Naturplan. Kalø Hovedgård Grenåvej 14 Kalø 8410 Rønde

Transkript

1 Naturplan Kalø Hovedgård Grenåvej 14 Kalø 8410 Rønde Juli 2002

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med naturplanen Afgrænsning af naturplanen Ejendommen og det omgivende landskab Ejendomsbeskrivelse Ejerens mål og fremtidige ønsker for ejendommen Landskabet Udpegninger Fredninger Naturkvalitetsplan for Århus Amt Naturelementer Strandengene omkring Kalø slotsruin Føllebund Ellev enge Vandhul Røndedammen. 700 m Stenbunke (stenrøse) i markskel. 50 m Åbent/rørlagt vandløb. 600 meter Vestvendt skråning. 0,3 ha Vandhul. 600 m Etablering af mindre nyplantning i skel mellem marker. Ca. 100 meter Remise. Ca. 0,5 ha Mergelgrav. Ca. 200 m Nyetablering af solitærtræer (ege) i større mark Vandhul. 200 m Non-food beplantning. Ca. 0,5 ha Brakmark ca. 2 ha. (Vildtforvaltningsskolens forsøgsarealer) Markskel. Ca. 500 m Beplantning med gravhøj og stor solitær eg. Ca. 900 m Flerårig fugtig brakmark på ca. 0,4 ha Dyrkningsfri bræmme langs skovbryn ved ældre bøgeskov, 250 meter Braklagt areal på ca. 0,5 ha. i dyrket mark Store Bavnehøj. Overdrev ca. 2 ha Mindre vandhul med krat af Kæmpe-pileurt Oldtidshøje med beplantning med store bøgetræer. 0,3 ha , 25, 26 og 27. Nyetablering af vandhuller Sø i bevoksning af større træer. Samlet areal 0,5 ha Generel del Etablering af vandhuller Levende hegn Diger Skovbryn Dyrkede marker Fortidsminder og kulturmiljø i det åbne landskab omkring Kalø Hovedgård Prioritering af forslagene Aktører Kilder Bilag...23

3 1. Indledning 1.1 Formål med naturplanen Naturplanen skal sætte fokus på ejendommens naturværdier og give driftslederen, medarbejderne og andre et overblik over ejendommens naturelementer. Planen tager sit udgangspunkt i at der forsat skal drives et rentabelt jordbrug på ejendommen. Anlægs- og driftsudgifterne til naturforbedringer på ejendommen bør kunne indeholdes i driftsbudgettet eller diskuteres med driftslederen. Naturplanen indeholder de forslag og anbefalinger, der blev drøftet under gårdbesøget i januar Naturplanen kan dermed bruges som et idékatalog til, hvordan ejendommens naturværdier udvikles mest hensigtsmæssigt nu og i fremtiden. Naturplanen tager udgangspunkt i Brandmandens lov, som danner baggrund for de faglige prioriteringer af forslagene i naturplanen. Brandmandens lov: 1. Bevar det endnu uskadte 2. Reducer den skadelige virkning 3. Genopret delvist ødelagte områder 4. Nyetablér i sammenhæng med eksisterende natur 1.2 Afgrænsning af naturplanen I naturplanen er vægten lagt på en beskrivelse af naturelementerne i marklandskabet omkring Kalø Hovedgård. På grund af ejendommens omfang er enkelte naturelementer ikke medtaget med egne beskrivelser. For disse få elementer henvises til beskrivelse af lignende naturelementer på ejendommen. Desuden følger en mere generel beskrivelse af f.eks. etablering af vandhuller, etablering samt pleje af levende hegn. Ligeledes er dyrkningsfladen kun berørt overordnet. Da naturplanens primære formål er at give et overblik over bedriftens natur, samt komme med forslag til forbedringer af naturelementerne, er vægten i naturplanen lagt på denne proces. Af hensyn til den tidsmæssige begrænsning for udarbejdelsen af naturplanen indeholder den derfor ikke konkrete detaljerede forslag, som eksempelvis beplantningsplaner. Planen omhandler ikke de 474 hektar, der hovedsageligt udgør de to skove Hestehave og Ringelmose. Arealerne omkring Kalø Slotsruin, Elløv enge og Føllebund behandles kun overordnet. For arealerne omkring Kalø Slotsruin ligger der allerede en fredningsplan som skal følges. Elløv enge fungerer i vid udstrækning som forsøgs- og demonstrationsarealer for Vildtforvaltningsskolen. På arealerne i Føllebund er der planlagt et projekt om ændret afvanding under Vandmiljøplan II. 1

4 2. Ejendommen og det omgivende landskab 2.1 Ejendomsbeskrivelse Kalø Hovedgård er opført i 1300-tallet af Erik Menved. I en længere periode herefter har den været ejet af forskellige lensmænd. I 1825 blev den solgt til Senator Johan von Jenitz fra Hamburg, der drev gården med godsinspektører helt op til 2. Verdenskrig. Efter krigen blev ejendommen konfiskeret som krigsskadeerstatning og overdraget til Statens jordlovsudvalg, der bortforpagtede den til Jagtrådet som forsøgsgård. I dag varetages administrationen af Skov- og Naturstyrelsen, og en del af ejendommen fungerer bl.a. som forskningsareal for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og undervisningsareal for Vildtforvaltningsskolen. Kalø Hovedgårds areal er på 914 hektar, heraf er ca. 440 hektar landbrugs- og græsningsjord. Se kortbilag 1. Ejendommen er drevet som økologisk planteavlsbrug siden Hovedvægten ligger i 2001 på fremavlskorn og græsfrø, med salg af vinterraps, rug, vårbyg, ærter og havre. Udlæg af alm. rajgræs og rødsvingel til frøavl i Der importeres konventionel husdyrgødning fra naboejendomme, i overensstemmelse med de økologiske avlsregler. Før 1998 blev ejendommen drevet som kvægbrug, hvilket gjorde at væsentlige dele af arealerne blev brugt til afgræsning og grovfoderproduktion. Ligeledes var engene vigtige til afgræsningsområder for kvierne. I dag bliver engarealerne udlejet til græsning. Yderligere oplysninger om Kalø Hovedgård kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Ejerens mål og fremtidige ønsker for ejendommen Der er på ejendommen knyttet væsentlige interesser til den jagtbare del af dyrelivet. Dette afspejles dels gennem Vildtforvaltningsskolens tilknytning og brug af arealerne, dels ved at der er en traditionsrig historie for pleje af jagtinteresserne på Kalø Hovedgård. Desuden har arealerne gennem de sidste mange år været brugt i forskningsprojekter omkring natur og landbrug. Det fremtidige mål for Kalø Hovedgård er fortsat at drive et rentabelt økologiske planteavlsbrug. Samtidig ønsker man fremover at tage større hensyn til naturen på og omkring ejendommen. Det er dog vigtigt for driftslederen, at det karakteristiske herregårdslandskab med store åbne marker fortsat bevares. 2.3 Landskabet Kalø Hovedgård ligger midt i et herregårdslandskab, med karakteristiske store markflader. Sydvest for bygningerne falder terrænet ned mod Kalø Vig, og ender i strandengene på den hævede havbund omkring halvøen med Kalø Slotsruin. Det bakkede randmorænelandskab omkring Kalø er formet af isens fremstød fra syd under sidste istid for år siden. Ved isens afsmeltning er smeltevandsafløb herfra løbet mod nord. Smeltevandsdalene ses tydeligt i landskabet på de højtliggende bakkede arealer nord for bygningerne. Særlig fin er udsigten fra det højeste punkt Store Bavnehøj vest for Kalø Hovedgård Kalø Avlsgård 2

5 Antallet af småbiotoper er sparsomme på de store åbne markflader i landskabet omkring hovedgården. I naturplanen tages der hensyn til, at man ønsker at bevare og sikre det eksisterende herregårdsmiljø med store åbne marker. Det vurderes dog, at nogle nye naturelementer kan placeres, så de både styrker naturindholdet og medvirker til at understrege landskabets karakter. Råvildt på marken øst for Ringelmose skov. Eksempelvis vil etablering af flere vandhuller i de våde dele af markerne ikke ændre ved de langstrakte udsigter, der er på ejendommen. Historiske kort fra 1800 tallet vidner om, at der tidligere har været talrige mindre søer og moser i de våde dele af de store marker. Etablering af et mindre net af vandhuller vil være af stor betydning for de fleste dyrearter, som en trædestensfunktion i forbindelse med spredningen i landskabet. 2.4 Udpegninger Strandengene øst og vest for Kalø Slotsruin er udpeget som Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). For disse arealer (se kortbilag 2) er der indgået almindelige græsningsaftaler, men ikke MVJ aftaler, da statens institutioner ikke kan søge tilskud til disse ordninger. På alle de åbne arealer syd for Grenåvej er skovrejsning uønsket af landskabelige hensyn. Desuden er området udpeget som Område af særlig landskabelig interesse og som område for Bevaringsværdige kulturmiljøer. 2.5 Fredninger Der findes på ejendommen en række beskyttede områder (kortbilag 2 og 3). Områderne er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven og betyder, at der ikke må foretages indgreb, der ændrer naturtilstanden uden forudgående tilladelse fra amtet. Herunder også intensivering af en eventuel drift,. På ejendommen er der beskyttede naturområder ( 3), beskyttede stendiger ( 4) og beskyttede fortidsminder ( 18). Der findes flere fortidsminder og kulturhistoriske spor i området. Specielt i de to store skove. Der er 100 meters beskyttelseslinier omkring disse, samt 2 meter dyrkningsfri bræmmer. På markfladerne findes der enkelte dysser og oldtidshøje, mens der rundt om i markkanterne findes flere gamle sten- og jorddiger, jf. kort 3. 3

6 2.6 Naturkvalitetsplan for Århus Amt 2001 I Århus amts naturkvalitetsplan er alle naturområder målsatte A, B eller C. Visse landbrugsarealer er udpeget og prioriteret efter deres potentielle naturværdi hvis driften blev ekstensiveret. Der er endvidere udpeget overordnede spredningskorridorer, hvor natursammenhængen ønskes styrket. På Kalø s jorde er strandengene mod Kalø Vig og halvøen med slotsruinen A-målsatte og Føllebund engene B-målsatte. Der er ikke udpeget spredningskorridorer på de arealer, der er omfattet af naturplanen, men ådalen omkring Kalø og dalen fra Føllebund omkring Knubbro Bæk er udpeget. Derfor har naturarealerne langs vigen og Kaløskovene stor betydning som forbindelsesled. På de landbrugsarealer som denne naturplan omhandler, er de væsentligste naturværdier knyttet til randzonerne op til skove og skovbryn, mindre bevoksninger på markerne, levende hegn, udyrkede arealer og vandhuller. Hovedindsatsen for at forøge og sikre naturværdierne i området, kan være en udbygning og pleje af vandhuller, levende hegn og digerne, så levesteder og spredningsmuligheder forbedres for de arter der lever i området. 3. Naturelementer I dette afsnit er ejendommens naturelementer gennemgået. Der er en kort beskrivelse af de enkelte naturtyper, samt forslag til målsætninger og ønskede tiltag. Oversigtsskemaet sidst i planen indeholder en oversigt over samtlige anbefalinger i en prioriteret rækkefølge. 3.1 Strandengene omkring Kalø slotsruin Området omkring Kalø Slotsruin er fredet tilbage i Arealerne afgræsses af kvæg. Der er ikke registreret nogle ændringer i tilstanden og udnyttelse i perioden (Strandenge i Århus amt, 1996). Strandengene mod vigen og halvøen med slotsruinen er A-målsatte. Strandengene omkring Kalø Slotsruin afgræsses af kreaturer. Denne afgræsning ønskes bibeholdt. A-målsætningen betyder at: Det er en særlig typisk lokalitet eller en lokalitet hvor der findes særlige dyr og planter. At der er urørt natur. Der er et ønske om at naturen skal have lov at udvikle sig helt uden menneskelig indgreb. Afgræsning skal bibeholdes som pleje. Mulighederne for at lokaliteten kan udvikle sig til at indeholde ganske særlige naturværdier vurderes at være gode. Dette kan ske ved plejeforanstaltninger. 4

7 er At fortsætte afgræsningen af arealerne, så den nuværende store artsrigdom af planter bibeholdes. Det er særligt vigtigt da disse arealer indeholder flere karakteristiske strandengsarter. Pleje i form af afgræsning bør derfor have højeste prioritet i nærværende naturplan for de pågældende arealer. Fremtidige mål Fortsat pleje med ekstensiv kreaturafgræsning. 3.2 Føllebund Arealerne afgræsses af kreaturer. Det er et attraktivt område for vade- og andefugle. Føllebund engene er B-målsatte i amtets naturkvalitetsplan. B-målsætningen betyder at: Lokaliteten er et karakteristiske naturareal. At lokaliteten i øjeblikket har et beskedent naturindhold, men med mulighed for at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtyper ved den rette pleje. Strandengene i Føllebund ses i baggrunden. Fremtidige mål For Føllebund området er der ved at blive iværksat et projekt om ændret afvanding. Dette projekt støttes og ønsket gennemført for området. 5

8 3.3 Ellev enge Engene indeholder afgræsningsområder, vildtstriber, en nyetableret sø, bekkasinskrab, nye beplantninger samt en større remise. Indtil for få år siden blev dele af engene dyrket. Størsteparten af arealerne er nu udlagt i græs til afgræsning, med enkelte undtagelser af de arealer der er tilplantet og hvor der er etableret vildtstriber. Disse arealer er hegnet fra og afgræsses derfor ikke. er Arealerne bør fortsat afgræsses. Man bør overveje om nogle af de elektriske hegn kan fjernes så et større sammenhængende areal kan afgræsses. Da arealerne benyttes som demonstrations- og forsøgsarealer af Vildtforvaltningsskolen, er der ikke er tale om almindelige afgræsningsarealer. Derfor er der ikke opstillet forslag til fremtidige tiltag på arealerne. Naturelementer omkring Kalø Hovedgård Nedenstående forslag omhandler tiltag i eller omkring de dyrkede marker. I relation til Brandmandens lov handler forslagene om at reducere skadelige påvirkninger, at genoprette det delvist ødelagte, samt at foretage nyetablering i sammenhæng med den eksisterende natur. 3.4 Vandhul Røndedammen. 700 m 2 God tilstand, mindre næringsstofbelastning, lav næringsstoftilførsel fra omgivende marker, åbent vandspejl, ikke tilgroet. Materialeafstrømning fra marken vest for vandhullet. Dyrket mark mod nord/vest helt ned mod vandhullet. Marken skråner ned mod vandhullet. Braklagt bræmme (20 m) mod syd/øst. Levende hegn fra syd/vest følger markkanten mod vandhullet. 6

9 Bevarelse af vandhul med god vandkvalitet. Bibeholdelse af braklagte arealer rundt om vandhullet, da det medvirker til at hindre afstrømning af næringsstoffer til vandhullet. Der ønskes etableret en lav beplantning på nord/vest siden af vandhullet. Beplantningen skal danne halvcirkel omkring vandhullet i et bælte nogle meter fra vandhullet, og virke som filter for afstrømning af vand og materiale fra de tilgrænsende marker. Beplantningen bør af hensyn til landskabets former holdes i de lavtliggende områder omkring vandhullet. Indtil plantningen finder sted anbefales det, at der braklægges en bræmme på m omkring vandhullet på den syd/østlige side. Forslag til plantevalg: Hvidtjørn, roser, benved og måske en enkelt eg. Det foreslås desuden, at sten indsamlet fra marken placeres i lysåbne dynger med solindfald i tilknytning til vandhullet, da det giver gode overvintringssteder for insekter og padder Stenbunke (stenrøse) i markskel. 50 m 2 Større samlet stenbunke. Har sandsynligvis ligget på stedet i mange år og er langsomt vokset. Ligger i markkant med nord-syd orientering. Dyrkede marker mod øst og vest. Bunken ønskes bevaret som et vigtigt levested for mindre rovdyr, krybdyr, padder og insekter. Kan eventuelt fortsat udvides. 3.6 Åbent/rørlagt vandløb. 600 meter Type/størrelse Gammelt vandløb der har været hhv. rørlagt og åbent gennem mange år. Vandløbet løber fra gården mod nord og slutter i en drænbrønd nord for et mindre krat. Den rørlagte del at vandløbet er tilgroet i græsbevoksning og krat. I den åbne del af vandløbet ligger der flere store sten, der tilsyneladende er bygget ind i vandløbskanten. Det vurderes, at vandløbet er meget næringsstofbelastet. Vandløbet udmunder i en drænbrønd, men røret er p.t. stoppet, og drænvandet løber ud over marken. Vandløbet er omkranset af krat, især gamle hyld og hvidtjørn. Desuden er dele af strækningen forholdsvis åben med græsdække. Vandløbet løber i en kile mellem 2 marker med en afstand mellem markerne på ca m. 7

10 Den rørlagte del af vandløbet ønskes frilagt. Et dyrkningsfrit hjørne ønskes etableret i den nuværende hvedemark. Arealet kan beplantes med f.eks. pil, der kan fjerne den overskydende kvælstof fra drænvandet. Under gårdbesøget blev der givet udtryk for, at man på Kalø hovedgård ønskede at etablere en lavvandet sø med tilførsel af drænvandet. Dette bør overvejes nøje, da det tilførte vand kan indeholde høje koncentrationer af næringsstoffer. Et vandhul med tilførsel af drænvand vil derfor vedvarende have en høj koncentration af alger, der vil forringe forholdene for padder og andre vandhulsdyr. Det anbefales derfor at lade drænvandet passere et siveområde på m 2 længde inden indløb i vandhullet eller helt at adskille drænvandet og vandhullet. Det sidste vil være at foretrække. Bemærkninger Ved etablering af et vandhul skal der søges tilladelse hos amtet. 3.7 Vestvendt skråning. 0,3 ha Kratbevoksning med gamle hyld og hvidtjørn. Desuden opvækst af brombær og ørnebregne. Marker; mod øst en mindre skovbevoksning. Ørnebregnerne breder sig og kan i løbet af få år begrænse lysmængden til øvrige planter/buske og evt. nye træer. Bregnernes udbredelse kan begrænses med slåning. Eventuelt etablering af enkelte løvtræer i vækstrør (eg). 8

11 3.8 Vandhul. 600 m 2 Vandhul med vanddybde på ca. 1 m, omgivet af stejle skrænter mod sydøst. Afrundet form med en diameter på ca. 40 meter. Ingen tilgroning i vandfladen. Oprenset for få år siden. Mod øst, syd og vest en sammenhængende smal kratbevoksning med hvidtjørn, æble, slåen, hyld, roser og få yngre ask. På skråningen syd for vandhullet står en stor udgået elm. Vandhul og bevoksning er på alle sider omkranset af dyrkede marker. Vandhullet ønskes bevaret som et levested for områdets dyr og planter mellem de store åbne marker. Der bør ske en erstatning for den udgåede elm. Eg kan være et godt valg. På grund af det stor vildttryk i området bør etablering af disse foregå i vækstrør. Vandhullet ligger mørkt og kan trækkes mere frem i lyset. Eksempelvis som en halvmåneformet udvidelse mod nordvest. Her kan markdræn evt. overskæres. I forbindelse med udvidelsen bør de gamle tjørn bevares. Der kan plantes træer og buske mod nord for at udvide det beplantede areal. Som alternativ, kan arealet få lov at udvikle sig via selvsåning. 3.9 Etablering af mindre nyplantning i skel mellem marker. Ca. 100 meter Skel med græsbevoksning mellem 2 marker. Skellet forbinder en mindre bevoksning og et levende hegn. Tilgrænsende hvedemark og græsmark. At skabe en god ledelinie mellem de øvrige naturelementer i området. En mindre beplantning med buske eller et bredere skel i markens sydvestlige del anbefales. En lav beplantning vil binde den tilgrænsende bevoksning sammen med det vestlige skel. Samtidig vil det passe godt ind i landskabets strukturer, bl.a. ved at fremhæve bakketoppen. Derfor er det vigtigt, at skellet eller beplantningen kommer til at følge landskabets former. Plantningen kan desuden skabe læ for vestenvinden for de græssende kreaturer. Der bør 9

12 vælges naturlige hjemmehørende løvfældende arter til hegnet (f.eks. slåen, hunderose, æblerose, benved). Fortsat pleje Remise. Ca. 0,5 ha Høje gamle fyrretræer med opvækst af løvtræer i bunden. Remisen er omgivet af dyrkede marker. At skabe en remise med opvækst af hjemmehørende løvtræer. Remisen ønskes udtyndet ved at fjerne nogle af de gamle fyrretræer. Enkelte fyrretræer efterlades i første omgang, eventuelt til senere naturligt henfald. Den fremtidige bevoksning skal baseres på den naturlige opvækst med indplantning af forskellige løvtræer Mergelgrav. Ca. 200 m 2 Oprenset omkring 1999, hvor træer og buske på sydsiden blev stynet. Bevoksningen er under tilgroning igen. Vandspejlet fortsat åbent. Kratbevoksning på nordsiden. Stejle brinker. Mergelgraven ligger i en dyrket mark. At sikre at mergelgraven fremover er lysåben og dermed kan fungerer som levested for forskellige dyrearter. På sydsiden ønskes træer og buske fældet. Brinken kan udvides og udjævnes. Det fældede materiale kan med fordel placeres i bunker i forlængelse af brinken, der udvides med ca. 10 meter ind i den dyrkede mark. Herved skabes overvintringssted for insekter og andre smådyr. Arealet omkring mergelgraven kan med fordel braklægges for at mindske risikoen for udvaskning af næringsstoffer til mergelgraven. På nordsiden kan kratbevoksningen tyndes, men ellers blot bevares i sin nuværende form. Der vil være et fortsat behov for løbende pleje. 10

13 3.12 Nyetablering af solitærtræer (ege) i større mark Store markflader - Herregårdslandskab. Opvækst af solitære egetræer, som kan bryde de store åbne markflader uden at ødelægge fornemmelsen af herregårdslandskabet. Egetræerne kan fungerer som trædesten i de store åbne marker. Der bør plantes egetræer i mindre grupper. Eventuelt i mandelformede klynger, for at sikre færrest mulige hindringer af markarbejdet. På sigt skal der satses på opvækst af 1 3 solitære træer i hver gruppe. Enkelttræer vil ikke forstyrre det karakteristiske herregårdslandskab og landskabsudsigterne, men vil kunne lede øjet og skabe perspektiv Vandhul. 200 m 2 Tætbevokset skråning på sydøst siden af vandhullet. På skråningen er der foretaget en rydning af krat og udgåede grantræer. Vandhullet er omgivet af høj vegetation (Rynket rose). Åbent vandspejl. Skråning mod sydøst. Markvej mod vest og åben mark mod nordøst. Bevarelse af vandhul med god vandkvalitet. Etablering af brak rundt om vandhullet, da det medvirker til at hindre afstrømning af næringsstoffer til vandhullet. Udjævning af brinker. Braklægning eller anden friholdelse af dyrkning i bræmme omkring vandhullet vil mindske risikoen for næringsstofudvaskning til vandhullet. 11

14 3.14 Non-food beplantning. Ca. 0,5 ha Stejl nordvest vendt skråning. Beplantningen er ca. 3 år gammel og består hovedsageligt af løvtræer, plantet i plantedug. Dette har medført, at der kun blev sprøjtet inden plantning. Herefter har arealet fået lov til at vokse til i græsvegetation. Dette giver godt fødeudbud for det vilde dyreliv. Non-food plantningen er oval med braklagt areal i midten, dette er ligeledes vokset til i høj vegetation. Neden for skråningen er arealet braklagt og ligeledes vokset til i høj vegetation. Her ses ofte rådyr m.m. der søger skjul i vegetationen. Mod vest går en markvej. Mod øst står på toppen af skråningen et ældre, enkeltrækket granhegn. At sikre træernes opvækst så der er et godt leve- og skjulested for forskellige dyregrupper. Der bør foretages slåning af uønsket opvækst mellem træerne de første 3-5 år efter etablering, for at få træerne ordentligt i gang. Hvidgranhegnet på toppen af bakken bør bibeholdes af hensyn til de insekter og fugle, der er knyttet til hegnet. Efterhånden som træerne bliver ældre vil de begynde at vælte. Træerne kan ligge til naturligt henfald i kanten af non-food beplantningen på skråningen Brakmark ca. 2 ha. (Vildtforvaltningsskolens forsøgsarealer) Mangeårig braklagt mark med primært græsplantedække. Gennem en række år er der gennemført forskellig brakmarkspleje. Specielt er forholdene for vildtet søgt optimeret. Arealet fungerer som demonstrationsmark for Vildtforvaltningskolen Kalø. Der er etableret en insektvold, kortslåede kløvergræsspor og forskellige vildtstriber med bl.a. hamp og vilde blomsterfrøblandinger. Mod vest et gammelt 1-rækket granhegn og non-food plantningen. Mod nord en blandet skræntbevoksning (løv/nål). Mod øst et fint gammel levende hegn. Mod syd dyrket mark og mindre beplantning. At skabe et godt fristed for områdets dyr og planter. Der bør ske en fortsat målrettet brakmarkspleje. Om muligt foryngelse af det ret ensformige kvikgræsprægede plantedække. 12

15 3.16. Markskel. Ca. 500 m Trådhegn i dyrkningsfri bræmme. Ca. 1,5 m bred. Dyrkede marker Tilplantning med en enkelt række med løvtræer. Trådhegnet fjernes og erstattes af et enkeltrækket løvtræshegn med en bred fodpose på begge sider. Hegnet vil bryde den store markflade og danne ledelinie mellem skoven mod syd og remisen mod nord Beplantning med gravhøj og stor solitær eg. Ca. 900 m 2 Velbevaret stendysse under flot solitær eg omkranset af kratbevoksning. Dyrkede marker mod vest, nord og øst. Mod syd er arealet braklagt. At sikre udsynet til gravhøjen, samt at skabe et fristed for dyr og planter. Af æstetiske årsager kan der foretages en udtynding af krattet omkring egetræet og gravhøjen. Træernes rødder kan ødelægge fortidsminderne i jorden. Krattet bør bibeholdes mod vest, for at sikre levesteder for insekter og skjul for større dyr. Da gravhøjen er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at foretage nyplantninger på gravhøjen. 13

16 3.18 Flerårig fugtig brakmark på ca. 0,4 ha. Se billede under punkt 14 Marken har været braklagt i flere år og står flere steder under vand. Meget fugtig med opvækst af siv og pileurt. Omgivet af dyrket mark mod øst, syd og vest og beplantning mod nord. Der ønskes etableret et vandhul i brakmarken som kan blive værdifuldt levested for områdets dyr og planter. Vær opmærksom på, at arealet dermed ikke længere opfylder udtagningspligten og derfor skal udgå som braklagt mark. Der er en 100 m. beskyttelseslinie omkring gravhøjen, hvor der ikke må plantes. For etablering af vandhul se bilag 1: Vandhuller og oprensning. Ved at etablere et vandhul i dette område skabes der bedre sammenhæng mellem de våde arealer på ejendommen. Salamandere kan eksempelvis vandre ca. 300 m. Derfor er det optimalt at sikre, at der er vandhuller eller andre våde elementer fordelt over ejendommen, for at sikre en spredning og udveksling at individer og arter. Vandhullet skal løbende plejes ved at fjerne tagrør og siv. Dvs. at der fremover bør være et åbent vandspejl. Arealet omkring vandhullet kan med fordel afgræsses, det vil give mulighed for opvækst af en mere artsrigt plantesamfund Dyrkningsfri bræmme langs skovbryn ved ældre bøgeskov, 250 meter Der er i skovbrynet etableret en ny non-food beplantning med blandede løvtræer og buske. Der er i skovbrynet en gravhøj. Omkring denne må der ikke jordbehandles i en 2-meter zone omkring fortidsmindet. Ligeledes må der ikke plantes i 100 m zone uden forudgående tilladelse fra amtet. Derfor er en del af bræmmen ubevokset. Gammel bøgeskov mod syd og dyrket mark mod nord. Sikre opvækst af lav beplantning enten ved at pleje naturlig fremkomne arter eller ved plantning af hjemmehørende arter. Udsigten til gravhøjen i skovbrynet skal bevares. 14

17 En stor del af bræmmen bør holdes lysåben for at skabe variation i overgangszonen mellem mark og skov. Derved sikres et gode levesteder til mange dyr og planter Braklagt areal på ca. 0,5 ha. i dyrket mark Flerårig brakmark tilvokset i høj vegetation. Arealet indeholder rester af en gammel landsby. Derfor bruges arealet som udgravningsplads for Ebeltoft museum. Arealet ønskes ikke inddraget i dyrkning igen, så længe museet graver, og så længe arealet kan braklægges med støtte. Arealet er udlagt som område af særlig landskabelig interesse. Arealet er omfattet af landskabsfredning og må ikke tilplantes. Omgivet af dyrkede marker. Arealet ønskes fremover friholdt fra dyrkning. Arealerne bør derfor bibeholdes i sin nuværende form også selvom brakordningen eventuelt ophører. Arealet skal friholdes for opvækst af træer af hensyn til udsigten over vigen og slotsruinen Store Bavnehøj. Overdrev ca. 2 ha Tilvokset i høj vegetation. Udflugtsmål for Røndes befolkning. Der er etableret P-plads og sti til gravhøjen. Desuden er der på marken vest for gravhøjen etableret en trampesti. Denne ompløjes hvert år, men etableres på ny. Dyrkede marker og levende hegn. Overdrevet ønskes plejet med græsning eller slåning. 15

18 Græsning vil være den optimale og mest skånsomme pleje af arealet. Hvis græsning ikke er mulig, kan arealet slås i august. Overdrev som naturtype er kendetegnet ved at være en næringsfattig lokaiitet. Derfor er det vigtigt at fjerne det afslåede plantemateriale, for derigennem at fjerne næringsstoffer fra arealet og sikre lys til lavtvoksende blomsterplanter. For at mindske risikoen for næringsstofbelastning af overdrevet, kan arealerne omkring overdrevet med fordel braklægges. Det er tilladt at etablere 20 meters brakstriber på dyrkede marker. Bemærkninger På længere sigt vil der med den rigtigt pleje være mulighed for, at udvikle et artsrigt overdrev. Derfor vil det være vigtigt med fortsat pleje i form af afgræsning eller slåning Mindre vandhul med krat af Kæmpe-pileurt I det nordvendte skovbryn af Hestehaveskoven, langs markvejen findes et areal med kæmpepileurten (Reuytunaria ssp) i kanten af et mindre vandhul. Dyrkede marker og skovbryn. Kæmpe-pileurten bør udryddes på ejendommen, for at forhindre spredning, da Kæmpepileurten spreder sig aggressivt. I Danmark sætter arterne ikke frø, men formerer sig vegetativt. Selv meget små stumper af jordstængelen på 1 cm er i stand til at danne en ny plante. De spredes f.eks. med fyldjord, der transporteres - eller med vand. Modsat de fleste andre stauder tåler pileurternes roddele og stængler udtørring. Selv de tørre stængler skyder efter ca. 1 uges ophold i vand. Under de store pileurter er der meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle kan leve i de meget tætte bestande. Hvis pileurterne vokser langs vandløb, kan der desuden komme problemer med erosion om vinteren, når der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden, da alt andet er skygget bort. Bekæmpelse De store pileurter kan ikke klare gentagen slåning. Slåning kan dog medvirke til en forøgelse af skudtætheden. Derfor bør slåning foretages hyppigt og fortsætte i mindst 10 år. For yderligere oplysninger om Kæmpe-Pilurten og bekæmpelse se 2 :

19 3.23 Oldtidshøje med beplantning med store bøgetræer. 0,3 ha Isoleret, gammel bevoksning i dyrket mark med 3 fortidshøje. De 3 fortidshøje er fra hhv. oldtiden og stenalderen. Mange store døde træer og stenbunker. Bryder den store åbne markflade. Bevoksningen/arealet er omgivet af dyrkede marker. er At sikre bevoksningen og samtidig fastholde og forbedre levestedet for dyr og planter. Der kan braklægges en bræmme omkring bevoksningen eller etableres en dyrkningsfri randzone. Evt. udtynding i krattet. 3.24, 25, 26 og 27. Nyetablering af vandhuller Våde arealer i dyrkede marker. Ca m 2. Lavninger der står under vand i vinterhalvåret. Dyrkes normalt, men ofte med ringe udbytte og ekstra arbejdsbelastning. Nogle af områderne braklægges, afhængig af hvor vådt det pågældende forår er. Dyrkede marker alle meget store, op til ca. 22 ha. er Der ønskes etableret vandhuller i de nuværende våde områder af marken. Vandhullerne vil passe godt ind i den landskabelige sammenhæng uden at bryde herregårdslandskabet. Flere velplacerede vandhuller vil øge muligheden for, at f.eks. frøer kan spredes fra et vandhul til et andet, hvis afstanden mellem vandhullerne bliver mindre. For flere oplysninger omkring etablering af vandhuller se afsnittet om vandhuller. Bemærkninger Der skal søges tilladelse hos amtet. Desuden skal der forinden søges tilladelse fra landskabsfredning hos fredningsnævnet (ansøgning sendes til amtet), hvis der skal etableres et vandhul i naturelement nr. 21. Dette skyldes, at arealet er beliggende inden for fredningerne omkring Kalø hovedgård. 17

20 3.28 Sø i bevoksning af større træer. Samlet areal 0,5 ha. Sø på m 2 i en ældre løvtræsbevoksning. Vandkvaliteten vurderes til at være rimelig, trods påvirkning af næringsstoffer fra de omgivne marker. Bevoksningen omkring søen er meget tæt, og indeholder mange arter af løvtræer og buske. Bevoksningen ligger i en dyrket mark, ikke lagt fra landevejen ved P-plads til Kalø Slotsruin. Den sydlige mark er udlagt som brak, mens marken nord for dyrkes med korn. Forbedre vandkvaliteten i søen, samt fastholde bevoksningen som en attraktiv biotop. Bl.a. gennem arts- og aldersmæssig diversitet i forekomsten af træer og buske. Udtynding af træer og buske i den sydlige- og østlige del af bevoksningen. En god, lys bræmme ned til søen sikrer mange levesteder for dyr og planter. Mere lys til søen vil desuden bedre vandkvaliteten. Fastholde brakarealet syd for, og udlægge en bræmme omkring den nordlige del af bevoksningen for at nedsætte tilførslen af næringsstoffer. 4. Generel del 4.1 Etablering af vandhuller Ved etablering af vandhuller og oprensning/udvidelse af eksisterende vandhuller i de dyrkede marker skal der søges om tilladelse hos Århus amt. Der skal regnes med en sagsbehandlingstid på 2 3 måneder. Husk derfor, at søg i god tid inden gravearbejdet skal begynde. Vær opmærksom på, at vandhullet bør placeres så det passer ind i landskabet. Undgå at lave en helt firkantet eller trekantet form omkring vandhullet, da det kan skæmme helhedsindtrykket. Det opgravede materiale skal fjernes eller udjævnes over et større areal, i stedet for at danne jordvolde. Svagt skrånende bredder giver et større areal med lunt vand, til glæde for mange planter og dyr. Bredhældningen bør derfor mindst være så flad, så den går 1 meter ned for hver 5 meter ud mod midten (anlæg 1:5). Det dybeste sted i vandhullet skal være 1,5 2 m for at hindre tilgroning, hvis vandhullet ikke skal tørre ud i løbet af sommeren. Der kan også etableres vandhuller, som kan tørre ud om sommeren. Udtørring gavner f.eks. salamanderlarver og haletudser, da deres naturlige fjender dermed vil forsvinde. 18

21 Hvis der ønskes beplantning omkring vandhullerne, er det vigtigt, at beplantningen placeres på nordsiden af vandhullet, da beplantningen ellers vil hindre solindstrålingen til vandhullet, og medføre en dårligere vandkvalitet. Udyrkede arealer rundt om vandhullet vil fremme vandkvaliteten, da man dermed i større grad undgår påvirkninger i form af næringsstoftilførsel. Der kan eventuelt braklægges en bræmme omkring vandhullet i ned til 10 meters bredde. Dræn bør ikke løbe direkte til vandhullet. Vær opmærksom på, at alle eksisterende vandhuller, moser med frit vandspejl, mergelgrave m.m. over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Se i øvrigt vedlagte folder om vandhuller i Århus Amt. 4.2 Levende hegn På Kalø Hovedgård findes der både unge og gamle levende hegn. Det vil føre for vidt at beskrive dem alle selvstændigt, så i det følgende er der gengivet nogle af de principper der sikrer en hensigtsmæssig drift og pleje af hegnene. Særligt karakteristisk er et stort islæt af gamle ege. I nye hegn og remiser bør eg derfor indgå som blivende træer. I etableringsfasen de første 3-4 år skal hegnene holdes fri for konkurrerende ukrudt. Herefter er planterne i god vækst, og efter 6-8 år bør man begynde at opstamme og fjerne nogle af de eventuelle ammetræer (rødel, gråpil, poppel, mv.), for at sikre hegnets blivende træer og buske. Efter års vækst kan de sidste ammetræer fjernes. Samtidig kan de blivende træer som trykker buskene opstammes. Ved etablering af nye hegn og remiser bør der plantes hjemmehørende løvfældende træer og buske. Der findes ikke en standardløsning for alle hegn, men principperne om, at pleje er nødvendig, for at fremdrive et solidt hegn der kan bestå i mange år, gælder for de fleste hegn. 19

22 Et vigtigt naturelement i de levende hegn er åbne arealer omkring hegnene. Enten i form af en god fodpose på 1-1,5 meter, en dyrkningsfri randzone (brak) eller et decideret åbent areal i hegnet. Sidstnævnte harmonerer dog sjældent med formålet om at give læ for afgrøderne, hvis man ser på hvorledes de typiske hegn ser ud. Hvis naturhensynet er hovedformålet, er der mulighed for, at forsøge sig med nye hegnstyper, med flere åbne arealer.på billedet ses et nyere, levende hegn med orientering sydvest/nordøst, der danner ledelinie fra en kreaturpassage ved Rostvedvej, til rørlagt vandløb i markskel. Hegnet grænser mod sydvest op til en af de få vedvarende græsmarker på Kalø hovedgård og mod nord det dyrkede areal Nordmarken. Hegnet består af blandede løvtræer og buske, og plejes forsøgsvis med forskellige grader af udtynding. En fortsat pleje vil være med til at sikre en god udvikling af de blivende træer og et veludviklet busklag. Af hensyn til fugle, insekter og andre smådyr er det vigtigt at udvide fodposen i kanten af hegnet til ca. 1-2 meter. Se i øvrigt vedlagte folder Vedligeholdelse af løvtræshegn for yderligere oplysninger om pleje af hegn. 4.3 Diger Der findes en del gamle diger på ejendommen. Sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsseslovens 4. Digerne har stor kulturhistorisk fortælleværdi, fordi de afspejler tidligere tiders ejendomsfordeling og udnyttelse af jorden. Digerne har endvidere ofte stor biologisk værdi som levested og spredningsvej i landskabet i lighed med levende hegn. Stendigerne har speciel værdi, og derfor bør de friholdes for tilgroning af hensyn til synligheden og værdien som levested for bl.a. krybdyr, insekter, laver m.m. 4.4 Skovbryn Mange kilometer skovbryn skiller de store markflader og skovområder på Kalø. Skovbrynene er levested for flere dyr og planter, end skoven og det åbne land hver for sig. Her har arterne også bedre sprednings- og udviklingsmuligheder end på de tilgrænsende, dyrkede flader. På Kalø er skovbrynene et vigtigt natur- og landskabselement og bør derfor bibeholdes og plejes. Undersøgelser, der pudsigt nok er gennemført på Kalø af Vildtbiologisk Station (nu Danmarks Miljøundersøgelser) viser, at dyrkningsfrie bræmmer langs skovbryn har stor positiv effekt på skovbrynets dyr. I lighed med andre naturtyper er der altså også i dette tilfælde hensigtsmæssigt at placere sine brakarealer i zonen mellem mark og skov. 20

23 4.5 Dyrkede marker Ejendommen er præget af herregårdsmiljøet med store åbne marker. Spredning af dyr og planter mellem de forskellige naturelementer kan være vanskelig på grund af de store afstande mellem naturelementerne. De store markflader kan evt. brydes ved at etablere 20 m brakstriber. Det er samtidig tilladt at holde enderne af marken åben. Hvor og hvordan brakstriber placeres i landskabet bør dog overvejes nøje, så det er i overensstemmelse med bevarelse af herregårdsmiljøet. Reduceret jordbehandlingen De dyrkede marker er vigtige levesteder for mange af agerlandets fugle som f.eks. viber og lærker. Reduceret jordbehandlingen vil give bedre levevilkår for mange forskellige insekter og andre smådyr, der levet i de øverste jordlag. En mere skånsom jordbehandling vil derfor være med til at sikre et bedre fødegrundlag for agerlandets fugle. Afgrødevalg Et varieret sædskifte vil altid give større fødegrundlag for flere forskellige dyregrupper. Derfor kan et så varieret sædskifte som muligt anbefales. Stubmarker Hvor det er muligt (i forhold til reglerne om vintergrønne marker) bør stubmarken bibeholdes frem til forårssåningen. Herved skabes et godt fødegrundlag for mange af markens insekter, mus og fugle. Afbrænding af marker På frøgræsmarkerne afbrændes halmen. Den fremgangsmåde er meget hårdt for det dyreliv der lever på marken, da dyrene (insekter, frøer, mus m.m.) ikke kan nå at flygte fra marken. Derfor bør det overvejes om der kan findes andre metoder til at komme af med halmen. En måde kunne være, at snitte halmen og lade den ligge til langsom kompostering vinteren over. Derved vil der både være føde- og gemmesteder for markens dyr. Høstmetoder Hvis marken høstes fra midten om ind som normalt risikerer man at fange f.eks. rådyr og hare i midten af afgrøden. Dermed kan de blive dræbt eller hårdt kvæstet af landbrugsmaskinerne. Derfor bør der altid høstes fra midten af marken og ud. Det giver dyrene mulighed for at komme ud af marken inden hele marken er høstet. Billebanker Vildtforvaltningsskolen har etableret en billebanke gennem en åben mark til demonstrationsbrug. I Danmark er der få erfaringer med effekten af billebanker. I England derimod viser undersøgelse, at billebanker har en gavnlig effekt. Dels fordi de kan fungerer som overvintrings- og opformeringssted for markens nyttedyr og dels fordi de kan fungerer som redested for markens fugle og som ledelinie mellem naturelementerne. Billebanker kan derfor med fordel etableres på øvrige marker. 21

24 Fræsede striber Langs alle ejendommens marker er der anlagt en ca. 1-2 meter bred fræset stribe i den yderste markkant. Driftsmæssigt er det en fordel, da det kan hæmme ukrudtsspredningen fra kanterne ind i de dyrkede marker. Desuden er det en vigtig overgangszone for f.eks. fasaner og agerhøns, der får mulighed for at støvbade (bale) og tørre i den åbne del af marken. Grønt regnskab Det kan anbefales, at der udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Et grønt regnskab giver et overblik over bedriftens ressourceforbrug. Foreløbige erfaringer viser, at økologiske landbrug kan have stor gavn af at få udarbejdet et grønt regnskab. Det grønne regnskab sætter fokus på in- og output af næringsstoffer, energi og vand. Se vedlagte folder Grønt regnskab noget for dig?. 4.6 Fortidsminder og kulturmiljø i det åbne landskab omkring Kalø Hovedgård De første landbrug i området omkring Kalø Hovedgård blev anlagt allerede i den tidlige bronzealder ( f. Kr.). Sporene herfra ses i form af bøndernes grave, der i dag ses såvel i skovområdet som i det åbne land. Der findes både synlige og jorddækkede fortidsminder på ejendommen. De fleste synlige fortidsminder er beliggende i skovene Hestehave- og Ringemose skov. Disse områder vil dog ikke blive nærmere beskrevet her. Der er registreret 13 ikke synlige fortidsminder på ejendommen. Disse fortidsminder er hovedsageligt rundhøje. At nogle af fortidsminderne ikke er synlige skyldes overpløjninger eller regulær bortgravning. Af de ikke synlige fortidsminder skal særligt fremhæves et bopladsspor fra ældre jernalder (mellem mark 10 og 12), samt et bopladsområde fra ældre stenalder (ca f. Kr.) med køkkenmødding (på marken nord for grevens Skanse). Køkkenmøddinger giver mange oplysninger om datidens levevis. Der er registreret 7 synlige fortidsminder på ejendommen, i form af gravhøje og langdysser. På markerne syd for Bregnet kirke er fundet spor efter teglovne, der kan relateres til anlægsarbejdet i forbindelse med bygning af Kalø slot. Anbefalinger Det kan anbefales, at udvise ekstra opmærksomhed ved markarbejde i følgende 3 områder: 1. Området mellem Rønde og Føllebund (gravhøj) 2. Området nord og syd for Bregnet kirke (teglovn, kirkegård, bebyggelse) 3. Området omkring Store og Lille Bavnehøj (gravhøj og boplads) Det kan ligeledes anbefales, at bevare og pleje det større overordnede herregårdsmiljø og landskab, der er så karakteristisk for Kalø området: Kalø Hovedgård, med dets særlige træk af synlige kulturmiljøer: Alleen, de levende hegn, store marker, skovene, kirken og slotsruinen (Kilde : Henrik Christensen, Kulturarvsstyrelsen, 2002). 22

25 5. Prioritering af forslagene Her er givet et overordnet forslag til prioritering af rækkefølge for udførelse af de foreslåede tiltag. Prioriteringen er udarbejdet ud fra kompromis mellem Brandmandens lov og driftslederes ønsker. Prioritering Naturelement nr. I. Bevarelse af eksisterende naturområder 1, 2 og 3 II. Genopret, oprens eller etabler vandhuller, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 13, 14, 15, 16, 18, 19, 20, 21, brug af brak og dyrkningsfrie bræmmer 22, 23, (udvælg som en start enkelte omkring naturelementerne. Fortsat pleje. vandhuller) Bekæmp uønskede arter. III. Pleje og nyplantning af f.eks. levende 9, 10, 12, 17, hegn, remiser. 6. Aktører Nærværende naturplan er udarbejdet i samarbejde mellem inspektør Peder Kirk Iversen, skovfoged Eigil Møller, Marianne Popp og Lasse Werling, Århus amt, Lars Gleerup, Djursland Landboforening, Jan Kjær Madsen og Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter. 7. Kilder Århus amts hjemmeside Århus amt, Natur og Miljø, 1996: Strandenge i Århus amt Tybirk, K. & Haugaard, H Naturplaner på bedriftsniveau. Tybirk, K. & Holbeck, H Skema og vejledning til udarbejdelse af naturplaner på bedriftsniveau. Skov- og Naturstyrelsen, 1993: Naturplejebogen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 8. Bilag 1. Ejendomsgrænser og naturelementer. 2. SFL-områder (muligt naturområde) og Naturbeskyttelseslovens (NBL) 3 beskyttelsesområder. 3. Fortidsminder og kulturmiljø. 4. Fredninger og ønskede/uønskede skovrejsningsområder. 5. Historisk kort. 23