Færdigheder i faget natur/teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færdigheder i faget natur/teknik"

Transkript

1 Kapitel 4 Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? Peter Norrild I august 2009 trådte nye mål (Fælles Mål 2009) i kraft for alle fag i folkeskolen. Dette kapitel ser nærmere på beskrivelsen af færdigheder i Fælles Mål for natur/teknik og søger at besvare spørgsmålet: Er det med udgangspunkt i faghæftet for natur/teknik muligt at opstille en overskuelig oversigt over de færdigheder eleverne skal opnå og progressionen heri? Fælles Mål baggrund Revisionen af Fælles Mål skal ses som en opfølgning på regeringens globaliseringsstrategi, hvor verdens bedste folkeskole og styrkelse af de centrale fagområder, læsning, matematik, naturfag og engelsk var blandt de vigtigste mål for den grundlæggende uddannelse i Danmark. På naturfagsområdet har udgangspunktet for revisionen af Fælles Mål været anbefalinger fra et ekspertudvalg nedsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeren nedsatte i sommeren 2007 arbejdsgrupper for alle skolens fag, der skulle revidere bestemmelser og vejledninger for fagene. Ministeren stilede mod mindre, men nødvendige, ændringer af fagenes mål (formål, slutmål og trinmål) med de tilpasninger af vejledende tekster, der var nødvendige. Revisionsarbejdet skulle indarbejde relevante anbefalinger, som i løbet af 2006/07 var blevet udarbejdet af en række faglige ekspertudvalg, herunder, for naturfagene, anbefalingerne i rapporten Fremtidens Naturfag i Folkeskolen, (UVM 2006). For natur/teknik er Fælles Mål 2009 således på ingen måde udtryk for nytænkning af faget, men for kritisk gennemsyn, juste- Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? 1

2 ring og opdatering i forhold til givne anbefalinger. Alle naturfagsudvalg havde en fælles formand, hvis sigte var at koordinere arbejdet bedst muligt på langs og tværs af naturfagene fra klasse. Undervisningsministeren træffer efter folkeskolelovens 10 beslutning om formål og slutmål for undervisningen i alle fag. Samme paragraf fastlægger også hierarkiet i de tekster, der udgør bestemmelser og vejledninger for de enkelte fag. Det faglige hierarki består af fagenes formål, slutmål og trinmål, som alle er bindende, og af ikke bindende beskrivelser, læseplaner og vejledninger. Læseplanen for faget er dog også bindende, hvis skolen eller kommunen ikke selv har lavet og vedtaget en anden. Det er aftalt i forligskredsen om folkeskoleloven, at ministeren skal rådføre sig med forligsparterne ved ændring af formål og slutmål og ved ændringer i principper for trinmålene. Nogle vigtige definitioner Formål Fagets formål er det helt overordnede mål med undervisningen i faget. Det er overordentligt forpligtende, men læses desværre ikke altid ude i skolen med den nødvendige omhu. Slutmål og trinmål Slutmålene er bindende undervisningsmål, der skal være opfyldt ved afslutningen af fagets forløb. De udformes ret bredt og åbent. Trinmålene er mere specificerede, bindende undervisningsmål, der skal være nået undervejs i bestemte trin i forløbet. For natur/teknik (på klassetrin) er der trinmål efter 2., 4. og 6. klasse. For biologi, fysik/kemi og geografi (på klassetrin) er der trinmål efter 8. og 9. klasse. Undervisningsmål og læringsmål Undervisningsmål er mål, som undervisningen skal sigte mod at opfylde for de fleste elever, men må ikke forveksles med de læringsmål, der mere eller mindre præcist kan og skal sættes for den enkelte elevs læring. Fælles Mål 2009 er 4. trin i en udvikling af bestemmelser om skolens fag, der startede med indførelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvor man forlod indholdsoversigter med vægt på emne- og begrebsord og 2 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

3 indførte mål for, hvad undervisningen skal føre frem til hos eleverne af kundskaber og færdigheder. Starten på denne udvikling blev givet med revisionen af bestemmelserne i 1989 for fysik/kemi, der var et af de skolefag, som var stærkest præget af den videnskabscentrerede læseplanstænkning. I fysik/ kemi fik man så, som lidt af en revolution dengang, fem centrale kundskabsog færdighedsområder for faget i stedet for den traditionelle opremsning af indholdselementer med nær tilknytning til områder og begreber i de bagvedliggende videnskabsfag. Med folkeskoleloven af 1993, som trådte i kraft i 1994, indførte man centrale kundskabs- og færdighedsområder for alle fag. Med en justering af loven fik vi senere Klare Mål i 2003, som i 2005 blev til Fælles Mål. Hvornår Fælles Mål 2009 afløses er uvist. Skolen overvældes af forandringer, og måske er der brug for en implementeringspause. Måske bliver det næste gang med færre og mere overordnede kompetencemål i de enkelte fag som anbefalet af flere af de ovenfor nævnte ekspertudvalg. Arbejdet i naturfagsudvalgene under Fælles Mål 2009 Arbejdet tog som nævnt udgangspunkt i rapporten Fremtidens naturfag i Folkeskolen. På det første fællesmøde i august 2007, hvor alle naturfagsgrupperne var samlet, var der tilslutning til et fælles arbejdsgrundlag for revisionsarbejdet, der kort kan sammenfattes således: Elever i folkeskolen skal i højere grad opleve, at naturfagene spiller sammen, ligesom de gør det i det virkelige liv, for eksempel i forskningen og den måde, hvorpå vi bruger, taler om og forholder os til natur, levevilkår, ressourcer, teknologi, miljø og sundhed. De samlede naturfagsressourcer i form af timetal til naturfagene udnyttes for dårligt i folkeskolen. Det skyldes både en alt for usikker faglig progression på langs gennem hele naturfagsforløbet og et manglende samspil mellem de tre naturfag på klassetrin. Progressionsproblemet har især været synligt ved overgangen efter 6. klasse mellem natur/teknik og de efterfølgende naturfag. Den overgang har været oplevet som særdeles uskarp af mange lærere i de modtagende fag (biologi, fysik/kemi og geografi). Lærerne har med god grund været usikre på, hvilke kundskaber og færdigheder fra natur/teknik, de reelt kunne bygge videre på. Problemet er nok først og fremmest, at et meget stort antal lærere i natur/ Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? 3

4 teknik ikke har den nødvendige faglige og fagdidaktiske baggrund, der gør dem i stand til at læse, forstå og bruge målene, endsige undervisningsvejledningen. Det manglende samspil mellem naturfagene på klassetrin gør, at en række indholdselementer, for eksempel fænomener, begreber, arbejdsformer og problemstillinger optræder i to eller tre af fagene (biologi, fysik/kemi og geografi) på en måde, som slet ikke er koordineret fagene i mellem. Det er ikke rationelt. Værre er det måske, at fagene ikke støtter hinanden hensigtsmæssigt i forhold børnenes læring, og at eleverne ikke får mulighed for at opleve værdien af at bruge fagene sammen. Indholdet i natur/teknik er også færdigheder Når man som i denne antologi fokuserer på færdigheder 1 i natur/teknik her overvejende forstået som arbejdsformer og tankegange - skal man selvfølgelig gøre sig klart, at indholdet (for eksempel begreber og kendskab til fænomener og sammenhænge) er bundet sammen med arbejdsformer og tankegange som ærtehalm. Man kan ikke arbejde seriøst med fokus på et bestemt indhold uden klarhed over de arbejdsformer og tankegange, der skal anvendes. På samme måde er en fokusering på arbejdsformer og tankegange helt uden mening, hvis den ikke kobles på en problemstilling med tanker om det faglige, som ligger bag. Arbejdsformer og tankegange aflæses ikke blot i CKF-området med samme navn. I de øvrige CKF-områder, Den nære omverden, Den fjerne omverden og Menneskets samspil med naturen indsniger der sig en masse metodemål. Her er et par eksempler på slutmål med tilhørende trinmål, hvor der gives signaler om arbejdsformer. Disse signaler er understreget i teksten. Eksempel fra CKF-området Den nære omverden : Slutmål beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber, samt det levende og ikke levende Trinmål 2. klasse sortere og navngive materialer efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder farve, form, funktion og anvendelse 1 Mål vedr. færdigheder kan fortolkes bredere med kompetencetermer (dvs. med kompetencemål), men disse anvendes ikke i Fælles Mål 2009 efter ønske fra Undervisningsministeriet, selv om det er blev foreslået af flere 4 Metoder ekspertudvalg. i naturfag - en antologi // // Experimentarium

5 undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser og sukker der opløses undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd Trinmål 4. klasse sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelige, eller om de kan gendannes, herunder omdannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearin kende forskellige materialers og stoffers oprindelse, brug og genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning og rustdannelse Trinmål 6. klasse sortere, udvælge og anvende materialer, stoffer, både syntetiske og naturskabte undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug kende forskel på det levende og ikke levende ud fra enkle kriterier kende til at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Eksempel fra CKF-området Den fjerne omverden : Slutmål finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne Trinmål 2. klasse kende til kategorier af dyr herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr Trinmål 4. klasse beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? 5

6 herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder Trinmål 6. klasse beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyrs og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur sammenligne og beskrive de forskellige levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden. Når man spørger natur/teknik-lærere om, hvad de har arbejdet med, svarer de oftere i indholdsområder a la skoven, årstiderne, vand og affald, end med en beskrivelse af de begreber, arbejdsformer, metoder og processer, der har været inddraget. Min erfaring er, at lærernes fokus oftest er på det, vi traditionelt kalder indhold, skønt tænkningen omkring faget, kortest udtrykt i formålet, faktisk har en slags balance mellem indhold og arbejdsformer. Sagt på en anden måde og nok også mere præcist: Indholdet i natur/teknik er også arbejdsformer og tankegange. Sådan har faget været tænkt fra det blev indført i Det aflæses tydeligst i formålet med faget, som på nær en ubetydelig tilføjelse til sidst har stået uændret siden. Formålsteksten afspejler tydeligt denne balance. Tekst, der er fremhævet med kursiv, kan med en vis ret aflæses som signaler om betydningen af arbejdsformer og tankegange i faget. Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2 Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3 Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede sam- 6 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

7 fund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Det store problem - lærerkvalifikationer Faget natur/teknik er nødlidende i skolen. Det erkendes da også bredt i skolen og det underbygges blandt andet i flere undersøgelser, for eksempel af (Sørensen 2005) og (Broch 2002). Nøden har flere årsager. Den vigtigste er manglen på lærere med den nødvendige faglige og fagdidaktiske baggrund. Den nyeste undersøgelse foretaget af UNI-C fra juni 2009 viser, at 30 % af timerne dækkes af lærere med linjefag. Det er bedre end i 2006, hvor forholdene blev undersøgt sidst, men det er stadigt på et niveau, der kun findes ringere hos faget kristendomskundskab. Linjefagsdækning natur/teknik Antal klasser indberettet Linjefagsuddannelse 16 % 30 % Kompetencer svarende til linjefag 35 % 44 % Andre kompetencer 48 % 35 % Kilde: UNI-C 2006 og 2009 Hvad kompetencer svarende til linjefag reelt dækker over, er nok også et godt spørgsmål. Det er ikke afdækket i undersøgelsen, men betyder nok kompetence i et andet naturfagligt linjefag, baggrund fra efteruddannelseskurser af varierende varighed og naturfaglige kompetencer opnået på anden måde, for eksempel fra tidligere uddannelse eller beskæftigelse. En afledt virkning af manglen på lærere med linjefagskompetence er, at eleverne typisk udsættes for et eller flere lærerskift i faget i forløbet fra klasse. Det ødelægger i mange tilfælde sammenhængen og progressionen gennem det 6-årige forløb. Ved lærerskift bør der jo finde en solid overleveringsforretning sted, hvor den modtagende lærer bliver bekendt med, hvilke emner og problemstillinger der har været arbejdet med, de anvendte arbejds- Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? 7

8 former, og hvilke undervisningsmål man har opfyldt. For en lærer uden faglig baggrund vil en solid overleveringsforretning være en lige så håbløs opgave som at planlægge, gennemføre og evaluere den daglige undervisning. Manglen på uddannede lærere i natur/teknik var også baggrunden for, at rapporten Fremtidens naturfag i folkeskolen foreslog en national redningsplan for faget med vægt på en massiv efteruddannelsesindsats. Denne anbefaling har sat sig spor i form af statsligt tilskud til efteruddannelse af lærere i natur/ teknik i form af supplerende linjefag. En opgave som jo normalt alene skal klares af den kommunale økonomi. Den usikre progression hvad gør Fælles Mål 2009 ved det? I arbejdet med revisionen af Fælles Mål i natur/teknik var den usikre progression den største udfordring, og spørgsmålet var, hvad vi som udvalg kunne forbedre på det eksisterende, når der ifølge det politiske opdrag kun skulle justeres, hvor det var nødvendigt. Som det væsentligste bidrag til sikring af en bedre progression blev antallet af trinmål forøget med sigte på mere præcist at kunne beskrive udviklingen i målene i de tre fastlagte trin efter 2. klasse, efter 4. klasse og efter 6. klasse. Slutmålene er der ændret meget lidt på, og deres antal er stort set uændret. I den politiske høringsfase omkring Fælles Mål 2009 blev det i øvrigt bemærket fra flere af de høringsberettigede organisationer, at antallet af trinmål var forøget, og at man opfattede det som udtryk for, at faget var blæst urimeligt op i omfang. Det var ikke helt let at overbevise kritikerne om, at der ikke var blæst noget som helst op, heller ikke selvom slutmålene stort set var uændrede. Denne hændelse afspejler jo også, hvor vanskeligt det åbenbart er at aflæse trinmål som en progressiv og mere specificeret udlægning af et mere overordnet formuleret slutmål. Det forøgede antal trinmål var jo alene udtryk for et forsøg på bedre hjælp til læreren i arbejdet med at sikre den faglige progression og dermed for en ambition om et mere brugbart faghæfte. Og sammenligner man de nye trinmål med de gamle i Fælles Mål 2005, er der i det store hele kun tale om opsplitning af enkelte gamle trinmål. 8 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

9 De øvrige bestræbelser på at sikre bedre progression i faget, blev koncentreret om undervisningsvejledningen, hvor man bl.a. i et særligt afsnit har bestræbt sig på at give læsehjælp til den synoptiske opstilling af trinmålene, hvor det bliver klart, at trinmålene normalt ikke er uafhængige og nye mål, men mål der udvikler sig gennem de seks år. Her er (med lilla tekst) bragt et uddrag af vejledningens afsnit om progressionen i trinmålene. Sådan læses progressionen i trinmålene Faget natur/teknik har i årevis lidt af en noget usikker progression i faglige begreber, arbejdsformer mv. Med Fælles Mål II er antallet af trinmål forøget ikke for at pumpe faget op fagligt men for mere præcist at kunne beskrive progression gennem fagets 6 år. Progressionen bliver tydelig, når trinmålene sættes op synoptisk, så man kan følge det enkelte måls udvikling fra 2. over 4. til 6. klasse. Som læsevejledning til den synoptiske opstilling gives herunder eksempler på, hvordan et trinmål udvikler sig gennem årene. Der er som eksempler udvalgt et trinmål fra hvert af de 4 CKF-områder. Efter hvert er der en enkel sproglig sammenfatning af progressionens karaktér. Den nære omverden - eksempel 2. kl. 4. kl. 6. kl. Slutmål sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isoleringsog ledningsevne samt muligheder for genbrug kende forskel på det levende og det ikkelevende ud fra enkle kriterier beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber, samt det levende og det ikke-levende Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? 9

10 Mod afslutningen af 2. klasse Materialer og stoffer sorteres, karakteriseres og navngives. Mod afslutningen af 4. klasse Bestemte materialer sorteres og beskrives efter faglige kriterier. Mod afslutningen af 6. klasse Der skelnes mellem naturskabte og syntetiske stoffer og materialer og disse undersøges for en række egenskaber. Der lægges vægt på forskel mellem det levende og det ikke levende. Slutmålet sammenfatter trinmålene i overordnede vendinger. Arbejdsmåder og tankegange - eksempel 2. kl. 4. kl. 6. kl. Slutmål formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser Mod afslutningen af 2. klasse Fokus er på enkle spørgsmål, enkle undersøgelser og svar herpå med enkle sammenhænge. Mod afslutningen af 4. klasse Mere selvstændig evne til at formulere spørgsmål på baggrund af egne oplevelser og undersøgelser og inddragelser af egne hypoteser (tanker) om årsagssammenhænge. Mod afslutningen af 6. klasse Spørgsmål og hypoteser udvides med simple modeller og modelbetragtninger, der også anvendes i forbindelse med undersøgelser. Slutmålet sammenfatter trinmålene i overordnede vendinger. 10 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

11 Læseplanen og progressionen i arbejdsformer og tankegange Den vejledende læseplan sammenfatter det, der i Fælles Mål 2005 var adskilt i to kapitler som henholdsvis beskrivelser for faget natur/teknik og læseplan for faget natur/teknik. Begge dele gav i 2005-udgaven klare signaler om en hensigtsmæssig progression i faget, men med en sådan mængde af dobbeltkonfekt, at det hele i 2009-udgaven er samlet i ét afsnit: Læseplan for faget natur/teknik. Læseplanen beskriver, med mange ord, hvordan undervisningens progression kan og skal planlægges. Når jeg her skriver kan, er det fordi beskrivelsen på den ene siden er åben i sin form, så den giver læreren rig mulighed for tolkninger. Med skal menes, at læseplanen trods sin overordnede form jo også er bindende for læreren, hvis skolen eller kommunen ikke vedtager en anden læseplan. Læseplanen er det vigtigste redskab for læreren, når der skal laves undervisningsplaner for en klasse. Undervisningsplanerne bør nok laves for to år af gangen mere overordnet og detaljeres i halv- eller helårsplaner. Den enkelte skole bør have en politik herfor, og mange har det også. Når læseplanen ligesom slutmålene er formuleret med åbenhed, er det selvfølgelig også fordi alle skoler, uanset beliggenhed og vilkår i øvrigt, skal kunne leve op til målene. Læseplanen er opdelt i tre to-årige forløb med vægt på kriterier for valg af indhold og arbejdsformer og med henvisninger til de relevante trinmål, der skal nås. Der står med andre ord, hvad der især skal lægges vægt på i de forskellige faser af det seks-årige forløb. Læseplanen er ikke detaljeret som en undervisningsplan og skal heller ikke være det. CKF-områderne er jo heller ikke direkte områder for undervisning, men hensigtsmæssige kategorier af mål. Og i ethvert undervisningsforløb vil mindst to eller tre CKF-områder være i spil. I nogle tilfælde nok alle fire. Undervisningsvejledningen giver i tilknytning til mål og læseplan fire forskellige og grundigt bearbejdede eksempler på undervisningsforløb. De er meget forskellige, og de er placeret på forskellige klassetrin. De er udarbejdet af arbejdsgruppens medlemmer på baggrund af konkrete erfaringer i skolen. De viser på den ene side fagets rummelighed og på den anden side, hvordan man med de konkrete valg, man tager, sikrer sig, at kravene opfyldes. Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? 11

12 Giver Fælles Mål en metodevejledning? Læser man det samlede faghæfte grundigt på baggrund af fagligdidaktisk indsigt og erfaring med skolearbejde på de omfattede klassetrin, er svaret nok ja. Læser man det overfladisk eller uden fagdidaktisk indsigt, er svaret nok nej. Og læser man slet ikke i faghæftet er svaret selvfølgelig også givet. Valg af konkret indhold, herunder arbejdsformer, er i dansk skoletradition overladt til læreren i samspil med eleverne. Det er baggrunden for, at Fælles Mål med ret bredt formulerede mål og en tilsvarende bredt formuleret læseplan, giver læreren frihed til og ansvar for den mere konkrete udformning af undervisningsplaner, valg af undervisningsmidler osv. Denne tradition er med andre ord udtryk for ønsket om, at den enkelte lærer bruger de bredt formulerede slutmål og trinmålene på en fagdidaktisk reflekteret måde, når der sættes helt konkrete mål for det enkelte undervisningsforløb, og når der løbende evalueres i forhold til målene. De brede og rummelige målformuleringer har selvfølgelig også den begrundelse, at målene skal kunne nås, uanset om man underviser på Bælum skole i Himmerland eller på Amagerbro skole i København. I læreruddannelsen udtrykkes frihedstraditionen i et ideal om den didaktisk og fagdidaktisk reflekterende lærer. Men ude på skolerne reduceres det hele nogle gange til, at man jo har metodefrihed i den danske skole. Metodefrihed er både et uklart begreb og et dårligt udtryk. Læreren er jo nøjagtigt lige så forpligtet på mål vedrørende arbejdsformer og tankegange som på mål, der vedrører begreber, kendskab til konkrete forhold, sammenhænge, anvendelser osv. En evaluering gennemført for undervisningsministeriet og offentliggjort i 2008 af lærernes brug af Fælles Mål 2005, viste da også nedslående resultater (Evaluering 2008). Kun cirka halvdelen af lærerne havde systematisk anvendt Fælles Mål i deres arbejde. Undersøgelsen viste også, at brugen af Fælles Mål var størst på skoler, hvor ledelsen aktivt havde arbejdet for inddragelse af materialet i lærernes daglige arbejde. Det betyder med andre ord, at en lang række lærere underviser uden kendskab til de bindende mål og læseplanen. Der er jo bestemt ikke frihed til hvad som helst, og i natur/teknik er der ganske store krav til, hvilke arbejdsformer og tankegange undervisningen skal 12 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

13 omfatte. De bindende mål og læseplanen er jo forpligtende på samme måde som folkeskoleloven for alle lærere, der arbejder med faget. Som evalueringen af Fælles Mål viser, har mange skoler og lærere åbenbart taget ret let på de statsligt fastsatte mål. Spørgsmålet er så, hvad man har sat i stedet? Den ret svage tradition for evaluering i skolen tyder på, at arbejdet med mål i undervisningen ikke er ret grundfæstet i folkeskolen. For evaluering kan jo dårligt finde sted, hvis man ikke har mål at evaluere mod. Men udviklingen i skolen går trods alt i den rigtige retning. Undervisningsministeriet har ved en serie møder landet over med skoleledere og skolechefer indskærpet, at kendskabet til og brugen af Fælles Mål skal styrkes markant, og at skolelederne har en central rolle i den forbindelse. Mon ikke det hjælper! Men som supplement til Fælles Mål er der et vældigt behov for efteruddannelse af natur/teknik-lærere og vejledende materialer, der kan give konkrete bud på, hvordan arbejdsformer og tankegange implementeres og evalueres i den konkrete undervisning, og hvordan man sikrer en hensigtsmæssig progression heri fra klasse. Experimentariums projekt MetodeLab er et vigtigt initiativ og bidrag hertil. Problemet med efteruddannelse i metoder er, at metoder ikke kan adskilles fra de problemstillinger af faglig art, der arbejdes med. Det giver en særlig udfordring, når vi tænker på de mange lærere, der har en meget usikker naturfaglig baggrund. Referencer Undervisningsministeriet (2009): Faghæfte for natur/teknik, Fælles Mål, UVM. Undervisningsministeriet (2006): Fremtidens naturfag i folkeskolen, Rapport fra udvalget til forberedelse af en handleplan for naturfagene i folkeskolen, UVM. Sørensen, H., Horn F. og Dragsted S. (2005): Får natur/teknik en fremtid, i: MONA, nr. 1, DPU. Broch, T. og Egelund N. (2002): Et lærerperspektiv på natur/teknik og fysik/kemiundervisningen en kvalitativ analyse, København, DPU. Undervisningsministeriet (Evaluering 2008): Evaluering af aftale om fornyelse af folkeskoleloven. Den overordnede evaluering (kort version), UVM. Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? 13

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Lokale Læseplan for Natur/teknik Taarbæk Skoles Lokale Læseplan for Natur/teknik Udarbejdet 2014 Forord Denne læseplan for Natur/teknik er udarbejdet i forbindelse med udviklingsarbejdet af Taarbæk Skoles Naturfaglige profil. Taarbæk

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse.

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Målet med faget Grundlag for undervisningen for geografi, biologi og fysik/kemi i udskolingen At eleverne med udgangspunkt i deres egen omverden, udvikler praktiske

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune En del af den samlede indsats for at styrke naturfagene NTS-CENTERET 1 Opbygning, udvikling og opretholdelse af en stærk naturfaglig kultur

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi!

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi! Undervisningsplan med slut- og delmål for fysik-kemi Fagets udvikling Formål Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold.

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. natur/teknik. 3. 6. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for natur/teknik 3. 6. klassetrin 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 1 Fagets baggrund og historie side 2 Planens opbygning side 2 Afsnit 1: Formål

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen Fremtidens naturfag i folkeskolen Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 31. januar 2006 Resumé Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Stensballeskolen 2.c Erhverv: Løvbjerg, Horsens 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål

Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Fælles Mål i folkeskolen En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Fælles Mål En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fælles Mål 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af MetodeLab. Kursus for natur/teknik-lærere

Evaluering af MetodeLab. Kursus for natur/teknik-lærere Evaluering af MetodeLab Kursus for natur/teknik-lærere Evaluering af MetodeLab Kursus for natur/teknik-lærere 2010 Evaluering af MetodeLab 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv: Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole Erhverv: 1 Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af

Læs mere