NATIONALT UDVALG FOR NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

Transkript

1 NATIONALT UDVALG FOR NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 3. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 17.april 2013, kl Sted, mødelokale 501 Deltagere Søren Brostrøm, (formand) Hanne Engslund Krarup (stedfortræder for Jakob Krogh), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Helen Bernt Andersen (stedfortræder for Inge Madsen) DASYS Andrea Grandelag (stedfortræder for Bodil Bjerg) Danske Regioner Tine Curtis, KL Henning Langberg, Danske Fysioterapeuter Gorm B. Jensen, Danske Patienter Christian Boel, Danske Regioner Thomas Drivsholm, LVS Benn Duus, LVS Henrik Villadsen, LVS Sekretariat: Vibeke Østergaard Thomsen, Sigrid Paulsen, Johannes Gaub, Kristoffer Lande Andersen, Cecilie Iuul, 2. maj 2013 J.nr /1/KLA Sekretariatet for nationale kliniske retningslinjer Axel Heides Gade København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post kla@sst.dk Afbud Ole Gøtzsche, LVS Dagsorden 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden Referatet af 2. møde i det nationale udvalg for NKR var ikke blevet godkendt af udvalgets medlemmer, hvorfor Godkendelse af referat af 2. møde i nationale udvalg for NKR blev tilføjet dagsordenen. 3. Godkendelse af referat af 2. møde i det nationale udvalg for NKR Referatet godkendes med justering for DASYS kommentarer. 4. Orientering fra sekretariatet for NKR

2 NKR sekretariatet orienterede ud fra fremsendt bilagsnotat om procedurerne for peer review af NKR. Det påpegedes fra udvalget, at man for legitimitetens skyld som udgangspunkt minimum bør have to eksterne peer reviewere til at bedømme den kliniske retningslinje. Et argument som blev taget til efterretning af NKR sekretariatet. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, som bevirker, at man kun kan finde én egnet og/eller uvildig peer reviewer, hvorfor formuleringen om 1-3 peer reviewere fastholdes. Det efterlystes desuden, at man også kunne have en patientrepræsentant til at reviewe den kliniske retningslinje. Hertil svarede NKR sekretariatet, at der først og fremmest er tale om en faglig vurdering af en peer, og at den sideløbende offentlige høringsproces samt inddragelse i referencegrupperne giver patienter mulighed for at vurdere og kommentere på retningslinjernes indhold. NKR skabelon og metodehåndbog er blevet opdateret som følge af enkelte kommentarer fra nationalt udvalg og styregruppen på møderne i januar/februar. Disse versioner er de gældende og anvendes pt. til de første fem NKR. Når erfaringer fra disse fem NKR er høstet vedr. metode og proces vil skabelon og metodehåndbog blive revideret og 2. versioner fremlagt for nationalt udvalg og styregruppen. Metodeundergruppe C vedrørende implementering af NKR har påbegyndt sit arbejde. Resultatet heraf bliver en rapport over NKR implementeringsstrategier, ligesom der tænkes i konkrete værktøjer til at fremme implementeringen lokalt. En brugerundersøgelse planlægges også. Sekretariatet orienterede om status for de fem nationale kliniske retningslinjer, som er under udarbejdelse. Pilotprojektet vedr. diabetiske fodsår er i slutfasen. Arbejdsgruppen har afholdt sidste møde, og retningslinjerne forventes at blive sendt i høring i maj måned. Pilotprojektet vedr. ADHD har været sat på standby, da det man løb ind i betydelige metodeproblemer og da det har vist sig at være hensigtsmæssigt at opdele retningslinjen i to en for børn/unge, og en for voksenområdet. Sekretariatet er ved at indgå kontrakter med nye konsulenter og lægge tidsplan for retningslinjen for børn/unge med henblik på, at arbejdsgruppen kan udarbejde og sende retningslinjerne for børn/unge i høring i indeværende år. Retningslinjen for voksne udarbejdes i forlængelse af retningslinjen for børn/unge. Det er relativt nyt, at voksne får diagnosen ADHD og en forudgående afklaring af børn/ungeområdet anses for væsentligt. Dansk Psykiatrisk Selskab er endvidere i gang med at udarbejde retningslinjer på voksenområdet, hvilket taler for at vente med at igangsætte arbejdet med en national klinisk retningslinje vedr. ADHD hos voksne. Arbejdet med nationale kliniske retningslinjer for hhv. grå stær, hjerterehabilitering og udvalgte skulderlidelser følger tidsplanen, og arbejdsgrupperne er nået til tredje møde ud af fem. Arbejdsgrupperne er kommet godt fra start, men møder også udfordringer. Der foreligger således ingen egnede guidelines, som arbejdsgrupperne vedr. grå stær og hjerterehabilitering kan Side 2

3 basere retningslinjerne på. Dette betyder, at projekterne skal håndtere en større mængde primærlitteratur i størrelsesordenen referencer. På udvalgte skulderlidelser foreligger der flere guidelines, arbejdsgruppen kan tage udgangspunkt i. Til gengæld er evidensen på området lav, hvilket vanskeliggør arbejdet med at udarbejde anbefalinger. Endelig orienterede NKR sekretariatet om, at der planlægges en NKR konference efteråret 2013, men at der endnu ikke er fundet en dato. En sådan meldes ud, så snart den foreligger. 5. Drøftelse af de udvalgte NKR emneforslag NKR sekretariat redegjorde indledningsvist for udvælgelsesproceduren, som havde ledt frem til de 19 udvalgte NKR emneforslag, der præsenteredes for det nationale udvalg. Sekretariatet havde modtaget mange forslag fra kommunerne, men flere heraf indeholdt kun et emne og ikke en beskrivelse af emneindholdet. Desuden er kommunerne ikke så trænet i at tænke i PICO spørgsmål endnu. Der forestår en stor opgave i at give tilbagemeldinger til alle forslagsstillerne. Det vil desværre være for omstændeligt at give individuelt begrundede afslag til hver enkel forslagsstiller, hvorfor der i stedet formuleres en generel afslagsskrivelse, der på bedste vis begrunder tilsagn såvel som afslag. Udvalgets medlemmer opfordrede NKR sekretariatet til at drage nytte af de erfaringer, sekretariatet havde gjort sig i forhold til processen. Eksempelvis kunne man være mere skarp på de krav, der stilledes til emneforslagenes indhold. Der gik lidt fristil i den nu. Desuden kunne man bede KL, DR, LVS, DSR, Danske Patienter, mv. om at indsamle, kvalificere NKR emneforslag fra deres medlemmer og videresende dem til sekretariatet. På den vis kunne man også undgå dubletter. Der stilledes fra udvalget spørgsmål til, hvorfor kriterierne tværfaglighed, det tværsektorielle og emner med kant ikke fremgik eksplicit på NKR sekretariatets udsendte afgrænsningsskema. Hertil svarede sekretariatet, at man i udvælgelsesprocessen havde taget disse kriterier med i vurderingen af emneforslagene. Og at man godt kunne angive, hvorvidt emneforslagene var tværfaglige og/eller tværsektorielle i næste version af afgrænsningsskemaet, mens det skønnedes vanskeligt at angive om forslagene havde kant. Som udgangspunkt for udvælgelsen af emneforslagene gjaldt det, at de som minimum skulle leve op til to af de seks udmeldte kriterier: betydelig sygdomsbyrde, stort ressourceforbrug, store variationer i praksis, sundhedspolitisk prioriteret område, risikobetonet teknologi og mulige indikationsskred. De 19 udvalgte NKR emneforslag bliver herefter gennemgået ét for ét med angivelse af, hvorvidt forslagene af det nationale udvalg enten blev indstillet til igangsættelse medio 2013, til videre kvalificering inden beslutning kan træffes eller blev vurderet som ikke egnet til NKR. Side 3

4 Der sigtes således mod at igangsætte arbejdet med fem nye nationale kliniske retningslinjer medio 2013, mens igangsættelsen af yderligere fem følger ultimo Side 4 Emner, der indstilles til igangsættelse medio 2013 Diagnostik af polycystisk ovariesyndrom PCOS Der er på dette område store variationer i praksis som følge af faglig uenighed om den korrekte diagnostik både på tværs af og indenfor områdets faggrupper. Emnet er tværsektorielt, idet almen praksis både henviser og behandler kvinder med PCOS. Med en klar klinisk retningslinje på området forventes det, at tidlig diagnostik og relevant behandling kan forebygge en række alvorlige senkomplikationer for disse unge kvinder med PCOS. Det forventes, at et optimeret patientforløb vil kunne sikre relevant behandling af høj faglig standard for størstedelen af populationen i praksissektoren. Der er desuden tale om en betydelig sygdomsbyrde, idet 5-8 % af fertile kvinder skønnes at have PCOS. Transfusion af blodkomponenter Danmark har et stort forbrug af blod og det skønnes, at 20 % gives udenfor evidensbaseret indikation. Der er således tale om et betydeligt ressourceforbrug og mulige indikationsskred. Der er også tale om en risikobetonet teknologi, eftersom der, på trods af blodet i Danmark anses for at være sikkert, altid vil være en lille umiddelbar risiko forbundet hermed, ligesom der også er beskrevet f.eks. øgede postoperative komplikationer hos transfunderede patienter. Endeligt er området nemt monitorérbart, idet der eksisterer en glimrende database på området med komplette data. Rehabilitering af KOL Der er tale om en betydelig sygdomsbyrde, idet cirka danskere skønnes at have KOL. Rehabiliteringen af KOL patienter inkluderer flere, forskelligartede sundhedsfaglige indsatser på tværs af faggrupper og sektorer, hvilket resulterer i et stort ressourceforbrug og store variationer i praksis. Endeligt udgør KOL som en delmængde af kronikerområdet et sundhedspolitisk prioriteret område. Det kan udgøre et problem, at der er sparsom evidens på området. Farmakologisk behandling af bipolar lidelse Cirka 1 % af befolkningen lider af bipolar lidelse, som kan føre til hyppige psykiatriske indlæggelser, nedsat arbejdsevne og øget selvmordsrisiko. Der er tale om en betydelig sygdomsbyrde og de medfølgende udgifter til antidepressiv medicin resulterer i et stort ressourceforbrug. Der er desuden ganske store variationer i praksis på tværs af regioner, sektorer og faggrupper. Den farmakologiske behandling af bipolar lidelse er en udfordring grundet lidelsens fasiske natur, og det skønnes at behandling i Danmark generelt falder

5 under international standard. Psykiatriområdet er et sundhedspolitisk prioriteret område. Side 5 Behandling af hjernemetastaser Flere tusinde får årligt konstateret hjernemetastaser. Patienterne er ofte meget syge, men kan på trods heraf leve i mange år med sygdommen. Der er tale om en relativt forsømt patientgruppe, der kunne have gavn af det løft som en klinisk retningslinje kunne give området. Det er også en patientgruppe, der bliver sendt rundt mellem sygehusafdelingerne. En afdækning af hvilke typer af behandling, der er størst evidens for, kunne afhjælpe dette i nogen grad. Emner, der indstilles til videre kvalificering inden beslutning kan træffes Udredning af generaliserede smerter i bevægeapparatet, herunder fibromyalgi Tilslutning til, men en eventuel igangsættelse bør afvente DSAMs kliniske retningslinje om funktionelle lidelser. Udredning og behandling af anal inkontinens hos voksne Udvalget var skeptisk, mente der var behov for en afdækning af patientpopulationens størrelse. Og om der er tale om en betydelig sygdomsbyrde. Behandling af isoleret alkoholmisbrug Forslaget skal kvalificeres ved en afklaring af om patienter med blandingsmisbrug og/eller en psykiatrisk lidelse skal indgå i retningslinjen. Diagnose og behandling af dystoci (manglende fremgang ved fødsel) Emnet er relevant og egnet. Det skønnes dog ikke hensigtsmæssigt at igangsætte to retningslinjer indenfor gynækologien samtidigt (se PCOS ovenfor), hvorfor emnet afventer næste igangsættelsesrunde. Udredning af angstlidelser hos børn og unge Udvalget var skeptisk overfor om en NKR er det rigtige instrument til at adressere dette problem, men emnebeskrivelsen skal kvalificeres yderligere før en eventuel igangsættelse kan finde sted. Ikke-kirurgisk behandling af børn og unge med svær overvægt Emnet er relevant, men det bør overvejes om kliniske retningslinjer er det rette værktøj på dette område. Desuden kan en retningslinje med fordel afvente resultaterne af de indsatser, som er igangsat ude i kommunerne.

6 Side 6 Behandling af håndledsnære underarmsbrud hos patienter over 50 år. Emnet er egnet og relevant. Der findes for denne gruppe patienter meget omfattende, men også meget uensartede genoptræningsforløb i kommunalt regi. Rehabilitering af PTSD hos krigsveteraner Udvalget var skeptisk og mente ikke, at nationale kliniske retningslinjer er det rigtige redskab. Der er desuden netop oprettet et videnscenter på området. En eventuel igangsættelse må afvente deres kommissorium. Polyfarmaci og somatiske bivirkninger af antipsykotika hos voksne Emnet er velegnet, men noget bredt. Kan med fordel afgrænses inden en eventuel igangsættelse. Emner, der ikke er egnede til NKR Forebyggelse af trykskader Danske Regioner har et omfattende projekt kørende på dette område. Der skønnes derfor ikke at være behov for en NKR. Afventer dog tilbagemelding fra regionerne. Palliativ indsats til patienter med kronisk nyresvigt Der indstilles til at PAV (Palliativt videnscenter) og de relevante faglige selskaber (DMCG PAL) tager emnet op. Faste inden anæstesi Skal ikke løses med NKR. Der findes i forvejen lokale retningslinjer m.v., som for eksempel fast track forløbene. Det handler i højere grad om at implementere disse. Systematisk identifikation og udredning af borgere med risiko for fald Ikke behov for NKR. Også på dette område handler det mere om at implementere de gode erfaringer, man har på området snarere end at udvikle nye retningslinjer. Pleje i forbindelse med intravenøs behandling af borgere udenfor sygehuse Der er på dette område brug for en procedurebeskrivelse snarere end kliniske retningslinjer 6. Næste møde i nationalt udvalg

7 Side 7 Næste møde i nationalt udvalg afholdes onsdag den 28. august Eventuelt Thomas Drivsholm orienterede om, at DSAM afholder konference den 30. april i Bella Sky om implementering af kliniske retningslinjer.