Håndværksrådet, april Håndværksrådets vækstplan for landdistrikterne

Transkript

1 Håndværksrådet, april 2014 Håndværksrådets vækstplan for landdistrikterne Håndværksrådet har en klar erhvervsinteresse i et mangfoldigt Danmark uden sorte pletter på landkortet. Denne interesse bunder ikke i romantisk forestilling om de små landbysamfund, men vi tror på, at de danske landdistrikter udgør en væsentlig menneskelig, kulturel og erhvervsmæssige ressource ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder. Billedet af landdistrikterne er da også langt mere nuanceret end det som fremgår af medierne. For mellem alle de negative historier om usælgelige og faldefærdige huse, findes der en lang række solstrålehistorier, hvor det er lykkedes aktive borgere og erhvervsliv at revitalisere lokalområderne og skabe ny udvikling. Siden 1950 erne, hvor afvandringen fra land til by for alvor satte ind som følge af industrialiseringen, har de traditionelle erhverv i landdistrikterne, så som landbrug, fiskeri og skovbrug, spillet en mindre og mindre rolle i samfundsøkonomien. Dog beskæftiger de tre erhverv stadig ca personer til sammen, og landbrugs- og fødevareeksporten er stadig det største enkelterhverv i Danmark. I Håndværksrådet tror vi ikke på, at urbaniseringen stopper. Men det er vores holdning, at man fra politisk side skal være tilbageholden med at træffe beslutninger, der forcerer den nuværende udvikling, og at man langt hen af vejen faktisk også er i stand til at træffe beslutninger, der dæmmer op for hastigheden i urbaniseringen. Sker det ikke vil den nuværende udvikling med affolkningen blot blive forværret i de kommende år. Det findes ingen snuptagsløsninger, der fra den ene dag til den anden kan vende den nuværende udvikling med affolkning, usælgelige huse samt butiks- og virksomhedsdød i landdistrikterne. Politisk er det således muligt at tage en række instrumenter i brug, der alle hver især kan bidrage til at bremse hastigheden i urbaniseringen. Håndværksrådet har konkret 10 forslag, som vi mener, er helt nødvendige men ikke tilstrækkelige for at kunne rette op på den nuværende udvikling. Forslagene har det til fælles, at de både sigter på at gøre det mere attraktivt for virksomheder og for familierne at bo i landdistrikterne. De to ting er således uadskillelige størrelser. For uden et virksomt erhvervsliv ingen beboere og uden beboere intet erhvervsliv.

2 Den klart vigtigste forudsætning for, at landdistrikterne kan fungere, er, at der bliver fundet en løsning på de nuværende finansieringsproblemer, hvor både bankerne og realkreditinstitutterne har skåret kraftigt ned på deres udlån og hvor det er faktuelt, at der reelt ikke gives selv mindre lån til bestemte postnumre trods en væsentlig grad af egenfinansiering. Håndværksrådets 10 forslag: 1. Finanstilsynets lånekrav skal lempes udvid 6 måneders kravet til 12 mdr. Uden mulighed for finansiering er det umuligt at skabe et aktivt erhvervsliv og får omsætning på ejendomsmarkedet i landdistrikterne. Håndværksrådet mener grundlæggende, at handel med ejendomme bør ske på markedsvilkår, og vi ønsker derfor ikke ændringer, der vil kunne rokke ved tilliden til det danske realkreditsystem. Men det er uholdbart, når bankerne og realkreditten reelt har smækket låget i og opererer med sorte pletter på landkortet. De finansielle institutioner dækker sig i dag ind under de skærpede udlånsregler, der siger, at de skal give afslag på låneansøgninger, hvis det vurderes, at ejendommen ikke kan sælges igen uden tab inden for en periode på 6 måneder. Håndværksrådet ønsker, at der sker en opblødning i disse krav, og det er Rådets holdning, at det vil kunne ske uden, at tilliden til det danske realkreditsystem bliver sat over styr. Selv ejendomme nær storbyerne oplever liggetider på mere end 6 mdr. og før finanskrisen var den normale liggetid for ejendomme i landdistrikterne på mellem 8 og 12 måneder. Håndværksrådet opfordrer derfor regeringen til at give Finanstilsynet nye instrukser, så de nuværende krav til den forventede liggetid ikke bliver en stopklods for finansiering. Det er håndværksrådets holdning, at denne grænse som minimum bør forlænges til mdr. 2. Bredbånd og mobildækning til hele landet Virksomheder og borgere i hele landet skal have adgang til bredbånd og mobile telefonsystemer. Det er i dag umuligt at drive virksomhed uden adgang til internettet, uden hjemmesider og uden kunderne kan komme i kontakt med virksomheden døgnet rundt. Samtidigt stiller de offentlige myndigheder i stigende grad krav om digitale løsninger så som NemRefusion, netbetalinger, digitale ansøgninger og e-udbud. Med dette krav om digitale løsninger følger også en offentlig forpligtelse til at stille den fornødne digitale infrastruktur til rådighed for erhvervslivet og borgerne uanset hvor de bor. Det er årsagen til, at Håndværksrådet har henvendt sig til videnskabsministeren med et krav om, at Teleforliget bliver genåbnet, og at der bliver adgang til 100 Mb internet i alle dele af landet. 2

3 3. SMV venlige indkøb - og udbud i fagenterpriser Hvis kommunerne i landdistrikterne vil have arbejdspladser, må de nødvendigvis også føre en erhvervspolitik, der gavner det lokale erhvervsliv. I Håndværksrådet ønsker vi ikke at afskærme lokale SMV er fra konkurrence, men vi ønsker at give dem muligheden for at være en aktiv del af kommunens indkøbspolitik. Derfor er den kommunale udbudspolitik vital for det lokale erhvervsliv, og derfor er det Håndværksrådets opfordring til de offentlige myndigheder, at de skal udbyde i fagenterpriser, når der skal bygges, renoveres, anlægges veje og grønne områder mv. For hvis ikke der er arbejdspladser og uddannelsespladser i landdistrikterne, forsvinder borgerne og især de unge, som søger ind til de større byer efter uddannelse- og jobmuligheder. Da der desuden er sagligt belæg for, at fagenterpriser som regel giver de billigste og bedste løsninger, vil Håndværksrådet opfordre regeringen og Kommunernes Landsforening til at udbrede kendskabet til de udbuds- og samarbejdsformer, der fremmer små og mellemstore virksomheders aktive deltagelse i offentlige udbud. 4. Håndværkerfradraget giver beskæftigelse i landdistrikterne Håndværksrådet har kæmpet for at få indført håndværkerfradraget og i april 2012 blev fradraget udvidet til også at omfatte ferie- og fritidshuse. Denne udvidelse har bidraget til at holde beskæftigelsen oppe i de byggerelaterede fag i sommerhusområderne. Håndværksrådet vil derfor opfordre regeringen til at bibeholde håndværkerfradraget og forbedre ordningen, så der kan gives et fradrag på op til kroner. Det vil styrke beskæftigelsen og bidrage til en markant reduktion i det sorte arbejde. 5. Styrk nedrivningspuljen - riv flere faldefærdige huse ned Det vurderes, at ejendomme er faldefærdige og reelt usælgelige. Disse ejendomme skæmmer bybillederne og naturen samt har en negativ afsmitning på andre ejendomme i området. Det skræmmer turisterne og er med til at afholde potentielle virksomheder og huskøbere i at slå sig ned i området. Håndværksrådet opfordrer derfor til at få revet de faldefærdige ejendomme ned. Noget kan ske via nedrivningspuljen, som i år udgør 400 mio.kr., men pengene rækker ikke langt, da det anslås, at det koster ca at rive en ejendom ned. Håndværksrådet foreslår derfor, at forbedre nedrivningspuljen og eventuelt overveje en skrotningspræmie til beboere, der er stavnsbundet i uhumske nedrivningsegnede huse. 6. Flex-bolig loven skal ændres Sidste år blev der åbnet op for køb af flexboliger. Med den nye lov får kommunerne mulighed for at dispensere fra bopælspligten, så helårsboliger nu kan få status af flex- 3

4 bolig og dermed blive mere attraktiv for købere, der ønsker sig et fritidshus. Problemet er imidlertid, at den nye lov kun har haft minimal betydning, da den nye flexstatus følger personen og ikke ejendommen. Det betyder reelt, at det er forbundet med stor risiko at købe en flexbolig, da man risikerer, at kommunen på et senere tidspunkt vil ændre ejendommens status tilbage til helårsbolig. Denne usikkerhed er stærkt medvirkende til, at der ikke er kommet gang i handlen med flexboliger, og så længe usikkerheden eksisterer, skal man næppe forvente nogen større køberinteresse for flexboliger i landdistrikterne. Derfor ønsker Håndværksrådet loven ændret, så flexbolig-statussen kommer til at følge ejendommen. 7. Ændring af Planloven - byg flere sommerhuse Planloven har meget stramme regler for udbygningen af sommerhuse. Danmark har imidlertid over km strand, og Håndværksrådet mener derfor, at det er muligt med en vis udvidelse af den danske sommerhusbestand uden basalt set at ødelægge adgangen til strand. Det vil give forøget aktivitet i landdistrikterne og skabe grobund for et mere levedygtigt erhvervsliv. 8. Strategi for udflytning af statslige arbejdspladser Gennem årene er der blevet talt meget om udflytning af statslige arbejdspladser, institutioner mv. Udflytningen af SKAT og den centrale Tinglysning har været succesfuld, og med den statslige digitalisering er det nu i langt større udstrækningen end tidligere muligt at få udført mange af de samme opgaver og funktioner uden for de store byer og især uden for hovedstadsområdet. Håndværksrådet vil derfor opfordre regeringen til at foretage en tilbudsgående undersøgelse og fremlægge en strategi for, hvilke myndigheder, uddannelsesinstitutioner mv., det er muligt at flytte. 9. Adgang til uddannelse forudsætning for vækst i yderområder For at opretholde væksten og skabe udvikling i Danmarks yderområder er det væsentligt, at der er adgang til alle typer uddannelse inden for geografisk overskuelige områder. Institutionsstrukturen er pt. således, at der i visse yderområder reelt er bedre adgang til gymnasiale uddannelser end til erhvervsskoler. Håndværksrådets politik på området er da også, at erhvervsskolerne bør være færre og større med henblik på at kunne tiltrække den bedste arbejdskraft (gode undervisere) og dermed at kunne skabe udviklende, faglige miljøer på uddannelserne. Dette giver problemer med at tiltrække de (dygtige) unge til erhvervsuddannelserne, da transporten til skolerne bliver længere, jo færre erhvervsskoler der er. 4

5 Derfor skal tre væsentlige forhold tilgodeses: 1. Erhvervsskolerne skal have gode netværk og helst satellitter i yderområder, hvor erhvervsuddannelsernes grundforløb kan gennemføres. 2. Kommuner og regioner skal samarbejde med erhvervsskolerne om offentlig transport til skolerne, så lærlingene har gode muligheder for at transportere sig til og fra uddannelsernes hovedforløb, som typisk gennemføres på færre og større matrikler. 3. Der skal bygges flere skolehjemspladser på uddannelsesinstitutioner, der dækker meget store geografiske områder. Og i selve yderområderne er det nødvendigt at bygge/etablere fx ungdomsboliger, kollegier o.lign., der gør det muligt at bosætte sig i yderområderne på en lærlingeløn. På denne måde sikres det, at også erhvervsuddannelserne kan tiltrække de dygtige unge i yderområderne. Dette vil understøtte tankerne bag reformen af erhvervsuddannelserne, der netop sigter på at tiltrække flere og flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. 10. Videnpilotordningen skal fortsættes og forbedres Håndværksrådet foreslår, at Videnpilotordningen styrkes og sikres en finansiering, der gør, at vi kan undgå den stop-go effekt, vi har set i de senere år. Ordningen skal suppleres med et ekstrafokus på at styrke væksten i landdistrikterne. Konkret foreslår Håndværksrådet at udvide tilskudsperioden fra det nuværende et år til to år for virksomheder beliggende i landdistrikter. Derved animeres ledige akademikere til at bosætter sig permanent i området. Videnpilotordningen er både til gavn for ledige akademikere og for erhvervslivet. Håndværksrådets og DJØFs undersøgelser viser, at akademikere i små og mellemstore virksomheder bidrager til højere vækst end i SMV er uden tilsvarende højtuddannede. Ifølge undersøgelser fra CBS har disse virksomheder desuden højere stigninger i bruttofortjenesten på gennemsnitligt 1,1 millioner kroner sammenlignet med lignende virksomheder. Undersøgelser af Videnpilotordningen viser desuden, at 2/3 af de højtuddannede opnår fastansættelse efter ordningens ophør. Håndværksrådet, 23. april 2014 Kontakt Politisk chef Frank Korsholm, korsholm@hvr.dk, telefon Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon