Samarbejdsdrevet social innovation i et kritisk psykologisk og dialogteoretisk perspektiv

Transkript

1 Samarbejdsdrevet social innovation i et kritisk psykologisk og dialogteoretisk perspektiv - om at tilrettelægge og udføre en innovationsproces der kan skabe gode betingelser for flygtningefamilier i Danmark Ninni Azalie Jensen og Sandra Narud Integreret speciale i psykologi og kommunikation Vejleder: Charlotte Højholt og Louise Phillips Juni 2014

2 Forfattererklæring Ninni Azalie Jensen. Studienr : Kapitel 3, Kapitel 4 s , Kapitel 5 s , Kapitel 7 s , Kapitel 8 s Sandra Narud. Studienr : Kapitel 2, Kapitel 4 s , Kapitel 5 s , Kapitel 7 s , Kapitel 8 s Fælles: Abstract, Kapitel 1, Kapitel 6, Kapitel 9, Kapitel 10, Formidlingsprodukt Antal anslag: = 123,8 sider. Max sideantal = 125 sider (100 sider + 25%) 1. 1 Kommunikation har krav om færrest antal sider - max 90 sider for to personer. Vi har fået dispensation fra Pernille Almlund (Studieleder ved Kommunikation) til at forlænge med 10 sider, således at max sideantal er 100 sider, + 25% for integreret speciale.

3 Abstract This thesis combines critical psychology, dialogic communication theory and innovation theory in orchestrating and carrying out a process of collaborative social innovation with the objective to create good conditions so that refugees living in Denmark can obtain a good life. The target of the innovation process is a citizen group of Burmese refugees living in the municipality of Odsherred. In this thesis we adopt a collaborative research approach, which entails treating the social agents in the field of research as co-producers in a joint process of knowledge production. In continuation hereof we have invited Burmese refugees, employees at the municipality, professionals and volunteers working with refugees to participate in a collaborative process of co-producing knowledge. In our analysis we focus on to what extent our orchestrating of the innovation process supports our objective to produce good conditions for refugees living in Denmark. On the basis of Martin Buber and Mikhail Bakhtin s theories of dialogue and the writing of Laura Black and Louise Phillips, we analyse how and to what extent processes of co-production in the form of dialogical meetings and/or in the form of meetings between different and contrasting perspectives take place. Furthermore, on the basis of critical psychology and theories of Klaus Holzkamp, Ole Dreier and Charlotte Højholt we analyse the conditions, consisting of both possibilities and constraints, that take place in the social practice of the innovation process and how it becomes significant for the way the participants act and participate in the process. Moreover, we focus on possible ways that both refugees and individuals working with refugees can expand their spaces of action within the current social structures, and likewise, how they can change social practices so that they create good conditions for refugees in Denmark. We make use of Christian Bason s description of an innovation process as a frame for orchestrating the innovation process. Throughout the thesis, we adopt a critical reflexive approach on the possibilities, tensions and dilemmas that emerge.

4 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 3 KAPITEL 1 INDLEDNING... 5 Integrationsproblematikker og behovet for social innovation... 5 Innovation som samskabelse og den dialogiske vending... 6 Kritisk psykologi og innovationsteori... 9 Dialogisk kommunikationsteori og innovationsteori Burmesiske flygtningefamilier i Danmark PROBLEMFORMULERING Underspørgsmål OPERATIONALISERING AF PROBLEMFORMULERING Specialets psykologifaglige og kommunikationsfaglige fokus Præcisering af vores forskningstilgang Læsevejledning KAPITEL 2 SPECIALETS VIDENSKABSTEORETISKE GRUNDLAG KRITISK PSYKOLOGI Praksisforskning og medforskning DIALOGISK KOMMUNIKATIONSTEORI SOCIALKONSTRUKTIONISME OG FÆNOMENOLOGI SAMARBEJDSDREVET INNOVATIONSTEORI FÆLLES ANTAGELSER KOMBINATION AF KRITISK PSYKOLOGISKE OG DIALOGTEORETISKE PERSPEKTIVER KAPITEL 3 METODE SPECIALETS GENSTANDSFELT EMPIRISK MATERIALE KOLLABORATIV FORSKNING Medforskning på forskellige niveauer En dissensus tilgang Dialogisk fremstilling af forskningsresultater ETISKE OVERVEJELSER FORSKNING AF EGEN PRAKSIS KAPITEL 4 DEN INTEGREREDE TEORETISKE RAMME KRITISK PSYKOLOGI Deltagelse og handling Handlekontekster Livsførelse Udvidelse af handlemuligheder Betingelse-, betydnings- og begrundelsesanalyse DIALOGISK KOMMUNIKATIONSTEORI Dialog en særlig kvalitet ved kommunikation Dialogisk momenter Forskel som forandringskraft SAMARBEJDSDREVET SOCIAL INNOVATIONSTEORI Borgerinddragelse Samarbejde i innovationsprocesser Rammer for innovationsskabelse Faser i en innovationsprocessen DEN SAMLEDE TEORETISKE RAMME KAPITEL 5 DEN TVÆRFAGLIGE INNOVATIONSPROCES KNOWING Interviewovervejelser... 46

5 Brug af tolk Før- og efter-samtale med tolk Møder med relevante nøglepersoner ANALYSING SYNTHESISING Photovoice Design af workshoppen Rollen som facilitator og forsker CREATING At skabe medejeskab Udformningen af inspirationskataloget Fremstilling af burmesernes fortællinger i inspirationskataloget KAPITEL 6 ANALYSESTRATEGI KAPITEL 7 PRODUKTIVE DIALOGISKE SAMSKABELSESPROCESSER DIALOGISKE MØDER OG MOMENTER Photovoicefortællingerne Opsummering De spontane fortællinger Opsummering FORSKEL SOM FORANDRINGSKRAFT Betingelser for deltagelse Opsummering Mødet mellem forskellige stemmer Afrunding KAPITEL 8 UDVIDELSE AF DELTAGERNES HANDLEMULIGHEDER EKSISTERENDE MULIGHEDER I PRAKSIS Den danske sproggruppediskussion De burmesisktalende deltagere UDFORDRENDE BETINGELSER I PRAKSIS FORANDRING AF DEN SOCIALE PRAKSIS KAPITEL 9 KONKLUSION ET TVÆRFAGLIGT INNOVATIONSDESIGN PRODUKTIVE SAMSKABELSESPROCESSER OG BETINGELSER FOR DELTAGELSE GODE BETINGELSER FOR FLYGTNINGEFAMILIER I DANMARK VALIDITET I ET KOLLABORATIVT FORSKNINGSPROJEKT KAPITEL 10 PERSPEKTIVERING AT SÆTTE EMPIRISK MATERIALE I SPIL OBJEKTIFICERING FORSKELLE MELLEM EN KRITISK PSYKOLOGISK OG DIALOGTEORETISK ANALYSE LITTERATURLISTE OVERSIGT BILAG

6 Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 Indledning Thida: Her er min frivillige kontaktperson. Hun hjælper mig. Nogen gange kalder jeg hende mormor. ( ) Når jeg har brug for det, så ringer jeg til hende. Hun er altid klar til at hjælpe mig det meste af tiden. Så derfor, hun betyder også meget for mig. (Bilag C3: ) Ovenstående citat er en udtalelse fra Thida, en kvinde fra Burma der kom til Danmark som flygtning i Citatet er et udpluk fra en idégenereringsworkshop, hvor Thida gennem en tolk fortæller om et billede, hun har taget, som beskriver noget, hun er glad for ved sit liv i Danmark 2. Billedet viser hende og hendes frivillige kontaktperson, og hun fortæller om, hvad hendes kontaktperson betyder for hende, og hvad kontaktpersonen hjælper hende med. Det var os som specialestuderende, der havde designet og efterfølgende faciliterede workshoppen som led i en samarbejdsdrevet social innovationsproces. I workshoppen deltog fire burmesere og otte relevante aktører i form af både frivillige, fagprofessionelle og kommunalt ansatte, der alle på forskellige måder har tilknytning til den burmesiske borgergruppe. Formålet med workshoppen var at udvikle ny viden om og ideer til, hvordan man kan skabe gode betingelser for flygtningefamilier i Danmark. Dette speciale handler overordnet om, hvordan man kan kombinere kritisk psykologi, dialogisk kommunikationsteori og innovationsteori i en samarbejdsdrevet social innovationsproces med det formål at skabe gode betingelser for, at flygtningefamilier kan få et godt liv i Danmark. Vi tager udgangspunkt i en kritisk psykologisk forståelse af, at man, for at hjælpe mennesker, bliver nødt til at tage udgangspunkt i menneskers hverdagsliv. Samtidig arbejder vi ud fra en antagelse om, at dialogisk kommunikationsteori kan anvendes til at fremme produktive kommunikationspraksisser i form af fælles samskabelsesprocesser. I den resterende del af dette kapitel skitserer vi først, hvorfor vi mener, det er relevant at have fokus på, hvordan man kan hjælpe flygtningefamilier i Danmark. Dernæst beskriver vi, hvad vi forstår ved samarbejdsdrevet social innovation, hvorefter vi går mere i dybden med specialets tværfaglige fundament. Afslutningsvis præsenterer vi specialets empiriske fokus. Integrationsproblematikker og behovet for social innovation Vi lever i dag i et samfund, der i stigende grad er kendetegnet af kompleksitet, ikke mindst inden for det sociale område. Hovedparten af de sociale problemstillinger vores samfund står over for at skulle takle i dag og i fremtiden kan karakteriseres som ondartede problemer (wicked problems). Det vil sige, problemer der er komplekse, svære at definere og hvor der ikke findes entydige løsninger (Bason 2010: 10). Som eksempel på sociale komplekse problemstillinger kan nævnes stigende ulighed med 2 Thida har taget billedet i forbindelse med en photovoiceproces. Photovoice er en etnografisk metode, der handler om at give minoritetsgrupper en tydeligere stemme i det offentlige rum. Se kapitel 5 side 53 for uddybning af metoden. 5

7 Kapitel 1 Indledning hensyn til sundhed og uddannelse, unge der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, langvarig arbejdsløshed, manglende integration etc. (Sørensen & Torfing 2011: 26). Ondartede problemer er kendetegnet ved ikke at kunne håndteres af standardløsninger. Der er stor usikkerhed om, hvordan de bedst løses. Derudover er der behov for mange specialiserede vidensformer, og der er stor risiko for konflikt på baggrund af de forskellige interesser, der er i spil. Flere forskere og praktikere argumenterer nu for, at der er behov for social innovation, hvis vi som samfund skal kunne håndtere de sociale komplekse problemstillinger, vi står over for. Det pointerer blandt andet Eva Sørensen og Jacob Torfing, to politologer fra Roskilde Universitet: Fælles for alle disse problemer er, at de efterspørger innovative vidensbaserede løsninger, der tager højde for problemernes kompleksitet og kombinerer nye og gamle virkemidler på en ny og anderledes måde. (Sørensen & Torfing 2011: 25) Vi tilslutter os dette perspektiv. Desuden argumenterer vi for, at problemstillinger der er forbundet med modtagelse og integration af flygtninge i de danske kommuner kan karakteriseres som en kompleks social problemstilling og dermed et ondartet problem. Dét at komme til Danmark som flygtning og skabe et hverdagsliv er forbundet med væsentlige udfordringer, både for samfundet og for den enkelte flygtning. For flygtningenes vedkommende handler det blandt andet om social isolation, ensomhed, sprogbarrierer og at få økonomien til at hænge sammen. For kommunerne er der ligeledes tale om økonomiske udfordringer. For at tage hensyn til de kommunale budgetter ønsker mange kommuner ikke at tage imod flere flygtninge, end de er forpligtet til. Mange socialrådgivere oplever desuden, at det er en udfordring at skaffe egnede permanente boliger til flygtningene. Derudover oplever de, at systemets entydige fokus på at få flygtninge i job eller uddannelse vanskeliggør en helhedsorienteret indsats i praksis, hvor det er nødvendigt også at have fokus på at tage hånd om flygtninges sociale og sundhedsmæssige problemstillinger (Dansk Flygtningehjælp 2013 [online]). Udfordringen med at skabe gode betingelser for flygtningefamilier i Danmark kan således karakteriseres som en kompleks social problemstilling, hvor der ikke eksisterer entydige forståelser og løsninger, og som derfor kalder på social innovation. Vi afgrænser os fra at gå i dybden med en diskussion af de samfundsmæssige og menneskelige problemstillinger forbundet med integration. Vores hovedinteresse i specialet handler i stedet om, hvordan man kan udvikle et samarbejdsdrevet socialt innovationsdesign, der kan støtte op om vores ambition om at skabe gode betingelser for flygtningefamilier i Danmark. I specialet går vi i dybden med et centralt fokusområde inden for social innovation, nemlig samarbejdsdreven innovation, også kaldet brugerdreven eller borgerdreven innovation. Innovation som samskabelse og den dialogiske vending Ifølge den danske innovationsforsker Lotte Darsø er social innovation en særlig form for innovation, hvor man tager udgangspunkt i menneskers behov, og hvor målet er at udvikle ideer til nye initiativer og sociale tiltag på et specifikt område ved at inddrage 6

8 Kapitel 1 Indledning borgerne i innovationsprocessen (Darsø 2012 [online]). Ifølge Darsø er vi gået fra innovation som produktudvikling til innovation som samskabelse (Darsø 2012 [online]). Christian Bason, som er en central frontfigur inden for innovation i Danmark, har også fokus på samskabelse (co-creation) i forbindelse med innovation i den offentlige sektor. Han argumenterer for, at det er nødvendigt at inddrage borgerne, når man ønsker at skabe innovation inden for den offentlige sektor (Bason 2010: 165). Inddragelse af borgerne i offentlig innovation handler om at finde bedre løsninger på specifikke problemstillinger på baggrund af større indsigt i borgernes hverdagsliv. Det er, ifølge Bason, ved oprigtigt at se og forstå mennesker, at nye og innovative ideer kan opstå (Bason 2010: 155). Ifølge Bason indebærer samskabelse et nyt syn på borgerne: ( ) [C]o creation is about orchestrating a design process with citizens, businesses and other internal and external stakeholders. This entails reconceptualising citizens not as subjects, but as equal partners in design and delivery, and recognising people as assets. (Bason 2010: 173) Sørensen og Torfing argumenterer ligeledes for inddragelse af borgere og andre relevante aktører som væsentligt for offentlig innovation. De arbejder ud fra en relationel innovationsforståelse, hvor innovation ses som noget, der bedst skabes i mødet mellem mennesker: Mødet mellem aktører med forskellige erfaringer, ideer og kompetencer, giver grobund for en forstyrrelse af vanetænkning og udvikling af nye kreative ideer og praksisser. (Sørensen & Torfing 2011: 21). Både Darsø, Bason samt Sørensen og Torfing kan ses som en del af en overordnet tendens, nemlig den såkaldte dialogiske vending (Phillips 2011a: 1). Dialogteoretikeren Louise Phillips argumenterer for, at dialog i dag er blevet et buzzword, hvis positive værdi ofte ses som selvindlysende. Dialog indebærer en forståelse af, at man kan fremme menneskelig sameksistens og bygge bro på tværs af forskelle (for eksempel etniske, geografiske eller politiske) ved at se forskelle som en produktiv og dynamisk forandringskraft frem for en forhindring for sameksistens (Phillips 2011a: 1). Denne normative forståelse af dialogens potentiale kommer i dag til syne inden for mange forskellige felter eksempelvis planlagt kommunikation, sundhedsområdet, udvikling af lokalsamfundet, kulturstudier og organisationsudvikling (Phillips 2011b: 153). Derudover er dialog som et positivt buzzword blevet helt almindeligt i daglig tale. Ifølge Phillips kan man derved tale om en egentlig dialogisk vending (Phillips 2011a: 1f). De ovennævnte teoretikere kan ses som fortalere for og udøver af den dialogiske vending, idet de netop argumenterer for nødvendigheden af at inddrage borgere og andre relevante aktører i samarbejdsdrevne innovationsprocesser, hvor samskabelse i mødet mellem forskellige vidensformer og erfaringer udgør et bærende element. Bason skriver eksempelvis: 7

9 Kapitel 1 Indledning Divergence is increased by opening up the innovation process to new types of knowledge ( ) Bringing such knowledge into play amongst policymakers, their colleagues citizens and businesses (for instance in collaborative workshops), triggers dialogues that can enable new common interpretations of problems, challenges and opportunities. (Bason 2010: 9) Samtidig fremhæver de ovennævnte teoretikere, at alle involverede aktører i en innovationsproces, inklusiv borgerne, har relevant viden og erfaring at bidrage med. Det er altså ikke længere de offentlige ansatte, eksperter, forskere med flere, der har monopol på viden (Darsø 2012 [online], Bason 2010: 151ff, Sørensen & Torfing: ff, 435) Dette er ligeledes en central pointe inden for den dialogiske vending: Relations between the participants are described in term of mutuality or reciprocity. All participants engage in processes of mutual or reciprocal learning based on dialogue across the different knowledge-forms articulated by the different actors. (Phillips 2011a: 3) Den dialogiske vending indebærer således ifølge Phillips en demokratisering af ekspertise, idet autoriserede vidensformer afgiver deres monopol på viden (Phillips 2011a: 3). Vi tilslutter os de idealer og forestillinger, der ligger inden for den dialogiske vending og forstår Bason, Darsø samt Sørensen og Torfing som fortalere for og udøver af denne vending. Samtidig fastholder vi et kritisk refleksivt blik, hvor vi ikke blot ser dialog som et selvindlysende gode men i stedet går i dybden med, hvordan og i hvor høj grad de dialogiske idealer kommer til udtryk i praksis. I specialet tager vi udgangspunkt i Sørensens og Torfings relationelle forståelse af innovation. Vi er interesseret i, hvordan man kan arbejde med udvikling af social innovation ved at fokusere på samarbejdet mellem forskellige relevante aktører, herunder hvordan man kan inddrage de pågældende borgeres hverdagsliv, erfaringer og oplevelser i innovationsprocessen, samt hvordan man kan fremme produktive kommunikationspraksisser i form af dialogiske samskabelsesprocesser. Viden om flygtningefamiliers hverdagsliv i Danmark og udvikling af ideer til nye tiltag og aktiviteter, som rent faktisk har værdi for de pågældende flygtninge, kræver, at de bliver centrale aktører i innovationsprocessen, og at andre relevante aktører inddrages. Men hvordan kan man skabe viden om, hvordan flygtningefamilier lever deres liv, hvad der er betydningsfuldt for dem, hvad de oplever som problemfyldt og hvilke ressourcer de har? Og hvordan inddrager man flygtninge og andre relevante aktører i en produktiv fælles samskabelsesproces? En af vores hovedambitioner med specialet er at synliggøre, hvordan en teoretisk kobling mellem innovationsteori, kritisk psykologi og dialogisk kommunikationsteori kan understøtte dette formål. I det følgende skitserer vi kort sammenhængen mellem de tre teorier, og hvorfor vi mener, koblingen er relevant. De diskussioner vi præsenterer her, kommer vi nærmere ind på i løbet af 8

10 Kapitel 1 Indledning specialet, og de følgende afsnit skal derfor blot ses som en introduktion til nogle af specialets centrale teoretiske tematikker. Kritisk psykologi og innovationsteori Problematikker forbundet med modtagelse og integration af flygtninge i danske kommuner peger på behovet for at forstå forholdene mellem flygtninges betingelser og deres hverdagsliv bedre for herigennem at kunne være med til at skabe gode betingelser for flygtninge i Danmark. Dette er en central psykologisk problematik, som vi er interesseret i at gå i dybden med i dette speciale. Inden for det psykologiske felt er især kritisk psykologi optaget af at forstå mennesker i deres hverdagsliv, og hvilke muligheder og begrænsninger de oplever at stå i. Vi vælger derfor at inddrage kritisk psykologi som specialet grundlæggende psykologiske retning. Bason fremhæver, som nævnt, samskabelse og borgerinddragelse som centralt i offentlig innovation, i overensstemmelse med antagelserne inden for den dialogiske vending: What we need to know as public innovators is: Who are we developing this for, how do they live their lives, what is important to them, and what motivations, practices, relationships and resources do they have that may help or impede the outcomes we are seeking to achieve? (Bason 2010: 154) Men hvordan får man svar på disse spørgsmål? Her mener vi, at kritisk psykologi har nogle centrale teoretiske begreber og metodemæssige pointer at bidrage med. Vi tager afsæt i tre hovedteoretikere inden for kritisk psykologi, henholdsvis den tyske psykolog og grundlægger af kritisk psykologi Klaus Holzkamp ( ) (Holzkamp 2013 [1985]), en central frontfigur inden for videreudvikling af kritisk psykologi i Danmark Ole Dreier (Dreier 1999, Dreier 2005 og Dreier 2011) samt Charlotte Højholt (Højholt 2005 og Højholt & Kausholt 2011). Derudover inddrager vi Vibeke Jartofts formidling af kritisk psykologi som sekundær litteratur (Jartoft 1996), da hun præsenterer det kritiske psykologiske felt på en god og anvendelig måde. Inden for kritisk psykologi arbejder man ud fra en hovedantagelse om, at man for at hjælpe mennesker bliver nødt til at tage udgangspunkt i deres hverdagsliv, hvad de oplever som vigtig, hvad de synes er problemfyldt og deres oplevelse af, hvilke muligheder de har. Vi argumenterer for, at kritisk psykologiske begreber om hverdagslivet, handlekontekster, mulighedsrum, livsførelse og medforskning kan bidrage til en nuanceret og rig forståelse af, både hvordan man som forsker (eller facilitator af en innovationsproces) rent metodisk kan producere viden om borgernes hverdagsliv, og hvordan man kan analysere, forstå og arbejde videre med det empiriske materiale, man producerer i løbet af processen på en måde, der understøtter samarbejdsdrevet social innovation. I kapitel 4 præsenterer vi de kritisk psykologiske begreber, vi anvender i specialet. 9

11 Kapitel 1 Indledning Dialogisk kommunikationsteori og innovationsteori Sørensen og Torfing lægger vægt på at innovative ideer skabes, når forskellige vidensformer, perspektiver og erfaringer mødes. De forklarer: Denne antagelse bygger på en tese om, at forskellighed i position, viden, sprog, kompetence og rolle kan bidrage positivt til innovationsprocesser i den offentlige sektor, hvis der etableres et bredt samarbejde mellem relevante og berørte parter. (Sørensen & Torfing 2011: 157). Dette fokus på forskellighed som en produktiv og dynamisk forandringskraft er som nævnt en grundlæggende forståelse inden for dialogisk kommunikationsteori, som blandt andet Mikhail Bakhtin ( ) beskriver. Vi bruger Bakhtins dialogteori til at udfolde, hvad denne forståelse indebærer, både teoretisk og praktisk, i forhold til at fremme dialogiske samskabelsesprocesser. Bason fremhæver vigtigheden af at opnå et dybere kendskab til de mennesker, som de politiske løsninger retter sig imod: Really seeing the world as other people experience it, not as out mental maps might have constructed it, is a key part of the cocreation process. (Bason 2010: 178). Her kan dialogisk kommunikationsteori, med inspiration fra filosoffen Martin Buber ( ), bidrage med en større forståelse og nuancering af, hvad det egentlig vil sige at opnå virkelig indsigt i, hvordan andre mennesker oplever verden. Dialog forstås her som en særlig kvalitet ved kommunikation, der kun opstår når mennesker indgår i autentiske relationer med hinanden, hvor de møder hinanden som subjekter. Dialogteoretikeren Laura Black trækker på Bubers dialogteori. Hun beskriver, hvordan dialog kan bruges som en måde at fremme produktive kommunikationspraksisser på tværs af forskellige aktører i en kommunikationskontekst (Black 2008: 98). Vi anvender Black til at blive klogere på, hvordan vi kan skabe nogle rammer, der understøtter dialogiske samskabelsesprocesser i forbindelse med samarbejdsdreven innovation. Derudover kan dialogisk kommunikationsteori bidrage med analytiske værktøjer til at forstå og analysere de kommunikationspraksisser som samarbejdsprocessene består af. Vi tager afsæt i en dialogisk kommunikationsforståelse, hvor viden ses som noget, der samskabes på tværs af forskelle i mødet mellem multiple stemmer, erfaringer og vidensformer. Vi mener således, at kritisk psykologi og dialogisk kommunikationsteori på forskellige måder kan bidrage til at udfolde og nuancere, hvordan man kan arbejde med samarbejdsdrevet social innovation, som beskrevet ovenfor. I afsnittet Operationalisering af problemformulering nedenfor præciserer vi specialet psykologiske og kommunikationsfaglige fokus samt, hvordan vi kombinerer teorierne. 10

12 Kapitel 1 Indledning Burmesiske flygtningefamilier i Danmark For at undersøge hvordan en kombination af innovationsteori, kritisk psykologi og dialogisk kommunikation kan bidrage til en samarbejdsdreven social innovationsproces, har vi udført en samarbejdsdrevet innovationsproces. Innovationsprocessen tog udgangspunkt i en gruppe af burmesiske borgere i Odsherred Kommune, der kom til Danmark som flygtninge for seks til otte år siden. Citatet i indledningen er fra én af faserne i denne innovationsproces. Vi har fokus på denne burmesiske borgergruppe som det centrale omdrejningspunkt i innovationsprocessen, og hvor ansatte i kommunen, frivillige lokale aktører, fagprofessionelle og vi som forskere/specialestuderende ses som væsentlige aktører i en dialogisk samskabelsesproces. Vores primære kontaktperson er en integrationskonsulent i Odsherred Kommunen, der også sidder som sekretær i kommunens integrationsråd 3. Det var os, der tog initiativet til samarbejdet, og hun indvilligede i at indgå i et samarbejde med os. Odsherred Kommune står over for væsentlige udfordringer med stigende antal flygtninge, der kommer til kommunen de kommende år, og i den forbindelse er de netop nu (år 2014) i gang med at revidere deres mangfoldighedspolitik (bilag B10). Derfor er integrationsteamet i høj grad interesseret i, hvad vores speciale kan bidrage med. De er blandt andet grundlæggende optaget af at forstå de flygtninge, de har i kommunen. Derudover har de brug for dokumentation på, hvilke udfordringer flygtningene oplever, og kommunen ønsker mere viden om og nye ideer til, hvordan man kan arbejde med integration af flygtninge i kommunen fremover (bilag B10). I fællesskab fandt vi frem til at den burmesiske borgergruppe kunne være relevant for os at tage fat i. En af hovedårsagerne var, at hovedparten af de burmesiske flygtninge har været en del år i Danmark, hvilket gav os mulighed for også at komme ind på deres oplevelser og erfaringer i forbindelse med den første treårige integrationsproces, de har været igennem, da de ankom til Danmark 4. Vi valgte at afgrænse os til én sproggruppe, da vi dermed kunne nøjes med at anvende én tolk i processen, og derved spare både tid og ressourcer (bilag B10). Grunden til at vi fokuserer på netop flygtningefamilier, frem for at have et mere bredt fokus på flygtninge, inklusiv enlige flygtninge, er dels, at det er et kendetegn for den burmesiske borgergruppe, at de er i en familie, idet de alle har ægtefæller og hovedparten små børn. Det at være en familie fylder desuden meget i vores empiri. Derudover fremhæver integrationskonsulenten, at de i kommunen har haft stor fokus på arbejdsmarkedsindsatser inden for integrationsområdet, og at det kunne være relevant med et øget fokus på, hvordan det er at være en flygtningefamilie i kommunen, og hvad kommunen kan hjælpe dem med (bilag B10). 3 Et kommunalt integrationsråd fungerer som talerør for kommunens etniske minoriteter og består af repræsentanter for kommunens borgere med anden etnisk herkomst (Odsherred 2014 [online]). 4 Størstedelen af de burmesiske flygtninge i Odsherred Kommune er kommet dertil som FNkvoteflygtninge. Udlændingeservice afgør hvilken kommune, flygtningene skal bo i på, baggrund af fastsatte kommunekvoter. Alle flygtninge og familiesammenførte skal indgå en såkaldt integrationskontrakt med kommunen og følge et treårigt integrationsprogram. Kontrakten indeholder mål for flygtningenes uddannelse og beskæftigelse i Danmark. Programmet skal desuden indeholde danskundervisning og introduktion til det danske samfund (Borger.dk 2014 [online]). 11

13 Kapitel 1 Indledning Ovenstående gennemgang af specialets tværfaglige teoretiske fundament og præsentationen af vores empiriske fokus fører os til følgende problemformulering. Problemformulering Hvilke udfordringer og muligheder ligger der i at kombinere kritisk psykologi, dialogisk kommunikationsteori og innovationsteori i en samarbejdsdreven social innovationsproces med det formål at skabe gode betingelser for, at flygtningefamilier kan få et godt liv i Danmark? Underspørgsmål Hvordan kan man kombinere kritisk psykologi, dialogisk kommunikationsteori og samarbejdsdrevet social innovationsteori i et tværfagligt innovationsdesign? Hvordan og i hvor høj grad understøtter det tværfaglige innovationsdesign vores ambition om at skabe gode betingelser for, at flygtningefamilier kan få et godt liv i Danmark? Operationalisering af problemformulering I dette afsnit præciserer vi kort specialets psykologi- og kommunikationsfaglige fokus, og hvordan vi kombinerer de to teoretiske traditioner. Derefter uddyber vi vores forskningsmæssige tilgang. Afslutningsvis opsummerer vi, hvordan vi besvarer problemformuleringen, herunder de to underspørgsmål, i løbet af specialeafhandlingen. Specialets psykologifaglige og kommunikationsfaglige fokus Specialets psykologiske perspektiv udgøres af kritisk psykologi. Vores psykologifaglige interesse handler om, hvordan man i fællesskab med flygtningene kan forstå og analysere deres hverdagsliv, hvad de oplever som meningsfyldt og udfordrende, og hvilke betingelser, i form af muligheder og begrænsninger, de oplever at stå i. Med udgangspunkt i kritisk psykologi er vi interesseret i både at producere specifik viden om flygtninges oplevelser, erfaringer, handlinger og betingelser ud fra et førstepersons perspektiv, og samtidig via en kritisk psykologisk analyse forbinde de forskellige perspektiver i nye forståelser og mere sammensat viden om flygtningefamilier i Danmark og de betingelser, der kendetegner deres hverdagsliv. Vi argumenterer for, at man med fordel kan inddrage kritisk psykologiske metoder og analytiske begreber som en del af et samarbejdsdrevet innovationsforløb, hvor flygtninge og deres hverdagsoplevelser og erfaringer spiller en central rolle i processen. Inden for det kommunikationsfaglige felt tager vi udgangspunkt i en dialogisk kommunikationsforståelse, hvor kommunikation forstås som betydningsdannelse, der skabes i det mellemmenneskelige rum, i mødet mellem multiple stemmer, vidensformer og erfaringer. Det står i modsætning til kommunikation forstået som en formidlings- eller diffusionsproces, der handler om at formidle ekspertviden til en specifik målgruppe (Phillips 2011b: 153). 12

14 Kapitel 1 Indledning Et samarbejdsdrevet innovationsforløb består af forskellige former for samarbejds- og samskabelsesprocesser, og vi tager afsæt i en forståelse af, at samskabelsesprocesserne består af kommunikationsprocesser, hvor forskellige kommunikationsaktører (borgere, fagprofessionelle, kommunalt ansatte, frivillige ildsjæle, specialestuderende) og vidensformer indgår. Vi anlægger et dialogteoretisk syn på disse samskabelsesprocesser både i forhold til at tilrettelægge og gennemføre produktive dialogiske samskabelsesprocesser, forstået som kommunikationsprocesser, og dernæst på at analysere dem. Her har vi desuden fokus på, hvordan man kan bruge tekster såsom billeder eller andre værktøjer til at understøtte dialogiske processer i de specifikke kommunikationskontekster. Der er nogle grundlæggende ligheder imellem kritisk psykologi og dialogisk kommunikationsteori især i forhold til, hvordan man kan og bør organisere samarbejdet mellem forsker og deltager i samproduktion af viden. Begge teoriretninger fremhæver, at man som forsker ikke har monopol på viden, og at man skal have fokus på at få deltagernes erfaringer og oplevelser frem, idet disse vidensformer anerkendes som legitime på lige fod med den teoretiske viden. Samtidig arbejder de begge ud fra den post-foundationalistisk præmis om, at viden er kontekstafhængig og noget man skaber sammen, og at der ikke er en sandhed, man som forsker kan grave frem. I den forbindelse lægger de begge stor vægt på, at man som forsker skal reflektere kritisk over, hvordan selve forskningssituationen samt relationen mellem forsker og deltager er med til at påvirke den viden, man producerer i fællesskab. Samtidig adskiller de to teoretiske felter sig i forhold til, hvad deres opmærksomhed er rettet imod. Inden for kritisk psykologi er man interesseret i menneskers levede hverdagsliv, og hvordan man som forsker kan producere viden, der kan hjælpe mennesker. Man har fokus på i fællesskab at undersøge de betingelser (muligheder og begrænsninger) det pågældende individ oplever at stå i, og herudfra blive klogere på hvordan individets handlerum kan udvides. Inden for dialogisk kommunikationsteori har man i højere grad fokus på selve kommunikationsprocesserne, og hvordan kommunikation i bestemte kontekster er med til at konstruere relationer, positioner, forhandlinger, forståelser, perspektivskifte etc. Samtidig sætter dialogteori fokus på, hvordan man kan skabe ny viden på tværs af forskelle. I kapitel 2 vender vi tilbage til de grundlæggende metateoretiske ligheder og forskelle mellem de to teoriretninger. Ud fra dette grundlag mener vi, at de to teoretiske felter kan supplere hinanden på en meningsfuld måde. I kapitel 4 går vi mere i dybden med vores teoretiske fundament, hvori vi også præsenterer en model, der belyser, hvordan vi kombinerer de tre teoretiske felter. Præcisering af vores forskningstilgang Betingelser er et centralt begreb i problemformuleringen. Vi anvender betegnelsen i en kritisk psykologisk forståelse, hvor begrebet henviser til både de muligheder og de udfordringer individet oplever at stå i, i dets hverdagsliv. Vores fokus på at skabe gode betingelser for flygtningefamiliers liv i Danmark henviser til processer, der fører til, at flygtninges handlerum udvides, altså at de opnår nye handlemuligheder i den social praksis, de er en del af. Det kan for eksempel ske ved, at relevante aktører op- 13

15 Kapitel 1 Indledning når ny viden om flygtningefamiliers liv i Danmark, eller ved at innovationsprocessen fører til nye ideer til aktiviteter og tiltag, der kan skabe gode betingelser for flygtningene. Samtidig handler innovationsprocessen ikke blot om, at nogle udefrakommende aktører skal hjælpe flygtninge men i lige så høj grad om, at flygtningene selv får mulighed for at skabe gode betingelser for deres liv. I kraft af vores kritisk psykologiske tilgang har vi i denne sammenhæng fokus på at skabe en proces, der kan give anledning til, at de burmesiske flygtninge der deltager i processen bliver mere udforskende i deres eget liv og herigennem kan opnå større forståelse af de betingelser, de står i, samt hvordan de kan udvide deres handlerum heri. I specialet tilslutter vi os det normative ideal om at fremme forandringer gennem fælles vidensproduktion, der står centralt inden for både kritisk psykologi og dialogisk kommunikationsteori. Fælles vidensproduktion henviser her til en forskningsproces, hvor aktører, i det felt der undersøges, inviteres til at deltage i forskningsprocessen som medvidensproducenter med henblik på at samskabe viden, der kan bidrage til praksisforandring såvel som til forskningsfeltet. Med inspiration fra dialogisk kommunikationsteori anvender vi betegnelsen kollaborativ forskning (Phillips et al. 2013) til at beskrive denne forskningstilgang, som er den tilgang, vi benytter i specialet. Kollaborativ forskning adskiller sig fra ikke-kollaborative former for kvalitativ forskning på forskellige måder og indebærer samtidig nogle særlige udfordringer. I kollaborative forskningsprojekter betegnes de sociale aktører, der er involveret i processen som medproducenter, medforskere eller deltager frem for informanter eller respondenter, som det er tilfældet i ikke-kollaborativ forskning (Phillips et al. 2013: 5). Selv om forskere inden for ikke-kollaborative forskningsprojekter ofte er opmærksomme på at give informanterne/respondenterne mulighed for at påvirke forskningsagendaen, alt efter hvilken information, de bidrager med undervejs, bliver informanterne grundlæggende forstået som forskningsobjekter, der leverer den data, som forskeren bygger sin vidensproduktion på. I kollaborative forskningsprojekter er grænsen mellem forsker og medforsker i et forskningsprojekt langt mere udvisket, da relationen mellem forsker og medforsker netop ses som det, der er udgør grundlaget for den fælles vidensproduktion (Phillips et al. 2013: 4). Selv om vi tilslutter os det normative ideal om at fremme forandringer i praksis gennem kollaborativ forskning, fastholder vi samtidig et kritisk refleksivt blik på de udfordringer, der udspringer af de spændinger, der opstår i praksis. Vi mener, at spændingerne kan forstås og belyses ud fra begrebet emergens (Phillips & Kristiansen 2013: 263ff). Phillips og Kristiansen definerer emergens som det uforudsete, der dukker op i løbet af en samskabende forskningsproces i form af spændinger og dilemmaer. Det kan eksempelvis dreje sig om særlige følelsesmæssige reaktioner, man som forsker får over for de andre deltagere i processen, eller det kan handle om nye observationer af praksis, der overrasker (Phillips & Kristiansen 2013: 264). Det er kendetegnende for en samskabelsesproces, at det ikke er fuldt ud muligt at planlægge og kontrollere processen, og at man som forsker tværtimod skal være åben overfor, hvad der emergerer undervejs, fordi det netop er her, at ny viden for alvor kan opstå (Phillips & Kristiansen 2013: 267). I vores design af innovationsprocessen har vi været særdeles opmærksomme på løbende at udvikle og tilpasse innovationsdesignet til, 14

16 Kapitel 1 Indledning hvad der opstod i praksis, hvilket vi går i dybden med i kapitel 5. Således har vi forsøgt løbende at tilpasse vores metoder og måder at organisere processen på til det, der dukkede op undervejs. I kapitel 3 uddyber vi, hvordan vi arbejder ud fra en kollaborativ forskningstilgang. Undervejs i specialeprocessen fastholde vi et kritisk refleksivt blik på de udfordringer og dilemmaer, der opstår i praksis, og derved er vi opmærksomme på ikke at romantisere den kollaborative forskningsproces (Phillips et al. 2013: 1f). I specialet har vi således på én og samme tid både en praksisorienteret interesse, der sigter mod at fremme forandringer og skabe social innovation, og vi forholder os kritisk refleksivt til, hvad der udspiller sig i praksis, og hvordan vores teoretiske blik er med til at forme praksis. Vi arbejder ud fra en antagelse om, at den viden man producerer er kulturelt og socialt specifik, og vi anerkender derfor, at vores teoretiske blik på praksis er performativt i den forstand, at den former forskningsprocessen. Læsevejledning Vi har delt problemformuleringen op i to underspørgsmål. For at besvare det første spørgsmål diskuterer vi i kapitel 2 Specialets videnskabsteoretiske grundlag, hvilke metateoretiske forskelle og ligheder der er mellem specialets tre teoretiske retninger, og vi argumenterer for, hvordan vi mener, de kan supplere hinanden på en meningsfuld måde. I kapitel 3 Metode skitserer vi specialets genstandsfelt og præsenterer et overblik over det empiriske materiale. Derefter uddyber vi, hvordan vi anvender en kollaborativ forskningstilgang i specialet. Endelig beskriver vi i kapitel 4 Den integrerede teoretiske ramme, hvordan vi integrerer specialets tre teoretiske traditioner i en samlet teoretisk ramme med fokus på, hvilke anvendelsesorienterede begreber og forståelser, vi trækker på inden for teorierne. Når vi taler om at kombinere de tre teoretiske retninger, skal det ikke forstås som, at vi blot kobler teorierne til hinanden, uden at de bliver påvirket af det. Den måde vi kombinerer teorierne på er med til at forandre og udvikle de oprindelige teorier. Det gælder især i forhold til den samarbejdsdrevne innovationsteori, hvor vi anvender kritisk psykologi og dialogiske kommunikationsteori til at nuancere, udfordre og udvikle teorien og dens metoder. For at besvare det andet underspørgsmål i problemformuleringen har vi som nævnt udført en innovationsproces i praksis målrettet en gruppe af burmesiske flygtningefamilier i Odsherreds Kommune. I kapitel 5 Den tværfaglige innovationsproces præsenterer og diskuterer vi, hvordan vi har anvendt teoretiske begreber, forståelser og metoder fra de tre teoretiske traditioner i udviklingen og udførelsen af innovationsdesignet. Undervejs præsenterer vi det empiriske materiale, vi har produceret i løbet af innovationsprocessen. I kapitel 6 Analysedesign redegør vi for specialets analytiske design som oplæg til kapitel 7 og 8, der udgør specialets analyse og diskussion. I kapitel 7 Produktive dialogiske samskabelsesprocesser analyserer og diskuterer vi, hvordan og i hvor høj grad vores ambition om at understøtte produktive dialogiske samskabelsesprocesser lykkes i praksis. Vi går blandt andet i dybden med en analyse af, hvad photovoice som dialogisk metode giver anledning til i workshoppen. Ud fra en forståelse af workshoppen som en handlekontekst analyserer og diskuterer vi derudover, hvilke betingelser for deltagelse, der udspiller sig workshoppen, samt hvilke betydninger det får i forhold til, hvordan deltagerne agerer i praksis. Derudover går vi 15

17 Kapitel 1 Indledning i dybden med hvilke perspektiver, erfaringer og vidensformer der er i spil i workshoppen, og hvad der opstår i mødet mellem dem. I kapitel 8 Udvidelse af deltagernes handlemuligheder analyserer vi ud fra et kritisk psykologisk perspektiv, hvordan workshoppen kan siges at støtte op om, at burmesernes handlemuligheder udvides. Her går vi både i dybden med, hvilke forståelser og perspektiver der skabes i workshoppen, som knytter sig til, at deltagerne opdager eksisterende muligheder i den praksis, de i forvejen er en del af, hvilke indsigter der skabes om de betingelser, der udgør udfordringer i praksis, samt hvilke nye perspektiver og ideer der handler om forandring af den sociale praksis, deltagerne befinder sig i. Afslutningsvis præsenterer vi specialets konklusioner i kapitel 10 Konklusion efterfulgt af kapitel 11 Perspektivering hvor anlægger vi et kritisk refleksivt blik på uforudsete udfordringer og dilemmaer, der dukkede op i løbet af specialeprocessen og diskuterer, hvad vi kan lære af dem. 16

18 Kapitel 2 Specialets videnskabsteoretiske grundlag Kapitel 2 Specialets videnskabsteoretiske grundlag I kapitlet præsenterer vi først det videnskabsteoretiske grundlag for specialets tre teoretiske retninger, henholdsvis kritisk psykologi, dialogisk kommunikationsteori og samarbejdsdreven innovationsteori. Derefter opsummerer vi de grundlæggende metateoretiske ligheder og forskelle mellem teorierne og argumenterer herigennem for, hvordan de kan supplere hinanden på en meningsfuld måde. Kritisk psykologi Kritisk psykologi blev grundlagt i 1970 erne af den tyske psykolog Klaus Holzkamp og teorien bliver også kaldt for det subjektvidenskabelige paradigme (Jartoft 1996: 182). Det videnskabsteoretiske fundament i kritisk psykologi bygger på en historisk dialektisk materialisme, hvor subjektet og samfundet ses som uadskillelige størrelser, der indvirker gensidigt på hinanden. Kritisk psykologi trækker på den kulturhistoriske skole og virksomhedsteori, hvor individet forstås som aktivt handlende og indvirkende på sine omgivelser. Det der forbinder individet og samfundet er netop individets handlinger: ( ) human activity is the dynamic middle in which the subject and the social world are connected in such a way that both are re-produced and changed (Dreier 2008: 22). En grundlæggende ambition inden for kritisk psykologi er at gøre op med den adskillelse mellem individ og samfund, der findes inden for mange psykologiske og sociologiske teorier. Her spiller begrebet deltagelse en central rolle. Som mennesker deltager vi i sociale praksisser, og vores deltagelse er altid situeret i specifikke lokale kontekster. De overordnede samfundsmæssige strukturer påvirker os på situerede måder i de kontekster, vi bevæger os i og igennem. Inden for kritisk psykologi kritiseres psykoanalysen for at opfatte kulturen som en byrde og at se individet som determineret af indre drifter (Jartoft 1996: 184). Behaviorismen bliver kritiseret for at reducere individets handling til at være ren respons på ydre stimuli (Jartoft 1996: 185). I stedet fremhæver kritisk psykologi, at individet og samfundet udgør betingelser for deres gensidige udvikling, således at individets behov må ses i sammenhæng med dets deltagelse og handlemuligheder i specifikke kontekster. Samtidig har individet mulighed for aktivt at påvirke de betingelser, det er en del af (Jartoft 1996: 184f). Kritisk psykologi argumenterer i denne sammenhæng for, at man skal indtage et førstepersonsperspektiv: (...) [W]e must build our theory of persons from the standpoint and perspective of local agents in social practice. This involves adopting a first person perspective on the social context in which that person is located and on her actions, thoughts, and emotions in it. (Dreier 2008: 28) For at undgå en individualistisk forståelse er det samtidig essentielt at kombinere førstepersonsperspektivet, med de sociale praksisstrukturer individet er en del af og deltager i. Herigennem opnås den dialektiske forståelse af individ-samfund forholdet (Dreier 2008: 29). 17

19 Kapitel 2 Specialets videnskabsteoretiske grundlag Det hænger tæt sammen med det post-foundationalistisk videnssyn, man opererer med inden for kritisk psykologi. Viden forstås som en del af praksis, idet den udspringer af en bestemt måde at gøre tingene på i en bestemt kontekst (Højholt 2005: 4). Det at viden er lokaliseret betyder, at man må betragte viden som udtryk for et specifikt perspektiv i et bestemt kontekst og ikke som viden fra a view from nowhere: Viden skabes og udvikles i praksis gennem fælles handlinger, samarbejde, problemer, konflikter, dilemmaer, håndtering, strategier og erfaringer hermed. Enhver viden må udspringe af en eller anden form for involvering i verden, et engagement i noget og nogle erfaringer herfra. (Højholt 2005: 3) Samtidig er det dog muligt at opnå en mere sammensat viden ved at være opmærksom på sammenhænge mellem de forskellige perspektiver, handlinger og muligheder, der er i spil i en given kontekst (Højholt 2005: 6). Det kræver, at man organiserer forskning på en særlig måde. Praksisforskning og medforskning Overordnet set handler praksisforskning om, at forstå og organisere forskning på en måde, så der opstår en enhed mellem vidensudvikling og praksisudvikling (Højholt 2005: 8). Et nøgleord her er begrebet medforskning udviklet af Holzkamp. Medforskning bygger på en grundlæggende forståelse inden for kritisk psykologi, nemlig ( ) at vi kun kan lære om subjektets liv i verden gennem samarbejde med subjektet selv. (Højholt 2005: 11). Det bygger ligeledes på et særligt menneskesyn, hvor mennesker forstås som aktive deltagere i praksisstrukturer, der både formes af men samtidig er med til at forme de betingelser i form af både muligheder og begrænsninger, de lever i (Jartoft 1996: 183). I forhold til praksisforskning indebærer medforskning en særlig måde at organisere samarbejdet mellem forsker og deltager på, hvor fokus er på samarbejde og gensidig læring. Det indebærer samtidig, at forskere afgiver deres monopol på ekspertviden: Man kunne også kalde det en demokratisering af forskning, for det handler på den måde også om, at flere parter skal kunne komme til orde og inddrages i en systematisk udvikling af forståelse af komplekse og mangesidede forhold. (Højholt 2005: 8) Medforskning handler således om at bygge bro over den kløft, der normalt adskiller forskere og forskningssubjekter og i stedet forsøge at organisere et vi orienteret omkring nogle fælles forbundene problemstillinger, hvor forskere og deltagere hver især kan bidrage med den særlige viden, de sidder inde med på baggrund af deres førstepersonserfaringer med forskellige sociale praksisser (Højholt 2005: 8f). Medforskning indebærer samtidig også en ambition om at producere viden, mennesker kan bruge til at håndtere deres liv på måder, der er mere givende for dem. Det søger man dels at gøre ved, at man i forskningssamarbejdet stiller spørgsmål til deltagerne på en måde, der medfører, at de selv bliver mere udforskende om deres egen daglige 18

20 Kapitel 2 Specialets videnskabsteoretiske grundlag praksis (Højholt 2005: 13). Her arbejder man ud fra en forståelse af mennesket som det aktive subjekt, der af sig selv er nysgerrig, udforskende og undersøgende af dets eget liv og dets omgivelser (Højholt & Kousholt 2011: 113). Derudover ligger der en antagelse om, at en fælles systematisk undersøgelse af deltagernes hverdagsliv kan give en større indsigt i de komplicerede forhold, som deltagerne er en del af og herigennem åbne op for nye handlemuligheder for individet (Højholt 2005: 13): Livet er ikke indlysende, og derfor vil systematisk indspørgen til sammenhænge i livet samt fælles forsøg på at forstå disse sammenhænge ofte kaste lys over forbindelser i livet og nye muligheder for at tackle dem. (Højholt 2005: 14) Dialogisk kommunikationsteori socialkonstruktionisme og fænomenologi Dialogisk teori befinder sig i en gråzone mellem socialkonstruktionisme og fænomenologi, hvor Buber, og teoretikere inspireret af ham, hælder i en mere fænomenologisk retning, mens Bakhtin og Bakhtin-inspirerede teoretikere har en socialkonstruktionistisk orientering. Et fællesstræk ved begge retninger er, at de arbejder ud fra en holistisk tankegang, hvor mennesket og dets ytringer ikke kan ses som en isoleret enhed men må forstås i sammenhæng med den relationelle og sproglige kontekst, det er en del af (Phillips 2011b: 161). De tager også begge afsæt i en forståelse af kommunikation som betydningsdannelse, hvor betydning skabes på tværs af forskelle i mødet mellem multiple stemmer (Phillips 2011b: 160f). Et tredje fællestræk ved teorierne er, at de arbejder ud fra en socialkonstruktionistisk forståelse af sproget som konstruerende for den sociale virkelighed. Her ses viden, identiteter og selvforståelser som noget, der løbende konstrueres og rekonstrueres i de sociale relationer, individet indgår i (Phillips 2011b: 162). Det indebærer et post-foundationalistisk videnssyn, hvor viden ses som situeret og socialt specifikt. Endelig indeholder begge dialogiske teoriretninger en normativ tilslutning til det dialogiske ideal om at fremme sameksistens gennem organisering af samarbejdet mellem forsker og deltager på en måde, hvor alle involverede aktører inviteres til at deltage i samproduktion af viden (Phillips 2011b: 163). Der hvor de to dialogteoretiske retninger adskiller sig er i forhold til, i hvor høj grad de fastholder et fokus på, at identitet og viden er noget der skabes relationelt frem for, at det forstås som noget, der er i sidste ende er forankret i individet. Buber forstår dialog som en særlig kvalitet ved kommunikation, der opstår, når individer indgår i en gensidig relation, hvor de møder hinanden som subjekter: There is genuine dialogue no matter whether spoken or silent where each of the participants really has in mind the other or others in their present and particular being and turns towards them with the intention of establishing a living mutual relation between himself and them. (Buber 2002 [1947]: 22). Hans dialogteori bliver ofte karakteriseret som en fænomenologisk form for socialkonstruktionisme (Phillips 2011b: 164). Dels lægger han vægt på, at det er i 19