Flere unge i erhvervsuddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere unge i erhvervsuddannelse"

Transkript

1 Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Beskrivelserne opridser de centrale udfordringer på det pågældende område samt forskellige forslag til løsninger. Det gøres ved først at give en kort gennemgang af baggrunden for emnet, herefter præsenteres den brændende platform for at arbejde med området netop nu, og endeligt beskrives roller og ansvar for arbejdet på området.

2 Ad 1. Mere virksomhedsfokus i folkeskolen åben skole Virksomhedsinddragelse i folkeskolen kan sætte uddannelsesvalget i klasse i perspektiv ved, at eleverne forstår, hvilket job der venter for enden af en given uddannelse. Det kan desuden understøtte læringen i folkeskolen, da det bidrager til en forståelse af, hvad man skal bruge fx matematik eller engelsk til. Med folkeskolereformen blev der lagt op til et større samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund under betegnelsen åben skole. De første evalueringer af folkeskolereformen har vist, at netop åben skole har været en stor omstilling for langt de fleste skoler, og der stadig er meget potentiale at indfri. Side 2 af 10 Hovedudfordring mere åben skole For at få flere unge i erhvervsuddannelse er det afgørende, at kendskabet til uddannelserne, og de jobmuligheder de giver, udbredes, så flere unge og forældre får interesse for erhvervsuddannelserne. Derfor skal det lokale erhvervsliv spille en mere aktiv rolle i folkeskolen, fx i den åbne skole og i de vejledningsmæssige aktiviteter. Kommunerne har det primære ansvar for at skabe mere virksomhedsfokus i folkeskolen. I lov om folkeskolen 7 fremgår det fx, at det obligatoriske timeløse emne Uddannelse og Job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

3 Ad 2. Erhvervsuddannelser i hele landet En analyse fra KL s nyhedsbrev Momentum viser, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse, har ca. halvanden gange så langt til uddannelsesstedet som unge, der vælger gymnasiet. Samtidig har analyser fra bl.a. Danske Regioner vist, at jo længere geografisk afstand elever har til uddannelsesinstitutionen, jo større er risikoen for frafald. Side 3 af 10 Mere flek sibel placering af undervisning og øget samspil i form af samlokalisering, campusdannelser, fælles fag mv. En af mulighederne for at sikre erhvervsuddannelse i hele landet er at udnytte mulighederne for fleksibilitet i udbuddet af undervisningen i erhvervsuddannelserne. Det kunne f.eks. være udbud af erhvervsuddannelsesfag på gymnasier, samlokalisering i campus er, fællesudbud af fag og mobile undervisere i stedet for at flytte de unge.

4 Regeringen har emnet på dagordenen og vil med sit vækstudspil undersøge, hvordan større dele af de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser kan gennemføres andre steder end på det geografiske udbudssted. Endnu et initiativ regeringen lægger op til i sit vækstudspil er, at der i 2016 skal ses på hvilke barrierer, der skal nedbrydes for, at uddannelsesinstitutioner kan indgå i campusdannelser. Udbud af erhvervsuddannelser Godkendelser af udbuddet af erhvervsuddannelser er et andet aspekt i forhold til at sikre erhvervsuddannelser i hele landet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i efteråret 2015 igangsat udbudsrunden for erhvervsuddannelser blandt uddannelsesinstitutionerne, som bestemmer, hvor de geografiske udbud af erhvervsuddannelser skal være placeret fra august Side 4 af 10 Hovedudfordring erhvervsuddannelser i hele Danmark Alt peger på, at det er afgørende med erhvervsuddannelse i hele Danmark og grundforløb tæt på de unge, hvis flere unge skal påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Samtidig er erhvervsuddannelserne er pålagt en besparelse på 2 pct. i årene 2017 til 2019, hvilket evt. kan få nogle erhvervsskoler til at overveje lokaliseringen af deres uddannelser. Godkendelser af udbud af erhvervsuddannelser er et ansvar under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Hverken KL eller kommunerne er høringspart, så den kommunale indflydelse skal gøre sig gældende via kommunale repræsentanter i erhvervsskolernes bestyrelser, i vækstfora, øvrige erhvervsnetværk, samt KKR og regionerne. Både staten, erhvervsskolerne og kommunerne har dog handlemuligheder i spørgsmålet om geografisk samlokalisering. Kommunerne bidrager fx til campussamarbejder med lokaler, koordinering mellem interessenter, ungemiljøer og vejledning. Alternative muligheder er at se på infrastrukturen for lokalområderne omkring erhvervsskolerne, fx offentlig transport, ungdomsboliger og ungemiljøer, hvor kommunerne har et medansvar.

5 Ad 3. Udskoling og overgang fra klasse til ungdomsuddannelse (inkl. UU-vejledningen) Erhvervsskolereformen trådte i kraft i august Nogle af de ting der specielt var fokus på, at reformen skulle rette op på, var et frafald på omkring 50 pct. i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Undersøgelser forud for reformen viste, at årsagerne til dette blandt andet er, at hver femte elev ikke selv mente, at de var parate til at gennemføre en erhvervsuddannelse, samtidig med at 70 pct. af underviserne vurderede, at andelen af dårligt motiverede elever var stigende. Der er endnu ikke data der viser, hvorvidt reformen har ændret på frafaldet eller motivationen blandt de eleverne. Side 5 af 10 Forskningen i frafald peger endvidere på, at mange unge ikke er fuldt ud afklarede og oplyste omkring deres valg af uddannelse, så frafaldet er for nogle også udtryk for en valgproces og en søgeproces. Hovedudfordring behov for bedre vejledning og overgange til ungdomsuddannelser Øget viden blandt elever i udskolingen om, hvad en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse er, kan bidrage til, at de unge træffer deres uddannelsesvalg på et mere oplyst grundlag. Samtidig kan en mere glidende overgang til ungdomsuddannelserne, fx i form af linjer i udskolingen, forberede de unge på indholdet og det faglige niveau i en ungdomsuddannelse og dermed skabe en realistisk forventningsafstemning. Med reformen af folkeskolen blev valgfag i folkeskolen fremrykket til 7. klasse, og det blev muligt at tilrettelægge valgfag med lokalt tilpasset indhold. Derved er der øget muligheder for linjer i udskolingen, så unge, der eksempelvis trives bedst med en kombination af teoretiske og praktiske fag, har mulighed for en betoning af fag- og professionsorientrede læringsmiljøer, der retter sig mod en erhvervsuddannelse. Samarbejdet kan fx være omkring linjer og valgfag i udskolingen, som udvikles i et samarbejde mellem lærere. Fokus på området kan øges fx i fællesskab med Danske Erhvervsskoler og gennem formidling af de gode eksempler.

6 Ad 4. Et særligt 10. klasse fokus, hvor man sikrer at 10. klasse bliver starten på en erhvervsuddannelse 10. klasse er fortsat det første og største uddannelsesvalg for elever i folkeskolens 9. klasse. Omkring halvdelen af en 9. klasseårgang vælger 10. klasse og heraf halvdelen 10. klasse på en efterskole. 10. klasse er gennem de senere år blevet stadig mere rettet mod erhvervsuddannelserne. Det er bl.a. sket gennem indførelse af den såkaldte 20/20 ordning og EUD10. I begge 10. klasseordninger afholdes undervisningen delvist på en erhvervsskole. Der er gode erfaringer med at målrette 10. klasse mod erhvervsuddannelserne, og spørgsmålet er, hvordan dette kan udvikles yderligere. Side 6 af 10 Hovedudfordring 10. klasse som start på en erhvervsuddannelse 10. klasse er ifølge lov om folkeskolen primært tiltænkt elever i 9. klasse, som mangler yderligere faglig og personlig afklaring for at blive parat til at begynde på en ungdomsuddannelse. I praksis er 10. klasse dog stadig et bredt og alment tilbud for alle unge, både de uddannelsesparate og de ikke-uddannelsesparate. Samtidig vælger næsten lige så stor en andel af 10. klasseeleverne en gymnasial ungdomsuddannelse som eleverne i 9. klasse. En øget målretning af 10. klasse mod erhvervsuddannelse kan fx opnås gennem yderligere udbredelse af samarbejdet med erhvervsskolerne. Her er 20/20-ordningen og EUD10 oplagte muligheder, men andre former for samarbejde og udplacering af 10. klasseundervisning på erhvervssk o- lerne er også muligheder. Tilsynet med 10. klasse er kommunens ansvar og det samme gælder finansieringen.

7 Ad 5. Sikre flere praktikpladser i den private sektor For at kunne indfri målsætningen om at 30 pct. af klasserne skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025 er det nødvendigt, at der er tilstrækkelige med praktikpladser. I reformen af erhvervsuddannelserne er anvendelsen af skolepraktik i de såkaldte praktikcentre blevet mere udbredt som erstatning for ordinære praktikpladser i erhvervsvirksomheder. Inklusiv aktiviteten i skolepraktikken er der for øjeblikket ikke stor mangel på praktikpladser. Dette billede kan dog ændre sig med målsætningerne om øget tilgang til erhvervsuddannelserne. Side 7 af 10 Uddannelsesaftaler, erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik (bestand) ultimo oktober 2014 og 2015: Elever med uddannelsesaftale Elever i uddannelser uden virksomhedspraktik Opgjort oktober 2014 Opgjort oktober 2015 Ændring % % Elever i skolepraktik % Elever i gang med et hovedforløb % Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio november Hovedudfordring flere praktikpladser i den private sektor Målet om, at 30 pct. af klasseeleverne i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse, betyder at det fremtidige behov for praktikpladser bliver betydeligt større, end i dag. Samtidig kan det diskuteres, om skolepraktikken er et tilstrækkeligt godt alternativ til de ordinære praktikpladser. Det er virksomhederne som suverænt beslutter, om de vil tilbyde praktikpladser eller ej. Erhvervsskolerne har det formelle ansvar for den praktikpladsopsøgende indsats, herunder formidling af praktikpladser mellem virksomheder og elever i en erhvervsuddannelse. Den bredere indsats for at sætte fokus på problemet ligger i en dialog mellem erhvervsskolerne, brancheforeninger, staten og kommunerne. Kommunerne har selv som arbejdsgivere mulighed for at oprette praktikpladser. Desuden kan kommunerne gå i dialog med underleverandører omkring mulighederne for at oprette praktikpladser som led i et offentligt

8 udbud, herunder som sociale klausuler om uddannelses og praktikpladser. Side 8 af 10

9 Ad 6. Kvaliteten af erhvervsuddannelserne og mulighederne for videre karriereveje Med reformen af Erhvervsuddannelserne var et af emnerne fokus i undervisningens kvalitet. Helt konkret står der i den politiske aftaletekst følgende: Vi skal have flere og dygtigere erhvervsuddannede i Danmark. Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal derfor forbedres markant gennem mere og bedre undervisning. Det skal sikres gennem en flerstrenget indsats med afsæt i mere undervisningstid, et markant løft af lærernes kompetencer, en tydeligere kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsen samt mere varieret og differentieret undervisning, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og faglige interesser. Side 9 af 10 Ifølge en rundspørge foretaget af DI blandt deres medlemsvirksomheder melder hver tredje virksomhed, at de har problemer med at finde motiverede og kvalificerede lærlinge og elever. Udover at der er for få, der vælger en erhvervsuddannelse, så tyder denne rundspørge altså også på, at dem der gør, også skal være dygtigere. Hovedudfordring fastholde fokus på erhvervsskolernes ansvar for kvalitet undervisningen Erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter har en tilbøjelighed til at pege på folkeskolen, UU-vejledningen og jobcentrene, når forklaringerne på frafald og svigtende kvalitet skal findes blandt erhvervsskole elever. Det er derfor vigtigt også holde fokus på de elementer i reformen af erhvervsuddannelserne, som ligger på erhvervsskolernes banehalvdel. Derfor handler punktet om opfølgning på nogle af de indholdsmæssige hensigter med reformen af erhvervsuddannelserne, som kommunerne skal være med til at holde fokus på i relation til erhvervsskolerne. Reformen handler om kvalitet og læring på erhvervsskolerne. Det kan være erhvervsskolelærernes kompetencer, forebyggelse og reduktion af frafald, og at virksomheder og skoler har en løbende dialog om de færdiguddannedes faglige kvalifikationer. Kommunerne skal blandt andet via deres repræsentanter i skolernes bestyrelse være med til at fastholde fokus på kvalitet og læring.

10 Ad 7. Sikre bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne og de særlige tilbud til ikkeuddannelsesparate Baggrund Det fremgår af regeringsgrundlaget og statsministerens åbningstale, at regeringen foruden en reform af gymnasierne vil se på henholdsvis ungdomsuddannelserne under ét og de særlige uddannelsestilbud til de ikkeuddannelsesparate. Side 10 af 10 KL har tidligere foreslået et eftersyn af ungdomsuddannelserne under ét. Status er, at udvalget om ungdomsuddannelserne under ét endnu ikke er nedsat, idet sagen først skal op i regeringens økonomiudvalg, og der skal skrives et kommissorium. Hovedudfordring fordele ved ungdomsuddannelser under ét Der er en række koordinationsproblemer i ungdomsuddannelserne og blandt den brede gruppe af særlige uddannelsestilbud til de ikkeuddannelsesparate. De nye adgangskrav til erhvervsskolerne på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve har medført et fald i optaget på 10 pct. hvilket forventes, at give en tilsvarende stigning i antallet af ikke-uddannelsesparate. Derfor er de særlig tilbud til de ikkeuddannelsesparate en stor udfordring for kommunerens økonomi og har betydning for om de unge får en uddannelse. Reformen af erhvervsuddannelserne og reformen af folkeskolen spillede sammen, men der var også nogle elementer, som trak i hver sin retning. Der findes en lang række særlige uddannelsestilbud til de unge, som ikke er kvalificerede til at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Disse tilbud har forskellig formel organisering og finansiering, men ofte er det svært at skelne målgrupperne fra hinanden. Kommunerne står ofte for vejledningen og visiteringen til disse tilbud.

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Flere unge i erhvervsuddannelse...2 Bilag 1: Debatoplæg KKR - flere unge i erhvervsuddannelse.pdf...2 3.3 Ministertema rammeaftale 2015 -

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2014-2015

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2014-2015 Udkast til Virksomhedsplan for -Center Sydfyn Juni 2014 Overordnet mål/ indsatsområde Centerrådet Konkretisering af indsatsområde. I takt med udviklingen af reformer, samt ændring i demografi, uddannelse

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der

Læs mere

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet 19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Notat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/14112014

Notat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/14112014 Notat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/14112014 Resume Med vedtagelsen af den nye erhvervsuddannelsesreform blev det samtidigt

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne,

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, 24-02-14 Vejledningsrelevante perspektiver i aftalen Steffen Jensen

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen

Læs mere

10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser

10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser 10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Reform af Erhvervsuddannelserne 2015. KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen

Reform af Erhvervsuddannelserne 2015. KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen Reform af Erhvervsuddannelserne 2015 KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen EUD reformen generelt http://prezi.com/a0utav1n77mz/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc

Læs mere

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

"Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne

Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Skoleudvalgsmøde tirsdag d. 16. maj 2017 "Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Centerleder UU Ole Ervolder Samarbejde erhvervsuddannelser I 2020 skal 25% vælge EUD/EUX direkte fra 9./10. klasse

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.1 Temadrøftelse: Flere unge i erhvervsuddannelse...2 Bilag 1: Debatoplæg KKR - flere unge i erhvervsuddannelse 040116...2 2.2 Temadrøftelse:

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Bestyrelsens strategiske ønske om at få 10. klasse placeret fysisk på erhvervsskolen hvorfor? Et flerårigt

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

GODT PÅ VEJ - ALLE UNGE SKAL MED

GODT PÅ VEJ - ALLE UNGE SKAL MED GODT PÅ VEJ - ALLE UNGE SKAL MED KL s udspil om de forberedende uddannelsestilbud Ved chefkonsulent Jan Bauditz, KL Oplæg for Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark Den 3. marts 2017 Den brændende

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere