AI som metode i relationsarbejde

Transkript

1 AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag: Specialisering Anslag: Aflevering:

2 Indledning Det pædagogiske område er under konstant forandring og der har i de senere år været et paradigmeskifte på det ungdomspædagogiske felt. Unge med særlige behov er i den forbindelse blevet mere synlige i pædagogiske sammenhænge, hvilket stiller pædagogen overfor nye udfordringer som pædagogen nødvendigvis må forholde sig til. Paradigmeskiftet på det ungdomspædagogiske område har desuden medført øget politisk fokus på gruppen af unge med særlige behov i samfundet. Det blev fastslået med regeringens iværksættelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fra 2007, hvoraf det fremgår at: Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse 1. Målet med loven er dermed, at øge denne gruppe af unges mulighed for integration i samfundet således de kan deltage på lige fod med andre unge i samfundet 2. Som følge af det må pædagogen gøre sig nogle faglige og etiske overvejelser om hvordan pædagogen kan være med til, at sikre den unges udvikling og reflekterer over hvordan relationsarbejde i denne sammenhæng vil kunne støtte den unges proces i, at blive så selvstændig som muligt, og med respekt for den unges livsverden 3. Jeg har derfor valgt at beskrive AI 4 som metode i relationsarbejde i forhold til unge med særlige behov med belysning af følgende problemstilling. Problemstilling Hvordan kan pædagogen anvende AI metoden i relationsarbejdet i forhold til den unge med særlige behov, og med respekt for den unges livsverden? Handleplaner og dokumentation et brugerperspektiv s Livsverden; Den unges eget perspektiv og forståelse af eget liv. 4 Appreciative Inquiry (Anerkendende/værdsættende samtale)

3 Afgrænsning For at belyse ovenstående problemstilling vil jeg kort redegøre for begrebet relationer med henblik på, at belyse relationers betydning i det daglig pædagogiske arbejde. Det vil blive beskrevet ud fra artiklen Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse af Berit Bae. Dernæst vil jeg beskrive hvad Appreciative Inquiry er og hvordan det knytter sig til det pædagogiske arbejde. Jeg vil i den forbindelse sammenholde teori med indsamlede empiri, gennem et interview med 2 pædagoger fra CSV Sydøstfyn, og analysere på hvad Appreciative Inquiry kan have af betydning for relationen mellem pædagogen og den unge med særlige behov. Til sidst i specialiseringsrapporten konkluderes der på hvilke kompetencer pædagogen må være i besiddelse af i relationsarbejdet, samt hvordan pædagogen kan inddrage Appreciative Inquiry som metode i forhold til den unge med særlige behov i relationsarbejdet, og gøre det med respekt for den unges livsverden samtidig med, at pædagogen bevarer sin autencitet. Dokumentation Relationer Siden 2007 hvor lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft har der været en stigende interesse for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge, men hvad er relationer og hvordan kan pædagogen indgå i relationsarbejde i forhold til den unges integration i det danske samfund, og samtidig gøre det med respekt for den unges livsverden? Begrebet relation kommer af det latinske relatio, der betegner forholdet eller kontakten mellem mennesker 5. I en pædagogisk sammenhæng er det vigtigt for pædagogen at forstå hvad der sker i relationen ml. pædagogen og den unge for, at kunne støtte den unges styrkesider og udvikling til, at blive så selvstændig som muligt for på længere sigt at blive integreret i det danske samfund, og samtidig gøre det med respekt for den unges livsverden. For at opnå denne forståelse og indgå i en meningsfyldt relation for både pædagog og den unge med særlige behov, må pædagogen beskæftige 5 Psykologiske grundtemaer s. 83

4 sig med relationsteori. Når man derfor ser nærmere på relationsteorier indenfor det pædagogiske felt vil man kunne se, at en væsentlig forsker indenfor relationsområdet er Berit Bae 6, som i hendes artikel Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse tager udgangspunkt i Løvlie Schibbyes dialektisk relationsteori, der kan anvendes til at anskueliggøre relationen mellem pædagogen og den unge med særlige behov. Dialektisk relationsteori bygger på dele af Hegels 7 princip om anerkendelsens dialektik 8. Centralt i denne teori er, at relationen ses som dialektisk, altid i proces og som en gensidig vekselvirkning mellem mennesker 9. I forhold til den unge med særlige behov betyder det, at pædagogen må være i stand til at indgå i en relation med den unge som er dialektisk for, at anerkende og respektere den unge som autoritær i forhold til den unges liv og opfattelse af egen livsverden. Pædagogen må dog samtidig med anerkendelsen af den unges ret til selvstændige valg og udvikling, også gøre sig bevidst om den definitionsmagt pædagogen har i relationen med den unge grundet pædagogens position 10. Bae beskriver således i hendes artikel, hvordan definitionsmagt opstår når pædagogen er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv 11. Dette kan også overføres på det ungdomspædagogiske felt hvor pædagogen også her er i en overmægtigt position i forhold til den unge. På den ene side har relationen mellem pædagogen og den unge en betydning for den unges udvikling og tilstræbes derfor stor ligeværdighed, og på den anden side indebærer relationen også en afhængighed for den unge, som giver pædagogen et særligt ansvar og en særlig magt i relationsarbejdet 12. Pædagogen må derfor gøre sig nogle faglige og etiske overvejelser omkring hvilke metoder pædagogen kan anvende i relationsarbejdet, og samtidig gøre det med respekt for den unges livsverden. I det følgende afsnit vil jeg derfor beskrive hvad AI metoden er og hvordan AI metoden kan anvendes i relationsarbejdet i forhold til den unge med særlige behov, samtidig med at det bliver gjort med respekt for den unges livsverden. 6 Berit Bae har en baggrund som pædagog og forsker og har bl.a. forsket en del i anerkendende tilgange mellem voksne og børn i daginstitutioner, især om voksnes definitionsmagt og hvordan man som pædagog praktiserer anerkendende relationer. 7 Hegel var en tysk teolog og filosof der indenfor den pædagogiske verden blev berømt igennem den anerkendende tilgang ud fra hans teorier om tænkningen som dialektisk mellem mennesker. 8 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse s. 7 9 Relationer i psykologien s Handleplaner og dokumentation i brugerperspektiv s Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse s Handleplaner og dokumentation i brugerperspektiv s. 23

5 Appreciative Inquiry Appreciative Inquiry (AI) er en metode udviklet af David Cooperrider i 1980 erne. AI kan oversættes til anerkendende eller værdsættende samtale eller undersøgelse og bliver oftest brugt i organisatoriske sammenhænge 13. AI bygger grundlæggende på, at tage udgangspunkt i både den enkeltes, gruppens og organisationens ressourcer, hvilket betyder AI adskiller sig fra andre udviklingsteorier som alene retter fokus mod problemløsning. AI insisterer dermed på, at have øje for det, som deltagerne selv anser for værdifuldt og værdigt i forhold til anerkendelse 14. AI er bygget over en fire-trins-model, også kaldet for 4D modellen; Discovery: opdage hvad der allerede fungerer. Dream: Design: Destiny: drømme om hvad man ønsker der skal ske i fremtiden. planlægge hvilke forandringer man ønsker og se på hvordan fremtiden skal se ud. realisere hvad der skal gøres, for at opnå målet. I en pædagogisk sammenhæng kan begrebet AI-metoden oversættes med anerkendende samtale, da det således betoner en anerkendende tilgang, hvor pædagogen må anerkende den unges oplevelser og følelser over eget liv, som beskrevet i afsnittet om relationer. Anerkendende samtale kan dermed være et konkret pædagogisk redskab, i relationsarbejde i forhold til den unge med særlige behov hvor pædagogen fokuserer på det der synes at give mening for den unge i en given sammenhæng, uden nødvendigvis at være enig. 15 Den anerkendende tilgang flytter derved fokus fra problemtænkning hen imod det der virker. Tanken er, at pædagogen på denne måde, i samarbejde med den unge, kan sætte fokus på den unges ressourcer og succesoplevelser gennem den unges egne erfaringer. På denne måde bliver der skabt adgang til den unges fremtidsperspektiv, hvor pædagogen kan støtte den unges udvikling 16, med respekt for den unges livsverden. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man anvender AI metoden da der heri ligger dilemmaet, at det jo ikke er sikkert, at alle unge med særlige behov har lyst til en målrettet planlægning af deres eget liv, hvilket pædagogen må være opmærksom på. Jeg har i forbindelse med udmøntning af AI metoden i 13 Slip anerkendelsen løs s Slip anerkendelsen løs s Handleplaner og dokumentation i brugerperspektiv s Handleplaner og dokumentation i brugerperspektiv s. 74

6 relationsarbejde i forhold til unge med særlige behov, interviewet to støttepædagoger fra CSV Sydøstfyn, som jeg vil komme nærmere ind på i nedenstående afsnit. Analyse CSV Sydøstfyn er et center for specialundervisning af voksne. Centeret udbyder den 3 årig ungdomsuddannelse for unge i alderen år med generelle indlæringsvanskeligheder, sindslidelser og erhvervede hjerneskader. Ved centeret er der yderligere et kollegium og en café tilknyttet. 17 Intentionen bag kollegium/ cafe- tanken er, at de unge lærer at erkende, vælge og handle på egne præmisser, for på den måde at skabe sammenhæng i egen hverdag. Det er i denne forbindelse jeg har interviewet de to støttepædagoger om AI som metode i relationsarbejdet i forhold til de unge med særlige behov. Støttepædagogerne bekræfter, at det er vigtigt at beskæftige sig med relationsarbejde i forhold til unge med særlige behov da det er herigennem de udvikler sig(jf. interview.) Derudover mener støttepædagogerne også, at AI-metoden kan være en god tilgang i relationsarbejdet til den unge med særlige behov, men at det i virkeligheden handler mere om grundetikken, altså menneskesynet på den unge end selve metoden 18. Pædagogerne ønsker dog på samme måde som i AI- metoden, at støtte den unge med særlige behov i det der allerede fungerer ud fra tesen om, at den unge kan præstere meget mere når den unge bliver mødt igennem den anerkendende tilgang. 19 Ved at møde den unge nøjagtigt hvor den unge er og acceptere den unge opbygges der et tillidsfyldt forhold mellem pædagogen og den unge med særlige behov. AI-metoden kan således være med til at den unge tilegner sig nogle kompetencer igennem relationsarbejdet og derved får øget sit selvværd og selvtillid. Pædagogen kan også på den måde støtte den unges udvikling og gøre det med respekt for den unges livsverden. En bekymring ved AI metoden kan dog i midlertidig være, at pædagogen ved denne metode øger risikoen for udelukkende, at fokuserer på det positive i relationen og glemme det negative, hvilket betyder at pædagogen ikke får afdækket problemet. Støttepædagogerne henviser dog til, at det ikke skulle være tilfældet da der bliver udarbejdet handleplaner med de unge der viser den unges udvikling på en lang række områder, og som pædagogen og den unge med mellemrum 18 Interview med støttepædagogerne 19 Interview med støttepædagogerne.

7 hiver frem og tager op til revision. Støttepædagogerne mener i stedet, at det handler om noget helt andet nemlig, at pædagogen må være bevidst om sin autencitet og definitionsmagt i mødet med den unge med særlige behov. Autencitet handler ifølge (Juul 2002) om den voksnes evne og vilje til at repræsentere sine tanker, følelser, værdier, mål og grænser 20. Det betyder, at pædagogen må være i stand til at være sig selv i relationen med den unge med særlige behov. Hvis pædagogen ikke er i stand til dette og føler det er en rolle pædagogen må påtage sig er det bedre at lade være, da de unge ellers vil gennemskue det med det samme. Derudover bakker støttepædagogerne også op om teorien, at pædagogen må gøre sig bevidst om definitionsmagten og være i stand til, at have øje for den magt pædagogen er i besiddelse af for, at kunne give afkald på den i forhold til den unge med særlige behov. Pædagogen kan på denne måde indgå i en anerkendende og tillidsfuld relation med den unge hvor pædagogen, kan respektere den unges livsverden. Konklusion Gennem specialiseringsrapporten kan jeg konkludere, at relationsarbejde har stor betydning i det pædagogiske arbejde i forhold til unge med særlige behov da det er herigennem den unge har mulighed for at udvikle sig, og på længere sigt blive integreret og deltage på lige fod med andre unge i samfundet. Det er derfor vigtigt, at pædagogen beskæftiger sig med hvilken metoder der kan anvendes i relationsarbejdet, hvor jeg her har fundet frem til, at AI metoden kan være en relevant og brugbar tilgang. Pædagogen kan nemlig igennem den anerkendende tilgang understøtte den unges udvikling ved, at møde den unge nøjagtigt hvor den unge er, og dermed fokuserer på det der virker for den unge for til sidst at opbygge et gensidigt tillidsforhold ml. pædagogen og den unge. Det er samtidig også vigtigt at pædagogen, som tidligere beskrevet, i denne forbindelse bliver bevidst om egen autencitet og definitionsmagt for at blive oplevet som ægte i relation med den unge. Pædagogens vigtigste opgave er dog, at udøve relationsarbejde med respekt for den unges livsverden. For at pædagogen kan gøre det, må pædagogen se sig selv som relationsarbejder og udføre en relationspædagogik der respektere den unges perspektiv og derved livsverden. 20 Pædagogisk relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed s. 82

8