Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
|
|
- Stig Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere effektivt. Dette gælder i områder, hvor der er naturgas, men ikke fjernvarme. Er der fjernvarme, er det ofte en bedre løsning at skifte til det. Konvertering fra oliekedel til naturgaskedel sparer ca % på varmeregningen. Konvertering af elvarme til naturgasfyring kræver, at der installeres et vandbårent radiator- eller gulvvarmesystem. Det vil typisk reducere udgifterne til opvarmning med %, mens CO 2 udledningen vil falde %. Anbefaling til gaskedel Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at installere en kondenserende A-mærket gaskedel. Årsvirkningsgraden for en A-mærket gaskedlen ligger typisk på %. Krav til eksisterende installation Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel: Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget, hvilket betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at gennemføre energibesparende tiltag som fx efterisolering af ydervægge, lofter mv. samt udskiftning af vinduer. Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så kedlen fortrinsvis kan køre kondenserende drift under opvarmning af brugsvandet. Leverandøren af gashybridvarmepumpen vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle gaskedel. En beholder på 60 l vil typisk kunne overholde kravene i vandnormen (DS 439). Balanceret aftræk Kondenserende gaskedel Varmt brugsvand Termostatventil Varmtvandsbeholder Cirkulationspumpe Kondensafløb Varme frem Varme retur Gasledning Kloak Koldt vand 1
2 Det er meget vigtigt, at der vælges en kedel med en modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten. Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer også anlægget mod overtemperaturen (dvs. driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end kendt fra 1 eller 2-trinskedler. Da der dannes kondensvand i kedel og i aftrækket, skal der være et velegnet afløb til dette. Fordele Moderne kondenserende gaskedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af brændslets energiindhold end ældre oliekedler Gaskedlen fylder mindre og er pænere at se på end det gamle oliefyrede anlæg Ingen årlige udgifter til skorstensfejning Varmeregningen reduceres væsentligt Varmeregningen reduceres betragteligt ved konvertering af elvarme til gasopvarmning Gasopvarmning er mere miljøvenlig end både olieog elopvarmning Lavere CO 2 -udledning Energibesparelse Nedenstående tabel viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved at udskifte forskellige typer ældre oliekedler til A-mærkede kondenserende gaskedler. I tabellen ses også energibesparelsen ved at udskifte elradiatorer til en A-mærket kondenserende gaskedel. Ny kondenserende gaskedel Byggeår Eksisterende opvarmningsform Isolering Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft: ca. mm Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. mm Loft: ca. 200 mm Gulv: ca. 200 mm Hulmur: ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Vinduer Forsats/koblet Termoruder Termoruder Energiruder Oliekedel før 1977 Areal m 2 Energibesparelse i kwh/år Oliekedel efter Oliekedel efter Elvarme Eksempler på brug af skemaet: Eksempel 1: Et hus fra 1965 på kvadratmeter, der opvarmes med en oliekedel købt efter 1977, kan spare ca kwh om året ved at skifte til en kondenserende gaskedel. Eksempel 2: Samme hus med kondenserende oliekedel som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til Den årlige energibesparelse ved at skifte til en kondenserende oliekedel udgør her kwh. 2
3 Eksempel på energibesparelse - konvertering fra olie til gas Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens faktiske gasforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. Altså skal man erstatte gasforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger. De angivne årsnyttevirkninger er baseret på den nedre brændværdi. Forudsætninger I et parcelhus på 130 m 2 med et forbrug på liter olie pr. år installeres en ny kondenserende gaskedel som erstatning for en ældre oliekedel. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er kwh. Den gamle oliekedel bruger 579 kwh i el om året. Service og skorstensfejning udgør kr. årligt. Den nye kondenserende gaskedel har en årsnyttevirkning på %. Den bruger 176 kwh i el om året. Serviceomkostninger udgør kr. årligt. Oliepris: 9,9 kr./l Gaspris: 6,80 kr./m 3 El-pris: 2,30 kr./kwh Årlig energibesparelse kwh Olieforbrug omregnet til kwh l x 10 kwh/l = kwh Elforbrug til oliekedel kwh 579 kwh Energiforbrug oliekedel kwh Husets faktisk varmebehov 0,75 x kwh = kwh Energiforbrug ny gaskedel kwh/1 = kwh Elforbrug ny gaskedel 176 kwh Energiforbrug ny gaskedel kwh Besparelse kwh kwh kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Omkostninger olie for gl. kedel l x 9,9 kr./l = kr. Omkostninger el for gl. kedel 579 kwh x 2,30 kr./kwh = kr. Service og skorstensfejning kr. Drift af gl. oliekedel i alt kr. Gasforbrug ny kedel kwh/11 kwh/m 2 = m 3 Omkostninger gas for ny kedel m 3 x 6,80 kr./m 3 = kr. Omkostninger el for ny kedel 176 kwh x 2,30 kr./kwh = 405 kr. Service kr. Årlig drift af ny gaskedel kr. Besparelse kr kr. = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg CO 2 udledning olie for gl. kedel kwh x 0,265 kg/kwh = kg CO 2 udledning el for gl. kedel 579 kwh x 0,345 kg/kwh = 200 kg CO 2 udledning for gl. kedel kg CO 2 udledning gas for ny kedel kwh x 0,205 kg/kwh = kg CO 2 udledning el for ny kedel 176 kwh x 0,345 kg/kwh = 61 kg CO 2 udledning for ny kedel kg Besparelse i kg kg kg = kg Besparelse i tons 2,8 tons Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,345 kg CO 2 pr. kwh 3 Videncenter for for energibesparelser Energibesparelser i bygninger i Bygninger under skaber Energistyrelsen viden om skaber konkrete viden om og praktiske konkrete og muligheder praktiske muligheder for at reducere for at reducere energiforbruget i bygninger. i
4 Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Årsnyttevirkninger er baseret på nedre brændværdier. Olieforbrug i liter pr år Oliekedel fra før Oliekedel fra efter Oliekedel fra efter Hvis en kondenserende gaskedel monteres i et hus, som før er blevet opvarmet med el, er energibesparelsen minimal. Alligevel er der en stor økonomisk besparelse og en stor besparelse på CO 2 -udledningen, fordi gas er billigere og mere miljørigtig. Besparelsen for et specifikt eksempel er beregnet i neden stående skema. Konvertering fra elvarme til gas Forudsætninger I et parcelhus på 130 m 2 med et elforbrug på kwh pr. år til opvarmning installeres der en kondenserende gaskedel og et vandbårent varmeanlæg. Den nye kondenserende gaskedel har en årsnyttevirkning på %. Den bruger 176 kwh i el om året. Serviceomkostninger udgør kr. om året. Oliepris: 9,9 kr./l Gaspris: 6,80 kr./m 3 El-pris: 2,30 kr./kwh Årlig energibesparelse kwh Energiforbrug elvarme kwh Elforbrug ny gaskedel 176 kwh Energiforbrug ny gaskedel kwh Besparelse kwh kwh = -176 kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Omkostninger elvarme kwh x 2,30 kr./kwh = kr. Omkostninger gas ny kedel m 3 x 6,80 kr./m 3 = kr. Omkostninger el ny kedel 176 kwh x 2,30 kr./kwh = 405 kr. Service kr. Årlig drift af ny gaskedel kr. Besparelse kr kr. = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg CO 2 udledning elvarme kwh x 0,345 kg/kwh = kg CO 2 udledning gas ny kedel kwh x 0,205 kg/kwh = kg CO 2 udledning el ny kedel 176 kwh x 0,345 kg/kwh = 61 kg CO 2 udledning ny kedel kg Besparelse i kg kg kg= kg Besparelse i tons 2,5 tons 4
5 Udførelse Dimensionering Kedlen skal passe til varmebehovet og varmeanlægget. For at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Dvs., at returtemperaturen ved 0 ºC udetemperatur skal være lavere end 40 ºC og fremløbet lavere end 50 ºC. Lette væghængte kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på ºC. Samspillet mellem kedel, bygning og varmeanlæg spiller altid en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk. Ved lette kedler opstår pendlende drift, hvis vandstrømmen i anlægget ikke er stor nok. Nye gaskedler er normalt forsynet med modulerende brændere, men man skal alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget. Endvidere vil fremløbstemperaturen for en let gaskedel altid stige hurtigt efter brænderens start. Hvis der fx findes glidende (variabel) temperatur reguleret efter udetemperaturen, vil fremløbstemperaturen i middel følge udetemperaturen. Kedel med lille vandindhold Styring og regulering af to-strengs varmeanlæg Styring og regulering af en-strengs varmeanlæg Energiforhold Krav til hedeflade i radiatoranlæg Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC eller helst lavere Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur Kritisk. Både fremløbs- og returtemperatur skal være lave. For kondenserende kedler gælder: Returtemperaturen skal ved 0 ºC udetemperatur være lavere end ca. 40 ºC og fremløbet lavere end ca. 50 ºC. Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 ºC eller lavere. Krav til flow i radiatoranlægget Kritisk. Der skal være et relativt stort flow i varmeanlægget for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start/stop af kedel. En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. l/time gennem en radiatortermostat af to-strengstypen. Gaskedler kan findes på Montage Den eksisterende oliekedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Oliekedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes. Gaskedlen må ikke placeres i rum med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum, der fungerer som fælles adgangsvej til flere boliger. Kedlen skal stilles, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk. Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbeholder monteres. Gaskedlen og varmvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Gasledningen sluttes til den nye gaskedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen. Gaskedlen tilsluttes el og sættes i gang. 5
6 Udførelse (fortsat) Hvis huset i forvejen har elvarme, skal der etableres varmeanlæg i form af rør og radiatorer. Kedlens bruger skal have udleveret den fyldestgø rende installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten. Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til Gasreglementet afsnit A og Bygningsreglementet. Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk, at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning B-4-8. Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. Eftersyn For kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2 årigt serviceinterval. Behovet for vedligeholdelse varierer dog fra installation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke serviceintervaller der skal vælges. Tjekliste Undersøg Varmeanlæg Spørgsmål Svar Løsning Er anlægget egnet til kondenserende drift (se ovenfor)? Hvis nej: se 1 Afløb Er der afløb for sikkerhedsventilen og for kondens? Hvis nej: se 2 Aftrækssystem Benyttes der et balanceret aftræk? Hvis nej: se 3 Styring Kan der med fordel installeres vejrkompensering? Hvis ja: se 4 Varmeanlæg Kan radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen? Hvis nej: se 5 Rørisolering Udfører dit firma selv rørisoleringen? Hvis nej: se 6 El tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik Kan styring og cirkulationspumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder? Hvis ja: se 7 1. Varmeanlæg For at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. 2. Afløb Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke findes i forvejen. Der skal altid bruges plastrør til kondens afløb fra kondenserende gaskedler. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. 6
7 3. Aftrækssystem Det balancerede aftrækssystem har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen, som vil afgive varme. Det giver en bedre og mere energieffektiv forbrænding af gassen. 4. Styring Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser. 5. Varmeanlæg Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt. Eksempel: En let kedel med modulationsområde kw installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med seks radiatorer med termostatventiler. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC. Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er: 10 0,86 15 = 0,6 m 3 /h Flowet gennem hver radiator er højst l/h, dvs. 0,6 m 3 /h for de seks radiatorer. I dette tilfælde går det lige an, men det bør overvejes at vælge en mindre kedel, hvis pendling (hyppige start/stop) helt skal undgås. Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større Kv værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold. For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift, (se under dimensionering). Virksomhedens stempel og logo: Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig. Til det formål kan regnearksværktøjet Beregning af varmeafgivere anvendes. Værktøjet kan hentes her: 6. Rørisolering Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer 7. El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik VVS montører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder. Hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør. Indeklima Hvis der konverteres fra en gammel oliekedel, vil den nye gaskedel typisk afgive mindre varme til kedelrummet. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis rummet ikke opvarmes tilstrækkeligt, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet. Yderligere information Liste over A-mærkede gaskedler fra Dansk Gasteknisk Center (DGC) Gasreglementet Love-og-regler-paa-gas-og-vvs/Gasreglementet Kontakt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 7 Videncenter Videncenter for Energibesparelser for energibesparelser i Bygninger i bygninger skaber skaber viden om om konkrete og praktiske muligheder for for at reducere at reducere energiforbruget i bygninger. i bygninger.
Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERETJUNI 2018 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET JUNI 2018 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er: Et
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereKonvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs merebrænde- eller pillefyret kedel Anbefaling Varmtvandsbeholder Føderør fra silo Brændekedel Cirkulationspumpe Forsilo til piller Varme retur Varme frem
Energiløsning Konvertering til brænde- eller pillefyret kedel UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET JUNI 2018 Konvertering til brænde- eller pillefyret kedel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes
Læs mereEnergiløsning. gashybridvarmepumpe. Udskiftning af ældre gaskedel til. Anbefaling til gashybridvarmepumpe
Energiløsning Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe UDGIVET DECEMBER 2016 - REVIDERET AUGUST 2017 Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe En gashybridvarmepumpe kombinerer
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereEnergiløsning. gashybridvarmepumpe. Udskiftning af ældre gaskedel til. Anbefaling til gashybridvarmepumpe
Energiløsning Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe UDGIVET DECEMBER 2016 Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe En gashybridvarmepumpe kombinerer en moderne kondenserende
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereEnergiløsning. add-on varmepumpe. Eksisterende gaskedel med. Anbefaling til varmepumpe af add-on typen
Energiløsning Eksisterende gaskedel med add-on varmepumpe UDGIVET JUNI 2017 Eksisterende gaskedel med add-on varmepumpe Gasforbruget i et enfamiliehus kan halveres ved at eftermontere en luft-vandvarmepumpe
Læs mereENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013
ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereenergiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011
energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereKonvertering til fjernvarme
Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele
Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereGulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
Læs mereProduktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereKonvertering fra oliekedel til fjernvarme
Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereKonvertering til jordvarme
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET SEPTEMBER 2013 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET AUGUST 2017 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereProduktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereKonvertering til jordvarme. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Konvertering til jordvarme I huse med ældre olie- eller gaskedler beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas er
Læs mereKonvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme Det anbefales at konvertere en oliefyret varmecentral til fjernvarme,
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereKonvertering til jordvarme. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Konvertering til jordvarme I huse med ældre olie- eller gaskedler beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas er det
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN VARMEPRODUCERENDE ENHEDER. Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMEPRODUCERENDE ENHEDER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMEPRODUCERENDE ENHEDER Indhold Varmeproducerende enheder 7 Fjernvarmeanlæg 8 Energibesparelse
Læs mereHybridvarmepumper Gastekniske dage 2017
Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Emner de næste 30 minutter.. Kort om VEB.. Baggrunden og formål med udvikling af hybridvarmepumper
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig
Læs mereEfterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereValg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE
GUIDE Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 indhold Baggrund
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereVidencenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere
Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereValg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr GUIDE
GUIDE Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr 1 INDHOLD BAGGRUND FOR DENNE GUIDE... 3 OVERVEJELSER VED VALG AF VARMEKILDE... 4 TRIN 1: TJEK STATUS FOR KOLLEKTIV FORSYNING... 5 KOLLEKTIV VARMEFORSYNING
Læs mereEnergiløsning. Luft-luftvarmepumpe
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el - f.eks. sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luftluftvarmepumpe.
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,
Læs mereEnergiløsning. Luft-luftvarmepumpe
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el fx sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luft-luftvarmepumpe.
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Ådalsvej 8 Postnr./by: 7980 Vils BBR-nr.: 773-095892 nr.: 100185772 Energikonsulent: Peter Frilund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Grontmij Carl
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereEnergimærkning af gaskedler - Status og erfaringer
DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført
Læs mereEnergispare tiltag, standardværdier og tilskud
Installationer Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag for installationer. Guiden indeholder standardværdi (STV), forklaring og tilskud
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereVarmeinstallationspakke
Varmeinstallationspakke Pakkeløsning for energirigtig modernisering af varmeanlæg Videncenter for energibesparelser i bygninger udgivet juni 2011 Varmeinstallationspakke INDHOLD BESKRIVELSE AF PAKKELØSNING...
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereVarmeafgiversystemer GUIDE
GUIDE Varmeafgiversystemer 1 INDHOLD VARMEAFGIVERSYSTEMER... 3 DEL 1... 4 Radiatorer - generelt... 4 1-strengs radiatoranlæg... 5 2-strengs radiatoranlæg... 5 Gulvvarmeanlæg... 6 DEL 2... 8 Dimensionerende
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Læs mereÅrsrapport 2010 / inkl. arbejdsprogram 2011
Årsrapport 2010 / 1 ÅRSRAPPORT 2010 inkl. arbejdsprogram 2011 Årsrapport 2010 / 2 FORORD Det glæder mig at kunne præsentere årsrapport 2010 fra Videncenter for energibesparelser i bygninger. Centerleder
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bodil Støvring og Claes Dyrbye Tornevænget 6 3460 Birkerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. december 2015 Til den 4.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gefionsvej 24 7480 Vildbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. april 2011 til den 20. april 2021. Energimærkningen er udført
Læs merePrisliste EOF OR fra 1. april 2013
Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Kr. OR Type Std.-værdi nr. (uddybes på hjemmesiden svk.teknologisk.dk) stand vær. * fakt Inkl. Prioritetsfakt. (ekskl. moms) inkl. moms Udskiftning
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Grævlingens Kvarter 8 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. oktober 2012 Til den 3. oktober 2022. Energimærkningen
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Højvangen 2A Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-057045 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereDe angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.
SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (
Læs mereVARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6
VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6 Ejeren (brugeren) af enhver gasinstallation er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan)
Læs mere