Det Entreprenørielle Universitet. Slutevaluering

Transkript

1 Det Entreprenørielle Universitet Slutevaluering Center for Entreprenørskab og Innovation December

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 INDLEDNING HOVEDRESULTATER Aktiviteter og ydelser Resultater og effekter Organisation og samarbejde AKTIVITETER OG YDELSER Opfølgning på mål i resultatkontrakten (output) RESULTATER OG EFFEKTER Opfølgning på mål i resultatkontrakten (outcome) De studerendes tilfredshed med fag og aktiviteter De studerendes udbytte af entreprenørielle fag på AU De studerendes udbytte af aktiviteter hos SVAA ORGANISATION OG SAMARBEJDE Opfølgning på mål i resultatkontrakten (proces) FORANKRING Et nyt fag og begreb Organisering af AU s entreprenørielle aktiviteter BILAG Metoder Frekvenstabeller fra spørgeskemaundersøgelse med studerende Resultatkontrakt

3 01 INDLEDNING Aarhus Universitet vandt i november 2010 opgaven med at etablere Det Entreprenørielle Universitet (herefter DEU) i en konkurrence udskrevet af Danmarks Vækstråd og Erhvervs- og Byggestyrelsen. DEU er et projekt under EU's socialfond. Projekt DEU er etableret med det formål at fremme entreprenørskab på Aarhus Universitet gennem en bred vifte af satsninger. DEU skal bidrage til at skabe større fokus på entreprenørskab på tværs af universitetets fakulteter og fagområder og sikre, at alle studerende stifter bekendtskab med relevante former for entreprenørskab. Med DEU ønsker man endvidere at opbygge et fyrtårn for entreprenørskab, der kan være med til at drive udviklingen i det øvrige uddannelsessystem. Projekt DEU startede officielt op i 2011 med en løbetid på tre år. Projektet er siden forlænget til marts 2015, grundet et overskud af projektmidler. Efter ønske fra projektledelsen er den afsluttende evaluering af projektet foretaget i sommeren 2014, hvorfor erfaringer fra aktiviteter og milepæle gennemført derefter ikke er medtaget. De seneste resultatopgørelser, som indgår i evalueringen, er pr. november Evalueringen er en del af projektets milepæle og skal belyse følgende tre overordnede temaer, der tilsammen kommer omkring samtlige mål og delmål i DEU s resultatkontrakt 1 : 1. Projektets aktiviteter og ydelser, herunder hvorvidt projektets hovedaktiviteter er gennemført, centrale milepæle er nået mv. 2. Projektets effekter og resultater, herunder vurdering af projektets mere langsigtede (aktuelle og potentielle) effekter på lokal og regional vækst og beskæftigelse mv. 3. Organisation og samarbejde, herunder belysning af faktorer, der hhv. hæmmer og fremmer projektets målrealisering. To af projektets resultatkrav vedrører projektets finansiering og budgetopfølgninger. Disse temaer har ikke været fokus for NIRAS evaluering. Det har ikke været en del af evalueringens opdrag at vurdere relevansen af de opstillede resultatmål og succeskriterier for projektet, herunder projektets overordnede strategiske tilgang og fremgangsmåde. Denne rapport præsenterer resultaterne fra slutevalueringen, som NIRAS har gennemført i forlængelse af en midtvejsevaluering fra Resultatkontrakt mellem Region Midtjylland og Det Entreprenørielle Universitet vedrørende projekt Det Entreprenørielle Universitet for perioden 1. april 2011 til 31. august

4 Evalueringen baserer sig på nedenstående kilder. Der redegøres for de specifikke dataindsamlingsmetoder i vedlagte bilag. Center for Entreprenørskab og Innovations (CEI) egen dokumentation, som er opgivet i Resultatkontrakten (1. april marts 2015). Resultatkontrakten rummer en intern opgørelse over antal udbudte fag, antal publikationer, antal videnssamarbejder, samt antal studerende, der deltager i aktiviteter, starter egen virksomhed mv. Et gruppeinterview med projektledelsen, hvor projektets målsætninger og resultater blev gennemgået. Kvalitative interview med projektets interessenter: studerende, undervisere på AU (ikke CEIundervisere) samt DEU s samarbejdspartnere. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, der har deltaget i fag og aktiviteter i projektet. Ovenstående kilder inddrages på tværs i evalueringen. Af hensyn til anonymiteten af de interviewede interessenter, henvises der ved brug af citater til disse som samarbejdspartnere, studerende, undervisere eller projektledelse. 4

5 02 HOVEDRESULTATER Målet med projekt DEU har været at fremme entreprenørskab på Aarhus Universitet. Projektet havde ved projektstart opstillet 17 resultatmål, som der er blevet evalueret på i nærværende evaluering. Resultatmålene fordeler sig inden for tre områder: Aktiviteter og ydelser, Resultater og effekter og Organisation og samarbejde. DEU er et stort projekt med mange involverede aktører og interessenter: studerende, undervisere, universitetsledelsen, projektledere og samarbejdspartnere, i form af virksomheder og organisationer med fokus på innovation og entreprenørskab. Evalueringen sammenfatter erfaringer og vurderinger af projektet på tværs af de forskellige interessenter. Evalueringen viser, at DEU generelt har været et meget vellykket projekt. Stort set alle milepæle og resultatmål er nået, og der er kommet givtig læring og viden ud af projektet, som kan være med til fremadrettet at styrke universitetets entreprenørielle aktiviteter. En central læring er dog, at der hersker forskellige forståelser af entreprenørskab som felt og dermed også af, hvad et fokus på området bør rumme. Termen entreprenørskab rummer både en forståelse af intraprenørskab (forstået som entreprenørskab anvendt i eksisterende virksomheder) og iværksætteri (forstået som opstart af en ny virksomhed) som to forskellige tilgange til at innovere. Begge dele er vigtige af have fokus på. Projektet har skabt et større fokus på entreprenørskab inden for flere fagområder, og mange studerende er gennem fag og aktiviteter, udbudt direkte på Aarhus Universitet eller hos Studentervæksthus Aarhus, blevet introduceret til entreprenørskab som felt og har lært at bruge deres faglighed på nye og givtige måder. Dog har det på enkelte studieretninger været sværere at gennemføre eller udvikle planlagte aktiviteter, fx på medicinstudiet. Dette skyldes i flere tilfælde enten manglende tilmelding til fag og aktiviteter, eller udfordringer med opbygningen og studieordningen på de forskellige studieretninger. Derudover kræver en videre fremme af entreprenørskab på Aarhus Universitet, at der fortsat sker en styrkelse og udvikling af samarbejdet mellem relevante aktører på området både eksternt og internt på AU. Nedenfor præsenteres de centrale hovedresultater inden for hvert af projektets hovedområder: Aktiviteter og ydelser, Resultater og effekter og Organisation og samarbejde. 5

6 2.1 Aktiviteter og ydelser Introduktion til entreprenørskab på uddannelserne Det er vigtigt for udbyttet af undervisningen at forholde sig til, hvor i uddannelsesforløbet de studerende præsenteres for entreprenørskab. Lægges undervisningen i begyndelsen af de studerendes studieforløb styrkes de studerendes kendskab til feltet tidligt. Lægges undervisningen sidst i uddannelsesforløbet, er der større mulighed for at gribe de studerendes motivation for at entreprenere. Entreprenørskabsfag skal målrettes de studerende Det er vigtigt, at entreprenørskabsfag målrettes de studerendes specifikke fagligheder. Der er værdifuld viden at hente for studerende ved at deltage i fag med studerende fra andre studieretninger, men skal man fange de studerendes interesse, er det vigtigt, at tilgangen til og forståelsen af at entreprenere sættes ind i en kontekst, der er relevant for de studerendes faglige retning, og som de kan relatere til. Fag skal udvikles i et samarbejde Udviklingen af fag sker bedst i et samarbejde mellem en fagunderviser og en person med ekspertise i entreprenørskab. Det er både vigtigt, at den faglige vinkel træder frem, og at teori og metoder gøres relevante for de studerende. Udfordring med studieordning- og rammer Studieordningen er i flere tilfælde en hindring for etablering og udvikling af entreprenørskabsfag. Oprettelsen af entreprenørskabsfag bør ikke foretages isoleret, men skal tænkes sammen med eksisterende studieordninger og -rammer. Nødvendigt med en entreprenøriel kompetenceenhed som Center for entreprenørskab og innovation (CEI) Det er en styrke at have en enhed som CEI til at bistå underviserne i udviklingen af entreprenørskabsfag. Underviserne har gennemgående været tilfredse med samarbejdet med CEI s konsulenter: Det har fungeret godt med sidemandsoplæring, og CEI s konsulenter har været kompetente og hjælpsomme. Entreprenørskab som en biopgave Undervisere på universitetet har mange andre opgaver at varetage, end at undervise i entreprenørskab. Det er derfor nødvendigt at etablere et ledelsesmæssigt fokus, som sikrer de nødvendige ressourcer og opmærksomhed til tilrettelæggelse og afholdelse af entreprenørskabsfag. 6

7 Studentervæksthus Aarhus (SVAA) som en ressource Aktiviteter og kurser udbudt hos SVAA har været en succes med mange deltagende studerende. Hertil har SVAA og den udbudte rådgivning hjulpet flere studerende til at starte egen virksomhed. Både studerende og samarbejdspartnere vurderer, at projektet ikke til fulde har udnyttet potentialet for at styrke samarbejdet mellem de studerende og virksomheder på området. Fremadrettet er dette et område, som AU med fordel kan forsøge at styrke endnu mere. Forskning i entreprenørskab Forskning i entreprenørskab er gennemført, og viden er blevet formidlet i Forum for Entreprenørskabsundervisere (FEU). Der har dog ikke været nok fokus på at afprøve og udvikle denne viden i et hands on-perspektiv. Formidling af fag og aktiviteter Der er gjort en ihærdig indsats for ad flere veje at gøre de studerende opmærksomme på fag og aktiviteter under projekt DEU. Det er vurderingen, at den største gennemslagskraft opnås via mundtlig formidling, hvor de studerende præsenteres direkte for entreprenørskabsfag gennem forelæsninger eller fra andre studerende. Der er potentiale i at gøre en indsats for at fremme entreprenørskab i de fora, hvor de studerende naturligt færdes, fx på kollegier. Her mødes de studerende på tværs af uddannelsesretninger, og det er ofte i dette forum, at idéer og en lyst til entreprenørskab opstår. 2.2 Resultater og effekter Et øget udbud af entreprenørskabsfag Projektet har markant øget udbuddet af entreprenørskabsfag på AU. Der er en overvægt af entreprenørskabsfag på fakultetet for Arts og færrest på fakultetet Health, hvor entreprenørskabsfag i mindre grad er blevet taget godt imod. For at overkomme denne skævhed, er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan de enkelte uddannelser er struktureret ift. fag og eksamener, herunder hvilke incitamentstrukturer, der gør sig gældende for de studerende i forhold til at vælge fag. Flere studerende peger på, at studieordninger står i vejen for deres mulighed for at vælge de entreprenørskabsfag, de ønsker. Høj tilfredshed med fag og aktiviteter på AU De studerendes samlede tilfredshed med fag og aktiviteter udbudt under projekt DEU er generelt høj. Fag og aktiviteter opleves som havende en høj kvalitet, både hvad angår form og indhold, og samtidig opfattes de som vedkommende i forhold til de studerendes behov. Nogle studerende fremhæver det som en ulempe, at underviserne ikke selv har prøvet kræfter med entreprenørskab. De efterlyser derfor en større brug af gæsteforelæsere fra erhvervslivet. 7

8 Høj tilfredshed med Studentervæksthus Aarhus (SVAA) De studerendes samlede tilfredshed med aktiviteter hos SVAA er høj. Særligt tilfredse er de studerende med aktiviteternes fokus på praksis, den kompetente vejledning, og muligheden for at skabe et entreprenørielt netværk. Dog peger evalueringen også på, at de studerende, i tråd med flere samarbejdspartnere ønsker, at der fremadrettet bliver gjort mere for at styrke samarbejdet mellem de studerende og erhvervslivet. Effekt på lokal og regional vækst Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at konkludere på projektets indflydelse på den lokale og regionale vækst. De studerende lægger vægt på, at de entreprenørielle aktiviteter og fag har givet dem et værdifuldt indblik i egen faglighed og kompetencer. Hermed har de styrket deres faglige selvtillid og fået mod på at komme ud på arbejdsmarkedet og innovere. For at befordre, at studerende mens de er studerende starter egen virksomhed, kan det overvejes, om der skal tilbydes ECTS-point for aktiviteter og kurser hos SVAA. Dette vil for nogle studerende gøre det nemmere at starte en virksomhed op samtidig med, at de også er studieaktive. På den anden side anses det som en styrke, at aktiviteterne hos SVAA netop ikke er bundet af en studieordning, da dette giver større fleksibilitet i aktiviteternes form og indhold. 2.3 Organisation og samarbejde Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI) og Interdiciplinary Community for Advanced Research in Entrepreneurship (icare) Det har været godt for projektet både at have CEI og icare som en del af projektledelsen. De to enheder har hver især bidraget med stærke kompetencer og hjulpet til at udvikle og realisere de opstillede mål. Det vurderes dog, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at skabe synergi mellem de to enheder og udnytte potentialet for, igennem et samarbejde, at udvikle AU i retning mod et entreprenørielt universitet. Fortsat behov for et styrket samarbejde Projektet har i varierende omfang etableret et samarbejdende innovationsmiljø med Katrinebjerg. Størst har vægten været på at markedsføre DEU s aktiviteter, herunder særligt SVAA s aktiviteter. Samarbejdet med øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen (VIA University College og Arkitektskolen Aarhus) har været størst i første halvdel af projektet. DEU s fokus har ikke været på at formalisere disse samarbejder, men der er blevet diskuteret potentielle samarbejdsmuligheder og tilmed blevet iværksat små og større projekter. Flere af de adspurgte samarbejdspartnere peger på, at samarbejdet på nuværende tidspunkt har været begrænset, men alle ser potentiale i at få det styrket. 8

9 03 AKTIVITETER OG YDELSER Dette kapitel vurderer, hvorvidt DEU har gennemført de planlagte aktiviteter og opnået et tilfredsstillende output, jf. resultatkontrakten. Vurderingerne er baseret på CEI s egen statusrapport 2 og på supplerende data, som NIRAS har indsamlet. For hvert resultatmål præsenteres både de faktuelle opgørelser (i tabellerne) og en mere kvalitativ vurdering af målrealiseringen, herunder vurderinger af, hvad der hhv. har hæmmet og fremmet målrealiseringen. 3.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (output) Samlet set har projektet nået de forventede resultatkrav på dette område, med undtagelse af enkelte fravigelser, som der redegøres for i nedenstående afsnit. I evalueringen af målopfyldelsen er resultatkontraktens ti forskellige mål brugt som ramme. 1. Det første mål har været at tone syv uddannelser i en entreprenøriel retning inden for den samlede projektperiode. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. november 2014 Der skal laves en toning af syv uddannelser i en entreprenøriel retning. Ændringerne skal indarbejdes i studieordningerne. Der er seks uddannelser, hvor der er tonet kurser eller hele semestre i entreprenøriel retning: Musikvidenskab: Toning af kandidatuddannelsen i musikvidenskab (faget: Musik og lyd som design, branding og kommunikation) er færdigudviklet og indskrevet i studieordningen fra december Begivenhedskultur: Toning af suppleringsuddannelsen i begivenhedskultur (faget: Moderne identitet) er færdigudviklet og indskrevet i studieordningen i International Communication and Multimedia: I stedet for praktik på 4. Semester, udbydes der et helt tonet semester (fagene: Value creation; From the personal outset to creativity and business; From creativity through idea generation to business models; From 2 Den seneste resultatkontrakt for perioden 1. april marts 2015 er vedlagt denne rapport som bilag. 9

10 Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. november 2014 business model towards an entrepreneurial company). Idræt: Fra foråret 2013 er faget Projektledelse og professionsstudier i idræt udbudt i tonet form. Entreprenørskab, teknologiforståelse og innovation (ETI): Faget er tonet og udbudt fra efteråret 2013, men er blevet aflyst pga. for få tilmeldte studerende. Strategi og koncept (ARTS): Faget er gentænkt og tonet. Det blevet udbudt fra efteråret 2013 og løber samtidigt med de studerendes praktikophold. Kan statskundskabere overhovedet skabe værdi?: Faget er tonet og udbudt som valgfag på kandidatniveau. Det er lykkedes at tone syv uddannelser i en entreprenøriel retning. Herved har projektet nået sit resultatmål. Blandt andet er kandidatuddannelsen i musikvidenskab blevet tonet, ligesom der på uddannelsen International Communication and Multimedia udbydes et tonet semester med fire fag. I tillæg hertil, er der på enkelte fag og kurser foretaget en entreprenøriel toning ved at inddrage innovations- og entreprenørskabselementer i undervisningen. Dette er fx tilfældet på kurset Organic Fruits, Berries and Vegetables in a Temperate Climate, hvor der i samarbejde med CEI er afholdt en workshop om innovation på fire timer. På baggrund af denne erfaring, arbejdes der fremover på at udvide kursets entreprenørielle islæt. Idéen om at tone eksisterende fag på de faglige retninger vurderes generelt positivt, både af samarbejdspartnere, undervisere og studerende. Det, der er fedt ved DEU, er det, de har fundet på med toning. Det er totalt originalt, og det ville være en måde, man kunne udbrede i Danmark stille og roligt. (Samarbejdspartner) Det entreprenørielle lægger op til, at man mere systematisk kan gå ind og kigge på, hvad det er for nogle arbejdsprocesser og lærerprocesser, man skal fremme for at skabe forandringer. Det lægger et lag på udover det, som man hidtil har gjort på universitetet. Jeg kørte også kurset, inden jeg lavede denne her toning, så det har givet kurset et par ekstra kompetencer. Det er en toning, så det gennemsyrer ikke faget, og måske har det ændret kurset ca. 10 %. (Underviser) 10

11 Vi har virkelig integreret det i den undervisning vi snakker nogle gange om, om vi kan implementere det andre steder. De her redskaber er rigtig gode til mange ting. Jeg kunne da godt være lidt skeptisk inden, men jeg synes faktisk, at jeg kan mærke, at det er et godt redskab, som jeg ikke tidligere havde til at begribe, hvordan man også kan lave god undervisning. (Underviser) Det er fedt, at vi har haft to undervisere med forskellig baggrund. Man har tydeligt kunne mærke en samtale i deres undervisning, og det er ikke fordi, det har været dårligt planlagt, men de har begge været til stede i undervisningen. Den debat, som har været undervejs, er den, jeg selv har siddet med. Det ville ikke have været det samme uden de to faglige vinkler. (Studerende) Det er en læring hos CEI og de faglige undervisere, at det kræver tid at foretage en succesfuld toning af en uddannelse eller et fag. Hvis målet er at give de studerende en forståelse for innovation og entreprenørskab inden for netop deres fagområde, er det ikke tilstrækkeligt med et enkelt kursus i innovation og entreprenørskab på kandidatuddannelsen. Det bemærkes af både de studerende og underviserne, at det er vigtigt, at de studerende allerede på bacheloruddannelsen præsenteres for entreprenørskab, så de kan blive fortrolige med tankegangen, og så de bliver opmærksomme på, at det er en vej, som de kan vælge at gå, senere i deres uddannelsesforløb. Det er således vigtigt at være bevidst om, at der er en væsentlig forskel imellem at foretage en egentlig toning af en uddannelse og blot at indføre mindre entreprenørskabselementer i de enkelte kurser. Hvis man tror, at man over 20 timer i et masterforløb kan give de studerende denne her innovationsforståelse, så tager man fejl. Ting tager tid, og det er vigtigt, at de studerende bliver præsenteret for det tidligt. Denne her tankegang skal ind og spille tidligt, sådan at de studerende bliver fortrolige med den. (Underviser) 2. Af resultatkontrakten fremgår det, at der indenfor projektets første år skal være igangsat mindst to pilotforsøg udi at udvikle generiske entreprenørskabsfag. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. oktober 2014 Der skal udvikles generiske entreprenørskabsfag, som kan indgå på alle studieretninger Det har ikke været muligt at udvikle generiske fag, som kan indgå i alle studieretninger. Dette tillægges administrative forhindringer i AU s opbygning og uddannelsessystemet generelt. Der er i stedet oprettet lokale samarbejder med studienævnene, så alle studerende har adgang til entreprenørskabsfag, der bygger på de samme overordnede processer. 11

12 Det er ikke lykkedes at udvikle generiske entreprenørskabsfag, som kan indgå i alle studieretninger. Dette begrundes med administrative udfordringer i AU s opbygning, samt med udfordringer i forhold til forskellige studieordninger på de enkelte studieretninger. Det er samtidig en læring fra projektet, at det er helt centralt, at de fag, der udvikles, bliver tilpasset de enkelte fagområder. Derfor er det på nuværende tidspunkt heller ikke et fokus, at der skal udvikles generiske fag. Jeg tror bare, vi skal være glade for, at generiske fag ikke lykkedes. Det kan ikke gøres på en meningsfyldt måde. Det skal gøres på en måde, hvor de studerendes fagligheder kommer i spil kvaliteten af det ville være helt forfærdelig. (DEU-projektledelse) I stedet for at udvikle generiske fag, er der etableret samarbejder med de lokale studienævn, som på tværs af faggrænser giver de studerende adgang til entreprenørskabsfag, der er drejer sig om de samme processer. Det gælder samtidig, at nogle af de udbudte fag har haft studerende fra forskellige studieretninger. Denne type fag har både fået positive og negative vurderinger hos de studerende, som NIRAS har talt med. De tværfaglige fag læses af studerende med vidt forskellige studiemæssige baggrunde, hvilket medfører, at undervisningen skal rettes mod en bred gruppe af modtagere. Derfor oplever nogle studerende, at indholdet bliver ukonkret og irrelevant i forhold til deres studie. De studerende ønsker i stedet at arbejde med entreprenørskab med udgangspunkt i deres specifikke faglighed. Jeg savnede, at man tog udgangspunkt i min retning, og hvad jeg kan. Vi var blandet meget på kryds og tværs, jeg var sammen med nogen fra bio-fag og medicin, så det var ikke så konkret. (Studerende) Jeg havde profilfaget Entrepreneurship, og det var på tværs af alle Arts-uddannelser, så det var også litteraturhistorikere og idrætsstuderende, you name it. Alle mulige retninger. Det var en meget bred skare af folk, alle var universitetsuddannede, men meget diffust og varieret. Det bevirkede i min optik, at vi startede forfra, fordi mange af de her mennesker havde aldrig arbejdet projektorienteret før. (Studerende) På den anden side beretter nogle studerende, at det har været værdifuldt at stifte bekendtskab med studerende fra andre studieretninger og sparre med dem om idéer og projekter. Hertil har mødet med andre faggrupper gjort det nemmere for de studerende at reflektere over egen faglighed og finde frem til, hvad netop de kan bidrage med på et fremtidigt arbejdsmarked eller i en innovationsproces. Denne selvrefleksion bliver af både studerende og undervisere fremhævet som en central del af feltet entreprenørskab og er derfor mindst lige så vigtig som tilegnelsen af konkrete entreprenørskabsmetoder og -redskaber. 12

13 Faget gav mulighed for at reflektere over din kernefaglighed. Det har pludselig givet mening at snakke om, hvad man har med i bagagen, hvilke indsigter jeg har. Jeg har andre ting med i rygsækken end en, der har læst business eller humaniora. (Studerende) 3. Ifølge resultatkontrakten skal der senest 31. august 2012 være udviklet en fleksibel semesterfagspakke, som kan udbydes tværfagligt på kandidatniveau. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. oktober 2014 Der skal udvikles en fleksibel semesterpakke, som udbydes tværfagligt på kandidatniveau. Semesterpakken blev udbudt i efteråret 2013, men blev aflyst, fordi der var for få tilmeldinger. På baggrund af denne erfaring, vil de tre fag (entreprenørielle metoder, teori og processer) i semesterpakken blive koncentreret til ét fag, som udbydes i efteråret 2014, hvor der forventes større tilslutning. Målet om udvikling af en fleksibel semesterpakke er gennemført, omend med forsinkelse. Semesterpakken består af tre fag: metoder, teori og processer. Den fleksible semesterpakke er målrettet Faculty of Business and Social Sciences. Semesterpakken er blevet udbudt to gange, men er aldrig blevet oprettet på grund af for få tilmeldte. Det er derfor besluttet, at de tre fag sammenfattes til ét fag i håbet om, at dette vil generere nok tilmeldinger, så kurset kan afholdes i efteråret Erfaringerne fra DEU viser således, at etablering af en entreprenøriel semesterfagspakke har sværere ved at tiltrække studerende, end enkeltfagene har. 4. En fjerde målsætning har været at udvikle 12 enkeltstående fag i samarbejde med fagmiljøerne. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. november 2014 Udvikling af enkeltstående fag i samarbejde med fagmiljøerne (herunder sommerskoler). Der skal være udviklet seks fag pr. 31. august 2012 og 12 fag pr. 31. december Ifølge statusrapporten er der på nuværende tidspunkt udviklet 15 fag. Dette resultatmål er, med de 15 udviklede fag, blevet mere end opfyldt. De udviklede fag fordeler sig således 2011: Fagligt entreprenørskab for teologi Fagligt entreprenørskab for historie BITE Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship Global Entrepreneurship 13

14 2012: 2013: 2014: Humanistisk innovation Innovation og forskning Science based Innovation and Entrepreneurship Innovation Organisatorisk innovation Entrepreneurship and Innovation in a Social Media Setting (sommerskole) Science and Technological Innovation and Entrepreneurship Entrepreneurial Methodology Entrepreneurial Process Entrepreneurial Theory Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af værdiskabende forandringer Kan statskundskabere skabe værdi? Entrepreneurship and Innovation in the Tech Arena Et formål med projekt DEU har været at opnå ny viden og erfaring på området for entreprenørskabsundervisning. For flere fag gælder det derfor, at de løbende er blevet justeret og videreudviklet af underviserne for at modsvare de studerendes behov. Udviklingen af fag er overordnet gået rigtig godt, omend der har været enkelte udfordringer på vejen, der særligt relaterer sig til studieordningerne på de enkelte uddannelser. Flere undervisere giver udtryk for, at store fag med 100 studerende eller derover ikke egner sig til en entreprenøriel undervisningsform, ligesom traditionelle forelæsningslokaler med stolerækker, der alle vender i samme retning, heller ikke er befordrende for en entreprenøriel dialog og udvikling mellem de studerende. For nogle undervisere er det derudover en udfordring at finde en passende eksamensform til entreprenørskabsfagene, da de nuværende vurderingskriterier ikke er gearet til at vurdere de studerende på deres entreprenørielle kompetencer. Jeg vil sige, at de regelsæt, som vi skal leve efter, er nok den værste barriere i forhold til at skabe entreprenøriel undervisning. (Samarbejdspartner) Det med at eksaminere er en stor udfordring i det her system, som har været meget målorienteret. Vi vil gerne være procesorienterede og bedømme de studerende på det. Så der har været lidt disharmoni. (Underviser) Det er således vigtigt, at der tages højde for studieordninger, såvel som for de fysiske rammer i de mål, der stilles for entreprenørskabsundervinsingen. 14

15 3.1.1 Samarbejde med CEI om udvikling og tilrettelæggelse af fag På tværs af fagområder udtrykker underviserne en stor tilfredshed med det samarbejde, de har haft med CEI omkring udvikling og gennemførelse af entreprenørskabsfag. Det er undervisernes vurdering, at CEI s konsulenter er fagligt dygtige, og det har været en styrke at have CEI til at hjælpe med tilrettelæggelsen af fagene. Min fremtid er, at det kører vi også de næste tre år, og jeg vil gerne gøre det i samarbejde med CEI. Det har været en kæmpe fordel at have et sted at gå hen og finde nogen, som vil lege med os, det var helt fantastisk. Det, vil jeg håbe, fortsætter; at vi kan blive ved med at hente den kompetence ind, og at de er villige til at køre på. (Underviser) Der er vigtigt, at undervisningen ikke alene foretages af en medarbejder fra CEI, men også gør brug af den faglige underviser. Dette skal sikre, at den aktuelle faglighed fra studieretningen kommer i spil. Omend samarbejdet med de enkelte konsulenter har kørt problemfrit, har der været en oplevelse af, at de benyttede entreprenørielle metoder og tilgange til undervisningen skulle justeres af underviserne, så de modsvarede de studerendes faglighed og interesseområder. Hvis de studerende skal fatte interesse for faget, skal det knyttes op på netop deres faglighed. Man skal også ville det så meget, at man ikke erstatter undervisningen med nogen fra CEI. Det skal give mening for de studerende, og det gør det ikke, hvis du bare underviser i det. Der skal være en integration, der skal være nogen, der er med til at få det til at hænge sammen. (Underviser) Vi havde en bog, som blev udnævnt, som var en central tekstbog i faget, meget produktorienteret, og den kunne de studerende slet ikke relatere til, og de klagede helt konsekvent over den og den var udpeget af CEI. (Underviser) Vi har et problem med, at vi meget kommer med moduler, hvor vi gerne vil undervise i innovationsprincipper og metoder, men vi har brug for, at undervisningen bliver tilrettelagt, så den passer ind i de her miljøer. Det er nødvendigt, at innovationsprocessen, som der undervises i, passer ind i fagene [ ] det sker, at vi får innovationsprocesser på, som er en lille smule afkoblet fra faget. Derfor kræver det, at vi sætter os ned og finder ud af, hvordan vi får de to ting til at spille sammen. (Underviser) Det understreges af både undervisere og studerende, at det er vigtigt, at de eksempler, der anvendes i undervisningen, kommer fra de faglige miljøer og har relevans ift. de studerendes faglighed. Fx henviser studerende til, at flere af de anvendte eksempler i undervisningen enten ikke var fagligt relevante for dem, eller ikke virkede vedkommende i forhold til deres nuværende situation. I udviklingen af entreprenørskabsfag, skal der yderligere tages højde for, at det ind til videre har været centralt, at der har været projektmidler til at betale for CEI s ressourcer og for brug af lokaler. Derved har entreprenørskabsfagene ikke medført økonomiske udfordringer for de enkelte institutter, ligesom underviserne ikke har skulle kæmpe for at få lov til at afholde fagene. Flere undervisere 15

16 påpeger, at dette vil blive en af de centrale barrierer fremover, når projektmidlerne fra DEU ophører (se mere i kapitlet Forankring.) Det skal gøres let at gøre til en del af undervisningen. Derfor er det vigtigt, at man har den kompetence [CEI], og at man har adgang til den. Hvis jeg nu i det arbejde, jeg sidder med, fik at vide, at jeg skulle lave noget med entreprenørskab og innovation, ville det ikke gå. Det at have et center, som kan levere den vare, et sted hvor man kan rekvirere det her. (Underviser) 5. og 6. Et femte og sjette mål er, at der skal udvikles kompetenceudviklingsforløb for undervisere, som sikrer, at alle medarbejdere får mulighed for at videreuddanne sig indenfor entreprenørskabspædagogik. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. november 2014 Der skal udvikles fire fleksible efteruddannelser for undervisere og erhvervsliv. Der skal udvikles og gennemføres kompetenceudviklingsforløb for undervisere (DEU skal sikre, at alle medarbejdere får mulighed for at videreuddanne sig indenfor entreprenørskabspædagogik). Der er blevet arbejdet på at udvikle og oprette en masteruddannelse, IMEET. Arbejdet har omfattet forskellige større initiativer. Det er dog blevet besluttet, at denne milepæl ikke kan realiseres i projektperioden, da der ikke har været en betalingsduelig målgruppe, og/eller der ikke kunne ses nogle kunder, omend der har været interesse for uddannelsen. Korte efteruddannelsesforløb af undervisere: Individuel efteruddannelse af undervisere Mastermodul for undervisere i VIA UC BIO-X Denmark, Health Efteruddannelse i erhvervslivet Individuel efteruddannelse af undervisere Løbende videreuddannelse gennem Forum for entreprenørielle undervisere (FEU) Deltagere i FEU i perioden: 264 deltagere Adjunktpædagogikum udviklet Målet om at udvikle fire fleksible efteruddannelser for undervisere og erhvervsliv er delvist opnået. Masteren IMEET er blevet udviklet og udbudt ad flere omgange, men er blevet lukket ned igen, da der ikke har været nogen aftagere, som kunne betale for den i dens nuværende form. Det vurderes af projektledelsen, at der fortsat er et marked for en masteruddannelse, dog i en anden form end IMEET. De undervisere, der har været involveret i udviklingen af entreprenørskabsfag, har modtaget en individuel kompetenceudvikling i form af sparring og sidemandsoplæring af den konsulent fra CEI, 16

17 som de har tilrettelagt faget sammen med. Det er forskelligt, hvilke behov underviserne har i forhold til entreprenørskabspædagogik. Kompetenceudviklingen af underviserne fungerer derfor bedst, når den entreprenørskabspædagogiske tilgang tilpasses undervisernes faglige miljø og den enkelte undervisers behov. Underviserne giver, på tværs af fagområder, udtryk for en stor tilfredshed med det samarbejde, de har haft med CEI omkring udvikling og gennemførelse af entreprenørskabsfagene. Det har fungeret godt med den nære sidemandsoplæring, og undervisernes behov for oplæring er blevet imødekommet af CEI s konsulenter. Jeg fik en god oplæring, og det var min egen prioritering, at jeg ikke kom til at undervise mere i det. Det kunne jeg sagtens have gjort. Men jeg følte mere, at mit indspil skulle være det faglige med en entreprenøriel toning. Synes de var gode til det, fagligt dygtige, og det var godt. (Underviser) Det har i løbet af projektet vist sig at være svært at udbyde efteruddannelsesforløb for erhvervslivet. Det skyldes, at de gældende akkrediteringskrav til universiteterne kræver andre læringsmål og standarder for undervisningen, end dem, der efterspørges af erhvervslivet Forum for Entreprenørielle Undervisere Der er i Forum for Entreprenørielle undervisere (FEU) blevet afholdt månedlige arrangementer for interne og eksterne interessenter. Her tilbydes undervisere med interesse for entreprenørskabsundervisning viden og sparring inden for feltet. Der har pr. 1. marts 2014 været et samlet deltagerantal i FEU på 264 undervisere. Oprindeligt var målet med FEU, at det skulle være et internt forum for forskere og undervisere i entreprenørskab på AU. I begyndelsen var det primært medarbejdere hos icare og CEI, der kom til arrangementerne. Sidenhen er der kommet større opbud af ansatte uden for de to centre, ligesom interessen for forummet er steget uden for AU, fx har VIA University College benyttet sig af FEU. Der er dog fortsat en overvægt af deltagere fra CEI og icare ved FEU s arrangementer, idet det vurderes, at ca. 50 % af deltagerne kommer fra de to centre. Blandt de undervisere, som NIRAS har talt med i forbindelse med slutevalueringen, er kendskabet til FEU ikke stort. Kun enkelte undervisere har hørt om FEU, og flere er ikke bekendt med forummet. Omend flere undervisere umiddelbart finder forummet interessant, bliver mangel på tid fremhævet som den væsentligste årsag til et fravalg af forummet. Måske er min holdning lidt det samme som min holdning til masteruddannelse: Jeg synes jo, at innovation og entreprenørskab er vigtigt, men det er for mig kun et add on til den naturvidenskabelige uddannelse ( ) Hvis jeg skal til at involvere mig i at forbedre innovationsuddannelse og deltage i møder og kurser og foredrag, går det fra at være et add on til at blive det primære, og så bliver jeg mere CEI-ansat end ansat på Science and Technology. 17

18 Der hvor det er svært, er det med at lave noget, som en underviser kan få gavn af, uden at, jeg synes, jeg spilder min tid, eller det tager for meget af min tid. (Underviser) Tid er verdens knappeste ressource. Jeg ville uden tøven tilmelde mig et nyhedsbrev, hvis de har et, og hvis der var noget interessant, ville jeg komme men jeg er ikke entreprenørskabsunderviser, det er kun en del af min profil. Jeg laver også andre ting. Jeg ville ikke gå ind i et større pædagogisk eller didaktisk forum, så skulle det være fordi nogle af de andre ting blev prioriteret ned. (Underviser) Flere undervisere giver udtryk for, at arbejdet med at undervise i entreprenørskabsfag anses for at være en biopgave til undervisernes samlede arbejdsopgaver. Det er følgelig ikke noget, de gør mere ud af end, hvad der kræves i forbindelse med de konkrete undervisningsaktiviteter. Enkelte undervisere påpeger, i tråd med midtvejsevalueringen, at FEU kan virke som en lukket klub, der kun henvender sig til udvalgte forskere på området. Derfor bør man fremadrettet prioritere indhold, der også appellerer til undervisere, som kun kortvarigt har beskæftiget sig med entreprenørskab, og som måske kun ønsker at deltage en enkelt gang. Det vurderes dog af projektledelsen, at FEU samlet set har været en stor succes, og at det fungerer som en god platform for, dels at sprede ny viden om entreprenørskabsuddannelse, dels at styrke samarbejder og netværk på tværs af faggrupper og -områder. Hertil er FEU en omkostningslet indsats, hvorfor det heller ikke vurderes at være et problem at fortsætte forummets aktiviteter efter endt projektperiode. 7. Et syvende mål har været fortsat at udvikle aktiviteter i Studentervæksthuset (SVAA), herunder at 50 % af de studerende starter egen virksomhed, og at der etableres minimum 25 samarbejder mellem studerende og etablerede virksomheder. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 30. juni 2014 Fortsat udvikling af aktiviteter i SVAA: Etablering af entreprenørielle samarbejder mellem studerende og etablerede virksomheder, min. 25 samarbejder. 50 % af de studerende i SVAA starter egen virksomhed Antal studerende: I perioden har i alt 1266 studerende deltaget i aktiviteter i SVAA, herunder: Iværksætterworkshop: 599 deltagere Iværksætter Sand Box hold 1-6: 231 deltagere VidensCrew: 4 deltagere Corporate Take Off: 67 deltagere Take Off : 395 deltagere (Explore: 245, Incubator: 102, Vækst: 48) Antal virksomheder i SVAA med CVR-nummer i perioden :

19 Antal virksomheder i SVAA i perioden : 244 Antal studerende med CVR-nummer: 237 Take Off Explore: 104 Incubator: 85 Vækst: 48 Andel studerende i Take Off, der har startet egen virksomhed (målt på CVR-numre): 60 % Virksomhedssamarbejder: 21 3 I alt 1266 studerende har deltaget i SVAA s aktiviteter. Ud af de 395 studerende,der har deltaget i forløbet Take Off, har 237 fået et CVR-nummer, svarende til 60 %. Dette har resulteret i 141 CVRregistrerede virksomheder. Målet om, at 50 % af de studerende i Studentervæksthuset skal starte egen virksomhed, er dermed opnået, bedømt ud fra antallet af studerende, der har deltaget i Take Off. Det er lykkedes at etablere 21 samarbejdsprojekter mellem studerende og virksomheder. Samarbejdet er etableret enten gennem VidensCrew, hvor den studerende kunne komme i praktik hos en iværksætter, eller gennem Corporate Take Off, hvor et team af studerende indgik et samarbejde med en virksomhed i seks måneder, der handlede om at afprøve en forretningsidé, som virksomheden ikke selv havde haft tid til at udvikle. Projekterne har med disse samarbejder bidraget til at fremme de studerendes entreprenørielle kompetenceudvikling. Det understreges yderligere, at der er stor værdi forbundet med, at studerende og virksomheder samarbejder. Det er derfor et område, der fremadrettet er potentiale i at styrke. Hvis man på en eller anden måde kunne lave noget yderligere samarbejde i forhold til at få højtuddannede ud i virksomhederne. De fleste programmer, der kører, er rettet mod færdiguddannede få de studerende ud i virksomhederne. Hvis man kunne få det kombineret alla Corporate Take Off. (Samarbejdspartner) 3 Se resultatkontrakt for yderligere detaljer. 19

20 8. I tillæg til ovennævnte, er det målet, at der skal tilbydes en række extracurriculære aktiviteter, som fx workshops, temamøder, sparringsforløb mv. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr Der skal tilbydes en række extracurriculære aktiviteter, som f.eks. workshops, temamøder, sparringsforløb m.v. Ifølge resultatkontrakten er nedenstående aktiviteter blevet afholdt hos SVAA, og med det angivne antal deltagere 4 : Temamøder: 400 deltagere Vejledning: 82 deltagere Workshops: 482 deltagere 100-netværket: 625 deltagere Facilitatorkorps kurser: 27 deltagere Det Entreprenørielle Økosystem: 75 deltagere Der er igangsat forskellige extracurriculære aktiviteter, såsom 100-netværket, temamøder, etableringen af det entreprenørielle øko-system, samt workshops og vejledningsforløb i SVAA. De studerende har taget godt imod de forskellige tilbud, og der har været et pænt deltagerantal på de forskellige aktiviteter. 9. Som et yderligere mål har man ønsket at fokusere på den grundlæggende forskning på entreprenørskabsområdet. Det konkrete mål har været, at antallet af artikler i tidsskrifter skal øges med 50 % 5. Resultatkrav CEI s status pr Der skal gennemføres grundlæggende forskning i de fundamentale mekanismer bag entreprenøriel undervisning (målt i antal publicerede artikler, heraf skal produktionen af artikler i tidsskrifter øges med 50 %) Antal artikler publiceret: 55, heraf 15 i internationale tidsskrifter. Der er udgivet 55 publikationer med et entreprenørielt indhold. Dette er en markant stigning fra midtvejsevalueringen, hvor antallet af publikationer var 7. Der findes ikke nogen opgørelse over antallet af publikationer, inden projekt DEU, og det er derfor ikke muligt at afklare, om produktionen er øget med 50 %. Dog vurderer projektledelsen, at målet er opnået, hvilket også synes rimeligt, den markante stigning siden midtvejsevalueringen taget i betragtning. 4 Se Resultatkontraktens resultatkrav 2.8 for yderligere detaljer om aktiviteterne. 5 Det har ikke været muligt at få indblik i, hvad udgangspunktet for dette mål har været, eller indenfor hvilken periode den pågældende procentvise stigning skal realiseres. 20

21 I forhold til målsætningen er det en erfaring, at det tager tid at komme fra et artikeludkast til en publiceret artikel. Det tager ofte over et år, inden en artikel har været igennem diverse reviews og er endeligt klar til at blive publiceret. 10. Endelig har det været et mål for projektet at gennemføre synlige kampagner om entreprenørskabsundervisning blandt andet med henblik på, at alle studerende på AU stifter bekendtskab med den form for entreprenørskab, som passer til deres studieretning. Resultatkrav CEI s status pr Der skal gennemføres synlige kampagner om entreprenørskabsundervisning. DEU har som strategisk vision, at alle studerende på AU stifter bekendtskab med netop den form for entreprenørskab, som passer til deres studieretning, på det rette tidspunkt i deres studieforløb. Hovedparten af markedsføringen af DEU er sket direkte til studerende og andre interessenter gennem de omgivelser, de befinder sig i. Der er fra 2011 til sommeren 2014 gennemført flere markedsføringsindsatser rettet mod de studerende (se resultatkontrakt for et detaljeret overblik over indsatserne). Den samlede indsats har blandt andet omfattet: Oplæg, præsentationer og besøg Stande ved arrangementer på AU/øvrige steder Foldere, visitkort og kataloger, samt på entrepreneurship.au.dk/eship.au.dk Sociale medier, nyhedsbreve, annoncering og anden presseomtale. Som eksempel har SVAA pr. august 2014 fået likes / synes-godt-om-tilkendegivelser på Facebook. Derudover er SVAA blevet markedsført mere direkte ved at undervisere og udviklingskonsulenter løbende har informeret om SVAA og deres aktiviteter i forbindelse med undervisning og studenterarrangementer. Man kan mærke, at det er nemmere at få rekrutteret til vores [SVAA s, red.] forskellige aktiviteter mund til mund, hvis man skulle komme med en anbefaling til andre, som vil starte et studentervæksthus. Det kræver meget tid at få de studerende gjort opmærksomme på det. I starten tror jeg, det virkede med foldere og bolcher, men jeg tror på det med at komme ud og være synlige på et fag og vise det. (DEU projektledelse) Af spørgeskemaundersøgelsen med de studerende, der har deltaget i et fag eller en aktivitet under DEU, fremgår det, at den personlige kommunikation har størst gennemslagskraft. Her er det særligt 21

22 gennem medstuderende, at de studerende er blevet opmærksomme på aktiviteterne, men også information givet under forelæsninger, har været med til at udbrede kendskabet. Dernæst kommer online medier som AU-hjemmesider og Facebook. Den mindste kendskabseffekt er opnået gennem de mere traditionelle reklamemedier som bannere, roll-ups, bus-boards og Go-cards, ligesom merchandise som pastilæsker og indkøbsnet heller ikke har haft den store gennemslagskraft. Dette antyder, at der fremadrettet vil være en større effekt forbundet med en kommunikationsindsats, der direkte i tid og rum formidler udbuddet af fag og aktiviteter til de studerende. Hvordan fik du kendskab til de pågældende aktiviteter på AU og/ eller Studentervæksthus Procent Aarhus? Via medstuderende/ bekendte (mund til mund) 40% Via forelæsninger 32% Via web (studerende.au.dk / au.dk) 26% Via Facebook 18% Via arrangementer som Karrieremessen, Erhvervsmessen, Entrepreneurship Week mv. 11% Via foldere 11% Via studievejledningen 9% Via web (eship.au.dk eller svaa.au.dk) 9% Via nyhedsbreve 6% Via workshops (fx innovation games) 5% Via roll-ups på campus 4% Via bannere 2% Obligatorisk fag 3% Kursuskatalog 2% Via presseomtale 1% Pastilæsker 1% 1% Via busboards 0% Via Go-cards 0% Via indkøbsnet 0% Andet 10% (n=220) Blandt de studerende, som NIRAS har interviewet, finder en overvejende del, at universitetets entreprenørskabsindsats ikke er synlig. Derfor kan kommunikationen om DEU og SVAA s aktiviteter med fordel intensiveres og målrettes, især mod de studerende, der læser på fagretninger, som ikke tidligere har integreret entreprenørskab i studiet. Jeg har set plancher om fag og tilbud rundt omkring, så jeg kan selv finde mere. Det er synligt på campus. (Studerende) 22

23 Jeg har selv opsøgt det, jeg tænker, det ikke er så synligt, det bliver et lukket fora, og det er kun for dem, der selv opsøger det. Det er dem, der bliver bekendt med det. (Studerende, Health) Det handler om at få det spredt mere ud. Jeg synes, det er et lukket land, og folk kender ikke til det, i hvert fald ikke inden for min faglige retning. (Studerende) Placeringen ovre på Katrinebjerg gør, at det ikke er noget nært, noget man lige kommer forbi. Der har været den der karrieremesse, hvor jeg ikke forstår, hvorfor studentervæksthuset ikke er repræsenteret der. (Studerende) 23

24 04 RESULTATER OG EFFEKTER I dette afsnit samles der op på, hvorvidt DEU har opnået de resultater og effekter, som de gennemførte aktiviteter og ydelser gerne skulle medføre. Igen tages der udgangspunkt i de opstillede mål i resultatkontrakten. Vurderingerne baseres i dette afsnit også på CEI s egen resultatkontrakt 6 og på supplerende data, som NIRAS har indsamlet: en spørgeskemaundersøgelse; kvalitative interview med studerende, der har deltaget i aktiviteter i DEU-regi; og interview med undervisere og samarbejdspartnere. For hvert resultatmål præsenteres både opgørelser fra den seneste resultatkontrakt (i tabellerne) og en mere kvalitativ vurdering af målrealiseringen. 4.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (outcome) Der er i resultatkontrakten opstillet resultat- og effektmål indenfor fire forskellige områder. Overordnet set vurderes det, at projektet har nået de forventede resultatkrav, omend målsætningen i forhold til lokal og regional vækst først lader sig materialisere på længere sigt. 1. Det første resultatmål er, at udbuddet af entreprenørskabsfag skal øges, herunder at de entreprenørielle kernefag skal øges med 50 %. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. oktober 2014 Udbuddet af entreprenørskabsfag skal øges, herunder skal de entreprenørielle kernefag øges med 50 %. Der er udviklet eller videreudviklet 24 entreprenørielle kursusforløb. Ved projektstart var antallet af entreprenørielle fag 10. Der er dermed sket en stigning på 140 % i udbuddet af entreprenørskabsfag. Af tabellen fremgår det, at ovenstående resultatmål er nået. Nedenstående fag er udviklet: Efteråret 2011: 6 kursusforløb Fagligt entreprenørskab for teologi (Arts) Fagligt entreprenørskab for historie (Arts) BITE Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship (Science and Technology) Global Entrepreneurship (Arts) 6 Den seneste resultatkontrakt fra marts 2014 er vedlagt denne rapport som bilag. 24

25 Humanistisk Innovation (Arts) Innovation og forskning (Health) Foråret 2012: 4 kursusforløb Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology) Innovation (Science and Technology) Organisatorisk Innovation (Business and Social Sciences) Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (Arts) Efteråret 2012: 5 kursusforløb Humanistisk Innovation (Arts) Faglig Entreprenørskab (Arts) Arts Profilfag: Organisation og entrepreneurship Science and Technological Innovation and Entrepreneurship Fag i den fleksible semesterfagspakke (Business and Social Sciences): Entrepreneurial Methodology, Entrepreneurial Process, Entrepreneurial Theory (Jf. afsnit 2.1, er disse fag ikke blevet oprettet, grundet for få tilmeldte) Foråret 2013: 3 kursusforløb Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af værdiskabende forandringer. (Health) Organisatorisk innovation (Business and Social Science) Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology) Efteråret 2013: 4 kursusforløb Entreprenørskab Profilfag (Arts) Humanistisk innovation (Arts) Science and Technological Innovation and Entrepreneurship (Science and Technology) Innovation og entreprenørskab i lægefaget: Fra faglig nysgerrighed til realiseringen af værdiskabende forandringer. Foråret 2014: 2 kursusforløb Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology) Efteråret 2014: 1 kursusforløb Entrepreneurship and Innovation in the Tech Arena 25