ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi"

Transkript

1 ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg af klinker) er uden egentlig varmeisolering. Fundamentet soklen, isoleres udefra med min. 100 mm isolering fra overkant sokkel til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ- værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK. Fundament af beton m/u kuldebro s afbrydelse, isoleres med 100 til 200 mm isolering. Værdien tager udgangspunkt i 3 typiske ydervægskonstruktioner. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. fundament Beton Beton med kuldebro s afbrydelse Isoleret hulmur 21 kwh/m 12 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 36 kwh/m 23 kwh/m Let ydervæg 44 kwh/m 28 kwh/m Standardværdien er beregnet ud fra en vægtet fordeling af konstruktionerne SV 24 kwh/m fundament Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen ID: Dæk 15 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Værdien kan ikke kombineres med Dæk 6 eller Dæk 10 Baggrundsberegninger: Bilag f 3 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk uden isolering - Isolering af letbeton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg af klinker) er uden egentlig varmeisolering. Fundamentet beton soklen er af letbeton/lecabeton, og isoleres udefra med min. 100 mm isolering fra overkant sokkel til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ-værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK. Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar

2 Valg af Fundament af letbeton isoleres med 100 til 200 mm isolering. Værdien tager udgangspunkt i 3 typiske ydervægskonstruktioner. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. fundament Isoleret hulmur 6 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 12 kwh/m Let ydervæg 13 kwh/m Standardværdien er beregnet ud fra en vægtet fordeling af konstruktionerne SV 8 kwh/m fundament Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen ID: Dæk 16 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Værdien kan ikke kombineres med Dæk 6 eller Dæk 10 Baggrundsberegninger, Bilag f 3 8 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk med trægulv isoleret med mm - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Terrændækket er udført som trægulv på strøer på beton, isoleret med mm. Fundamentet beton soklen, isoleres udefra med min. 100 mm isolering fra overkant sokkel til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ-værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK. Fundament af beton m/u kuldebro s afbrydelse, isoleres med 100 til 200 mm isolering. Værdien tager udgangspunkt i 3 typiske ydervægskonstruktioner. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. fundament Beton Beton med kuldebro s afbrydelse Isoleret hulmur 7 kwh/m 6 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 15 kwh/m 13 kwh/m Let ydervæg 11 kwh/m 8 kwh/m Standardværdien er beregnet ud fra en vægtet fordeling af konstruktionerne Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar

3 SV 9 kwh/m fundament Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen ID: Dæk 17 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Værdien kan ikke kombineres med Dæk 7 eller Dæk 11 Baggrundsberegninger: Bilag f 3 9 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk med trægulv isoleret med mm - Isolering af letbeton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Terrændækket er udført som et trægulv på strøer på beton, isoleret med mm. Fundamentet soklen er af letbeton/lecabeton, og isoleres udefra med min. 100 mm isolering fra overkant sokkel til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ- værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK. Fundament af letbeton isoleres med 100 til 200 mm isolering. Værdien tager udgangspunkt i 3 typiske ydervægskonstruktioner. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. fundament Isoleret hulmur 3 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 7 kwh/m Let ydervæg 6 kwh/m Standardværdien er beregnet ud fra en vægtet fordeling af konstruktionerne SV 4 kwh/m fundament Prioriteringsfaktor Værdien kan ikke kombineres med Dæk 7 eller Dæk 11 Baggrundsberegninger, Bilag f 3 4 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar

4 Levetid for forbedringen ID: Dæk 18 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk - Tillæg til Isolering af fundament i forbindelse med udvendig isolering tunge ydervægge Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Standardværdien gælder konstruktioner af terrændæk og fundamenter: Dæk 14, Dæk 15, Dæk 16 og Dæk 17. Soklen, isoleres udefra med min. 100 mm isolering i sammenhæng med udvendig isolering af tunge ydervægge: Hulmur, mur, letbeton og beton. Isoleringen udføres ubrudt til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ- værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK Fundament isoleres med 100 til 200 mm isolering i sammenhæng med den udvendige isolering af ydervæggen. Ydervægge efterisoleres med 150 til 300 mm. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. Isoleret hulmur kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 32 kwh/m SV 32 kwh/m fundament og ydervæg Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen ID: Dæk 19 Afhængigt af terrændækkets og fundamentets konstruktion kan værdien lægges sammen med Dæk 14, Dæk 15, Dæk 16 eller Dæk 17. Den samlede værdi udregnes derpå for bygningen. Værdien kan kombineres med værdier for udvendig isolering: Ydervæg 2, 6, 7, 8, 10, 11 eller 12 Værdien kan ikke kombineres med Dæk 6, 7, 10 eller 11 Baggrundsberegninger, Bilag f 3 32 kwh/m fundament og ydervæg 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk - Tillæg til Isolering af fundament i forbindelse med udvendig isolering lette ydervægge Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar

5 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Standardværdien gælder konstruktioner af terrændæk og fundamenter: Dæk 14, Dæk 15, Dæk 16 og Dæk 17. Soklen, isoleres udefra med min. 100 mm isolering i sammenhæng med udvendig isolering af lette ydervægge. Isoleringen udføres ubrudt til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ-værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK Fundament isoleres med 100 til 200 mm isolering i sammenhæng med den udvendige isolering af ydervæggen. Ydervæggen efterisoleres med mm. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. Let væg isoleret med mm 24 kwh/m Let væg isoleret med 150 mm 21 kwh/m SV 24 kwh/m fundament og ydervæg Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen Afhængigt af terrændækkets og fundamentets konstruktion kan værdien lægges samen med Dæk 14, Dæk 15, Dæk 16 eller Dæk 17. Den samlede værdi udregnes derpå for bygningen. Værdien kan kombineres med værdier for udvendig isolering: Ydervæg 2 eller 7 Værdien kan ikke kombineres med Dæk 6, 7, 10 eller 11 Baggrundsberegninger, Bilag f 3 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar

6 ID: Ydervæg 13 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Standardværdi Prioritetsfaktor Levetid for forbedringen Hulmursisolering af mangelfuldt isolerede hulmure Generelle forudsætninger for er klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Konstruktionen er med ringe varmeisolering: 25 mmm indlagt i 30 cm hulmur, ikke kompakt indblæsning spindelvæv, indblæsning med lommer eller indblæsning der er faldet sammen i 30 cm eller 35 cm hulmur. (30 cm hul mur 10% udmuret, 35 cm kanalmur 30-40% udmuret). Muren forbedres ved efterblæsning af granuleret isoleringsmateriale i hulrum: Op til 80 mm isolering i 30 cm mur og ca. 120 mm i 35 cm mur. Isoleringsmaterialer med λ-værdi fra 0,04 W/mK til 0,044 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på den grå markering Efterblæst U-værdi før op til W/m² C 80 / 120 mm 30 cm hulmur, 25 mm indlagt (typisk BR61 eller 72) 1,0 27 SV 30 cm hulmur med mangelfuld indblæsning 1,0 27 kwh/m² 36 cm kanalmur med mangelfuld indblæsning 1,2 28 SV. 27 Baggrundsberegninger, Bilag C, version kwh/m2 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Ydervægge dokumentation for er. Version 3 (August 2015). Gældende fra

7 Ref.: VP 43 Varmepumper / Ikke kondenserende gaskedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle Ikke-kondenserende gaskedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til løsninger med hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Det antages at den ældre brugsvandstank også udskiftes. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende gaskedel angivet i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ældre kondenserende gaskedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

8 Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigeret erfarringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2, kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (80/100) kwh (100-0) / 100 / (80/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (80/100) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = kwh/år Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1, kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

9 Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 43: Ikke-kondenserende gaskedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Ref.: VP 44 Varmepumper / Ikke kondenserende gaskedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle Ikke-kondenserende gaskedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Det antages at den ældre brugsvandstank også udskiftes. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende gaskedel angivet i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ældre kondenserende gaskedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

10 Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigeret erfarringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2, kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (85/100) kwh (100-0) / 100 / (85/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (85/100) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = kwh/år Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

11 Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 44: Ikke-kondenserende gaskedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Ref.: VP 45 Varmepumper / Ældre kondenserende gaskedel suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Ældre kondenserende gaskedel suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til løsninger med hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Det antages at den ældre brugsvandstank også udskiftes. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

12 Forudsætninger for den aktuelle Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende gaskedel angivet i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ældre kondenserende gaskedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigeret erfarringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2, kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (95/100) kwh (100-0) / 100 / (95/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (95/100) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = kwh/år Værdi kwh/år/stk. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

13 Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 45: Ældre kondenserende gaskedel suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Ref.: VP 46 Varmepumper / Installeret hybridforberedt gaskedel suppleres med ad-on hybrid luft/vand varmepumpe Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Installeret hybridforberedt gaskedel suppleres med ad-on hybrid luft/vand varmepumpe Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til løsninger med hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

14 Forudsætninger for den aktuelle er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ny kondenserende gaskedel i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en eksisterende kondenserende hybridforberedt gaskedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Det antages at den installerede hybridforberedte gaskedel er en nyere kondenserende gaskedel. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigeret erfaringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977(e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Den allerede installerede hybridforberedte gaskedel har samme effektivitet som en nyere kondenserende gaskedel. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2, kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

15 Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (100/100) kwh (100-0) / 100 / (100/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (100/100) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = 6610 kwh/år kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 46: Installeret hybridforberedt gaskedel suppleres med ad-on hybrid luft/vand varmepumpe Ref.: VP 47 Varmepumper / Ældre kondenserende gaskedel udskiftes til hybridløsning indeholdende gaskedel og luft/vand varmepumpe Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Ældre kondenserende gaskedel udskiftes med samlet hybridløsning indeholdende gaskedel og luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til løsninger med hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

16 Forudsætninger for den aktuelle For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende gaskedel i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ny kondenserende gaskedel og en luft/vand varmepumpe samlet i et kabinet. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning. Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmt brugsvands produktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold: Der skelnes for data opsamlet i projektet ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigerede erfaringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

17 Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2, kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (100/100) kwh (100-0) / 100 / (100/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (100/100) = kwh Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = 7260 kwh/år kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden anslås til 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 47. Ældre kondenserende gaskedel udskiftes med samlet hybridløsning indeholdende gaskedel og luft/vand VP Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

18 Ref.: VP 48 Varmepumper / Ikkekondenserende oliekedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra olie til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. oliekedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle Ikke-kondenserende oliekedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til hybridvarmepumpe. Til beregning af oliekedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Det antages at den ældre brugsvandstank også udskiftes. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende oliekedel angivet i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ældre kondenserende oliekedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning. Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Den i projektet opsamlede data er for Varmepumpe dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar

19 hybridinstallationer indeholdende gaskedler. Effektiviteten for varmepumpen antages dog også at være repræsentativ for hybridløsninger indeholdende oliekedler. Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo). Den i projektet opsamlede data er for hybridinstallationer indeholdende gaskedler. Effektiviteten for varmepumpen antages dog også at være repræsentativ for hybridløsninger indeholdende oliekedler. Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Effektiviteten for rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning via varmepumpen beregnet ud fra projektet er fundet for olie- og gaskedler der suppleres med universal ad-on hybridvarmepumper. Dog antages effektiviteten at kunne benyttes i forbindelse med oliekedler der suppleres med universal ad-on hybridvarmepumper. Ud fra en betragtning om at den kondenserende kedel kører i den kolde del af fyringssæsonen og blot producerer rumvarmevælges kedlens virkningsgrad ved varmeproduktion med olie at til en værdi tæt på en typisk fuldlastvirkningsgrad. En virkningsgrad på 97% vælges for nyere kondenserende oliekedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 94% vælges for en ældre kondenserende oliekedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 86% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 90% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Den allerede installerede hybridforberedte oliekedel har samme effektivitet som en nyere kondenserende oliekedel. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 100% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2, kwh 100 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 100 / 100 / 2,56 + ( kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (86/100) kwh ( ) / 100 / (86/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) ( ) / 100 / (86/100) = kwh Varmepumpe dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar

20 Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 Besparelsen bliver således: kwh/år kwh/år = kwh/år kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 48: Ikke-kondenserende oliekedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Ref.: VP 49 Varmepumper / Ikkekondenserende oliekedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra olie til hybridvarmepumpe Ikke-kondenserende oliekedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til hybridvarmepumpe. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse Læs let til Dæk 14 19 (2015 årsrevision) Ref.: Dæk 14 Beskrivelse Før/efter Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg

Læs mere

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings

Læs mere

Standardværdikatalog Nyhedsbrev Planlagte ændringer i Standardværdikataloget pr

Standardværdikatalog Nyhedsbrev Planlagte ændringer i Standardværdikataloget pr Standardværdikatalog Nyhedsbrev 01.10.2016 Planlagte ændringer i Standardværdikataloget pr. 01.01. 2017 Ændringerne er opdelt i 1. Nye Standardværdier 2. Ændring af standardværdier 3. Standardværdier der

Læs mere

Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog

Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog 01.01.2017 Bio 9 Isolering af ingen (under 10 mm) til middel isolering (10-20 mm) Udgår Ref.: Bio 10 Biokedler /

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering

Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering Ref.: 10 Biokedler / Isolering af Standardhus for biomasseopvarmede huse biokedler/ Isolering af den aktuelle Prioriteringsfaktor: 1,0 Isolering af ingen (under 10 mm) til god isolering (mere end 20 mm)

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2016 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 18.05.2016 Opdateringer af web-service for SVK

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2013 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper

Læs mere

Standardværdier Indhold

Standardværdier Indhold Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:

Læs mere

Catalogue of standard measures. - the approach adopted in Denmark

Catalogue of standard measures. - the approach adopted in Denmark Catalogue of standard measures - the approach adopted in Denmark Danish Energy Association: A commercial and professional organisation for Danish energy (mainly electricity) companies. 1 2 3 Production

Læs mere

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur. Eksempel: Mad 1 > 12727 Madlavning Mad 1 traditionelt elkomfur til induktionskomfur keramisk elkomfur til induktionskomfur kwh/år 12727 12725 Mad 2 traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 12726 Belysning

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 03.02.2015 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser.1 august 2011 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering Klimaskærm - vinduer,

Læs mere

Prisliste EOF OR fra 1. april 2013

Prisliste EOF OR fra 1. april 2013 Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Kr. OR Type Std.-værdi nr. (uddybes på hjemmesiden svk.teknologisk.dk) stand vær. * fakt Inkl. Prioritetsfakt. (ekskl. moms) inkl. moms Udskiftning

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 2013

EOF OR Prisliste gældende for 2013 Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser januar 2012 Indholdfortegnelse Belysning side 5 2/159 Ændringsoversigt Reference 1. version af standardværdikataloget Revideret version af standardværdikatalog

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0:

Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0: Standardværdikatalog logbog - 2013 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2 Beslutning 13 Etablering af gulvvarme terrændæk og kældergulve i opvarmede kældre NB Dæk 6, 7, 8 og 9 er samtidig revideret ud fra ændrede før u-værdier og krav til øgede isoleringstykkelser ud fra BR

Læs mere

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25. Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 1. april 2013 rev

EOF OR Prisliste gældende for 1. april 2013 rev Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail: Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering

Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering Skriftligt tilbud udarbejdes, hvor følgende tekst fremgår: Energibesparelsen overdrages til og håndteres af Energibolig, der vil kontakte dig omkring dette

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Har desuden følgende arbejdsopgaver for Energistyrelsen: Indgår i Energistyrelsens Ekspertpanel Indgår i kursusudvalget

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 01.08.2014 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport 4129 Kroggårdsskolen - Bolig Smedebakken 26 5270 Odense N Bygningens energimærke: Gyldig fra 7. august 2013 Til den 7. august

Læs mere

Taastrup den 2. november 2012. Forslag til ændringer i Standardværdikataloget

Taastrup den 2. november 2012. Forslag til ændringer i Standardværdikataloget Taastrup den 2. november 2012 Forslag til ændringer i Standardværdikataloget 1 Indhold Forslag til ændringer i Standardværdikataloget... 1 Fjernvarmeanlæg, afkølings og energibesparelser... 3 Vejrkompensering...

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bredebrovej 3 6240 Løgumkloster Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2014 Til den 24. september 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gefionsvej 24 7480 Vildbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. april 2011 til den 20. april 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe

Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe >#41 Ravdex A/S Strandvangen 2 DK-5300 Kerteminde 4. november 2014 Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe De danske net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas og olie har

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Unavngivet Nr. Ørslev Bygade 6 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. juni 2012 Til den 6. juni 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Vigsnæsvej 62 4862 Guldborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. marts 2013 Til den 27. marts 2020. Energimærkningsnummer

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bodil Støvring og Claes Dyrbye Tornevænget 6 3460 Birkerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. december 2015 Til den 4.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Revision af standardværdikataloget pr. 1. januar 2011

Revision af standardværdikataloget pr. 1. januar 2011 Revision af standardværdikataloget pr. 1. januar 11 Indledning I forbindelse med revisionen af standardværdikataloget er der foretaget omfattende ændringer. Alle værdierne for opvask, køl/frys og madlavning

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere