Visioner for en bedre psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner for en bedre psykiatri"

Transkript

1 Visioner for en bedre psykiatri Psykisk sygdom er lige så alvorlig som fysisk sygdom og holder hver dag tusindvis af mennesker hjemme fra arbejde, væk fra familie og venner og ude af samfundets fællesskaber. Psykiske lidelser forringer menneskers trivsel, udvikling og livskvalitet betydeligt, hvis ikke man griber ind i tide. Samfundet må prioritere forebyggelse, behandling og rehabilitering af psykiske sygdomme lige så højt som vi prioriterer behandling af somatiske sygdomme. Kvalitet i indsatserne er en forudsætning for et samfund med borgere der trives - og vi ved, at der er god økonomi i gode liv og dårlig økonomi i dårlige liv. 1 Mennesker, der rammes af psykiske lidelser, har krav på, at vi gør vores bedste for at hjælpe dem med at komme tilbage til hverdagen og håndtere livet med de erfaringer og vilkår, som en psykisk lidelse kan give. At vi gør mere for at forebygge, at vi sørger for at udrede patienterne ordentligt, at vi sikrer sammenhængende patientforløb og at vi efterfølgende giver patienterne en relevant og tilstrækkelig rehabiliteringsindsats. Kort sagt: Personer med psykisk sygdomme skal tilbydes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes behov, og hvor indsatsen først afsluttes, når og hvis borgeren er rask. Den opfattelse deles heldigvis af politikere, patientforeninger og mange andre aktører på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Derfor nedsatte regeringen i 2012 et psykiatriudvalg, som medio 2013 offentliggjorde en række forslag til, hvordan indsatsen for mennesker med psykisk sygdom kan tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Psykologernes rolle Psykologer er en vigtig del af indsatsen for psykisk sårbare og personer med psykisk sygdom i både kommuner, regioner og i privat praksis. Psykologer har viden om, hvordan borgere med psykisk sårbarhed og psykiske lidelser bedre kan hjælpes og hvordan man forhindrer at tilstande udvikler sig alvorligt. Dansk Psykolog Forening ser derfor meget frem til at se resultatet af psykiatriudvalgets arbejde og ikke mindst til at bidrage i de efterfølgende drøftelser, som skal lede frem til, at indsatsen forbedres. 1 Se eksempelvis: The Depression Report A New Deal for Depression and Anxiety Disorders, The Centre for Economic Perfomance s Mental Health Group, London School of Economics and Political Science, 2006, Miljarder att vinna, leg psykolog/civilekonom Lars Ahlin, Sveriges Psykologförbund,

2 Dansk Psykolog Forenings visioner for en bedre psykiatri 1. Fysiske og psykiske lidelser skal ligestilles både hvad angår økonomi, ressourcer, uddannelse, forskning, kvalitet og patientrettigheder. 2. Personer med psykisk sygdom skal opleve bedre sammenhæng og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer. 3. Udredning og behandling skal styrkes med inddragelse af primærsektoren og med fokus på forebyggelse og kvalitet. 4. Kommunernes indsats for psykisk sårbare og personer med psykisk sygdom skal styrkes med fokus på forebyggelse, sammenhæng og specialkompetencer. 5. Relevante uddannelses- og videreuddannelsesforløb for alle faggrupper med patientkontakt. 6. Der skal investeres i mere forskning i psykiatriske lidelser og behandlingsmetoder. 7. Flere og bedre indsatser og aktiviteter til bekæmpelse af stigmatisering af psykisk syge. 1. Fysiske og psykiske lidelser skal ligestilles Der er fra både politikere, patientforeninger og faglige organisationers side et ønske om, at psykiatrien skal ligestilles med det somatiske område og senest har regionerne og regeringen i juni 2013 indgået aftale om at ligestille psykiatriske og somatiske patienters garanti for en udredning såvel som behandlingsret, såfremt udredningen viser et behov herfor. Ligestilling er nødvendig, både hvad angår økonomi, ressourcer, uddannelse, forskning og kvalitet. Foruden at prioritere psykiatrien med permanent og tilstrækkelig finansiering handler det altså også om at skabe attraktive arbejdspladser, der kan rekruttere, udvikle og fastholde dygtige, tværfaglige medarbejdere, og om at forske og samarbejde på tværs af sektorer og geografi om at blive klogere på hvordan vi kan gøre det bedre for den enkelte borger. Store dele af psykiatrien i både regioner og kommuner er finansieret af midlertidige satspuljemidler. Eftersom satspuljeprojekter typisk løber over få år, svækker det graden af specialisering 2

3 af indsatserne og en tilstrækkelig ekspertise når ikke at blive opbygget. Inden for en sådan ramme kan kvalificeret forskning og udvikling ikke tilgodeses i det omfang, som er nødvendigt, hvis patienterne skal tilbydes en behandling af opdateret og høj kvalitet. Samtidig kan venteliste- og kapacitetsproblemer, udfordringer med rekruttering, fastholdelse, forskning og udvikling kun løses, hvis psykiatrien fremover sikres højere prioritering og mere permanent finansiering. Til gengæld kan man forvente, at ved at prioritere psykisk trivsel spares der både direkte og indirekte på en lang række andre områder for eksempel det somatiske sundhedsvæsen, tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge, genindlæggelser med videre. At psykiatrien finansieres via den almindelige finanslov på lige fod med det somatiske sundhedsvæsen. At succesfulde, satspuljefinansierede projekter permanentgøres. 2. Sammenhængende og helhedsorienterede indsatser Afbrudte og usammenhængende patientforløb er en af de største udfordringer i den psykiatriske indsats. Alt for mange patienter og pårørende oplever en fragmenteret indsats med manglende kommunikation regioner og kommuner imellem. Det går ud over kvaliteten i den samlede indsats, det forlænger sygdomsforløbet, sinker patientens tilbagevenden til arbejdsmarkedet og livet i eget hjem og øger risikoen for tilbagefald betydeligt. En af hovedkonklusionerne i evaluering af kommunalreformen fra marts 2013 er således også, at opdelingen af sundhedsopgaverne mellem kommuner, regioner og praksissektoren har skabt nye snitfladeproblematikker og stiller krav om samarbejde på tværs af myndigheds og sektorgrænser. Disse problematikker har også dannet baggrund for nedsættelse af et regeringsudvalg, der i maj 2013 er kommet med en række anbefalinger til, hvordan den rette sammenhæng mellem incitamenterne internt i sygehusvæsenet og på tværs af sektorer bedst kan understøttes med henblik på at sikre mest mulig sundhed for pengene 2 Dansk Psykolog Forening genkender konklusionerne i evalueringen af kommunalreformen og behovet for en remform af incitamentsstrukturerne på sundhedsområdet. Foreningen ser følgende overordnede udfordringer i forhold til sammenhæng i sundhedsvæsnet: De gældende finansieringsmodeller på tværs af sundheds- og socialområdet hæmmer regioner og kommuner i at samarbejde om at tilbyde patienterne et sammenhængende forløb af høj kvalitet på tværs af sektorer. 2 Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet, Danske Regioner, KL m.fl.,

4 Den begrænsede inddragelse af de privatpraktiserende psykologer i den samlede psykiatriske indsats hindrer, at det offentlige sundhedsvæsen drager fuldt udbytte af den højt specialiserede kapacitet, som er til stede blandt flere faggrupper. Samarbejdet mellem forskellige fagpersoner og sektorer understøttes ikke hensigtsmæssig koordination og anvendelse af kompetencer og tilbud. Lovgivning og forvaltningsstrukturer er en barriere for en helhedsorienteret indsats. Fx betyder kommunernes incitamenter på beskæftigelsesområdet, at patienter får afbrudt velfungerende behandlingsforløb i psykiatrien til fordel for en beskæftigelsesindsats, der ikke tager tilstrækkelig højde for den psykiske lidelse. Resultatet er, at borgeren hverken får relevant behandling eller kommer i permanent beskæftigelse. Dansk Psykolog Forening sætter derfor stor pris på det aktuelle fokus på at skabe bedre rammer og incitamenter for et sammenhængende sundhedsvæsen og ser vigtige perspektiver i incitamentsudvalgets anbefalinger. Bedre samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Finansieringen af indsatsen på psykiatriområdet skal indrettes, så samarbejde, kvalitet og reduktion i genindlæggelser understøttes og belønnes. Der skal stilles krav - om bl.a. fremskudt socialpsykiatri - til indhold og ensartethed i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Der skal etableres mulighed for jobrotation mellem den regionale og kommunale psykiatri for såvel ledere som medarbejdere. I grunduddannelserne på social- og sundhedsområdet og i offentlige lederuddannelser bør sammenhæng i indsatsen på psykiatriområdet indgå som et obligatorisk emne. Der skal etableres tværsektorielle efteruddannelsesforløb, som sikrer samarbejde og videndeling på tværs af sektorer og faggrupper. Målrettet inddragelse af praksissektoren i den psykiatriske behandling Honorarstrukturen for praksissektoren skal understøtte samarbejdet om helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb. De privatpraktiserende psykologer skal fx have mulighed for at bruge konsultationer på netværksmøder, samtaler med arbejdspladsen, støttesamtaler med pårørende mv. Praksissektoren skal inddrages i den samlede psykiatriske behandling og der skal sættes midler af i praksisoverenskomsterne til denne styrkede koordinering 3 : - Samarbejdet om behandlingsforløb bør struktureres og formaliseres for at sikre den bedst mulige behandling af klienten. - Psykologen bør have en direkte henvisningsmulighed, så klienten dermed undgår unødig ventetid, som kan betyde en forværring i tilstanden. 3 Anbefalinger fra Rapport fra Moderniseringsudvalget, arbejdsgruppe vedr. det sammenhængende sundhedsvæsen, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening,

5 - For at skabe en bedre sammenhæng mellem psykiatrien, psykologpraksis og den praktiserende læge bør der kunne udveksles informationer mellem psykologpraksis og psykiatrien på samme måde som med den praktiserende læge - Kendskabet til hvilke ydelser, der kan tilbydes i forbindelse med et behandlingsforløb bør udbredes, bl.a. hvilke ydelser, der udføres i henholdsvis psykologpraksis og i psykiatrien, samt hvorledes kommunen kan støtte op om klienten mv. - Der er behov for, at psykologen kan indgå i klientbehandling på en mere fleksibel måde, f.eks. deltage sammen med klienten i et møde med kommunen om tilbagevenden til arbejdet efter længerevarende livstruende sygdom. 3. Bedre udredning og behandling Overmedicinering, et for højt niveau af tvang og lange ventelister har længe præget billedet af psykiatrien. Det er et forsimplet billede, som ikke nuancerer den indsats, der finder sted for psykisk syge. Det er dog et reelt og alvorligt problem, som kun kan imødegås ved at udvikle en psykiatrisk indsats, som er tværfaglig og tilpasset den enkelte borgers behov og ved et opgør med kapacitetsproblemerne. Både psykologer i primærsektoren og i psykiatrien kan varetage psykologiske behandlingsopgaver, som kvalificerer og supplerer den indsats, der traditionelt har fundet sted i psykiatrien. En mere et målrettet samspil med primærsektoren og anvendelse af psykologernes kompetencer er derfor er en del af løsningen når det handler om at tilbyde alternativer til medicin samt forebyggelse af tvang såvel som i forhold til en betragtelig reduktion i de kapacitetsproblemer, som hersker i psykiatrien. De psykologiske behandlingsformer har veldokumenterede effekter, de efterspørges i stort omfang af patienterne ligesom man gennem psykoterapi af høj kvalitet kan forebygge tilbagefald og derved reducere genindlæggelser. De relativt nye uddannelser til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri og i voksenpsykiatri er vigtige første skridt i udbredelsen af de psykologiske behandlingsformers anvendelse. Uddannelserne har skabt grundlag for en mere målrettet og systematisk brug af psykologers kompetencer som behandlingsansvarlige på lige fod med speciallæger i psykiatri. Men for at optimere og udfolde specialpsykologernes potentiale i den tværfaglige indsats, er det afgørende, at der skabes mere veldefinerede rammer og relevante retningslinjer for brugen af denne faggruppe. Danmark er på flere måder bagud i forhold til andre lande med hensyn til at udvikle sådanne rammer og for eksempel en reel ligestilling mellem speciallæger og specialpsykologer. I Norge er psykiatere og psykologer fx ligestillet med hver deres behandlingsrepertoire, men med samme kompetence til at træffe beslutning om, hvilken behandling patienten skal tilbydes. 4 4 Der henvises til 1-4 i LOV nr 62: Lov om etablering og gjennomføring av psykisk helsevern (psykisk helsevernloven), Norge, 5

6 Der bør udarbejdes klinisk relevante retningslinjer for psykoterapeutisk praksis, som understøtter at den bedste forskning integreres med psykologisk ekspertise set i sammenhæng med klientens individuelle træk, kultur og præferencer. Det er helt afgørende, at man ikke alene ser på metodevalget, men målrettet arbejder for at skabe et bedre grundlag for, at psykologen kan vælge interventioner, som sikrer at den enkelte borger modtager behandling, der indenfor de gældende rammer, sikrer den bedste effekt 5. At psykologers både i primærsektoren og i psykiatrien - og specialpsykologers kompetencer i langt højere grad bliver en reel del af det samlede behandlingstilbud i den psykiatriske indsats med henblik på at sikre bedre kvalitet, mindske brugen af medicin og tvang samt forebygge tilbagefald og genindlæggelser. At der udvikles kliniske retningslinjer for brug af psykologbehandling, som understøtter at borgeren modtager høj kvalitet og at psykologen kan gøre brug af sit fulde kompetencerepertoire i vurderingen af behandlingsbehov såvel som udførelsen af behandlingen At der etableres flere uddannelsesstillinger til specialpsykolog i voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri samt at der sker en satsning på opgradering af allerede meritvurderede psykologer. At lovgivningen, der regulerer de behandlingsmæssige ansvarsforhold i psykiatrien, ændres, så der etableres en sidestilling af specialpsykologer og speciallæger ligesom i fx Norge. 4. Kommunernes indsats for psykisk sårbare og psykisk syge skal styrkes Kommunernes indsatser for både børn, unge og voksne med psykisk sårbarhed og psykiske lidelser har særligt efter strukturreformen båret præg af snitfladeproblematikker, som har resulteret i manglende sammenhæng og koordinering, afspecialisering og øget pres for rehabilitering. Både i den socialpsykiatriske indsats og i indsatserne for børn og unge på det specialiserede socialområde, har der i de seneste år været alt for mange eksempler på udsatte børn, misbrugere og psykisk syge, som ikke har fået tilstrækkelig tidlig og/eller kvalificeret hjælp og som falder mellem indsatser på tværs af psykiatrien og kommunerne. Styrkelse af socialpsykiatrien Den psykosociale rehabilitering og recovery er en helt afgørende del af den samlede psykiatriske indsats, og skal understøtte, at psykiatriske patienter så vidt muligt kommer tilbage og fungerer i dagligdagen med fx familie, beskæftigelse og som en aktiv og inkluderet del af samfundet. 5 Dansk Psykolog Forenings Principerklæring om evidensbaseret psykologisk praksis samt anbefalinger i Rapport fra Moderniseringsudvalget, arbejdsgruppe vedr. kvalitet og evidens, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening,

7 Der er dog tendenser, der giver udfordringer for rehabiliteringen af målgruppen: 1. Der sker en stadig tidligere overgang fra behandlingssystemet til den kommunale indsats. Det giver en mere sårbar overgang for borgeren, og kommunerne møder borgere, der har dårligere funktionsevne end tidligere. 2. Den kommunale indsats har øget fokus på beskæftigelse, hvilket betyder at indsatsen overfor mange af målgruppens borgere organiseres i de kommunale jobcentre. Det medfører en indsats, der er for snæver i sit sigte i forhold til borgerens komplekse problemstillinger. 3. I den ikke-arbejdsmarkedsorienterede indsats og i behandlingssystemet bliver arbejdsmarkeds- og uddannelsesperspektivet ofte underprioriteret, hvilket betyder at indsatsen også her får et for snævert sigte. Tendenserne understreger behovet for en mere bredt tilrettelagt specialiseret psykosocial rehabilitering og recovery for målgruppen og fordrer en række tiltag, der kan styrke indsatserne. Ambitionsniveauet for indsatsen for den enkelte borger skal være realistisk. Ordinær beskæftigelse er ikke et realistisk mål for alle; nogle vil have behov for støttet beskæftigelse og professionel støtte i hele eller det meste af deres liv. Derfor skal der være bedre muligheder for at skabe individuelt tilpassede tilbud om bolig, behandling og anden intervention. Det er helt afgørende for successen, at fx behandling og beskæftigelse tilpasses i forhold til hinanden, således at tilbud og krav om aktiviteter justeres i forhold til den enkeltes udvikling og tilstand. Den psykosociale rehabiliteringsindsats skal tilrettelægges som en selvstændig og integreret forlængelse af et sammenhængende patientforløb. Den psykosociale rehabilitering er et indsatsområde, der på flere måder adskiller sig fra de mere klassiske opfattelser af diagnose og behandling og rummer principper om partnerskaber, inddragelse af netværk og pårørende, ressourceorientering, kontekstafhængige udredninger etc. Der er behov for flere fremskudte socialpsykiatriske indsatser, som inkluderer brede socialsundhedsfaglige og psykologfaglige kompetencer. Sådanne tilbud skal være tilgængelige og give mulighed for at henvende sig anonymt og modtage rådgivning. Pårørende skal også kunne henvende sig. Den psykosociale rehabiliteringsindsats er kompleks og kræver tværfagligt samarbejde og koordinering. Derfor er det nødvendigt at skabe bedre rammer og incitamenter for tværsektorielle og tværfaglige, koordinerede indsatser, som skaber sammenhæng og kontinuitet. Fx er der i de nye beskæftigelsesreformer særligt flex- og førtidspensionsreformen lagt stor vægt på rehabilitering af borgere med andre problemer end ledighed, bl.a. ved at indsatsen sker i tværfaglige rehabiliteringsteams. Herudover er det helt nødvendigt, at de enkelte fagpersoner, der indgår i indsatsen, får specialiseret viden og erfaring med psykosocial rehabilitering. Psykologer har de grundlæggende kompetencer, der skal til for at specialisere sig i, lede og koordinere den psykosociale rehabilitering. Det er derfor oplagt at udnytte og udvikle psykologernes kompetencer for at styrke den psykosociale rehabiliteringsindsats. 7

8 Styrkelse af kommunernes forebyggende og behandlende indsats for børn og unge En stor del af forklaringen på de mange triste og alvorlige sager med udsatte børn og unge, som ikke får den indsats, de har brug for, er, at både opsporings-, udrednings- og behandlingsindsatsen for børnene og de unge er for svag. Samtidig har faggrupper med daglig kontakt til børn og unge for ringe adgang til kompetent rådgivning og vejledning, når de får mistanke om, at et barn mistrives. Det helt afgørende for at hjælpe børn med psykiske lidelser - eller i risiko for at udvikle psykiske lidelser, er; - Bedre opsporing og udredning af børn med (risiko for) psykiske lidelser og dermed rettidig iværksættelse af de rette behandlingsforløb og foranstaltninger - Styrket kvalitet af behandlingsindsatsen - At børnene behandles i deres nærmiljø og undgår afbrydelser i kontakten til venner, familie, skole, institution og fritidsaktiviteter. - En helhedsorienteret behandling, der fokuserer på barnets hele liv dvs. både familie, skole/institution, relationer mv. - En koordineret indsats, som sikrer sammenhæng på tværs af sektorer og tilbud samt rammer for kontinuitet i kontakten mellem barnet/den unge og behandler - En inklusionsindsats, som giver daginstitutioner, skoler og fritidstilbud nem og hurtig adgang til pædagogisk-psykologisk sparring og rådgivning Der er klar evidens for gode effekter af psykologbehandling af børn og unge med psykiske problemer i kommunerne. 6 Forudsætningerne for de gode effekter har i høj grad været, at der har været anvendt psykologer med stor viden og erfaring fra børneområdet, som også har bidraget til et godt samarbejde med psykiatrien. 7 Det er derfor oplagt at en udnyttelse og udvikling af psykologernes kompetencer bliver en vigtig del af styrkelse af kommunernes indsats over for børn og unge bl.a. via en målrettet videreuddannelse af psykologer inden for området. Styrkelse af socialpsykiatrien Bedre muligheder for, at skabe individuelt tilpassede tilbud om bolig, behandling og anden intervention, der koordineres så de forskellige elementer kan ske i hensigtsmæssig sammenhæng. Den psykosociale rehabiliteringsindsats skal tilrettelægges som en selvstændig og integreret forlængelse af et sammenhængende patientforløb, hvor inddragelse af familie og pårørende også indgår. Etablering af fremskudte socialpsykiatriske indsatser med mulighed for anonym henvendelse, også for pårørende Bedre rammer og incitamenter for tværsektorielle og tværfaglige, koordinerede indsat- 6 Evaluering af pulje til psykologhjælp afsluttende evaluering, Rambøll, december Om forudsætningerne for successen i psykologprojekterne i kommunerne se Psykologprojekter via satspuljen psykologbehandling af børn og unge i kommunerne, notat Dansk Psykolog Forening, december

9 ser, som skaber sammenhæng og kontinuitet. At grundlaget for en styrket psykosocial rehabiliteringsindsats sikres ved at etablere en specialpsykologuddannelse i psykosocial rehabilitering, som særligt er rettet mod opgavevaretagelsen i kommunerne 8 Styrkelse af kommunernes indsats for børn og unge Mere målrettet anvendelse af psykologernes kompetencer i opsporing og udredning af børn med (risiko for) psykiske lidelser Bedre adgang til psykologisk rådgivning og vejledning for personale med daglig kontakt til børn og unge, fx i inklusionsindsatserne i dagtilbud og på ungdomsuddannelser Rammer for at børn og unge behandles i deres nærmiljø og undgår afbrydelser i kontakten til venner, familie, skole, institution og fritidsaktiviteter. Rammer for en helhedsorienteret behandling, der fokuserer på barnets hele liv dvs. både familie, skole/institution, relationer mv. Rammer for en koordineret behandling, som sikrer sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer og tilbud og rammer for kontinuitet i kontakten mellem barnet/den unge og behandler At ekspertisen i den kommunale indsats over for børn og unge sikres, ved at der etableres en specialpsykologuddannelse eller videreuddannelsesforløb i klinisk børne- og ungdomspsykologi rettet mod den kommunale opgavevaretagelse Relevante uddannelses- og videreuddannelsesforløb Det er afgørende for en tilstrækkelig faglig kvalitet i den samlede psykiatriske indsats, at der satses målrettet og systematisk på efter- og videreuddannelse samt løbende vedligehold, faglig udvikling og opdatering af viden hos de faggrupper, som har patientkontakt. Det handler om at skabe specialiseret viden, kompetente indsatser og attraktive karriereveje, som understøtter rekruttering og fastholdelse af de dygtige og engagerede medarbejdere, der skal sikre borgerne en indsats af høj kvalitet. Der er både i psykiatrien og i den psykosociale rehabilitering behov for fokus på efter- og videreuddannelse og faglig udvikling. En psykiatri, som ikke skaber rammer, der understøtter rekruttering og fastholdelse af dygtige og engagerede medarbejdere i alle lag, har ikke forudsætninger for at tilbyde patienterne en indsats af høj kvalitet. Det er derfor nødvendigt i langt højere grad end nu at få nuværende og kommende medarbejderne til at betragte psykiatrien som et attraktivt karrierevalg. 8 Psykosocial rehabilitering og psykologfaglige kompetencer, rapport fra Dansk Psykolog Forening, Specialpsykolog i klinisk børne- og ungdomspsykologi et oplæg, Dansk Psykolog Forening,

10 At der i både kommuner og regioner tilrettelægges efter- og videreuddannelsesforløb for relevante faggrupper, som automatisk påbegyndes umiddelbart efter ansættelse. Disse specialiseringsforløb bør tilbyde i såvel regionalt som i kommunalt regi. At der systematisk indgår supervision som en fast og obligatorisk del af den faglige udvikling for alle faggrupper, samt at der tilbydes fysiske og tidsmæssige rammer for, at supervisionen kan foregå hensigtsmæssigt. For psykologer specifikt foreslår Dansk Psykolog Forening: At psykologer som endnu ikke har gennemført autorisationsforløbet under deres ansættelse i psykiatrien indgår i efteruddannelsesforløb og modtager supervision, rettet mod autorisation og senere specialisering. 6. Mere forskning i psykiske lidelser og behandlingsmetoder Indsatsen i behandling og rehabilitering skal i højere grad end i dag bygge på et videnskabeligt kvalificeret grundlag, og der er hele tiden behov for at udvikle nye og eksisterende behandlingsformer og metoder. Derfor er der behov for at styrke forskning og udvikling inden for såvel hospitalspsykiatrien som den psykosociale rehabilitering både i forhold til forebyggelse, udredning, diagnostik, de forskellige behandlingsformer og rehabilitering. Samtidig er det vigtigt, at den viden, der genereres via forskningsaktiviteter, både forankres i praksis men også i de instanser, som fx Sundhedsstyrelsen, der har kompetence til at vurdere og kontrollere kvaliteten i sundhedssektoren. At forskningen i psykologiske behandlingsmetoder styrkes med henblik på at sikre at effekten af psykologbehandling dokumenteres og for at der kontinuerligt udvikles viden der kan kvalificere de kliniske beslutninger i praksis. At psykiatrisk og psykologisk forskning og udvikling opprioriteres ved tildeling af permanente forskningsmidler. At instanser, som fx Sundhedsstyrelsen, der har kompetence til at vurdere og kontrollere kvaliteten i sundhedssektoren, og som rådgiver myndigheder på området, har adgang til at lade vurderinger og kontrol bygge på aktuel og klinisk relevant forskning. 10

11 7. Bekæmpelse af stigmatisering Hvis indsatsen for psykisk sårbare og psykisk syge skal virke bedre og ikke mindst hvis flere psykisk sårbare og psykisk syge skal lykkes med at vende tilbage til en værdig og deltagende tilværelse forudsætter det, at stigmatisering og tabuisering af psykisk syge bekæmpes i endnu højere grad end i dag. Psykisk sygdom skal være noget, vi kan tale med hinanden om, så tabuet ikke bidrager til ensomheds- og mindreværdsfølelse, ligesom det kan hindre den enkelte i at opsøge hjælp og støtte i sit netværk såvel som hos professionelle. Psykisk sygdom er ofte forbundet med stigmatisering. Undersøgelser viser, at selv medarbejdere i psykiatrien, som har daglig kontakt med borgere ramt af psykiske lidelser, forholder sig stigmatiserende til psykiske lidelser 10. Denne holdning fører til skam og mindreværd og til at mennesker udstødes eller selv aktivt trækker sig fra sociale arenaer, der ellers skal fungere til normalisering, hjælp og støtte. Stigmatisering øger ligeledes risikoen for, at borgere med behov undlader at opsøge behandling og derfor ikke modtager behandling rettidigt eller får det værre danskere lider på et givet tidspunkt af angst, og danskere lider på et givet tidspunkt af depression 11. Alligevel er så udbredte lidelser ofte noget vi holder skjult for hinanden, også ofte for de nærmeste, i stedet for at tale om det. At lokale, regionale og nationale aktiviteter og kampagner til bekæmpelse af stigmatisering af psykisk syge fastholdes og styrkes - som eksempelvis EN AF OS kampagnen 10 Dansk Selskab for Distriktspsykiatris antistigmagruppe, Psykiatri Fonden og det nationale antistigmaprojekt EN AF OS, Psykiatrifonden,

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Den gamle historie (indtil ca. 2009)

Den gamle historie (indtil ca. 2009) Hvor er behandlingspsykiatrien på vej hen? Psykiatrien på vej mod ligestilling med det øvrige sundhedsområde DRG konference Herning, 3. oktober 2013 www.regionmidtjylland.dk Den gamle historie (indtil

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Det hele menneske. i fokus. Aldrig. har så få. hjulpet. så mange. Arbejdsprogram 2014-2016 Arbejdsprogram 2014-2016 SIDE 1

Det hele menneske. i fokus. Aldrig. har så få. hjulpet. så mange. Arbejdsprogram 2014-2016 Arbejdsprogram 2014-2016 SIDE 1 Det hele menneske Aldrig har så få hjulpet så mange GF Et levende fællesskab i fokus sundhed Mental DANSK PSYKOLOG FORENING Arbejdsprogram 2014-2016 Arbejdsprogram 2014-2016 SIDE 1 ARBEJDSPROGRAM 2014-2016

Læs mere

Det kommunale børne- og ungeområde

Det kommunale børne- og ungeområde Det kommunale børne- og ungeområde Dansk Psykolog Forening August 2013 Det kommunale børne- og ungeområde Kommunernes opgaver på børne- og ungeområdet spænder bredt på tværs af skole-, fritids- og socialområdet,

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU)

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU) MÅLSÆTNING FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF Tidlig opsporing i jobcentrene Ungecentret: 1) Samarbejde med Psykiatrisk Center Stolpegård om projekt Tidlig Opsporing

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Dato: 27. februar 2015 Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Resume - vision Psykiatriplan 2015-2020 er på vej i høring. Den indeholder visioner og målsætninger for, hvordan behandlingspsykiatrien

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 1 1. SE MENNESKET FØR DIAGNOSEN Både børn og voksne kommer i kontakt med et

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats?

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard, Frederiksberg Kommune Alkohol- (og stof)behandling hvor skal

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner 1 1. Indledning I Psykiatriudvalgets rapport fra 2013 påpeges behovet for et styrket samarbejde om indsatsen for personer med psykisk lidelse

Læs mere

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan Maj 2014 Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 5 Indhold Forord...........................................................................................................................................................................

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt!

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Centerlederforeningens 1 kommentarer til: Evaluering af kommunalreformen. Marts 2013. Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere