Patienter med hoftenære frakturer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienter med hoftenære frakturer"

Transkript

1 Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for: Patienter med hoftenære frakturer Marts 2009 Region Syddanmark i samarbejde med de 22 kommuner i regionen

2 Forord Ifølge sundhedsaftalen om genoptræning 2008 udarbejdes tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser med det formål at beskrive arbejdsdelingen mellem kommunerne og sygehusene og samtidig sikre kvaliteten i det sammenhængende genoptræningsforløb. Udarbejdelse af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser er en omfattende proces fagligt, ressourcemæssigt og organisatorisk. Det er med stor tilfredshed, at vi nu kan se udbyttet af den store indsats i form af de første tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser indeholdende kliniske retningslinjer de første i landet. Genoptræningsforløbsbeskrivelsen er udarbejdet i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem sygehusene, praksissektoren og kommunerne i Region Syddanmark. Genoptræningsforløbsbeskrivelsen er godkendt af Det Administrative Kontaktforum under Sundhedskoordinationsudvalget i møde den 18. februar Kontaktforumet understreger, at genoptræningen indgår som en del af den samlede rehabilitering i kommunerne. Nærværende genoptræningsforløbsbeskrivelse indeholder den til dato bedste viden og kan betragtes som en anbefaling fra kompetente fagprofessionelle til beslutningstagere og praktikere i Region Syddanmark og kommunerne i regionen. Vi anbefaler, at genoptræningsforløbsbeskrivelsen anvendes som inspiration for den lokale planlægning og implementering af indsatsen, som vil ske i regi af de lokale samordningsfora. Målgruppen for genoptræningsforløbsbeskrivelsen er derfor både beslutningstagere og praktikere i regionen og kommunerne. Praktikere vil qua det faglige tunge indhold få det største udbytte af genoptræningsforløbsbeskrivelsen. Med udarbejdelsen af genoptræningsforløbsbeskrivelsen er der undervejs i processen høstet megen læring, organisations- og kulturforståelse hos alle, som har været involveret i arbejdet. Derfor er det forventeligt, at de kommende genoptræningsforløbsbeskrivelser og processerne omkring dem, løbende bliver justeret ligesom de allerede udarbejdede genoptræningsforløbsbeskrivelser skal justeres. Der vil derfor fortsat være behov for, at alle parter er aktive og bidrager til den fortsatte udvikling af genoptræningsforløbsbeskrivelserne. Arne Nikolajsen Direktør for sundhed og omsorg Esbjerg Kommune Jane Kraglund Direktør Sundhedsområdet Region Syddanmark

3 Indholdsfortegnelse Forord...1 Indholdsfortegnelse...2 Del 1 Genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer...4 Sundhedsaftale for genoptræning...4 Resumé og læsevejledning...4 Anbefalinger for den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats for patienter med hoftenære frakturer...5 Genoptræning under indlæggelse...6 Overgang fra genoptræning under indlæggelse til kommunal genoptræning...6 Kommunal genoptræning...7 Kliniske retningslinier Klinisk retningslinie for fase 1 akutfasen Klinisk retningslinje for fase 2 genoptræning Klinisk retningslinje for fase 3 - udskrivelse Klinisk retningslinje for fase 3 kommunal genoptræning Klinisk retningslinje for fase 3 - kommunal genoptræning - afslutning...18 Del 2 Genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer...20 Områdedækning...20 Indhold...20 Genoptræningsforløbsbeskrivelsen...21 Tests og indeks...22 Arbejdsgruppens anbefaling af tests, indeks og undersøgelsesredskaber...23 Patienter inddelt i 3 patientgrupper ud fra genoptræningspotentiale...24 Anbefalinger i forhold til ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræning...26 Forskning vedrørende omfang af fysioterapi...26 Effekten af selvtræning...26 Effekten af styrketræning...26 Effekten af vægtbærende øvelser...27 Genoptræning målrettet selvstændighed indenfor ADL-aktiviteter...27 Forskning vedrørende omfang af ergoterapi...27 Anbefalinger...28 Genoptræning under indlæggelse...28 Overgang fra genoptræning under indlæggelse til kommunal genoptræning...28 Kommunal genoptræning...29 Det anbefales, at...29 Genoptræningsplaner...29 Vedrørende hjemmebesøg...30 Fase 1 Under indlæggelse - Akutfasen Til og med første postoperative dag...30 Vurdering, undersøgelse og test...30 Konklusion og målsætning...31 Fase 2. Under indlæggelse - Genoptræning...31 Genoptræning...31 Hjælpemidler...32 Vurdering, undersøgelse og test...32 Udskrivelse...32 Kommunikation, Koordination og Kontinuitet...32 Fase 3 Kommunal genoptræning...34 Vurdering, undersøgelse og tests...35 Konklusion og målsætning...35 Planlægning, dokumentation og kommunikation

4 Genoptræningen...35 Fase 3 Afslutning...35 Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og -måling...36 Forfattere...36 Dato for seneste opdatering...37 Referencer...38 Bilag 1: Evidensniveauer...40 Bilag 2: Links til undersøgelsesredskaber, index og tests...41 Bilag 3: Faseinddeling

5 Del 1 Genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer (ICD-10 diagnosekoder: S 72.0 Fractura trochanterica, S72.1 Fractura pertrochanterica, S72.2 Fractura subtrochanterica) Sundhedsaftale for genoptræning Her præsenteres den tværsektorielle beskrivelse af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats for patienter med hoftenære frakturer i Region Syddanmark Forløbsbeskrivelsen giver anbefalinger til sammenhæng og god kvalitet i genoptræningsforløbet. Anbefalingerne må dog aldrig tilsidesætte, at patienten altid er i centrum for genoptræningsforløbet. Derfor skal anbefalingerne altid ses i sammenhæng med den enkelte patients oplevede behov, ønsker, prioriteter og individuelle mål. I medfør af kommunalreformen samarbejder Region Syddanmark med regionens 22 kommuner om en række opgaver på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. opgaver inden for genoptræningsområdet. Samarbejdet sker i form af sundhedsaftaler ( hvori der indgås et formaliseret, forpligtende samarbejde mellem region og kommune for at sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. I sundhedsaftalen for genoptræning er der, som et led i arbejdsdelingen af genoptræningsopgaverne mellem parterne, blandt andet aftalt, at der skal udarbejdes sygdomsspecifikke, sammenhængende genoptræningsforløbsbeskrivelser og ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer (herefter kliniske retningslinjer). Genoptræningsforløbsbeskrivelserne skal indeholde kvalitetsmål for at sikre, at patienter modtager genoptræningsydelser, der lever op til en aktuel høj faglig kvalitet og en ensartet regional kvalitet indenfor genoptræningsområdet. De kliniske retningslinjer skaber grundlag for regionalt udarbejdede kvalitetsstandarder og indikatorer til opfyldelse af centrale kvalitetsmål i forhold til patientoplevet kvalitet, organisatorisk kvalitet og sundhedsfaglig kvalitet Resumé og læsevejledning Genoptræningsforløbsbeskrivelsen præsenterer den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats for patienter med hoftenære frakturer fra indlæggelse i den akutte fase 1, genoptræningsindsatsen under indlæggelse i fase 2, herefter overgang fra indlæggelse til kommunal genoptræning, hvor kommunikation, kontinuitet og koordination er vigtige faktorer samt genoptræning i kommunalt regi i fase 3.(se nedenstående figur) Patienterne anbefales inddelt i grupper ud fra et fagprofessionelt vurderet genoptræningspotentiale. Nedenstående model til genoptræningsforløbsbeskrivelse er valgt som en form for disponering af indholdet. Yderligere illustrerer modellen samarbejdet mellem sygehus og kommune for at skabe det sammenhængende forløb. 4

6 Model for genoptræningsforløbsbeskrivelse Fase 1 Fase 2 Fase 3 Akut-fasen VURDERING UNDERSØGELSE TESTS KONKLUSION MÅLSÆTNING PLANLÆGNING DOKUMENTATION KOMMUNIKATION GENOPTRÆNING GENOPTRÆNING VURDERING UNDERSØGELSE TESTS KONKLUSION MÅLSÆTNING PLANLÆGNING DOKUMENTATION KOMMUNIKATION Kommunikation Koordination Kontinuitet VURDERING, UNDERSØGELSE TESTS KONKLUSION MÅLSÆTNING Genoptræning Genoptræning PLANLÆGNING DOKUMENTATION KOMMUNIKATION GENOPTRÆNING AFSLUTNING Udarbejdet af arbejdsgruppen vedr. dokumentation, kvalitet og faglig udvikling på træningsområdet Genoptræningsforløbsbeskrivelsen bygger i videst muligt omfang på den evidens, arbejdsgruppen har fundet vedrørende genoptræning til patienter med hoftenære frakturer. Det Ortopædiske Selskabs reviderede nationale referenceprogram Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud 2008, Det Nationale Indikatorprojekts indikatorer for patienter med hoftenære frakturer samt Den Danske Kvalitetsmodels akkrediteringsstandarder er således lagt til grund for en række anbefalinger. Derudover er der søgt evidens på relevante databaser (herunder Cochrane Library, Pubmed og Cinahl) ikke mindst for at kunne beskrive den ergoterapeutiske indsats. Evidensniveauer fremgår ved angivelser af bogstaver og tal i forlængelse af anbefalingerne. Evidenshierarkiet er præsenteret i bilag 1. Evidensen er suppleret med konsensus af kliniske erfaringer fra daglig praksis. Genoptræningsforløbsbeskrivelsen er således udarbejdet på baggrund af en kombination af evidensbaserede anbefalinger og beskrivelser af genoptræningsindsats baseret på arbejdsgruppens vurdering af best practise. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt [1]. Arbejdsgruppen har med afsæt i dette formål udarbejdet anbefalinger og kliniske retningslinier for praksis, som følger umiddelbart efter dette resume. De kliniske retningslinjer efterfølges af uddybende beskrivelser af genoptræningsforløbets faser, evidensbasering og heraf afledte anbefalinger. Anbefalinger for den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats for patienter med hoftenære frakturer I det følgende er de overordnede anbefalinger for hver af faserne (1, 2 og 3) trukket frem. Anbefalinger vedrørende afslutningen af genoptræningsforløbet er placeret efter fase 3. Anbefalingerne er i videst mulig omfang baseret på evidens og sundhedsaftalerne indgået mellem kommunerne i regionen og Region Syddanmark. Se skemaer over evidensniveauer i bilag 1. 5

7 I de tilfælde, hvor en anbefaling er baseret på evidens, er evidensstyrke (A-D) angivet i parentes. I de tilfælde, hvor en anbefaling er baseret på sundhedsaftalerne er det angivet med (S). Genoptræning under indlæggelse Det anbefales, at patienter med hoftenære frakturer opdeles i tre grupper, hvor indsatsen målrettes i forhold til det genoptræningspotentiale, det vurderes patienten har alle patienter som udgangspunkt behandles og genoptrænes i den primære ortopædkirurgiske afdeling af et interdisciplinært specialistteam med fokus på tidlig planlægning af udskrivning. (A) al træning bør fokuseres på, at Definition af interdisciplinær indsats Hver faggruppe yder sit særlige bidrag til den fælles opgave inden for rammerne af fælles mål og behandlingsprincipper. Shrawan Kumar: Multidisciplinary approach to rehabilitation, Butterworth-Heinemann 2000 patienterne hurtigst muligt genvinder selvstændighed i basismobilitet og ADL (der tages udgangspunkt i den enkelte patients præfraktur niveau). patienterne medinddrages i at opstille konkrete mål for genoptræningen med udgangspunkt i det habituelle ADL-niveau og individuelle behov. (D) patienterne skal informeres om betydningen af og motiveres til størst mulig grad af selvstændighed og aktiv deltagelse i generhvervelse af ADL - med start umiddelbart efter operationen patienterne tilbydes daglig fysioterapi og ergoterapi (B/A). patienterne tilbydes daglig træning af basismobilitet med fokus på hurtig generhvervelse af selvstændighed i funktioner, der er en forudsætning for at kunne udskrives direkte til oprindelig bolig (C) patienterne tilbydes daglig træning og vurdering af de basale ADL-funktioner (C) patienter, der er i stand til at gennemføre selvtræningsøvelser under indlæggelsen som supplement til træningen med fysioterapeut, instrueres i et progredierende øvelsesprogram ud fra udleveret træningsguide styrketræning med monitorering af 1RM, der på kort sigt har vist sig effektivt, integreres i den fysioterapeutiske træning såvel vægtbærende som ikke-vægtbærende øvelser indgår i træningen (C). Overgang fra genoptræning under indlæggelse til kommunal genoptræning Det anbefales, at patientens basale ADL-niveau vurderes ved udskrivelsen C der ved udskrivning anvendes test, som monitorerer den funktionelle mobilitet, der er følsomme for ændringer over tid og evt. kan prædikere nye fald, eksempelvis Timed Up & Go testen (C). elektronisk genoptræningsplan anvendes i forbindelse med overdragelse af genoptræningsopgaven til hjemkommunen (IT-strategien i Region Syddanmark) patienter, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal tilbydes en individuel skriftlig genoptræningsplan (Bekendtgørelse om genoptræningsplaner. BEK nr af 05/12/2006) genoptræningsplanen udarbejdes ud fra den regionale retningslinje for genoptræningsplan(s) der senest 5 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplanen i kommunen / på sygehuset, kontaktes patienten af kommunen eller det sygehuse, der har ansvaret for den videre genoptræning, med henblik på det videre forløb (S) der ved afslutning af indlæggelse anvendes tests og indeks, der monitorerer den opnåede funktionsevne. De valgte tests og indeks skal være følsomme overfor ændringer over tid 6

8 der udarbejdes en terapeutisk slutstatus, som beskriver genoptræningsindsatsen og evaluering af borgerens forløb ud fra afsluttende funktionstests, ADL-vurdering og borgerens egenvurdering. Kommunal genoptræning Det anbefales, at den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats tager afsæt i ICF som referenceramme, hvorved indsatsen omfatter træning, vejledning og støtte til: daglige gøremål og meningsfulde aktiviteter udadrettede aktiviteter og deltagelse i sociale sammenhænge personlig ADL der trænes på træningscenter og/eller i hjemmet med henblik på øget styrke, stabilitet, balance og bevægelighed. der trænes forflytninger og færden i hjemmet, udendørs ud fra hjemmet behovet for og anvendelsen af hjælpemidler og boligændringer vurderes iværksætte faldforebyggende indsats og hensigtsmæssige arbejdsstillinger rådgive i coping af smerter rådgive om videre træning og aktiviteter efter endt genoptræning med henblik på at fastholde funktionsniveau og forebygge fald udveksle informationer med pårørende og samarbejdspartnere. der udarbejdes terapeutisk slutstatus, der beskriver genoptræningsindsatsen og evaluering af patientens forløb ud fra afsluttende funktionstests, ADL-vurdering og patientens egenvurdering Ifølge det nationale indikatorprojekt (NIP): 90 % af patienterne bør få vurderet deres ADL funktion forud for hoftebruddet 90 % af patienterne bør få vurderet deres ADL funktion før udskrivelsen 90 % af patienterne bør i forbindelse med mobilisering systematisk have vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala 90 % af patienterne bør få udarbejdet en genoptræningsplan inden udskrivelsen [50] 7

9 Kliniske retningslinier 1. Klinisk retningslinie for fase 1 akutfasen Dokumentets titel Hoftenære frakturer. Genoptræning. Fase 1 akutfasen. Målgruppe Formål Ergoterapeuter og fysioterapeuter som genoptræner patienter med hoftenære frakturer i Region Syddanmark Beskrivelse af indholdet i den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats i fase 1 af genoptræningsforløbet for patienter med hoftenære frakturer Definitioner Genoptræning: Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Mål og indhold for genoptræning fastsættes individuelt i et samarbejde mellem parterne [1]. Fase 1: Den del af genoptræningsforløbet, som finder sted under sygehusindlæggelse i den akutte fase. Fremgangsmåde Som udgangspunkt bør alle patienter behandles og genoptrænes i den primære ortopædkirurgiske afdeling af et interdisciplinært specialist team med fokus på tidlig planlægning af udskrivning. Patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse fastlægges ud fra alle tilgængelige informationer. Det anbefales, at følgende validerede tests, undersøgelsesredskaber og indeks anvendes: Ved den daglige genoptræningspraksis Barthel-20 ADL-taxonomien under indlæggelse/ COPM i kommunalt regi Verbal Rating Scale (VRS), Visual Analog Scale (VAS) Ved afklaring af gruppetilhørsforhold Barthel-20 Orientation-Memory-Concentration (OMC) New Mobility Score (NMS) Ved systematisk tværsektoriel kvalitetsudvikling Barthel-20 Euro QOL (EQ5d) New Mobility Score (NMS), Funktionstest, der monitorerer den funktionelle mobilitet og som er følsomme for ændringer over tid. Her anbefales brug af: Timed Up and Go (TUG), Gentaget oprejsning fra stol, Tandem balancetest Det anbefales, at: patienterne mobiliseres senest første postoperative dag og tilbydes fysioterapi og ergoterapi alle ugens syv dage patienterne tilbydes daglig træning af basismobilitet med fokus på hurtig generhvervelse af selvstændighed i funktioner, der er en forudsætning for at kunne udskrives direkte til oprindelig bolig såvel vægtbærende som ikke-vægtbærende øvelser indgår i træningen der er adgang til relevante hjælpemidler der anvendes metoder, der inddrager patienten i forhold til målsætning og planlægning af forløbet 8

10 Dokumentation Genoptræningsindsatsen dokumenteres ved hjælp af SKS-kodning i det patientadministrative system. Indikatorer Andelen af patienterne, der får vurderet deres ADL funktion forud for knoglebruddet Krævet målopfyldelsesgrad 90% af patienterne bør få vurderet deres ADL funktion forud for knoglebruddet Litteratur/kilder Agree-gennemgang 1. Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud. Dansk Ortopædisk Selskab Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. Høringsmateriale 2. høring. Januar Det Nationale Indikatorprojekt (tilgængelig på ( ) 4. Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer. KKR Syddanmark og Region Syddanmark Akkrediteringsstandard Udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med hoftenære frakturer foregår i henhold til klinisk, evidensbaseret praksis formuleret på baggrund af Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud eller opdateringer heraf. Dokumentnummer Dato for oprettelse Forfatter(e) Godkendelse Dato Ansvarlig Sidste revision Dato Ansvarlig Næste revision Dato Ansvarlig Dokumentets art Dækningsområde Kategori Retningslinie Type Klinisk Dækning Regional, tværsektoriel Søgeord 9

11 2. Klinisk retningslinje for fase 2 genoptræning Dokumentets titel Hoftenære frakturer. Genoptræning. Fase 2 Målgruppe Formål Ergoterapeuter og fysioterapeuter som genoptræner patienter med hoftenære frakturer i Region Syddanmark Beskrivelse af indholdet i den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats i fase 2 af genoptræningsforløb for patienter med hoftenære frakturer Definitioner Genoptræning: Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Mål og indhold for genoptræning fastsættes individuelt i et samarbejde mellem parterne [1]. Fase 2, genoptræning: Den del af genoptræningsforløbet, som finder sted under sygehusindlæggelse i genoptræningsfasen. Fremgangsmåde Som udgangspunkt bør alle patienter behandles og genoptrænes i den primære ortopædkirurgiske afdeling af et interdisciplinært specialist team med fokus på tidlig planlægning af udskrivning. Patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse fastlægges ud fra alle tilgængelige informationer. Det anbefales, at følgende validerede tests, undersøgelsesredskaber og indeks anvendes: Ved den daglige genoptræningspraksis Barthel-20 ADL-taxonomien under indlæggelse/ COPM i kommunalt regi Verbal Rating Scale (VRS), Visual Analog Scale (VAS) Ved afklaring af gruppetilhørsforhold Barthel-20 Orientation-Memory-Concentration (OMC) New Mobility Score (NMS) Ved systematisk tværsektoriel kvalitetsudvikling Barthel-20 Euro QOL (EQ5d) New Mobility Score (NMS), Funktionstest, der monitorerer den funktionelle mobilitet og som er følsomme for ændringer over tid. Her anbefales brug af: Timed Up and Go (TUG), Gentaget oprejsning fra stol, Tandem balancetest Det anbefales: at al træning fokuserer på, at patienterne hurtigst muligt genvinder selvstændighed i basismobilitet og ADL (der tages udgangspunkt i den enkelte patients præfraktur niveau). at patienterne medinddrages i at opstille konkrete genoptræningsmål med udgangspunkt i det habituelle ADL niveau og individuelle behov. at patienterne skal informeres om betydningen af og motiveres til størst mulig grad af selvstændighed og aktiv deltagelse i generhvervelse af ADL, med start umiddelbart efter operation at patienterne tilbydes daglig fysioterapi og ergoterapi at patienterne tilbydes daglig træning af basismobilitet med fokus på hurtig generhvervelse af selvstændighed i funktioner, der er en 10

12 forudsætning for at kunne udskrives direkte til oprindelig bolig at patienterne tilbydes daglig træning og vurdering af de basale ADL funktioner at patienter, der er i stand til at gennemføre selvtræningsøvelser under indlæggelsen som supplement til træningen med fysioterapeut, instrueres i et progredierende øvelsesprogram ud fra udleveret træningsguide at der anvendes et egnet scoringssystem til monitorering af udviklingen i basismobilitet under indlæggelsen at styrketræning med monitorering af 1RM, der på kort sigt har vist sig effektivt, integreres i den fysioterapeutiske træning at såvel vægtbærende som ikke-vægtbærende øvelser indgår i træningen der er adgang til relevante hjælpemidler. Dokumentation Genoptræningsindsatsen dokumenteres ved hjælp af SKS-kodning i det patientadministrative system. Indikatorer Andelen af patienterne, der får vurderet deres ADL funktion forud for knoglebruddet Andelen af patienterne, der får vurderet deres ADL funktion før udskrivelsen Andelen af patienterne, deri forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala Andelen af patienterne, der får udarbejdet en genoptræningsplan inden udskrivelsen Krævet målopfyldelsesgrad 90 % af patienterne bør få vurderet deres ADL funktion forud for knoglebruddet 90 % af patienterne bør få vurderet deres ADL funktion før udskrivelsen 90 % af patienterne bør i forbindelse med mobilisering systematisk have vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala 90 % af patienterne bør få udarbejdet en genoptræningsplan inden udskrivelsen Litteratur/kilder 5. Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud. Dansk Ortopædisk Selskab Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. Høringsmateriale 2. høring. Januar Det Nationale Indikatorprojekt (tilgængelig på )( ) 8. Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer. KKR Syddanmark og Region Syddanmark Agree-gennemgang 11

13 Akkrediteringsstandard Dokumentnummer Udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med hoftenære frakturer foregår i henhold til klinisk, evidensbaseret praksis formuleret på baggrund af Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud eller opdateringer heraf. Dato for oprettelse Forfatter(e) Godkendelse Dato Ansvarlig Sidste revision Dato Ansvarlig Næste revision Dato Ansvarlig Dokumentets art Dækningsområde Kategori Retningslinie Type Klinisk Dækning Regional, tværsektoriel Søgeord 12

14 3. Klinisk retningslinje for fase 3 - udskrivelse Dokumentets titel Hoftenære frakturer - udskrivelse Målgruppe Formål Definitioner Fremgangsmåde Ergoterapeuter og fysioterapeuter som genoptræner patienter med hoftenære frakturer i Region Syddanmark Beskrivelse af indhold i den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats i forbindelse med udskrivelse af patienter med hoftenære frakturer Genoptræning: Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Mål og indhold for genoptræning fastsættes individuelt i et samarbejde mellem parterne [1]. Udskrivelsen: Den del af genoptræningsforløbet under sygehusindlæggelse som direkte er tilknyttet udskrivelse. Der fokuseres på kontinuitet herunder koordination og kommunikation i genoptræningen i forbindelse med overgangen fra sygehus til kommune. Ved behov foretages hjemmebesøg som led i behandlingen, kommunikationen og vidensdelingen sektorerne imellem. Ved lægefagligt vurderet behov for genoptræning udarbejdes genoptræningsplan ud fra regional retningslinje for genoptræningsplan og videreformidles elektronisk, når der er behov for overlevering af genoptræningsopgaven. En række gennemgående tests gennemføres i bestræbelserne på at sikre kontinuitet i beskrivelsen af funktionsniveauet på tværs af sektorer. Det anbefales, at følgende validerede tests, undersøgelsesredskaber og indeks anvendes: Dokumentation Ved systematisk tværsektoriel kvalitetsudvikling Barthel-20 Euro QOL (EQ5d) New Mobility Score (NMS), Funktionstest, der monitorerer den funktionelle mobilitet og som er følsomme for ændringer over tid. Her anbefales brug af: Timed Up and Go (TUG), Gentaget oprejsning fra stol, Tandem balancetest Dokumentation af, at der er vurderet et genoptræningsbehov. At der er udarbejdet en genoptræningsplan sker ved hjælp af SKS-kodning i det patientadministrative system samt dokumentation i elektronisk genoptræningsplan. Indikatorer Andelen af patienterne, der får vurderet deres ADL funktion før udskrivelsen Andelen af patienterne, der får udarbejdet en genoptræningsplan inden udskrivelsen Krævet målopfyldelsesgrad 90 % af patienterne bør få vurderet deres ADL funktion før udskrivelsen 90 % af patienterne bør få udarbejdet en genoptræningsplan inden udskrivelsen 13

15 Litteratur/kilder Agree-gennemgang 9. Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud. Dansk Ortopædisk Selskab Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. Høringsmateriale 2. høring. Januar Det Nationale Indikatorprojekt (tilgængelig på ( ) 12. Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer. KKR Syddanmark og Region Syddanmark Akkrediteringsstandard Dokumentnummer Dato for oprettelse Forfatter(e) Udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med hoftenære frakturer foregår i henhold til klinisk, evidensbaseret praksis formuleret på baggrund af Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud eller opdateringer heraf. Godkendelse Dato Ansvarlig Sidste revision Dato Ansvarlig Næste revision Dato Ansvarlig Dokumentets art Dækningsområde Kategori Retningslinie Type Klinisk Dækning Regional, tværsektoriel Søgeord 14

16 4. Klinisk retningslinje for fase 3 kommunal genoptræning Dokumentets titel Målgruppe Formål Hoftenære frakturer. Genoptræning. Fase 3 kommunal genoptræning. Ergoterapeuter og fysioterapeuter som genoptræner patienter med hoftenære frakturer i kommunerne i Region Syddanmark Beskrivelse af indhold i den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats i fase 3 af genoptræningsforløbet for patienter med hoftenære frakturer Definitioner Genoptræning: Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Mål og indhold for genoptræning fastsættes individuelt i et samarbejde mellem parterne [1]. Fase 3: Den del af genoptræningsforløbet som finder sted i kommunalt regi. Fremgangsmåde I kommunalt regi, sættes der ud fra ICF som referenceramme generelt fokus på genoptagelse af en selvstændig tilværelse med social integration og meningsfulde aktiviteter. Målsætningen vil derfor have øget fokus på aktivitets og/eller deltagelsesniveauet i forhold til de tidligere faser. Patienter informeres og vejledes om kommunens tilbud og valgmuligheder mht. træning og rådgivning og evt. fritvalgsordning. Målsætning og plan for genoptræningen aftales i samarbejde med patient og evrntuelt pårørende. Det anbefales, at: der ikke er ventetid til genoptræning. hjemmebesøg tilbydes hurtigst muligt efter udskrivelsen ved kommunal terapeut, hvis det er relevant. Formålet med besøget er at vurdere ADL og funktionsniveau i egen kontekst, aftale funktionelle mål for genoptræningen på aktivitets- og deltagelsesniveau, at gennemgå bolig samt adgangsforhold i omgivelserne med henblik på at vurdere evt. behov for hjælpemidler og boligændringer, at forebygge fald og således følge op på de ved udskrivelsen iværksatte initiativer. dialog med pårørende og involverede faggrupper foregår løbende og tilpasses den enkelte borgers konkrete situation og problemstillinger der anvendes tests som støtte til vurdering, målsætning og dokumentation af genoptræningen. Genoptræningen Den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats tager afsæt i ICF som referenceramme, hvorved indsatsen omfatter træning, vejledning og støtte til: daglige gøremål og meningsfulde aktiviteter udadrettede aktiviteter og deltagelse i sociale sammenhænge personlig ADL træning på træningscenter og/eller i hjemmet med henblik på øget styrke, stabilitet, balance og bevægelighed. 15

17 forflytninger og færden i hjemmet, udendørs ud fra hjemmet vurdering af behov for og anvendelse af hjælpemidler og boligændringer faldforebyggende indsats og hensigtsmæssige arbejdsstillinger rådgivning i coping af smerter rådgivning om videre træning og aktiviteter efter endt genoptræning mhp. at fastholde funktionsniveau og forebygge fald Dokumentation I borgerens kommunale omsorgsjournal dokumenteres, at: kommunen har modtaget en genoptræningsplan der inden for 5 hverdage er taget kontakt til patienten genoptræningsbehovet er vurderet mål og plan for genoptræningsforløbet er aftalt kommunen benytter samme tests som regionen træningen beskrives løbende især ved væsentlige ændringer der skrives slutstatus i journalen ved forløbets afslutning med kortfattet beskrivelse af forløb, målopfyldelse og funktionsniveau. slutstatus sendes til patienten, sygehuset samt egen læge SKS-koder indberettes til Sundhedsstyrelsen iht. Sundhedslovens 140: Indikatorer Andelen af borgere med hoftenære frakturer, der kontaktes indenfor 5 dage af kommunale terapeuter Andelen af borgere med hoftenære frakturer, der starter genoptræning inden for 10 hverdage Krævet målopfyldelsesgrad 90 % af borgere med hoftenære frakturer bør kontaktes indenfor 5 hverdage af kommunale terapeuter 90% af borgere med hoftenære fracturer bør have startet kommunal genoptræning inden for 10 hverdage efter udskrivelse Litteratur/kilder Agree-gennemgang 13. Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud. Dansk Ortopædisk Selskab Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. Høringsmateriale 2. høring. Januar Det Nationale Indikatorprojekt (tilgængelig på )( ) 16. Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer. KKR Syddanmark og Region Syddanmark Akkrediteringsstandard Dokumentnummer Dato for oprettelse Forfatter(e) Godkendelse Dato Ansvarlig Sidste revision Dato Ansvarlig Næste revision Dato Ansvarlig Dokumentets art Kategori Retningslinie Type Klinisk Dækning Regional, 16

18 tværsektoriel Dækningsområde Søgeord 17

19 5. Klinisk retningslinje for fase 3 - kommunal genoptræning - afslutning Dokumentets titel Målgruppe Formål Hoftenære frakturer. Genoptræning. Fase 3 kommunal genoptræning afslutning Ergoterapeuter og fysioterapeuter der genoptræner patienter med hoftenære frakturer i kommunerne i Region Syddanmark Beskrivelse af indhold i den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats i fase 3 af genoptræningsforløb for patienter med hoftenære frakturer Definitioner Genoptræning: Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Mål og indhold for genoptræning fastsættes individuelt i et samarbejde mellem parterne [1]. Fase 3: Den del af genoptræningsforløbet som finder sted i kommunalt regi. Fremgangsmåde I kommunalt regi udarbejdes en terapeutfaglig slutstatus, der beskriver genoptræningsindsatsen og evaluering af borgerens forløb ud fra nedenstående funktionstests, ADL-vurdering og borgerens egenvurdering: Ved systematisk tværsektoriel kvalitetsudvikling Barthel-20 Euro QOL (EQ5d) New Mobility Score (NMS), Funktionstest, der monitorerer den funktionelle mobilitet og som er følsomme for ændringer over tid. Her anbefales brug af: Timed Up and Go (TUG), Gentaget oprejsning fra stol, Tandem balancetest Dokumentation Mål, planlægning og dokumentation tager udgangspunkt i ICF som begrebsrammen Kommunens elektroniske omsorgssystem anbefales anvendt til dokumentationen, og status udleveres til borger samt sendes elektronisk til egen læge og udskrivende sygehus. SKS-koder indberettes til Sundhedsstyrelsen iht. Sundhedslovens 140. Indikatorer Andelen af borgere med hoftenære frakturer, der har fået udfærdiget en slutstatus Krævet målopfyldelsesgrad 90 % af borgere med hoftenære frakturer bør have udarbejdet en slutstatus Litteratur/kilder 17. Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud. Dansk Ortopædisk Selskab Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. Høringsmateriale 2. høring. Januar

20 Agree-gennemgang 19. Det Nationale Indikatorprojekt (tilgængelig på )( ) 20. Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer. KKR Syddanmark og Region Syddanmark Akkrediteringsstandard Dokumentnummer Dato for oprettelse Forfatter(e) Godkendelse Dato Ansvarlig Sidste revision Dato Ansvarlig Næste revision Dato Ansvarlig Dokumentets art Dækningsområde Kategori Retningslinie Type Klinisk Dækning Regional, tværsektoriel Søgeord 19

21 Del 2 Genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med hoftenære frakturer (ICD-10 diagnosekoder: S 72.0 Fractura trochanterica, S72.1 Fractura pertrochanterica, S72.2 Fractura subtrochanterica) En tværsektoriel beskrivelse af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske genoptræningsindsats for patienter med hoftenære frakturer i Region Syddanmark Områdedækning Genoptræningsforløbsbeskrivelsen omfatter genoptræning af patienter med hoftenære frakturer i Region Syddanmark fra indlæggelsen på sygehus til overgangen fra sygehus til kommune til afslutningen af genoptræningen i kommunalt regi. Arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen er nedsat af arbejdsgruppen vedr. dokumentation, kvalitet og faglig udvikling på gentræningsområdet og er en tværsektoriel gruppe bestående af ergoterapeuter og fysioterapeuter. Arbejdsgruppen referer til Følgegruppen for genoptræning. Formålet med udarbejdelsen af genoptræningsforløbsbeskrivelsen er, at udarbejdelse af sygdomsspecifikke genoptræningsforløb og kliniske retningslinier vil medvirke til at ensarte og evidensunderbygge den daglige praksis på sygehusene og i kommunerne. Derudover er der et ønske om, at den kan inspirere til kvalitetsudvikling af de ergoterapeutiske og fysioterapeutiske ydelser som led i de tværfaglige teams samlede rehabiliteringsindsats. Den beskrevne indsats, er den Region Syddanmark og kommunerne i regionen ønsker at arbejde hen imod, men det skal pointeres, at den regionale indsats er underlagt nationale indsatser, som f.eks. Den danske kvalitetsmodel (DDKM), Det nationale indikatorprojekt (NIP) og Det Ortopædiske Selskabs reviderede nationale referenceprogram Referenceprogram om hofterbrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hofterbrud På tilsvarende vis kan evt. lokale retningslinjer og instrukser være underlagt herværende regionale beskrivelser. Målgruppen er primært ergoterapeuter og fysioterapeuter, som genoptræner patienter med hofternære frakturer i kommunerne i regionen og i Region Syddanmark, dvs. terapeuter på både akut- og rehabiliterings-sygehuse, samt i den kommunale sektor. Genoptræningsforløbsbeskrivelsen og de kliniske retningslinjer har været i høring på sygehusene, i kommunerne, i relevante faglige specialeråd og i praksissektoren. Nærværende materiale er tilrettet ud fra høringssvar og godkendes af Det Administrative Kontaktforum. Indhold Genoptræningsforløbsbeskrivelsen bygger på lovgivningen, sundhedsaftalen for genoptræning i Region Syddanmark herunder det regionale snitfladekatalog og den regionale retningslinje for genoptræningsplaner. Genoptræning efter sundhedsloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt [1]. samt på nedenstående faglige referenceramme og definition af rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, 20

22 pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats [2] I forløbsbeskrivelsen gives anbefalinger, som i vid udstrækning er baseret på Dansk Ortopædisk Selskabs nationale referenceprogram for behandling af patienter med hoftenære frakturer. Derudover er der søgt evidens på relevante databaser (herunder Cochrane Library, Pubmed og Cinahl) ikke mindst for at kunne beskrive den ergoterapeutiske indsats, da beskrivelsen i det nationale referenceprogram er utilstrækkelig. Der er ikke foretaget en systematisk evidens- og litteraturgennemgang, men anbefalingerne er i videst mulig omfang baseret på evidens. Evidensniveauerne er angivet med bogstaver (fra A til D) efterfølgende de udsagn, som evidensen henviser til og gengivet i bilag 1. Evidensen er suppleret med konsensus af kliniske erfaringer fra daglig praksis. Genoptræningsforløbsbeskrivelsen er således udarbejdet på baggrund af en kombination af evidensbaserede anbefalinger og beskrivelser af genoptræningsindsats baseret på arbejdsgruppens vurdering af best practise. Arbejdsgruppen har på baggrund af genoptræningsforløbet udarbejdet kliniske retningslinier for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis. Genoptræningsforløbsbeskrivelsen Rehabiliteringen af patienter med hoftenære frakturer er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces, som rettes mod, at patienterne opnår optimal funktionsevne herunder mulighed for selvstændigt at varetage meningsfyldte aktiviteter og deltage i sociale sammenhænge. Personer, der indlægges med hoftebrud, er samlet set en yderst heterogen gruppe. Gruppen spænder fra kognitiv velfungerende og selvstændige ældre borgere til sårbare og svækkede personer med komplekse helbredsproblemer og med stort behov for støtte i hverdagen. Det optimale rehabiliteringsforløb forudsætter således en velkoordineret, tværfaglig og individuelt tilrettelagt interdisciplinær indsats. I det nationale referenceprogram for behandling af patienter med hoftenære frakturer har en lang række undersøgelser vist, at faktorer som alder, kognitivt niveau, bopæl, konkurrerende lidelser, frakturtype, funktionel mobilitet og niveau for ADL forud for et hoftebrud har stor indflydelse på outcome [4] III/C. Der er derudover påvist sammenhæng mellem det habituelle funktionsevneniveau, mobilitetsniveau og outcome for patienten: jo bedre habituelt funktionsevneniveau, - jo større sandsynlighed for, at dette genvindes [5,6,7III/C,8IIb/B,9]. I forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede nationale referenceprogram [4] er der fundet tre systematiske review/metaanalyser, der undersøger effekten af indsatsen i forskellige afdelinger/ rehabiliteringsenheder. Et Cochrane review [10] Ia/A bestående af ni randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), der undersøger effekten af rehabilitering forestået af et interdisciplinært specialist team i forhold til en almindelig ortopædkirurgisk afdeling, viste, at de tilgængelige studier havde forskellige mål, interventioner og resultater. En kombination af resultater (f.eks. dødelighed og udskrivning til institution) viste dog en positiv tendens for patienter, der havde modtaget en koordineret rehabilitering under indlæggelsen, men resultaterne var heterogene og ikke statistisk signifikante [10] Ia/A. Et nyere systematisk review [11]Ia/A med samme fokus belyser blandt flere effekten af behandling i den ortopædkirurgiske afdeling med et interdisciplinært specialist team med ekspertise i såvel den akutte fase som videre rehabilitering, der i varierende grad involverede geriatriske læger. Interdisciplinært specialist team er her i dette studie defineret ved at involvere tværfaglige og 21

23 specialiserede sundhedsprofessionelle, som med tæt tværfaglig koordinering målrettet arbejder sammen hen imod at forbedre funktionsniveauet for patienter med hoftenære frakturer, idet de anvender aktivitetsbaseret tilgang med henblik at optimere patientens pleje, behandling og genoptræning [11]. En metaanalyse af fire studier viste signifikant flere patienter udskrevet til egen bolig med reduktion i indlæggelsestid på ni dage i forhold til kontrolgruppen, som normalt blev behandlet i en almindelig ortopædkirurgisk afdeling. Ligeledes var der i studier med tidlig planlægning af udskrivning, signifikant flere udskrevet til oprindelig bolig med en kortere samlet indlæggelsestid. Derimod fandtes der ikke nogen sikker effekt af behandling for patienter udskrevet til rehabiliteringsenhed. Dog vurderes det, at sidstnævnte kan være relevant for patienter med et længerevarende rehabiliteringsbehov [11] Ia/A. Senest har et systematisk review [12] Ia/A af 11 RCT er, der sammenligner koordineret multidisciplinær rehabilitering med konventionel ortopædkirurgisk behandling vist en 16 % reduktion i en kombination af mortalitet og udskrivning til plejehjem med flere udskrevet til eget hjem. Dertil kommer et nyere svensk RCT-studie [13] Ia/A, hvor et multidisciplinært postoperativt interventions program viste signifikant færre komplikationer under indlæggelsen, kortere indlæggelsestid og højere funktionsniveau på såvel kort- som lang sigt i forhold til kontrolgruppen, der blev behandlet "konventionelt". Det er væsentligt at påpege, at det er de samlede programmer, der er vurderet i disse review/metaanalyser, hvorfor det ikke er muligt at konkludere noget om, hvilken betydning de enkelte indsatsområder har haft i forhold til hinanden. I det nationale referenceprogram anbefales derfor: at alle patienter som udgangspunkt behandles og genoptrænes i den primære ortopædkirurgiske afdeling af et interdisciplinært specialist-team med fokus på tidlig planlægning af udskrivning (A) Tests og indeks Patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse fastlægges ud fra alle tilgængelige informationer: journal, oplysninger fra patienten, pårørende, primærsektor, egen læge, sygehus, observation, tværfaglig dialog med mere. Referenceprogrammet har følgende konkrete anbefalinger i forhold til valg af test og indeks: At der ved indlæggelsen anvendes validerede test/scoringssystemer, der vurderer genoptræningspotentialet C, eksempelvis, the New Mobility Score, Functional Recovery Score eller Barthel-20 indeks. At der anvendes et valideret og enkelt scoringssystem til daglig monitorering af udviklingen i basismobilitet under indlæggelsen C, eksempelvis the Cumulated Ambulation Score. At der ved udskrivning anvendes test der monitorerer den funktionelle mobilitet, der er følsomme for ændringer over tid og som evt. kan prædikere nye fald C, eksempelvis Timed Up & Go Testen. Ifølge det nationale referenceprogram, er der udviklet forskellige metoder til vurdering af ADLniveauet og mobiliteten, men der foreligger ikke international eller national konsensus om valg af metode til patienter med hoftebrud. En ADL-score til vurdering af det habituelle ADL-niveau hos patienter med hoftebrud bør indbefatte alle funktioner af dagliglivets aktiviteter, såvel de basale (ex. påklædning, toiletbesøg) som de instrumentelle (ex. indkøb, rengøring, tøjvask) ADL-funktioner, herunder mobilitet og kognitivt niveau III, IV. En målrettet individuel genoptræning af de basale ADL-funktioner under indlæggelsen fordrer, at ADL-scoren er tilstrækkelig sensitiv til at identificere behovet for intervention og kompensationstræning, herunder anvendelsen af 22

24 hjælpemidler. Scoren skal kunne monitorere udviklingen med henblik på at opnå en samlet vurdering af patientens mulighed for at kunne fungere i eget hjem. Krav til ADL-scoringssystem: 1. Skal kunne identificere det habituelle funktionsniveau i forhold til basal og instrumental ADL. 2. Skal kunne anvendes til daglig vurdering af genoptræningsbehovet samt som opfølgning. 3. Skal være valideret samt vurderet som klinisk anvendelig. Der er ikke evidens for, hvornår vurderingen af habituelt funktionsniveau bør foretages. Dog anbefales det, at ADL-vurderingen foretages ved indlæggelsen, senest inden for 48 timer. Ia/A I Referenceprogrammet anbefales: At patienternes basale og instrumentelle ADL-niveau vurderes ved indlæggelsen ud fra en valideret score, eksempelvis Functional Recovery Score eller Barthel-20 index. C Nedenstående undersøgelsesredskaber har arbejdsgruppen vurderet som værende best practice, idet de er validerede i forhold til vurdering af ADL-funktion: COPM (Canadian Occupational Performance Measure) kan anvendes i forbindelse med afdækning af de aktivitetsproblemer, patienten oplever i det daglige. Ud fra resultaterne af COPM, udarbejdes en aktivitetsorienteret målsætning for rehabiliteringen i samarbejde med patienten. D AMPS (Assessment of Motor and Process Skills) er et observationsredskab, der anvendes til at vurdere kvaliteten af personers udførelse af dagligdagsaktiviteter. Kvaliteten af personens aktivitetsudførelse vurderes ved at måle på graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder. C, D ADL taxonomi, der er et dokumentationsredskab til at beskrive personers aktivitetsformåen indenfor en række hverdagsaktiviteter. (4) Afdækningen af personens aktivitetsproblemer kan foregå enten som et interview eller observationer. Resultatet kan enten opsummeres på et undersøgelsesskema eller en ADL cirkel. Der er foretaget flere studier, som har styrket redskabets struktur og begrebsvaliditet C Arbejdsgruppens anbefaling af tests, indeks og undersøgelsesredskaber På baggrund af referenceprogrammet og egne erfaringer fra daglig praksis anbefaler arbejdsgruppen en række tests, indeks og undersøgelsesredskaber Ved den daglige genoptræningspraksis anbefales brug af: Barthel-20 ADL-taxonomien under indlæggelse/ COPM i kommunalt regi Verbal Rating Scale (VRS), Visual Analog Scale (VAS) Ved afklaring af gruppetilhørsforhold (uddybes i det efterfølgende afsnit) i forhold til vurdering af genoptræningspotentiale Barthel-20 Orientation-Memory-Concentration (OMC) New Mobility Score (NMS) Ved systematisk tværsektoriel kvalitetsudvikling Barthel-20 23

25 Euro QOL (EQ5d) New Mobility Score (NMS), Funktionstest, der monitorerer den funktionelle mobilitet og som er følsomme for ændringer over tid. Her anbefales brug af: Timed Up and Go (TUG), Gentaget oprejsning fra stol, Tandem balancetest Der henvises til bilag 2, hvor links til ovenstående tests og supplerende tests er oplistet. Patienter inddelt i 3 patientgrupper ud fra genoptræningspotentiale Arbejdsgruppen anbefaler, at patienter med hoftenære frakturer opdeles i tre grupper, hvor indsatsen målrettes i forhold til det genoptræningspotentiale, der kan vurderes at være til stede. Genoptræningspotentiale defineres i denne sammenhæng som Den enkelte patients potentiale for genoptræning og tilbagevenden til oprindelig bolig. Genoptræningspotentialet er afhængigt af faktorer som alder, kognitivt niveau, bopæl, konkurrerende lidelser, frakturtype, funktionel mobilitet og ADL-niveau forud for hoftebruddet [7III/C, 14]. New Mobility Score (NMS), der vurderer præfraktur funktionsniveau, har med et skæringspunkt på 5 vist sig at kunne prædikere mortalitet et år efter hoftebrud [15]III/C samt genoptræningspotentiale og funktionsniveau seks måneder efter operation [16]III/C. Et skæringspunkt på 7 kan prædikere, hvornår der opnås selvstændighed i basismobilitet under indlæggelsen [17] III/C. I overensstemmelse med anbefalingen fra udkastet til det nationale referenceprogram beskriver Häkkinen et al.[18]b, at der er størst sandsynlighed for, at patienter med hoftenære frakturer kan genvinde deres funktionsniveau, hvis rehabiliteringsprogrammer målrettes på baggrund af kognitiv status. Undersøgelsen viser, at i en gruppe af akutte patienter med hoftebrud indlagt i et geriatrisk afsnit, som alle modtager det samme multidisciplinære rehabiliteringsforløb, er der signifikant forskel på, i hvor høj grad grupper af patienterne genvinder den tidligere funktionsevne indenfor ADL-aktiviteter og dermed profiterer af genoptræningen. Gruppen af patienter, som scorer MMSE < 18 har mindre fremgang i selvstændigt at kunne varetage ADL-aktiviteter og har 12 måneder efter bruddet svære funktionsevnenedsættelser, som følge af hoftebruddet. Gruppen af patienter, som scorer MMSE > 17 nærmer sig i betydeligt højere grad den tidligere funktionsevne indenfor ADLaktiviteter uden dog at genvinde denne fuldstændigt. En canadisk undersøgelse beskriver ligeledes, at rehabiliteringsprogrammer er mest effektive, hvis de målrettes på basis af patientens mentale status. Undersøgelsen viser, at patienter, som scorer MMSE < 22, næsten alle bliver afhængige af hjælp efter hoftebrud. Blandt patienter, som scorer MMSE > 22, har dårligt selvvurderet helbred, flere sygdomme og høj alder betydning for risikoen for ikke at genvinde tidligere funktionsniveau. I undersøgelsen deles patienter i MMSE > 22 gruppe i 1) en gruppe uden hjælp før fraktur og 2) en gruppe med nogen hjælp. Hyppigst er tab af ADLfunktionsevne i gruppe 2 og ses i form af mistet evne til at klare bad og klæde sig på [19]. Et studie viste signifikant kortere indlæggelsestid blandt patienter med moderat (MMSE 12-17) til mild (MMSE 18-23) demens, der fulgte et intensivt tværfagligt rehabiliteringsforløb i en geriatrisk afdeling frem for det lokale hospital, med signifikant flere patienter i egen bolig 3 måneder efter operation. Patienter modtog her fysioterapi to gange dagligt under indlæggelsen, et hjemmebesøg hvis vurderet nødvendigt, og alle havde ti besøg af fysioterapeut efter udskrivelse til egen bolig [20]Ib/A. Patienter med nedsat kognitivt niveau kan have svært ved at indgå i et aktivt samarbejde omkring genoptræningen, dog har undersøgelser vist, at patienter opnår samme effekt af 24

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016 Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune

ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune Genoptrænings nings forløbsbeskrivelser Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen 25. Marts 2010 Roskilde Dorte Kirketerp-Møller Teamleder Genoptæning ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 21 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning*

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for Genoptræning Jf. Sundhedslovens 140. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for Genoptræning Jf. Sundhedslovens 140. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for Genoptræning Jf. Sundhedslovens 140 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Godkendt i Udvalget den 9. december 2016. Sag

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Arbejdsdelingen på træningsområdet

Arbejdsdelingen på træningsområdet Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET 2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 26.10 2010 Sagsid.: Elel Version nr.: [Version nr. 2] Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning,

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Hvad lærte vi og hvad kan vi bruge erfaringerne til i dag? Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, MNS, PhD. World Health Organization Alma Ata

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Det gode genoptræningsforløb Når borgeren er udskrivningsklar, gør hospitalet følgende: Vurderer, om borgeren har behov for en genoptræningsplan

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

HØRINGSFORSLAG. Grundaftale om genoptræning

HØRINGSFORSLAG. Grundaftale om genoptræning HØRINGSFORSLAG Grundaftale om genoptræning 29. februar 2008 1 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til patienter

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget d. 6. marts 2017-1 - Indledning...

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 17 Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86.stk 1 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Ydelsestype (10) Ydelsens Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere