sankt annæ gymnasium Sangskolen

Transkript

1 sankt annæ gymnasium Sangskolen

2 indhold ØJEBLIKKET OG FREMTIDEN Strategiske planer og dispositioner 4 Regnskab og bygninger 10 SANGAFDELINGEN Kompetencecenter for sang og musik 12 Københavns Drengekor 16 Brummerne - gulddrengene 2.del 22 Sankt Annæ Pigekor 24 Gymnasiekoret - på turné i Kina 30 Kammerkoret på Færøerne 30 SAG Bigband - hel sæson i salsaens tegn 32 Sankt Annæ Symfoniorkester 34 MGK og musikskolen 36 FOLKESKOLEN En inkluderende skole 40 Elever tog ny viden med hjem fra talentcamp 44 Skolernes Motionsløb en 30-årig succeshistorie 46 Legepatruljen rykker ud 48 Kan 3. klasse lave teater? 50 Brummersløjd et nyt fag? 51 GYMNASIET Den udvidede lærerrolle 52 SAG-Show fandt Gnisten 56 Pædagogiske dage på Sørup Herregaard 57 Det internationale arbejde 58 På udveksling i Singapore 59 World Schools Debating Championships 60 I Frans fantastiske fodspor 61 2.f udforskede kontrasterne i Delhi 62 Lærere forbereder studierejse til Freiburg 63 Igen et flot år for SAG s talenter 64 Kærlighed i luften på Carlsberg 67 SAG s projektklasse på KampagneCamp 68 Inspiration til innovation i Skotland 69 FÆLLES AKTIVITETER Europaskole 70 Til sciencekonference i Indien 74 PERSONALIA 76 TILLYKKE 82 ADRESSER OG TELEFONNUMRE 88 Forsidefoto: Drengekoret. Kulturnat i Københavns Domkirke. Foto: Jørn Christensen

3 sankt annæ gymnasium sangskolen institution under københavns kommune Sjælør Boulevard Valby Tlf

4 Øjeblikket og fremtiden Strategiske planer og dispositioner Af rektor Povl Nygaard Markussen Øjeblikket er ultimo maj. Havde jeg skrevet denne artikel for en måned siden, ville indholdet så være anderledes vinklet? Ja, absolut! Ville hele årsskriftet have været anderledes? Nej, næppe. Foran mig ligger en avis. Den er nyhedspræget og lokal. ValbyBladet. Udgivet 16. maj En lille forsidenotits med underrubrikken Skål og tillykke handler om, at avisen har fået fat i nyheden om, at Borgerrepræsentationen har besluttet, at Københavns Kommunes nye Europaskole skal ligge på Carlsberggrunden. Altså ikke på Sjælør Boulevard, sådan som det længe så ud. Men beslutningen er ikke endeligt konfirmeret her i maj. Avisen lever af nyheder, og har valgt at trykke artiklen for at komme først. Når I sidder med dette årsskrift en dag i august 2012 eller senere, vil I vide, at budskabet i artiklen var rigtigt nok, og I vil vide meget mere, om tiden der fulgte. Vi Povl Nygaard Markussen til idrætsdag. Foto: Lars Andersen har hvert år lavet et årsskrift, der opsummerer udvalgte begivenheder fra det forgangne skoleår, begivenheder der står fast. De har fundet sted. Men de er udvalgt af en redaktionsgruppe og fortolket af skribenterne. Vi håber selvfølgelig på, at de kan genkendes af dem, der har været med i skolens liv, og samtidig være oplysende for andre læsere, der vil vide noget om, hvem vi er, og hvad vi står for. Men beslutningen om at bygge en Europaskole på Carlsberggrunden, en 4 sankt annæ gymnasium sangskolen

5 skole, der skal være tilknyttet SAG, er meget betydningsfuld for skolens fremtid. Derfor ville denne artikel have set helt anderledes ud, hvis den var skrevet for en måned siden. Fremtiden I den politiske aftale, der her i sommer er underskrevet af alle forligspartierne i Borgerrepræsentationen, dvs. alle partier undtagen Enhedslisten, står der bl.a.: Parterne er enige om, at der skal arbejdes for på sigt at samlokalisere det nuværende Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen på Carlsberg-området, men at denne løsning på nuværende tidspunkt ikke er økonomisk realiserbar. På den baggrund skal det i forbindelse med etableringen af Europaskolen fortsat afsøges, hvordan der kan tilvejebringes finansiering til en flytning af Sankt Annæ Gymnasium. Det er første gang i mine mere end 20 år som rektor, at der så markant står en enig Borgerrepræsentation bag ved Sankt Annæ Gymnasium. Så sent som i efteråret 2010 måtte vi ud i en kamp for at forhindre forslag om at indføre brugerbetaling på SAG. Et halvt år op ad bakke Men processen det sidste halve årstid har ikke været let. Det hele syntes meget op ad bakke, da det Café Bønnen. Foto: Povl Nygaard Markussen i det sene efterår 2011 i Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen blev besluttet at undersøge, hvorvidt man kunne anlægge en Europaskole på SAG s nuværende grund - idet der samtidig pr. 1. januar 2012 ville ske en ændring af plangrundlaget for bebyggelsesprocenten, der blev øget fra 60 til 110. Med den højere bebyggelsesprocent blev der mulighed for at bygge yderligere op til nye etagekvadratmeter på vores nuværende grund. Begrundelsen var, at det forventeligt ville være billigere end at bygge på Carlsberg. SAG s forudsætninger for at gå positivt ind i arbejdet blev i bestyrelsens afsluttende udtalelse til forvaltningen sammenfattet i en udtalelse, som kan læses på side 9. Arbejdet før den politiske beslutning Inden vi nåede frem til den udtalelse brugte vi mange timer og møder i de arbejdsgrupper, som forvaltningen havde nedsat i forbindelse med hele udredningsarbejdet om etablering af en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. Udgangspunktet har selvfølgelig været mange års arbejde med at identificere, fastholde og udvikle skolens særlige profil. Fra mine første år som rektor har det undret mig, at vi ikke kunne optage børn fra 0. klasse. Dels ville det medføre, at børnene ikke skulle skifte skole efter 2. klasse, dels ville det styrke vores position i forhold til Københavns Kommune, fordi vi så ikke skulle tage børn ud af allerede dannede klasser. Ulempen var, at vi ikke lige så sikkert kunne vurdere børnenes stemmer allerede før børnehaveklassen. Derfor blev det stillet i bero. Med Rigshospitalets pubertetsundersøgelse i 2009 (se Mogens Halkens artikel side 12) fik vi nye argumenter for at genoptage overvejelserne om tidligere skolestart. Det blev indarbejdet i fremtidsvisionen SAG 2015 med indskolingsspor, visionen om kompetencecenter, MGK/korklasse og internationalisering

6 strategi & bygninger Det indgik i en arbejdsgruppe, vi selv nedsatte, og derudover i undergrupper med ledelse, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter, hvor vi udarbejdede vigtige notater. Med henholdsvis Mette Trangbæk, Merete Emcken og Mogens Halken som tovholdere for de tre undergrupper. Om: SAG s samlede, pædagogiske profil og hele campustankegangen Indskoling fra børnehaveklasse eller senere Hvad vi mener med et kompetencecenter for musik, herunder korsangen, MGK som et 8. spor? Jeg vil ikke mindst i det perspektiv gerne takke alle på og omkring SAG, der har været med til at gå ind i arbejdet med at kvalificere SAG s svar på den udfordring. Uden en meget ihærdig og kompetent indsats hele vejen rundt, var det næppe gået så godt. Tak til min ledelse, der smed næsten alt de havde i hænderne, for at gå ind i arbejdet med at få det hele styret, samlet og bragt på plads inden for den meget snævre tidsramme, vi havde til rådighed. Tak til bestyrelsen for udarbejdelse af meget vigtige dokumenter i form af sammenlignelige økonomiske modeller for placering af en Europaskole i tilknytning til SAG, her eller på Carlsberg, hvor forestillingen om, at det var billigere at bygge på Sjælør Boulevard, blev dementeret. Tak for indsatsen med at få givet politikerne indsigt i SAG s værdier og synspunkter og de heraf afledte forudsætninger for konstruktivt at gå ind i arbejdet med at finde løsninger på, hvordan en tilknytning af Europaskolen kunne finde sted. Og sidst men ikke mindst en kæmpe tak til de medarbejdere og elever, der til trods for svære arbejdsmæssige betingelser gav tid, indsigt og dokumentation for vores værdigrundlag og udviklingsbehov. Arbejdet efter den politiske beslutning Selvfølgelig er der mange opgaver og udfordringer foran os. Vi skal have tilknytningsforholdets organisatoriske side på plads. Vi skal have styr på, hvordan vi får opbygget en Europaskole på den midlertidige beliggenhed på den nye skole i Sydhavnen, der forventes at modtage de første elever allerede i sensommeren Og vi skal arbejde intenst med at få fastholdt og gennemført beslutningen om, at hele SAG skal med til Carlsberg. Kort sagt: Vi skal identificere særlige udfordringer, barrierer og løsninger på en lang række områder. Og handle derefter. Men det er ikke noget, vi står alene med. Og så skal vi selvfølgelig fortsat arbejde med at få realiseret de mange fine mål, vi fik udarbejdet i de arbejdsgrupper, der blev nedsat under vinterens og forårets arbejde med vores værdigrundlag og udviklingsplaner. SAG s indsatsområder i Arbejdet med skolens værdigrundlag og udviklingsfokus gav anledning til mere dybe refleksioner over, hvad vi gerne vil opnå. Som det fremgår af artiklerne i årsskriftet, er vi godt på vej. Musikken og sangen Jeg ser et hus som stråler i aftensolens røde og gyldne nuancer. Det er et stort hus i organiske former med et centralt tårn, omgivet af to mindre pavilloner, som læner sig op ad moderbygningen. Facaden er halvt gennemskinnelig med stort lysindfald i alle rum, og de sidste stråler fra solen reflekteres i det skinnende facademateriale. Fra pladsen foran huset kan man se, hvordan huset langsomt vågner til aftenens aktiviteter - felter i facaden lyser op, efterhånden som lysene i huset bliver tændt, og der er en stadig strøm af mennesker, som går til og fra huset, en del af dem med instrumentkasser på ryggen eller i hånden. Der lyder lavmælt samtale og skridt hele tiden. 6 sankt annæ gymnasium sangskolen

7 Naturvidenskabeligt grundkursus. Foto: Lars Andersen Så lyrisk og billedskabende beskriver Jens Erik Raasted visionen i en af de arbejdsgrupper, der blev nedsat i forbindelse med vores udtalelse til Børne- og Ungdomsforvaltningen om Europaskolens tilknytning til SAG. Her lagde vi vægt på, at det selvfølgelig var og er vigtigt, at der samtidig skulle og skal gives plads til at fastholde og udvikle SAG s kerneydelser. Visionen blev øjeblikkeligt omsat til en konkret bygning af arkitekten, der skulle prøve at indplacere SAG s egne behov med Europaskolens eventuelle placering her på Sjælør Boulevard. Visionen er ikke glemt, men vi må nok vente med at få den indfriet i den udgave. Indtil det lykkes, har vi indrettet os i lejede lokaler på Carlsberg, kaldet Lagerkælderen og Elevhuset med Café Bønnen. Se mere om det på side 10. Kor er skolens raison d etre Men vi har stadig behov for plads, også her på Sjælør Boulevard. Vores nye korsangsale bliver flittigt benyttet og er jo sammen med koncertsalen og balkonen hele fundamentet for den rivende udvikling, der er sket og fortsat

8 strategi & bygninger sker med alle skolens kor. Der er ingen tvivl om, at de fortsat er skolens kerneydelse og raison d etre. Det har været den røde tråd i hele arbejdet med at få SAG tilbage på de københavnske politikeres prioriteringsliste og samtidig Undervisningsministeriets begrundelse for at koble Europaskolen sammen med SAG. Forbedringer og udvikling er stadig nødvendige Inddragelsen af lokalerne på Carlsberg skulle gerne medvirke til at aflaste presset på lokaler i den gamle bygningsmasse. Men arbejdet med forbedringer også af bygningsmassen på Sjælør går ikke i stå. 3.u på Vandværkstedet: Foto: Kjeld Hansen Visionerne kan opsummeres i et samlet ønske om at etablere dynamiske fleksible rammer om undervisningen, hvor variation og motivation er nøglebegreber. I ønsket om stærk variation ligger visioner om at innovation, æstetiske læreprocesser, integreret it-pædagogik og internationalisering bliver naturlige dele af undervisningen, ligesom undervisningen skal foregå i mange fora og på mange platforme, en elev en lærer, små grupper -> små rum, almindelige klasserum, større forelæsningsrum, i studiemiljøer, hvor elever arbejder selvstændigt, i eksperimenterende rum, hvor elever udvikler produkter og eksperimenterer med fag. Pædagogisk og fagligt foreslås at dette samles i et videnscenter for forsøg, forskning, formidling og evaluering. (Uddrag af Mette Trangbæks opsummering fra arbejdsgruppen med pædagogisk udviklingsprofil for hele skolen) Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Det har gennem alle årene været en del af skolens berettigelse, at gymnasiet bygger oven på hele sanguddannelsen i skolens kor. Men hvorfor ikke udvide den fælles talentmasse i andre faglige sammenhænge? I flere år har gymnasieelever i samarbejde med lærerne afprøvet deres viden ved at formidle den til de ældste folkeskoleelever inden for naturvidenskab. Det er nu udvidet til også at omfatte Talentudvikling: Jeg vidste egentlig ikke rigtig, hvad det gik ud på, men da min fysiklærer anbefalede det til mig, tænkte jeg, at det ikke kunne være helt galt. Det var det heller ikke. Tværtimod - det var faktisk superfedt at få prøvet noget fysik på et niveau, der var meget højere end skolens. Sådan skriver Kristian fra 8.v om en uges ophold på Mærsk Mc- Kinney Møller Videncenter med temaet Fysikken bag musikken på side 44. Vi har siden centerets første år været tilknyttet som partnerskole, hvor vi både sender folkeskoleelever og gymnasieelever på ophold på centeret. Det er en del af vores strategi for at give talentfulde elever ekstra udfordringer, og samtidig et element i at arbejde med motiverende undervisning i såvel folkeskole som gymnasium. Se mere om talentudviklingen på SAG på side 64 og om motiverende undervisning på side sankt annæ gymnasium sangskolen

9 Internationalisering Internationalisering er fortsat under udvikling. Også her er der samarbejde mellem folkeskole og gymnasium. Vi har således sendt et hold lærere til en naturvidenskabelig ungdomskonference på Amity International School i New Delhi, og vi planlægger at sende en mindre gruppe sanglærere og elever til vores partnerskole i Beijing, ligesom vi har haft både folkeskoleelever, pigekor og gymnasieelever og lærere på SOTA (School Of The Arts) i Singapore. Det er samtidig udtryk for, at vores strategi også drejer sig om at udbrede den internationale vinkel til flere elever og lærere og samtidig forankre indsatsen ved at udsende lærerne. De kan være med til at forankre kontakten på partnerskolerne. Læs årsskriftet Der står heldigvis meget mere i årsskriftet. Som en status over, at nok har arbejdet med Europaskolen fyldt meget i dette skoleår, men det har ikke sat skolens samlede innovationskraft og daglige stræben efter at yde det ypperste ud af kraft. Tak til alle bidragydere, såvel til årsskriftet, som til den dagligdag, der gør SAG til en levende og livskraftig organisation. Udtalelse vedr. etablering af en Europaskole tilknyttet Sankt Annæ Gymnasium. Sankt Annæ Gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium (SAG) er stolt af, at Ministeriet for Børn og Undervisning og Københavns Kommune anbefaler, at Europaskolen tilknyttes SAG på grundlag af vores særlige musiske og faglige profil og stærke brand. I forlængelse heraf peger SAG på en campusmodel, der tager højde for de to skolers særlige profil og identitet. Campusmodellen giver mulighed for fastholdelse af den indre sammenhængskraft i hver skoleform og ligeledes for udvikling af synergier de to skoler imellem. Den røde tråd er således sammenhængen mellem profil, pædagogisk udgangspunkt og indhold, organisering, ledelse og ikke mindst bygninger, der tager højde for tryghed og nærhed for eleverne. Det er for SAG væsentligt, at følgende forhold bliver taget i betragtning i forbindelse med den politiske beslutningsproces om at etablere en Europaskole tilknyttet SAG: 1. SAG s identitet og visioner En forudsætning for, at en tilknytning af Europaskolen på SAG kan blive en succes er, at SAG s visioner og identitet kan fastholdes. Dette er samtidig begrundelsen for SAG s indstilling af ledelsesstruktur til Dossier of Conformity (Bilag I). For at kunne opfylde kravene til et moderne og konkurrencedygtigt gymnasium er etablering af et 8. gymnasiespor en nødvendighed. I tråd med SAG s udviklingsplan og for at kunne matche Europaskolens struktur indgår tillige etableringen af klasse. 2. Bygninger En forudsætning for, at der kan etableres en Europaskole i tilknytning til SAG, er, at de bygningsmæssige efterslæb og de konkrete udviklingsbehov, som ligger til grund for forvaltningens volumenstudier, imødekommes i videst mulig omfang. Genhusningsaspektet er af vital betydning. I byggeperioden bør rekruttering af elever til folkeskole og gymnasium have særlig opmærksomhed, da vi ikke er en distriktsskole og derfor kan fravælges. 3. Sammenlignelige økonomiske scenarier for byggeriet SAG har udarbejdet tre økonomiske scenarier, som vi finder relevante for at kvalificere den politiske beslutning om, hvor og hvordan det samlede byggeri placeres: 1. En ny Europaskole tilbygget til eksisterende arealer/bygninger på SAG 2. En ny sammenbygget skole med nye SAG og EUR arealer placeret i Carlsberg Byen 3. En ny sammenbygget skole med SAG og EUR arealer placeret på Sjælør Boulevard Vores beregninger viser, at der ingen betydelig forskel er på priserne i de tre scenarier (Bilag II)

10 regnskab & bygninger REGNSKAB OG BYGNINGER SAG har fået bedre plads AF ADMINISTRATIV LEDER HANNE MØLGAARD OG LARS ANDERSEN, BYGNINGSKONSULENT Flere studieretninger med drama som studieretningsfag gav trængsel i koncertsalen og mindre gode arbejdsforhold for såvel korene som for drama, når kalenderen ikke kunne honorere det, man gerne ville have den til. Derfor besluttede vi i sommeren 2011 at leje en del af bygningen Lagerkælderen på Carlsberggrunden. Bygningens tidligere formål var at lagre øl i fire etager over terræn, så reelt er der ikke meget kælder over huset. Vi har lejet os ind i stueetagen og indrettet prøve- og teatersal til dramaundervisningen dér. I de tilstødende rum er der mulighed for undervisning i billedkunst og musik. Bygningen ligger lige ved siden af Hammershus, hvor vi allerede har indrettet os med øvelokaler og café. Tiderne skifter, og lektionerne blev færre og færre i gymnasiets centrale it-lokale, så det blev muligt at vække en gammel drøm om at integrere bibliotek og studiepladser til live. Nu er der mellem reolerne med håndbøger, opslagsværker, romaner Skolens økonomi Regnskab 2011 Indtægter Udgifter Resultat Folkeskole og Sangskole 54,2 54,1 0,0 Gymnasium 46,4 45,8 0,6 I alt 100,6 99,9 0,6 og tidsskrifter, etableret områder med loungemøbler, gruppearbejdspladser og særlige studiepladser, hvor man kan sidde ugeneret og arbejde. Elever og lærere har i en årrække været generet af trækgener fra 10 sankt annæ gymnasium sangskolen

11 Nyt it-lokale i Lagerkælderen. Foto: Lars Andersen Koncert i Lagerkælderen. Foto: Peter Gatys Wahlberg 3.u i væksthuset. Foto: Lars Andersen vinduerne i syd- og vestfacaderne. Arbejdstilsynet vurderede ved et tilsynsbesøg i 2011, at vi generelt har godt styr på arbejdsmiljøet, men at trækgenerne måtte afhjælpes. Københavns Ejendomme (bygningens ejer) har efterfølgende udarbejdet en plan for en langsigtet renovering af vinduerne med forventet start i sommeren Foruden løbende vedligeholdelsesarbejder med trapperenoveringer, maling og udskiftning af gulvbelægninger er der også Fotograf: Lars Andersen blevet gennemført en ikke planlagt renovering af visse dele af kælderområderne. Det blev nødvendigt, efter den kraftige regn 2. juli 2011 fik nogle bundstykker i de indvendige nedløbsrør fra B-bygningens tag til at bryde sammen

12 sangafdelingen Kompetencecenter for sang og musik AF MOGENS HALKEN, SANGINSPEKTØR Planerne om tilknytning og placering af en Europaskole har fyldt temmelig meget i det forgangne skoleår. I Sankt Annæ Gymnasiums overordnede målsætning er der lagt vægt på at drive korsang på internationalt niveau og understøtte udviklingen af unge, musikalske talenter. Derfor har vi arbejdet med tre væsentlige områder inden for sangen og musikken i den projektorganisation om Europaskolen, som rektor omtaler på side fire: Tidligere skolestart på Sangskolen Kompetencecenter for sang og musik Musikgymnasiet og Musikalsk Grundkursus (MGK). 12 Arbejdet med beskrivelsen af SAG som et kompetencecenter for sang og musik blev meget omfattende. Foruden at rumme indhold og fysiske rammer, inkluderede det tankerne om den tidligere skolestart og udviklingen af gymnasiemusikken og MGK. På trods af arbejdets enorme omfang og på trods af de sankt annæ gymnasium sangskolen Drengekoret. Koncert i Trinitatis Kirke, Fredericia. Foto: Jørn Christensen

13 Simon fra SAG Bigband spiller i Tivoli. Foto: Per Bækgaard mange divergerende meninger om processen og det overordnede mål med samlokalisering af to forskellige skolekulturer, har det været utrolig givende og bekræftende at beskæftige sig så intenst med vores egne værdier og udviklingsplaner. Her følger en kort oversigt over de mange spændende emner: Fysiske rammer Da forvaltningen ønskede en opstilling af Sankt Annæs bygningsmæssige behov for opfyldelse af skolens målsætning og udviklingsønsker, udarbejdede sangafdelingen et større kompendium med beskrivelse af de lokaler og faciliteter, vi mente ville være optimale for vores beskæftigelse med sang og musik. Overordnet handler det om indretning af speciallokaler med fokus på akustik. Arbejdet mundede ud i en formulering af ønsket om opførelse af et musikhus som en del af det samlede bygningskompleks. Guldægget Siden Sankt Annæ Gymnasium oprettedes i 1929 som skole for drengene i Københavns Drengekor har skolen udviklet sig både som grundskole og som gymnasium. Men hver eneste knopskydning er sket inden for rammerne af det samlede og samlende værdigrundlag. I det daglige tænker vi måske ikke så meget over den særlige ånd og det enestående miljø, der er på vores skole. Men i den givne situation har vi i detaljer måttet beskrive guldægget. Foruden strukturelle forhold handler det i høj grad om forståelse for det professionelle, musikalske arbejde, om principper og kriterier for medvirken i det musikalske arbejde, om legitimiteten i det at fordybe sig i sang og musik samt ikke mindst i de kunstneriske mål. Dette ser vi eksempler på løbende, men i særlig grad ved de store koncerter, i CD-produktioner, under turneerne og for de unge musikalske talenter i gymnasiet, når de deltager i konkurrencer mm. Skoleåret har budt på mange af sådanne højdepunkter. Gymnasiekoret har gennemført en stor turné i Kina, og både drengekoret og pigekoret har turneret i USA. Blandt de mange minderige koncerter står Bachs Johannes Passion med drengekoret, Faures Requiem med gymnasiekoret samt pigernes koncerter med nye kompositioner og arrangementer. Gymnasiemusikken En væsentlig del af gymnasiets musikliv udgøres af vores symfoniorkester og bigband. Særligt har symfoniorkesteret markeret sig i år med deltagelse i orkesterfestivalen i DR-byen og hele to koncerter i koncertsalen i Tivoli. Bigbandets årlige koncert med MGK-holdene fandt i år sted i kulturhuset på Is

14 sangskolen Korstævne. Foto: Kjeld Hansen lands Brygge, som viste sig at være meget velegnet til formålet. Foruden koncertproduktioner har vi i gymnasiet arbejdet meget med udvikling af den pædagogiske anvendelse af IT i musikundervisningen, implementering af det nye lydstudie, og udvikling af undervisnings- og øvefaciliteterne. Herunder anvendelsen af de lejede lokaler på Carlsberg. Vi har igen optaget en ny musikklasse på grund af udvidelsen af gymnasiet til syv spor. Det har i den overordnede debat om og beskrivelse af SAG s fremtid bidraget til at fastholde og udvikle SAG s status som et af landets førende musikgymnasier. MGK Som et væsentligt element i beskrivelsen af SAG som kompetencecenter for sang og musik indgår Musikalsk Grundkursus, MGK, der jo netop er uddannelsen for de ekstraordinære musikalske begavelser. At skabe rum og forståelse for fastholdelse og udvikling af dette, i landssammenhæng enestående tilbud, indgår ikke blot i skolens egen planlægning. Kunstrådets strategi på området er også klar. Den 27. september 2011 besluttede Kunstrådets Musikudvalg følgende: - at arbejde for at gøre MGK ved Skt. Annæ Gymnasium til en selvstændig enhed med selvstændigt budget, regnskab og tilskud. Denne selvstændiggørelse forventes at blive implementeret i løbet af det kommende skoleår. Men foruden de strukturelle forhold ligger det skolen meget på sinde at udvikle vores MGK i retning af et mere individuelt forløb, der tager hensyn til det enkelte talents styrker og svagheder og ikke mindst til de krav og forventninger, eleverne mødes med fra de videregående musikuddannelser. Forskning Igennem flere år har Sankt Annæ Gymnasium deltaget i et forskningsprojekt under Rigshospitalet med det sigte at kortlægge pubertetens tidligere og tidligere indtræden. At drenge går tidligere i overgang i dag end for bare få årtier siden gør, at vi har seriøse overvejelser om en tidligere skolestart på SAG. Udbygningen af SAG med skolestart fra 0. klasse må tage afsæt i et forskningsbaseret udviklingsarbejde, der skal omfatte såvel musikalske parametre som strukturelle problemstillinger. 14 sankt annæ gymnasium sangskolen

15 Dette meget spændende udviklingsarbejde indgår som et led i den større satsning, vi kalder sangpædagogisk forum. Det er den paraply, hvorunder vi tilrettelægger egen efteruddannelse og udbyder kurser og arrangementer for andre. Netværksarbejde Som led i dette har Sankt Annæ Gymnasium etableret samarbejde med musikkonservatorierne og Københavns Musiklærerforening. Vi har igen i år haft konservatoriestuderende i en slags pædagogikum på MGK, ligesom vi har arrangeret korlederkursus og korstævne for de københavnske musiklærere og deres skolekor. Vores internationale netværk bliver til stadighed udbygget med partnerskoler. Ud over de allerede etablerede samarbejder bl.a. med School of The Arts i Singapore - arbejder vi på at få etableret tilsvarende samarbejdsaftaler med skoler i Berlin og Stockholm. Hertil kommer at vi indgår i flere og flere nationale og internationale samarbejder i forbindelse med korenes og ensemblernes koncert- og turnévirksomhed. Alt dette indgår i den samlede beskrivelse af SAG som musikalsk kraftcentrum. Kompetencecenteret Sankt Annæ Gymnasiums kunstneriske virke og betydning som musikuddannelsesinstitution er på mange måder værdifuld. Beskrivelsen af vores samlede virke har blandt andet resulteret i en præcisering af et mangeårigt ønske om at oprette et egentligt kompetencecenter for sang og musik. Som omtalt i SAG s Vision 2015 fra 2008 er det intentionen at få etableret en fysisk enhed, som kan arbejde med initiering, synliggørelse og formidling af de mange aktiviteter. De kompetente børn og unge At vi i vidt omfang allerede lykkes med at bære det musikalske arbejde videre til kommende generationer ses blandt andet på antallet af studenter, der fortsætter på videregående musikuddannelser. Egil Kolind blev student fra SAG i 2008 og har siden udviklet sit musikalske potentiale ved studier i korledelse på Musikhögskolan i Malmø og Robert Schumann Hochschule i Düsseldorf. Egil har gået på SAG siden 3. klasse, han har sunget i Københavns Drengekor, og allerede mens han gik her i gymnasiet, viste han sit talent gennem små direktionsopgaver i gymnasiets kammerkor. Egil modtog ved dimissionen i 2012 Københavns Drengekors Private Hjælpefonds legat på kr. En mindst lige så stor musikalsk begavelse er Esben Overgaard Højlund, som i år ved dimissionen Fed Fender. Foto: Povl Nygaard Markussen modtog det store Sankt Annæ Legat på kr. Legatet er skænket af tidligere sangskoleelev Lars Esholdt, student fra SAG i Esben får legatet som en anerkendelse af sit store musikalske talent og ikke mindst for sin indsats i forhold til det samlede musikliv på SAG. Han har medvirket utallige gange ved arrangementer både i gymnasiet og i folkeskoleregi. Han er venlig, imødekommende, hjælpsom og særdeles seriøs i sit arbejde både med musikken og med alle de praktiske forhold i forbindelse med de musikalske arrangementer. Hans musikalske udvikling gennem årene på MGK har nu ført til en plads på Rytmisk Musikkonservatorium. Egil og Esben er begge glimrende repræsentanter for den musikalske kompetenceudvikling, vi ser som en af vores vigtigste missioner på Sankt Annæ Gymnasium

16 sangskolen KØBENHAVNS DRENGEKOR 1212 til 2012 en fantastisk historie Kunstnerisk og administrativ leder: Domkantor Ebbe Munk Producent: Simon Carlander Sekretær: Inge Ringsholm Regnskabsfører: Sanne Vesterager Tilsyn: Overlærer Nina Pind og overlærer Jørn Christensen Tilsyn i Københavns Domkirke: Morten Steen-Mikkelsen Repetitør: Mette Juliane Christensen Arkivar: Jakob Lundqvist Korindstudering: Karen-Maria Baun, Tine Jarl, Kim Glies Nandfred, Torsten Nielsen, Karin Schiødt, Ulrik Soelberg i samarbejde med Ebbe Munk Kuratelet for Københavns Drengekor: Domprovst Anders Gadegaard (formand), hofmarskal Ove Ullerup, kulturborgmester Pia Allerslev, borgerrepræsentant Susanne Møller, direktør Søren Bojer Nielsen, områdechef Kate Obeid, rektor Povl Nygaard Markussen, sanginspektør Mogens Halken, kapelmester Ebbe Munk Københavns Drengekor støttes af: AF EBBE MUNK, KAPELMESTER Et kor i lettere stiliseret matrostøj fylder scenen sammen med et stort symfoniorkester i én af verdens berømteste koncertsale, Teatro Colon i Buenos Aires. Koncerten er slut og bifaldet brager ned over sangere, musikere og dirigent. Kameravinklen er fra kordrengenes udsyn mod publikum et flot syn når fem forgyldte etager viser et 16 sankt annæ gymnasium sangskolen

17 også et spørgsmål om at nå et så højt artistisk niveau, at et kor kan levere kunst sådan, at selv den mest kræsne koncertgænger føler sig beriget. Det er ikke mange, der ved, at de mange korskoler, der over hele Europa skød op i 1200-tallet og videre frem, bar hele udviklingen af den vesteuropæiske klassiske musik. Først i 300 år koncentreret om kormusik for drenge- og mandskor. Derefter som afsæt for forgreninger inden for instrumentalmusikken i alle mulige retninger. En tradition, der må anses for at være noget af det mest solide og indiskutable i den europæiske kulturarv. stående åbenlyst rørt og begejstret publikum. Én af kordrengene medlem af det berømte Thomaner Chor fra Leipzig siger til en journalist umiddelbart bagefter: at det dog er en helt ufattelig fornemmelse at stå og se, at man kan bringe så stor glæde til så mange mennesker! Koncert i Grace Cathedral, San Francisco. Foto: Jørn Christensen For 10 år siden stod vores egne kordrenge på den samme scene og kunne opleve den samme glæde og stolthed. Den store oplevelse, det jo er for alle kunstnere at ramme rigtigt ind hos publikum, har kordrenge nu haft i 800 år. Derved bliver drengekorstraditionen ikke alene et uddannelsesmæssigt anliggende for den enkelte, men Thomaner Skolen Thomaner Skolen i Leipzig har nu eksisteret i 800 år og blev skabt som base for Thomaner Chor, der som sin mest berømte musikalske chef og kantor havde Johan Sebastian Bach. Vigtigt at nævne, fordi det netop altid har været særligt for korskolerne, at de havde landets bedste komponister som medspiller. Komponisterne kunne byde disse kor hvad som helst, fordi sangernes daglige og grundige uddannelse kunne bringe sangerne til at forløse selv den sværeste musik. Wiener Sängerknaben kunne læne sig op ad komponister som Mozart og Haydn, Dresdner Kreuzchor havde Heinrich Schütz, Westminster Abbeys kor en Händel, kordrengene i Det Sixtinske Kapel

18 sangskolen Koncert i Cathedral of St. Matthew The Apostle, Washington. Foto: Jørn Christensen Udflugt til CNN, Atlanta. Foto: Jørn Christensen en Palestrina, i St. Petersborg en Tjajkovskij og senere en Rachmaninov. De stadigt eksisterende korskoler har jo også i nyere tid kunnet levere på det høje niveau, der er noget i kraft af en uddannelse, men også mere end en uddannelse: drengenes særlige klangverden var et must for komponister som Benjamin Britten, Leonard Bernstein, Maurice Duruflé, Gustav Mahler Københavns Drengekor Vores eget Københavns Drengekor har ganske vist kunnet læne sig op ad den historiske tradition med en Diderik Buxtehude, men har i allerhøjeste grad også fristet samtidens bedste komponister: fra Carl Nielsen til Per Nørgaard, Povl Ruders, Palle Mikkelborg, Bernhard Lewkovitch, Bent Sørensen, Ib Nørholm, Knut Nystedt Sammenhængen mellem Københavns Drengekor og Thomanerkoret er ikke til at tage fejl af: Efter 1. Verdenskrig besøgte Thomanerkoret København og vakte både opsigt og beundring. Ikke mindst hos tre kernepersoner i det daværende danske musikliv: Wilhelm Hansen, Mogens Wöldike og Carl Nielsen. Så i 1924 startedes Københavns Drengekor og i 1929 Sangskolen. På en måde burde man sige genstartedes. For vi ved, at Metropolitanskolen, der fejrede sit 800 års jubilæum for et par år siden, lod sine latinskoledrenge og unge mænd gøre tjeneste i Vor Frue Kirke og derved også som Kongeligt Kantori. Men en lov lukkede alle danske latinskoler i 1805 i kølvandet på den franske revolution. Overlevede alle kriser Thomanerkoret har nok også haft sine kriser, men de har til gengæld overlevet dem alle: den svære omstilling i stil og ånd i forbindelse med Reformationen i 1500-tallet, en virkelig krise under 2. Verdenskrig og en ikke mindre vanskelig tid bag jerntæppet frem til slutningen af 1900-tallet. Det lykkedes ikke at holde Hitler Jugend ude fra de lukkede Musikhuse i Thomanerskolen, men det lykkedes at holde dem ude fra reel indblan- 18 sankt annæ gymnasium sangskolen

19 Korprøve, Atlanta. Foto: Jørn Christensen Mandskoret ryger lakridspiber. Foto: Jørn Christensen ding i det musikalske arbejde. Det lykkedes at holde hele skolen fokuseret om sit spirituelle og musikalske særpræg i tiden, hvor Europa blev delt i to. Efter skolens egen mening lykkedes det, fordi kulturarven er så indiskutabel, at integriteten i husets drift er så klar og de kunstneriske resultater så tilfredsstillende. Man er netop nu ved at skabe en campus model, et Forum Thomanum med op til 750 elever, fra børnehaveklasse, grundskole, kostafdeling og Alumnat, instrumentalskole til gymnasium endda med en nedlagt protestantisk kirke som arbejdsstudie. Projektet har hele vejen igennem musikken som omdrejningsakse, men har alligevel fået en del til at løfte øjenbryn. Korets nuværende kantor Georg Christoph Biller har været i spidsen for koret siden Han formulerer det egentligt så smukt, når han i festskriftet 800 Jahre Thomana omtaler, hvorfor nytænkning er nødvendig, men også hvorfor det er vigtigt at lade sig binde af en arv, der er så stærk og speciel:...jeg håber, at Thomanerne fortsat med sin distinkte og særlige stil vil bidrage stort til verdens musikliv... Det betyder: ikke at handle efter hvad der er mainstream, men derimod at forfølge det, som er blevet os overgivet. Københavns Drengekor har i sæsonen modtaget støtte fra: Augustinus Fonden Foreningen Københavns Drengekors Venner Gangstedfonden I.F. Lemvigh Müllers Fond Knud Højgårds Fond Oticon Fonden Scandinavian Tobacco Group A/S s Gavefond Statens Kunstråd Toyota Fonden

20 sangskolen KØBENHAVNS DRENGEKOR SÆSONEN August Ved sæsonstarten sang koret en mindre koncert i Alexander Salen på Christiansborg Slot. Efter årets foresyngninger startede mandskoret prøver på den nye sæsons programmer. Jazzmusikeren Jakob Bro præsenterede sin nye CD, hvor en del af Drengekoret medvirker i et par af numrene. September De nye kordrenge afholdt en korlejr i Baggersminde, og der var for andre premiere på Puccinis TOSCA på Operaen med efterfølgende 18 forestillinger. Et lille hold genoptog CD optagelser på Bernhard Lewkovitchs Alle mine kilder. Oktober Med temaet Guds Boliger blev Kulturnatten i Domkirken fejret med to koncerter med musik af Anton Bruckner og Heinrich Schütz. November Måneden indledtes med vesper til Alle Helgen og senere markeredes Franz Liszts 200 årsdag ved en festkoncert i Domkirken transmitteret af DR. Som solister medvirkede bl.a. domorganist Flemming Dreisig, barytonen Jørn Pedersen og harpenisten Helen Davies Mikkelborg. Adventstiden indledtes med vesper og festgudstjeneste i Domkirken. December Med temaet Schütz og Italien blev julen sunget ind i samarbejde med Domkirkens Barokensemble. Musik af Palestrina, Monteverdi, Corelli og Schütz trak fuldt hus i Domkirken, og dele af programmet fulgte med ved lige så fulde huse i Jesus Kirken og i Sct. Matthæus Kirken i København. Et mindre korhold indspillede til TV2 s Heltegalla et indslag med Burhan G tidligere korsanger i Drengekoret. Sammen med Sjællands Symfoniorkester og den engelske dirigent Stephen Layton opførtes Bachs Juleoratorium i Roskilde Domkirke og i København. Layton medbragte sin egen fine solistkvartet: Elin Manahan Thomas, Clint van der Linde, Nicholas Mulroy og Christopher Purves. Som altid var vesperen juleaften i Domkirken et stort tilløbsstykke, og det samme var tilfældet ved messen julemorgen den 25. december. Januar Starten på året var usædvanlig travl. HM Dronningen blev fejret i anledning af hendes 40 år som regent, og Københavns Drengekor sang ved både regeringens festgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke og ved Dronningens jubilæumstaffel i Riddersalen på Christiansborg om aftenen. Der var direkte TV transmission fra begge lejligheder. I Slotskirken blev et værk af Bent Sørensen over salmeteksten Alle mine kilder uropført for to antifonale kor og sopransolist. Foruden Drengekoret medvirkede Inger Dam Jensen som solist. Værket var bestilt af Københavns Drengekor i anledning af jubilæet. Sammen med Sankt Annæ Pigekor og Sankt Annæ Gymnasiekor var der Nytårskoncert i Domkirken, og ved månedens slutning sang Drengekoret et mindre program i Glassalen i Tivoli i anledning af Den internationale Auschwitzdag. Februar Operaen genopsatte Richard Strauss opera Die Frau ohne Schatten med et blandet kor af drenge og piger. Forestillingen var én af de mest roste operaopsætninger i mange år. Marts Drengekoret åbnede Holmboe festivalen i Horsens og fortsatte på turné videre rundt i Jylland til Viborg Domkirke, Århus og Fredericia. Palestrina var mesteren over dem alle. Koret sang to af hans smukke motetter, af hvilke Sicut cervus er udødelig. Dirigenten Ebbe Munk har stilen i blodet, og imponerende er det, at han formår at få så mange drenge til at leven- 20 sankt annæ gymnasium sangskolen

21 degøre denne 450 år gamle musik, så den fremstår så frisk og magisk som var Palestrinas blæk endnu vådt En perle i kirkemusikrepertoiret, som intonationsmæssigt er ganske udfordrende. Igen en perfekt aflevering, sunget med flot foredrag og dynamisk variation en bevægende oplevelse Kom snart igen. Jens Chr. Hansen i Viborg Folkeblad Et virkeligt højdepunkt i sæsonen blev opførelsen af Bachs Johannes Passionen op til påske i samarbejde med Domkirkens Barokensemble. I spidsen for solistgruppen var den engelske tenor Andrew Staples, der sang en fantastisk evangelist. Men alle solister var fine: Dénise Beck, Andrea Pellegrini, John Lundgren og Torsten Nielsen. Ebbe Munk dirigerede. Der var udsolgt til koncerten, noget der var stærkt opmuntrende, da det ellers gennem årene har været usikkert, hvor stort et publikum man har kunnet regne med til de mange passionskoncerter. På Fifth Avenue, New York City. Foto: Jørn Christensen April I påskeugen sang koret både Langfredagsmesse, Påskevesper og Påskemesse. Umiddelbart efter påske færdiggjordes omsider det store Lewkovitch CD projekt med hele 48 motetter næsten som et helt åndeligt testamente op til komponistens 85 års fødselsdag. Koret gav en kort optræden i Dronningesalen i Diamanten i anledning af en større Kulturkonference afholdt af Kulturministeriet. Maj Fra maj gennemførtes årets store internationale koncertprojekt i USA. Der var koncerter først og fremmest i de byer i USA, hvor drengekorstraditionen står stærkest: i San Francisco (Grace Cathedral), Atlanta, Philadelphia og i Saint Thomas Fifth Avenue i New York. Men der var også en koncert i Solvang i forbindelse med byens 100 års jubilæum og i Matthæus Katedralen i Washington. I Washington kædede Den Danske Ambassade desuden EU-dagen sammen med Drengekorets besøg i residensen med en række mindre koncerter. Alle større koncerter på turnéen havde titlen From the Courts of Europe med kormusik for drenge- og mandskor fra hofferne i Rom, Dresden, St. Petersborg og København. Som solister medvirkede Helen Davies Mikkelborg på harpe og domorganist Hanne Kuhlmann på orgel. I samme måned medvirkede et par af de alleryngste i Benjamin Brittens Albert Herring på Operaen Juni En international konference i Riddersalen på Kronborg indledtes med et renæssanceprogram og en afdeling danske sange med Københavns Drengekor. Der var fornemt besøg hos HM Dronningen i Riddersalen på Christiansborg med optræden ved gallamiddagen for Kinas præsident Hu Jintao. Sommeren og Sankt Hans blev fejret med en stor koncert i Tivolis Koncertsal for alle korets sangere under titlen Hele Min Sollyse Verden/En sommeraften udsat for digtning, korsang, pibe og tromme og harpeklang - i samarbejde med Susse Wold, Poul Høxbroe og Helen Davies Mikkelborg. Sæsonens sidste koncert var i Sankt Annæ Salen ved den traditionsrige dimissionsfest

22 sangskolen BRUMMERNE Gulddrengene 2. del AF TORLEIK MORTENSEN, MUSIKLÆRER I årsskrift skrev min kollega Karen-Maria Baun artiklen Når stemmen går i overgang gulddrengene om sit arbejde med Brummerne i klasse. Til dem af jer, der ikke ved det: Brummerne er de drenge, hvis stemme er gået i overgang, hvorefter de bliver klappet ud af drengekoret og kommer ind til mine kollegaer og mig. Vi har forsøgt at finde et andet navn end det lidt kostskoleagtige Brummerne. Når de synger i kor, hedder de derfor Baryton-sangerne, men det har ligesom ikke den samme hook-kvalitet i forhold til de andre ting, vi laver med dem Så de kaldes stadig Brummerne. Karen-Maria Baun og Jakob Lundqvist underviser Brummerne i korsang og stemmetræning. Pia Andersen underviser dem i sløjd. Thorkild Ruby underviser dem i film og foto. Mads Demant og jeg underviser dem i bandsammenspil og rytmik, og vi har også eksperimenteret med indspilning og programmering på computere. Musikaliteten er i top: Victor Lysholdt Bergstedt, Ludvig Hjorth og Milan Petersen. Foto: Hans Christian Thing Japsen Det er det arbejde, jeg gerne vil fortælle om. Musikalitet i top Ligesom Karen-Maria ser jeg også de her drenge som gulddrenge. De har beskæftiget sig med musik, siden de var helt små, og deres musikalitet er i top. Jeg opfatter vores arbejde som en lille del af den fødekæde, der bringer de her drenge ind på MGK og konservatoriet, ind på de store scener og med på de 22 sankt annæ gymnasium sangskolen

23 Carl Viggo Bentzon, Victor Lysholdt Bergstedt, Ludvig Hjorth og Milan Petersen. Foto: Hans Christian Thing Japsen Tobias Smith Christensen. Foto: Hans Christian Thing Japsen legendariske plader. For mig at se er den del af fødekæden, som vi arbejder med, den allervigtigste: Perioden op til man selv bliver bidt af at spille musik, og derfra selv har det drive, der skal til. Jeg kan huske det fra mit eget liv. Min far meldte mig til violin, da jeg var fem år, og jeg var næsten altid syg om mandagen, den dag jeg skulle til violin. Jeg sang også i drengekor i Herning og spillede heavy guitar. Det var også fint, men det var først, da jeg selv blev bidt af at spille musik, at det virkelig tog fart. Så det primære mål for mig i min undervisning af Brummerne handler om at pirre deres interesse for at spille musik, for hvis de ikke vil selv, så sker det ikke. Inspiration fra London Det er meget forskelligt hvordan drengene har det, når de bliver klappet ud af drengekoret. Nogle af dem er kede af det, andre glæder sig til deres nye tilværelse, og andre igen har fuldstændig mistet interessen for musik. Så det varierer meget, hvor drengene er i forhold til det at spille og synge, når de kommer ind til os. For eksempel havde jeg en elev for to år siden, der aldrig havde rørt en elbas før. Til gengæld var det overhovedet ikke svært at fange hans interesse for instrumentet. I år søgte han ind på MGK. Andre skal man arbejde mere med at inspirere. Noget af det, der inspirerede i år, var vores tur til London. Det skulle egentlig have været Rom, men Cimber Sterling krakkede. Vi var blandt andet inde at se en Queen musical, og nogle af os besøgte den legendariske musikgade Denmark Street, hvor vi tjekkede gamle og uerstattelige vintage guitarer ud. Vi har også holdt en koncert sammen med Pigekoret, hvor vi sang og spillede numre af Stevie Wonder. Og så har vi selvfølgelig også spillet en masse musik sammen. Alt dette kan forhåbentligt lede frem til et vigtigt mål med brummerundervisningen i klasse, nemlig at eleverne vælger bandsammenspil som valgfag i klasse. I modsætning til brummersammenspil styrer eleverne i musik som valgfag i høj grad forløbet selv, for eksempel står de selv for at blive klar til de fire koncerter, de spiller for hinanden om året. I år har vi haft seks musikhold i klasse, så det har været et godt år for gulddrengene!

24 sangskolen SANKT ANNÆ PIGEKOR Fra Singapore til Sønderjylland Sankt Annæ Pigekor UNDER PROTEKTION AF HKH PRINSESSE BENEDIKTE Bestyrelse: Korets sanglærere og rektor med sanginspektør Mogens Halken som formand Chefdirigent: Claus Vestergaard Jensen Korproducent: Philip Schmidt-Madsen Koordinator: Vibeke Thordal Christensen Regnskabsfører: Jean Frederiksen AF CLAUS VESTERGAARD JENSEN, DIRIGENT Brystgalla for Kræftens Bekæmpelse. Foto: Claus V. Jensen I skoleåret har Sankt Annæ Pigekor optrådt vidt og bredt i såvel Danmark som i udlandet. Koret har færdiggjort den CD med ny dansk kormusik, som blev påbegyndt sidste skoleår. Koret har fået komponeret ny musik og har opført anden musik for første gang i Danmark. CD en er nu i handlen og kan købes hos boghandlere, i musikforretninger og på Sankt Annæ Gymnasiums kontor. I dette skoleår har Flemming Windekilde og Søren Birch skrevet til koret, musik, som blev opført ved en koncert i Pressen, i Politikens Hus den 21. juni. Koret har givet Ola Gjeilos Christmas dansk uropførelse ved koncerter i Københavnsområdet og i Helligaandskirken, hvor værket blev opført i orkesterudgaven. Ved samme lejlighed blev John Rutters sangcyklus Dancing Day for kor og harpe opført. Koret har rejst flittigt. Udover den i sidste årsskrift annoncerede og senere gennemførte tur til Singapore, har koret rejst nationalt, i Sønderjylland, og internationalt på UK-Tour, med koncerter i Skotland og England. Koret har været i Tyskland med en afstikker til Frankrig og i skolernes sommerferie rejste pigekorets Kammerkor til USA, hvor koret deltog i World Choir Games, der i år havde basis i Cincinnati, Ohio. UK-touren UK-touren gik til Edinburgh, Pickering, York, Cambridge og London med optræden i bl.a. St. Giles Cathedral, Durham Cathedral, York Minster og den danske kirke i London. Koret optrådte med et bredt repertoire med hovedvægten på musik fra 24 sankt annæ gymnasium sangskolen

25 1900-tallet, såvel kirkeligt som verdsligt. Philip Schmidt-Madsen deltog som turarrangør, pianist og organist. Tine Jarl var med som sangpædagog. Per Dyrlev deltog som specialist i engelske forhold og Vibeke Thordal Christensen og Wita Lindberg sørgede for pigernes ve og vel. Claus Vestergaard Jensen dirigerede koret undervejs og sanginspektør Mogens Halken tog del i den sidste del af turen. Tysklandsturen Tysklandsturen indeholdt optræden på Europaskolen i Karlsruhe, i katedralen i Strasbourg, i Fest- und Konzerthalle i Wörth am Rhein, og Burrweiler Kirche. De deltagende lærere/musikere var Philip Schmidt-Madsen, Wita Lindberg og Karna Skriver. Sanginspektør Mogens Halken tog del i den sidste del af turen. Vi takker igen vor tyske kor-kollega Klaus Braun for at gøre en sådan tur mulig. Nogle koncerter foregik i samarbejde med Pamina Girls Choir og Kreisjugendsinfonieorchester. Pigekoret takker for støtte til årets virksomhed: Pigekoret støttes af Oticon Fonden og OAK Foundation. Desuden har vi modtaget støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Den Danske Ambassade i London FLS Industries A/S' Gavefond Nordea Danmark Fonden - Gavefonden Nykredit Fonden Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond

26 sangskolen Forårskoncert. Foto: Erling Pedersen Samarbejde med andre kor Koret fortsætter samarbejdet med andre kor og har afholdt koncerter med Sønderjysk Pigekor fra Sønderborg, Sankt Annæ Gymnasiekors Kammerkor, DR Juniorkoret og Det Kongelige danske Musikkonservatoriums Børnekor. Desuden har koret ved velgørende arrangementer i dette skoleår optrådt med Burhan G., Ankerstjerne, Naja Koppel og Aske Jacoby. Helligaandskirken Koret har en fast samarbejdsaftale med Helligaandskirken og medvirker årligt ved otte gudstjenester samt ved konfirmation. Koncert i St. Albans Church. Foto: Per Dyrlev 26 sankt annæ gymnasium sangskolen

27 SANKT ANNÆ PIGEKOR SÆSONEN August 14. august indledte pigerne fra 8. klasse skoleårets musikalske aktiviteter med at holde koncert i Ølstykke Kirke. Erling Pedersen ledte opførelsen af udvalgte sange fra korets nye CD, Den allersidste Dans. 28. og 29. august var pigerne i 6. klasse på hyttetur i Nordsjælland som introduktion til tiden i Sankt Annæ Pigekor. Der blev sunget meget, men der blev også tid til hyggeligt samvær. September 1. september optrådte Sankt Annæ Pigekors Kammerkor ved et privat arrangement på Sølyst i Klampenborg. Claus V. Jensen dirigerede. 2. september sang pigerne fra 8. klasse under ledelse af Erling Pedersen ved et privat arrangement for Nykredit. 4. september sang piger fra 6. og 7. klasse ved skoleårets første gudstjeneste i Helligaandskirken, under ledelse af Erling Pedersen. Oktober På kulturnatten, fredag den 14. oktober, sang Sankt Annæ Pigekor i Arnold Buscks Boghandel under ledelse af Erling Pedersen og med Karsten Kristensen ved klaveret. Korets nye CD blev promoveret. Samme aften sang Sankt Annæ Pigekors Kammerkor ved Kulturnatsarrangement i Helligaandskirken kl. 20 og 21. Musikken var bl.a. af Benjamin Britten, Francis Poulenc og M. Duruflé. Philip Schmidt-Madsen spillede orgel. Claus V. Jensen dirigerede. 29. oktober sang Sankt Annæ Pigekors Kammerkor ved Brystgalla 2011, et stort anlagt indsamlingsshow til støtte for Kræftens Bekæmpelses indsats mod brystkræft. Pigerne sang sammen med Burhan G og Ankerstjerne. November 6. november var der CD-promotion på Store Torv i Lyngby Storcenter. Erling Pedersen dirigerede koret. 7. november underholdt Sankt Annæ Pigekors Kammerkor ved en konference afholdt af Udenrigsministeriet i Eigtveds Pakhus. Claus Vestergaard Jensen dirigerede. 8. november optrådte Sankt Annæ Pigekor ved en konference i Bella Centret under Erling Pedersens ledelse. Karsten Kristensen spillede klaver. Fredag den er en nem dag at huske. Så hele 163 par havde valgt denne dato til deres bryllupsdag. Sankt Annæ Pigekor, under ledelse af Erling Pedersen, sang i Rådhushallen dagen igennem som en musikalsk hilsen til alle brudeparrene. 16. november sang ældste årgang piger i Jakobskirken, Roskilde. Hovedværkerne var af Benjamin Britten, Missa Brevis, og Ola Gjeilo, Christmas, dette værk fik ved koncerten sin danske uropførelse. Aeji Choi spillede orgel og klaver ved koncerten, som blev dirigeret af chefdirigent Claus Vestergaard Jensen. 27. november sang Sankt Annæ Pigekor i Præstebro Kirke, Herlev. På programmet stod musik af Jakob Lorentzen, Benjamin Britten, Ola Gjeilo og Claus Vestergaard Jensen, som også dirigerede koncerten. Arne Berg akkompagnerede koret på orgel og klaver og spillede desuden tre orgelkoraler af J.S. Bach. December Lucia-sæsonen blev 2. december indledt med sang for Topdanmark og for Roche. Karna Skriver var i byen med det ene hold Lucia-piger og Claus V. Jensen med det andet. 4. december optrådte pigekoret ved et Luciaarrangement for Scandinavia Tobacco Group, og samme dag holdt Sankt Annæ Pigekor julekoncert i St. Magleby Kirke. Pigerne indledte koncerten med Luciaoptog og opførte derefter musik af bl.a. Knud Jeppesen, Niels W. Gade, John Rutter og Claus V. Jensen. Maria Steinaa spillede fløjte, Mette Christensen piano, og Torkil Steinaa spillede orgel. Claus V. Jensen dirigerede