Campinganalysen 2015 Opgørelse af nøgletal og tendenser i camping i Danmark. En rapport udarbejdet af Campingrådet

Transkript

1 Campinganalysen 2015 Opgørelse af nøgletal og tendenser i camping i Danmark En rapport udarbejdet af Campingrådet

2 Publiceret af CAMPINGRÅDET Oktober Adresse Mosedalvej 15 DK-2500 Valby Kontaktoplysninger T: F: E: Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. 1

3 Indholdsfortegnelse CAMPING I DANMARK I OPSUMMERET STATUS FOR TRENDS I CAMPINGERHVERVET TREND 1: GLAMPING TREND 2: AUTOCAMPERPLADSER PÅ CAMPINGPLADSEN TREND 3: KORTFERIEPRODUKTER DIGITAL CAMPINGTURISME OVERNATNINGER PÅ DE DANSKE CAMPINGPLADSER DANSKE CAMPINGOVERNATNINGER UDENLANDSKE CAMPINGOVERNATNINGER CAMPINGOVERNATNINGER UDEN FOR HØJSÆSONEN DE 20 STØRSTE OVERNATNINGSNATIONER DE 10 STØRSTE OVERNATNINGSNATIONER I REGIONERNE REGION HOVEDSTADEN (KØBENHAVN OG OMEGN, NORDSJÆLLAND OG BORNHOLM) REGION SJÆLLAND (ØSTSJÆLLAND, VEST- OG SYDSJÆLLAND) REGION SYDDANMARK (FYN, SYDJYLLAND) REGION MIDTJYLLAND (VESTJYLLAND OG ØSTJYLLAND) REGION NORDJYLLAND (NORDJYLLAND) CAMPINGTURISMENS STØRRELSE I DANMARK CAMPING ER STADIG DANSKERNES FORETRUKNE FERIEFORM CAMPINGTURISMENS STØRRELSE I EU CAMPINGGÆSTERNES OPHOLDSLÆNGDER ANTALLET AF CAMPINGVOGNE OG AUTOCAMPERE FORTSAT NEDGANG I ANTALLET AF CAMPINGVOGNE STABILE TAL FOR INDREGISTREREDE AUTOCAMPERE IKKE-INDREGISTREREDE CAMPINGVOGNE OG AUTOCAMPERE CAMPINGTURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING DATAÆNDRINGER I FORHOLD TIL CAMPINGTURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING HOVEDRESULTATER DETALJEREDE FORBRUGSTAL CAMPINGTURISMES KOMMUNALE OG REGIONALE BETYDNING DEN REGIONALE BETYDNING DEN KOMMUNALE BETYDNING ANTAL CAMPINGPLADSER OG CAMPINGOVERNATNINGER I KOMMUNERNE CAMPINGTURISMENS BETYDNING I DE ENKELTE KOMMUNER DE 3 CAMPINGKOMMUNER MED STØRST FREMGANG DE 3 CAMPINGKOMMUNER MED STØRST TILBAGEGANG ØVRIG INFORMATION OM DE DANSKE CAMPINGKOMMUNER

4 Camping i Danmark i 2015 Overnatningstallene faldt i 2015 med i alt 1 procent i forhold til Siden krisens indhug i 2009 har overnatningstallene dog været på det laveste niveau siden nedgangstiden omkring år Året 2015 kunne således ikke hive overnatningstallene op til niveauet før finanskrisen, idet man ikke kunne fastholde den stigning i overnatninger, som man så fra 2013 til Dog kan man glæde sig over stigningen i antallet af overnatninger fra det vigtigste nærmarked, Tyskland, hvorfra de danske campingpladser i 2015 har haft 1,7 procent flere campingovernatninger. Også de norske overnatningstal ser pæne ud. Der var i procent flere campingovernatninger fra nordmænd i forhold til året før. De positive tal fra det tyske og norske marked var dog ikke nok til at løfte tilbagegangen fra de tre øvrige hovedmarkeder, Danmark, Holland og Sverige. Camping er dog stadig danskernes foretrukne ferieform, imens man ikke anderledes fra de forgangne år må nøjes med at være den tredje mest foretrukne overnatningsform for udlændinge i Danmark; overgået af hotel- og feriehusovernatning. Antallet af indregistrerede campingvogne er faldet med 1,2 procent i forhold til året forinden imens antallet af autocampere er faldet ca. 6 procent. Der har således ikke været så få indregistrerede autocampere siden år Varde Kommune er til stadighed landets største campingkommune målt på antallet af campingovernatninger, imens Jammerbugt Kommune igen har overhalet Frederikshavn Kommune, der kommer ind som hhv. den 2. og 3. største campingkommune i Danmark. Afslutningsvist skal bemærkes til denne udgave af Campinganalysen, at udregningsmodellerne bag campingturismens økonomiske betydning i år er lavet så markant om, at de desværre ikke er sammenlignelige med de forgangne år. Dette skal derfor holdes for øje, hvis man holder denne rapport op i mod tidligere udgaver. Opsummeret status for mio. campingovernatninger heraf 8,3 mio. danske campingovernatninger indregistrerede campingvogne per (et fald på 1,2 % ift. 2014) indregistrerede autocampere per (et fald på 6 % ift. 2014) registrerede campingvogne med ID-plader i 2015 (et marginalt fald på 0,8 % ift. 2014, hvor tallet lå på campingvogne med ID-plader) Tyske og norske campingovernatninger er steget, imens hollandske og svenske er faldet Varde Kommune er stadig landets klart største campingkommune med campingovernatninger 3

5 Trends i campingerhvervet Trend 1: Glamping I forsøget på at tiltrække gæster udenfor det typiske campingsegment, er flere campingpladser begyndt at tilbyde konceptet glamping. Ordet er en sammentrækning af de to ord glamurous camping og er startet i USA, hvor man så at flere typisk hotelgæster efterspurgte komfort i naturen. Det er en del campingpladser i Danmark nu også ved at omfavne, og der er således et par håndfulde campingpladser, der har indarbejdet konceptet som en fast del af deres campingplads. Trend 2: Autocamperpladser på campingpladsen Den stigende autocamperturisme sætter også sine spor på de danske campingpladser. Alle 2- til 5-stjernede campingpladser tilbyder min. 2 autocamperpladser udenfor campingpladsens bom, men nogle campingpladser har prioriteret at få autocamperturisterne ind på pladsen. Det seneste tiltag i den forbindelse, som er en meget lille omkostningsbyrde, er at campingpladser omdanner campingenheder, der normalt er tilegnet campingvogne, til autocamperenheder. Således kan en campingenhed med strøm blive til to autocamperpladser én med strøm og én uden strøm. Det vigtige er, at disse typer enheder ligger i samme område, og gerne i et område med andre turister, hvor det desuden er nemt at komme ind og ud af pladsen. Trend 3: Kortferieprodukter For blot 5 år siden hed den gennemsnitlige opholdslængde på en kystferie i Danmark 7,5 dage. I dag er den blot 4,5 dage i gennemsnit. Denne tendens har ikke umiddelbart haft nogen større indflydelse på de danske campingpladser i højsæsonen, men det har gjort, at flere campingpladser nu fokuserer mere på kortferieprodukter i skuldersæsonen. 1 Det er i forlængelse af gæsternes stigende brug af digitale tjenester, der øger fleksibiliteten i deres ferieophold. De forskellige ferietilbud er blevet mere synliggjort, og det lader nu til, at gæsterne ikke lader sig binde i lige så høj grad af at være samme sted under hele ferien. Campingpladserne omfavner denne trend ved at sammensætte campingproduktet til f.eks. weekendophold eller en mere fleksibel ind- og udcheckningspolitik. 1 Data i dette afsnit er fra 4

6 Digital campingturisme 2 Campinggæster benytter i stigende grad digitale tjenester til at booke deres campingferie, og i samme takt gør mange campingpladser mere ud af sin online tilstedeværelse via både sociale medier og hjemmesider. Vi har kigget på statistik for 80 procent af campingpladserne i Danmark, der tilbyder online booking til deres campinggæster. I 2015 blev der booket online gange, hvilket er en stigning på 18 procent i forhold til Denne stigning er i god tråd med den generelle markedstendens, hvor man ser at flere og flere turister booker deres ferieophold mv. via internettet. Det er i denne forbindelse, at man har fundet på termen the silent traveller, som er indbegrebet af gæsten, der foretager alle sine valg på/til ferien via internettet i stedet for at besøge et traditionelt turistbureau. Af de mere end online bookinger ovenfor er gennemsnitsværdien kr. pr. booking, hvilket er en stigning på 38,5 procent i forhold til I alt er der således tale om en online omsætning på kr. Dette er en stigning på 63,4 procent i forhold til Afslutningsvist kan det bemærkes, at bookingerne i gennemsnit blev foretaget 39,56 dage før ankomsten i 2015, hvor det i 2014 var 39,16 dage før ankomstdagen. 2 Data der indgår i afsnittet Digital campingturisme er leveret af CompuSoft. 5

7 Antal campingovernatninger Overnatninger på de danske campingpladser 3 Det samlede antal campingovernatninger faldt med overnatninger, eller 1 procent, fra 2014 til Overnatningstallet for 2015 på de ca. 11 mio. overnatninger er dermed en tilbagegang i forhold til 2014, men dog til stadighed højere end de samlede overnatningstal for både 2012 og Det var de danske campingovernatninger, der havde den største tilbagegang, idet de faldt med 1,7 procent ( færre overnatninger) i forhold til Til sammenligning steg de udenlandske overnatninger med lidt over 1 % ( flere campingovernatninger) i forhold til året forinden Campingovernatninger i alt i perioden Danske campingovernatninger Danskerne lagde i færre overnatninger på campingpladserne i Danmark til i alt ca. 8,3 mio. danske campingovernatninger. Dette skal dog ses i forhold til en forholdsvist ringe højsæson med kolde og blæsende perioder midt i juli måned. Derfor er faldet på de 1,6 % fordelt på hele året et noget mere opløftende resultat end ventet, når man kigger på de 7,7 % færre danske overnatninger i juli måned 2015 i forhold til juli måned Disse oplysninger giver et noget mere nuanceret billede af de danske overnatninger, og viser således også, at campingpladserne har været bedre til at udnytte skuldersæsonen end hidtil. Se afsnittet om status på campingovernatninger uden for højsæsonmånederne på side 9. 3 Alle overnatningstal i denne rapport er leveret af Danmarks Statistik, og inkluderer statistik for alle campingpladser med 75 enheder og flere. 6

8 Antal overnatninger Udenlandske campingovernatninger Den største udenlandske kundegruppe er, lig de andre år, klart de tyske campinggæster. Positivt er det derfor, at der igen i 2015 blev registreret en stigning i tyske campingovernatninger. Der blev således registreret campingovernatninger (1,7 %) flere end i 2014, og det samlede antal tyske campingovernatninger i 2015 kom derfor op på Der er dog en bid vej op til det niveau, man så for 10, 15 og 20 år siden. Her var der i ,9 mio. tyske overnatninger, i 2000 var der 2,2 mio. tyske overnatninger og i 1995 blev der registreret hele 3 mio. tyske campingovernatninger på de danske campingpladser. I 2013 blev der registreret det laveste antal tyske campingovernatninger i hele registreringsperioden fra 1992 til 2015, hvor overnatningstallet fra vores naboland mod syd lå på rekordlave 1,5 mio. overnatninger Tyske og øvrige udenlandske overnatninger i Alle udenlandske overnatninger Tyske overnatninger Øvrige udenlandske overnatninger Med stigningen i overnatningerne fra 2009 til 2010 troede man, at man havde fået bugt med den negative udvikling i kundegrupperne fra det øvrige udland (dvs. alle udenlandske overnatninger undtagen tyske), men allerede året efter viste tallene sig at falde igen. I 2012 så man således de laveste campingovernatningstal de seneste 10 år altså i perioden 2002 til Derfor er det positiv, at der i årene 2013 og 2014 var en stigning, og status quo fra 2014 til Det er således de tyske overnatninger, der løfter det samlede antal udenlandske overnatninger fra til campingovernatninger; altså en lille stigning på 0,8 %. De tyske campingovernatninger er dog steget med 1,7 %, der som nævnt løfter det samlede antal udenlandske overnatninger på de danske campingpladser. 7

9 Antal overnatninger Hollandske, norske og svenske overnatninger Norge Nederlandene Sverige Kigger vi på de tre, efter Tyskland, største nærmarkeder, Norge, Holland og Sverige, er det samlet gået 2,5 % ned for disse tre lande i alt. De mange færre hollandske overnatninger (22.146) og de lidt færre svenske overnatninger (1.468) påvirker således resultatet af disse tre nærmarkeder negativt, idet de norske campingovernatninger i Danmark således kun steg med 1 % fra 2014 til 2015 (dvs flere norske overnatninger). De hollandske overnatninger har således taget endnu et dyk, lige som man har set det i mange år i træk fra år 2006, hvor det hollandske overnatningstal lå på overnatninger i forhold til kun overnatninger i De norske overnatninger er oppe på et rekordstort antal med overnatninger mod de kun svenske overnatninger. Som det kan ses senere i denne analyse, er det norske døgnforbrug relativt højt i forhold til andre udenlandske campinggæster, hvorfor det er meget positivt, at netop denne kundegruppe er steget så meget de seneste år. Dog bruger svenskerne også forholdsvist mange penge pr. overnattende døgn, hvilket gør den negative udvikling i de svenske overnatninger endnu værre for campingpladserne. 8

10 Antal overnatninger Antal overnatninger Campingovernatninger uden for højsæsonen Nedenstående graf viser udviklingen i campingovernatninger i månederne udenfor højsæsonen (dvs. alle måneder undtagen juli og august) de seneste 5 år ( ). Her ses det tydeligt, at det er en stigende tendens, at der kommer flere overnatninger udenfor højsæsonen er dog stadig 2,2 % under 2011-niveauet, men er dog bedre end årene Hvis vi kigger på de danske overnatninger contra de udenlandske, kan vi i grafen til højre se, at der de seneste par år har været stigninger i begge dele i månederne uden for højsæsonen, hvilket bekræfter de seneste trends med kortferieprodukter på campingpladserne i Danmark, som er meget eftertragtede udenfor højsæsonen. Campingovernatninger i alt uden for højsæsonen i perioden Danske og udenlandske overnatninger uden for højsæsonen i perioden Danske overnatninger Udenlandske overnatninger De udenlandske overnatninger i månederne udenfor højsæsonen er således steget med 7,2 % fra 2011 til 2015, hvor den mest bemærkelsesværdige stigning var i Her steg overnatningerne med 8,7 % i forhold til samme måneder i De danske overnatninger i månederne uden for juli og august er dog faldet med 4,3 % fra 2011 til 2015, men er siden nedgangen i 2013 steget med 4,9 %. Der er således et efterslæb på campingovernatninger i månederne uden for højsæsonen i 2015 i forhold til Der var i 2015 i alt campingovernatninger i månederne uden for juli og august måned. 9

11 De 20 største overnatningsnationer Nedenfor finder du de 20 lande, hvorfra der kom flest campingovernatninger til Danmark i Der er sket en del i den procentvise udvikling for nogle af nationaliteterne fra 2014 til 2015, hvilket er vist i den procentvise udvikling nedenfor. Desuden er inkluderet den procentvise udvikling for de seneste 5 år. Land 2015 (overnatninger) (%) (%) Danmark ,6-5,2 Tyskland ,6-1,6 Norge ,0 20,3 Nederlandene ,5-24,8 Sverige ,7 20,7 Schweiz ,3 32,3 Frankrig ,4-6,6 Storbritannien ,2 7,4 Polen ,2-34,4 Belgien ,1 32,8 Italien ,8-11,2 Finland ,4-8,7 Østrig ,1 45,4 Slovakiet ,2 756,2 Ungarn ,8 884,3 Spanien ,5 59,4 Litauen ,9 459,0 Tjekkiet ,6 27,2 Portugal ,5 8,0 USA ,5 109,5 10

12 De 10 største overnatningsnationer i regionerne Det er vigtigt at følge med i udviklingen af de regionale overnatninger, for at se om destinationers, regioners og andre lokale initiativer har slået igennem. Derfor er der i de følgende oversigter vist, hvilke overnatningsnationer der er størst i landets 5 regioner i 2015 samt udviklingen over de seneste 5 år. Region Hovedstaden (Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland og Bornholm) Nr. Land 2015 (overnatninger) (%) (%) 1 Danmark ,8-5,3 2 Tyskland ,0 18,7 3 Sverige ,7 9,8 4 Norge ,4 3,8 5 Nederlandene ,3-2,1 6 Polen ,2-54,5 7 Storbritannien ,7 101,7 8 Frankrig ,5 1,4 9 Schweiz ,9 63,5 10 Italien ,1-20,8 11

13 Region Sjælland (Østsjælland, Vest- og Sydsjælland) Nr. Land 2015 (overnatninger) (%) (%) 1 Danmark ,7-10,6 2 Tyskland ,9 12,5 3 Nederlandene ,1-25,3 4 Sverige ,5 9,3 5 Norge ,9 0,4 6 Schweiz ,2 48,0 7 Frankrig ,4-18,8 8 Storbritannien ,4-11,3 9 Belgien ,6 52,1 10 Italien ,5-16,5 Region Syddanmark (Fyn, Sydjylland) Nr. Land 2015 (overnatninger) (%) (%) 1 Danmark ,3-1,4 2 Tyskland ,4-3,2 3 Nederlandene ,2-25,3 4 Norge ,3 19,4 5 Sverige ,0 28,9 6 Schweiz ,0 36,7 7 Finland ,2-5,4 8 Slovakiet ,9 1245,1 9 Belgien ,0 25,5 10 Polen ,3 11,2 12

14 Region Midtjylland (Vestjylland og Østjylland) Nr. Land 2015 (overnatninger) (%) (%) 1 Danmark ,0-2,3 2 Tyskland ,6 0,4 3 Nederlandene ,6-28,2 4 Norge ,0 20,5 5 Sverige ,6 17,3 6 Schweiz ,0 6,4 7 Belgien ,0 6,5 8 Frankrig ,4-12,4 9 Polen ,5-5,9 10 Østrig ,3 74,3 Region Nordjylland (Nordjylland) Nr. Land 2015 (overnatninger) (%) (%) 1 Danmark ,8-10,6 2 Tyskland ,2-8,7 3 Norge ,5 31,4 4 Sverige ,2 24,5 5 Nederlandene ,4-29,8 6 Schweiz ,2 18,4 7 Frankrig ,7-1,7 8 Italien ,7 5,1 9 Belgien ,6 30,7 10 Østrig ,7 38,8 13

15 Campingturismens størrelse i Danmark I 2015 var der i alt i hele dansk turisme 49,1 mio. overnatninger, hvoraf 24,4 mio. (49,6 %) af disse var danske. Udenlandske overnatninger udgjorde dermed 50,4 procent af det totale overnatningstal med sine 24,7 mio. overnatninger. De 4 største udenlandske overnatningsnationer generelt er hhv. Tyskland (13,8 mio. overnatninger), Norge (2,6 mio. overnatninger), Sverige (1,8 mio. overnatninger) og Holland (1,1 mio. overnatninger). Campingovernatningerne i Danmark spiller en stadig ganske betydelig rolle i dansk turisme. Nedenfor ses den relative størrelse af overnatningsformerne i dansk turisme med både danske og udenlandske overnatninger. I oversigten kan vi se, at campingovernatningerne udgør den tredje største overnatningsform i Danmark efter feriehusovernatninger og hotelovernatninger. Fordelingen af overnatninger i dansk turisme i 2015 Feriehuse 35% Hoteller 30% Lystbådehavne 2% Vandrerhjem 3% Camping 22% Feriecentre 8% Campingturisme har således tabt 4,1 % i markedsandele i Danmark de seneste 5 år dog undtagen år 2013, hvor der var status quo. Derimod er hotelovernatninger steget med mere end 4,3 % de seneste 5 år, hvor de øvrige overnatningstyper har fastholdt sine markedsandele. Siden stortiden i 2009, hvor campingovernatningerne udgjorde den største andel af alle overnatninger i perioden , er markedsandelen faldet med 5,5 %. Dette betyder, at imens de andre overnatningsformer har fastholdt antallet af overnatninger og for hotellers vedkommende, har øget antallet af overnatninger har campingpladser i Danmark mistet overnatninger. Set over et bredt perspektiv, er dette en negativ udvikling for campingturisme i Danmark. Senere i denne analyse vil vi komme ind på udviklingen i døgnforbruget pr. gæst, hvor det vil være relevant at kigge på lønsomheden pr. overnattende gæst, idet overnatningsvirksomheder kan have fastholdt den samme (eller større) omsætning til trods for nedgangen i antallet af overnatninger, såfremt døgnforbruget er stigende. 14

16 Camping er stadig danskernes foretrukne ferieform Trods den nedadgående kurve i campingturismens markedsandele i dansk turisme, som nævnt ovenfor, kan branchen dog trøste sig med, at camping stadig er danskernes foretrukne ferieform. Her stopper de positive takter dog også. Sammenligner man markedsandelen for de danske campingovernatninger i 2015 med den i 2010, er denne faldet med 5,4 % (fra 39,4 i 2010 til 34 i 2015). Det er således danskerne, der har valgt andre overnatningsformer end camping de senere år. Fordelingen af danske overnatninger i dansk turisme i 2015 Lystbådehavne 2% Feriehuse 18% Vandrerhjem 3% Hoteller 33% Camping 34% Feriecentre 10% Kigger man på de udenlandske overnatninger, ligger campingovernatninger (11 %) på en stabil 3. plads, overgået af feriehusovernatninger (53 %) og hotelovernatninger (27 %) på hhv. 1. og 2. pladsen. De danske campingpladsers markedsandel af udenlandske turister i Danmark har været stort set uændret de seneste 10 år. Fordelingen af udenlandske overnatninger i dansk turisme i 2015 Feriehuse 53% Lystbådehavne 2% Hoteller 27% Feriecentre 5% Camping 11% Vandrerhjem 2% 15

17 Campingturismens størrelse i EU Ifølge EU s statistikdatabase Eurostat 4 havde dansk turisme i alt 29,6 mio. overnatninger, hvor den samlede turisme i EU samlet havde ca. 2,6 mia. overnatninger (med en stigning på 1,5 % i forhold til året forinden). Dansk turisme udgør således kun en lille del af den samlede europæiske turisme, idet overnatningerne i Danmark kun udgør 1,1 % af de totale overnatninger i europæisk turisme. Kigger man på dansk campings størrelse i forhold til hele EU udgør overnatningerne på de danske campingpladser 3 % af de totale overnatninger på alle europæiske campingpladser. Sammenligner man således den europæiske markedsandel for dansk turisme generelt (1,1 %) med dansk campingturisme (3 %), står sidstnævnte stærkere overfor resten af Europa med en større markedsandel end dansk turisme generelt. Der er dog stadig en bid vej op til de største campingnationer i EU, hvor Frankrig klart er den største campingnation med mere end 110 mio. campingovernatninger årligt. De tre efterfølgende er Italien (53 mio.), Spanien (32 mio.) og Tyskland (28 mio.). 4 Alle tal er 2014-tal, da 2015-tallene ikke fremgår i Eurostat endnu. 16

18 Campinggæsternes opholdslængder 5 Én ting er, hvor mange overnatninger der bliver genereret totalt på de danske campingpladser. Et andet sigende parameter for udviklingen i dansk campingturisme er gæsternes opholdslængder. Som nedenstående graf viser, er der stor forskel i, hvor lang tid gæster fra forskellige nationaliteter overnatter på de danske campingpladser. Senere i analysen vil vi kigge på døgnforbruget pr. campinggæst og pr. gruppe. Sammen vil disse to faktorer (opholdslængde og døgnforbrug) give nogle gode indikatorer for den økonomiske udvikling i dansk campingturisme. Nationalitet Antal dage Alle (gnsn.) 12,6 Danskere 13,0 Udlændinge i alt 11,3 Storbritannien 12,5 Frankrig 12,5 Polen 12,5 Belgien 12,5 Finland 12,5 Tyskland 12,4 Holland 11,8 Schweiz 11,0 Norge 10,0 Sverige 6,3 5 Idet der ikke findes validt data fra 2014 eller 2015 ved udgivelsen af denne analyse, er der i dette afsnit inkluderet data på opholdslængde fra

19 Antal campingvogne pr Antallet af campingvogne og autocampere Der er mange måder at gøre status på en branche. Overnatningstallene er bl.a. en god indikator for, hvordan det går på de danske campingpladser. Overnatningstallene fortæller hvor mange nætter campingpladserne sælger, men det fortæller ikke nødvendigvis, hvor mange familier der camperer. Det kan antallet af indregistrerede campingvogne og autocampere give os en indikator af. Fortsat nedgang i antallet af campingvogne Den gode vækst i antallet af indregistrerede campingvogne stoppede med finanskrisens frembrud i 2009, hvor krisen for alvor tog fat i campingerhvervet. Året 2012 var det første år i perioden , at man så en mindre nedgang i antallet af indregistrerede campingvogne, og siden da har antallet af indregistrerede campingvogne været nedadgående. Der er således blevet 2,2 procent færre campingvognsejere de seneste fem år i perioden 2011 til Og kigger vi på tallene for bare 2014 og 2015, er tallet gået 1,2 procent tilbage; altså en tilbagegang på færre indregistrerede campingvogne. Indregistrerede campingvogne i alt i Danmark i perioden Campingvogne i alt

20 Antal registrerede campingvogne/autocampere 1.1. Antallet af autocampere pr. 1.1 Nedadgående tal for indregistrerede autocampere Antallet af indregistrerede autocampere har været nedadgående siden 2010, hvor der i et par år havde været et stort boom af nye indregistreringer af autocampere. I 2011 faldt dette tal med ca. 1,5 procent og siden da har det ikke været lige så eftertragtet at eje en autocamper i Danmark. I 2014 så man et dyk i tabellen med 6,1 procent og i 2015 faldt antallet af indregistrerede autocampere med samme 6,1 procent. Der er således tale om et fald i antallet af indregistrerede autocampere i Danmark på hele 15,4 procent siden stortiden i Antallet af indregistrerede autocampere i Danmark er således på det laveste niveau siden Indregistrerede autocampere i alt i Danmark i perioden Autocampere i alt Ikke-indregistrerede campingvogne og autocampere Vogne med IDnummer Ikke-indregistrerede vogne På campingpladserne i Danmark findes campingvogne og autocampere, der ikke er indregistreret. Grundene kan være mange, men det gør, at disse ikke tæller med i statistikkerne ovenfor. I campingreglementet er det anført, at alle campingvogne/ autocampere på campingpladser i Danmark skal kunne identificeres. Der er således vogne, der er registreret med Campingrådets IDnummer. Salget af disse ID-numre kan således fortælle os, hvor mange campingvogne og autocampere, der ikke er indregistreret, og som vi kan se på ovenstående graf, er udviklingen af disse vogne nogenlunde status quo de seneste år. 19

21 Campingturismens økonomiske betydning Dette afsnit 6 indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark, der kan tilskrives campingturismen samt nøgletal for branchens samfundsøkonomiske betydning i form af beskæftigelse, værditilvækst (sammenligneligt med BNP) og skatteprovenu. Alt dette er både opgjort for hele Danmark og på kommunalt niveau. Turismeforbruget er baseret på Turismens økonomiske betydning 2014, hvilket er det nyeste satellitregnskab for turismen udarbejdet af VisitDenmark. De afledte samfundsøkonomiske effekter er beregnet ved hjælp af den generelle ligevægtsmodel LINE. Dataændringer og nye resultater i forhold til campingturismens økonomiske betydning I det bagvedliggende datagrundlag er der sket to overordnede ændringer i forhold til sidste års rapport. For campingbranchens vedkommende betyder det særligt, at turismeomsætningstallene ikke kan sammenlignes med sidste års rapport, hvilket understreger, at Turismens økonomiske betydning er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Dette er især gældende på kommunalt niveau. Ændringerne er bekrevet i deltaljer i hovedrapporten, der findes på Campingrådets hjemmeside. Her skal de blot nævnes kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen I forhold til Turismens økonomiske betydning 2014 er døgnforbruget på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotelferie øget. For camping er det gennemsnitlige døgnforbrug i de fleste regioner steget. Ændringen i døgnforbrug spiller i de fleste tilfælde en større rolle end ændringen i campingovernatninger, hvilket gør, at der især lokalt ikke er en 1:1 sammenhæng mellem væksten i overnatninger og turismeomsætning Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen på den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I 6 Udregninger i afsnittet er udarbejdet af VisitDenmark for Campingrådet. 7 Døgnforbrugstal i denne rapport er fra 2013, da der ikke findes validt data herfor fra 2014 og

22 de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster CRT lægger til er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. Hovedresultater En opsummering på de officielle og seneste (2014) tal lyder: Campingturismen omsatte i 2014 for ca. 4,7 mia. kroner. Ud af ovenstående omsættes ca. 66 procent af danske campinggæster. Campingturismen skabte fuldtidsjobs i Danmark i 2014, hvilket er 5 procent af den turismeskabte beskæftigelse på landsplan. Campinggæsternes forbrug skaber, inkl. afledte effekter, en bruttoværditilvækst (sammenligneligt med BNP) på mere end 2,5 mia. kr. Campinggæsternes forbrug svarer til 4,6 procent af den samlede turismeafledte værditilvækst i Danmark. Det samlede skatteprovenu 8 for campingturismen udgjorde 2,1 mia. kroner, svarende til 5,4 procent af det samlede skatteprovenu fra dansk turisme. Danske campinggæster havde i gennemsnit et døgnforbrug 7 på 246 kroner pr. person, mens udenlandske campinggæster havde et døgnforbrug på 365 kroner pr. person. Det gennemsnitlige gruppedøgnforbrug for danske campinggæster var 702 kroner pr. gruppe, hvor det lå på kroner pr. gruppe for udenlandske campinggæster. Den udenlandske campinggæst bruger i gennemsnit 47 procent af sit forbrug på campingovernatningen, hvorimod den danske campinggæst kun bruger 20 procent på overnatningen. 9 procent af det samlede døgnforbrug hos udenlandske campinggæster bruges i detailhandlen, hvor dette er 10 procent hos danske campinggæster. 8 Ekskl. selskabs-, ejendoms- og grundskatter 21

23 Detaljerede forbrugstal 7 CAMPINGGÆSTERS DØGNFORBRUG Nationalitet Døgnforbrug (DKK) Alle (gnsn.) 273 Schweiz Norge 574 Sverige 541 Udlændinge 365 Storbritannien 365 Frankrig 365 Polen 365 Belgien 365 Finland 365 Holland 359 Tyskland 275 Danskere 246 CAMPINGGÆSTERS GRUPPEDØGNFORBRUG 7 Nationalitet Døgnforbrug (DKK) pr. gruppe Alle (gnsn.) 755 Schweiz Sverige Norge Udlændinge Storbritannien Frankrig Polen Belgien Finland Holland 881 Danskere 702 Tyskland

24 CAMPINGGÆSTERS TOTALE OPHOLDSFORBRUG PER GRUPPE 7 Nationalitet Opholdsforbrug (DKK) pr. gruppe Alle (gnsn.) Schweiz Norge Storbritannien Frankrig Polen Belgien Finland Holland Danskere Sverige Udlændinge Tyskland FORDELING AF UDENLANDSKE CAMPINGGÆSTERS DØGNFORBRUG PÅ PRODUKTER 7 Produkter Procent af det totale døgnforbrug Overnatning 47 Føde- og drikkevarer samt tobak 14 Andet detail 9 Restaurant 8 Lokaltransport 3 Rejseservice 2 Teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester 2 Kultur og forlystelser 1 23

25 FORDELING AF DANSKE CAMPINGGÆSTERS DØGNFORBRUG PÅ PRODUKTER 7 Produkter Procent af det totale døgnforbrug Føde- og drikkevarer samt tobak 29 Overnatning 20 Andet detail 10 Restaurant 9 Rejseservice 4 Lokaltransport 2 Teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester 2 Kultur og forlystelser 1 For yderligere detaljer om ovenstående tal, henvises til: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013, juli

26 Campingturismes kommunale og regionale betydning 7 VisitDenmark har i turismeregnskabet 2013 for Danmark (RTSA 2012) opgjort det samlede turismeforbrug i Danmark. Turismeforbruget knyttet til campinggæster opstår som en kombination af overnatninger (mængder) og tilhørende døgnforbrug (priser). Mængden af overnatninger baserer sig på den officielle overnatningsstatistik for campingpladser fra Danmarks Statistik, suppleret med estimater for overnatninger på campingpladser med under 75 enheder. Døgnforbruget bygger på VisitDenmarks turistundersøgelse fra I forhold til turismeforbruget på kommunalt niveau kan der i turismesatellit-regnskabet, og dermed også i LINE-modellen, være foretaget justeringer fra de oprindelige overnatningsoplysninger og døgnforbrug af hensyn til afstemning med Danmarks Statistiks nationalregnskab. Dermed er der ikke altid en tydelig sammenhæng mellem offentlig kendte overnatningstal på kommunalt niveau og tilhørende turismeomsætning i turismesatellitregnskabet. Bemærk at der ikke er entydig sammenhæng mellem campinggæsternes samlede forbrug i en given kommune og så de afledte effekter af dette forbrug i samme kommune. Kun en vis andel af forbrugets afledte effekter vil forblive i forbrugs- (dvs. overnatnings-) kommunen (de såkaldte intraeffekter), mens en anden del vil ende i andre kommuner via de såkaldte intereffekter. De afledte effekter i en given kommune vil altså være sammensat af intra- og intereffekter fra egen og andre kommuners turisme. Hvor store intra- og intereffekterne er i den enkelte kommune, afhænger bl.a. af i hvor høj grad kommunen er selvforsynende i den bagud vertikale værdikæde til turismens slutprodukter, og er leverandør af produktionsfaktorer til selvsamme værdikæde i andre kommuner. 25

27 Den regionale betydning Campingturismens regionale betydning er delt op i 2013-tal for de afledte effekter såsom beskæftigelse, forbrug og offentligt provenu samt 2015-tal for overnatningstal. Region Antal overnatninger (2015) Heraf fastliggere (2015) Afledt beskæftigelse (årsværk) 7 Turismeforbrug (mio. kr.) 7 Afledt offentligt provenu (mio. kr.) 7 Hovedstaden ( 1,9) ( 0,4) Sjælland ( 3,1) ( 2,5) Syddanmark ( 1,9) ( 2,4) Midtjylland ( 3,5) ( 0,7) Nordjylland ( 2,3) ( 3,2) I alt ( 1,0) ( 2,0) Vi ser således, at Region Syddanmark har klart flest overnatninger i alt. Som nævnt i metodeindledningen til de økonomiske regionale og kommunale tal på forrige side, afhænger de afledte effekter ikke nødvendigvis af overnatningstallet. Dette gives f.eks. til udtryk i Region Hovedstaden, hvor antallet af overnatninger er relativt lille, men de afledte effekter er relativt høje. I Region Syddanmark og Region Hovedstaden ligger man således relativt højt på alle tre parametre af de afledte effekter i forhold til de tre øvrige regioner. Hvis vi kigger nærmere på produktiviteten 7 (dvs. forholdet mellem antal omsatte mio. pr. årsværk), bør det bemærkes, at man i Region Syddanmark omsætter for ca kr. pr. årsværk, hvorimod man i eksempelvis Region Midtjylland kun omsætter for ca kr. pr. årsværk, som det laveste af alle regionerne. Det højeste turismeforbrug pr. årsværk er dog i Region Sjælland, hvor der er et turismeforbrug på ca kr. pr. årsværk. Region Hovedstaden omsætter for ca kr. pr. årsværk og i Region Nordjylland omsætter man i gennemsnit for ca kr. pr. årsværk på de danske campingpladser. 26

28 Antal overnatninger Den kommunale betydning Campingerhvervet spiller en vigtig rolle i de fleste danske kommuner. Der findes 81 campingkommuner af landets i alt 98 kommuner, hvoraf der er 55 kommuner med 2 campingpladser 9 og flere. I de store campingområder kan kommunerne takke camping for flere hundrede arbejdspladser og en omsætning på mange millioner. Den slags betyder noget ikke mindst for store områder på eksempelvis Vestkysten, på Bornholm og i Sønderjylland, hvor campingturismen er med til at holde gang i den lokale beskæftigelse. I nedenstående graf er fremstillet de 10 største campingkommuner på basis af antallet af overnatninger på campingpladserne i den pågældende kommune Top 10 campingkommuner i 2015 Overnatninger i alt Danske overnatninger Udenlandske overnatninger Fastliggerovernatninger 9 Campingpladser henviser i denne sammenhæng til pladser med +75 enheder, som er de campingpladser, der indgår i de kommunale tal på de følgende sider. 27

29 Antal campingpladser og campingovernatninger i kommunerne 10 Med nedenstående Danmarkskort kan vi dels se, hvor campingpladserne er fordelt, og dels hvor koncentrationen af campingovernatninger er størst. ANTAL CAMPINGOVERNATNINGER I 2015 ANTAL CAMPINGPLADSER (MAX. I LØBET AF 2015) Campingturismens betydning i de enkelte kommuner På de følgende sider er listet 55 campingkommuners antal overnatninger, årlige turismeforbrug samt antal årsværk afledt fra campingturismen. Det skal bemærkes, at den procentvise udvikling i omsætningen samt i antallet af årsværk er udeladt idet den nye metode, der beregner disse tal, er lavet om. Sidste års tal er således ikke sammenlignelige med tallene i år. 10 Kortdata er leveret af VisitDenmark til Campingrådet. 28

30 Region Kommune (udvalgte) Antal overnatninger Omsætning (mio. kr.) 7 Antal fuldtidsjobs (årsværk) 7 Hovedstaden Bornholms Kommune ( 1 %) 107,3 85 Halsnæs Kommune ( 11 %) 41,7 28 Gribskov Kommune ( 16 %) 37,5 29 Helsingør Kommune ( 1 %) 50,0 53 Sjælland Faxe Kommune ( 16 %) 79,2 62 Guldborgsund Kommune ( 4 %) 50,0 52 Odsherred Kommune ( 1 %) 40,6 29 Lolland Kommune ( 4 %) 49,0 49 Næstved Kommune ( 9 %) 43,8 53 Holbæk Kommune ( 1 %) 38,6 48 Kalundborg Kommune ( 7 %) 31,3 25 Vordingborg Kommune ( 1 %) 34,4 36 Slagelse Kommune ( 11 %) 37,5 42 Syddanmark Varde Kommune ( 1 %) 166,8 133 Haderslev Kommune ( 7 %) 84,4 78 Tønder Kommune ( 2 %) 90,7 88 Aabenraa Kommune ( 5 %) 66,7 78 Sønderborg Kommune ( 4 %) 74,0 76 Fredericia og Kolding Kommuner ( 16 %) 93,8 143 Svendborg Kommune ( 6 %) 59,4 65 Nordfyns Kommune ( 7 %) 35,

31 Region Kommune (udvalgte) Antal overnatninger Omsætning (mio. kr.) 7 Antal fuldtidsjobs (årsværk) 7 Billund Kommune ( 10 %) 99,0 83 Esbjerg og Vejen Kommuner ( 6 %) 68,8 110 Vejle Kommune ( 16 %) 85,5 124 Middelfart Kommune ( 8 %) 44,8 55 Fanø Kommune ( 3 %) 32,3 22 Kerteminde Kommune ( 9 %) 27,1 23 Langeland Kommune (0 %) 30,2 17 Assens Kommune ( 10 %) 24,0 29 Nyborg Kommune ( 16 %) 26,1 32 Faaborg-Midtfyn Kommune ( 19 %) 28,1 34 Midtjylland Ringkøbing-Skjern/ Herning Kommuner ( 1 %) 126,1 93 Norddjurs Kommune ( 12 %) 65,7 64 Syddjurs Kommune ( 9 %) 62,5 62 Silkeborg Kommune ( 1 %) 63,6 97 Århus og Favrskov Kommuner ( 1 %) 124,0 246 Viborg Kommune ( 2 %) 37,5 57 Skive Kommune ( 5 %) 30,2 37 Holstebro Kommune ( 11 %) 34,4 49 Hedensted Kommune ( 8 %) 25,0 34 Struer Kommune ( 4 %) 21,

32 Region Kommune (udvalgte) Antal overnatninger Omsætning (mio. kr.) 7 Antal fuldtidsjobs (årsværk) 7 Odder Kommune ( 5 %) 24,0 25 Horsens Kommune ( 2 %) 34,4 66 Skanderborg Kommune ( 5 %) 21,9 37 Lemvig Kommune ( 5 %) 15,6 18 Randers Kommune ( 10 %) 26,1 50 Samsø Kommune ( 1 %) 12,5 7 Nordjylland Jammerbugt Kommune ( 3 %) 140,7 177 Frederikshavn Kommune ( 5 %) 162,6 198 Hjørring Kommune ( 9 %) 89,6 113 Aalborg Kommune ( 7 %) 93,8 131 Morsø Kommune (0 %) 35,4 50 Thisted Kommune ( 7 %) 36,5 47 Mariagerfjord Kommune ( 20 %) 35,4 46 Vesthimmerlands Kommune ( 7 %) 30,2 47 De 3 campingkommuner med størst fremgang Kommunerne Mariagerfjord Kommune, Vejle Kommune og Fredericia/Kolding Kommuner er således de kommuner, der kommer bedst ud af 2015, hvis vi kigger på overnatningstallene. Førstnævnte er den kommune, der har set den største procentvise fremgang i antallet af campingovernatninger i forhold til Hele 20 procent flere overnatninger er der registreret på campingpladserne i Mariagerfjord Kommune i forhold til 2014, hvilket svarer til flere campingovernatninger. Fredericia/Kolding Kommuner og Vejle Kommune er de kommuner, der relativt er steget mest. Sidstnævnte to kommuner (statistikken er lagt sammen af diskretionshensyn) har set en stigning på i alt flere campingovernatninger end 2014, og Vejle Kommune havde flere campingovernatninger i 2015 i forhold til året før. 31

33 De 3 campingkommuner med størst tilbagegang Knapt så godt er det gået for Faxe Kommune, Norddjurs Kommune og Gribskov Kommune der havde de største tilbagegange i campingovernatningerne i 2015 i forhold til året forinden. De to førstnævnte kommuner så således en tilbagegang på hhv overnatninger og overnatninger i forhold til Det rammer dog umiddelbart hårdest campingpladserne i Faxe Kommune, hvor der kun er registreret 4 campingpladser i overnatningsstatistikken, mod 9 campingpladser i Norddjurs, hvorfor tabet pr. campingplads er større i Faxe Kommune. I Gribskov Kommune er der også plads til forbedring for sæson 2016, idet man i 2015 så den største procentvise tilbagegang blandt alle landets campingkommuner. Hele 15,6 procent er camping-overnatningerne gået tilbage i forhold til 2014, hvilket svarer til færre overnatninger. I Gribskov Kommune er der registreret 5 campingpladser, og en kapacitetsudnyttelse på kun 8,8 procent, hvilket er langt under landsgennemsnittet på 15 procent. Øvrig information om de danske campingkommuner CAMPINGKOMMUNERNES PRISER FOR BORTSKAFFELSE AF AFFALD Campingrådet udgav i december 2014 en undersøgelse om de danske campingkommuners priser for bortskaffelse af affald. Find undersøgelsen på Campingrådets hjemmeside eller på dette link. ANTAL CAMPINGPLADSER, ANTAL ENHEDER OG KAPACITETSUDNYTTELSE Udover ovenstående tal på overnatninger, turismeforbrug og årsværk ligger Campingrådet desuden inde med tal for antal campingpladser, antal enheder og kapacitetsudnyttelsen i de forskellige kommuner. DANSKE, UDENLANDSKE OG FASTLIGGEROVERNATNINGER Udover ovenstående totale overnatningstal pr. kommune, har Campingrådet separate overnatningstal for danske og udenlandske campingovernatninger i kommunerne. Statistik på antallet af fastliggerovernatninger forefindes ligeledes hos Campingrådet. Ønsker du at få fremsendt ovenstående tal for din kommune, kan du tage kontakt til Campingrådets sekretariat på eller info@campingraadet.dk. 32