5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse"

Transkript

1 5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse og -håndtering 5.1 Flishugst og bæredygtighed i skovbruget Der er klare miljøfordele ved at anvende træbrændsler, men det indebærer samtidig en forøget udnyttelse af skovøkosystemet, når man ved flishugst fjerner en større del af biomassen end ved almindelig skovning. Denne udnyttelse kan muligvis på langt sigt have negative følger for skovens stabilitet og tilvækst. Der kan således opstå et behov for suppleringsgødskning. En øget udnyttelse af skovøkosystemet ved flisning af udtyndingstræ og hugstaffald kan give nogle virkninger, der hænger sammen med især to forhold: Flisning forøger fjernelsen af plantenæringsstoffer fra arealet, idet en større del af de mest næringsholdige plantedele (nåle, kviste, bark) bliver fjernet. En større mængde organisk materiale bliver fjernet, hvilket kan reducere jordens humusindhold og dermed dens evne til at understøtte træproduktionen. For at undgå disse virkninger er det nødvendigt at afbalancere udnyttelsen i forhold til jordens bæreevne eller f.eks. at tilbageføre flisasken til skoven for at kompensere næringsstoftabet. Plantenæringsstoffer Historisk set er overudnyttelse af skovene velkendt. I visse tyske skovområder kan man stadig påvise en betydelig udpining af jordens næringsstofpuljer på grund af udnyttelse af grene, kviste og blade til brændsel, foder og strøelse i forrige århundrede. Den største del af næringsstofferne sidder i træets aktive plantedele (nåle og bark), der udgør en ret lille del af biomassen. En undtagelse er kalcium, hvor mængden i veddet også er betydelig. Et eksempel på fordelingen af biomasse og de vigtigste næringsstoffer er vist i figur 12. Næringsstofudtaget ved flisning afhænger således i høj grad af hvilke dele af biomassen, der fjernes. Det maksimale udtag sker ved heltræhøst af grøntflis (flis med nåle og kviste). Dette indebærer (for eksemplet i figur 12) et merudbytte - 8% nåle og 13% grene (hvor der indgår meget bark) - men med dette merudbytte fjernes 68% af træernes kvælstofmængde, 72% af fosformængden, 58% af kaliummængden og 50% af kalciummængden. Den helt overvejende del af den danske høst af flis bjerges i de første tyndinger. Praksis er, at tyndingstræerne fældes om vinteren (også af hensyn til en begrænsning af stødinfektion af rodfordærver) og derefter tørrer på fældningsstedet i tre til seks måneder. Man opnår herved: Ca. halvdelen af træernes vandindhold fordamper. Nålene og en del tynde kviste løsnes og drysser af, inden træerne mades ind i flishuggeren. Dansk praksis formindsker derfor fjernelsen af plantenæringsstoffer i sammenligning med flisning af friske Procent Biomasse N P K Ca Stammer Grene Nåle træer. Dette er beregnet i eksemplet i tabel 8 i forhold til den almindeligt udbredte praksis med flisning af de første to tyndinger. Det største næringsstofudtag forekommer med stammer og bark ved den almindelige tyndingshugst og især ved afdrift. Flisning af heltræer efter fortørring af de to tyndinger øger udtaget med mellem 4% og 26% afhængig af næringsstof, mens heltræhøst ved flisning af friskfældede træer vil forøge dette 2-3 gange fra 12% til 48% (tabel 8). Udtaget af næringsstoffer gennem hele omdriften skal sættes i forhold til lokalitetens evne til at supplere disse stoffer ved forvitring af jordens mineraler eller ved nedfald fra luften. På meget næringsfattige lokaliteter kan den almindelige hugst af stammerne fjerne flere næringsstoffer, end der bliver tilført, således at jorden efterhånden bliver udpint, og der udvikles næringsstofmangel. Det er imidlertid ikke muligt på grundlag af den nuværende viden at udpege disse lokaliteter. Dog vil de kystnære lokaliteter være mindre udsatte, idet de løbende får tilført næringsstoffer sammen med det havsalt, der bliver ført ind over landet i stormvejr. Der er udlagt en række forsøg i de nordiske lande, der skal belyse Figur 12: Fordelingen af biomasse på nåle, grene og stammer og de samme trædeles relative indhold af plantenæringsstoffer for rødgran /ref. 41/. Træ til energiformål Side 25

2 foto: thy statsskovdistrikt/per kynde. Der spredes ca. 2 tons tør aske per ha (svarende til ca. 3 tons våd aske) efter anden eller tredje tynding, når træerne er år gamle. Med asken tilbageføres de næringsstoffer, der er blevet fjernet fra bevoksningen med flisen. konsekvenserne af øget udtag af biobrændsler i skovene. Forsøgene har endnu ikke kunnet påvise nogen påvirkning af tilvæksten efter heltræudnyttelse i de første tyndinger. Det kan skyldes, at forsøgene har varet for kort tid (10-15 år) set i forhold til bevoksningens normale livslængde (op til 100 år). Enkelte forsøg i Sverige har dog vist en tilvækstnedgang, men dette kunne henføres til en forøget kvælstofmangel efter heltræudnyttelse. Dette vil vi næppe se i Danmark, hvor kvælstoftilførslen fra luften kan dække træernes kvælstofbehov. Asken fra forbrændingen af flis indeholder stort set den mængde næringsstoffer, der blev fjernet fra bevoksningen ved flisning (dog undtaget kvælstof). Det er derfor nærliggende at løse næringsstofproblemet ved at tilbageføre flisasken til skoven. Mængden af aske, som frembringes ved forbrænding af træ, angives ofte i procent af træets tørvægt (0% vand). Man må her skelne imellem ren træaske og råaske. Ved ren træaske forstås den rene aske uden indhold af sand, uforbrændt træ eller andre stoffer. Ved råaske forstås den rene aske plus det uundgåelige indhold af andre stoffer. I gennemsnit regner man med 2,5% ren aske ved forbrænding af heltræflis. Mængden af råaske varierer en del, men man regner med et indhold på 5% råaske ved forbrænding af heltræflis /ref. 27/. Tabel 9 indeholder et skøn over gennemsnitlige mængder af plantenæringsstoffer i kg per ton tør råaske. Træaske indeholder små mængder tungmetaller, f.eks. cadmium 0-0,08 g/kg tør aske og bly 0,02-0,6 g/kg tør aske. Indholdet af disse stoffer kan være problematisk i forbindelse med recirkulering af asken til skov og marker. Hidtil er udspredning af flisaske i skovene blevet reguleret af bekendtgørelsen om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål /ref. 31/, men i skrivende stund (primo 1999) udarbejder Miljø- og Energiministeriet en Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål. Bekendtgørelsen forventes at give bedre mulighed for en fornuftig og miljørigtig anvendelse af biomasseasken (se kapitel 8). Næringsstofudtag (kg/ha) Nitrogen (N) Humusindhold Ved flisning af hele, fortørrede træer fjernes mere træ fra bevoksningen, end der gør ved den velkendte og almindelige hugst af afkvistet rundtræ. Det betyder, at der ligger færre grene og toppe tilbage på skovjorden, som kan indgå i den naturlige nedbrydning. Dødt, organisk materiale huser den flora og fauna, der knytter sig til nedbrydningen. Om flisning dermed vil reducere biodiversiteten i skovene, er et omstridt spørgsmål, som på nuværende tidspunkt ikke er undersøgt. Et andet spørgsmål, som debatteres i disse år, er indlejringen af kulstof i jordens indhold af stabile humusstoffer (mulddannelse). Enhver træbevoksning producerer en stadig strøm af dødt, biologisk materiale, som havner på skovbunden. Det drejer sig om blade, nåle, grene, kviste, døde træer etc. Ved almindelig skovning af afkvistet rundtræ, efterlades grene og toppe på skovbunden, men ved flishugning af hele træer fjernes en større andel af bevoksningens samlede biomasseproduktion. Ved den normale danske flishugst, der overvejende finder sted i forbindelse med de første to tyndinger i bevoksningerne, fjernes dog kun lidt mere træ fra bevoksningen i sammenligning med rundtræhugsten. Hovedparten af det døde organiske materiale mineraliseres, det vil sige, at det nedbrydes til plantenæringsstoffer, kuldioxid og vand, Fosfor (P) Kalium (K) Magnesium (Mg) Kalcium (Ca) 1. Stammer Flisning med fortørring Flisning af friske træer Øget næringsstofudtag (% af 1.) ved 2. Flisning med fortørring Friske træer Tabel 8: Samlet næringsstofudtag (kg/ha) over en omdrift på 70 år ved forskellige flisningsstrategier for de to første tyndinger i rødgran i Gludsted Plantage /ref. 42/. Side 26 Træ til energiformål

3 mens en mindre, varierende og ukendt andel af det døde organiske materiale indgår i jordbundens indhold af varige humusstoffer. Omfanget og betydningen af denne indlejring diskuteres og undersøges i disse år, men der findes ikke i øjeblikket målinger, som belyser, om flishugst formindsker jordens indhold af varige humusstoffer, og om det betyder noget for træernes sundhed og tilvækst. Bæredygtig udnyttelse Høst af heltræer i første og anden tynding indebærer normalt et så beskedent ekstra dræn på næringsstofferne under forudsætning af, at træerne tørrer i bevoksningen inden flishugning, at der ikke er nogen større grund til betænkeligheder. Rydning af renafdrifter ved flishugning af hugstaffald erstatter ofte en almindelig rydning eller afbrænding af kvaset. Under forudsætning af, at hugstaffaldet tørres i mindst en sommer inden flishugning, er der ingen umiddelbare betænkeligheder ved flishugning. I begge tilfælde bør man være opmærksom på, at der kan opstå et behov for suppleringsgødskning. 5.2 Arbejdsmiljø ved flis- og pillehåndtering Håndtering af biobrændsler som f.eks. flis kan give arbejdsmiljøproblemer, som især er relateret til støv og mikroorganismer som svampe og bakterier. Med hensyn til træflis kan specielt opformeringen af svampe og bakterier i lagret flis være problematisk, mens støv forventes at være den vigtigste risikofaktor for træpiller. Gener Gener i forbindelse med håndtering af biobrændsler opstår typisk, når små partikler trækkes med indåndingsluften ned i svælget og lungerne. Støv, svampesporer og bakterier har ofte en størrelse på 1-5 µm, dvs. 1-5 tusindedele mm. De hvirvles let op og kan holde sig svævende i luften længe. Udover den direkte irritation af slimhinder og lungevæv er foto: biopress/torben skøtt Flislager med kran til madning af flisfyr i Harboøre. Kranen kan styres automatisk og overvåges fra afskærmet kontrolrum. mange svampesporer og bakterier allergifremkaldende. De typiske symptomer er åndedrætsbesvær, forkølelse og rindende øjne, feber, kulderystelser, hoste, hovedpine, muskel- og ledsmerter, maveonde, vægttab samt almen utilpashed og træthed. Sygdom som følge af indånding af bakterier og svampesporer kan være enten akut eller kronisk. Fosfor (P) Kalium (K) Kalcium (Ca) Magnesium (Mg) Jern (Fe) Natrium (Na) Mangan (Mn) 13 kg 48 kg 137 kg 17 kg 12 kg 20 kg 13 kg Tabel 9: Indhold af plantenæringsstoffer i kg per ton tør råaske /ref. 27/. Akut sygdom Den akutte lidelse kaldes ofte ODTS eller organic dust toxic syndrome ( forgiftning med organisk støv ). Dette opstår typisk, når man bliver udsat for en meget høj koncentration af sporer og/eller støv i luften, ofte i størrelsesordenen 9-10 mio. partikler per liter luft eller højere. Til sammenligning indeholder luften normalt sporer per liter /ref. 43/. ODTS er kendetegnet ved influenza-lignende symptomer som feber, kulderystelser, muskel- og ledsmerter, evt. ledsaget af hoste og let åndenød. Symptomerne kommer ofte 4-8 timer efter eksponering og varer sjældent mere end 1-3 dage. Sygdommen er ikke behandlingskrævende og giver ikke varige skader, men gentagne påvirkninger bør undgås. Begrundelsen er dels det umiddelbare ubehag og sygefravær, og dels den risiko der er for at udvikle en kronisk lidelse på langt sigt /ref. 44, 45/. Kronisk sygdom De kroniske luftvejsproblemer har normalt navn efter den sammenhæng, hvori de oprindeligt forekom, f.eks. tærskerlunge. Den internationale betegnelse for den kroniske sygdom er allergic alveolitis (AA), altså en allergisk reaktion i lungevævet. Dette opstår normalt først efter langvarig eksponering til luft med middelhøjt til højt indhold af svampesporer eller bakterier, normalt mindst 2-3 mio. mikroorganismer per liter luft. De vigtigste kendetegn ved AA er åndenød, hoste, feber og vægttab, evt. ledsaget af en blanding af de øvrige symptomer. Symptomerne kommer som for ODTS først 6-8 timer efter eksponering. Sygdommen Træ til energiformål Side 27

4 udvikler sig ofte snigende og bliver efterhånden til en kronisk tilstand, som forværres, hvis man igen udsættes for svampesporer eller bakterier /ref. 46, 44/. Den kroniske sygdom er meget sjælden og forudsætter formentlig en vis disponering hos personen. Når den optræder, er konsekvenserne dog ret alvorlige. Dette skyldes både de permanente skader i lungerne, og at den ofte medfører større følsomhed overfor mikroorganismer i luften /ref. 46/. Fornyede symptomer kan således opstå ved lavere sporekoncentrationer end de oprindelige sygdomsfremkaldende. Personer med allergisk alveolitis kan derfor blive tvunget til at skifte arbejde, hvis de ikke kan undgå eksponering for sporer. Allergisk alveolitis er anmeldelsespligtig til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejsprocesser med særlig risiko Hvis flis bruges kort efter fremstilling, vil der sjældent være problemer med mikroorganismer. Lagring af flis i skoven eller hos varmeværker vil normalt ske i en udækket flisstak, i skoven dog også under presenning eller plastfolie. Det er flisen fra sådanne lagre, som kan give arbejdsmiljøproblemer pga. bakterier og svampesporer. Træpiller består af spåner og savsmuld, som er presset. Det formodes, at der kan opstå støvproblemer ved håndtering af træpiller, men emnet er ikke undersøgt nærmere. Under alle omstændigheder kan der for både flis og træpiller udpeges en række arbejdssituationer, hvor der er risiko for problemer med støv og mikroorganismer. Når flislagre i skove eller hos varmeværker skal flyttes, bruges ofte en traktor eller gummiged. Idet flisen løftes, hvirvles sporer og bakterier op i luften. Hvis der ikke er lukket førerhus, vil føreren være udsat for mikroorganismerne i luften. Det samme gælder ved aflæsning af flisen. Når flisen ankommer til varmeværket, udtages prøver til bestemmelse af vandindholdet. Dette sker ofte ved at udtage skovlfulde i den læssede eller aflæssede stak. Den person, som står for prøveudtagning, er udsat for mikroorganismer i luften. Det indendørs flislager er uden tvivl stedet med mest støv og flest mikroorganismer i luften. Indmadning af flis til fyringsanlægget sker normalt automatisk med kran, og processen kan overvåges udefra. Ophold i flislageret sker derfor kun i forbindelse med reparationer eller løsning af andre problemer. Personer, som færdes i flislagret, må anses som stærkt udsatte for at indånde store mængder partikler, hvis de ikke beskyttes. I de små flisfyringsanlæg sker fødning af fyret ofte manuelt, og flisen flyttes fra mellemlager med traktor eller manuelt. Personer, der udfører dette arbejde jævnligt, har en vis risiko for at blive udsat for sygdomsfremkaldende mængder af støv og mikroorganismer. Opbevaring af flis i tilknytning til beboelsesrum må stærkt frarådes. Hvis flis opbevares i siloer, kan der ske ensilering, så luftens ilt opbruges, eller der kan udvikles nitrøse gasser. For træpiller kan støvproblemer forventes ved aflæsning, flytning, og hvor træpillerne læsses over i anlægget. Modforanstaltninger Hvis flis har været (langtids)lagret under forhold, som fremmer væksten af svampe og bakterier, må man beskytte de personer, der håndterer flisen. Dette gælder både i skoven og ved forbrugeren. Det samme gælder, hvis træpillerne giver støvproblemer. Det første trin er at finde de steder og arbejdssituationer, hvor der kan forventes en risiko. Problemets omfang kan eventuelt afprøves ved en sporefangningstest. Flis, der er kraftigt angrebet af skimmelsvampe, vil ofte afgive en muggen lugt. Dernæst er det vigtigt at skelne mellem langtidspåvirkning af moderate til høje sporemængder og en kortvarig, kraftig påvirkning af store sporemængder. Hvor der kan forventes en konstant tilstedeværelse af støv og skadelige mikroorganismer i luften, bør arbejdsprocesserne være automatiserede, så de kan udføres eller overvåges fra afskærmede rum. Det indendørs lager med kranfødning af fyringsanlægget er nok det vigtigste sted at isolere fra medarbejdere på værket. Dette sker ved overvågning fra lukkede rum med overtryk, eller ved at luften fra flislagret trækkes ind i fyret, så der opstår let undertryk. Afskærmning er ikke praktisk muligt ved udtagning af prøver til bestemmelse af vandindhold eller ved foto: nils rosenvold Arbejderen bærer beskyttelsesudstyr med maske, P3-filter og blæser under rengøring af maskiner, her på Måbjergværket. Side 28 Træ til energiformål

5 aflæsning. I disse tilfælde bør de involverede personer bære personligt åndedrætsværn. Lastbilchauffører, som jævnligt kører med flis, bør informeres om problemet. I relation til flisfyringsværker er det meget vigtigt med information om problemet med støv og mikroorganismer. Allerede ved installering bør emnet være i fokus, så fyret og lagret placeres hensigtsmæssigt i en tilbygning, og manuel håndtering mindskes. Ventilationsanlægget skal udføres således, at sporerne trækkes væk fra de områder, hvor personalet færdes til dagligt. Et kursus i brug af personlige værnemidler vil være gavnligt. Reparationer af kran i det indendørs lager er et eksempel på en opgave, som giver kortvarige ophold i et område med høje støv- og sporekoncentrationer. Involverede personer skal udstyres med personlige åndedrætsværn, der skal være forsynet med et filter i klasse P3 og en blæser. Disse vil typisk være bærbare, dvs. med filter og blæser i et bælte. Personer, der ofte arbejder i forurenede omgivelser, eller som er overfølsomme, bør udstyres med åndedrætsværn med friskluftsforsyning. Disse består af en enhed med en kompressor et fast sted i bygningen og en luftforsyningsslange, der kan tilsluttes forskellige steder. Ved arbejde i siloer med flis skal der bruges friskluftforsynet åndedrætsværn og livline /ref. 47/. Da de personlige værnemidler typisk ikke er behagelige at arbejde i, bør de kun anvendes ved kortvarige eksponeringer. Personlige værnemidler er ikke løsningen på en konstant høj forurening med støv eller sporer, her må der i stedet gribes ind med ændringer i arbejdsforholdene og ventilationen. Træ til energiformål Side 29

Biologisk afbalanceret anvendelse af skovene som energikilde

Biologisk afbalanceret anvendelse af skovene som energikilde Niels Heding, forskningsleder, Forskningscenter for Skov og Landskap Biologisk afbalanceret anvendelse af skovene som energikilde Baggrund I de sidste 20 år er skovbruget igen begyndt at høste træbrændsel

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE CITY M LUFTRENSER FRA CAMFIL Camfil Clean Air Solutions 1 I løbet af få timer (afhængig af størrelsen på rummet) vil en CITY luftrenser

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 28/05/2014 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507 Bilag 3. Anlægsrapport nummer 598, forsøgsnummer 1507, Udbringning af flisaske i dansk skovbrug Økologiske konsekvenser. Thy Statsskovdistrikt, Stenbjerg Klitplantage, Afd. 259c Ingerslev, M., 2001. Anlægsrapport

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktet er ikke klassificeret i overensstemmelse med CLP. Produktet er ikke underlagt et mærkningssystem.

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktet er ikke klassificeret i overensstemmelse med CLP. Produktet er ikke underlagt et mærkningssystem. RS CLP/GHS revision date 01/12/15 8 v1.0 RS -, - Side: 1 Kompileringsdato: 14/10/2015 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn:

Læs mere

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 15/10/2012 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: 5798 Synonymer: OTHER PRODUCT

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Vindues rens. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden.

Sikkerhedsdatablad. Vindues rens. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden. Handelsnavn Leverandør Vindues rens Nymann Kemi A/S Nyhåbsvej 2 8560 Kolind Tlf.: 86 39 18 00 Fax.: 86 39 15 74 2. Fareidentifikationer. Sundhed/miljø

Læs mere

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 33.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 33. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. april 2014 J.nr.: NMK-10-00700 Ref.: SMA/DAMOE AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af oplag af træflis på Assens Havn

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 07/10/2013 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: 65101 Synonymer: MICRA 1.2.

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 UDKAST Forslag til Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, 7 a, stk. 1, 16, 44, stk. 1, og 92, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 01/09/2011 Version: 3 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG 1. Identifikation af produktet og virksomheden HANDELSNAVN: ROST STOP 400ml aerosol vare nr. 35032 Anvendelse: Aerosol rustbeskyttelse Leverandør: METALINAS A/S, Sintrupvej 11 B, 8220 Brabrand, tlf. 8624

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke omfattet Anvendelse: Insekticid Emballage: 8 kg plastiktønde Leverandør: Schering-Plough Animal Health Hvedemarken 12 3520 Farum

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

IDUSCRUB DESINFEKTIONSSERVIET / KS

IDUSCRUB DESINFEKTIONSSERVIET / KS 1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Produkt information Handelsnavn : Anvendelse : Desinfektionsmiddel Leverandør : Brenntag Nordic A/S Borupvang 5 B DK 2750 Ballerup

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Produktnavn: Anvendelse: Leverandør: Bioaske (slamaske) Indgår som råmateriale i produktion af beton

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sodium Carbonate Xi R36 Sodium Carbonate Peroxide Sodium Silicate B Xi R36/37/38

SIKKERHEDSDATABLAD. Sodium Carbonate Xi R36 Sodium Carbonate Peroxide Sodium Silicate B Xi R36/37/38 SuperBest Discount, maskinvask til HVID VASK 2 KG 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Side 1/5 da Produktnavn: SuperBest Discount, maskinvask til HVID VASK 2 KG Varetype:

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 01/12/2014 Version: 5 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

BARDAHL AUTO SHAMPOO

BARDAHL AUTO SHAMPOO Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 61500 PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante identificerede

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes 7102 Side: 1 Kompileringsdato: 21/06/2011 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: GMWF4019/20 1.2. Relevante

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. BEK nr 679 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2013/029887 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation Side: 1 Kompileringsdato: 22/08/2008 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: 5256 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

TANACO Artikler mod skadedyr og ukrudt

TANACO Artikler mod skadedyr og ukrudt 1. Identifikation af stof/kemisk produkt og af selskab/virksomhed Varenavn: FlueStop Reg. Nr.: 179-139 Leverandør: Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg Ø, Tlf.: 75 144800 Fax: 75 143184 Udarbejdet

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING Produktnavn: IPS Polyester Cleaner 100x Side: 1 / 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: IPS Polyester Cleaner 100x Emballage: (liter) 25 og 200 l Leverandør: IPS-Group

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation Side: 1 Kompileringsdato: 07/10/2013 Revision: 25/04/2015 Version: 2 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: 11000

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

Badevandsprofil Hotel Fakkelgården

Badevandsprofil Hotel Fakkelgården Badevandsprofil Hotel Fakkelgården Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

IDUSAN WIPE ENKELTPAKKEDE/KS 1200(24x50)

IDUSAN WIPE ENKELTPAKKEDE/KS 1200(24x50) 1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Produkt information Handelsnavn : IDUSAN WIPE ENKELTPAKKEDE/KS 1200(24X50) Produkt kode : 2182806 Anvendelse : Desinfektionsmiddel

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere