Designvejledning. Grundelementer

Transkript

1 Designvejledning Grundelementer

2 Grafisk design: kühnel Tekst: Charlotte Sten Jacobsen Køge Kommune December 2002

3 Indhold Det originale byvåben 6 Det nytegnede byvåben 8 Byvåben og navnetræk 10 Sammenstilling 10 Institutioner 12 Køgeblå udgave 14 Sort/hvid udgave Farver 16 Typografi 17 Afsenderinformation 18 Stregsæt 18 Institutioner 20 7 Originaler på designhjemmesiden 21 5

4 Grundelementer 1 Det originale byvåben Her beskrives de grundelementer, der udgør Køge Kommunes designlinje. Grundelementerne består af et nytegnet byvåben, en måde at skrive Køge Kommune på også kaldet navnetræk, to farver og en fælles typografi. Dertil er udviklet et stregsystem, der er med til at ordne information om afsenderen, og som er et bærende element i Køges designlinje. Det originale byvåben, vist på side 7, er Køge Kommunes officielle byvåben, som bruges ved specielle lejligheder. Det er Rådhuset, der bestemmer, i hvilke situationer det originale byvåben benyttes. Det nytegnede byvåben (kaldet byvåben i daglig tale) er et patenteret/registreret bomærke, som er til daglig brug for hele kommunen. 6

5 Fig. 1 Det originale byvåben. Det benyttes kun ved specielle lejligheder. 7

6 Grundelementer Fig. 2 Byvåbnet i postitiv udgave. På brevpapir og publikationer benyttes byvåbnet altid i størrelsen 10 mm. På brevpapiret bruges den positive udgave. Ens størrelse giver maksimal genkendelighed. 2 Det nytegnede byvåben Køge Kommunes nytegnede byvåben er en forenklet udgave af kommunens originale byvåben. Byvåbnet er meget kompliceret med mange bestanddele: Træbro med brotårn og kors over å, krone og guds hånd. I bearbejdningen af byvåbnet er alt det, der er overflødigt for forståelse af byvåbnet, skåret fra. Ved denne forenkling kan det nytegnede byvåben skaleres ned til en minimumsstørrelse på kantbredde 8 mm (visitkort-størrelse). I daglig tale kaldes det nytegnede byvåben bare for byvåben. 10 mm Byvåbnet er tegnet, så det har en Køgeblå øvre del og en hvid nedre del, og sådan at skjoldets rammefarve er den eneste forskel på den positive og den negative udgave. Denne løsning gør de to udgaver meget ens i udtrykket. Men bemærk: De to udgaver er ikke ens. Du skal hente den rigtige udgave og ikke selv prøve at ændre på originalerne. 8

7 Fig. 3 Byvåbnet i negativ udgave. På publikationer benyttes byvåbnet altid i størrelsen 10 mm i den postitive eller negative udgave. Ens størrelse giver maksimal genkendelighed. 10 mm 9

8 Grundelementer 3 Byvåben og navnetræk Navnetrækket, måden at skrive Køge Kommune på, er specialtegnede bogstaver tegnet, så de passer til byvåbnets hvælvede brinker, bølger og skjoldform. Men navnetrækkets udformning er også tegnet til at signalere, at Køge er en gammel by med en lang historie. Køge centrum er rig på velbevarede byhuse fra omkring 1600-tallet og senere. De hvælvede detaljer i bogstavstegningen refererer til gamle udskårne udsmykninger fra bybilledet. Sammenstilling Sammenstilling af byvåben og navnetræk sker ved placering omkring en streg, som er en del af stregsystemet, der er det bærende element i designlinjen. Se fig på side 18. Byvåbnet og navnetrækket har et fast indbyrdes størrelsesforhold, hvor byvåben og Køge har samme bredde. Byvåben, streg og navnetrækket optræder altid samlet. Når det skal placeres, er det altid stregen, der er det målfaste element, der placeres efter. De tre elementer ligger samlet på filerne, du kan finde på designhjemmesiden, med de korrekte indbyrdes afstande mellem de tre elementer. Disse afstande må ikke ændres. Se fig

9 Fig. 4 Sammenstilling af byvåbnet, streg og navnetrækket, hvor stregen er det målfaste element, når byvåben og navnetræk placeres. X-værdien nederst til højre angiver byvåbnets og navnetrækkets indbyrdes afstande til stregen. x x 11

10 Grundelementer 3 Byvåben og navnetræk Institutioner Køge Kommunes institutioner har mulighed for at bruge eget bomærke, der altid optræder i sort på hvid bund eller i hvidt på Køgeblå bund. Institutionerne benytter da kun navnetrækket Køge Kommune, der sammen med stregen optræder i Køgeblåt. Institutionens bomærke og navn placeres som vist på fig. 5. Institutionsnavnet skrives altid i Verdana, som er skriften, der benyttes i designlinjen. Navnet skrives i en skriftstørrelse, der giver navnet tyngde, og det skrives i sort. 12

11 Fig. 5 Sammenstilling af institutionsbomærke, streg og navnetrækket, hvor stregen er det målfaste element, når det placeres. X-værdien nederst til højre angiver institutionens navn og navnetrækkets indbyrdes afstande til stregen. Asgård Skole x x 13

12 Grundelementer 3 Byvåben og navnetræk Køgeblå udgave Køge Kommunes byvåben og navnetræk har farven Køgeblå. Det optræder i Køgeblåt på hvid bund eller i hvidt på Køgeblå bund. Byvåben og navnetræk gengives ikke på andre baggrundsfarver, da himlen i byvåbnet ellers vil ændre farve. Der er udarbejdet en positiv og en negativ udgave, da de to versioner ikke er ens. 14

13 Sort/hvid udgave Køge Kommunes byvåben og navnetræk har farven Køgeblå, men der hvor det ikke er muligt at gengive byvåbnet og navnetrækket i farve, da gengives det i sort på hvid bund eller i hvidt på sort bund. 15

14 Grundelementer 20% 20% 20% 40% 40% 40% 60% 60% 60% 4 Farver 80% 80% 80% 100% 100% 100% Køgeblå Køgegrøn Sort Pantone, ubestrøget P 647 P 104U Black U Pantone, bestrøget P 653C P 105C Black C CMYK ubestrøget 85C/45M/0Y/40K 55C/40M/100Y/0K 100% sort CMYK bestrøget 70C/40M/0Y/40K 55C/45M/100Y/0K 100% sort RGB 41/57/82 140/123/0 0/0/0 RAL RAL 5000 RAL 1027 RAL M-foliefarve Hvid Farverne Køgeblå og Køgegrøn er en vigtig del af Køge Kommunes designlinje. Det er derfor meget afgørende, at farverne gengives så præcist som muligt udfra godkendte farveprøver, som kan fås hos kommunens informationsmedarbejdere. Køgeblå Køgegrøn Sort Byvåben, navnetræk og streger optræder i Køgeblåt på hvid bund eller i hvidt på Køgeblå bund. Byvåbnet optræder aldrig på andre baggrundsfarver. Køgeblå giver sammen med hvid en stærk Køge-identitet, når de kombineres som farveflader, alene eller sammen med billeder. Se designvejledningen om publikationer. Forvaltninger og institutioner, der bruger byvåbnet, har følgefarven Køgegrøn, der benyttes på publikationer og andet materiale. Hvor byvåben, navnetræk og streg ikke kan optræde i Køgeblåt, da gengives elementerne i sort på hvid bund, eller i hvidt på sort bund. Al tekst skrives og trykkes i sort. Institutioner, der benytter eget bomærke, har også Køgeblå som deres farve. Hvis en institution har eget bomærke, skal det optræde i hvidt eller sort. På brevpapir vil det dog altid optræde i sort, da det printes på det fortrykte brevpapir. Enkelte institutioner kan have billetsælger-status, og de vil kunne have deres bomærke i egne farver. Dog maksimalt i to farver. 16

15 Grundelementer 5 Typografi Verdana Verdana Verdana kursiv Verdana kursiv Verdana fed Verdana fed Verdana kursiv Verdana fed kursiv Verdana er en standard-skrift i Microsoft Officepakken. Skriften er specielt udviklet til at fungere godt på en skærm. Skriften findes i de fire udgaver vist ovenfor. Afsenderinformationer Tekstopsætning Forvaltningsnavn, afdelingsnavn og institutionsnavn skrives i Verdana i store og små bogstaver, ligesom yderligere informationer også skrives i Verdana. Overskrifter skrives i Verdana i store og små bogstaver i variable størrelser. Små underoverskrifter skrives i Verdana fed. Brødtekst skrives i Verdana. Der er udarbejdet skabeloner til papirlinien og publikationer, hvor den korrekte skrift og skriftstørrelser er angivet. Skabelonerne kan hentes på Køge Kommunes designhjemmeside. 17

16 Grundelementer 6 Afsenderinformation Køge Kommunes designlinje er bygget op over et stregsæt, som er udviklet for at kunne give den bredde i afsenderinformationer, som kommunen har behov for. Fig viser opsætning af Rådhusets og institutioners afsenderinformation. Stregsæt Stregsættet bruges i toppen på papirlinien, som ordner af afsenderog adresseinformationer. Se designvejledningen for papirlinien. I publikationer, er der både et stregsæt i toppen og et i bunden, da afsenderen ofte vil være placeret i bunden. Overskriften vil da være placeret omkring stregsættet i toppen. Stregsættene vil altid være Forvaltningsnavn Fig. 6 Her er det Køge Kommune, der er den generelle afsender. Der er derfor ingen yderligere afsenderinformationer. Fig. 7 Her er det en forvaltning, der er afsender. 18

17 synlige, og det er disse gennemgående streger i publikationer og på papirlinien, der giver Køges markante grafiske identitet. De to stregsæt indgår i et stregsystem, som publikationer layoutes efter. Se designvejledningen for publikationer. Der er i skabelonerne til papirlinien og til publikationer angivet størrelser på afsenderinformationer. I visse situationer er skriftens størrelse variabel, fordi institutionsnavnenes længde er meget forskellige, og navnets størrelse bør have en vis tyngde. Forvaltningsnavn Afdelingsnavn Institutionsnavn Fig. 8 Her er det en afdeling under en forvaltning, der er den primære afsender. Fig. 9 Køge Kommunes institutioner kan bruge byvåbnet, hvis de ikke har eget bomærke, de ønsker at benytte. Da skal institutionsnavnet placeres som afsenderinformation i en variabel størrelse, der giver navnet tyngde. 19

18 Grundelementer 6 Afsenderinformation Institutioner Institutionerne kan have deres eget bomærke, som skal kunne bruges i en sort/hvid udgave. Institutionens farve vil stadig være Køgeblå. Se fig. 5 side 13. Enkelte institutioner kan have billetsælger-status, og de vil kunne have eget bomærke i egne farver. Dog maksimalt i to farver. Stregsystemet skal også benyttes af billetsælgerne, for på den måde vil de fastholde en stærk Køge-identitet. Asgård Skole Bibliotekerne Køge Herfølge Ølby Fig. 10 En institution med eget bomærke, der tiltrykkes i sort sammen med institutionsnavnet. Der kan skrives yderligere afsenderinformationer som Skoleledelse, SFO osv. over den nederste streg, hvis det er nødvendigt. Fig. 11 En institution med eget bomærke, der tiltrykkes i sort sammen med institutionsnavnet. På publikationer osv. vil bomærket kunne optræde i sin egen farve. 20

19 Grundelementer 7 Originaler på designhjemmesiden Originaler af byvåbnet og navnetrækket kan hentes på designhjemmesiden. De er gemt i forskellige formater til brug i Word, layoutprogrammer, til hjemmesider osv. Derudover ligger der specielle varianter f.eks. til annoncer og skilteprogram. Er du i tvivl om hvilken version du skal bruge til dit formål, skal du kontakte en af kommunens informationsmedarbejdere. Byvåbnet og navnetrækket findes i Køgeblåt i en positiv og negativ udgave. Derudover findes byvåbnet og navnetrækket i sort, som også findes i både en positiv og en negativ udgave. Når filerne ligger i 100 mm, skal du sætte byvåbnet og navnetrækket ned til den breddeværdi af byvåbnet du ønsker. Breddeværdien angiver da den procentsats, du skal sætte byvåbnet og navnetrækket ned med. Ønsker du f.eks. en breddeværdi på 10 mm, skal byvåbnet og navnetrækket sættes ned til 10%. Stregen er det målfaste element, der placeres efter. 21

20