Visioner for en bedre psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner for en bedre psykiatri"

Transkript

1 Visioner for en bedre psykiatri Psykisk sygdom er lige så alvorlig som fysisk sygdom og holder hver dag tusindvis af mennesker hjemme fra arbejde, væk fra familie og venner og ude af samfundets fællesskaber. Psykiske lidelser forringer menneskers trivsel, udvikling og livskvalitet betydeligt, hvis ikke man griber ind i tide. Samfundet må prioritere forebyggelse, behandling og rehabilitering af psykiske sygdomme lige så højt som vi prioriterer behandling af somatiske sygdomme. Kvalitet i indsatserne er en forudsætning for et samfund med borgere der trives - og vi ved, at der er god økonomi i gode liv og dårlig økonomi i dårlige liv. 1 Mennesker, der rammes af psykiske lidelser, har krav på, at vi gør vores bedste for at hjælpe dem med at komme tilbage til hverdagen og håndtere livet med de erfaringer og vilkår, som en psykisk lidelse kan give. At vi gør mere for at forebygge, at vi sørger for at udrede patienterne ordentligt, at vi sikrer sammenhængende patientforløb og at vi efterfølgende giver patienterne en relevant og tilstrækkelig rehabiliteringsindsats. Kort sagt: Personer med psykisk sygdomme skal tilbydes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes behov, og hvor indsatsen først afsluttes, når og hvis borgeren er rask. Den opfattelse deles heldigvis af politikere, patientforeninger og mange andre aktører på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Derfor nedsatte regeringen i 2012 et psykiatriudvalg, som medio 2013 offentliggjorde en række forslag til, hvordan indsatsen for mennesker med psykisk sygdom kan tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Psykologernes rolle Psykologer er en vigtig del af indsatsen for psykisk sårbare og personer med psykisk sygdom i både kommuner, regioner og i privat praksis. Psykologer har viden om, hvordan borgere med psykisk sårbarhed og psykiske lidelser bedre kan hjælpes og hvordan man forhindrer at tilstande udvikler sig alvorligt. Dansk Psykolog Forening ser derfor meget frem til at se resultatet af psykiatriudvalgets arbejde og ikke mindst til at bidrage i de efterfølgende drøftelser, som skal lede frem til, at indsatsen forbedres. 1 Se eksempelvis: The Depression Report A New Deal for Depression and Anxiety Disorders, The Centre for Economic Perfomance s Mental Health Group, London School of Economics and Political Science, 2006, Miljarder att vinna, leg psykolog/civilekonom Lars Ahlin, Sveriges Psykologförbund,

2 Dansk Psykolog Forenings visioner for en bedre psykiatri 1. Fysiske og psykiske lidelser skal ligestilles både hvad angår økonomi, ressourcer, uddannelse, forskning, kvalitet og patientrettigheder. 2. Personer med psykisk sygdom skal opleve bedre sammenhæng og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer. 3. Udredning og behandling skal styrkes med inddragelse af primærsektoren og med fokus på forebyggelse og kvalitet. 4. Kommunernes indsats for psykisk sårbare og personer med psykisk sygdom skal styrkes med fokus på forebyggelse, sammenhæng og specialkompetencer. 5. Relevante uddannelses- og videreuddannelsesforløb for alle faggrupper med patientkontakt. 6. Der skal investeres i mere forskning i psykiatriske lidelser og behandlingsmetoder. 7. Flere og bedre indsatser og aktiviteter til bekæmpelse af stigmatisering af psykisk syge. 1. Fysiske og psykiske lidelser skal ligestilles Der er fra både politikere, patientforeninger og faglige organisationers side et ønske om, at psykiatrien skal ligestilles med det somatiske område og senest har regionerne og regeringen i juni 2013 indgået aftale om at ligestille psykiatriske og somatiske patienters garanti for en udredning såvel som behandlingsret, såfremt udredningen viser et behov herfor. Ligestilling er nødvendig, både hvad angår økonomi, ressourcer, uddannelse, forskning og kvalitet. Foruden at prioritere psykiatrien med permanent og tilstrækkelig finansiering handler det altså også om at skabe attraktive arbejdspladser, der kan rekruttere, udvikle og fastholde dygtige, tværfaglige medarbejdere, og om at forske og samarbejde på tværs af sektorer og geografi om at blive klogere på hvordan vi kan gøre det bedre for den enkelte borger. Store dele af psykiatrien i både regioner og kommuner er finansieret af midlertidige satspuljemidler. Eftersom satspuljeprojekter typisk løber over få år, svækker det graden af specialisering 2

3 af indsatserne og en tilstrækkelig ekspertise når ikke at blive opbygget. Inden for en sådan ramme kan kvalificeret forskning og udvikling ikke tilgodeses i det omfang, som er nødvendigt, hvis patienterne skal tilbydes en behandling af opdateret og høj kvalitet. Samtidig kan venteliste- og kapacitetsproblemer, udfordringer med rekruttering, fastholdelse, forskning og udvikling kun løses, hvis psykiatrien fremover sikres højere prioritering og mere permanent finansiering. Til gengæld kan man forvente, at ved at prioritere psykisk trivsel spares der både direkte og indirekte på en lang række andre områder for eksempel det somatiske sundhedsvæsen, tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge, genindlæggelser med videre. At psykiatrien finansieres via den almindelige finanslov på lige fod med det somatiske sundhedsvæsen. At succesfulde, satspuljefinansierede projekter permanentgøres. 2. Sammenhængende og helhedsorienterede indsatser Afbrudte og usammenhængende patientforløb er en af de største udfordringer i den psykiatriske indsats. Alt for mange patienter og pårørende oplever en fragmenteret indsats med manglende kommunikation regioner og kommuner imellem. Det går ud over kvaliteten i den samlede indsats, det forlænger sygdomsforløbet, sinker patientens tilbagevenden til arbejdsmarkedet og livet i eget hjem og øger risikoen for tilbagefald betydeligt. En af hovedkonklusionerne i evaluering af kommunalreformen fra marts 2013 er således også, at opdelingen af sundhedsopgaverne mellem kommuner, regioner og praksissektoren har skabt nye snitfladeproblematikker og stiller krav om samarbejde på tværs af myndigheds og sektorgrænser. Disse problematikker har også dannet baggrund for nedsættelse af et regeringsudvalg, der i maj 2013 er kommet med en række anbefalinger til, hvordan den rette sammenhæng mellem incitamenterne internt i sygehusvæsenet og på tværs af sektorer bedst kan understøttes med henblik på at sikre mest mulig sundhed for pengene 2 Dansk Psykolog Forening genkender konklusionerne i evalueringen af kommunalreformen og behovet for en remform af incitamentsstrukturerne på sundhedsområdet. Foreningen ser følgende overordnede udfordringer i forhold til sammenhæng i sundhedsvæsnet: De gældende finansieringsmodeller på tværs af sundheds- og socialområdet hæmmer regioner og kommuner i at samarbejde om at tilbyde patienterne et sammenhængende forløb af høj kvalitet på tværs af sektorer. 2 Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet, Danske Regioner, KL m.fl.,

4 Den begrænsede inddragelse af de privatpraktiserende psykologer i den samlede psykiatriske indsats hindrer, at det offentlige sundhedsvæsen drager fuldt udbytte af den højt specialiserede kapacitet, som er til stede blandt flere faggrupper. Samarbejdet mellem forskellige fagpersoner og sektorer understøttes ikke hensigtsmæssig koordination og anvendelse af kompetencer og tilbud. Lovgivning og forvaltningsstrukturer er en barriere for en helhedsorienteret indsats. Fx betyder kommunernes incitamenter på beskæftigelsesområdet, at patienter får afbrudt velfungerende behandlingsforløb i psykiatrien til fordel for en beskæftigelsesindsats, der ikke tager tilstrækkelig højde for den psykiske lidelse. Resultatet er, at borgeren hverken får relevant behandling eller kommer i permanent beskæftigelse. Dansk Psykolog Forening sætter derfor stor pris på det aktuelle fokus på at skabe bedre rammer og incitamenter for et sammenhængende sundhedsvæsen og ser vigtige perspektiver i incitamentsudvalgets anbefalinger. Bedre samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Finansieringen af indsatsen på psykiatriområdet skal indrettes, så samarbejde, kvalitet og reduktion i genindlæggelser understøttes og belønnes. Der skal stilles krav - om bl.a. fremskudt socialpsykiatri - til indhold og ensartethed i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Der skal etableres mulighed for jobrotation mellem den regionale og kommunale psykiatri for såvel ledere som medarbejdere. I grunduddannelserne på social- og sundhedsområdet og i offentlige lederuddannelser bør sammenhæng i indsatsen på psykiatriområdet indgå som et obligatorisk emne. Der skal etableres tværsektorielle efteruddannelsesforløb, som sikrer samarbejde og videndeling på tværs af sektorer og faggrupper. Målrettet inddragelse af praksissektoren i den psykiatriske behandling Honorarstrukturen for praksissektoren skal understøtte samarbejdet om helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb. De privatpraktiserende psykologer skal fx have mulighed for at bruge konsultationer på netværksmøder, samtaler med arbejdspladsen, støttesamtaler med pårørende mv. Praksissektoren skal inddrages i den samlede psykiatriske behandling og der skal sættes midler af i praksisoverenskomsterne til denne styrkede koordinering 3 : - Samarbejdet om behandlingsforløb bør struktureres og formaliseres for at sikre den bedst mulige behandling af klienten. - Psykologen bør have en direkte henvisningsmulighed, så klienten dermed undgår unødig ventetid, som kan betyde en forværring i tilstanden. 3 Anbefalinger fra Rapport fra Moderniseringsudvalget, arbejdsgruppe vedr. det sammenhængende sundhedsvæsen, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening,

5 - For at skabe en bedre sammenhæng mellem psykiatrien, psykologpraksis og den praktiserende læge bør der kunne udveksles informationer mellem psykologpraksis og psykiatrien på samme måde som med den praktiserende læge - Kendskabet til hvilke ydelser, der kan tilbydes i forbindelse med et behandlingsforløb bør udbredes, bl.a. hvilke ydelser, der udføres i henholdsvis psykologpraksis og i psykiatrien, samt hvorledes kommunen kan støtte op om klienten mv. - Der er behov for, at psykologen kan indgå i klientbehandling på en mere fleksibel måde, f.eks. deltage sammen med klienten i et møde med kommunen om tilbagevenden til arbejdet efter længerevarende livstruende sygdom. 3. Bedre udredning og behandling Overmedicinering, et for højt niveau af tvang og lange ventelister har længe præget billedet af psykiatrien. Det er et forsimplet billede, som ikke nuancerer den indsats, der finder sted for psykisk syge. Det er dog et reelt og alvorligt problem, som kun kan imødegås ved at udvikle en psykiatrisk indsats, som er tværfaglig og tilpasset den enkelte borgers behov og ved et opgør med kapacitetsproblemerne. Både psykologer i primærsektoren og i psykiatrien kan varetage psykologiske behandlingsopgaver, som kvalificerer og supplerer den indsats, der traditionelt har fundet sted i psykiatrien. En mere et målrettet samspil med primærsektoren og anvendelse af psykologernes kompetencer er derfor er en del af løsningen når det handler om at tilbyde alternativer til medicin samt forebyggelse af tvang såvel som i forhold til en betragtelig reduktion i de kapacitetsproblemer, som hersker i psykiatrien. De psykologiske behandlingsformer har veldokumenterede effekter, de efterspørges i stort omfang af patienterne ligesom man gennem psykoterapi af høj kvalitet kan forebygge tilbagefald og derved reducere genindlæggelser. De relativt nye uddannelser til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri og i voksenpsykiatri er vigtige første skridt i udbredelsen af de psykologiske behandlingsformers anvendelse. Uddannelserne har skabt grundlag for en mere målrettet og systematisk brug af psykologers kompetencer som behandlingsansvarlige på lige fod med speciallæger i psykiatri. Men for at optimere og udfolde specialpsykologernes potentiale i den tværfaglige indsats, er det afgørende, at der skabes mere veldefinerede rammer og relevante retningslinjer for brugen af denne faggruppe. Danmark er på flere måder bagud i forhold til andre lande med hensyn til at udvikle sådanne rammer og for eksempel en reel ligestilling mellem speciallæger og specialpsykologer. I Norge er psykiatere og psykologer fx ligestillet med hver deres behandlingsrepertoire, men med samme kompetence til at træffe beslutning om, hvilken behandling patienten skal tilbydes. 4 4 Der henvises til 1-4 i LOV nr 62: Lov om etablering og gjennomføring av psykisk helsevern (psykisk helsevernloven), Norge, 5

6 Der bør udarbejdes klinisk relevante retningslinjer for psykoterapeutisk praksis, som understøtter at den bedste forskning integreres med psykologisk ekspertise set i sammenhæng med klientens individuelle træk, kultur og præferencer. Det er helt afgørende, at man ikke alene ser på metodevalget, men målrettet arbejder for at skabe et bedre grundlag for, at psykologen kan vælge interventioner, som sikrer at den enkelte borger modtager behandling, der indenfor de gældende rammer, sikrer den bedste effekt 5. At psykologers både i primærsektoren og i psykiatrien - og specialpsykologers kompetencer i langt højere grad bliver en reel del af det samlede behandlingstilbud i den psykiatriske indsats med henblik på at sikre bedre kvalitet, mindske brugen af medicin og tvang samt forebygge tilbagefald og genindlæggelser. At der udvikles kliniske retningslinjer for brug af psykologbehandling, som understøtter at borgeren modtager høj kvalitet og at psykologen kan gøre brug af sit fulde kompetencerepertoire i vurderingen af behandlingsbehov såvel som udførelsen af behandlingen At der etableres flere uddannelsesstillinger til specialpsykolog i voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri samt at der sker en satsning på opgradering af allerede meritvurderede psykologer. At lovgivningen, der regulerer de behandlingsmæssige ansvarsforhold i psykiatrien, ændres, så der etableres en sidestilling af specialpsykologer og speciallæger ligesom i fx Norge. 4. Kommunernes indsats for psykisk sårbare og psykisk syge skal styrkes Kommunernes indsatser for både børn, unge og voksne med psykisk sårbarhed og psykiske lidelser har særligt efter strukturreformen båret præg af snitfladeproblematikker, som har resulteret i manglende sammenhæng og koordinering, afspecialisering og øget pres for rehabilitering. Både i den socialpsykiatriske indsats og i indsatserne for børn og unge på det specialiserede socialområde, har der i de seneste år været alt for mange eksempler på udsatte børn, misbrugere og psykisk syge, som ikke har fået tilstrækkelig tidlig og/eller kvalificeret hjælp og som falder mellem indsatser på tværs af psykiatrien og kommunerne. Styrkelse af socialpsykiatrien Den psykosociale rehabilitering og recovery er en helt afgørende del af den samlede psykiatriske indsats, og skal understøtte, at psykiatriske patienter så vidt muligt kommer tilbage og fungerer i dagligdagen med fx familie, beskæftigelse og som en aktiv og inkluderet del af samfundet. 5 Dansk Psykolog Forenings Principerklæring om evidensbaseret psykologisk praksis samt anbefalinger i Rapport fra Moderniseringsudvalget, arbejdsgruppe vedr. kvalitet og evidens, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening,

7 Der er dog tendenser, der giver udfordringer for rehabiliteringen af målgruppen: 1. Der sker en stadig tidligere overgang fra behandlingssystemet til den kommunale indsats. Det giver en mere sårbar overgang for borgeren, og kommunerne møder borgere, der har dårligere funktionsevne end tidligere. 2. Den kommunale indsats har øget fokus på beskæftigelse, hvilket betyder at indsatsen overfor mange af målgruppens borgere organiseres i de kommunale jobcentre. Det medfører en indsats, der er for snæver i sit sigte i forhold til borgerens komplekse problemstillinger. 3. I den ikke-arbejdsmarkedsorienterede indsats og i behandlingssystemet bliver arbejdsmarkeds- og uddannelsesperspektivet ofte underprioriteret, hvilket betyder at indsatsen også her får et for snævert sigte. Tendenserne understreger behovet for en mere bredt tilrettelagt specialiseret psykosocial rehabilitering og recovery for målgruppen og fordrer en række tiltag, der kan styrke indsatserne. Ambitionsniveauet for indsatsen for den enkelte borger skal være realistisk. Ordinær beskæftigelse er ikke et realistisk mål for alle; nogle vil have behov for støttet beskæftigelse og professionel støtte i hele eller det meste af deres liv. Derfor skal der være bedre muligheder for at skabe individuelt tilpassede tilbud om bolig, behandling og anden intervention. Det er helt afgørende for successen, at fx behandling og beskæftigelse tilpasses i forhold til hinanden, således at tilbud og krav om aktiviteter justeres i forhold til den enkeltes udvikling og tilstand. Den psykosociale rehabiliteringsindsats skal tilrettelægges som en selvstændig og integreret forlængelse af et sammenhængende patientforløb. Den psykosociale rehabilitering er et indsatsområde, der på flere måder adskiller sig fra de mere klassiske opfattelser af diagnose og behandling og rummer principper om partnerskaber, inddragelse af netværk og pårørende, ressourceorientering, kontekstafhængige udredninger etc. Der er behov for flere fremskudte socialpsykiatriske indsatser, som inkluderer brede socialsundhedsfaglige og psykologfaglige kompetencer. Sådanne tilbud skal være tilgængelige og give mulighed for at henvende sig anonymt og modtage rådgivning. Pårørende skal også kunne henvende sig. Den psykosociale rehabiliteringsindsats er kompleks og kræver tværfagligt samarbejde og koordinering. Derfor er det nødvendigt at skabe bedre rammer og incitamenter for tværsektorielle og tværfaglige, koordinerede indsatser, som skaber sammenhæng og kontinuitet. Fx er der i de nye beskæftigelsesreformer særligt flex- og førtidspensionsreformen lagt stor vægt på rehabilitering af borgere med andre problemer end ledighed, bl.a. ved at indsatsen sker i tværfaglige rehabiliteringsteams. Herudover er det helt nødvendigt, at de enkelte fagpersoner, der indgår i indsatsen, får specialiseret viden og erfaring med psykosocial rehabilitering. Psykologer har de grundlæggende kompetencer, der skal til for at specialisere sig i, lede og koordinere den psykosociale rehabilitering. Det er derfor oplagt at udnytte og udvikle psykologernes kompetencer for at styrke den psykosociale rehabiliteringsindsats. 7

8 Styrkelse af kommunernes forebyggende og behandlende indsats for børn og unge En stor del af forklaringen på de mange triste og alvorlige sager med udsatte børn og unge, som ikke får den indsats, de har brug for, er, at både opsporings-, udrednings- og behandlingsindsatsen for børnene og de unge er for svag. Samtidig har faggrupper med daglig kontakt til børn og unge for ringe adgang til kompetent rådgivning og vejledning, når de får mistanke om, at et barn mistrives. Det helt afgørende for at hjælpe børn med psykiske lidelser - eller i risiko for at udvikle psykiske lidelser, er; - Bedre opsporing og udredning af børn med (risiko for) psykiske lidelser og dermed rettidig iværksættelse af de rette behandlingsforløb og foranstaltninger - Styrket kvalitet af behandlingsindsatsen - At børnene behandles i deres nærmiljø og undgår afbrydelser i kontakten til venner, familie, skole, institution og fritidsaktiviteter. - En helhedsorienteret behandling, der fokuserer på barnets hele liv dvs. både familie, skole/institution, relationer mv. - En koordineret indsats, som sikrer sammenhæng på tværs af sektorer og tilbud samt rammer for kontinuitet i kontakten mellem barnet/den unge og behandler - En inklusionsindsats, som giver daginstitutioner, skoler og fritidstilbud nem og hurtig adgang til pædagogisk-psykologisk sparring og rådgivning Der er klar evidens for gode effekter af psykologbehandling af børn og unge med psykiske problemer i kommunerne. 6 Forudsætningerne for de gode effekter har i høj grad været, at der har været anvendt psykologer med stor viden og erfaring fra børneområdet, som også har bidraget til et godt samarbejde med psykiatrien. 7 Det er derfor oplagt at en udnyttelse og udvikling af psykologernes kompetencer bliver en vigtig del af styrkelse af kommunernes indsats over for børn og unge bl.a. via en målrettet videreuddannelse af psykologer inden for området. Styrkelse af socialpsykiatrien Bedre muligheder for, at skabe individuelt tilpassede tilbud om bolig, behandling og anden intervention, der koordineres så de forskellige elementer kan ske i hensigtsmæssig sammenhæng. Den psykosociale rehabiliteringsindsats skal tilrettelægges som en selvstændig og integreret forlængelse af et sammenhængende patientforløb, hvor inddragelse af familie og pårørende også indgår. Etablering af fremskudte socialpsykiatriske indsatser med mulighed for anonym henvendelse, også for pårørende Bedre rammer og incitamenter for tværsektorielle og tværfaglige, koordinerede indsat- 6 Evaluering af pulje til psykologhjælp afsluttende evaluering, Rambøll, december Om forudsætningerne for successen i psykologprojekterne i kommunerne se Psykologprojekter via satspuljen psykologbehandling af børn og unge i kommunerne, notat Dansk Psykolog Forening, december

9 ser, som skaber sammenhæng og kontinuitet. At grundlaget for en styrket psykosocial rehabiliteringsindsats sikres ved at etablere en specialpsykologuddannelse i psykosocial rehabilitering, som særligt er rettet mod opgavevaretagelsen i kommunerne 8 Styrkelse af kommunernes indsats for børn og unge Mere målrettet anvendelse af psykologernes kompetencer i opsporing og udredning af børn med (risiko for) psykiske lidelser Bedre adgang til psykologisk rådgivning og vejledning for personale med daglig kontakt til børn og unge, fx i inklusionsindsatserne i dagtilbud og på ungdomsuddannelser Rammer for at børn og unge behandles i deres nærmiljø og undgår afbrydelser i kontakten til venner, familie, skole, institution og fritidsaktiviteter. Rammer for en helhedsorienteret behandling, der fokuserer på barnets hele liv dvs. både familie, skole/institution, relationer mv. Rammer for en koordineret behandling, som sikrer sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer og tilbud og rammer for kontinuitet i kontakten mellem barnet/den unge og behandler At ekspertisen i den kommunale indsats over for børn og unge sikres, ved at der etableres en specialpsykologuddannelse eller videreuddannelsesforløb i klinisk børne- og ungdomspsykologi rettet mod den kommunale opgavevaretagelse Relevante uddannelses- og videreuddannelsesforløb Det er afgørende for en tilstrækkelig faglig kvalitet i den samlede psykiatriske indsats, at der satses målrettet og systematisk på efter- og videreuddannelse samt løbende vedligehold, faglig udvikling og opdatering af viden hos de faggrupper, som har patientkontakt. Det handler om at skabe specialiseret viden, kompetente indsatser og attraktive karriereveje, som understøtter rekruttering og fastholdelse af de dygtige og engagerede medarbejdere, der skal sikre borgerne en indsats af høj kvalitet. Der er både i psykiatrien og i den psykosociale rehabilitering behov for fokus på efter- og videreuddannelse og faglig udvikling. En psykiatri, som ikke skaber rammer, der understøtter rekruttering og fastholdelse af dygtige og engagerede medarbejdere i alle lag, har ikke forudsætninger for at tilbyde patienterne en indsats af høj kvalitet. Det er derfor nødvendigt i langt højere grad end nu at få nuværende og kommende medarbejderne til at betragte psykiatrien som et attraktivt karrierevalg. 8 Psykosocial rehabilitering og psykologfaglige kompetencer, rapport fra Dansk Psykolog Forening, Specialpsykolog i klinisk børne- og ungdomspsykologi et oplæg, Dansk Psykolog Forening,

10 At der i både kommuner og regioner tilrettelægges efter- og videreuddannelsesforløb for relevante faggrupper, som automatisk påbegyndes umiddelbart efter ansættelse. Disse specialiseringsforløb bør tilbyde i såvel regionalt som i kommunalt regi. At der systematisk indgår supervision som en fast og obligatorisk del af den faglige udvikling for alle faggrupper, samt at der tilbydes fysiske og tidsmæssige rammer for, at supervisionen kan foregå hensigtsmæssigt. For psykologer specifikt foreslår Dansk Psykolog Forening: At psykologer som endnu ikke har gennemført autorisationsforløbet under deres ansættelse i psykiatrien indgår i efteruddannelsesforløb og modtager supervision, rettet mod autorisation og senere specialisering. 6. Mere forskning i psykiske lidelser og behandlingsmetoder Indsatsen i behandling og rehabilitering skal i højere grad end i dag bygge på et videnskabeligt kvalificeret grundlag, og der er hele tiden behov for at udvikle nye og eksisterende behandlingsformer og metoder. Derfor er der behov for at styrke forskning og udvikling inden for såvel hospitalspsykiatrien som den psykosociale rehabilitering både i forhold til forebyggelse, udredning, diagnostik, de forskellige behandlingsformer og rehabilitering. Samtidig er det vigtigt, at den viden, der genereres via forskningsaktiviteter, både forankres i praksis men også i de instanser, som fx Sundhedsstyrelsen, der har kompetence til at vurdere og kontrollere kvaliteten i sundhedssektoren. At forskningen i psykologiske behandlingsmetoder styrkes med henblik på at sikre at effekten af psykologbehandling dokumenteres og for at der kontinuerligt udvikles viden der kan kvalificere de kliniske beslutninger i praksis. At psykiatrisk og psykologisk forskning og udvikling opprioriteres ved tildeling af permanente forskningsmidler. At instanser, som fx Sundhedsstyrelsen, der har kompetence til at vurdere og kontrollere kvaliteten i sundhedssektoren, og som rådgiver myndigheder på området, har adgang til at lade vurderinger og kontrol bygge på aktuel og klinisk relevant forskning. 10

11 7. Bekæmpelse af stigmatisering Hvis indsatsen for psykisk sårbare og psykisk syge skal virke bedre og ikke mindst hvis flere psykisk sårbare og psykisk syge skal lykkes med at vende tilbage til en værdig og deltagende tilværelse forudsætter det, at stigmatisering og tabuisering af psykisk syge bekæmpes i endnu højere grad end i dag. Psykisk sygdom skal være noget, vi kan tale med hinanden om, så tabuet ikke bidrager til ensomheds- og mindreværdsfølelse, ligesom det kan hindre den enkelte i at opsøge hjælp og støtte i sit netværk såvel som hos professionelle. Psykisk sygdom er ofte forbundet med stigmatisering. Undersøgelser viser, at selv medarbejdere i psykiatrien, som har daglig kontakt med borgere ramt af psykiske lidelser, forholder sig stigmatiserende til psykiske lidelser 10. Denne holdning fører til skam og mindreværd og til at mennesker udstødes eller selv aktivt trækker sig fra sociale arenaer, der ellers skal fungere til normalisering, hjælp og støtte. Stigmatisering øger ligeledes risikoen for, at borgere med behov undlader at opsøge behandling og derfor ikke modtager behandling rettidigt eller får det værre danskere lider på et givet tidspunkt af angst, og danskere lider på et givet tidspunkt af depression 11. Alligevel er så udbredte lidelser ofte noget vi holder skjult for hinanden, også ofte for de nærmeste, i stedet for at tale om det. At lokale, regionale og nationale aktiviteter og kampagner til bekæmpelse af stigmatisering af psykisk syge fastholdes og styrkes - som eksempelvis EN AF OS kampagnen 10 Dansk Selskab for Distriktspsykiatris antistigmagruppe, Psykiatri Fonden og det nationale antistigmaprojekt EN AF OS, Psykiatrifonden,

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vejen mod en bedre psykiatri

Vejen mod en bedre psykiatri Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening Det vedtagne arbejdsprogram gengives i det følgende: Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening > TENDENS 1: Fokus på effektivitet og kvalitet i velfærdssektoren

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Regeringens Handleplan for psykiatri: Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser

Regeringens Handleplan for psykiatri: Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser Område: Psykiatri og Socialstaben Afdeling: Psykiatri og Socialstaben Journal nr.: 14/21285 Dato: 13. juni 2014 Udarbejdet af: Anita Lerche E mail: Anita.Lerche@rsyd.dk Telefon: 76631007 Notat Regeringens

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Notat om debatoplæg fra Danske Regioner - status for Region Sjælland

Notat om debatoplæg fra Danske Regioner - status for Region Sjælland Notat om debatoplæg fra - status for Region Sjælland Baggrund Bestyrelsen i har anmodet landets regioner om at drøfte pejlemærker for de kommende års udvikling på psykiatriområdet. Regionsrådenes bidrag

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen 10-12 1216 København K Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Oversigt over aktiviteter i henhold til rammepapir og Frederiksberg kommunes overvejelser om

Oversigt over aktiviteter i henhold til rammepapir og Frederiksberg kommunes overvejelser om Oversigt over aktiviteter i henhold til rammepapir og Frederiksberg kommunes overvejelser om yderligere tiltag Forebyggelse og sundhed - voksne Skal/kan indsatser i henhold til rammepapir Kommunen skal

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagKB_131217_pkt.14.02 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb,

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Den gamle historie (indtil ca. 2009)

Den gamle historie (indtil ca. 2009) Hvor er behandlingspsykiatrien på vej hen? Psykiatrien på vej mod ligestilling med det øvrige sundhedsområde DRG konference Herning, 3. oktober 2013 www.regionmidtjylland.dk Den gamle historie (indtil

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Udviklingsplan for psykologhjælp. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen Afdeling: Praksisafdelingen E mail: Joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/3062 Telefon: 76631393 Dato: 30. oktober 2012

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder.

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder. Opsamling fra symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser i Danmark, herunder de anvendte metoder og resultater Regionerne afholdte d. 6. oktober 2016 et 3- timer symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

Sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet

Sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet Sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet 1. Sammenhæng som det fælles mål Mange borgere med psykiske lidelser har komplekse problemer og brug for flere typer af tilbud og indsatser. For disse borgere

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere