NR ÅRGANG. En Georg Stage jolle for fulde sejl Foto: 6001

Transkript

1 NR ÅRGANG En Georg Stage jolle for fulde sejl Foto: 6001

2 Udgiver Georg Stage Foreningen. En upolitisk forening af tidligere befalingsmænd og elever fra skoleskibet Georg Stage. Bestyrelsen Formand Peter Armfelt Bakken 2, DK-3050 Humlebæk Tlf.: Næstformand Jan Hamilton Ordrup Jagtvej 79 st. tv Charlottenlund Tlf.: Mail Girokonto Formand Fyns Afdeling Kurt B. Kaysen Degnemosen 1, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf.: Kurt.kaysen@mail.dk Formand Midtjylland Viggo Lund Hansen Strandgade 28K, Hou 8300 Odder Tlf.: / Oz3ve@mail.tele.dk Nordisk afdeling Ole Christensen Smyckegatan 84, 1. sal S Västra Frölunda Tlf.: Kasserer/Bladets udenlands/ Medlemsservice Viggo Billstrøm Skørengen Vest St. Heddinge Tlf.: vigbil@privat.dk Ansvarshavende redaktør Peter Armfelt Redaktion Hjørdis Lorenzen Bakken 16, 3050 Humlebæk Bakken16@mail.tele.dk Annoncer Henvendelse til redaktionen Hjemmeside: www:georgstageforeningen.dk Kalender Tirsdagsaftener kl Søndag den 1. juni Baksmønstring på Nyborg Slot kl Juni, juli, august sommerferie Tirsdag den 2. september Tirsdag den 7. oktober Tirsdag den 4. november December og januar vinterferie Julefrokost Lørdag den 15. november Juletræsfest For børn med voksne Søndag den 7. december Husk sæt allerede nu x i din kalender. Deadline for indlæg til næste nummer 20. juli Fuldriggeren Udsendes 4 gange om året. Oplag Ca stk. Grafisk produktion Nordkystens Bogtrykkeri ApS 2

3 Dødsfald Hermed informerer jeg Georg Stage Foreningen om, at min mand: Philip Burholt Svanum, navigatør, lods og Georg Stage Dreng( og senere styrmand på Georg Stage, såvidt jeg erindrer), døde den 5. Januar. Med venlig hilsen. Kirsten Svanum Jeg vil hermed informerer om, at Jørgen Juul, jeres medlem i Gamle Georg Stage Drenge, er afgået ved døden den 20. december Med venlig hilsen Bettan Sandstrøm Ære være deres minde Stiftelsen Georg Stages Minde Skoleskibet Georg Stage A. H. Vedels Plads Nyholm 1439 København K tlf fax kontor: stiftelsen@georgstage.dk skibet: skoleskibet@georgstage.dk 10. maj Afgang København 13. maj 16. maj Frederikshavn 20. maj 21. maj Svendborg 22. maj 24. maj Kalundborg 30. maj 1. juni Christiansø 11. juni 13. juni Ålesund 21. juni 23. juni Trondheim 30. juni 2. juli Mo i Rana 8. juli 9. juli? 17. juli 19. juli Svolvær (Lofoten) 28. juli 31. juli Thorshavn 10. august Horsens 20. august 22. august Flensborg 24. august København 5. september Søfartsskoletogtet slut 15. september 12. oktober Kadetaspiranttogt Sejlplan marts Start tilrigning 15. april Mødedag for elever SALVAGE & SURVEY STS MARINE CONSULT makes it faster and easier for you Phone hours service 3

4 Årgang

5 Årgang 83 Kan du finde dig selv? Generalforsamling afholdt i Georg Stage Stuen den 4. marts. Dagsorden: 25 år siden!! Vil du gerne fejre det. Vil du være med.? Hvornår: Lørdag den 25. oktober fra kl til vi ikke gider mere. Hvor: Cafe Rabes Have, Langebrogade 8, 1411 København K Hvad: Frokost til overkommelig pris. Vi aftaler nærmere med de nye forpagtere, når vi ved, hvor mange vi bliver. Vi vil gerne have dit mobiltelefonnummer eller din mail adresse, så vi kan give besked, hvis det lykkes os at arrangere en rundtur på skibet til at starte med. Vi ses forhåbentligt i oktober, og vil gerne have svar fra dig senest 15. august. Men bare giv os besked allerede nu, hvis du allerede har bestemt dig for at komme. Kærlig hilsen Gianna (42) og Astrid (25) gigi@dr.dk astaag@tmf.kk.dk Mobil Mobil : Valg af dirigent 2.: Formandens beretning 3.: Fremlæggelse af det reviderede foreningsregnskab 4.: Fremlæggelse af det reviderede fondsregnskab 5.: Fastsættelse af næste års kontingent. 5 A.: Indkomne forslag. 6.: Valg. a.: medlemmer til bestyrelsen, på valg: Peter Armfelt, Jørgen Jørgensen og Jørgen Svensson b.: suppleanter, på valg er Niels Peter Winther Petersen c.: Revisorer samt revisorsuppleant d.: Revisorer samt revisorsuppleant til fondet 7.: Eventuelt. Der var 15 medlemmer af foreningen til stede ved den ordinære generalforsamling. Formanden bød velkommen til generalforsamlingen og mindedes de afdøde medlemmer. Ad punkt 1.: Formanden foreslog Jan Hamilton Clausen som dirigent. Jan Hamilton Clausen blev valgt uden modkandidater. Ad punkt 2.: Formanden fremlagde sin beretning i korte træk, da beretning havde været trykt i det seneste nummer af Fuldriggeren. Formandens beretning blev godkendt uden bemærkninger fra generalforsamlingen. 5

6 Ad punkt 3.: Kasserer Viggo Billstrøm fremlagde det reviderede regnskab. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen uden bemærkninger. Ad punkt 4.: Fondskasserer Peter Armfelt fremlagde det reviderede fondsregnskab. Fondsregnskabet blev godkendt af generalforsamlingen med bemærkning om at resultatet skulle være 1787,- kr. i stedet for 1785,- kr. Ad punkt 5.: Bestyrelsen foreslog at næste års kontingent skulle være 200,- kr. om året. Forslaget blev godkendt af generalforsamlingen uden bemærkninger. Ad punkt 5 A.: Formanden fremlagde det af Midtjylland afdelingens fremsendte forslag for generalforsamlingen. Forslaget lyder som: Det kontingentfrie år for nyindmeldte afskaffes. Formanden oplyste til generalforsamlingen at det rent faktisk forholder sig sådan nu, jævnfør oplysninger fra kassereren. Formanden forespurgte generalforsamlingen om der skulle tages stilling til forslaget ud fra det oplyste. Generalforsamlingen ønskede ikke at der skulle gøres mere ved forslaget. Ad punkt 6.: a.: Formand Peter Armfelt og bestyrelsesmedlemmerne Jørgen Jørgensen og Jørgen Svensson var på valg. Alle villige til genvalg. Peter Armfelt, Jørgen Jørgensen og Jørgen Svensson blev alle 3 valgt med akklamation af generalforsamlingen. b.: Niels Peter Winther Petersen var villig til genvalg som suppleant til bestyrelsen. Niels Peter Winther Petersen blev valgt med akklamation af generalforsamlingen. c.: Formanden foreslog Jan Hamilton Clausen og Steffen Schultz som revisorer og revisorsuppleant for foreningsregnskabet. 6 d.: Jan Hamilton Clausen og Steffen Schultz blev valgt med akklamation af generalforsamlingen. Formanden foreslog Jan Hamilton Clausen og Steffen Schultz som revisorer og revisorsuppleant for fondsregnskabet. Jan Hamilton Clausen og Steffen Schultz blev valgt med akklamation af generalforsamlingen. Ad punkt 7.: Direktør for GGSD Mindestue ApS, Viggo Billstrøm, orienterede om huset og den økonomiske situation i ApS. Jan Hamilton Clausen orienterede generalforsamlingen om at en samlet bestyrelse havde indstillet Viggo Billstrøm til æresmedlem af foreningen på grundlag af hans store arbejde for foreningen. Viggo Billstrøm takkede for æresbevisningen. Der var ikke andre indlæg under dette punkt. Dirigenten takkede generalforsamlingen for god ro og orden under mødet. Viggo Billstrøm Referent. Til vores udenlandske medlemmer. Når i fylder rundt eller bliver nævnt i vores fødselsdags kalender i bladet, kan i opnå, at få tilsendt den nye Georg Stage bog mod, at i til gengæld sender en lille beretning om jeres liv fra tiden som elev på Georg Stage og indtil nu. Denne beretning vil vi så bringe her i bladet. Jeg er sikker på, at mange af jer har oplevet en masse spændende, morsomme og anderledes ting. Det vil vi andre gerne høre om. Ideen til dette opstod, da Jan Meinertz`s hustru Marianne, i blad nr så, at nr. 76 fra 1944 Knud Andersen bosiddende i Palm Harbour Florida fyldte 80 år den 24. januar. Det var

7 jo lige ved siden af, hvor hendes datter med mand og det lille barnebarn Marina boede. Samtidig havde nr. 55 fra 1933 Axel Vikjær 91 års fødselsdag 21 december Axel har altid været på banen når han har besøgt Danmark, og altid mødt op når Georg Stage var i U.S.A. Marianne tilbød at tage 2 bøger med til de 2 fødselsdagsgaster, samt en fødselsdagshilsen fra foreningen, da hun og Jan mange gange om året tager til Florida for at være sammen med deres barnebarn Marina, deres datter og hendes mand. Vi har modtaget følgende fra henholdsvis Knud Andersen og Axel Vikjær. Kære Peter Armfelt. Mange tak til dig og bestyrelsen af Georg Stage Foreningen, samt til fru Meinertz som bragte mig Georg Stage Bogen. Det var en stor overraskelse. Som de fleste søfolk vil fortælle er de første få år man sejler, oplevelsernes tid. Det er noget man ikke har prøvet før, mange havne i fremmede lande, og som regel god tid til at udforske dem. Dette endte desværre med containerskibene, hvilke reducerede tiden i havn fra flere dage til i mange tilfælde, kun nogle timer. De første år efter jeg kom til U.S.A. sejlede jeg med danske skibe ud fra New York, hvor Sømændenes Forbund havde en afdeling. I 1955 blev jeg medlem af Sailors Union of the Pacific, (SUP) og sejlede med forskellige amerikanske rederier, som de havde kontrakt med. Da skibene blev for store til at gå gennem Panamakanalen, sejlede jeg ud fra San Francisco og Seattle, hovedsagelig med American President Lines ruter på østen. Mit sidste skib var President Grant i 1993, hvorefter jeg tog min pension fra SUP og den amerikanske folkepension. Jeg nyder nu mit otium her i Florida, hvor jeg har boet i 35 år. Jeg vil endnu engang sige tak for Georg Stage bogen. Jeg er glad for at være så heldig at bo nærved Jan og Marianne Meinertz`s datter her i The sunshine State, og ikke i Alaska eller Californien. Skulle nogen af jer komme denne vej, så kom ind, der er altid en øl og en sjus. Med venlig hilsen Knud Andersen. Kære Mr. Peter Armfelt. Siger mange tak for Georg Stage bogen. Den er jo flot og jeg har læst den igennem. Ja, tiden er gået, og jeg har været pensioneret i 21 år. Håber du selv vil få en god tid som pensionist. Har været gift i 54 år med en amerikansk dame, som var figur skater i forskellige shows. Dog var hun født i Berlin, men kom her til som barn. Tiden har ikke været uden vanskeligheder. Havde flere hjerte anfald. I 2000 sad jeg i SAS maskinen på Rundway rede for take of i Newark, da jeg droppede ud i et hjerteanfald. Ambulancen kom ud under maskinen. På hospitalet med åben heart Operation og inplantered en pace maker. Den var changed i 2006, da batterierne blev svage. Var dog i Danmark i 2005 for 60 års enden af 2. World War. Well igen tak for bogen. Hilsen Doris og Axel. Skibsplatter. Hej. Efter min broders død, har jeg dobbelt af skibsplatter, så jeg ved ikke om der er nogen der er interesseret i platte nr. 1 til 11 og 15 til , 13 og 14 mangler. Nr. 44 fra 1961 Henrik Ninn Jensen J.C. Jensensvej 1 C Nordenskov 6800 Varde hnsj19d@hotmail.com 7

8 Baksmønstringen søndag den 1. juni kl på Nyborg Slot. GSF Fyns Afdeling har i dag 26. april afholdt generalforsamling i Fåborg. Ang. baksmønstringen i Nyborg den 1. juni besluttede vi, at rundvisningen på Nyborg Slot betaler vi for. Desuden betaler vi entréen på de 25 kr. pr. pers. for egne medlemmer. Venligst meddel jeres medlemmer at deadline for tilmelding er 15. maj af hensyn til frokostbestillingen. Der har været en enkelt diabetiker, som var bekymret pga. den sene frokost. Til det kan siges, at der er et udmærket cafeteria ved slottet, hvor man evt. kan få lidt at spise og drikke. Hvis der er gangbesværede, som ikke kan klare alle trapperne i slottet, kan de også opholde sig der. Vi vil tilbyde eventuelle dårligt gående transport fra stationen til slottet (der er minutters gang), hvis vi får et praj om ankomsttid. Bilister finder nemt vej til slottet, der er godt skiltet. Fri parkering lige bag slottet. Og igen masser af parkeringsplads ved restauration Borgerforeningen. Hilsen / Kurt Efter baksmønstringen vil der være rundvisning på slottet, og omkring kl vil vi forhale hen til borgerforeningen ca meter fra slottet.her vil der blive serveret en buffet med lune retter + frugtanretning + ost + tærte + kaffe til en pris af 198 kr. pr. person. Øl koster 25 kr, vand 18 kr, snaps 23 kr. og en flaske husets vin 158 kr. Resten af dagen vil blive brugt her med selskabeligt samvær. Hvis dette blad ikke når på gaden inden den 15. maj, p.g.a. den langsomme postgang,(invitationen stod også i blad nr. 1.) så er det stadig muligt at tilmelde sig, så snart i har modtaget bladet. Tilmelding til Kurt Kaysen, adresse kurt.kaysen@mail.dk eller til vores almindelige tilmeldingsadresser og telefonnumre, som kan ses andetsteds her i bladet. Formanden. 8 Det nærmeste G. S. har været pirater var ved udgivelsen af Sebastian s Skatteøen 1983 Overfaldet på fregatten Charlotte Amalie Danskere og pirater i tropiske farvande. Af Morten Bronke, stud. Mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været i forbindelse med krige, hvor kaperi er blevet taget i brug som strategi. Ligeledes er danske skibe i de seneste år blevet overfaldet af pirater. Det, vi kan betegne som klassisk sørøveri i eksotiske, tropiske farvande, kender vi desværre også til. I 1683 begyndte det danske skib CHARLOTTE AMALIA en længere sørejse. Måske længere end besætningen nogensinde havde drømt om. Rigdom og slaver. Målet for det danske skib var de danske besiddelser på Afrikas vestkyst. Siden 1659 havde der været handelsstationer, som kunne sikre handelen på trekantsruten. Rejsen startede hjemme i Danmark, hvor skibe sejlede varer som tekstiler, våben og brændevin ned til Guldkysten og købte slaver. Derefter sejlede skibene over

9 Atlanterhavet til de danske besiddelser i Vestindien, hvor slaverne blev solgt og sat i arbejde på sukkerplantagerne. Slavehandlen var ikke i sig selv en god forretning, men da plantagerne ikke kunne opretholde en levedygtig bestand af slaver, var en løbende tilførsel nødvendig. Den efterfølgende handel med sukker var nemlig meget lukrativ. Sejlturen over Vestafrika til Vestindien var lang og farlig,. Først og fremmest måtte søfolkene og deres skibe kæmpe med vejret. Det kunne være vanskeligt at manøvrere på grund af vindforholdene og i Vestindien skulle orkansæsonen for enhver pris undgås. De svære forhold afspejlede sig i sømændenes gennemsnitlige levetid. Det statistiske materiale er lidt usikkert, men dødeligheden var omkring dobbelt så høj for søfolkene som for slaverne de transporterede. I perioden døde 33 procent af søfolkene på rejsen i forhold til 15 procent af slaverne. Søfolkene tilbragte længere tid til søs, fordi de var med på hele rejsen, mens slaverne kun blev sejlet fra Afrika over til Vestindien. Dette kan være med til at forklare den store forskel i dødeligheden. En anden faktor kunne også være de lange ophold ved Afrika, hvor de danske søfolk blev udsat for en række tropesygdomme. Nordeuropæerne var langt mere sårbare overfor disse end de afrikanske slaver. Men der var også fordele ved de lange sejlture. Der var mange penge at tjene, fordi skibene bragte kostbare laster med hjem til Danmark. Officerer havde desuden ret til føringsgods, som betød at de måtte købe varer i udlandet og sælge dem til gode penge, når de kom hjem til Danmark. Dette kunne give endog meget stor fortjeneste. Mellem 1671 og 1720 udgik der 99 togter under dansk flag. De skibe som foretog rejsen var alle bevæbnede med kanoner så de kunne afskrække eventuelle fjender, både rivaliserende europæere, men også indfødte stammer. Skibene var enten orlogsskibe, der brugtes til handel, eller også var de handelsskibe bestykket med kanoner. Handelsflåden og krigsflådens roller var mere sammenkædede, end vi er vant til det i dag. Vi kender ikke til mange detaljer vedrørende CHARLOTTE AMALIA, dets besætning og rejsen. Vi ved dog at skibet var en fuldrigget hurtigsejlende fregat med 36 kanoner og afsejlede fra Gluckstad i Holsten. Kaptajnen hed Thomas Adian Thorsen og havde sejlet turen før. Noget af historien om skibet kender vi fra en dansk officer ved navn Erik Tillemann, der i 1697 skrev en bog om sin tjeneste i Guinea. Resten af historien er faktisk fortalt af piraterne selv. Overfaldet. I november 1683 var skibet ankommet til Afrika og udfor kontinentets vestkyst, cirka ved det nuværende Sierra Leone, lagde skibet til ved en flodmunding. Dette gjorde kaptajn Thorsen muligvis for at bringe frisk drikkevand og forsyninger om bord inden den videre rejse ind i Guinea-bugten. Men den danske fregat nåede ikke videre på rejsen eller for den sags skyld hjem til Danmark. Udfor kysten lurede nemlig sørøverskibet REVENGE. Besætningen og kaptajnen John Cook var erfarne sømænd og sørøvere. I flere år havde de været på togter i Caribien og langs Sydamerikas kyster. På togtet i august

10 sejlede de fra den engelske koloni Virginia i Nordamerika over Atlanterhavet til Afrika på jagt efter bytte. REVENGE lå ud for Afrikas vestkyst og så CHARLOTTE AMALIA sejle forbi. Sørøverne halede hurtigt ankeret op og satte sejlene, men den danske fregat sejlede for hurtigt til at de kunne indhente den. Heldigvis for sørøverne besluttede danskerne at ankre op, og det gav dem mulighed for at indhente skibet. REVENGE lignede ikke et sørøverskib med kun 4 kanoner og de har måske oven i købet ført engelsk flag. I krigstid kunne lande udstede kaperbreve som gav tilladelse til at erobre fjendtlige skibe. Dette var imidlertid ikke tilfældet i forhold til overfaldet på CHARLOTTE AMALIA. England og Danmark var ikke i krig med hinanden og dermed havde piraterne på REVANGE ikke tilladelse til at angribe det danske skib. Endvidere angreb de skibe fra mange forskellige lande. Inden mødet med danskerne havde de erobret et mindre hollandsk skib og senere prøvede de at overraske og kapre en hollandsk ostindiefarer uden held. De kan derfor med rette betegnes som sørøvere. De var yderst tilfredse med skibets tilstand og last, som indbefattede en mængde brændevin og 60 slaver. Vi ved faktisk ikke hvad der efterfølgende skete med hverken den danske besætning eller Danmark var ikke i krig med England, så dette ville signalere fredelige hensigter og kaptajn Thorsen ville ikke blive mistænksom. Vi ved, at den senere danske søhelt Peter Tordenskjold prøvede at narre og overraske fjendlige svenske skibe ved at føre svensk flag tricket er da også ligeså oplagt som det er ufint. For ikke at vække yderlige mistanke fik 30 pirater besked på at gemme sig under dækket og da REVENGE var kommet op på siden af den danske fregat, blev der kastet entrehager fast i skibet. Sørøverne fik åbenbart overrasket danskerne og de mange kanoner på CHARLOTTE AMALIA nåede ikke at skyde på det fjendtlige skib. Danskerne blev overlistet med 5 døde og sårede pirater til følge. 10 Hvem bliver kaptajn? slaverne de forskellige kilder nævner det ikke. Formodentlig blev de brugt til at istandsætte

11 fregatten og derefter efterladt på land. REVENGE overtog de danske søfolk ikke, da det blev sat i brand og efterladt af piraterne. Efterspil. Dermed er historien ikke slut. I hvert fald ikke for piraternes vedkommende. Fregatten blev omdøbt til BACHELOR`S DELIGHT og brugt til flere togter. Efter at have provianteret i farvandet ved Sierra Leone sejlede piraterne videre til Kap Horn ved Sydamerika og endnu flere mindre skibe blev erobret og tømt undervejs, inden de nåede Stillehavet i marts Her mødte de kaptajn John Eaton, som sejlede piratskibet NICHOLAS. De 2 besætninger holdt skibsråd sammen og besluttede at sejle til Peru for at erobre den spanske sølvflåde. Endnu flere priser blev taget undervejs, men efterhånden fandt piraterne ud af, at spanierne var blevet alarmeret om deres togt og var forberedte. Sørøverne på de to skibe besluttede derfor at opgive angrebet. Kaptajn Cook, som havde angrebet og overtaget CHARLOTTE AMALIA, døde på den videre rejse til Nicoya bugten i Mellemamerika og kvartermester Edward Davis overtog kommandoen. Besætningen om bord på BACHELOR`S DELIGHT havde på dette tidspunkt, sejlet rundt og plyndret i over et år siden erobringen af den danske fregat. Det erobrede bytte det sidste år havde været godt for piraterne, men den helt store fangst, den spanske sølvflåde, havde de måtte opgive. I januar 1685 opsnappede de imidlertid et spansk brev og erfarede, at sølvflåden ikke var beskyttet godt nok. Den spanske flåde, som skulle eskortere sølvflåden var blevet forsinket. Flere og flere sørøverskibe blev samlet til angrebet, men spanierne var på trods af problemerne med orglogsflådens forsinkelse godt forberedt. 14 spanske skibe mødtes med 8 sørøverskibe i et stort søslag den 28. maj, men fordelen lå hos spanierne. Deres skibe havde flere kanoner og 3000 mænd i forhold til piraternes 960 mænd. Sørøverangrebet var ikke en succes og den spanske sølvflåde slap uskadt forbi. BACHELOR`S DELIGHT fortsatte med at hærge de Sydamerikanske kyster de næste år, indtil 1688, hvor vores kendskab til fregatten forsvinder i Caribien. Kaptajn Davis og andre besætningsmedlemmer blev anholdt under mistanke for sørøveri, det selv samme sted hvor deres femårige sørøverekspedition startede, nemlig i Virginia. Piraterne blev tilbageholdt i flere år, men dog ikke dømt. Herefter kunne de nyde frugten af deres mangeårige togt. 11

12 EN ENGELSKMAND PÅ CHRISTIANSHAVN. Den 7. februar 1769 fik en ung, initiativrig skotte, Thomas Potter, født 1746 i Edinburgh, bevilling til et smelteværk. Det var samme år, at stadsfysikus i Altona, Struensee kom til København som livlæge hos Christian den Syvende med hvad deraf fulgte! Det var også i 1769, at Napoleon blev født med hvad deraf fulgte. Thomas Potter anlagde sin industrivirksomhed på Christian, nærnere betegnet på Appelbyes Plads, der hvor nu den tidligere sukkerfabrik lå. Virksomheden var det første danske jernstøberi, og produktionen omfattede blandt andet gryder, søm, skibsankre og kugler, hvoraf en del blev eksporteret til Vestindien. Man var i den florissante handelsperiode, der bragte penge og velstand, kultur og levemåde til landet. Thomas Potter var for resten ikke den eneste brite, der slog sig ned på Christianshavn. Peter Appelbye, efter hvem pladsen blev opkaldt, var også engelsk født. Appelbye født 1709, byggede skibsværft og var selv reder i den store stil med skibe, der gik på langfart. Han importerede sukkerrør fra Vestindien og havde eget sukkerraffinaderi. Langs volden lå hans rebslageri, og i Odense oprettede han en sejldugsfabrik. Desuden var han storgrundejer og ejede blandt andet ejendommen Overgaden oven Vandet 10, som han i 1761 solgte til overkrigskommisær Alexander Ross, der nedstammede fra de skotske jarler af Ross Balnagown altså også en brite! Appelbye døde i 1763 og hans søn satte hele herligheden over styr, blandt andet ved spil i Tallotteri. I 1775 erhvervede Thomas Potter ejendommen i Overgaden oven Vandet 10. Han nedrev forhuset og opførte i 1775 Potters Gård, som lever velgående den dag i dag. Nu hedder den Brøste`s Gård og er sæde for det store handelshus P. Brøste, der herfra driver sin vidtforgrenede virksomhed. Men først og fremmest er huset rammen om Brøste`s Samling, der rummer et væld af interessante til belysning af Christianshavns glorværdige historie. Der er spændende jordfund, kommet frem ved nedrivninger og ombygninger. Desuden møbler, kunstgenstande, malerier, kobberstik, skibsmodeller, gamle kort og meget andet. Her står også den egenartede, meget festlige statue af Christianshavns grundlægger, Christian den Fjerde, udført i potteskår af billedhuggeren William Fridericia. Endvidere er der hovedstadens tredje mindesmærke for H.C.Andersen, en stor bronzebuste. Tillige er der et spændende mosaikarbejde af Harald Isenstein. Det viser de internationale balletstjerner, Grisi, Taglioni, Grahn og Cerrito, da de i 1845 sammen dansede Pas de Quatrew i London. Lucile Grahn var som bekendt den eneste danske balletdanserinde af verdensformat. Hun blev født i 1819 i en ejendom tæt ved Brøste`s Gård. Da den fornemme gård med den nyklassicistiske facade stod færdig, indrettede Thomas Plotter her sine kontorer og sin prægtige bolig. Foruden industri drev han nu også med succes grossererog rederivirksomhed. Hans skibe bragte nye, sjældne varer hjem fra Vestindien og fra Kinakysten. To af hans stolte skibe, Jomfru Ane og Pelikanen ses endnu som modeller i Brøste`s samling. Et tredje skib bar det pompøse navn Generalinde Olsen. Man kan ligefrem fornemme generalinden komme brusende for fulde sejl. Den lykke, som havde stået Potter så trofast bi i hans mangesidige virksomhed, fulgte ham ikke i familielivet. I 1782 giftede han sig med Gertrud Marie Spengler, der døde allerede som 23-årig. Deres 2 døtre døde begge som små. Hans anden hustru, den 19-årige Inger Marie Wismer, døde 17 dage efter brylluppet. Den tredje hustru, Inger Dorothea Hertz, som han ægtede i 1794, overlevede ham. Han følte sig slået ud af skæbnen og døde, nedbrudt og nervesvækket i Sin smukke gård i Overgaden oven Vandet havde han i forvejen solgt til kongelig mecanicus, Sieur Mittchel, men selv blev han dog boende på Christianshavn, nemlig i brogaden. 12

13 Huset i Overgaden står der endnu som et velholdt minde om den store tid, da stolte sejlskibe gled til kajs i kanalen og lossede kostbarheder fra fjerne lande op i købmandsgårdenes rummelige pakhuse. De gamle gårde fortæller om det, der har været, men også om, at de stadig er levende virkelighed og forhåbentlig vil være det i mange sekler endnu. Desværre har det været umuligt at opspore et portræt af dansk-briten Thomas Potter. Heller ikke har man set gryder eller andet fra støberiet med hans navn eller mærke. Brøste`s samling håber dog stadig, at noget sådant dukker op ved lejlighed. Til slut skal kort anføres, at endnu en englænder har efterladt sig et smukt minde i Overgaden. Det er billedhuggeren Simon Carl Stanley ( ), som ganske vist er født i København, men af engelske forældre. I 1755 byggede han Stanleys Gård, nr. 6 i Overgaden oven Vandet. Også dette hus med sin fine nyklassicistiske facade er særdeles velholdt og en pryd for den gamle kanalgade. Ingen steder er man Amsterdam så nær som i de gamle gader på Christianshavn. C.C.Hoffgaard 13

14 Fødselsdage juni Peter Heilmann Gl. Kirkesti 33 C, DK-9990 Skagen Fylder 75 den Ejner Meyer Uni-Safe A/S Amager Strandvej 124, DK-2300 København S Fylder 81 den Erik Alslev Holm Lodsstræde 17, DK-2791 Dragør Fylder 75 den Sofie Milling Holk Poulsen Hindbærvej 1, Ugelbølle, DK-8410 Rønde Fylder 30 den Rasmus Sand Christensen Stadion Alle 53, st. th., DK-7430 Ikast Fylder 40 den Lisbeth Ravnsgaard Munk Pedersen Ringgade 23, 1., DK-7600 Struer Fylder 20 den Brian Stigfeldt Hesseløgade 45, 3. th., DK-2100 København Ø 14 Fylder 30 den Claus Knørr Lyseen Toften 47 Mogenstrup DK-4700 Næstved Fylder 20 den Line Rønde Timm Tanderupvej 65, Tanderupkær DK-7400 Herning Fylder 30 den Erik Weiss Bøjden Minkfarm, Bøjden Landevej 14, Bøjden, DK-5600 Faaborg Fylder 82 den Hans Alberg Kromann-Andersen Møllevejen 17, DK-5960 Marstal Fylder 82 den Tine Elisa Aabald Larsen Bygmarken 18, DK-4060 Kirke Såby Fylder 30 den Otto Larsen Herlevvej B, 839/b DK-3940 Paamiut Fylder 40 den Fødselsdage juli Jens Peter Nielsen Kogsbøllevej 39, DK-5800 Nyborg Fylder 75 den Tom Anker Kristensen Gl. Holbækvej 11, DK-4500 Nykøbing Sj Fylder 50 den Tom Nielsen Ringstedvej 15, DK-7400 Herning Fylder 40 den Steffen Schultz Banevej 1, 3. tv., DK-2920 Charlottenlund Fylder 55 den Knud Hove Hasselvej 12, DK-4654 Fakse Ladeplads Fylder 81 den Anker Nissen Kalavej 2, DK-3450 Allerød Fylder 70 den Niels Thomsen Tobaksvænget 28, DK-5500 Middelfart Fylder 60 den Erik Krüger Hansen Haldbjergvej 2, DK-9900 Frederikshavn Fylder 65 den Hans Bach Jeppesen Fasanvænget 89, DK-2791 Dragør Fylder 83 den Michael Nielsen Skyttemarksvej 10, DK-4773 Stensved Fylder 30 den Henning Petersen Hasselvej 21, DK-3000 Helsingør Fylder 75 den Eigil Orla Bendtsen Hjortsågaardsvej 3, DK-4771 Kalvehave Fylder 81 den Fødselsdage august Valdemar Stefan Michiewies Vesterbyvej 9, 1., DK-2820 Gentofte Fylder 81 den Kaj Flemming Brodersen Constantiaparken 3 A, DK-2960 Rungsted Kyst Fylder 55 den Hans Brønfeld Granbakken 31, DK-7130 Juelsminde Fylder 60 den Jimmi Tychsen Mariegade 16, 2. th., DK-6100 Haderslev

15 Fylder 30 den Fylder 60 den Alan Jensen Elmedalen 40, DK-3540 Lynge Fylder 65 den Jørgen Bendtsen Alleen 125, 4. th., DK-2770 Kastrup Fylder 55 den Henning Kastbjerg Karleby Strandvejen 96, 3. th., DK-2900 Hellerup Fylder 75 den Hans Aage Pedersen Rypelyngvej 6, DK-2670 Greve Fylder 75 den Hans Jessen Engtoftevej 4, DK-9000 Aalborg Fylder 83 den Bent Aage Egholm Skjoldsvej 5, DK-3370 Melby Fylder 75 den Jette Thastum Stejlbjerg 17, DK-8543 Hornslet Fylder 40 den Hans Chr. Sørensen Lyngevej 7 N, Knebel DK-8420 Knebel Fylder 86 den Søren Abbednæs Andekæret 10, DK-5300 Kerteminde Fylder 55 den Erik Nygaard Nielsen Svendsgade 41, 1. th., DK-7100 Vejle Fylder 75 den Jens Peter Holbech Nielsen Lindegårdsvej 144, DK-7400 Herning Poul Martin Blaschke Duebakken 13, Gudhjem, DK-3760 Gudhjem Fylder 65 den Jørgen Andersen Krokusvej 10, Stevnstrup DK-8870 Langå Fylder 83 den VI ØNSKER ALLE TILLYKKE! 15

16 RETURADRESSE: G.G.S.D. MEDLEMSSERVICE, SKØRENGEN 19, 4660 ST. HEDDINGE Husk vi mødes i Rabes Have Langebrogade 8 DK-1411, København K. Tlf