Ny patient i Smertecenter Syd

Transkript

1 Ny patient i Smertecenter Syd

2 At acceptere kroniske smerter er ikke det samme som at give op. Der kan og skal stadig kæmpes for at få et godt liv, og det kan vi hjælpe med." Teamet i Smertecenter Syd 2

3 Indholdsfortegnelse Ny patient i Smertecenter Syd 5 Smerteløget 8 Hvad er det egentlig, du fejler? 13 Kroniske komplekse smerter og medicin 19 Hos lægen og sygeplejersken 24 Hos psykologen 29 Hos socialrådgiveren 33 Holdundervisning for patienter 37 Arrangement for pårørende 43 Praktiske informationer 47 3

4 SPØRGSMÅL OG SVAR Det første besøg i Smertecentret Hvad sker der første gang, jeg møder jer? Din faste kontaktsygeplejerske og en læge tager imod dig. Lægen undersøger dig, og vi taler sammen om din situation, dine ønsker og forventninger til dit behandlingsforløb. Hvor lang tid varer det? Cirka 1,5 time. Kan jeg tage en pårørende eller ven med? Ja, det er du velkommen til. Er der noget, jeg skal huske at tage med? Ja, der er to ting: Hvis du får medicin, så husk at tage din medicinliste med. Hvis du har fået et spørgeskema fra os, så husk at få det udfyldte skema med. 4

5 Ny patient i Smertecenter Syd Når du ankommer som ny patient til Smertecenter Syd, kan du længe have haft smerter. I løbet af den tid er du gået til mange forskellige undersøgelser, behandlinger og tests. Målet var dengang at finde svar på spørgsmålet: Hvad er der galt, og er det muligt at blive rask igen? På mange måder kan det have været en tid, hvor fagfolk overtog styringen. Det ændrer sig hos os. Her ligger ansvaret ikke kun hos eksperterne. Du har allerede mange gange før mødt fagfolk som os: Læger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og fysioterapeuter, men i Smertecentret arbejder vi alle sammen, og vores behandling sker i et tæt samarbejde med dig. Det samarbejde er afgørende for, at du får det bedre. 5

6 Din personlige behandlingsplan Vores patienter kommer med et stort ønske om at blive smertefri. I Smertecentret er vi specialister i at finde frem til præcis den medicinske behandling, der passer til jer hver især. Alligevel kan vi ikke love mirakler. Men ved kroniske smerter er det ikke kun medicin, der kan dæmpe smerterne. Her ligger en meget vigtig chance for at få det bedre. Kroniske smerter kan svinge op men de kan også svinge ned i takt med, hvordan du har det. Det vil sige: Du kan dæmpe dine smerter ved at lære en ny måde at leve med smerterne på. Du kan også opnå, at medicinen virker bedre. 6

7 Det er meget forskelligt, hvordan kroniske smerter griber ind i et menneskes dagligdag, handlinger og tanker. Derfor lægger vi altid en personlig behandlingsplan for hver enkelt patient. Din behandlingsplan vil tage udgangspunkt i netop din situation og dine ønsker. Sammen sætter vi mål for din behandling. Du er ikke alene At gå fra sit liv, som det engang var, til et liv med kroniske smerter den omstillingsproces kan kaste et menneske ud på meget dybt vand, men du er ikke alene. Smertecentret arbejder ud fra den nyeste viden om kroniske smerter, og du finder alle dine behandlere samlet på ét sted. Vi vil følge dig tæt og arbejde på tværs af vores fag om at hjælpe dig. Vi glæder os til at lære dig at kende! 7

8 Smerteløget Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på lang tids smerter, men patienterne i Smertecenter Syd har det til fælles, at de lider under forskellige følgevirkninger af smerterne. Det skal vi forsøge at ændre på. Målet er, at smerterne får en anden meget mindre plads i dit liv. Vi ved af erfaring, at der kan være flere ting at tage fat på. Kroniske smerter får tit følgeskab af: Flere fysiske problemer, fx dårlig søvn og muskelspændinger. Psykiske problemer, fx angst, dårlig hukommelse og depression. Sociale problemer, fx med at kunne forsørge sig selv. 8

9 ISOLATION ÆNDREDE RELATIONER TIL FAMILIE/VENNER PROBLEMER I ARBEJDE/ UDDANNELSE ÆNDRET SELVBILLEDE PÅVIRKET HUMØR/ DEPRESSION/ANGST DÅRLIG SØVN OG MUSKEL- SPÆNDINGER 9SMERTE Som tiden går lægger de fysiske, psykiske og sociale problemer sig omkring den oprindelige kerne af smerter som lag omkring et løg.

10 Kroniske smerter er som et løg: Der er en kerne af smerter, vi ikke kan fjerne. Men vi kan pille de yderste lag af løget, så kun kernen er tilbage." Teamet i Smertecenter Syd Når du allerede har tyve problemer så bliver det enogtyvende problem værre." Patient i Smertecenter Syd 10

11 God smertebehandling mere end medicin Fysiske smerter er ikke låst fast på én bestemt styrke, uanset hvad. Vi ved at jo flere lag, der ligger omkring løget, jo stærkere oplever du smerterne, og jo sværere bliver det for medicinen at virke. Og modsat: Jo færre lag, der ligger om løget, jo bedre kan medicinen lindre. Derfor giver det mening, at vi gør en fælles indsats for at skrælle så mange lag af dit smerteløg som vi overhovedet kan. Og det er derfor, at ikke kun læger og sygeplejersker, men også socialrådgivere, psykologer og fysioterapeut arbejder sammen om at hjælpe dig i Smertecenter Syd. Medicin alene kan ikke altid hjælpe nok. God smertebehandling det er meget mere end medicin. 11

12 Kroniske smerter er ikke akutte smerter, der bare varer længe. I bund og grund er denne smerte anderledes." Teamet i Smertecenter Syd At få et andet indblik i smerten, har gjort det nemmere at tackle min hverdag og forstå, hvordan tingene kan hænge sammen." Patient i Smertecenter Syd 12

13 Hvad er det egentlig, du fejler? Hvad er det egentlig, du fejler? Det spørgsmål skal smertepatienter svare på igen og igen. De møder mange misforståelser og uvidenhed omkring deres sygdom, og de har sjældent svar på rede hånd. Her får du det rigtige svar på spørgsmålet meget kort fortalt. I Smertecenter Syd vil du høre meget mere om, hvad du fejler/hvad smerterne kan skyldes. Smerter er ikke bare smerter Akutte smerter Alle mennesker kender akutte smerter fra sig selv: Man vrider om på sin fod, og smerterne advarer om, at man skal skåne sin ankel. Efter nogen tid falder hævelsen, smerterne går væk, og alt er som før. Simple kroniske smerter En del mennesker kender også til simple kroniske smerter tænk fx på slidgigt. Lægen kan finde fysiske beviser på gigtsygdommen: Leddene er hævede, knoglen måske skadet. Selv om simple kroniske smerter generer, fører de ikke en stribe fysiske, psykiske og sociale problemer med sig. 13

14 Komplekse kroniske smerter Alle patienter i Smertecenter Syd har diagnosen komplekse kroniske smerter. Denne form for smerte er ikke en akut smerte, der bare varer længe. Den er heller ikke som de kroniske simple smerter. I bund og grund er denne smerte anderledes. At smerterne er komplekse det betyder, at de er svære at forklare. Måske kom smerterne oprindeligt efter en skade eller efter en operation, men skaden er for længst helet op. Måske har det ikke været muligt at finde en årsag. Uanset hvad: Trods mange undersøgelser kan lægerne ikke finde fysiske tegn på, at noget er galt. Derfor har omgivelserne lige fra behandlere til familie og venner kun patientens egen beskrivelse af smerterne at støtte sig til. Dette er kernen i mange problemer for smertepatienter. Både de selv og omgivelserne forventer, at smerterne skal opføre sig, som om de var akutte eller simple kroniske smerter. Umiddelbart kan man tænke: Kan det virkelig passe, at det gør så ondt, når det ikke kan bevises? Kan det virkelig passe, at smerterne ikke går over? Hvis du og dine omgivelser forstår, at kroniske komplekse smerter er en selvstændig sygdom og ikke må forveksles med andre smerter så er vi allerede nået langt. 14

15 Komplekse kroniske smerter en forstyrrelse i nervebanerne Alle smerter skal forbi vores rygmarv, for at vi kan mærke dem. I rygmarven sidder et smerteledningssystem nervebaner, der sender smertesignaler fra kroppen og op til hjernen. Dette system virker ikke som det skal hos mennesker med kroniske komplekse smerter. Hos dem har nervebanerne ændret sig, så de er blevet overfølsomme over for smerter. Derfor sender de alt for stærke smertesignaler til hjernen. Den slags ændringer i smertesystemet er ikke noget, man selv kan styre. De opstår efter en periode med akutte smerter, der glider over til at blive kroniske. Ændringerne sker for nogle mennesker og ikke for andre. Hvorfor det forskes der meget i. Vi ved ikke nok om det endnu. Man kunne tro, at når smertesystemet er blevet overfølsomt, så må patienterne også være nogle særligt sarte, skrøbelige mennesker, men det er forkert. Komplekse kroniske smerter kan ramme alle også de mest stærke og robuste mennesker. Ændringerne i smertesystemet kan ikke helbredes, men man kan påvirke det, så smerterne opleves mildere. 15

16 Behandling af komplekse kroniske smerter Det særlige ved komplekse kroniske smerter er, at de ikke reagerer godt nok på kun én slags behandling. Mange patienter forsøger sig med mere medicin, flere operationer, blokader, fysioterapi, psykologhjælp og alternativ behandling. Men det virker ikke nok, eller det virker slet ikke. Dette er kernen i mange smertepatienters skuffelser. Smerteforskningen viser, at en behandling, der på én og samme gang sætter ind fysisk, psykisk og socialt den kan hjælpe. Og det er denne model, vi arbejder efter i Smertecenter Syd. I kapitlet Smerteløget kan du læse mere om, hvorfor medicin alene ikke hjælper nok mod komplekse kroniske smerter. SPØRGSMÅL OG SVAR Om komplekse kroniske smerter Jeg har ikke hørt nogen bruge udtrykket komplekse kroniske smerter før, selv om jeg har haft smerter i mange år. Hvordan kan det være? Behandlere savner ofte viden om denne form for smerter. Smertespecialister verden over arbejder på at forbedre den situation. Er det farligt for mig at have kroniske smerter? Det ligger meget dybt i os, at smerter advarer om en eller anden form for fare. Men sådan er det ikke med komplekse kroniske smerter. Smertesignalerne er falsk alarm, og din krop er ikke i fare. 16

17 SPØRGSMÅL OG SVAR (fortsat) Kan komplekse kroniske smerter gå over af sig selv? Det er meget usandsynligt, når smerterne har varet længe måske i årevis. Så er det mest realistisk at indrette sig på, at de varer længe fremover. Kan komplekse kroniske smerter pludselig blive meget værre af sig selv? Smerterne har deres eget liv der er gode perioder, og der er dårlige perioder, men de går ikke pludseligt amok. Har jeg gjort noget forkert, siden lige præcis jeg fik komplekse kroniske smerter? Nej, det har du ikke. Vi fødes med forskellig smertefølsomhed og anlæg for at udvikle komplekse kroniske smerter. Er det muligt at få komplekse kroniske smerter til at gå væk ved at bide tænderne sammen? Nej. Faktisk kan det være lige modsat: En indædt kamp mod smerterne kan gøre dem værre. Hvis du tør slippe modstanden, kan det lindre. Hver gang mine smerter bliver værre, tænker jeg, at jeg har gjort noget galt. Det gør mig meget nervøs for at foretage mig noget som helst. Hvad skal jeg gøre? Dette emne hvordan man tackler sine smerter uden selvbebrejdelser og angst er en meget vigtig del af vores arbejde. Hvis du en dag har flere smerter, behøver det slet ikke at betyde, at du har gjort noget galt. Kroniske smerter kan svinge helt spontant. Men der er jo også andre smerter end de kroniske. Det ved især de smertepatienter, der har flere diagnoser, som fx knogleskørhed, hjertesygdom eller diabetes. De spørger sig selv: Er det nu mine kroniske smerter, der svinger eller er det en akut smerte, man kan gøre noget ved? Tag emnet op med din kontaktsygeplejerske, hvis du har svært ved at mærke, hvilken form for smerte, der er på spil. 17

18 Vi vil sørge for, at du får den medicin, der passer præcis til dig og din form for smerter." Teamet i Smertecenter Syd Jeg tog smertestillende håndkøbsmedicin i 12 år og endte med at få mavesår af den. Jeg tænkte tit på, hvor usundt det var, men jeg kendte ikke noget alternativ. Det gjorde de på Smertecentret. Patient i Smertecenter Syd 18

19 Komplekse kroniske smerter og medicin Der er stor forskel på, hvad medicin kan gøre for smertepatienter. Mennesker med akutte smerter fx nyopererede kan opnå fuldstændig smertelindring med korttidsvirkende smertemedicin. Der vil ganske vist være bivirkninger ved en så stærk smertedækning, men bivirkningerne er til at holde ud, fordi der kun er brug for medicinen i en periode. Mennesker med komplekse kroniske smerter opnår ikke samme gode lindring. Jo længere tid de tager korttidsvirkende smertemedicin, jo svagere bliver medicinen, og jo stærkere bliver bivirkningerne. Samtidig slingrer effekten op og ned, så der kommer gennembrudssmerter. Efterhånden kan lindringen ikke opveje bivirkningerne. Det går den gale vej. Alligevel er det svært at se anden vej end at fortsætte. Denne situation befinder mange smertepatienter sig i, når de ankommer til Smertecenter Syd. Det skal vi rette op på. 19

20 Medicin der passer til dig Komplekse kroniske smerter begynder ofte som akutte smerter, og overgangen fra den ene til den anden form for smerter er glidende. Det er grunden til, at patienter med komplekse kroniske smerter nogle gange får korttidsvirkende smertemedicin, selv om den ikke længere egner sig til dem. Vi vil sørge for, at du får medicin, der passer præcis til dig og din form for smerter. Det giver os nogle helt nye medicinske muligheder at arbejde med. Selv om medicin til komplekse kroniske smerter ikke kan give fuld smertedækning, kan der være en god gevinst at hente i forhold til før. Målet er at: Lindre dine smerter bedre med færre bivirkninger. Beskytte dig mod gennembrudssmerter. Befri dig for virkningsløs medicin og unødvendige bivirkninger. Du må huske, at medicin ikke er eneste håb for mennesker med komplekse kroniske smerter. Der findes flere måder at dæmpe smerterne på. Vi vil gøre en indsats for, at du opdager dette i løbet af din tid hos os. Eksempler på korttidsvirkende smertemedicin, der ikke egner sig til komplekse kroniske smerter Håndkøbsmedicin som Paracetamol (fx Pinex) og Ibuprofen (fx Ipren). Receptmedicin som korttidsvirkende morfin. 20

21 Misbrug af smertestillende medicin Emnet medicinmisbrug kan være svært at tale om for smertepatienter. På den ene side oplever man måske, at omverdenen ser skævt til ens behov for medicin. På den anden side kredser tankerne måske for meget om medicinen. Det kan være, at man tager mere end aftalt eller forsøger at skaffe sig medicin uden om lægen. Som smertepatient vil man meget nødig beskyldes for at være medicinmisbruger eller risikere at miste sin medicin. Det kan derfor føles bedst at holde sine tanker og oplevelser omkring dette emne for sig selv. Vil du vise os tillid, hvis du er i den situation? Hvis du eller dine nærmeste har et svært forhold til din medicin så kom til os, og vi vil prøve at hjælpe dig. I afsnittet Hvad fejler du egentlig? kan du læse om forskellene på akutte smerter, kroniske simple smerter og komplekse kroniske smerter. For mange smertepatienter kommer det som en stor lettelse, at der er forskel. I afsnittet Hos lægen og sygeplejersken kan du læse om, hvordan vi arbejder sammen om din medicinske behandling i Smertecenter Syd. I afsnittene Hos psykologen og Hos socialrådgiveren kan du læse om hjælp til at leve med smerterne. 21

22 SPØRGSMÅL OG SVAR Om medicin til komplekse kroniske smerter Findes der virkelig ingen medicin, der kan fjerne mine smerter helt? Nej ikke endnu, men der forskes verden over, og vi holder os opdaterede med de nyeste muligheder. Jeg tager smertestillende håndkøbsmedicin sammen med min receptpligtige medicin. Er det o.k.? Mange patienter med komplekse kroniske smerter gør som dig. Men håndkøbsmedicin virker ikke på din slags smerter! Er du bange for, at smerterne bliver værre, hvis ikke du tager medicinen for en sikkerheds skyld? Lad os tale om, hvordan vi kan finde en bedre løsning til dig. En bekendt har tilbudt mig lidt af sin medicin, som skulle være rigtig god. Jeg er fristet. Kan det skade at prøve en enkelt gang? Ja, hold dig fra medicin, du ikke får af en læge, men tag gerne navnet på medicinen med til os så ser vi, om det er noget for dig. Jeg har lyst til at eksperimentere lidt med min medicin på egen hånd. Kan det skade, hvis jeg er forsigtig? Ja, det er noget skidt. Så aner vi ikke, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det kan ske, at jeg ringer til vagtlægen og beder om en morfinsprøjte, så jeg kan få lidt søvn. Er det o.k.? Du har ikke godt af hurtigtvirkende morfin. Meget snart skal der mere til for at få den samme virkning, og så er du værre stillet, end da du begyndte. Lad os tale om, hvordan vi kan finde en bedre løsning til dig. 22

23 SPØRGSMÅL OG SVAR (fortsat) Risikerer jeg, at I tager medicin fra mig, som virker? Nej, det skal du ikke være bange for. Vi hjælper dig med at sikre, at medicinen virker. Ser I helst, at jeg skal holde ud med meget lidt medicin? Slet ikke. Det er vigtigt, at du får den medicin, der hjælper dig til at fungere i hverdagen. Jeg kunne godt tænke mig at se, om jeg kan klare mig uden smertemedicin. Er det realistisk? Ja, det kan godt være realistisk. En del af vores patienter har kunnet vælge smertemedicinen fra, når de forlader Smertecentret. Lad os tale om det. Er det muligt at leve en god hverdag uden daglig medicin? Ja, det er muligt ikke for alle, men for nogle patienter. Om man kan gå den vej, kommer an på den individuelle situation. 23

24 Hos lægen og sygeplejersken Du, din kontaktsygeplejerske og lægen vi tre skal sammen finde frem til den medicinske behandling, som du kan få mest muligt ud af. Der findes flere forskellige medicinske muligheder at tage fat på. Det kræver tålmodighed at udforske dem, for vi kan ikke regne med at nå det bedste resultat med det samme. Ikke to patienter er ens. Vægt, alder, helbred det spiller alt sammen en rolle for, hvordan du reagerer på medicinen. Vi prøver os frem. Tanken om at slippe sin velkendte medicin for at udforske nye muligheder kan virke overvældende. Vi går vejen sammen med dig stille og roligt. Der kan være en god gevinst at hente. 24

25 Du behøver ikke bruge energi på at overbevise os om, at du har ondt. Vi er ikke i tvivl om, at du har det, præcis som du siger." Teamet i Smertecenter Syd Jeg kom ind i lokalet på Smertecentret, og min første tanke var: Nu bliver du slagtet Men pludselig blev jeg opmærksom på, at jeg slappede af, og jeg tænkte: De vil mig jo noget godt. At de troede på mig, betød, at jeg kunne gå ind i forløbet med en åbenhed." Patient i Smertecenter Syd Du kan være tryg ved os undervejs: Vi lytter til dig. Du er ikke besværlig, når du fortæller, hvordan medicinen virker eller ikke virker. Vi respekterer dig. Du får ikke trukket noget ned over hovedet. Vi tror på dig. Du er eksperten på din krop. I afsnittet Smerteløget kan du læse om, hvilken rolle medicin spiller i din samlede behandlingsplan. 25

26 SPØRGSMÅL OG SVAR Hos lægen og sygeplejersken Kan jeg tage en pårørende eller ven med? Ja, hvis du har mulighed for det, er det en god idé. Det kan være en stor hjælp, at I er to om at lytte og snakke. Hvor tit skal vi ses i løbet af min tid på Smertecentret? Det er forskelligt. Nogle gange ses vi en gang om ugen, andre gange med 2-3 ugers mellemrum for at medicinen kan få tid til at virke. Hvor lang tid varer en konsultation hos jer? Cirka en time. Har vi tid til, at jeg fortæller om tanker, jeg gør mig om mit helbred og medicinen? Helt sikkert. Det er en meget vigtig del af vores samarbejde. Hvorfor skal vi ikke lede efter grunden til mine smerter? Din form for smerter kan ikke helbredes. Selv om vi fandt den oprindelige grund, ville vi ikke kunne bruge den viden til at hjælpe dig. Derfor skal vi ikke lede efter grunden. Du har måske allerede været gennem mange anstrengende undersøgelser flere vil ikke gøre dig godt. 26

27 SPØRGSMÅL OG SVAR (fortsat) Hvis jeg kommer i tvivl om noget, inden vi ses igen hvad gør jeg så? Mens du er tilknyttet Smertecentret, vil din kontaktsygeplejerske ringe til dig efter aftale for at høre, hvordan det går. Du må også gerne selv ringe. Læg en besked, hvis hun ikke lige er der. Hvis I ændrer min medicin, og jeg pludselig får det meget værre hvad så? Du skal ikke stå alene efter en omlægning af din medicin. Vi har det princip, at vi kun lægger om i hverdage aldrig op til en weekend. Hvis smerterne skulle blusse op, kan du få fat i os. Er der noget, jeg skal huske at tage med til en konsultation hos jer? Skriv dine spørgsmål ned så husker vi at tale om dem alle sammen. 27

28 Vi hjælper dig med at håndtere de psykiske udfordringer, som smerterne giver i dit liv." Teamet i Smertecenter Syd Man kan godt have lykkelige øjeblikke, selv om smerterne og alt det andet er der." Patient i Smertecenter Syd Bemærk: Ikke alle patienter har behov for en psykolog. Derfor vil psykologsamtaler måske ikke være en del af dit forløb. 28

29 Hos psykologen Patienter med komplekse kroniske smerter fortæller ofte, at de bor i en form for ingenmandsland. De kan ikke komme tilbage til deres gamle liv. Men udsigten til en fremtid med smerter skræmmer dem. De føler, at deres livserfaring og evne til at rejse sig alt det, der før i tiden hjalp dem gennem svære tider ikke slår til nu. Et godt liv med smerter Hvis du har behov for samtaler med en psykolog, er der ingen fast plan for, hvad vi kommer til at arbejde med. Men følgevirkningerne af kroniske smerter er typisk stress, angst, depression, lavt selvværd og isolationsfølelse under ét kan vi kalde følgevirkningerne for lidelse. Sammen skal vi arbejde på, at du lider mindre, genfinder din handlekraft og får troen på, at du kan få et godt liv med smerter. Mindre lidelse kan give færre smerter: En dårlig smertedag eller en ubehagelig oplevelse bliver alt for hård, hvis kræfterne går med lige akkurat at holde sammen på sig selv. Følsomheden over for modgang stiger, og så mærker man sine smerter stærkere. 29

30 Modsat ved vi, at mindre lidelse kan dæmpe smertefølsomheden og din oplevelse af smerterne. Mindre lidelse kan give bedre hukommelse: Fysiske smerter belaster hjernens evne til at huske og koncentrere sig. Nøjagtig det samme gør stress, negative tanker og følelser. Derfor er mange smertepatienter dobbelt ramt af besvær med at huske, overskue opgaver og løse et problem. Mindre lidelse giver fred i hovedet til at fungere bedre. Mindre lidelse giver større mod på livet: Hvis man hele tiden er i alarmberedskab, forvrænger det ens verdensbillede til det værre. Man er for udkørt til at se klart. Mindre lidelse kan ændre din opfattelse af dig selv og dine fremtidsudsigter. Den ændring kan give dig bedre mulighed for fx at: Mærke lykkelige øjeblikke, selv om der er smerter. Få overskud til at være sammen med andre. Finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Få øje på, hvilke værdier der skal være vigtige for dig fremover. Finde en vej, du kan få mod på at gå fremover. I afsnittet Smerteløget kan du læse mere om de psykiske følgevirkninger af smerter og om, hvorfor hjælp fra psykologen kan lindre fysiske smerter. I afsnittet Holdundervisning for patienter kan du læse mere om at skaffe sig et pusterum, selv om du ikke har styr på din situation. 30

31 SPØRGSMÅL OG SVAR Hos psykologen Kan jeg tage en pårørende eller ven med? Som hovedregel: Nej. Vi skal kunne være helt opmærksomme på hinanden. Men selvfølgelig kan der være situationer, hvor det er en god idé, og så aftaler vi det på forhånd. Hvor tit skal vi ses vi i løbet af min tid på Smertecentret? Det er individuelt og afhænger af, hvad du har brug for. Hvor lang tid varer en konsultation hos psykologen? Cirka en time. Hvis jeg bliver meget ked af det, mens vi er sammen hvad gør du så? At blive ked af det er en del af det at komme videre. Jeg er hos dig imens. 31

32 Vi yder hjælp til selvhjælp, så du igen får handlekraft i dit arbejds- og familieliv." Teamet i Smertecenter Syd Jeg har svært ved at overkomme det hele, og så føler jeg mig presset. Patient i Smertecenter Syd Bemærk: Ikke alle patienter har behov for en socialrådgiver. Derfor vil samtaler med socialrådgiveren måske ikke være en del af dit forløb. 32

33 Hos socialrådgiveren Hvis du har behov for samtaler med en socialrådgiver, er der ingen fast plan for, hvad vi kommer til at arbejde med. Det afhænger helt af din nuværende situation og de ændringer, du gerne vil opnå. Hvis du er i arbejde Nogle af vores patienter er i arbejde, og for dem kan der ligge en stor udfordring i at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Hvis det gælder for dig, kan vi fx arbejde med, hvordan du kan prioritere dine kræfter bedst. 33

34 SPØRGSMÅL OG SVAR Hos socialrådgiveren Kan jeg tage en pårørende eller ven med? Som hovedregel nej. Vi skal kunne være helt opmærksomme på hinanden, men selvfølgelig kan der være situationer, hvor det er en god idé, og så aftaler vi det bare på forhånd. Hvor tit skal vi ses vi i løbet af min tid på Smertecentret? Det er individuelt og afhænger af, hvad du har brug for. Hvor lang tid varer en konsultation hos socialrådgiveren? Cirka en time. Jeg er ved at løbe helt sur i det. Kan du tale med kommunen for mig? Nej, jeg har ikke mulighed for at være din advokat i forhold til kommunen. Lad os finde ud af, hvor du står, og hvad dit næste skridt kan være. Jeg gruer meget for fremtiden. Hvad sker der, hvis jeg bare giver op? Lad os finde ud af, om du kan påvirke din situation til det bedre. Det skulle nok være muligt. 34

35 Hvis du er uafklaret omkring dit fremtidige arbejdsliv Nogle af vores patienter er usikre på, hvordan de kan forsørge sig selv fremover og er i dialog med kommunen omkring fx sygedagpenge og arbejdsprøvninger. Arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen fletter sig ind i hinanden og ændrer sig tit. Derfor kan man nemt miste sit overblik undervejs. Vi kan hjælpe dig med at overskue og forstå de regler, der gælder for dig. Sammen kan vi arbejde på, at du bedre kan se dine muligheder og handle på dem. I afsnittet Smerteløget kan du læse mere om, hvorfor hjælp fra socialrådgiveren kan lindre fysiske smerter. I afsnittet Holdundervisning for patienter kan du læse mere om at skaffe sig et pusterum, selv om du ikke har overblik over din situation. 35

36 På holdene arbejder vi med at lette de byrder, der opstår i kølvandet på lang tids smerter. Holdkammerater giver hinanden energi." Teamet i Smertecenter Syd Det er utroligt, at mennesker med så forskellige baggrunde kan komme til at holde så meget af hinanden." Patient i Smertecenter Syd 36

37 Holdundervisning for patienter Et forløb på Smertecentret er skræddersyet til hver enkelt patient. Derfor deltager alle ikke i holdundervisningen. Nogle vælger holdene fra. Andre gange vurderer vi, at patienten lige nu er for sårbar. Hvis du deltager: Forestil dig holdundervisningen som et grundkursus i at tackle smerter i hverdagen. Der er ikke én bestemt ting, der kan gøre dit liv lettere. Der er mange forskellige. Her kan du læse om nogle af de emner, vi arbejder med på hold der er mange flere. Hvis du ikke deltager: Du skal vide, at de emner vi arbejder med på hold dem kan vi også arbejde med i dit individuelle forløb. 37

38 Et pusterum Som smertepatient er det naturligt at ville beskytte sig selv. Man kan kæmpe mod sine smerter mere og mere indædt. Eller man kan blive helt stille og passiv. Kamp eller flugt begge dele tærer på kræfterne. Afspænding og mindfulness en form for meditation gør det muligt at falde til ro i en kaotisk situation. Ikke hele tiden. Men nok til, at du når at sunde dig. Dette pusterum kan du give dig selv, selv om du ikke kan overskue fremtiden. Vi vil lære dig hvordan. Før smerterne kunne jeg klare meget mere. Men nu er det anderledes. Hvis ikke jeg kan finde ud af fjernbetjeningen til fjernsynet, tænker jeg, at jeg heller ikke duer til at lave mad og om lidt skrider økonomien nok også. Mine hænder bliver klamme, og det suger i maven " Patient i Smertecenter Syd 38

39 Bange tanker er ikke sandheden Her på siden kan du læse et lille citat af en patient, der ikke kunne finde ud af sin tv-fjernbetjening. Det udløste en kæderække af tanker om fremtiden, hvor hun mærkede det suge i sin mave af skræk. Hun troede, hendes tanker var sandheden. Hendes krop troede det. Smertepatienter angriber ofte sig selv med tanker om, hvor håbløse de er, og hvor galt det vil gå dem. Men bange tanker er ikke sandheden om dig og din fremtid. De er bare tanker. Vi vil lære dig ikke at tro på dem, og vi vil lære dig at være venlig og tålmodig ved dig selv. Ud af ensomhed Mange smertepatienter føler, at de må forsvare sig mod omverdenens mistro. De trækker sig ind i sig selv og lider i ensomhed. Den udvikling skal vi forsøge at standse. Det kan blive et afgørende vendepunkt for at få det bedre. Målet er at styrke dig i forhold til omverdenens uvidenhed om komplekse kroniske smerter. Sammen forbereder vi bl.a. paratsvar på spørgsmål, som det gør ondt at møde. Tidligere holddeltagere fandt fx gode svar på disse spørgsmål: Du ser ellers ikke spor syg ud? Hvorfor kunne du for nylig gøre rent/have gæster/ hjælpe til, når du ikke kan i dag? Har du prøvet en bestemt behandling/medicin? Den gør mirakler! 39

40 SPØRGSMÅL OG SVAR Om holdundervisning for patienter Hvor lang tid varer undervisningen? Ca. 2,5 time med flere pauser. Undervisningen kan ligge både formiddag og eftermiddag. Hvor tit mødes vi? 8 14 gange afhængig af, hvilket hold du er på. Hvem underviser os? I reglen underviser to behandlere fra Smertecentret sammen. Hvor mange mennesker er der på et hold? personer. Jeg har i lang tid holdt mig for mig selv og kan ikke overskue at møde så mange fremmede mennesker. Hvad synes I, jeg skal gøre? Behandlerne vil støtte jer alle, så I føler jer trygge. Vær ikke nervøs for at blive presset til at tale om ting, du ikke har lyst til. Du er velkommen til bare at sidde stille og lytte. Jeg har ikke lyst til at møde andre smertepatienter. Kommer jeg ikke bare til at føle mig mere syg? Vi behandlere ser igen og igen, at holddeltagere finder sammen som mennesker med en særlig forståelse for hinanden. Mange åbner sig for første gang i lang tid. Vil du give det en chance? 40

41 SPØRGSMÅL OG SVAR (fortsat) Hvad hvis jeg kommer til at græde eller får lyst til at gå midt i undervisningen? At blive ked af det er en del af det at komme videre. Vi har tid og plads til, at du er, som du er. Jeg prøver at lukke af for min krop, så godt jeg kan. Jeg tror ikke, at afspænding vil være særlig rart for mig? Du har mulighed for at blive bedre venner med din krop. Både afspænding og mindfulness er metoder, der kan give din krop velvære og hvile. Vi går stille og roligt frem. Smerterne er hårde ved mig men også ved min familie. Kan I hjælpe dem? Et forløb i Smertecenter Syd er rettet mod patienter. Men vi er meget opmærksomme på, at de pårørende har deres at slås med. På nogle hold er man velkommen til at tage et familiemedlem med til en enkelt undervisningsgang. Det får I mere at vide om. Desuden inviterer vi pårørende til deres eget arrangement. Det kan I læse mere om i afsnittet Arrangement for pårørende. 41

42 Vi vil forklare, hvordan vi arbejder her på Smertecentret, og hvordan vi har tænkt os at hjælpe dit familiemedlem." Teamet i Smertecenter Syd Der er ting, jeg ikke kan forklare min mand om smerterne. Hvordan kunne det dog gå så galt?" Patient i Smertecenter Syd 42

43 Arrangement for pårørende Komplekse kroniske smerter kan ikke måles og vejes. De kan ikke ses. Og de svinger op og ned, uden at det er til at sige hvorfor. Ofte er patientens familie ét stort spørgsmålstegn. Vi vil gerne invitere dig til et pårørendearrangement, hvor du kan få svar på spørgsmål som: Passer det virkelig, at det gør så ondt? Bliver mit familiemedlem aldrig rask igen? Mit familiemedlem er blevet en helt anden: Stresset, humørsyg og glemsom. Skal det være sådan altid? Hvad kan jeg gøre? Vi vil forklare, hvordan vi arbejder her på Smertecentret, og hvordan vi har tænkt os at hjælpe dit familiemedlem. Du er en meget vigtig person undervejs. Din støtte kan gøre en stor forskel for, hvor godt et samarbejde vi får, og hvor stort et fremskridt, vi kan opnå. Samtidig letter din byrde forhåbentlig også. Ofte er det små ting, der kan gøre en stor forskel for, at I får det bedre derhjemme. Det skal vi tale mere om. Vi glæder os til at se dig! 43

44 SPØRGSMÅL OG SVAR Pårørende til smertepatienter spørger Hvor lang tid varer arrangementet? Det tager ca. to timer som regel mellem kl. 13:15 15:15. Får jeg en invitation fra jer? Dit familiemedlem har fået et indkaldelsesbrev fra os. I det brev finder I en liste af datoer til pårørendearrangementer. Så ringer du bare til sekretæren og melder dig til. Det slider på vores forhold, at min partner har ondt hele tiden. Er der flere skilsmisser blandt smertepatienter end resten af befolkningen? Nej, det er der ikke, men mange parforhold er hårdt spændt for. Mit syge familiemedlem taler af og til om at gøre en ende på det hele. Det gør mig meget urolig. Er der flere selvmord blandt smertepatienter end resten af befolkningen? Nogle smertepatienter bliver deprimerede, og derfor er der flere selvmordsforsøg blandt dem end blandt raske mennesker. Selvmordstanker og selvmordsplaner er et emne, vi tager op med vores patienter. Hvis dit familiemedlem lægger konkrete planer om selvmord, skal I henvende jer på en psykiatrisk skadestue. 44

45 SPØRGSMÅL OG SVAR (fortsat) Jeg er efterhånden blevet sygehjælperen i vores forhold. Det gør mig ked af det, men jeg synes ikke, jeg kan være andet bekendt? Prøv om du kan slippe tøjlerne lidt, mens dit familiemedlem går i sit forløb hos os på Smertecentret. Måske viser det sig, at han/hun kan mere, end du tror? Hvis jeg bliver meget urolig for mit syge familiemedlem, må jeg så ringe til Smertecentret? Ja, hvis I to har aftalt, at det er o.k., og hvis dit familiemedlem er i forløb hos os. Jeg synes, at jeg har mange spørgsmål, jeg ikke ved, hvor jeg skal gå hen med. Hvad kan jeg gøre? I hæftet her kan du læse om de smerter, dit familiemedlem har. Selv om vi hele vejen igennem taler til dit familiemedlem, så håber vi, hæftet også taler til dig. Og vi håber, det kan give dig en håndsrækning i en tid, der kræver meget af dig. 45

46 SPØRGSMÅL OG SVAR Praktiske informationer Hvor længe varer et forløb i Smertecentret? Det varer i reglen 4 6 måneder. Har I et nødnummer? Nej. Hovednummeret er åbent mellem kl. 08:30 og 15:00 alle hverdage. Hvad sker der, når mit forløb er slut? Så tager din praktiserende læge over. Vi informerer din egen læge om dit forløb hos os, og om hvilken medicin, du får nu. Kan jeg spørge Smertecentret om hjælp, efter mit forløb er slut? Nej, det er din egen læge, der har taget over. Kan jeg som tidligere patient få et nyt forløb? Ja, din egen læge har mulighed for at genhenvise. Dette hæfte er udarbejdet sammen med patienter og personale på Smertecenter Syd. Smertecenter Syd Tekst: Sundhedsjournalist Mette Thorsen Omslag og grafisk design: Annemarie Ingversen, Clarity B2B 46

47 Praktiske informationer Smertecenter Syd Heden 9 Indgang Odense C Tlf.: Alle hverdage kl. 08:30-15:00 ouh.v.smertecentret@rsyd.dk Det hjælper sekretærerne dig med Sekretærerne er de første af Smertecentrets personale, du møder. En af vores sekretærer vil altid: Tage imod dig, når du besøger Smertecentret. Hjælpe dig videre, når du ringer. Gerne svare på praktiske spørgsmål. Kontakt sekretæren i receptionen, når du skal bestille en ny tid eller medicin. 47

48 Heden 201 Solfaldsvej J. B. Winsløws Vej J. B. Winsløws Vej Kløvervænget Kløvervænget SDR. BOULEVARD RING ll KLØVERMOSEVEJ Heden 9 Indgang Odense C Tlf.: Alle hverdage kl. 08:30-15:00 ouh.v.smertecentret@rsyd.dk