ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret januar Installationer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret januar Installationer"

Transkript

1 ENERGILØSNINGER Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret januar 2017 Installationer

2 Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. De giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger. Der er energiløsninger til stort set alle bygningsdele og installationer. I dette katalog finder du energiløsninger til installationer, mens energiløsninger til klimaskærmen er samlet i et andet tilsvarende katalog. De er fuldt opdaterede i forhold til BR15 og giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt. Med energiløsningerne i hånden er det lettere at få bygningsejerne interesserede i energiforbedringer og finde ud af, hvad der kan gøres i en konkret bygning. Ved hjælp af energiløsningerne kan du lave dine egne beregninger for en konkret bygning, eller du kan benytte beregneren, som ligger på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er vores telefoner åbne dagligt. Ring til os på telefon Du kan også skrive til Find yderligere information og beregner på 2

3 Katalog for installationer VARMEINSTALLATION Varmepumper Brugsvandsvarmepumpe... 5 Luft-luftvarmepumpe... 9 Konvertering til luft-vandvarmepumpe Konvertering til jordvarme Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe Fjernvarme Konvertering til fjernvarme Udskiftning af fjernvarmeunit Gas, olie og fast brændsel Konvertering til gas Udskiftning af gaskedel Udskiftning af oliekedel Konvertering til brænde- eller pillefyret kedel Solvarme Solvarmeanlæg til varmt brugsvand Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning Forbedring af eksisterende varmeinstallation Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Efterisolering af rør til varmt brugsvand Efterisolering af rør til radiatorer m.m Styring af cirkulationspumpe til varmt brugsvand Udskiftning af cirkulationspumpe i rumvarmeinstallation Udskiftning af radiatorventiler/termostatstyringer Vejrkompensering og natsænkning Udskiftning af varmtvandsbeholder VENTILATION Ventilationsanlæg med varmegenvinding Boligventilationsvarmepumpe Etablering af hybridventilation ELINSTALLATIONER Styring af udendørs belysning Solcelleanlæg til elproduktion ØVRIGE ENERGILØSNINGER YDERLIGERE VÆRKTØJER PÅ BYGGERIOGENERGI.DK

4 VARMEINSTALLATION Når en kedel er udskiftningsparat, er det et optimalt tidspunkt at tage en dialog med husejeren om varmeforsyningen. Er der et mere rentabelt og miljørigtigt alternativ end den nuværende opvarmningsform? Kan det svare sig at udskifte en gammel olie- eller naturgaskedel, før den bryder sammen? Er der noget at hente på at udskifte cirkulationspumpen og efterisolere rørene? Se besparelsespotentialet ved optimering eller udskiftning af den gamle installation, konvertering til ny opvarmningsform og anvendelse af vedvarende energi, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 4

5 Brugsvandsvarmepumpe Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i form af elvarme, ældre olieeller gaskedler. En brugsvandsvarmepumpe nogle gange også kaldet en fraluftsvarmepumpe adskiller sig fra en boligventilationsvarmepumpen ved ikke at være indbygget i et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Varmepumpen er opbygget som et højt, smalt kabinet med udsugningsventilator, varmepumpe og varmtvandsbeholder. Varmepumpen genvinder varmen fra den varme og fugtige luft, der suges ud af bad, køkken og bryggers. Varmen bruges til produktion af varmt brugsvand. Denne varme ville ellers gå tabt. Nogle brugsvandsvarmepumper har mulighed for tilslutning af en mindre gulvvarme- eller radiatorkreds. Hvis det er overkommeligt at komme til at indbygge indblæsningskanaler i opholdsrum, bør der installeres en boligventilationsvarmepumpe i stedet for. Se Energiløsningen: Boligventilationsvarmepumpe. Krav Minimum: Energimærke A Udsugning fra vådrum Afkast Signaturforklaring Udsugningsventilator og varmepumpe Afkast Udsugning Varmt vand ud Afkast fra emhætte (separat) Afkast fra primær varmekilde Afkast fra brugsvandsvarmepumpe Varmeveksler VVB Koldt vand ind Isolering Detalje, brugsvandsvarmepumpe Primær varmekilde Koldt vand Brugsvandsvarmepumpe, se detalje 5

6 Brugsvandsvarmepumpe Energibesparelse Ved at montere en brugsvandsvarmepumpe opnås der en besparelse på varmeregningen, fordi energien i ventilationstabet genvindes til at producere varmt brugsvand. Der kommer dog et mindre tillæg på elregningen, idet der bruges el til at forsyne varmepumpedelen. Den endelige energibesparelse vil bl.a. afhænge af mængden af varmt brugsvand. Eksisterende ventilationssystem Naturlig ventilation, dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet. Personer Ny brugsvandsvarmepumpe Energibesparelse ved installation af brugsvandsvarmepumpe kwh pr. år Eksisterende ventilationssystem Ny brugsvandsvarmepumpe Energitillæg til forsyning af brugsvand varmepumpe kwh pr. år Personer Varmepumpe med energimærke A SCOP = 3,8 Varmepumpe med energimærke A++ SCOP = 4,7 Naturlig ventilation, dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet Fordele Mindre varmetab fra udluftning af huset Ingen udgifter til skorstensfejning Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Større uafhængighed af stigende energipriser Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Forøger husets værdi Altid frisk luft i huset Fugt i luften fjernes. Derved undgås uhensigtsmæssig fugt i husets konstruktioner og kondensdannelse på eventuelle kolde overflader Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh 6

7 Brugsvandsvarmepumpe Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus på 140 m 2 forsynes med en ny brugsvandsvarmepumpe. Huset er et standard et-plans parcelhus med et bryggers, et køkken, et badeværelse og et toilet. Huset er opvarmet med elradiatorer og har en elopvarmet varmtvandsbeholder. Der bor en familie på 4. Brugsvandsvarmepumpens SCOP er 3,8. Elpris 1: 2,30 kr. pr. kwh Elpris 2: 1,65 kr. pr. kwh Årlig energibesparelse kwh El til opvarmning af brugsvand kwh El til brugsvandsvarmepumpe kwh Besparelse kwh/år kwh/år = kwh Årlig økonomisk besparelse kr. El til opvarmning af brugsvand kwh x 1,65 kr./kwh = kr. El til brugsvansvarmepumpe kwh x 1,65 kr./kwh = kr. Service boligventilationsvarmepumpe kr. Besparelse kr kr kr. = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg CO 2 -udledning opvarmning af brugsvand 0,440 kg/kwh x kwh = kg CO 2 -udledning boligventilationsvarmepumpe 0,440 kg/kwh x kwh = 476 kg Besparelse i kg kg kg = kg Udførelse Hvis ventilationen af huset skal fungere korrekt, skal der være forbindelse mellem alle rum, også når dørene er lukkede. Dvs., at der skal indbygges riste i dørene, dørtræ under dørene skal fjernes o.l. Dimensionering Brugsvandsvarmepumpen dimensioneres til at klare en udsugning på mindst følgende i køkken, bad, toilet, bryggers og kælder: Køkken: Bad og toilet: Særskilt toilet/bryggers/kælderrum: 20 l/s 15 l/s 10 l/s De fleste brugsvandsvarmepumper kan justeres trinvist til at udsuge forskellige luftmængder, typisk m 3 /t. Denne luftmængde er tilstrækkelig til at dække behovet for udsugning og et varmtvandsbehov på liter pr. dag. Montage Brugsvandsvarmepumpen placeres opretstående i bryggers e.l. Der monteres nye udsugningsarmaturer i køkken, bad og brygges. De forbindes via udsugningskanaler til brugsvandsvarmepumpen. Den brugte luft sendes via en ventilationskanal ud af en afkasthætte. Udsugnings- og afkastkanaler skal forbindes via en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne. Brugsvandsvarmepumpen skal tilsluttes kondensafløb, jævnfør producentens forskrifter. En autoriseret el-installatør skal tilslutte strøm til anlægget, og en vvs-installatør skal forbinde den indbyggede varmtvandsbeholder til koldtvandsforsyning og varmtvandsaftapning. Når ventilationskanalerne føres gennem dampspærren, skal der anvendes en membrangennemføring. Der monteres en lyddæmper ved brugsvandsvarmepumpen, og det anbefales at montere lyddæmpere før udsugningsarmaturer for at undgå, at lyd bevæger sig fra rum til rum via ventilationskanalerne. Indregulering Brugsvandsvarmepumpen indreguleres, så bygningsreglementes krav til udskiftning af luft i huset overholdes. Eftersyn Afhængigt af størrelsen på varmepumpedelen og dens kølemiddelfyldning, der typisk varierer fra 0,5-3 kg, er der lovkrav til årligt eftersyn af kølekredsen. Hvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT-bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). 7

8 Brugsvandsvarmepumpe Tjekliste Undersøg Isolering af udsugningskanaler Spørgsmål Svar Løsning Er udsugningsskanalerne isolerede? Hvis nej: se 1 Isolering af afkastkanaler Er afkastkanaler isolerede? Hvis nej: se 2 Indregulering Foreligger der en indreguleringsrapport? Hvis nej: se 3 Manual til anlægget Findes der en manual til anlægget? Hvis nej: se 4 Brændeovn Har bygningen brændeovn? Hvis nej: se 5 1. Isolering af ventilationskanaler Hvis ikke udsugningsskanalerne ligger indbygget i isoleringslaget på loftet, skal de isoleres med mindst 50 mm isolering. Isoleringen afsluttes med en beklædning af plast- eller alufolie udvendigt. 2. Isolering af afkastkanaler Afkastkanaler skal isoleres med mindst 50 mm isolering afsluttet med en beklædning af plast- eller alufolie udvendigt. Indeklima En korrekt dimensioneret brugsvandsvarmepumpe vil sørge for, at luften i boligen bliver udskiftet i henhold til bygningsreglementet. Hvis bygningen er tæt, og beboerne ikke har tradition for regelmæssig udluftning, vil brugsvandsvarmepumpen forhøje luftkvaliteten og reducere risikoen for problemer med fugt og skimmel. 3. Indregulering Der skal foreligge en indreguleringsrapport som dokumentation af, at der har været foretaget en indregulering. 4. Manual til brugsvandsvarmepumpen Brugermanualen skal være gennemgået med og udleveret til beboerne i huset. 5. Brændeovn Har bygningen en brændeovn, bør der tages forholdsregler, der sikrer at der ikke opstår undertryk i bygningen, fx under anvendelse af emhætte og brændeovn samtidig. Dette kan sikres ved separat friskluftsforsyning til brændeovnen. Yderligere information Bygningsreglementet BR15 Danske standarder: DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg Virksomhedens stempel og logo: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger (VEB) Du Kontakt kan ringe Videncenter til os på for tlf. Energibesparelser , hvis i Bygninger du har spørgsmål. Eller Du kan gå ringe ind på til hjemmesiden: os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 8

9 Energiløsning Luft-luftvarmepumpe UDGIVET SEPTEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 I bygninger, der opvarmes med el fx sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luft- luftvarmepumpe. Det er nemlig ofte det mest økonomiske valg, hvis huset ikke har et vandbårent varmesystem, ikke er fuldt opvarmet i fyringssæsonen eller ligger uden for områder med tilslutningspligt til gas eller fjernvarme. Det skyldes, at andre typer varmepumper kræver installation af vandbårent radiatorsystem eller gulvvarme. Hvis bygningen er opvarmet i hele fyringssæsonen, bør der overvejes en varmepumpe, som egner sig til helårshuse, dvs. en jordvarme eller luft-vandvarmepumpe. til luften i det rum, som indedelen er placeret i typisk i en stue eller et køkken-alrum. Det betyder, at varmepumpen ikke opvarmer sekundære rum som soveværelse, badeværelse mv. De rum vil derfor stadig skulle opvarmes med elradiatorer. Som udgangspunkt kan en luft-luftvarmepumpe dække 70 % af opvarmningsbehovet i en bygning, mens resten dækkes med almindelig elvarme. Dog fås større løsninger med flere indedele, såkaldte multi-splitanlæg, som kan opvarme flere rum. Disse løsninger vil kunne dække en større andel af opvarmningsbehovet. Luft-luftvarmepumper optager varmeenergi i udedelen fra udeluften. Varmeenergien løftes til et højere temperaturniveau i varmepumpen og afgives af indedelen 9

10 Installation af luft-luftvarmepumpe Anbefaling Vælg altid en varmepumpe fra Energistyrelsens produktliste se link under afsnittet Yderligere information. Sæsoneffektfaktoren, SCOP, for disse varmepumper er verificeret af et uafhængigt testinstitut. Luft-luftvarmepumperne er rangeret og kategoriseret efter sæsoneffektfaktor, SCOP, og varmeydelse. Varmepumpen bør være A-mærket og skal leve op til nedenstående krav under den forudsætning, at R-410a benyttes som kølemiddel: Minimum SCOP 3,8 Lavenergi SCOP 4,2 Vælg en varmepumpe med en lav nedre temperaturgrænse for drift, så den også kan klare længerevarende kolde vinterperioder ved fx -10 C. Hvis varmepumpen skal bruges til at holde et sommerhus frostfrit om vinteren, er det meget vigtigt, at den kan indstilles til en temperatur på 8-12 C. Ellers kan den forventede besparelse udeblive. Varmepumpen skal dimensioneres, så varmebehovet for det aktuelle hus dækkes. Det kan gøres af en installatør, som er medlem af VarmePumpeOrdningen (VPO) eller har taget en tilsvarende uddannelse hos en varmepumpeproducent. SCOP viser forholdet mellem den leverede varme og den forbrugte el på årsbasis. Jo højere SCOP-værdi, desto større effektivitet og dermed besparelsespotentiale. SCOP for luft-luftvarmepumper og andre typer varmepumper kan ikke direkte sammenlignes, fordi luft-luftvarmepumper ikke producerer varmt brugsvand. Effektiviteten for luft-luftvarmepumper kan sammenlignes ud fra deres energimærke. Bruges varmepumpen fx kun til at holde et sommerhus fuldt opvarmet nogle få uger af vinterhalvåret, kan der forventes en højere realiseret SCOP. Omvendt må der forventes en lavere SCOP ved helårsbrug og en endnu lavere eller slet ingen besparelse, hvis varmepumpens kølefunktion anvendes. Fordele: Lavere varmeregning Reduktion af CO 2 -udslip Større uafhængighed af stigende elpriser Lav installationsomkostning Enkel installation Ulemper: Evt. støjgener fra inde- og udedel Evt. trækgener fra indedel Begrænset varmefordeling Ingen mulighed for opvarmning af brugsvand Energibesparelse Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved installation af en luft-luftvarmepumpe i et elopvarmet hus afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. Eksisterende opvarmningsform Ny luft-luftvarmepumpe kombineret med elradiatorer Byggeår Isolering Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. 100 mm Loft: ca. 200 mm Gulv: ca. 200 mm Hulmur: ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Vinduer Forsats/koblet Termoruder Termoruder Energiruder Elvarme Areal m 2 Energibesparelse i kwh/år

11 Installation af luft-luftvarmepumpe Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et hus på 130 m 2 fra 1970 erne installeres en luft-luft varmepumpe som supplement til elvarme. 70 % af forbruget til rumvarme vurderes at kunne dækkes af en varmepumpe med en SCOP på 3,8. Der anvendes en elvandvarmer til varmt brugsvand både før og efter installationen. Husets årlige samlede elforbrug til rumopvarmning og varmt vand er kwh. Der anvendes ikke brændeovn. Brugsvandsandelen anslås at udgøre 20 %. Årlige serviceomkostninger til varmepumpe: kr. Elpris 2: 1,65 kr./kwh Årlig energibesparelse kwh Årligt energiforbrug til varme og varmt brugsvand kwh Heraf brugsvandsandel (20 %) 0,2 x kwh = kwh Årligt energiforbrug varmepumpe (70 %) 0,7 x ( kwh) / 3,8 = kwh Årligt energiforbrug elradiator (30 %) 0,3 x ( kwh) = kwh Årligt energiforbrug efter varmepumpe kwh = kwh Besparelse kwh kwh = kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg Omkostninger elvarme 1,65 kr./kwh x kwh = kr. Omkostninger el efter varmepumpe 1,65 kr./kwh x kwh = kr. Service varmepumpe kr. Omkostninger varmepumpe kr kr. = kr. Besparelse kr kr. = kr. CO 2 -udledning elvarme 0,440 kg/kwh x kwh = kg CO 2 -udledning efter varmepumpe 0,440 kg/kwh x kwh = kg Besparelse i kg kg Besparelse i tons 3,5 tons Varmeproduktion med forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Før varmepumpen dimensioneres, bør oplagte energibesparende foranstaltninger som fx hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer, tætning omkring vinduer mv. udføres. Dimensionering En luft-luftvarmepumpe dimensioneres, så den dækker varmetabet i det rum, som indedelen er monteret i. Derudover kan varmepumpen i begrænset omfang opvarme tilstødende rum, hvis dørene hertil står åbne. Luft-luftvarmepumpen kan som regel ikke dække mere end 70 % af varmebehovet, medmindre det er en model med flere indedele. Dimensioneringen kan foretages af en installatør, som er medlem af VarmePumpeOrdningen (VPO) eller har taget en tilsvarende uddannelse hos en varmepumpeproducent. Varmepumpen er ofte kun et supplement til elvarme eller brændeovn. En for lille varmepumpe vil ikke kunne reducere elforbruget til opvarmning optimalt, og en for stor varmepumpe vil ikke kunne forrente installationsomkostningerne. Derfor anbefales det at vælge en varmepumpe med inverter dvs. med trinløs hastighedsregulering af kompressoren. En for stor varmepumpe med simpel on/off-regulering vil få alt for mange start/stop-sekvenser, og det går ud over anlæggets driftsøkonomi og levetid. 11

12 Installation af luft-luftvarmepumpe Udførelse (fortsat) Vælg en varmepumpe med en nedre temperaturgrænse for drift på omkring -10 C. Montage Sammenbygning af ude- og indedel skal foretages af en certificeret kølemontør eller en montør med et kategori II-certifikat efter EU direktiv 303. Eltilslutning skal foretages af en elinstallatør. Udedelen, der indeholder kompressor og fordamper, placeres på et fast underlag i de afstande til ydervæg/tagudhæng, som producenten har foreskrevet. Evt. støbes et betondæk med isolering under. Husk at sikre, at udedelen er hævet over terræn, så sne og blade ikke forhindrer optimal drift. Kontrollér, at udedelen dræner tilfredsstillende for tøvand fra afrimning, da varmeveksleren ellers med tiden bliver blokeret af is, når udetemperaturen falder. Det frarådes at montere yderdelen på ydervæggen, idet vibrationer fra kompressoren kan forplante sig til væggen gennem beslagene. Det gælder især på lette ydervægge. Udedelen skal være så tæt på indedelen som muligt, dvs. med kortest mulig afstand til den ydervæg, som indedelen er monteret på. Udedelen kan have en svag hvislen, der kan virke generende på nogle mennesker. Derfor bør den ikke monteres for tæt på en terrasse eller vinduer i opholdsrum. Indedelen placeres i det rum, som skal opvarmes. Den monteres højt på en væg. Vær opmærksom på, at indedelen skaber en luftstrøm og i nogle tilfælde en svag lyd, der generer nogle mennesker. Montér derfor om muligt indedelen væk fra spiseborde, sofaer o.l. Der bores hul i ydervæggen, som kølerør mv. føres gennem. To rør for kølemiddel forbindes til udedelen og indedelen. Rørene er isolerede, og hullerne tætnes efterfølgende. Kølemiddel påfyldes rørene efter fabrikantens anvisning (både rør og udedel kan være påfyldt kølemiddel ved levering). Ofte føres el og kondensvandsafløb fra indedel i samme gennemføring. Strømmen sluttes til varmepumpen. Installationsvejledningen for varmepumpen skal altid følges. Det samlede varmepumpesystem sættes i drift, og betjeningspanel indstilles. Husets beboere informeres om, hvordan anlægget betjenes, og får udleveret en manual. Eftersyn Mindst én gang årligt skal udedelen efterses, og varmeveksleren renses for blade og støv. Indedelens filter skal jævnligt inspiceres og støvsuges, når det er nødvendigt. Kunden skal instrueres i dette og kan evt. tilbydes en servicekontrakt. Hvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Tjekliste Undersøg Klimaskærm Spørgsmål Svar Løsning Er der tegn på, at husets klimaskærm kan isoleres og tætnes yderligere? Hvis ja: se 1 Supplerende opvarmning Anvendes der brændeovn som supplement til opvarmningen? Hvis ja: se 2 Elradiatorer Er der velfungerende termostater på elradiatorerne og eventuelt elgulvvarmesystemet? Hvis ja: se 3 Køledrift Regner husejeren med at bruge varmepumpen til at køle med om sommeren? Hvis ja: se 4 12

13 Installation af luft-luftvarmepumpe Tjekliste (fortsat) Undersøg Varmepumpe - udedel Spørgsmål Svar Løsning Er der plads til varmepumpen og rigelig tilgang til luft? Hvis ja: se 5 Varmepumpe - indedel Kan pumpen placeres frit på væg, og kan indblæsningen fordele luften i hele rummet? Hvis ja: se 6 Rørføring gennem mur Er der særlige forhold omkring rørføring gennem husfacaden, der skal tages hensyn til? Hvis ja: se 7 Støjforhold Er der forhold omkring støj fra varmepumpen, der kan give husejer eller nabo en negativ oplevelse af varmepumpeinstallationen? Hvis ja: se 8 Elektrisk tilslutning Skal der etableres ny gruppe til varmepumpeanlægget? Hvis ja: se 9 1. Klimaskærm En bolig med ingen eller kun lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden varmepumpen dimensioneres. Hvis husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og dermed reducerer husets varmebehov, vil varmepumpen blive for stor. Det vil give pendling (for mange start/stop af pumpen), som vil forringe energieffektiviteten og ofte reducere varmepumpens levetid. 2. Supplerende opvarming Som regel er der ikke problemer ved at bruge brændeovn sammen med en luft-luftvarmepumpe, da begge opvarmningsformer betragtes som suppleringsvarme. Alligevel kan der opstå usikkerhed om, hvordan varmepumpen skal dimensioneres. Det afhænger bl.a. af, om varmepumpen skal holde et sommerhus frostfrit om vinteren, eller om den skal kunne startes fjernbetjent for at varme et sommerhus op inden ankomst. I det første tilfælde er det især vigtigt, at varmepumpen kan indstilles til lav rumtemperatur på fx 8-10 C eller lavere. Forudsætningerne for dimensioneringen skal afklares sammen med kunden og angives i det endelige tilbud. 3. Elradiatorer Termostater på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift. Det er vigtigt, at termostaten på radiatorerne står på en lavere temperatur end luft-luft varmepumpens termostat, så radiatorernes elforbrug begrænses mest muligt. Husk at instruere kunden i dette. 4. Køledrift De fleste luft-luftvarmepumper er reversible og kan derfor anvendes til komfortkøling om sommeren. Hvis denne mulighed udnyttes, skal kunden gøres opmærksom på, at elbesparelsen vil blive væsentligt mindre end ved ren varmedrift eller helt udeblive. 5. Varmepumpe - udedel En typisk udedel til en luft-luftvarmepumpe måler: Bredde: ca mm Højde: ca. 800 mm Dybde: ca. 300 mm 6. Varmepumpe - indedel En typisk indedel til en luft-luftvarmepumpeunit måler: Bredde: ca mm Højde: ca. 300 mm Dybde: ca. 200 mm 7. Rørføring gennem husfacade Rørføring gennem husfacaden skal udføres, så der ikke kan trænge vand og støj ind. Normalt føres rør på udvendig væg op til højden svarende til indedelens placering, så der ikke er synlig rørføring indendørs. Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede materialer. 8. Støjforhold De gode luft-luft-varmepumper er som regel ret støjsvage, men det varierer meget fra model til model. Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene inde og ude, kan der tilbydes en prøvelytning på nogle eksisterende installationer. 13

14 Installation af luft-luftvarmepumpe Normalt bør det undgås at montere varmepumpen lige uden for soveværelsesvinduet eller tæt på naboens skel. Det er installatørens ansvar at oplyse, om de gældende støjgrænser kan overholdes. Hvis naboen klager til kommunen over støj fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i naboskel er fastsat til 35 db(a) ved skel. Hvis denne grænse overskrides, kan det blive påbudt at flytte varmepumpen. Anvend evt. Energistyrelsens støjberegner til vejledende placering af varmepumpens udedel - se link under afsnittet Yderligere information. Indeklima En luft-luftvarmepumpe virker ved at tilføre varm luft til de rum, den installeres i. Overvej, hvordan den varme luft fordeles til de andre rum. De højere lufthastigheder vil medføre en forøget risiko for træk, og der kan opstå støjgener fra både inde- og udedelen. Tænk også på naboer i denne forbindelse. Hvis der ikke er andre varmekilder i huset, kan individuel rumregulering af temperaturen være vanskelig. 9. Elektrisk tilslutning Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Det anbefales at montere en bi-måler for varmepumpen. Herved kan man følge med i, hvor stor en del af elforbruget, der skyldes drift af varmepumpen. Yderligere information Energistyrelsens produktliste luft-luftvarmepumper: varmepumpelisten Energistyrelsens støjberegner: VarmePumpeOrdningen (VPO): Virksomhedens stempel og logo: Varmepumpeguiden (online guide): Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger (VEB) Kontakt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Du kan ringe til os på tlf , Eller gå ind på hjemmesiden: hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 14

15 Konvertering til luft-vandvarmepumpe Energiløsning UDGIVET JUNI REVIDERET DECEMBER 2015 I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas kan det være en god ide at erstatte kedlen med en varmepumpe. Hvis det ikke er muligt at installere en jordvarmepumpe, er en luft-vandvarmepumpe et godt alternativ. En jordvarmepumpe er % mere energieffektiv end en luft-vandvarmepumpe, men den kræver et vist areal til nedgravning af jordvarmeslanger. En luft-vandvarmepumpe består af en udedel og en indedel. Udedelen optager varmeenergi fra luften. Denne varmeenergi løftes i varmepumpen til et højere temperaturniveau til brug for opvarmning og varmt brugsvand. Ved temperaturløftet bruges el, og det bør derfor være så lavt som muligt. Anbefaling Efterisoler huset, før varmepumpen dimensioneres, medmindre huset er relativt nyt eller er blevet efterisoleret for nyligt. Optimal drift opnås ved en dimensionering, der matcher husets dimensionerende varmetab. Vælg en frekvensreguleret varmepumpe, der kan køre i dellast med længere driftsperioder for at få størst effektivitet og længst levetid. En luft-vandvarmepumpe giver den bedste energieffektivitet i et hus med lavtemperaturvarmeafgiver som fx gulvvarme eller store radiatorflader. Den bør ikke installeres i huse med radiatoranlæg med høje fremløbstemperaturer. Indedel med varmtvandsbeholder Termostatventil Vand retur til varmepumpe Varme frem Udedel med varmepumpe og ventilator Varmt vand fra varmepumpe Koldt vand Akkumuleringstank Varme retur 15

16 Konvertering til luft-vandvarmepumpe Vælg altid en varmepumpe fra Energistyrelsens produktliste se link under afsnittet Yderligere information. Sæsoneffektfaktoren, SCOP, på listens varmepumper er verificeret af et uafhængigt testinstitut. Vælg en luft-vandvarmepumpe, der har en nedre temperaturgrænse for drift på omkring -10 C. Varmepumpens normeffektfaktor (også kaldt normeffektivitet eller årsnyttevirkning) skal ifølge BR15 som minimum leve op til nedenstående krav: Luft-vandvarmepumpe til gulvvarme Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under 115 % svarende til: SCOP = 2,95 Luft-vandvarmepumpe til radiatorer Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under 100 % svarende til: SCOP = 2,58 Sæsoneffektfaktoren (SCOP) viser forholdet mellem den leverede varme og den forbrugte el på årsbasis. Jo højere SCOP, desto større effektivitet og dermed besparelsespotentiale. Fordele Lavere varmeregning Ingen udgifter til skorstensfejning Reduktion af CO2-udslip Større uafhængighed af stigende energipriser Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og solenergi i elproduktionen Energibesparelse Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvertering til luft-vandvarmepumpe fra olie- eller gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. Eksempler på brug af skemaet: Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 m 2, der opvarmes med en oliekedel fra 1977 eller senere, kan spare ca kwh om året ved at konvertere til luft-vandvarmepume. Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 200 mm, og huset har fået vinduer med energi-ruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse udgør nærmere kwh. Ny luft-vandvarmepumpe Byggeår Eksisterende opvarmningsform Isolering Vinduer Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Forsats/koblet Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm Termoruder Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. 100 mm Loft: ca. 200 mm Termoruder Gulv: ca. 200 mm Hulmur:ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Energiruder Oliekedel før 1977 Areal m 2 Energibesparelse i kwh/år Oliekedel efter Gaskedel åben forbrænding Gaskedel lukket forbrænding

17 Konvertering til luft-vandvarmepumpe Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et parcelhus på 130 m 2 med et olieforbrug på liter pr. år konverteres en ældre oliekedel til en luft-vandvarmepumpe. Parcelhusets varmesystem er en kombination af radiatorer og gulvvarme. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %, svarende til at husets faktiske varmebehov er kwh. Service og skorstensfejning udgør kr. om året. Den nye luft-vandvarmepumpe er på 8 kw med en SCOP på 2,58. Varmepumpen er dimensioneret til at dække 95% af husets varmebehov. Resten dækkes af en elpatron. Serviceomkostninger til varmepumpen udgør kr. om året. Oliepris: 9,5 kr./l Elpris 1: 2,30 kr. kwh Elpris 2: 1,65 kr./kwh Årlig energibesparelse kwh Årligt olieforbrug omregnet til kwh l x 10 kwh/l = kwh Årligt elforbrug til oliekedel kwh 508 kwh Årligt energiforbrug oliekedel kwh Husets faktiske energibehov kwh Årligt energiforbrug varmepumpe 0.95 x kwh/2,58 = kwh Elpatron 0.05 x kwh = 900 kwh Besparelse kwh kwh kwh = kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Årlige omkostninger olie l x 9,5 kr./l = kr. Årlige omkostninger el 508 kwh x 2,30 kr./kwh = kr. Service og skorstensfejning kr. Årlig drift af oliefyr i alt kr. Årlige omkostninger, el til varmepumpe (6.628 kwh kwh) x 1,65 kr./kwh = kr. Service kr. Årlig drift af varmepumpe i alt kr. Besparelse kr kr kr. Årlig CO 2 -besparelse kg CO 2 -udledning olie kwh x 0,265 kg/kwh = kg CO 2 -udledning el 508 kwh x 0,440 kg/kwh 224 kg Årlig CO 2 -udledning oliefyr kg Årlig CO 2 -udledning varmepumpe kwh x 0,440 kg/kwh kg Besparelse i kg kg kg kg Besparelse i tons 3,3 tons 17

18 Konvertering til luft-vandvarmepumpe Udførelse Før varmepumpen dimensioneres, bør oplagte energibesparende foranstaltninger som fx hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer og tætning omkring vinduer udføres. Dimensionering Varmepumpen skal dimensioneres, så varme- og varmtvandsbehovet for det aktuelle hus dækkes. Det kan gøres af en installatør, som er medlem af Varme- PumpeOrdningen (VPO) eller har taget en tilsvarende uddannelse hos en varmepumpeproducent. Varmepumpen inkl. backup i form af elvarme dimensioneres til at dække af husets varmebehov ved -12, hvilket betyder, at den dækker af det årlige varmeforbrug. En for lille varmepumpe vil kræve alt for meget tilskudsenergi (som regel el), mens en for stor varmepumpe vil få alt for mange start/stopsekvenser, og det går ud over driftsøkonomi og levetid. Frekvensregulerede varme-pumper vil dog kunne køre i længere perioder i dellast til gavn for levetid og effektivitet. Husets varmesystem (radiatorer og eller gulvvarme) skal altid vurderes, inden valget af varmepumpe træffes. Fremløbstemperaturen til varmeanlægget skal være så lav som muligt. For hver grad fremløbstemperaturen hæves, falder varmepumpens effektivitet med 1 3. Det betyder i praksis, at en stigning fra 45 til 55 C kan give et fald i normeffektiviteten (årsnyttevirkningen) på ca. 25 %. Med andre ord skal det sikres evt. med en kontrolberegning at radiatorerne er tilstrækkeligt store til at kunne sikre lavest mulig fremløbstemperatur. VarmePumpeOrdningens beregningsprogram indeholder funktioner til beregning af radiatorstørrelser. Montage Indedelen placeres som regel på samme sted, hvor den tidligere olie- eller gaskedel har stået fx i et bryggers eller fyrrum. Udedelen, der kan indeholde hele varmepumpen eller kun dens fordamperdelen, placeres på et fast underlag i de afstande til ydervæg/tagudhæng, som producenten har foreskrevet. Evt. støbes et betondæk med isolering under. Husk at sikre, at udedelen er hævet over terræn, så sne og blade ikke forhindrer optimal drift. Kontrollér at udedelen dræner tilfredsstillende for tøvand fra afrimning, da varmeveksleren ellers med tiden bliver blokeret af is, når udetemperaturen falder. Udedelen placeres så tæt på indedelen som muligt dvs. med kortest mulig afstand til den ydervæg, som indedelen står op ad. Udedelen kan have en svag hvislen, der kan virke generende på nogle mennesker. Derfor bør den ikke monteres for tæt på en terrasse eller vinduer i opholdsrum. Der bores huller i ydervæggen for at føre rør fra udedel til indedel. To rør med enten kølemiddel eller vand opvarmet af varmepumpen/returvand fra varmeafgivere forbindes mellem udedel og indedel. Hullerne tætnes, og rørene isoleres. Hvis der skal cirkulere kølemiddel mellem indedel og udedel, fyldes dette på rørene. Der etableres afløb og strøm til varmepumpen. Indedelen, der som regel indeholder en varmtvandsbeholder, forbindes til eksisterende varmerør og varmtvandsrør. Hvis det varme vand fra husets varmesystem kommer direkte i kontakt med varmepumpen, monteres et snavsfilter. Indedelen sluttes til el for supplerende opvarmning, og der monteres evt. elektrisk styring. Installationsvejledningen for den aktuelle varmepumpe skal altid følges. Varmepumpesystemet sættes i drift og betjeningspanel indstilles. Husets beboere får demonstreret, hvordan de betjener anlægget, og de får udleveret en manual. Eftersyn Hvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT-bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). Kun personer med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet. 18

19 Konvertering til luft-vandvarmepumpe Tjekliste Undersøg Myndighedstilladelse Spørgsmål Svar Løsning Er huset omfattet af en lokalplan, som har tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning? Hvis nej: se 1 Klimaskærm og varmerør Er der tegn på, at husets klimaskærm kan isoleres og tætnes yderligere, eller isolering af varmerør kan forbedres markant? Hvis ja: se 2 Supplerende opvarmning Anvendes der brændeovn som supplement til opvarmningen? Hvis ja: se 3 Termostatventiler Er der velfungerende termostatventiler på radiatorerne og eventuelt gulvvarmesystemet? Hvis ja: se 4 Radiatorflader Er de eksisterende radiatorer store nok til en fremløbstemperatur på max 55 C i de enkelte rum? Hvis ja: se 5 Rørstørrelser fra kedel Er rørdimensionen fra kedel til varmesystemet mindre end 1? Og er rørstørrelse til radiatorstikkene mindre end 3/8? Hvis ja: se 6 Fremløbstemperatur for gulv- og radiatorkreds Er fremløbstemperaturen over 55 C? Hvis ja: se 7 Varmepumpeunit Er der umiddelbart plads til varmepumpen, og hvordan er adgangsforholdene? Hvis ja: se 8 Rørføring gennem mur Er der specielle forhold omkring rørføring gennem husmuren, der skal tages ekstra hensyn til? Hvis ja: se 9 Støjforhold Er der forhold omkring støj fra varmepumpen, der kan give husejer eller nabo en negativ oplevelse af varmepumpeinstallationen? Hvis ja: se 10 Elektrisk tilslutning Skal der etableres ny gruppe til varmepumpeanlægget? Hvis ja: se 11 19

20 Konvertering til luft-vandvarmepumpe 1. Myndighedstilladelse Anlægget skal altid godkendes hos kommunen inden installation. Installatøren bør hjælpe kunden med papirarbejdet. Der kan som regel ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Hvis tilslutningspligten fraviges, skal kommunen give en skriftlig tilkendegivelse om, at det er i orden. 2. Klimaskærm og varmerør En bolig med ingen eller kun relativt lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden varmepumpen dimensioneres. Alle varmerør bør efterses og evt. efterisoleres, især i krybekælder og skunk mv. Hvis husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og dermed reducerer husets varmebehov, vil varmepumpen blive for stor. Det vil give pendling (for mange start/stop af pumpen), som vil forringe energieffektiviteten meget. 3. Supplerende opvarming Anvendes der brændeovn som suppleringsvarme, kan der opstå usikkerhed omkring dimensioneringen af varmepumpen. Afklar sammen med kunden de forudsætninger for dimensioneringen, der hænger sammen med, hvor ofte brændeovnenen bruges, og angiv dette i det endelige tilbud. 4. Termostatventiler Termostatventiler på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift. 5. Radiatorflader Hvis radiatorerne er for små, kan de udskiftes til radiatorer med større overfladeareal (ydelse). Beregn den nødvendige størrelse af radiatorerne vha. radiatorprogram, som ligger her Viden+og+v%C3%A6rkt%C3%B8jer. Her anbefales det at temperaturen på frem/retur ikke overstiger 50/35 C. 6. Rørstørrelse fra kedel Der skal ved hjælp af en beregning sikres, at der kan opnås tilstrækkelig flowmængde for energieffektiv drift ved den reducerede fremløbstemperatur. 7. Fremløbstemperatur for gulv- og radiatorkreds Undersøg, om kedelshuntens åbningsgrad eller andre forhold gør, at fremløbstemperaturen er for høj fx på grund af dårlig indregulering af varmeanlægget, eller at kedlens ydelse er for lav til det faktiske varmebehov. 8. Varmepumpeunit En typisk indedel til en luft-vandvarmepumpe måler: Bredde: ca. 600 mm Højde: ca mm Dybde: ca. 700 mm En typisk udedel til en luft-vandvarmepumpe måler: Bredde: ca mm Højde ca. 800 mm Dybde ca. 400 mm 9. Rørføring gennem mur Rørføring gennem husmuren skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er dele af husets fundament eller mur, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. Det kan betyde, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning. Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede manchetter. 10. Støjforhold Luft-vandvarmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpens udedel lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel. Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 db(a) ved skellet. Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive påbudt at flytte varmepumpen. Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene, kan man overveje at tilbyde en prøvelytning på nogle eksisterende installationer. Brug evt. Energistyrelsens støjberegner til vejledende placering af varmepumpens udedel se link under afsnittet Yderligere information. 11. Elektrisk tilslutning Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen. Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over kwh, skal måles, jf. BR15. Evt. elpatron bør forsynes med timetæller eller separat elmåler. 20

21 Konvertering til luft-vandvarmepumpe Indeklima Hvis der konverteres fra en gammel olie- eller gaskedel, vil varmepumpen typisk afgive mindre varme til kedelrummet. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis rummet ikke opvarmes tilstrækkeligt, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet. Udedelen kan skabe generende støj. Tænk også på naboer i denne forbindelse. Yderligere information Liste over godkendte varmepumper fra Energistyrelsen: varmepumpelisten VarmePumpeOrdningen (VPO): Virksomhedens stempel og logo: Energistyrelsens støjberegner: Varmepumpeguiden (online guide): Kontakt Videncenter for energibesparelser i Kontakt bygninger Videncenter (VEB) for Energibesparelser i Bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis Du kan du ringe har spørgsmål. til os på tlf , Eller hvis du gå har ind spørgsmål. på hjemmesiden: Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 21

22 Energiløsning Konvertering til jordvarme UDGIVET ULI REVIDERET DE EMBER 2015 I huse med ældre olie- eller gaskedler beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas er det en god id at installere jordvarme også kaldet en væske-vandvarmepumpe. En væske-vandvarmepumpe er % mere energieffektiv end en luft-vandvarmepumpe. Anlægget koster mere, da der skal nedgraves jordvarmeslanger, og det kræver et vist areal. Er der ikke nok jordareal, er luftvandvarmepumpen et godt alternativ. Se Videncentrets Energiløsning: Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Se desuden Videncentrets online Varmepumpeguide. En væske-vandvarmepumpe optager den solenergi, der lagres i jorden, via en jordvarmeslange, som er gravet ned på grunden. Solenergien løftes i varmepumpen til et højere temperaturniveau til brug for opvarmning og varmt brugsvand. Dette temperaturløft bruger el og bør være så lavt så mulig. Anbefaling Efterisolér huset, før varmepumpen dimensioneres, medmindre det er relativt nyt eller er blevet efterisoleret for nyligt. Optimal drift opnås ved en dimensionering, der matcher husets dimensionerende varmetab. Vælg en frekvensreguleret varmepumpe, der kan køre i dellast med længere driftsperioder for at få størst effektivitet og længst levetid. Jordvarme giver den bedste energieffektivitet i et hus med lavtemperaturvarmeafgiver som fx gulvvarme eller store radiatorflader. Det bør ikke installeres i huse med radiatoranlæg med høje fremløbstemperaturer. Vælg altid en varmepumpe fra Energistyrelsens produktliste se link under afsnittet Yderligere information. Sæsoneffektfaktoren, SCOP, på listens varmepumper er verificeret af et uafhængigt testinstitut. Tidligere har normeffektfaktoren været anvendt i stedet for SCOP. Varmt brugsvand Akkumuleringstank Termostatventil Væskevandvarmepumpe Varmtvandsbeholder Koldt vand Varme frem Varme retur Jordslange 22

23 Konvertering til jordvarme Varmepumpens årsvirkningsgrad og sæsoneffektfaktor (også kaldt S OP) skal ifølge BR15 som minimum leve op til nedenstående krav: Væske-vandvarmepumpe til gulvvarme Væske-vandvarmepumpe til radiatorer Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under 115 % svarende til: SCOP = 3,08. Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under 100 svarende til: S OP 2,70. Sæsoneffektfaktoren (SCOP) viser forholdet mellem den leverede varme og den forbrugte el på årsbasis. Jo højere SCOP, desto større effektivitet og dermed besparelsespotentiale. Vejledende størrelse (varmepumpeeffekt) Varmepumpens størrelse bestemmes ud fra bygningens varmetab. Typiske varmetab ses i skemaet nedenfor med udgangspunkt i husets byggeår. Hvis huset er energirenoveret på et senere tidspunkt, bruges tallene 1-2 kolonner længere til højre for det oprindelige byggeår afhængigt af omfanget af gennemførte energiforbedringer. En varmepumpe dimensioneres typisk til at dække % af husets varmetab Den angivne varmepumpeeffekt nedenfor er derfor 82 af husets varmetab. Byggeår Areal m 2 Husets energibehov Skønnet varmepumpeeffekt Husets energibehov Skønnet varmepumpeeffekt Husets energibehov Skønnet varmepumpeeffekt Husets energibehov kw kw kw kw Skønnet varmepumpeeffekt 100 6,9 5,7 5,7 4,7 3,7 3,0 3,1 2, ,6 7,9 7,5 6,2 4,9 4,0 4,4 3, ,4 10,2 9,4 7,7 6,1 5,0 5,7 4,4 De angivne effekter er overslag, idet huses varmebehov kan variere op til 100 %. Derfor må tabellen ikke benyttes til dimensionering af en varmepumpe. Fordele: Lavere varmeregning Ingen udgifter til skorstensfejning Reduktion af O 2 -udslip Større uafhængighed af stigende energipriser Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og solenergi i elproduktionen Energibesparelse Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvertering til væskevandvarmepumpe fra olie- eller gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. 23

24 Konvertering til jordvarme Ny væske-vandvarmepumpe Byggeår Eksisterende opvarmningsform Isolering Vinduer Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Forsats/koblet Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm Termoruder Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. 100 mm Loft: ca. 200 mm Termoruder Gulv: ca. 200 mm Hulmur:ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Energiruder Oliekedel før 1977 Areal m 2 Energibesparelse i kwh/år Oliekedel efter Gaskedel åben forbrænding Gaskedel lukket forbrænding Eksempler på brug af skemaet: Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 m 2, der opvarmes med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca k h om året ved at konvertere til væske-vandvarmepume. Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm, og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse udgør nærmere k h. Varmeproduktion med forskellige brændsler: 1 liter olie 8-10 k h. 1 m naturgas 9-11 k h. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. k h Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. k h Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. K h El: 0,440 kg CO 2 pr. k h 24

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el - f.eks. sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luftluftvarmepumpe.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET AUGUST 2017 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el fx sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luft-luftvarmepumpe.

Læs mere

Konvertering til jordvarme

Konvertering til jordvarme Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET SEPTEMBER 2013 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

Konvertering til jordvarme. Anbefaling

Konvertering til jordvarme. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Konvertering til jordvarme I huse med ældre olie- eller gaskedler beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas er

Læs mere

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25. Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret august Installationer

ENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret august Installationer ENERGILØSNINGER Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret august 2017 Installationer Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere

Læs mere

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Energiløsning. add-on varmepumpe. Eksisterende gaskedel med. Anbefaling til varmepumpe af add-on typen

Energiløsning. add-on varmepumpe. Eksisterende gaskedel med. Anbefaling til varmepumpe af add-on typen Energiløsning Eksisterende gaskedel med add-on varmepumpe UDGIVET JUNI 2017 Eksisterende gaskedel med add-on varmepumpe Gasforbruget i et enfamiliehus kan halveres ved at eftermontere en luft-vandvarmepumpe

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Energiløsning. gashybridvarmepumpe. Udskiftning af ældre gaskedel til. Anbefaling til gashybridvarmepumpe

Energiløsning. gashybridvarmepumpe. Udskiftning af ældre gaskedel til. Anbefaling til gashybridvarmepumpe Energiløsning Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe UDGIVET DECEMBER 2016 Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe En gashybridvarmepumpe kombinerer en moderne kondenserende

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Energiløsning. gashybridvarmepumpe. Udskiftning af ældre gaskedel til. Anbefaling til gashybridvarmepumpe

Energiløsning. gashybridvarmepumpe. Udskiftning af ældre gaskedel til. Anbefaling til gashybridvarmepumpe Energiløsning Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe UDGIVET DECEMBER 2016 - REVIDERET AUGUST 2017 Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe En gashybridvarmepumpe kombinerer

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at

Læs mere

Varmeinstallationspakke

Varmeinstallationspakke Varmeinstallationspakke Pakkeløsning for energirigtig modernisering af varmeanlæg Videncenter for energibesparelser i bygninger udgivet juni 2011 Varmeinstallationspakke INDHOLD BESKRIVELSE AF PAKKELØSNING...

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE

Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE GUIDE Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 indhold Baggrund

Læs mere

Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE

Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE GUIDE Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr 1 INDHOLD BAGGRUND FOR DENNE GUIDE... 3 OVERVEJELSER VED VALG AF VARMEKILDE... 4 TRIN 1: TJEK STATUS FOR KOLLEKTIV FORSYNING... 5 KOLLEKTIV VARMEFORSYNING

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer Produktguide Produktguide: Valg af varmepumpe OKTOBER 2011 Valg af varmepumpe Varmepumpers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

ENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

7. Tekniske installationer

7. Tekniske installationer 7. Tekniske installationer Selvom de tekniske installationer ikke er byggefagets fagområde, bør man have et vist kendskab til dem for at kunne informere kunden om de mest rentable energibesparelser. Kunden

Læs mere

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Skovbrynet 1 6534 Agerskov Bygningernes energimærke: Gyldig fra 26. februar 2016 Til den 26. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rye Gade 1A 4060 Kirke Såby Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. september 2014 Til den 12. september 2024. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sakskøbingvej 129 Postnr./by: 4990 Sakskøbing BBR-nr.: 376-009907 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere