Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Transkript

1 Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever på forskellig vis, og jeg tror virkningerne vil være mere og mere tydelige i fremtiden. Et af de områder, hvor jeg føler vi bliver nødt til at justere vores praksis med henblik på at imødegå de udfordringer klimaændringerne medfører, er i udnyttelse af vores marine ressourcer. Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Derfor er det et spørgsmål af stor betydning, og som opfordrer til overvejelse af den eksisterende ressourceforvaltning. Effekter af klimaforandringerne Her i Ilulissat er det tydeligt, at den globale opvarmning påvirker gletsjernes smelten. Smeltende gletsjere er forståeligt nok blevet et symbol på klimaændringer, og truslen om stigende vandstande er en vigtig global bekymring. Perioden var den varmeste nogensinde registreret i Arktis, hvilket resulterede i længere og tørrere somre, reduceret havis og et massetab af indlandsisen. Videnskaben har gjort det klart, at den globale opvarmning sker i et hurtigere tempo i Arktis end andre steder i verden. Og temperaturstigningen er langt mere alvorlig her - videnskabelige scenarier tyder på, at vi kan forvente gennemsnitlige temperaturstigninger på op til 10 grader i Arktis indenfor dette århundrede. Arktis spiller en vigtig rolle i forståelsen af effekterne af klimaforandringerne i det arktiske område, men også mht. effekterne på det globale klimasystem. Afsmeltningen fra både den grønlandske indlandsis, Antarktisk og gletsjere rundt i verden sker hurtigere nu end før i tiden. Gennem bare de sidste ti år er stigningen i den globale vandstand øget fra 1,8 mm pr. år til nu 3,4 mm per år. De nyeste prognoser fortæller, at vandstanden kan stige med op til en meter i Dette har store konsekvenser for andre sårbare samfund i lavtliggende lande langt fra Arktis og kan give verdenssamfundet uoverskuelige problemer. Det arktiske folk Det er vigtigt for mig at understrege, at klimaændringerne også påvirker det arktiske folk og udfordrer vores evne til at tilpasse os. Arktis er hjemsted for mange oprindelige folk, hvis kulturer og aktiviteter gennem generationer er blevet formet af det arktiske klima. 1/6

2 Vi har en lang tradition for at leve i tæt samspil med den natur, som vi er afhængige af. Vi har iagttaget klimaændringerne og tilpasset os, vores livsstil og vores traditionelle indsamling af fødevarer. Oprindelige folk i Arktis har igennem generationer været vant til at håndtere klimaforandringer. Men det, vi har oplevet i de seneste år, er, at vejrmønstre bliver mere uforudsigelige, hvilket gør det vanskeligere at stole på den traditionelle viden, som er blevet ført videre fra generation til generation. Ændringer i kvaliteten og omfanget af sne og is påvirker livsgrundlaget i mange samfund og truer den kulturelle overlevelse for nogle oprindelige folk. Klimaændringerne har påvirket Inuit befolkningers adgang til nogle af vores vigtige fiskeri- og jagtsteder og udfordrer dermed vores traditionelle livsstil. Klimaændringerne stiller os, vores traditionelle levevis og vores unikke arktiske biodiversitet over for nye og mere radikale ændringer herunder, at disse vil skabe udfordringer som vi i fællesskab må løse. Observationer Her i Disko er bugten dækket af is om vinteren, og isen fungerer som en vigtig transportvej for vinterens traditionelle isfiskeri med hundeslæde efter hellefisk. Nu er det sådan, at sæsonen for isfiskeri er mindsket i takt med varmere temperaturer. Tidligere varede isfiskeriet fra oktober til maj, men nu er isperioden reduceret fra december til marts. Denne vinter har der dog slet ikke været mulighed for isfiskeri, og isfiskeri som erhverv er nu næsten borte. Mange isfiskere har dog formået at omstille sig til nye forhold, hvorfor de i stedet fisker fra joller. I den periode, hvor isen smelter, er isfiskeri farligt. Samtidig kan isen heller ikke bruges til almindeligt kystfiskeri, eftersom isen stadig er for tyk til, at de små både kan komme frem. Når denne periode som følge af klimaforandringerne øges, medfører det, at fiskerne får ringere mulighed for fangstudbytte. Fangere i Uummannaq har observeret markante ændringer i vejr og miljø. Havisen fryser til senere, isen er tyndere og den bryder tidligere op. Ifølge en rundspørge blandt isbjørnefangere i Nordvestgrønland, er der næsten entydige observationer af lignende ændringer i isforholdene. For 10 år siden kunne man eksempelvis regne ud hvordan vejret ville blive i morgen. I dag er det langt mere uforudsigeligt, da vejr og vind kan skifte hurtigt, og hvor storme forekommer oftere. Tidligere var der sne om efteråret, som sikrede rolige vejrforhold og sne indtil foråret. Der var to stabile sæsoner, vinter og sommer. Nu er både sommeren og vinteren blevet korte- 2/6

3 re, og samtidigt er der indtruffet et længere forår og efterår, hvor det regner mere, og hvor vejret generelt er mere ustabilt. Tilpasning I takt med temperaturstigninger forventes det at se fortsat afsmeltning af indlandsisen, ændringer i permafrosten og ændrede isforhold både på land og til havs. Disse er alle faktorer, der påvirker vores samfund og vores livsbetingelser, og som kræver tilpasningstiltag og øget modstandskraft. Tilpasning til klimaændringerne er en prioritet, og vi har en lang tradition for at tilpasse os et klima i forandring. Som med enhver form for forandring, uanset om den er fremprovokeret af klimaændringer eller andre typer af forandringer, er det naturligt for folk at udnytte de muligheder, der byder sig, og håndtere de udfordringer, der opstår. Naalakkersuisut arbejder på at integrere tilpasning til klimaændringer i forvaltningen af naturlige ressourcer. Således er der i 2012 udarbejdet en analyse der fokuserer på muligheder for klimatilpasning i fiskeri- og jagterhvervene. Klimaforandringerne fører nye økonomiske muligheder med sig for skibsfarten, især i form af kortere sejlruter, længere sejlsæsoner og øget adgang til olie- og gasressourcer. Men der er også usikkerheder og udfordringer forbundet med disse muligheder, blandt andet i form af sikkerheds- og miljøhensyn. Forekomster af mineraler, sjældne jordarter og ædelsten bliver mere tilgængelige, efterhånden som isen trækker sig tilbage. Det danner grundlag for en potentiel mineindustri i Grønland. Andre potentialer indenfor udvindingsindustrien, for eksempel indenfor olie og gas, er også blevet mere tilgængelige på grund af reduktion af havis. Mindre havis og en længere isfri periode udvider sejlsæsonen og åbner for nye sejlruter. Nye sejlruter kan blive en realitet i dette århundrede. Klimaændringer forbedrer vilkårene for landbruget i det sydvestlige Grønland, der vil opleve længere somre og mindre hårde vintre. I Sydgrønland har klimaændringerne de seneste 5 år især været udtrykt ved at der kommer mindre nedbør. Det har den konsekvens, at fåreholdere oplever at lammene og også græsudbyttet bliver mindre. Små lam, kombineret med, at man er nødt til at købe foder udefra, resulterer i ringere økonomi for fåreholdererhvervet. Heldigvis var der sidste år megen regn og godt resultat, men vejret er blevet mere uforudsigeligt. Viden og tilstrækkelig information er grundlaget for passende tilpasning. Grønland er et knudepunkt for omfattende forskning i klimaforandringer og gennem et fortsat fokus på klimarelaterede overvågnings- og forskningsaktiviteter, bidrager Grønland væsentligt til en styrkelse af den nationale og internationale klimaforskning. 3/6

4 Muligheder og udfordringer Grønland er tyndt befolket, og vi har ingen hård infrastruktur til at forbinde vores mere end 70 byer og bygder. Som en konsekvens heraf står Grønland over for betydelige udfordringer, når det kommer til at opretholde et velforbundet samfund - der er brug for store mængder fossile brændstoffer til transport og basal energiforsyning. 6 store byer i Grønland får el fra vandkraft, hvilket svarer til 70 procent af elforbruget. Fisker- og fangererhvervet står traditionelt meget stærkt i samfundsbevidstheden og udgør et eksistensgrundlag for mange familier især i de mindre bygder. Men det er ikke udelukkende kulturelle og sociale udfordringer, som klimaforandringernes indflydelse på fisker- og fangererhverv vil komme til at stille det grønlandske samfund. Fiskeriet er nemlig bærende for Grønlands økonomi og er Grønlands vigtigste eksportsektor. De konsekvenser, som klimaforandringerne vil have på fiskerierhvervet, vil derfor få store direkte og indirekte konsekvenser ikke bare for erhvervet selv, men for det grønlandske samfund som helhed. I de kommende år er det klart, at det grønlandske rejefiskeri vil blive væsentligt begrænset, da der igennem flere år ikke er sket en rekruttering til bestanden, og der er endnu ikke noget biologisk grundlag for at erstatte det med fiskeri efter torsk. Trods nye fiskerimuligheder står indtjeningen fra fiskeriet generelt set overfor en stor udfordring da rejefiskeriet udgør en så betydelig del af sektorens indtjening. En reduceret rejebestand, eller et kollaps i denne, som følge af klimaforandringer vil kunne få betydelige konsekvenser for Grønlands økonomi. Nye muligheder Det er vigtigt for mig at bemærke, at klimaforandringerne også fører nye muligheder med sig, og at det i nogle tilfælde er muligt at vende udfordringerne til muligheder. Det er kun naturligt, at vi overvejer, hvordan disse potentialer kan danne grundlag for vores lands udvikling lige som ethvert andet land ville gøre. De grønlandske fiskerier er meget sårbare og vi prøver at optimere det vi har og samtidig har vi megen opmærksomhed på muligheder i nye fiskerier. Indtil for nylig har der i Grønland ikke været fiskbare forekomster af pelagiske fisk, som udgør en stor del af fiskerierne i øvrige dele af Nordatlanten. Farvandet i Østgrønland gennemgår dog i disse år store klimatiske forandringer. Højere havtemperaturer er årsag til, at arter som makrel og sild nu kan findes i Østgrønlandsk farvand. Forsøgsfiskeri efter pelagiske arter har foregået de seneste 2 år og fortsætter i år. Da makrellen vandrede ind i østgrønlandsk farvand i 2011 skete der markante ændringer for det grønlandske fiskerierhverv og med en forsøgskvote på tons makrel i 2014 forven- 4/6

5 tes makrelfiskeriet i mængder at blive grønlandsk største fiskeri. Der er endnu ingen biologisk rådgivning for makrel i Grønland, da der fortsat er tale om et nyt fiskeri. De marine økosystemer undergår større forandringer, end man hidtil har registreret i Grønland. Baggrunden for makrellens vandringer til østgrønlandsk farvand er bl.a. økosystem- og klimaændringer, herunder stigning i hav temperatur i de seneste 10 år. De ændrede miljøforhold i Østgrønland er også årsag til at andre pelagiske bestande som sild og blåhvilling i dag findes i større mængder i Østgrønland. Samtidig er også bestandene af torsk i bedring. Nye udfordringer Vi ved ikke, om makrellen bliver i vores havområder og i de store mængder vi har set sidste år. Det er en helt ny art i Grønland, og der er brug for meget viden om makrellen, også om hvordan den vil påvirke økosystemet. Vi vil gerne forstå, hvorfor makrellen er vandret ind i grønlandsk farvand. Er bestanden måske væk næste år? Kan vi lave langsigtet planlægning af fiskeriet? Hvordan skal det afgiftsbeskattes? Hvordan skal vi investere i de nye fiskerier? Derudover ligger der en udfordring i en at tilpasse flådekapaciteten både i Grønland og i hele Nordatlanten flådekapaciteten forventes at blive større når Grønland og Island indgår som nye i makrelfiskeriet. Vi skal gøre os overvejelser om, hvad skibene skal fiske resten af året efter makrelfiskeriet. Samtidig kan ændrede og nye fiskerier have konsekvenser for indhandlingssteder på land. Udviklingen vil eksempelvis kræve en stor omstilling af fiskerierhvervet i form af investeringer i nyt udstyr, anvendelse af nye fiskemetoder, opbygning af ny viden omkring fiskeriet og udnyttelsen af nye fiskeområder m.v. Usikkerhederne om effekterne af klimaforandringerne, samt om hvordan fiskebestandene kan udvikle sig, kan påvirke erhvervets lyst til den investering som er nødvendig at foretage, for bedre at kunne udnytte fiskeressourcerne. Derfor er det vigtigt med rettidig forvaltning af ressourcerne, som følger trit med klimaændringerne. Dette skal også ses i forhold til fangstdyrenes ændrede adfærd og vandringsmønstre. Ændringerne i fiskebestandene i Nordatlanten har medført øgede interessekonflikter om fordeling af ressourcerne. Internationale aftaler om fiskeriet er blevet udfordret. Udfordringerne øges hvis forvaltningen af fiskeressourcerne ikke formår at følge med den faktiske udvikling i bestandene. Forskning og samarbejde Der er tradition for, at overvågning og registrering af nye arter påbegyndes samtidig med at det nye fiskeri starter. Den biologiske rådgivning vil typisk følge i takt med, at der begynder at være indsamlet et solidt datamateriale. Under alle omstændigheder er det vigtigt at træffe de 5/6

6 rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt, således at fiskeriet ikke overudnytter eksisterende fiskebestande eller bortkaster grundlaget for nye muligheder. Jeg mener, at der er et behov for at analysere virkningerne af klimaændringer på fiskebestandene i Nordatlanten. Vi står alle foran den udfordring det er at fordele fælles fiskebestande at finde enighed om principper for fordeling, nu hvor bestandene vandrer. Det er på sin plads at overveje om forvaltningssystemer i de nordatlantiske lande er egnet til en mere dynamisk fremtid. De ændringer vi står over for i vores fremtidige fiskeri, skal tage hensyn til stor kompleksitet og mange aspekter involveret i forvaltningen af fiskeriet. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af at forøge forskningssamarbejde i hele Nordatlanten både indenfor havmiljø, biologisk forskning og forvaltning særligt på vore fælles fiskebestande. Grønland er med i det fælles forskningssamarbejde, hvor hele makrellens udbredelsesområde må undersøges for at få et totalt billede - også af alle de relevante grønlandske havområder. Landene i samarbejdet Island, Norge, Færøerne og EU udveksler også data og videnskabelige undersøgelser. På baggrund af en særbevilling fra Naalakkersuisut på 2 mill. kr. kan Grønlands Naturinstitut i 2014 chartre et islandsk forskningsskib til makrelundersøgelser i hele Østgrønlandsk farvand. Hele makrellens udbredelsesområde mellem Island og Grønland er endnu ikke undersøgt. En styrkelse af fælles forskning og overvågning af ressourcerne i Nordatlanten kan sikre, at tilpasningen til nye fiskerier, og tilpasningen af de eksisterende, kan følge med de hurtigere ændringer, så fiskeriet hele tiden sker på et bæredygtigt grundlag, og således, at der kan opnås enighed om fordelingen af ressourcerne. Mange tak 6/6