyerholm, Den Store Danske

6 Former for fossilering: Oprindeligt materiale bevaret Forstening - Omdannelse Aftryk negativer, spor Stenkerner Kulfilm

7 Fossiler findes i sedimenter og sedimenter dannes i have, søer og floddeltaer Her kommer det danske smørhul ind i billedet! Vi har masser af sedimenter. Hvordan er de kommet? Tænk på Norge og Sverige.

8 To overordnede forhold med stor betydning for Danmarks geologi: 1) Tektonikken - vi går i dybden og ser på, hvad der har foregået i undergrunden 2) Istidernes gletscherbevægelser minusser og plusser

9 Undergrunden: Danmark har altid været en del af Det Baltiske Skjold. I yderkanten, men blev kun forholdsvis lidt påvirket af sammenstød med andre kontinentalplader.

10 Baltica. Kontinentet rev sig løs fra superkontinentet Gondwanaland i slutningen af prækambrisk tid og eksisterede som separat enhed indtil kollisionen med Laurentia og det lille Avalonia-kontinent i Silur. Kilde: Den Store Danske. Naturen i Danmark

11 Tektonik inden for kontinentalpladen Stor deformationszone: Tornquistzonen. Aktiv i det danske område fra Perm og indtil nu: Brud, forskydninger, gravstrukturer, højderyg Dannede overgang fra grundfjeldsskjoldet til store sedimentbassiner. I gravstrukturerne blev sedimenterne aflejret. Sedimenterne danner en stabil lagserie, arkiv for mange millioner år. Tektonik skabte fortsat indsynkning af bassinerne. Tilførslen af sedimenter og indsynkningen holdt trit med hinanden. Forløber for nutidens Nordsø.

12 Normal forkastning Vulkanske gange Senere hævning af Kattegat-området (Jura-Kridt og opefter). Udstrækningen af indsynkningsbassinet mod nordøst ukendt. Senere erosion har fjernet vidnesbyrd. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.

13 Pliocæn Miocæn Paleogen eksl. Danien Øvre Kridt, Danien Ældre end Sen Kridt Illustration af indsynkningsbassinet. Kilde: Geologien der blev væk

14 Illustration af indsynkningsbassinet. Baseret på seismiske målinger Kilde: Geologisk Tidsskrift

15 Isgletschere har derefter høvlet materiale af og lagt mængder af aflejringer. Resultat: smeltevandsler, -sand og grus og moræner. Kilde: Den Store Danske. Naturen i Danmark

16 Hvad istiderne efterlod. Jordartskortet. Tykkelsen af de kvartære aflejringer er mange steder betydelig. Lag fra tidligere tider kun blottet få steder. Kilde:http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html

17 Man skal helt tæt på for at se prækvartært materiale Kilde:http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html

18 Men skrab al det kvartære materiale væk, og vi får dette syn. Fx ligger kalken lige under de kvartære lag i det nordøstlige Jylland. Senere lag har været der, men er blevet skrabet væk af isen. Kilde:

19 Bornholms prækvartære overflade også et smukt syn! Kilde:

20 Men problem: Toppen af prækvartære aflejringer ligger ofte under havniveau. Fx i Vendsyssel mellem -100 og -300 m Kilde:

21 For at være tilgængelige for fossilsamlere må de prækvartære lag være over havniveau. Kilde:

22 Prækvartært højdekort lidt tættere på Kilde: :

23 Endnu et problem: De kvartære aflejringer er ofte tykke. Hvor meget skal skrabes væk, for at den prækvartære overflade bliver tilgængelig? Snit gennem det danske område med Prækvartæroverfladen og de kvartære aflejringers omtrentlige tykkelser. Snit gennem Kattegat over Nordjylland til Nordsøen. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. Figur: Michael Houmark-Nielsen

24 Eksempel: Dybde til toppen af kalklagene. Kilde:

25 Tilgængelighed forudsætter: Over havniveau, tyndt kvartærlag Derudover: Et godt profil gode flader gode bunker Hvor?

26 Aktivitet er påkrævet: Levende skrænter, hvor naturen selv eroderer

27 Aktivitet er påkrævet: Menneskers aktiviteter: råstofgrave

28 Adgangsmuligheder Vanskelig natur (Øksenrade) Kilde:

29 Adgangsmuligheder: Vanskelige tilladelser (Ølst) (Her: Hinge) Kilde:

30 Altså noget at komme efter i mange spændende lag. Men præcis hvor er det godt at lede? Er der hjælp at få?

31 Kig i litteraturen Lån eventuelt fra klublokalet eller medlemmer: Litteraturliste på

32 Her: Palle Gravesen: Fossiliensammeln in Südskandinavien. Kilde: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Arhus Universitet

33 Mange bøger er lagt ud på internettet. Her: Kompendium fra Århus Universitet Kilde: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Arhus Universitet

34 Også gratis interaktive kort på internettet fx: Miljøministeriets side i samarbejde med GEUS Kilde: Miljøministeriet - Naturstyrelsen

35 Indtil nu har det handlet om de geologiske lag i Danmark, hvor vi kan finde fossiler in situ. Nu handler det om den anden slags fossiler, vi kan finde, nemlig: løse fossiler, ledefossiler, fossilførende blokke

36 De er bragt med isgletschere fra nord, nordøst, øst og sydøst og kan findes næsten hvor som helst. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. Efter Donner 1995, Punkan 1996, Boulton m.fl. 2001, Houmark-Nielsen & Kjær 2003, Ehlers m.fl., 2004.

37 Også et stort indsynkningsbassin øst for Tornquistzonen og det svenske grundfjeld. Kilde: sgu.se

38 Kortet viser udbredelsen af tidlige palæozoiske lag Kambrium, Ordovicium og Silur. OBS! Bornholm og Skåne ikke del af bassin. Opsprækning. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.

39 De kambriske sandstenslag dominerer, mens lag fra Ordovicium og Silur er begrænset til enkelte områder på Sydbornholm. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.

40 Bornholm har sedimenter fra Kambrium til nederste del af Sen Kridt, lag vi ikke finder andre steder i Danmark. Kilde:

41 Diplocraterion, Låsby Lagflade med Diplocraterion i Balka -sandsten Kilde: Den Store Danske Nedre Kambrium. Fra Skåne og Bornholm Sporfossiler i sandsten Skolithos-sandsten, ledefossil fra Kalmar-området

42 Agnostus pisiformis Kilde: https://snl.no/agnostida Paradoxides Kilde: Kambrium. Fra Bornholm og Skåne Trilobitter ofte som hudskifterester Brachiopoder

43 Ordovicium Fra Bornholm, Skåne og især Ölands-området Orthoceratitter Trilobitter Graptolitter Stenæbler Echinosphaerites

44 Strømorienterede graptolitter Monograptus fra Bornholm Den Store Danske Silur. Fra (Bornholm) og især fra Gotlandsområdet Koraller tabulate og enkeltkoraller Trilobitter Graptolitter Søliljer Også fra Norge Her Oslofeltet. Lag af søliljer i sort kalk. Silur fra Norge Susanne

45 Hjarnø Silur. Fra Gotlandsområdet Koraller mange forskellige slags, tabulate og enkeltkoraller Brachiopoder med meget mere

46 Devon: Ingen lag i Danmark. Området lå på land, ørkensedimenter. Erosion i Karbon og Perm. Man har fundet dybe lag langt ude i Nordsøen vest for DK. Karbon: Ingen lag i Danmark. Området lå på land, tørt uden sumpskove, der dannede kul. Tidlig Perm ingen fund mulige i Danmark. Lagene ligger dybt i undergrunden. Sen Perm: Saltdiapirer betydning for øvre lag (og olieforekomsterne) Men perioderne er vigtige for eftertiden her dannedes sedimentbassinerne.

47 Trias: Tykke lag dybt nede. Lille område blottet på Bornholm. Ørkenlag fra Øvre Trias ved Risebæk. Ingen fossiler, men!! Kilde: Den Store Danske

48 Katholmblok fundet på Mols (Sen Jura eller Tidlig Kridt) Jura. Bornholm og fra Kattegat (Jurablokkene i Hirtshals). Enkelte fund andre steder i Danmark.

49 Kridt løsblokke og enkeltfossiler i flint overalt i Danmark (dog sjældent hele) Bedre: in situ Søpindsvin og pigge, belemnitter, søliljestilke, kalkrørsorm, koraller, ammonitter, belemnitter, muslinger, armfødder, svampe.

50 geolex.dk geolsba.dk Danien-kalken. løsblokke og enkeltfossiler i flint overalt (dog sjældent hele) Koralkalk som istransporterede blokke. Bedre: in situ Søpindsvin og pigge, søliljestilke, koraller, snegle, muslinger, armfødder, nautiler, krabber, hajtænder. Kilde:

51 Kerteminde-mergel Gundstrup Grusgrav, Fyn Øvre Paleocæn Lellinge grønsand (vest for Køge) og Kerteminde-mergel (Lundsgårds Klint) Ellers transporterede flager i moræner Turritella-sandsten (sydlige del af landet) Snegle, muslinger, hajtænder Turritella-sandsten med strømorienterede snegle Finder: Peter Mortensen

52 Eocæn Moleret Velbevarede fossiler Havdyr, men også planter og insekter Albæk Hoved og Trelde Næs

53 Oligocænt glimmerler, Mogenstrup, Lyby, Lodbjerg Krabber, snegle, muslinger, træ

54 Laevicardium excomatulum Sen Oligocæn. Øxenrade Sandstenen, der er en del af Vejle Fjord Formationen. Den jerncementerede sandsten indeholder mange fossiler. Kilde:

55 Bryozokoloni Mikroskopfoto: Tommy Muslinger, snegle og øresten Kilde: geolex.dk Foto: Mette Hofstedt Miocæn. Gram-leret. Snegle, muslinger, bryozoer, øresten fra fisk, hvalknogler, hajtænder

56 Hvordan bestemmer jeg mine fossiler? Type Artsnavn (slægtsnavn) Bøger internettet og endog FaceBook

57 Og dine venner i Stenklubben det skal vi prøve efter pausen! TAK for nu!

Forårstur til Sønderjylland maj Gram Lergrav og strandenes muligheder for fossiler

Forårstur til Sønderjylland maj Gram Lergrav og strandenes muligheder for fossiler Forårstur til Sønderjylland 4.-8. maj 2016 Gram Lergrav og strandenes muligheder for fossiler Naturhistorie og Palæontologi Lergravsvej 2 DK-6510 Gram Entré Lergrav: 20 kr. / 3,00 euro Museum: 40 kr.

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

Rapport over geologisk feltarbejde i området

Rapport over geologisk feltarbejde i området Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

- af Verdens første store pattedyr

- af Verdens første store pattedyr På sporet... - af Verdens første store pattedyr Af Ph.d. Jesper Milàn Geomuseum Faxe, Øst sjællands Museum, Charlotta Lüthje University Centre on Svalbard og Jørn H. Hurum Naturhistorisk Museum i Oslo

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Stendyngen. Stendyngen. Nr. 1 22. årgang Januar 2007. Danekræ

Stendyngen. Stendyngen. Nr. 1 22. årgang Januar 2007. Danekræ Nr. 1 22. årgang Januar 2007 Danekræ Annie Kaargaard Nielsen gjorde i foråret 2006 ved Gjerrild Klint et usædvanligt fund. Se mere side 18. I dette blad Forårets program Tur til Gotland Strandstensgruppen

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 2 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU Undergrundens lange rejse hen over Ækvator Bjergkæder, jordskælv og vulkaner i Danmark Fra ørken til syndflod

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Danmark fik en naturkanon

Danmark fik en naturkanon Danmark fik en naturkanon - med tydelige geo-aftryk Den danske naturkanon skal inspirere danskere til at lære de navne, der beskriver den danske natur. Sand, klit og klint bør være lige så velkendte ord

Læs mere

Sten. Naturekspeditionen

Sten. Naturekspeditionen Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

Tommy Fossiler i flint

Tommy Fossiler i flint Tommy Fossiler i flint Flint er mikrokrystallin sten dannet af genudfældet kiselsyre. Sedimentær bjergart. Meget almindelig og lokal sten. Udfældningen af flint er sket i kridt og kalk dybt nede under

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Danekræ - Danmarks bedste fossiler

Danekræ - Danmarks bedste fossiler DANEKRÆ-BOG fra 2008: Danekræ - Danmarks bedste fossiler Boganmeldelse af Søren Bo Andersen, konservator ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet Forsiden af bogen Eksempel på et opslag i bogen Introduktion

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

4. Fakse kalkbrud. Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk med en rig fossil fauna og den eneste lokalitet med blottet koralkalk i Danmark

4. Fakse kalkbrud. Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk med en rig fossil fauna og den eneste lokalitet med blottet koralkalk i Danmark Figur 14. Bryozokalken i Fakse kalkbrud. Den øverste del af bryozokalken er opknust på grund af, at en iskappe i sidste istid overskred området. 4. Fakse kalkbrud Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Vendsyssel Stenklubs bestyrelse:

Vendsyssel Stenklubs bestyrelse: 2 19 Indhold: Formanden har ordet... Stenklubbens næste arrangementer... Kursustilbud på Folkeuniversitetet... Referat fra turen til Møn og Fakse... Referat fra fossiltur til Rørdal... Referat fra Stenklubbens

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Beskrivelse af grave- og efterbehandlingsplan for Stærhøj Molerindvindingens forløb og efterbehandling af molergravene: Før indvindingen påbegyndes plantes

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.

Læs mere

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen Baggrundsvidenomgeotermimedvægtpågeologiskedata etsupplementtilgeotermiwebgis portalen Forord I denne rapport kan du læse om hvordan de mange typer geologiske data, der indgår i Geotermi WebGIS portalen,

Læs mere

4) Betragt skemasøjlen "Længde" i tabel 2. Er der system i tallene? Kommentér.

4) Betragt skemasøjlen Længde i tabel 2. Er der system i tallene? Kommentér. Lighed betyder ikke nødvendigvis slægtsskab. Forskel betyder ikke nødvendigvis manglende slægtsskab. Som forklaret i artiklen: Når årsagsforklaringer er vanskelige at finde eller teste, Om hypoteser, kan

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978. Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE 1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen? 14 Hvor skal vi hen? 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre Julia: Har du været i Skagen? Luis: Hvor ligger det henne? Julia: Oppe i Nordjylland. Luis: Har du været der? Julia: Næ, men jeg

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere