Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Transkript

1 Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC

2 Oversigt over læseplaner loven Formål CKF Vejledende læseplan Klare Mål 2003 loven Fælles Mål 2003 Fælles Mål loven Nye forenklede Fælles Mål 2014

3 Udvikling af centrale og lokale bestemmelser loven Klare Mål Fælles Mål Nye forenklede fælles Mål Mulighed for indflydelse Formål CKF (Prøvebestemmelser) Formål CKF (Slutmål) (Prøvebestemmelser) Formål Slutmål - CKF Trinmål (Prøvebestemmelser og Nationale Test) Formål Kompetenceområder Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål (Prøvebestemmelser og Nationale Test) Centralt Læseplaner Delmål Læseplaner Læseplaner Læseplaner Lokalt Undervisnings-vejledning Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Vejledende

4 Hvad er slutmål og trinmål? Fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

5 I Fælles Mål 2003 og 2009 skelner vi mellem to forskellige typer mål Undervisningsmål, som er FÆLLES MÅL Mål for undervisningen - i klassen, på holdet. Hvad man kan forvente, elever almindeligvis kan og ved. Læringsmål, som er INDIVIDUELLE MÅL Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på. Elevernes forskellighed medfører individuelle læringsmål.

6 I nye forenklede Fælles Mål er målene i princippet læringsmål Målene er udformet som normalmål, altså mål som en gennemsnitselev kan forventes at ville kunne nå. De nye mål er dog formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel, idet en udtømmende målopfyldelse skal give den gode elev mulighed for at opnå højeste karakter ifølge 7-trinsskalaen. I det vejledende materiale undervisningsvejledningen bliver der givet eksempler på, hvorledes de enkelte mål kan analyseres, genformuleres og opdeles i mindre og for eleverne mere overskuelige mål. Der tales således i UVM om at nedbryde de enkelte mål.

7 Nedbrydning

8 Bologna deklarationen undervisningsministre i 29 europæiske lande Styrkelse af den sociale dimension i uddannelserne Bedre sammenhæng imellem uddannelser Større transparens mellem landenes uddannelsessystemer Bedre mulighed for mobilitet for studerende og forskere Ét af midlerne: Fælles konventioner for målformuleringer Viden Færdigheder Kompetencer

9 Kompetencer En ultrakort definition: At have tilegnet sig viden og færdigheder og kunne vurdere i hvilke situationer og på hvilken måde, de kan og skal bringes i anvendelse. (Ole Goldbech hjemmebryg A/S, august 2014)

10 De forskellige måltyper, der opereres med Kompetenceområder (4 stk. i hvert af naturfagene) med tilhørende kompetencemål Naturfaglige mål, knyttet til kompetencer men ikke til indhold Fagspecifikke mål, knyttet til kompetencer og til indhold

11 Kompetenceområder For alle fire naturfag, Natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi: Undersøgelse Modellering Perspektivering kommunikation

12 Kompetencemålene sammenhæng og progression N/t 2. klasse Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål Eleven kan anvende naturtro modeller Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller N/t 4. klasse Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger N/t 6. klasse Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Eleven kan designe enkle modeller Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser Eleven kommunikerer om natur og teknologi Bio, f/k og geo Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, fysik/kemi, geografi Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi, fysik/kemi, geografi Eleven kan perspektivere biologi, fysik/kemi, geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi, fysik/kemi, geografi

13 Strukturen i opsætning af målene eksempel geografi Kompetenceområde Undersøgelse Kompetencemål Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Færdigheds og vidensmål Naturfaglige undersøgelser Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Perspektivering Kommunikation Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i geografi Perspektivering i naturfag Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Naturgrundlag og levevilkår

14 Tre tværgående temaer i alle fag It i undervisningen Innovation og entreprenørskab Faglig læsning og skrivning

15 Matrix og vejledning på EMU Der er hjælp at hente på

16 Krav om undervisningen inden for fællesfaglige fokusområder i de tre naturfag i udskolingen For at styrke elevens tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for klassetrin periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Dette kan gøres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Disse undervisningsforløb skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i nedenstående fællesfaglige fokusområder.

17 De seks fællesfaglige fokusområder Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

18 Eksempel på undervisningsplanlægning fysik/kemi Fokus på kompetenceområdet, Perspektivering, i en 9. klasse. Det naturfaglige målpar i 3. fase: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse I Energiomsætninger målpar for 3. fase under kompetenceområdet Perspektivering: Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov

19 ..og videre Analyse af målene fører til formulering af overskrift for et fire ugers forløb som lyder: Danmarks energiforsyning i fremtiden. Tydeligt, at målpar fra andre indholdskategorierne under kompetenceområdet Perspektivering også delvis kan opfyldes gennem arbejdet i forløbet. Fx fra Stof og stofkredsløb, fra Partikler, bølger og stråling og fra Produktion og teknologi. Kompetenceområdet Kommunikation er ved alle forløb i spil, ligesom kompetenceområdet Undersøgelser i de fleste forløb også vil være det.

20 Relationsmodellen i et øjebliksbillede af undervisningsforløbet