Ny vandskade i DR Byen

Transkript

1 22. MAJ 2009 UGE 2S Ny vandskade i DR Byen Parketgulve i værkstedsområdet i Segment 1 sat under vand efter kraftigt regnskyl natten til onsdag DRåben i denne uge: Ny vandskade i DR Byen 1 Slut med cykler langs kanalen 2 TV Avis-chef: Fotos er nyfigenhed 4 En fiskemorder taler ud 5 Storforbrugende energisparer 8 Reporter overfaldet af vilde damer 10 Musik mellem generationer 12 En pause med et kig indad 12 Ugens debat 13 Jubilæum 14 Jubilæum 16 Ledige stillinger 17 Der tørres op onsdag morgen Et voldsomt torden- og regnvejr natten til onsdag var årsag til, at et stort område i stueetagen i den østlige del af Segment 1 i nat blev ramt af vandskade. Vandet trængte ud gennem en studs i det rørsystem, der transporterer opsamlet regnvand fra DR Byens tag, så det kan gen-anvendes til blandt andet toiletskyl. Studsen sidder helt oppe under loftet i området ved Rekvisitterminalen. På grund af vandtrykket bristede studsen, og vandet strømmede ud gennem lækagen og ned i Maskinværkstedet, Malersalen, dele af Monteringshallen, Special Effects, Tapetsérværkstedet og den mellemgang, der forbinder salene. Også Rekvisitten, der blev hårdt ramt af en vandskade sidste sommer, fik vand denne gang - men ikke i nær så store mængder som i fjor. Enkelte ting hos os er blevet beskadiget, men ikke i 1

2 Slut med cykler langs kanalen nær samme grad som i fjor, siger Berit Bøgelund, projektleder i Dr Visuelt Udtryk Rekvisit - og viser DRåben en lænestol, der nærmest har fungeret som svamp, og et træbord, hvis tidligere glatte overflade nu bugter sig i bakke-dal. Drifts- og vedligeholdelseschef Henrik Johannesson fortæller, at alarmen hos TES rådighedsvagt gik klokken natten til onsdag. Tre kvarter senere var hullet stoppet - men da var skaden sket. Værkstedsleder Christian Buch fra DR Visuelt Udtryk Dekoration frygter mest for de parketgulve, der stadig var delvist oversvømmede, da DRåben besøgte området ved 9-tiden onsdag morgen. Nogle steder var vandet trængt ned i mellemrummene mellem parketstavene, så gulvet så tørt ud, men svuppede, når man trådte på det. Det sås også tydeligt, at vandet var trængt op i gipsvæggen på en del af området. Jeg ved ikke, om trægulvene kan reddes, men i hvert fald må vi jo passe på, at vi ikke bagefter får problemer med skimmelsvamp, siger Christian Buch. Ud over gulvene og de enkelte genstande i Rekvisitten, der er beskadiget af vandet, er store ruller med tæpper i tapetsérsalen - blandt andet et par røde løbere - beskadiget, fordi vand fra gulvet er suget op i dem. DR er selvforsikrende, så der er ikke noget forsikringsselskab, der betaler for tørre-arbejdet eller udbedring af eventuelle skader. Vandskaden sidste sommer skyldtes også tagvand, men her var problemet, at kloakledningerne fra de filtre, der renser genbrugsvandet, blev overbelastet. bnc Det skal være slut med syn som dette ved DR Byen 2

3 Fra midt i august får DR Byen 1005 nye cykelstativer - og så indføres nul-tolerance for cykelparkering i kanalgaden God morgen. Nu skal du høre, du må desværre ikke parkere din cykel her, men nu skal jeg vise dig hen til et sted, hvor den godt må holde! Nogenlunde sådan kommer det nok til at lyde - endda temmelig mange gange - i kanalgaden ved DR Byen fra midt i august i år. Medarbejdere, der ankommer på cykel og forsøger at parkere jernhesten ud til kanalen tæt ved svingdøren til hovedreceptionen, vil blive mødt af en cykelguide, der venligt men bestemt gør opmærksom på, at dén går altså ikke. For efter flere års cykelkaos langs kanalen og på broerne over den skal det nu være slut. Midt i august vil DR Byen være forsynet med godt 1000 ekstra cykelstativer i forhold til nu. Dermed er der cykelparkeringsmuligheder nok til, at der kan gøres op med de nuværende ret anarkistiske cykelparkerings-vaner, mener TES-direktør Peter Andersen: Der kommer 800 nye cykel-parkeringspladser henne ved metroen og 205 nye, overdækkede pladser lige vest for Segment 3, altså bag kantinen. Desuden laver vi en ny indgangs-sluse ind i DR Byen i den vestlige ende af Segment 3, så man kan gå direkte fra de nye cykelpladser og ind i bygningen, siger Peter Andersen. Til gengæld skal cyklerne langs kanalen væk - dels af æstetiske årsager, dels for at sikre, at udrykningskøretøjer kan komme til og fra hovedreceptionen i en ulykkesituation. Det skal opnås ved en informationskampagne i juni, ved at sætte skilte med cykelparkering forbudt op - og, som nævnt, ved at nogle af DR Byens vagter får til opgave at optræde som cykelguides, der leder cyklister på rette parkerings-vej. Hvad vil I stille op, hvis cyklisterne nægter at rette sig efter cykelguidernes anvisninger? Hvis der er nogen, der ikke forstår reglerne, kan man godt forestille sig, at vi må tage lidt mere hårdhændede tiltag i brug, siger Peter Andersen. Vil det sige at flytte folks cykler? Vi bliver nødt til at sikre, at folk ikke bare ignorerer bestemmelserne, men jeg vil ikke tage nærmere stilling til det nu - jeg håber, at informationskampagnen og skiltene vil have den ønskede effekt, siger Peter Andersen. bnc 3

4 TV Avis-chef: Fotos er nyfigenhed B.T. og Ekstra Bladets fotografer var på pletten, da ambulancen hentede TV Avisens vært, Line Gertsen i fredags efter hendes kollaps ti minutter inde i TV Avisen kl. 21. B.T. og Ekstra Bladets fotografer var på pletten, da am bulancen hentede TV Avisens vært, Line Gertsen i fredags efter hendes kollaps ti minutter inde i TV Avisen kl. 21. Journalist Philip Meisner var selv på vagt på Radioavisen den aften og mener, at det er direkte usmageligt at tage billeder af studieværten, iført iltmaske og liggende på en båre: Jeg synes, det er imponerende, at man kan slippe af sted med at tage den slags billeder. Vi taler professionelle pressefotografer, som altså ikke er blevet smidt væk, siger Philip Meisner, som selv har oplevet at blive sendt væk foran Rigshospitalets hovedindgang. Derfor undrer han sig over, at DR Byen er så offentligt et område, at fotograferne ikke blev stoppet. TV Avisens chef Susanne Hegelund er enig med Philip Meisner og har selv påpeget overfor både BT og Ekstra Bladet, at de er gået over stregen ved at tage nærbilleder af studieværten på vej ind i ambulancen. TV Avisen er vel også selv på pletten og tager billeder af ulykker og andre begivenheder? Der er tale om nyfigenhed i dette tilfælde. Vi får rigtig mange billeder ind hver dag, og vi vælger utroligt meget fra. Man behøver ikke bringe et nærbillede, selvom man har det. Man kan måske se på, om der var andre steder for ambulancen at holde end foran hovedindgangen, hvis det skulle ske igen, så det blev mindre offentligt, siger Susanne Hegelund. Receptionist Per Eriksen var på vagt i DR Byens reception fredag aften og gjorde sammen med det øvrige vagtpersonale, hvad han kunne for, at den dramatiske situation skulle afvikles så roligt som muligt. Per Eriksen fortæller: Pressefotograferne kom ikke ind i bygningen. Det var vores mening, at det skulle foregå så smertefrit og uden noget postyr som muligt for Line Gertsen. Da vi så blitzene fra fotografernes kameraer udenfor ind gennem ruderne, gik vagten ud og sagde til dem, at de skulle lade være at filme hende og fik svaret, at de opholdt sig på offentlig vej. Men man kunne måske nok overveje en mindre offentlig indgang i sådan en situation, siger Per Eriksen til DRåben. Sikkerhedschef Søren Sjøgren Stoklund bekræfter forløbet: Det er rigtigt, at vejen foran DR Byens hovedindgang er offentlig. Faktisk er området foran receptionen halv- 4

5 offentligt, altså DR Butikken og DAB In, men selvfølgelig kan vi vælge at spærre det af, hvis vi vil, siger han. Før ambulancen kom og tog sig af studieværten, var det DRs eget beredskab, Firefigtherne, som straks efter opkaldet fra TV Avisen tog brandbilen og kørte over til Segment 2, hvor de gav Line Gertsen ilt i de minutter, der gik, inden ambulancen kom. eva En fiskemorder taler ud Kontants Lisbeth Kølster er oprigtigt ked af, at Retten fandt hende skyldig i brud på dyreværnsloven - men hun står ved sin udsendelse. Lisbeth Kølster Det her har hele tiden været en alvorlig sag for mig. Jeg opfatter mig selv som et dybt hæderligt menneske - jeg er ikke lovbryder, og jeg har aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme på kant med loven. Men lovbryder ER Kontant -redaktør Lisbeth Kølster, i hvert fald ifølge Retten i Glostrup. Hendes brøde var at lade 12 akvariefisk dø for åben skærm - for at illustrere, hvor farlige kemiske stoffer i hårpleje-produkter kan være for miljøet. At ikke alle tager dommen lige alvorligt mærkes tydeligt, da DRåbens udsendte går gennem DR Byens Indre Gade sammen med Lisbeth Kølster med kurs mod et café-bord, hvor dette interview skal finde sted. Føøøj, der har vi fiskemorderen, griner et par kolleger ved et genbo-bord og vinker muntert. Men Lisbeth Kølster trækker kun flygtigt på smilebåndet. For mig har sagen aldrig været en joke. Lov er lov, og jeg har ikke gjort det her for at komme i clinch med dyreværnsloven eller for at provokere, siger Lisbeth Kølster. De meget omtalte fisk døde i en Kontant -udsendelse om farlige kemiske stoffer i hårpleje- og farvemidler tilbage i november Lisbeth Kølster var tilrettelægger og stødte i sin research på en svensk rapport, der dokumenterede, at selv en uhyre tynd opløsning af stoffet zinkpyrithion er nok til at slå fisk ihjel. Én del zinkpy- 5

6 rithion til to millioner dele vand er alt, hvad der skal til. Og zinkpyrithion var et stof, der fandtes i skælshampoo, som frit kunne købes i handlen. Programmet handlede om mange forskellige stoffer, der alle var meget giftige - men zinkpyrithion var blandt de værste, og jeg valgte at lave illustrationen med fiskene som et symbol på hele problematikken - en øjeåbner, siger Lisbeth Kølster. Så 13 akvariefisk blev anbragt i et akvarium med en opløsning af zinkpyrithion i forholdet 1: Efter tre dage var 12 af fiskene døde. Men langtfra en stille død... De første reaktioner kom allerede før programmet blev sendt, alene på foromtalen. Aviserne skrev om det, og Dyrenes Beskyttelse kritiserede os for at være på kant med dyreværnsloven. Efter programmet var der en del reaktioner og nogle klager, blandt andet fra Dyreforsøgsrådet, husker Lisbeth Kølster. Til gengæld blev journalisten IKKE overdænget med skældsord eller trusselsbreve fra rasende dyrevenner: Der var faktisk forbløffende lidt rav i den. Mange så sådan på det, at det var på tide, at der blev sat fokus på, at vi i virkeligheden alle sammen er med i et kæmpe eksperiment, hvor vi mennesker udsættes for bunkevis af stoffer, man ikke kender effekten af, siger Kontantredaktøren. Men så meldte en dyrlæge Lisbeth Kølster til politiet for dyremishandling. Det var virkelig en overraskelse for mig, siger hun. I januar 2005 blev Kontant-journalisten afhørt af politiet. I november 2006, altså to år efter at programmet blev sendt, blev Lisbeth Kølster sigtet for brud på dyreværnsloven og dyreforsøgsloven. Men først i oktober 2008 blev det rigtig alvor, da hun blev tiltalt for de lovovertrædelser, hun hidtil kun havde været sigtet for. Jeg havde virkelig håbet, at sagen blev droppet - at det hele var endt med en løftet pegefinger. Som sagt føler jeg ingen 12 ud af 13 fisk døde i trang til at bryde loven, Kontants akvarium. og det virkede helt ude af proportioner: Vi taler om 12 akvariefisk, sat op mod, 6

7 at fisk dagligt dør i åer på grund af forurening, at fiskere smider tonsvis af beskadigede, uønskede fisk overbord, og at fisk gisper sig til døde på isblokke i fiskeforretninger, fordi vi gerne vil have dem så friske som muligt. Det er tonsvis af fisk - men alt det lever vi fint med. Men Retten i Glostrup fandt altså sagen alvorlig nok til domfældelse. Lisbeth Kølster blev i tirsdags fundet skyldig i overtrædelse af dyreværnsloven men frifundet for overtrædelse af dyreforsøgsloven. Hun slipper dog for straf, fordi sagen efter rettens mening har trukket ud i urimelig langt tid - og på grund af sagens karakter, en præmis, der ikke uddybes i dommen. Hvilket Lisbeth Kølster er irriteret over: Mener Retten, at sagen er for ubetydelig - eller at det er en formildende omstændighed, at fiskene døde for at pege på et væsentligt problem? Den usikkerhed nager mig, og det kunne næsten provokere mig til at ønske sagen anket, siger Lisbeth Kølster, der dog samtidig understreger, at hverken hun selv eller DR har taget endelig stilling til ankespørgsmålet. Kan du helt sige dig fri for at være faldet for fristelsen til at lade fiskene dø for at lave godt tv? Jeg lod ikke fiskene dø fordi det var spektakulært, men for at illustrere en vigtig problematik på en måde, der ville lukke seernes øjne op. Der var et formål med det, et budskab, som jeg var engageret i, det var ikke effektjageri. Hvis en ung journalist på Kontant kom hen til dig og foreslog, at I kunne illustrere en historie ved hjælp af nogle dyr, der skulle dø - hvad ville du så sige? Det vil være dumt at banke hovedet ind i den samme væg igen. Denne her sag har også været en øjeåbner for mig, og jeg ved nu, at man ikke kan bruge levende dyr på den måde. Så jeg vil ikke udfordre dyreværnsloven igen. Har du selv akvarium derhjemme? Jeg havde fisk, da jeg var barn, og mine børn har også haft akvarium, siger Lisbeth Kølster. bnc 7

8 Storforbrugende energisparer DR bruger mere strøm end før udflytningen til DR Byen - trods energibesparende tiltag. Find dig en mindre by med ca husstande. Bank på i hvert enkelt hjem og bed om at se elmåleren. Notér årsforbruget. Gå så DR Byens solfanger hjem og læg alle tallene sammen. Det tal, der kommer frem på lommeregneren, svarer nogenlunde til DRs elforbrug sidste år. Ifølge DRs Grønne Regnskab, der blev udsendt for nylig, viste DRs elmålere ved udgangen af 2008 tilsammen et forbrug på Mega-watt-timer (MWt). Det er meget - men dog noget mindre end året før, hvor forbruget var næsten MWt. Dog bruger DR stadig mere el end før udflytningen til DR Byen. Det kan forekomme underligt, da DR Byen jo netop skulle være et meget miljøvenligt og energibesparende byggeri - så DRåben har gennemgået det grønne regnskab sammen med drifts- og vedligeholdelseschef Henrik Johannesson fra TES. Hvad er årsagen til, at DRs strømforbrug er faldet med næsten MWt på et år? Det skyldes flere forskellige ting, men især at DR i løbet af 2008 lukkede en del aktiviteter ned i TV-Byen og i Radiohuset og flyttede dem til DR Byen. Men DR bruger jo stadig mere strøm end dengang, DR var spredt på en række adresser, herunder Radiohuset og TV-Byen. Hvorfor det? Der er en række grunde. Dels er der stadig aktiviteter i TV Byen (bl.a. DR Fiktion, red.) Dels producerer DR mere drama end tidligere, og det bruger meget strøm til lys og nedkøling af studier. Så er der også det, at hele ITparken er blevet moderniseret, da vi flyttede i DR Byen, og maskinerne bruger meget strøm, også til køling. Og endelig var flere af DR Byens energispare-tiltag endnu ikke oppe på fuld kraft i fx var solfangeren kun i drift en del af året og det samme gjaldt den naturlige ventilation - og grundvandskøleanlægget tages først i brug i år. 8

9 Her i 2009 har DR som noget nyt et kæmpe koncerthus i fulde omdrejninger - og tre studier forsynes med kæmpe og strømslugende køleanlæg, så de kan bruges til drama-produktion. Vil el-forbruget så galoppere mod skyerne? Vores prognose for hele DR i 2009 er et forbrug på MWh, altså en smule mere end i fjor. Dels er DR helt ude af Radiohuset, dels er aktiviteterne i TV-Byen neddroslet yderligere, og dels får vi fuldt udbytte af solfanger, grundvandskøling og naturlig ventilation, så vi regner kun med en lille stigning i forbruget. Til gengæld er DRs vandforbrug steget fra kubikmeter i 2007 til kbm i Hvorfor det? Dels flyttede flere mennesker ind i DR Byen, og det giver et større vandforbrug i bl.a. kantinen. Men en vigtig årsag er, at vores anlæg til genanvendelse af tagvand var koblet fra i nogle måneder af Sidste sommer var der en større vandskade i dele af DR Byen efter et skybrud, hvor kloakledningerne fra de filtre, der renser det genbrugsvand, der bliver ledt ned fra dele af taget, blev overbelastet. Vi valgte så at koble genanvendelsesanlægget helt fra og lede regnvandet direkte ud i kloaksystemet, indtil vi havde fundet en løsning, som vi mener sikrer, at det ikke sker igen. Men vand-genbrugsanlægget er oppe at køre nu igen. Hvordan går det med planerne om at bruge grundvandet under DR Byen til køling? Vi tager grundvandskøleanlægget i brug i næste uge. Det fungerer sådan, at koldt grundvand pumpes op fra undergrunden syd for Segment 1 om sommeren og bruges til køling i DR Byen. Derved opvarmes vandet, som så pumpes ned i jorden igen nord for Segment 3. Vandet holder på varmen, men om vinteren pumpes det op igen og køles af, når det er koldt udenfor. Så pumper vi vandet tilbage i undergrunden syd for Segment 1 - nu er det koldt og kan bruges til at køle med igen næste sommer. Et strømforbrug svarende til 5000 husstande er alligevel meget - kan man sige, at DR Byen er det energibesparende mønsterbyggeri, den skulle være? 9

10 Alt er relativt. Der er energisparende løsninger i DR Byen ud over det normale, men man kan ikke sammenligne DR med fx virksomheder, hvor der mest er kontorer. Den type produktion, vi har, kræver en del energi. Og hvis DR fx i et kommende medieforlig fx får pålagt at producere flere timer drama eller underholdning, så vil det kunne mærkes på energiforbruget, siger Henrik Johannesson. bnc Reporter overfaldet af vilde damer Nikolaj Hviid fra DR Sjælland ville lave sjov med sine kollegaer på Døllefjelde Musse- Marked. Men det endte med at være ham, der blev lavet sjov med. 936 festklædte damer og godt med fadøl og snaps er ikke til at spøge med. Det ved praktikant på DR Sjælland, Nikolaj Hviid, nu alt om. Ved årets Døllefjelde-Musse Marked i St. Bededagsferien var DR Sjælland på stedet for at sende radio fra den forårsvarme markedsplads. Som DRåben tidligere har skrevet, var det DR Sjællands Maria Hollænder og Anders Bisgaard som skulle underholde med et ti minutter langt show ved årets traditionelle damefrokost - en frokost for godt festklædte kvinder i alle aldre. Nikolaj Hviid så det som en oplagt mulighed for at lave sjov med sine kollegaer. Men i stedet blev han offeret : Jeg havde haft morgenvagt, og tænkte, at jeg ville forbi damefrokosten og se Anders og Maria på slap line. Under showet sad jeg i lydtårnet midt i teltet og to meter oppe med min optager i hånden, beretter Nikolaj Hviid og fortsætter: Jeg tænkte, at optagelsen kunne bruges som et sjovt indslag til julefrokosten. Den unge praktikant var iklædt en sort P4-t-shirt. Samme farve som de eneste mænd i teltet blandt kvinderne, tjenerne, havde på. Traditionen tro bliver disse T-shirts revet af tjenerne som eftermiddagen skrider frem. Det ved tjenerne, som er castet til markedet, og der er ifølge Nikolaj Hviid kø til at blive tjener ved denne frokost. Da Nikolaj Hviid var på vej ned fra det trygge og sikre lydtårn nævnte lydmanden, at Nikolaj nok ikke lige skulle gå ned iført sort T-shirt. Jeg måtte forklare ham, at jeg jo var fluen på væggen, og derfor var uden for nummer, siger Nikolaj Hviid. Da han kom ned blandt de knapt kvinder i teltet gik han hen til et bord for at høre, hvad kvinderne synes om kollegaernes optræden. 10

11 Den første kvinde, jeg snakkede med, sagde bare Jeg har aldrig fået den så stor så tidligt før, da jeg stak mikrofonen frem til hende. Så var tonen ligesom lagt. Men jeg fik min udtalelse og blev vovet. Da jeg står der uden nogen flugtveje starter jeg min optager P4-reporten spottede derefter Bord 26 midt i teltet, hvor der er var mest gang i festen. 10 højrøstede kvinder i ens pink t-shirts sidder bænket og Nikolaj Hviid fik mast sig ind imellem to borde. Ja, når jeg ser tilbage på det, kan jeg godt se at det var dumt. For da jeg stod der mellem de to borde, var jeg helt låst fast. Og det er der, jeg starter min optager. Nikolaj nåede kun at sige: Hej, jeg kommer fra P4, inden showet, hvor han ufrivilligt blev hovedperson, startede. En lettere overvægtig, midaldrende kvindes stemme er gennemtrængende på lydoptagelsen, og det var, ifølge Nikolaj, hende, som styrede slagets gang. På optagelsen kan man høre mig sige: Fingrene væk. På det tidspunkt var en af kvinderne ved at løfte mig op i luften, mens en anden prøvede at få min T-shirt af. og der måtte jeg overgive kampen, og lade dem rive min t-shirt af. En tjener overværede scenariet. Han så helt skuffet ud over, at han ikke blev den første til at få revet sin bluse af, fortæller han. Da jeg kommer løbende ud af teltet, halvnøgen, står Anders klar med videokameraet Lettere ydmyget og chokeret kom Nikolaj Hviid igennem teltet, men hans jakke var ikke der, hvor han havde lagt den. Derfor ringede han til Anders Bisgaard, som på det tidspunkt var tilbage ved sendevognen. Det var dumt, at jeg nåede at advare Anders om, at jeg havde mistet noget at mit tøj. Da jeg kom løbende ud af teltet, halvnøgen, stod han nemlig klar med videokamera og resten af mine kollegaer, siger han og må indrømme, at det var ham, der nok ender med at blive vist på storskærm ved årets julefrokost hos DR Sjælland. Jeg må indrømme, at der lige gik en times tid, inden jeg kunne grine af det. Jeg var jo helt chokeret og sur over, at sådan en flok kvinder fik krammet på mig, slutter han. rali 11

12 Musik mellem generationer To fædre og deres sønner spillede sammen, da Tivoligarden stod på scenen i DR Byens Koncertsal. En pause med et kig indad Fire torsdage bliver der mulighed for en halv times pause med indblik Koncertsalens røde farvetoner tonede ekstra rødt torsdag eftermiddag, da Tivoligarden i deres opsigtsvækkende røde uniformer Tivoligarden lyste op i rødt på Koncerthusets scene. indfandt sig for at deltage i en koncert sammen med dele af Radiosymfoniorkestret. Aldersspredningen på scenen var til at få øje på. Det var nogle af de yngste gardere til gengæld ikke. De forsvandt bag nodestativer, så kun en hårtot strittede op. Men musikken og lysten til at spille den var både til at høre og få øje på. Mange af orkestrets musikere har begyndt deres karriere som medlemmer af Tivoligarden, og havde fundet deres gamle årsmedaljer frem for at bære dem under koncerten. Blandt musikerne var også to hold fædre og sønner, som har deres hverdag i hvert af orkestrene. Dels solo-janitshar Tom Nybye og klarinettist Jørgen Jensen, hvis sønner spiller henoldsvis klarinet og trompet. kit Det er et livsvilkår for mange nu om stunder, at vi lever rigtig meget i hovedet - og glemmer forbindelsen til resten af kroppen. Det gælder også her i DR. Derfor kan der være behov for en pause midt på dagen, hvor man nulstiller tankerne og finder kontakten til sig selv ved hjælp af kroppen, siger projektleder Nanna Bayer, der i Idrætsforeningens regi fungerer som instruktør for det nye initiativ Stilhed og nærvær. Fire torsdage - fra 28. maj til 18. juni - vil hun bruge hun en halv time fra kl på at guide deltagerne i at vende opmærksomheden indad og skabe ro og nærvær. Redskaberne er enkle øvelser, som bruger vores naturlige ressourcer. Jeg tager udgangspunkt i kroppen, åndedrættet, og opmærksomheden, og det er et forløb, hvor alle kan være med, siger Nanna Bayer, der tidligere har stået for et morgen kursus som var mere kropslig træning. Hendes baggrund er en efteruddannelse i Integrativ udvikling, hvor man forsøger at skabe bevidsthed omkring 12

13 Ugens debat sammenhængen mellem krop og psyke - eller med andre ord - træne sig i at have hjerte og hjerne, mave og fødder med i livet. Stilhed og nærvær er åbent for Idrætsforeningens medlemmer, som kan bruge frokostpausen til undervisningen i DR Byens Idrætscenter, men Nanna Bayer vil gerne høre fra dem, der er interesserede i at deltage. Det, vi laver her, er ikke noget udstyrsstykke. Man skal ikke klæde om for at være med - men nok heller ikke møde op i sine strammeste bukser. Vi har en del måtter til at sidde på, men man er velkommen til at medbringe en pude eller et tæppe, som kan hjælpe til at gøre det mere behageligt. Og så håber jeg, at deltagerne vil komme præcist - for det dur ikke, hvis folk kommer dryssende ind undervejs, siger Nanna Bayer. kit Nyheden om, at DR i nær fremtid ikke længere vil acceptere cykelparkering i kanalgaden ved DR Byen, satte sit præg på ugens debat. En del debattører vendte sig imod beslutningen - en mente fx, at den er et udtryk for, at DR tænker mere på. hvordan tingene ser ud, end på medarbejdernes trivsel. Andre støttede beslutningen om skride ind overfor den uautoriserede cykelparkering, mens andre igen kom med kreative og måske en anelse ironisk mente forslag som at udstede cykel-p-bøder eller installere et rullende fortov fra cykelstativerne - eller sløjfe nogle af DR Byens direktør- og gæste-p-pladser og lave cykelparkering dér. En anden nyhed, der gav genlyd i debatten, var den strukturændring i DR TES, der blev omtalt i sidste uges DRåben Nyhedsbrev. Tillidsfolkene i TES, der står for Teknologi og Service, følte sig holdt udenfor, og de blev støttet i et debatindlæg, hvor forfatteren gik i rette med processen, der førte frem til beslutningen. De gode traditioner om samarbejde mellem ledelse og medrbejdere blev tilsidesat - 2t ærgerligt og beklageligt forløb, mente debattøren, som fra DRs øverste ledelse fik det svar, at samarbejdet generelt fungerer godt i DR. Blandt de øvrige emner i en livlig debat-uge var den måde, DR selv valgte at håndtere situationen i sidste weekend, da en TV-avisvært fik et ildebefindende midt under udsendelsen. Vi stak seerne en løgn om tekniske problemer, mente skribenten, der fik et svar fra ledelsen og fra den kollega, der var speaker på DR1. Der var også et svar på et tidligere indlæg, der kritiserede rengøringsstandarden i Koncerthuset - en 13

14 hovedrengøring er forestående, blev der lovet. Men det tilfredstillede ikke debattøren, der gerne ville have en mere præcis angivelse af, hvornår rengøringen kommer - og om der overhovedet er råd til den. Endelig var der kritik af, at en medarbejder omtales som DR Nyheders korrespondent i London, når faktum er, at den pågældende medarbejder er freelancer - og dermed alt for løst ansat til at kunne kaldes korrespondent, ifølge debattøren. Jubilæum 1. juni kan ekspeditionssekretær Børge Høj, ØC PD Økonomi Jylland, fejre 25 års jubilæum i DR. Journalist Søren Nielsen, DR Nordjylland, skriver i den anledning: En dag for lidt mere end 25 år siden modtog den daværende ledelse på Nordjyllands Radio en ansøgning skrevet i hånden med sirlig skråskrift. Revisoruddannede Børge Høj lagde billet ind på den ledige stilling som afdelingsøkonom. Jakob Zeuthen og Per Jensen bød den unge mand til samtale i de daværende lokaler i Aalborghallen, og Børge gjorde også in persona et så godt indtryk, at han fik tilbudt stillingen. Børge sagde ja og tak til hvorefter ansættelsen efter datidens skik og brug måtte fejres med en frokost i restaurant Papegøjehaven. Og da var det, at Jakob og Per et øjeblik tvivlede på det viise i deres valg. For mens cheferne drak øl og snaps til, drak Børge appelsinvand. Og han fortsatte med appelsinvand gennem sild og laks og mørbradbøffer og hele svineriet. Men Jakob stolede på sin intuition. Han kunne aflæse på Børges drengede jyske væsen og de milde øjne, at her var et regulært menneske. Og han tog ikke fejl. (Lad os først lige slå fast, at Børges sodavands-indtag ved ansættelses-frokosten var et udslag af ren nervøsitet. Siden har Børge vist, at han godt kan drikke dus - og mere til.) Superlativerne står i kø, når gamle chefer og medarbejdere skal sætte ord på Børge som kollega og person. Børge var i flere år chef for de administrative medarbe- 14

15 jdere. Ene mand blandt lutter kvinder. Det overlevede han uden skrammer - med sin drengede charme og sine diplomatiske evner. Som en tidligere kvindelig kollega fortæller, så er Børge en chef, man kun taler positivt om også efter man har forladt arbejdspladsen! Som talmenneske er Børge et unikum, der altid har styr på hver en krone og øre og som samtidig kan forklare de økonomiske sammenhænge, så selv de mange talblinde chefer har kunnet forstå, hvordan budgetter og regnskaber skal forstås. Men selv om tal er Børges halve liv, og selv om han på det punkt er meget regelret, så lever han så langt fra op til fordommene om bogholdere, der kun kan tale om økonomi. Børge er et udpræget socialt menneske, der for eksempel er den sidste, der forlader dansegulvet til julefrokosterne. Han er et udpræget sportsmenneske og har spillet megen fodbold, men holder sig nu mest i form ved at løbe. Og hvilket løb: Børge har gennemført flere maratonløb. Man skal stå tidligt op for at løbe fra ham men det lykkedes en gang for Bruno Ingeman, hans tidligere chef. Aftenen før et maratonløb havde Børge været på besøg hos gode venner og indtaget en bedre middag. Det afslørede sig efter 15 kilometer, da deres veje skiltes. Børge kunne ikke holde trit med bøf, bearnaise og rødvin i maven. Børge er et overskudsmenneske. Altid i godt humør. Altid hjælpsom. Aldrig stresset. En kæmpe gevinst for en arbejdsplads. Læg dertil, at Børge har demonstreret en enorm omstillings-parathed. Tidernes skiftende mode, når det gælder strukturer og ledelse, har også ramt Børge. Så nu deler han sin arbejdstid mellem stationen i Aalborg og det jyske hovedkvarter i Århus. Men han har hverken løftet et bryn eller ladet en sur bemærkning falde i den anledning. Han er loyal over for sin arbejdsplads, sin klub, sit kvarter. Da Børge boede i Hals, ville hans daværende chef, Jørgen Pyndt og frue lægge vejen forbi en restaurant, som Børge havde anbefalet og rost til Michelin-højder. Tjeneren modtog parret hjerteligt og viste dem hen til et reserveret bord, hvor der til overflod lå stabler af brochurer, der priste Hals og omegns nærmeste lyksaligheder. Det havde Børge naturligvis også sørget for. Dåbsattesten afslører, at Børge nærmer sig de 55 år. Men den uhyre ungdommelige mand ligner stadig den knægt, der blev ansat for 25 år siden. Som sagt holder han sig i rasende god form, men det er ikke hele forklaringen. 15

16 Børge er gift for anden gang og hans unge kone, Alma, har sørget for, at han er blevet far til barnekuld nummer to. Jo, Børge bliver holdt til ilden. Det er vi rigtig mange, der er glade for. Tillykke med de første 25 år i DR, Børge. Jubilæum 1. juni kan overassistent Ingelise Marie Sørensen, DR Sjælland, fejre 40 års jubilæum i statens tjeneste. Redaktionsleder Kim Palm skriver i den anledning: Dansk Svovlsyre og Phosphat Fabrik! Det lyder giftigt, men det var faktisk en lærerig og sjov tid for Ingelise, der solgte syre og gødning på elevpladsen i hjembyen Kalundborg. Kærlighed lokkede Ingelise mod København og første job i statens tjeneste blev Ministeriet for Offentlige Arbejder, der senere fik det mere mundrette navn Trafikministeriet. Her var hun kontorchefens højre hånd og skrev adskillige lovtekster til langt ud på natten. Da Ingelise og gemalen Erik flyttede til Karrebæksminde i 1976, blev der lige lovlig langt til København, og Ingelise fik derefter job i statens motorvejskontor i Næstved. Her nåede hun at indvie Farø-broen, indtil daværende trafikminister Arne Melchior flyttede arbejdspladserne til Nordjylland. Derfor søgte Ingelise nye udfordringer, og siden 1986 har hun været en skattet og loyal medarbejder på DR Sjælland. I starten som chefens højrehånd, men siden er opgaverne vokset i både antal og størrelse uden Ingelise af den grund har mistet humøret og sin altid energiske fremtræden på jobbet. Udover at udfylde rollen som kontorblæksprutte, der klarer alt fra den daglige økonomistyring, medarbejdernes rejseafregninger og afhentning af wienerbrød er Ingelise også en højt værdsat kollega for journalisterne. Sammen med de øvrige hk ere i Næstved er det nemlig Ingelise, der laver CMS og leverer nyheder til nettet i høj kvalitet. Når Ingelise puster ud, foregår det med pasning af fire børnebørn og et par herlige udflugter i sejlbåden, en Omega 34. Fjerne rejsemål står også højt på familiens 16

17 Ledige stillinger ønskeliste og forude venter en tur til Cuba. Der er reception hos DR Sjælland i Vadestedet 1 i Næstved fredag den 29. maj kl. 11. Vil du være med til at udvikle Danmarks største interaktive legeplads? Interesserer du dig for web-, spil, mobil- og community-udvikling? Kunne du tænke dig at arbejde med en bred vifte af udviklingsopgaver og samtidig få en hverdag i Danmarks største mediekoncern? DRs medieportaler er i rivende udvikling, og vi søger derfor programmører, som kan være med til at gøre DRs interaktive tilbud endnu bedre. Kontakt og opslagsoplysninger redaktionschef Jeppe Bjørn Høj, Se opslag: DR Sporten søger nøglespiller Er du til alt fra superligaen til synkronsvømning? Kan du formidle begejstringen i sport uden det går ud over den kritiske sans? Og har du mod på at blive nøglespiller på en af Danmarks stærkeste sportsredaktioner? Kontakt og opslagsoplysninger Judith Skriver på tlf eller redaktionsleder Søren Vestergaard på tlf Se opslag her: Produktionsleder i DR Interaktiv Produktion Dr.dk er i rivende udvikling og derfor søger DR Interaktiv Produktion en erfaren projektleder til afdelingens ledelse. Vi arbejder med drift og udvikling af de tekniske rammer til indholdet på DRs interaktive platforme, så afdelingens virke spænder helt fra webudvikling (internet/intranet), over DR mobil, TTV samt et hastigt stigende on-demand-område, herunder dr.dk tv, podcast, netradio. Kontakt og opslagsoplysninger Jeppe Bjørn Høj på Klik her for at se opslag: Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen , jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 17