Europas bedste havne. Den april 2014 i Grenaa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europas bedste havne. Den 1.-3. april 2014 i Grenaa"

Transkript

1 Havnepolitisk Havnekonference redegørelse 2014 Europas bedste havne Den april 2014 i Grenaa

2 E U R O P A S B E D S T E H A V N E Europas bedste havne Havnepolitisk Redegørelse 2014 Danske Havne 2014 Udgivet af: Danske Havne Weidekampsgade København S Tlf: Redaktion: Nete Herskind Sluttet 14. marts 2014 Grafisk tilrettelæggelse: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Foto omslag: Grenaa Havn A/S Fotos indhold: s. 1 Grenaa Havn A/S s. 3 Esbjerg Havn s. 4 Fredeikshavn Havn A/S s. 6 Hirtshals Havn s. 7 Skagen Havn s. 8 Esbjerg Havn s. 9 Skagen Havn s. 10 CMP AB (Foto: Nete Herskind) s. 11 Fredeikshavn Havn A/S s. 12 Danske Havne s. 13 Pressefotograf (DJ/PF) Ole Bo Jensen ISBN Besøg

3 Danske Havnes univers Det har været en turbulent tid. Krise og usikkerhed har kendetegnet økonomien og dermed varehandel, transport og investeringer generelt. Havnene har mærket det, men havne er robuste. Havnene har manøvreret troværdigt og ambitiøst gennem økonomisk usikkerhed. Selvom markedet kun langsomt er kommet i gang, har havnene konsolideret deres forretninger. Ikke nok med det. Der er imponerende udviklingsprojekter i infrastruktur og ikke mindst i nye forretningsmæssige samarbejder. Nysgerrigheden og virkely- Danske Havne samler og danner netværk sten til at gøre en forbedrer markedsvilkår forskel for kunderne og for byen er styrker kendskabet til havne imponerende. Danske Havne har været gennem en større selvransagelse. Hvordan skal organisationen arbejde og udvikles? Det har været en givende proces med stor medlemsdeltagelse, og en ny organisation er på plads. Danske Havne har taget ansvar og skabt nye rammer for samarbejdet. Danske Havne er medlemmernes organisation. Samtidig har Danske Havne arbejdet målrettet og nået resultater. Havne er i den politiske bevidsthed. Der er national opbakning til infrastrukturen. Mange kommuner bakker solidt op om udviklingen af deres havn, fordi Danske Havne og medlemmerne ved fælles hjælp har fået sat en dagsorden, der tydeligt viser, at havne skaber vækst og arbejdspladser. Nu hæver Danske Havne igen overliggeren. Danske Havne har en ambition om, at de danske havne kan blive de bedste i Europa. De bedste at anløbe. De bedste at etablere sig i. Det kræver mod og omstilling i havnene. Det kræver øget samarbejde med erhverv på havne og i opland. Det kræver modige politikere, der tør bakke op med de nødvendige rammevilkår. Det kræver et stærkt samarbejde med og forståelse hos myndighederne. Danske Havne forfølger ambitionen. Det er også lykkedes Danske Havne at få havne synliggjort i regeringens vækstarbejde. Havne bidrager og kan bidrage mere på flere områder: Det Blå Danmark, Energi og klima, Turisme og Fødevarer (fisk). Havneloven fra 2012 har et stærkt fingeraftryk fra Danske Havne. Danske Havne har udviklet redskaber, der skal gøre det lettere at bruge mulighederne, men det er ikke nok. De lovmæssige begrænsninger forsinker en fornuftig udvikling i havnene. Det skal vi have lavet om, så havne kan udvikle sig alene og i samarbejde med virksomhederne på havnen. København, 14. marts Danske Havne Danske Havne er brancheorganisation for de danske erhvervshavne. 68 havne er medlemmer. Foreningen af Danske Privathavne er associeret medlem. Danske Havne repræsenterer 99 pct. af godsomsætningen og 95 pct. af den fisk, der landes i danske havne. 1

4 Ambition Danske Havne tror på danske havne som Europas bedste. I havnen er arbejdskraften og servicevirksomhederne. Havnene udvider som aldrig før. Havnene samler virksomheder, der som klynge kan få gode ideer til at vokse. Ideer som omsættes til styrkeposition i området. De danske havne har ambitioner om vækst og udvikling. Ambitioner om at styrke deres position og udvikle deres aktiviteter. Derfor kan danske havne blive Europas bedste. Nationalt godstransportarbejde fordelt på transportform (tonkilometer) Havne er både transportcenter og erhvervsområde. Mellem og har deres arbejde på eller i tilknytning til havne. Havne fordelt ud over hele landet og i virksomheder. Produktionsvirksomheder, der er afhængige af transport. Servicevirksomheder, der styrker den samlede konkurrenceevne. Danske Havne har en ambition om, at EU sætter større fokus på de små og mellemstore havne i EU. EU skal vende blikket mod nord. Den maritime udvikling i Østersøen tager fart. De nordiske havne er små i europæisk sammenhæng, men de er troværdige og stabile. Yder EU støtte, bliver pengene brugt til formålet. Pengene bliver brugt til udvikling, til at flytte gods fra vej til sø. Det kan EU både se og måle. International godstransport fordelt på transportform (ton) Kilde: Danmarks Statistik, 2013 Kun det europæiske hovednet kan få EU-kroner. Da Norge ikke er en del af EU, mister vi forbindelsen mod nord. Hovedparten af TEN-T-netværket er afhængig af den danske statskasse for at blive en del af et sammenhængende europæisk transportnet. Derfor skal Danmark sørge for at blive en central og integreret del af Europa. Så kan danske havne blive Europas bedste. Danske Havne har taget initiativ til et tættere nordeuropæisk samarbejde for at styrke de nordiske havne. I EU og i den europæiske havneorganisation ESPO. Danske Havne er ikke nervøs for en europæisk havnepolitik. Men det skal vel at mærke være en havnepolitik, der giver lige og gennemsigtige vilkår for konkurrence mellem alle Europas havne. Det skal være en havnepolitik, der indbyder til effektivisering og modernisering af havnedrift også i Danmark. Danske Havne arbejder derfor også for, at EU s støttemidler går til udvikling. 2 Kilde: Danmarks Statistik, 2013 Derfor vil Danske Havne have en større ligeværdighed i EU s infrastrukturprogrammer. Transportformerne bør være sidestillet. Nord og syd bør være sidestillet i udviklingen af transportkorridorer. Danmark eller dele af Danmark skal ikke kobles af det Europæiske Transportnetværk. Danske og nordiske havne skal være en ligeværdig del af Europa, så betingelserne for adgang og serviceudbud er de samme som andre steder i Europa. Danmark i EU Ved du, at Danmark har km kystlinje ud af EU s km. Vi har mere end 100 ud af EU s havne. Der er i Danmark 83 terrorsikrede havne. At danske havne håndterer ca. 90 mio. tons gods om året. Det er 2,5 pct. af godset i EU s havne. Aarhus og København er udpeget som 2 ud af 160 europæiske strategiske havne (core-network). I EU s prioriterede transportnet er 22 ud af 329 havne danske.

5 Styrke Havne har mod, muskler og tålmodighed. Tre solide egenskaber, når der er brug for en dynamo og igangsætter. Havne er den fysiske ramme for virksomhederne, men havnen kan også samle trådene og sætte nye initiativer og parter sammen. Så opstår der dynamik og udvikling. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er havnens vigtigste samarbejdspartnere virksomheder på havnen, kunderne. Havne tiltrækker også nye virksomheder. Esbjerg har udskiftet fisk med vindmøller og borerigge. Havnen er par excellence udskibningssted for vindmøller. I konkurrence med tyske og hollandske havne valgte Vestas i 2013 at etablere sig på Esbjerg Havn og blive et integreret medlem af vindklyngen. At nærmeste nabo er Siemens, understreger kun, at det er en styrke at ligge i en klynge. Vestas aftale med Esbjerg skaber nye arbejdspladser plus afledte job hos underleverandører. Grenaa Havn tog initiativ til at samle en klynge af virksomheder, hvis mål var, at lokale virksomheder fik andel i de store ordrer i Anholt Vindmøllepark. Det gav ordrer for 100 mio. kr. og 200 nye job. Turisterne strømmer til de danske havne. Antallet af krydstogtgæster nærmer sig millionen, og mange flere havne er kommet til som destination. Havne fordelt ud over hele landet, men ingen over og ingen ved siden af København. København er det naturlige knudepunkt for krydstogter ikke blot i Danmark, men i Norden. 350 skibsanløb, mere end personer. Netop fordi halvdelen af skibene skifter passagerer i København, styrker havnen det danske turisterhverv endnu mere. Turisterne bruger 825 mio. kr. i byen. Det betyder arbejdspladser og aktivitet særlig i løbet af sommeren. Havne med vokseværk Mange havne har allerede udvidet meget. Over de seneste år og frem til 2015 vil havnene investere 6,2 mia. kr. i udvidelser. Havnene planlægger udvidelser på ha. Se mere i Her udvider havnene på 3

6 Tilgængelig Det er alfa og omega for en havn at være tilgængelig. Derfor investerer danske havne i havneanlæg, vedligeholder og effektiviserer havne og vandveje, udbygger og udvikler. Er geografi og tilgængelighed i orden, så vælger transportører havne og skibstransport. Men tilgængelighed er mere end hardware. Det er også de vilkår, havne får at drive virksomheden på. Rammerne skal være på plads. Det er både havnens, kommunens og statens opgave at sørge for det. Krav om dokumentation og kontrol fører til enorme mængder af administrativt arbejde. Der er behov for at få ryddet op i mængden af information, der skal gives til myndighederne. Danske Havne ønsker fortsat af hensyn til kunderne og af hensyn til havnen, at staten koordinerer Terrorsikring i havne Danske havne, der har udenlandske skibsanløb, skal være terrorsikrede. Der er 83 sikrede havne med i alt 211 faciliteter. Siden 2004 har havnene brugt 450 mio. kr. til hegn, porte, kameraer og udstyr. Hvert år bruger havnene 60 mio. kr. på driften for at leve op til lovens krav om overvågning. bedre og sikrer, at oplysninger kun skal gives én gang. Find nu viljen til at indføre et Single Window, hvor alle myndigheder kan hente oplysninger. Det vil spare os alle for unødvendigt besvær. Større effektivitet skal bane vejen for, at danske havne kan blive Europas bedste. Om vinteren skal de, der har brug for assistance til at komme gennem isen, kunne få det. Men det har været alt for dyrt. Den nye organisering er ikke smuk, men de samlede udgifter er reduceret med 80 pct. Det viser, at det kan nytte at presse på for modernisering af gamle ordninger. Lodsning er også en konkurrenceparameter. Der skal effektiviseres og moderniseres. Teknologi kan udnyttes og vaner brydes. Det er helt afgørende, at der er tilgængelig lods, når skibene har brug for at komme til eller fra havn. Pris og vilkår skal være fornuftige. Og så skal alle huske, at lods er noget, man får eller skal have ombord af hensyn til sikkerhed og miljø. Danske Havne vil forfølge kravet om modernisering. 4 Alle havne skal overvåges og beskyttes mod terrorisme, men der skal være rimelighed og proportionalitet i kravene til maritim sikring. Danske Havne har taget initiativ til at gennemgå reglerne med en tættekam, så danske havne ikke bliver mødt af skrappere krav, end den internationale lovgivning kræver. Danske Havne har taget initiativ til samarbejde med private vagttjenester. Driftsudgifterne er sænket meget. Selvom havne fortsat skal være spærret af og overvåget, er havnene netop tilgængelige for dem, der bruger havnen. Men det er hele tiden nødvendigt at fokusere på, hvad det er, vi sikrer imod, og hvornår kravene er rimelige. Sund fornuft skal være den drivende kraft. Danske Havne forfølger det mål.

7 Robust Transport er kommet for at blive. Der bliver bare mere og mere. OECD forudser i Transport Outlook, at væksten i passagertransport i 2050 er vokset med 2,5 gang. Godsmængden med faktor 2-4. Noget gods vil naturligt komme med skib på grund af afstand og mængde, men en større del kan sejles og aflaste vejnettet. Det kræver robuste havne. Økonomisk robuste, men også havne, der er klar og kender deres vilkår og konkurrencebetingelser. Det kræver også en robust lovgivning. Udviklingen i mindre, mellemstore og store havnes godsomsætning (millioner ton) Danske Havne udarbejder nøgletal og benchmark for de største danske havne. Generelt er havnene fortsat påvirket af krisen. Mængderne er mindre, men forretningen drives mere effektivt og bedre. Det betyder, at havnene er økonomisk robuste. Det giver rum for investeringer og aktivitet. Danske havne skal tænke langsigtet og klogt. Havnene skal være parate til at modtage nye kunder, når der kommer gang i økonomien. Fordi havnene er velkonsoliderede, er de klar til de store investeringer. En gennemsnitlig soliditetsgrad på 65 pct. giver samlet set havnene gode muligheder for at rykke på investeringerne. Havnene hviler ikke på den økonomiske sikkerhed. De arbejder sideløbende målrettet på at effektivisere og modernisere havnedriften. Udgifterne til personale falder, mens Kilde: Danmarks Statistik/2013 Danske Havne skøn aktiviteterne stiger. Selvom der kommer mindre gods ind over kajen, så er havnene generelt blevet bedre til at udnytte mulighederne. Det er nødvendigt, at havnene kan udvide deres aktiviteter og sikre en større palet af tjenester og arealudlejning til havnerelaterede formål. En spredning af risiko og sårbarhed giver robuste havne. De 18 største havnes nettoomsætning løbende og faste priser i mio. kr. Danske havne står økonomisk på egne ben. Der er ikke tilskud fra stat eller kommune. Der er gennemsigtighed. Det bør der også være i EU. Kilde: Danske Havne og havnene Danske Havne arbejder for, at EU bliver mere ambitiøs i sin politik for havne: En havn er mere end transport. Det er et erhvervscenter med industri og servicevirksomhed. EU skal anerkende havne som moderne og alsidige virksomheder. Ulovlig statsstøtte er uacceptabel konkurrence. Men støtten har mange forklædninger. EU må tage fat. Der må ikke være intern konkurrenceforvridning i EU. Sydeuropæiske havne og jernbaner får enorme støttebeløb fra EU. EU må sikre, at det ikke fjerner grundlaget for de nordeuropæiske havne. Nedbring barrierer og ikke mindst bureaukratiske krav. Let nærsøfarten og skab et indre marked til søs. EU taler om det, men der sker ikke nok. 5

8 Foranderlig Havnene er kommet tættere på kunderne end nogensinde før. Forretningen Havnen udvikler sig hastigt. Danske Havne har brudt barrierer ned. Havneloven giver nye muligheder. Danske Havne har udarbejdet en værktøjskasse, der skal hjælpe ved dannelse af datterselskaber. Men havneloven er også en begrænsning ude at trit med virkeligheden. Vel er havne offentligt ejede virksomheder, Indenrigs- og udenrigsfærgetransport passagerer i 1000 men havne er også kommercielle virksomheder. Virksomheder med kommercielle og forretningstænkende kunder. Lovens krav hindrer, at havne og virksomheder kan indgå i fornuftige driftssamarbejder. Havnen er nemlig tvunget til efter meget kort tid at trække sig ud af samarbejdet, hvis andre bliver interesseret. Det giver usikkerhed for havnens samarbejdspart og for havnen selv. Havne skal derfor have lov til at etablere selskaber på forretningsmæssigt rentable vilkår og uden annonceringspligt. Ellers kan havnen ikke indgå i stabile, troværdige og forpligtende samarbejder. En forudsætning for, at danske havne kan blive Europas bedste er, at der sikres mere fleksibilitet, større sikkerhed for indgåede samarbejdsaftaler og mere forretningsmæssigt spillerum. Det arbejder Danske Havne for frem til havnelovsrevisionen i sommeren Markedsgrundlaget i havnene ændrer sig. Markedsgrupper har i Danske Havnes regi diskuteret udviklingen i forskellige delmarkeder som energi, intermodal transport og færger. Færre fisk kræver noget andet af havnene. Danske Havne har gennemført et projekt om tæt samarbejde i fiskeriklyngen, så attraktive havne og kvalitetsfisk kan sikre en bæredygtig udvikling i erhvervet. Kilde: Danmarks Statistik/2013 Danske Havne skøn De nye svovlkrav fra 1. januar 2015 skaber stor usikkerhed om de fremtidige transportmønstre. Transporten vil flytte 6

9 fra skib til bil, hvis der ikke findes løsninger, hvor nærsøfarten bevarer sin konkurrenceevne. Der skal være fair konkurrence mellem transportformerne. Danske Havne mener, at der må gives hjælp til at få omstillet skibene, så luften bliver renere, uden at nærsøfarten får forvredet sin konkurrenceevne. Hjælp i form af teknologi- og omstillingsstøtte. Lukker ruter og sejlmønstre i Østersøen ned og erstattes af lastbiler, kommer nærsøfarten ikke op igen. Samlede fiskeladninger og værdien deraf Danske Havne har også internt brudt barrierer ned. Nye vedtægter baner vej for en ny sammensætning af bestyrelsen. Fokus flyttes mere og mere over på den forretningsmæssige udvikling i alle havne. Forudsætninger og mål er forskellige, men alle havne kan og skal udvikles for at overleve som erhvervshavne. Det er Danske Havnes mål at bistå med den udvikling. Det er sigtet for forandringerne i Danske Havnes organisation. Kilde: NaturErhvervstyrelsen 7

10 Rummelig En by skal rumme sin havn, og havnen skal rumme byen og borgerne. Sameksistens kan være en udfordring, fordi havne er industri i bykernen. Det kræver plads, og det kræver accept af, at der er lys, støj og støv indimellem. Havnen yder en stor men ofte usynlig indsats for at mindske den miljømæssige påvirkning. Det gør havnen også ved at stille krav til kunderne. Det er nemlig primært kunderne havnevirksomhederne og skibene der støjer. Men havnen skal også kunne rumme kunderne. Derfor arbejder havne målrettet i masterplaner, i lokalplanlægning og i best-practice for at kunne rumme alle interessenter. Gods over større danske havne til nærmarkederne (millioner ton) Kilde: Danmarks Statistik/2013 Danske Havne skøn Havnen skal ikke blot være rummelig på land. Den skal også sørge for mere vand under køl til stadig større skibe. Staten bør se mere på vandveje som et samfundsansvar, der ikke blot overlades til den enkelte havn. Ud over udgifterne til uddybning og vedligehold er der en række miljøkrav til oprensning og håndtering af havbundsmaterialet. Krav, der næsten kan slå en havn omkuld. Derfor er det nødvendigt, at staten sørger for, at der er tilstrækkeligt med klappladser, så havnene ikke tvinges meget langt væk med materialet. Materialet hører hjemme i vandmiljøet og skal blive i vandmiljøet. Ikke på landjorden. Der er brug for mere sund fornuft og proportionalitet i de vilkår, der sættes. Danske Havne arbejder for rummelighed i forhold til materialeanvendelsen. I disse tider med klimaforandringer og stormflod kan kystsikring være flere ting. Bølger kan brydes længere ude. Lavvandede områder opbygges med sediment, der er fjernet fra sejlrender. Det kræver, at miljømyndighederne vil være med til at tænke ud af boksen. Symbiosen og afhængigheden mellem havn og industri blev understreget, da Odense Havn med et slag kom op på 4,6 mio. m 2 havne- og industriareal med købet af Lindø Industripark. Efter lukningen af Lindø-værftet i 2011 er området omdannet til Industripark, hvor der er mere end beskæftigede. Havnen har nu ansvaret for at drive området som en god forretning og sikre visionen om at udvikle området og arbejdspladser på Fyn. 8 Havne investerer i udlandet Aalborg Havn A/S investerer i Grønland. Det er godt, at A/S-havne kan investere i udlandet, men hvis havne skal udvikles og udnytte ressourcerne bedre, skal de også have lov til at overskride kommunegrænsen. Danske Havne arbejder målrettet mod at øge havnenes kommercielle muligheder. Havneloven skal følge virkeligheden.

11 Modig Vækst kræver investeringer. Havnene er modige. Investeringer gøres, fordi havnen kigger ud i fremtiden og ikke blot på situationen her og nu. Skibsfart er et cyklisk erhverv, og havnene ved, at skal man vinde i konkurrencen, skal man være klar, når økonomien vender. Havnen skal have del i de øgede transportmængder, når økonomien kommer i gear igen. De skal have plads til at udvide og udbygge de klynger, der er så godt i gang. Men ingen havn investerer millioner i massevis, hvis man ikke har skabt sig et forretningsgrundlag og har lavet et fornuftigt forarbejde. Havne er modige, fordi de er first movers. Det er nødvendigt, da havnen danner rammen for virksomhederne. Danske Havne er også modig om end på anden vis. Danske Havne pustede nyt liv i en Havnepakke 3. En række specifikke projekter, der skal sikre effektiv adgang til havne og havneudvidelser. Ønskesedlen på havne og kommuners vegne består af en række konkrete vejprojekter. Værdi i alt 648 mio. kr. Hvis staten fandt de 300 mio. kroner, havde Danske Havne og medlemmerne indhentet tilsagn fra kommunerne om, at kommunerne ville komme med resten. Oven i skal så lægges de mange millioner, som havne og havnevirksomheder investerer i anlæg og udstyr på havnene, så den samlede infrastruktur opgraderes. Politikerne anerkender havnenes betydning og gav penge til en havnepakke. Desværre mangler der endnu en afklaring af, hvilke projekter der først skal nyde fremme. Der er en gevinst også for samfundet, der ikke er hentet endnu i form af arbejdspladser ved drift og anlæg og sidenhen den mere effektive trafikafvikling. Herudover vil en øget brug af søvejen være en fornuftig investering, fordi det nedsætter trængsel på vejene og dermed mindsker slid og behov for udbygning af vejnettet. Bedre er det gået for Havnepakkens baneprojekter. 26 mio. kr. var behovet for de ønskede baneprojekter. Politikerne fandt godt 24 mio. kr. til en godsbaneterminal i Hirtshals, da Togfonden blev en realitet. Det projekt giver mulighed for kobling af transportformerne og styrker transportkorridoren til Norge. Der sker samtidig også et modalt skift fra vej til bane. 9

12 10 E U R O P A S B E D S T E H A V N E

13 Ansvarlig OECD siger: Investeringer i effektiv transport, infrastruktur og teknologi er hjørnestenen i grøn vækst. Skibsfarten er klimavenlig. Mange havne spiller en central rolle for vindmøller, biogas, alternative brændselstyper mv. Havne er derfor en del af forudsætningen for grøn vækst. Mange havne handler i stedet for at tale. De vedkender sig et ansvar i forhold til klima og miljø og handler ud fra det. Havnene har fokus på at nedsætte ressourceforbruget. De arbejder med bæredygtig omstilling. Bæredygtig havn Aalborg Havn A/S vil være bæredygtig. Havnen har Nordjyllands største solcelleanlæg. I alt 900 m 2 solceller. Havnens driftsbygning lægger tag og facade til solcellerne, så forbrug i driftsbygning og administration kan dækkes. Aalborg Universitet får lov at bruge anlægget til forskning, så de kan samle og formidle ny, konkret viden om energi fra solcelleanlæg. Danske Havnes miljøgruppe arbejder på en værktøjskasse. Der er inspiration til, hvordan vi måler og kvalitetssikrer miljøindsatsen. Hvordan vi fortæller om det, vi gør. Hvordan vi benchmarker. Udveksling af best practice, hvor vi får konkret kendskab til metoder og muligheder for at optimere. Der er en meget stor ansvarlighed og vilje til at Godsomsætningen over danske havne (millioner ton) dele viden og ideer. Havnene er ansvarlige ikke blot for egen optimering, men også for hele branchen. Havnebestyrelser har ansvar for store værdier og muligheder i havne. Derfor skærpes kravene. Danske Havnes ambition er, at bestyrelsesarbejdet i havne skal være det bedste blandt bestyrelserne i de offentligt ejede selskaber i Danmark. Det er attraktivt at komme i havnebestyrelsen. Det kan blive endnu bedre både for havnen og for det enkelte bestyrelsesmedlem. Der skal være de nødvendige kompetencer. Der kommer flere og flere med erfaring fra andet erhvervsliv. Det sikrer en større mangfoldighed. Danske Havne har arbejdet målrettet for mere uddannelse. Et generelt kompetenceløft og ny inspiration kan løfte bestyrelsens værdiskabelse i havnen. Kilde: Danmarks Statistik/2013 Danske Havne skøn Sikkerhed i havnen I Fredericia Havn har de fokus på arbejdsmiljø. En storstilet kampagne satte fokus på, at havnen kan være en farlig arbejdsplads. Alle skal kunne ses og bære hjelm. Havnen tager også ansvar for de mange chauffører, som kommer på havnen. 11

14 Nysgerrig 12 Nye ideer og udvikling skabes ved åbenhed. Man skal være nysgerrig, interesseret og videbegærlig. Danske Havne samler ny viden og inspiration til medlemmerne. Nationalt og internationalt. Danske Havne udvider hele tiden netværket. Organisationens, havnenes og den enkeltes. Det er blandt andet Danske Havnes bidrag til havnenes individuelle forretningsudvikling. Danske Havne arrangerede en inspirationstur for fiskerihavnene til Frankrigs største fiskerihavn, Boulogne sur Mer. Fælles er ønsket om at skabe bedre kvalitet for forbrugeren og bedre pris til fiskeren. Havnen kan spille en aktiv rolle ved at sikre en ubrudt kølekæde fra havn til slutbruger. De danske fiskerihavne har i modsætning til de franske omstillet sig og har flere forretningsområder for at sikre udviklingen. Det giver danske fiskerihavne en styrke, fordi de tænker i klyngesamarbejder for at udvikle havne og tiltrække nye kunder. Løbende udvikling i fiskerihavnene er med til at sikre mere salg, højere pris samt job- og udviklingsmuligheder på tværs af fiskeri, opdræt, handel og forskning. I maj 2014 går turen til de spanske og portugisiske fiskerihavne for at finde inspiration og læring. En gruppe havnedirektører drog mod vest, da Danske Havne arrangerede studietur i USA. De amerikanske havne har en anden plads i lokalsamfundet, hvor deres rolle som erhvervsudvikler er mere fremtrædende. Havnene går bl.a. direkte ind som investorer i selskaberne. Såvel det operationelle samarbejde som fælles markedsføring er meget tættere end i danske havne. Derved driver havnene også i endnu højere grad udviklingen og innovationen. Overraskende var også, at amerikanske havne er stærkt involveret som drivere af miljøforbedringer og går aktivt ind i opgaven med rekreative formål. Også på denne tur var der inspiration at hente til, hvordan man får innovation ind i sin egen havns strategi. De mindre havne mødes regelmæssigt og drøfter muligheder og udfordringer særligt for denne gruppe havne. Det er nogle andre muligheder, der er for udvikling i den lille havn. Derfor har Danske Havne igangsat et udviklingsprojekt særlig for disse havne. Et projekt, hvor havnene i fællesskab sætter fokus på de muligheder, der er for forretningsmæssig udvikling i de mindre havne. Et grundlag for den enkelte at arbejde videre med i sin egen strategi. Herudover arrangerer Danske Havne medlemsarrangementer, kurser og konferencer. Danske Havne har samarbejde med forskere og konsulenter for at søge nye veje at synliggøre havnene og styrke havnenes muligheder.

15 Sekretariatet Sekretariatschef Tom Elmer Christensen Konsulent Sofie Gravers Jacobsen Vicekontorchef Nete Herskind Chefsekretær Birthe Iwasiow Konsulent Bjarne Løf Henriksen Danske Havne Weidekampsgade København S Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, telefon Vicekontorchef Nete Herskind, telefon Konsulent Bjarne Løf Henriksen, telefon Konsulent Sofie Gravers Jacobsen, telefon Chefsekretær Birthe Iwasiow, telefon

16 Medlemshavne Danske Havne er brancheorganisation for de danske erhvervshavne. Havne organiseret i Foreningen af Danske Privathavne er associerede medlemmer. Organisationen repræsenterer 99 pct. af den totale godsomsætning gennem danske havne og 95 pct. af den fisk, der landes i danske havne. Kommunale havne Kommunale selvstyrehavne Aktieselskaber Anden organisationform Danske Havne Weidekampsgade København S Tlf: ISBN

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Havnen som arbejdsplads

Havnen som arbejdsplads Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

VILJE TIL VÆKST. Hanstholm Havn skaber 1.000 nye jobs

VILJE TIL VÆKST. Hanstholm Havn skaber 1.000 nye jobs VILJE TIL VÆKST Hanstholm Havn skaber 1.000 nye jobs Indhold VISION Vilje til vækst 3 Konkurrencefordele skal omsættes til vækst 4 Markedspotentialer skal udnyttes 6 En moderne havn er et erhvervscenter

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Baggrund Energistyrelsen har med sit udbud af 450 MW møller i en række kystnæreområder, skabt mulighed for øget havneaktivitet

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Fremtidens industri i Danmark

Fremtidens industri i Danmark Fremtidens industri i Danmark En sammenhængende indsats overfor industrivirksomheder - Set fra det lokale perspektiv Kim Kofod Hansen, Randers Kommune Aarhus den 18. september 2012 1 Industry Smart Center

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

N O TAT. Evaluering af udviklingsprogram EFF 2007-2013. Fiskerihavnes rolle i sektoren

N O TAT. Evaluering af udviklingsprogram EFF 2007-2013. Fiskerihavnes rolle i sektoren Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 33 70 31 37 Giro nr. 200 30 31 N O TAT Bjarne Løf Henriksen blh@danskehavne.dk Dir. 3370 3441 www.danskehavne.dk 3. oktober 2014 Evaluering af udviklingsprogram

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN

PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN 1 ALT PÅ ET STED. NÅR DU VÆLGER PORT OF FREDERIKSHAVN, ER DU I KNUDEPUNKTET FOR DEN NORDEUROPÆISKE SØFART. EN HAVN MED maritim service i verdensklasse, miljø-

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Stærk på samarbejde og transport

Stærk på samarbejde og transport Stærk på samarbejde og transport Shape:IT Seminar onsdag d. 18. november 2009. Organisationsformer Kommunal havn Kommunal selvstyrehavn Hel/delvis kommunalt aktieselskab Privat havn Statshavn Havne som

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Forretningsudvikling i de mindre havne. Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014

Forretningsudvikling i de mindre havne. Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014 Forretningsudvikling i de mindre havne Assens Havn, Havnechef Ole Knudsen Workshop- Udvikling eller afvikling Havnekonference 2014 Arbejdsgruppen Status og udfordringer hvorfor en forretningsmanual? 1

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Pct. 60 50 40 30 20 Turisterhvervet Samlet beskæftigelse Note: Beskæftigelsen i turismen fordelt på discokoder og uddannelse 10 0 Ufaglært Faglært Korte videregående

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Baggrund undersøgende forprojekt

Baggrund undersøgende forprojekt Baggrund undersøgende forprojekt Hvem står bag forprojektet Partnere Hjørring Kommune Hirtshals Havn Hjørring ErhvervsCenter Støtte fra Region Nordjylland Endnu ikke helt færdig med at diskutere og konkludere

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Stena Recycling A/S. Lars Petersen CEO. Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011

Stena Recycling A/S. Lars Petersen CEO. Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011 Stena Recycling A/S Lars Petersen CEO Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011 1 En del i Stena-sfæren Genvinding og handel Færgelinjer Offshore drilling Rederi Lejligheder Finans Adactum

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Fremtidens intelligente havn Delmøde H. Claus Holstein Dir. Aalborg Havn A/S

Fremtidens intelligente havn Delmøde H. Claus Holstein Dir. Aalborg Havn A/S Fremtidens intelligente havn Delmøde H Claus Holstein Dir. Aalborg Havn A/S Planlægning vs. marked Forretning vs. Infrastruktur Intelligent vs. Ikke intelligent 10 punkts Fokusplan Transportcenterkonceptet

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Danske Havnes mål er, at alle skibe til alle havne kan få lods på rimelige vilkår både hvad angår pris, fleksibilitet og effektivitet.

Danske Havnes mål er, at alle skibe til alle havne kan få lods på rimelige vilkår både hvad angår pris, fleksibilitet og effektivitet. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Specialkonsulent Krista Risgaard Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 31 2500 Valby Telefon 3370 3137 Ref. NEH neh@danskehavne.dk Dir 3370 3369 www.danskehavne.dk

Læs mere

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig?

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig? MARCODs formål er: At indhente, omsætte og udbrede den nyeste maritime viden og hjælpe den maritime serviceindustri til at implementere og kommercialisere viden til produktydelser, forretningskoncepter

Læs mere

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere