Hoftenær fraktur. Borgere med hoftealloplastik efter hoftenær fraktur indgår ligeledes i denne retningslinje.

Transkript

1 Hoftenær fraktur Borgere der efter et traume har pådraget sig en hoftenær fraktur, uanset hvor frakturen er placeret, og hvilken operativ behandling borgeren har fået. Borgeren har modtaget en genoptræningsplan ved udskrivelse fra sygehus. Borgere med hoftealloplastik efter hoftenær fraktur indgår ligeledes i denne retningslinje. Lovgrundlag: Sundhedsloven 140. (Se kvalitetsstandarder i håndbog for ældre og sundhedsområdet) Målgruppe I Intrakapsulære brud II Pertrochantære brud III Subtrochantære brud (Billede fra: Mål At borgeren hurtigst muligt genvinder tidligere funktionsniveau eller opnår bedst mulige funktionsniveau ift. krops-, aktivitetsog deltagelsesniveau. At borgeren opnår bedst mulig livskvalitet samt mestring af sit hverdagsliv. At sikre at den enkelte borgers personlige mål, ønsker, ressourcer og behov inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet. Træningsform Selvtræning vha. et hjemmetræningsprogram med opfølgning ved terapeut. Såfremt selvtræning ikke er muligt foregår træningen som udgangspunkt som samtræning/holdtræning på træningscenter. Individuel træning tilbydes, hvis samtræning/holdtræning ikke 1/6

2 er muligt. Den interne faglige retningslinje gælder for hovedparten af forløbene. Den enkelte terapeut skal i hvert træningsforløb inddrage egen faglig vurdering/ræsonnering. Den ergo- og fysioterapeutiske indsats tager afsæt i ICF som referenceramme. I genoptræningsforløbet vil der derfor være fokus på både krop, aktivitet og deltagelse samt omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Opstart Som udgangspunkt kobles både ergo- og fysioterapeut på forløbet. Første konsultation kan foregå i borgerens hjem - ikke nødvendigvis af begge faggrupper. Der foretages en gennemgang af genoptræningsplanen, baggrund for træningsbevillingen samt de retningsgivende mål. Borgerens tidligere og nuværende funktionsniveau afdækkes. Suppleres evt. med dialog med involverede fagpersoner og/eller pårørende. Ved behov for yderligere oplysninger kontaktes relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. Gensidige forventninger afklares. (Se træningsaftale under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Der følges op på evt. udleveret træningsmateriale fra sygehus. Træningsforløbet samt kort- og evt. langsigtede mål for træningen aftales i samarbejde med borgeren og evt. pårørende på baggrund af undersøgelsesfund og genoptræningsplanen/bevillingen. Målene opstilles på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Tidligt i træningsforløbet indtænkes strategier, der skal sættes i værk, for at borgeren kan forblive aktiv under og efter endt træningsforløb. Borgeren vejledes omkring betydningen af at vedligeholde egen funktionsevne. Videregivelse af praktisk information Aftalekort udleveres (Se aftalekort under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Visitkort udleveres Undersøgelse: Fremgangsmåde for fysioterapeuten Inspektion/palpation knogler, muskulatur, ar, ødem Basismobilitet 1. Forflytninger i sengen og ind/ud af sengen 2. Rejse/sætte sig 3. Gangfunktion inden døre og i nærområdet evt. med relevant ganghjælpemiddel. Holdnings- og ganganalyse Vægtbæring 2/6

3 Smerteregistrering - VAS Styrke og stabilitet i UE Bevægelighed i hofte/knæ Balance Overflade- og dybdesensibilitet Vurdering og rådgivning omkring ernæringstilstand Vurdere borgerens nuværende mestringsevne Vurdere mentale funktioner o Psykiske og kognitive funktioner obs.! Akut konfusion Tests: Ved opstart og afslutning dokumenteres: Dele af Senior Fitness Test o Rejse-sætte-sig test o Timed up and go - 3 meter o 6 minutters gangtest laves så tidligt som muligt DEMMI anvendes, når borger har en Rejse-Sætte-sig score fra 0-4 Hvis nødvendigt kan Rejse-sætte-sig test, Timed up and go og 6 minutters gangtest gennemføres modificeret (brug af armlæn, ganghjælpemiddel osv.). (Se Tests under Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Intervention: Ødembehandling (eks. venepumpeøvelser) Ledbevægelighed - aktiv/passiv Træning af basismobilitet o (Relevante forflytninger, gangtræning inden døre og i nærområdet, rejse/sætte sig) Progressiv styrketræning o 3-5 sæt x 8-12 repetitioner Indledningsvist 50% af 1 RM, progredierende mod 8RM. o Unilateralt (maskiner, elastik, måtter) o På hold i kombination med styrketræning i hjemmet Funktionel træning mhp. vægtbæring Stabilitets- og balancetræning Træning udendørs tænkes ind i træningsforløbet Løbende dialog og vejledning af borger, evt. pårørende og involverede faggrupper ift. ADL, lejring, forflytninger og gangfunktion Instruktion i et hjemmetræningsprogram Ved behov kontaktes relevante samarbejdspartnere o Visitator, Ortopædkirurgisk ambulatorium, bandagist, egen læge mv. Fremgangsmåde for ergoterapeuten Undersøgelse: Identificere borgerens selvvurderede aktivitetsproblematikker 3/6

4 med COPM ADL-vurdering med Personbaseret aktivitetsanalyse Smerteregistrering VAS o Kan bruges ved smertepåvirkning i aktiviteter. Vurdere behov for hjælpemidler og boligændringer Vurdere faldrisiko Vurdere borgerens nuværende mestringsevne Vurdering og rådgivning omkring ernæringstilstand Vurdere mentale funktioner o Psykiske og kognitive funktioner obs.! Akut konfusion Tests: Ved opstart og afslutning dokumenteres: COPM (Se Tests under Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Intervention: ADL-træning af relevante og meningsfulde dagligdagsaktiviteter ADL-træning udendørs tænkes ind i træningsforløbet Afprøvning af hjælpemidler Vejlede i forebyggelse af fald Ved behov kontaktes relevante samarbejdspartnere o Kontakt til Team APV eller Team Hjælpemidler ved behov for boligændringer Løbende dialog og vejledning af borger, evt. pårørende og involverede faggrupper ift. ADL, lejring, forflytninger og færden Fremgangsmåde fælles for ergo- og fysioterapeuten Fysio- og ergoterapeuter koordinerer hvilke tværfaglige opgaver, der varetages af den enkelte faggruppe. Såfremt der kun er en faggruppe tilknyttet, orienterer denne sig i modsatte faggruppes rubrik omkring fremgangsmåde. Træningsforløbet evalueres ud fra afsluttende undersøgelser, tests og de fastlagte mål for træningsforløbet. Træningsforløbet afsluttes hvis: Afslutning de retningsgivende mål for træningen er opnået, eller når genoptræningen ikke har effekt i forhold til disse. borgeren udebliver eller melder afbud fra genoptræningen gentagne gange. det vurderes, at træningen kan fortsættes på anden vis af borgeren selv. Borgeren er introduceret til og vejledt i videre træning og aktiviteter efter endt genoptræning med henblik på at fastholde funktionsniveau og forebygge fald. Træning i eget hjem Træning i motionscentre/idrætsforeninger Åben træning i en afgrænset periode, hvis borgeren er kandidat 4/6

5 hertil (Se retningslinjer for åben træning under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Træning/behandling i andet regi Der dokumenteres i henhold til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om autoriserede personers journaliseringspligt. Undersøgelsesfund, testresultater, træningsskema, træningsnotater, status m.v. dokumenteres i journalsystemet. Dokumentation Der dokumenteres efter hver træning, også selvom borgerens tilstand eller behandlingen ikke afviger fra forrige behandling. Vurderes det, at der ikke er sket ændringer, kan der skrives i.a. eller uændret ift. sidste behandling. Træningen dokumenteres i et træningsskema, som scannes ind i journalen. Træningsnotater laves som hovedregel, når der er afvigelser fra det planlagte og forventede. (Se dokumentationstjekliste under Håndbog for T&R Quick guides) Hvis aktuelt indhentes der skriftligt samtykke til, at der må tages kontakt til egen læge og andre relevante samarbejdspartnere. Dette dokumenteres ligeledes i journalen. Se samtykkeerklæring under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Er der udleveret småhjælpemidler, dokumenteres dette i et træningsnotat. Ønsker en borger ferie fra træning i samme tidsrum, som terapeut afholder ferie, laves et træningsnotat herom. Slutstatus sendes til sygehuset, når dette fremgår i genoptræningsplanen. Se hvordan i dokumentationstjeklisten. Samarbejdspartnere I Træning og Rehabilitering arbejder vi med Relationel koordinering. I arbejdet med den enkelte borger er der fokus på relationel koordinering bl.a. gennem træffetidsmøderne og via henvendelse til relevante samarbejdspartnere. Eventuelle samarbejdspartnere kunne være Team hjælpemidler, Team APV, Visitator, Plejepersonale på plejecentre eller i hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Egen læge, Pårørende eller Ortopædkirurgisk ambulatorium. 1. Krogsgaard M., Rheinlænder P., Larsen AE. Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1. udgave, 1. oplag, København: Munksgaard Danmark, 2009, Kap. 9 og 24. Referencer og bilag 2. Pedersen TJ. Ph.D Thesis, Hvad skal der tages højde for i bestræbelserne på at implementere standardiserede funktionsmålinger i praktiske kliniske sammenhænge, med fokus på funktionsmåling i tværsektorielle forløb for ældre med hoftenære frakturer. Rehabiliteringsafdelingen OUH Svendborg Sygehus, Det sundhedsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Dansk Ortopædisk Selskab, Referenceprogram for patienter med hoftebrud, /6

6 4. Region Syddanmark. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for: Patienter med hoftenære frakturer, MarselisborgCentret. Hvidbog i rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark, Andersen M., Poulsen DV. Ergoterapi og fysioterapi til ældre. 1 udgave, 1. oplag. Munksgaard Sundhedsstyrelsen. Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service Sundhedsstyrelsen, MarselisborgCentret. ICF Den Danske Vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand, Dansk tværfaglig register for hoftenære lårbensbrud. Dokumentalistrapport. Version 1.0, Region Hovedstaden. Genoptræningsforløbsbeskrivelse for hoftenært brud tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse, Mørk G. Ældre nyopererede skal styrketræne. I: Fysioterapeuten. Nr Udarbejdet Godkendt Revidering Udarbejdet den d. / 2017 Godkendelsesdato d. / 2017 Kommende revidering senest 1 år efter godkendelsesdato Udarbejdet af Pernille Sørensen Thomas Stig Grøndberg Godkendt af: Ikke endelig godkendt Ansvarlig for revidering Revideret d. Acadre dok nr /6