Branchevejledning om ARBEJDE MED FORURENET JORD

Transkript

1 Branchevejledning om ARBEJDE MED FORURENET JORD

2

3 Indhold 5 Indledning 6 Hvad er forurenet jord? Klassificering af miljøricisi Jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet Sammenhængen mellem miljø, sundhed og arbejdsmiljø Sundhedsfarer 10 Ansvar og pligter Bygherre Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder Koordinering Projekterende/rådgivere Entreprenøren Ansatte Ved ukendt forurening 13 Sikkerhedsforanstaltninger Afspærring Tekniske foranstaltninger Personlige værnemidler Åndedrætsværn Heldragt Handsker Værnefodtøj Generelt Særligt for maskinførere Særligt for miljøtekniske umdersøgelsesboringer Velfærdsforanstaltninger og hygiejne Vaskeplads Omklædning Hygiejneregler Instruktion Opstartsmøde 19 Sikkerhed for chauffører Personlig sikkerhed Vis hensyn til omgivelserne 20 BILAG A - Oversigt over de mest almindelige forureningstyper ved forskellige typer industrigrunde 24 BILAG B - De mest almindelige jordforurenende stoffers vigtigste virkning på mennesker 26 BILAG C - Forarbejdet til den skriftlige vurdering trin for trin 28 BILAG D - EKSEMPEL på instruktion 34 BILAG E - SKABELON til instruktion Indhold 3

4

5 Indledning Denne branchevejledning beskriver de overvejelser og foranstaltninger, der er nødvendige for, at arbejde med forurenet jord kan foregå sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vejledningen giver en indføring i de vigtigste jordkemiske begreber og sammenhængen mellem forureningstyper og arbejdsmiljømæssige risici. Desuden beskriver vejledningen god praksis for alle, der kommer i nærheden af/kontakt med den forurenede jord. Det gælder således også chauffører og de folk, der arbejder andetsteds på eksempelvis en plads med punktvis forurening. Endelig er der i vejledning anvisninger på, hvordan forskellige opgaver konkret kan løses sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Selv om vejledningen primært henvender sig til firmaer, der arbejder med forurenet jord, vil flere af vejledningens afsnit også indeholde referencer til de pligter og det ansvar, som både den projekterende og bygherren har. Vejledningen kan derfor også med fordel anvendes i forbindelse med forundersøgelser og projekteringen af byggeri eller anlægsarbejde samt i forbindelse med bygherrens daglige koordinering på byggepladsen. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herudover tager Arbejdstilsynet forbehold for den teknologiske udvikling. Indledning 5

6 Hvad er forurenet jord? Ved udgangen af 2006 var det registreret cirka forurenede eller muligt forurenede lokaliteter hos miljømyndigheder. I ca. halvdelen af tilfældene er der tale om en konstateret forurening, mens der i den anden halvdel er tale om viden om mulige forurenende aktiviteter på grunden. Fx veje og banearealer, parkerings- og vaskepladser, lossepladser, nedlagte benzintanke og industrigrunde. Men der findes i princippet lige så mange typer af jordforurening, som der er kemikalier. Og forurenet jord kan findes alle steder, hvor der har været anvendt, oplagret eller spildt kemikalier. Forurenet jord kan også være et resultat af fortidens synder fx i form af nedgravet eller deponeret olie- og kemikalieaffald. Ikke alle former for forurening er lige sundhedsfarlige. Erfaringen viser, at især bestemte typer af industri efterlader sundhedsfarlig forurening. I bilag A findes en oversigt over de forureningstyper, man skal være særlig opmærksom på ved de forskellige industrigrunde. Klassificering af miljøricisi Graden eller typen af forurening opdeles i forskellige kategorier eller klasser efter dens miljømæssige risici, fx nedsivning til grundvandet. Miljøstyrelsens kategorisering efter jordflytningsbekendtgørelsen Kategori 1 jord Kategori 2 jord Forurening kraftigere end kategori 2 jord Regnes som ren eller rettere ikke forurenet jord. Regnes som lettere forurenet. Pr 1. jan kom al jord i byzoner som udgangspunkt til at tilhøre denne kategori Forurenet jord 6 Hvad er forurenet jord?

7 I Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland (Jordplan Sjælland), bilag A3 fra sep. 2010, opererer man med en opdeling i 5 klasser. Klasse 0,1 Klasse 2,3 Klasse 4 Er (bortset fra jordbakterier) sundhedsmæssigt uproblematisk Kan sidestilles med kategori 2 eller lettere forurenet jord Er kraftigere forurenet jord end kategori 2 Vurderingen af den forurenede jord bygger således ikke på Arbejdsmiljøloven, men på miljøhensyn. I jordforureningsloven skelner man desuden mellem om et areal med potentielt forurenet jord er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Vidensniveau 1 betyder, at der findes en faktisk viden om aktiviteter på arealet, der kan have været kilde til jordforurening. (se bilag A) Vidensniveau 2 betyder, at jorden er dokumenteret forurenet, hvilket ofte betyder, at der er gennemført fysiske undersøgelser, som kan godtgøre jordforureningen. Vidensgrundlaget (vidensniveau 1 eller 2) samt behovet for eventuelle sikkerhedsforanstaltninger skal indgå i planlægningen af et jordarbejde. Oplysningerne kan fås hos bygherren, i Matrikelregistret, hos regionen eller kommunen, samt på Danmarks Miljøportal. Jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet Sundhedsmæssige risici jf. jordforflytningsbekendtgørelsen Endelig opdeles jordforurening i forhold til miljølovgivningen efter nogle grænseværdier fastsat på baggrund af en sundhedsmæssig vurdering for de, som skal bo på/bruge grunden. Selvom også disse er uden for arbejdsmiljølovens regi, er det foruden kategorier og klasser vigtigt at kende de to grænseværdier jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet, da det ofte er disse betegnelser, der anvendes af rådgiver/projekterende. Hvis jordkvalitetskriteriet ikke er overskredet, betragtes grunden som uforurenet. Der er ud over almen hygiejne ingen grund til at tage særlige forholdsregler i den daglige omgang med jorden. Jordkvalitetskriteriet: er den grænseværdi, som angiver den højeste koncentration af kemiske stoffer, hvor vi ikke forventer negative effekter på miljøet eller på menneskers sundhed. Heller ikke, hvis man er udsat for stofferne gennem et helt liv. Afskæringskriteriet: er den grænseværdi, som angiver den koncentration af kemiske stoffer, hvor graden af forurening kræver der gøres en indsats. Hvad er forurenet jord? 7

8 Uanset hvilken klassificering eller kategorisering, der er anvendt, er det vigtigt at være opmærksom på, at du kan støde på punktvis forurening, der er kraftigere end klassificeringen af grunden angiver. I sådanne tilfælde skal forholdsreglerne selvfølgelig tilpasses. Er der et eller flere stoffer i jorden, der overskrider jordkvalitetskriteriet, men ligger under afskæringskriteriet, er jorden lettere forurenet. Lettere forurenet jord skal hverken kortlægges eller fjernes. Dog skal jorden, hvis den flyttes bort fra ejendommen, anmeldes til kommunen. Der kan være krav om skærpet hygiejne, men normalt ellers ingen særlige arbejdsmiljøforanstaltninger. Hvis afskæringskriterierne for et eller flere stoffer er overskredet, betyder det, at forureningen skal kortlægges, jordflytning skal anmeldes til kommunen, og der skal søges tilladelse til bygge- og anlægsarbejde. I sådanne tilfælde vil det altid være nødvendigt med arbejdsmiljømæssige foranstaltninger. Sammenhængen mellem miljø, sundhed og arbejdsmiljø Som en grov tommelfingerregel kan kategorier, klasser og kvalitetskriterier ud fra miljøoplysningerne sammenstilles som i nedenstående skema. Der skal dog altid ske en konkret vurdering af behovet for arbejdsmiljøforanstaltninger. Er jorden kortlagt på vidensniveau 1 kræves hygiejneregler samt evt. beskyttelsesforanstaltninger efter en konkret vurdering. Kategorier Klasser Kvalitets og afskæringskriteriet Arbejdsmiljøforanstaltninger Kategori 1 Klasse 0 og 1 Jordkvalitetskriteriet ikke overskredet Mulige hygiejnehensyn i forhold til jordbakterier Kategori 2 Klasse 2 og 3 Et eller flere stoffer overskrider jordkvalitetskriteriet. Afskæringskriteriet ikke overskredet Hygiejneregler og eventuelt beskyttelsesforanstaltninger Forurening kraftigere end kategori 2 Klasse 4 Afskæringskriteriet overskredet Hygiejneregler samt beskyttelsesforanstaltninger 8 Hvad er forurenet jord?

9 Sundhedsfarer Sundhedsfarer ved arbejde med forurenet jord afhænger selvfølgelig af, hvilke kemiske stoffer der er tale om, samt i hvilket omfang og koncentrationer de forekommer. Men hvor store risiciene er, beror også på stoffets form (fast form, gas eller væske). Særligt tre typer af stofgrupper: Tungmetaller Tjærestoffer Benzin- og olieprodukter er typiske kilder til forurenet jord, og virkningerne kan opdeles i akutte og kroniske. Tungmetaller Tungmetaller kan bl.a. give varige skader på nervesystemet. Men enkelte tungmetaller kan også have andre sundhedsskadelige virkninger. Fx kan bly påvirke hukommelsen, indlæringsevnen, intelligensen samt give muskelsvækkelse og reproduktionsskader. Cadmium kan medføre nedsat funktion af nyrerne samt give knoglelidelser og medvirke til udvikling af knogleskørhed, krom er kræftfremkaldende (lungekræft) etc. Sundhedsfarerne skyldes generelt stoffer, der i deres rene form kan klassificeres som: Meget giftige Giftige Sundhedsskadelige Ætsende Lokalirriterende Allergifremkaldende Kræftfremkaldende Skadelige for arveanlæg Skadelige for fostre eller evnen til at kunne få børn Eller stoffer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer. Tjærestoffer Tjærestoffer er kræftfremkaldende (lunge- og blærekræft) og kan desuden ødelægge arveanlæg og immunforsvaret. Tjærestoffer kan optages gennem huden og kan ved langvarig kontakt give hudkræft. Benzin og olieprodukter Olie og benzin Både lette og tunge olieprodukter vil være bundet til støv- og jordpartikler. Olie irriterer hud og slimhinder. Jord med let olie vil kunne afgive små mængder dampe, som normalt også vil kunne lugtes. Indånding af benzindampe kan give skader på centralnervesystemet. Opløsningsmidler særlig de klorerede opløsningsmidler Ved indånding af dampe samt ved indånding og indtagelse af støv- og jordpartikler kan stofferne give skader på centralnervesystemet og hjernen. Ved hudkontakt optræder irritation og eksem. De chlorerede opløsningsmidler kræver ekstra opmærksomhed, da der er særlige risici forbundet med disse. Øvrige Foruden de ovennævnte grupper er der flere enkeltstoffer, det er vigtigt at være opmærksom på. Det gælder bl.a. cyanid og fenoler. I bilag B kan du se en oversigt over de mest almindelige jordforurenende stoffers vigtigste virkning på mennesker. Hvad er forurenet jord? 9

10 Ansvar og pligter Bygherre På bygge- og anlægspladser - uanset størrelse - har bygherren pligt til at medvirke til, at der kan arbejdes forsvarligt. Kendte forekomster og eventuel klassifikation af forurenet jord skal fremgå af udbudsmaterialet. Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder Under projekteringen har bygherren pligt til at indgå aftaler med de enkelte arbejdsgivere om, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. Koordinering Når der forventes mere end 1 arbejdsgiver samtidigt på byggepladsen, skal bygherren udpege en arbejdsmiljøkoordinator både under projekteringen (koordinator P) og i udførelsesfasen (koordinator B). Ved mindre projekter bør det overvejes at lade samme person varetage begge koordinatorfunktioner. Koordinatorerne skal udarbejde og vedligeholde bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Arbejde med forurenet jord er omfattet af Arbejdstilsynets definition af særligt farligt arbejde, og derfor skal der altid udarbejdes en PSS uanset størrelsen på byggepladsen. I forbindelse med udarbejdelsen af PSS skal bygherren, inden han igangsætter arbejdet, sikre, at særlige risici forbundet med den forurenede jord: - Identificeres - Vurderes - I nødvendigt omfang imødegås og - Tydeligt afmærkes Om nødvendigt skal arbejdet med forurenet jord fysisk adskilles fra andet arbejde, eller det skal sikres, at der ikke foregår andet arbejde i fællesområdet samtidig. Konkret skal PSS en indeholde alle nødvendige angivelser for de enkelte arbejdsgivere bl.a. en organisationsplan, en byggepladstegning, angivelse af placeringen af vand- og strømforsyning samt en tidsplan. PSS skal løbende opdateres under udførelsen. PSS skal desuden indeholde en beredskabsplan. Beredskabsplanen bør indeholde en beskrivelse af i hvilken rækkefølge og hvorfra, der slås alarm. Desuden skal opgavefordelingen under en eventuel redningsaktion beskrives. Den, der ringer 112, har ansvaret for at guide ambulancen til ulykkesstedet. Maskinfører slukker maskineri og sikrer fri passage for ambulance/politi. Arbejdsgiver sikrer adgang til psykologhjælp til dem, der må have brug for det etc. 10 Ansvar og pligter

11 Projekterende/rådgivere Det er den projekterende/rådgivere, der skal sikre, at projektet kan gennemføres forsvarligt. Det betyder, at der er den fornødne plads og mulighed for at anvende egnede tekniske hjælpemidler, og at særlige risici i forbindelse med arbejdet er beskrevet. Projekterende/rådgivere skal oplyse bygherren om, hvilke forundersøgelser og prøver der skal gennemføres. Når forureningen er kendt, har den projekterende/rådgivere således ansvaret for, at der i projektmaterialet beskrives: Hvilken forurening der er tale om Særlige risici for sundhedsskadelige påvirkninger der er forbundet med arbejdet Resultatet af eventuelle undersøgelser af forureningen (fx omfang og udbredelse af forureningen) Behandling/deponering af jorden Desuden bør projektmaterialet indeholde en procedure for håndtering af uventet forurening. Nogle forureningstyper kan være svære at lokalisere - og det vil være nødvendigt med prøvegravning frem for stikprøveboringer for at identificere en forurening. Entreprenøren Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for: At der anvendes egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt At der er brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler samt for stoffer og materialer At de ansatte instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sikkert At der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for arbejde med forurenet jord Hvis man under et jordarbejde støder på forureninger, der ikke fremgår af APV en, skal konsekvenserne af de nye fund indgå i ajourføringen af APV en. Er der tale om en kendt forurening, er det desuden vigtigt, der laves en ordentlig planlægning, inden afgivelse af tilbud. Tjek projektmateriale Separer evt. opgaven i zoner med forskellige niveauer af sikkerhedsforanstaltninger Ansvar og pligter 11

12 Da arbejdet med forurenet jord er defineret som særligt farligt arbejde, skal arbejdsgiveren forud for arbejdets igangsættelse udarbejde en skriftlig vurdering for udførelsen af det konkrete arbejde. Vurderingen (bilag C) kan med fordel anvendes i instruktionen (bilag D) af formænd og medarbejdere og vil typisk indeholde oplysninger om: Arbejdspladsindretning i form af tegning Forureningens art og omfang Planlagte sikkerhedsforanstaltninger Hvilke personer, der skal udføre arbejdet, samt hvem der er ansvarlig for instruktion og evt. tilsyn Hvilke maskiner, der anvendes, og hvordan man sikrer maskinførerne Hvilke personlige værnemidler, der skal forefindes, hvor og hvornår de skal benyttes, og hvem der er ansvarlig for instruktion i brugen af dem Hvilke tidspunkter arbejdet tænkes udført på Arbejdsmiljøorganisationens opbygning Eventuelle krav til uddannelse og træning Forholdsregler ved ulykkestilfælde - se evt. beredskabsplan Er der tale om en forurening med stenkulstjære, skal den skriftlige vurdering endvidere forhåndsgodkendes af Arbejdstilsynet. Ansatte Som ansat skal man følge den modtagne instruktion, anvende udleverede personlige værnemidler og i øvrigt medvirke til at skabe et sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Fx ved at melde tilbage formænd, koordinator og/eller byggeleder, hvis man støder på en uventet forurening. Ved ukendt forurening Støder man på en ukendt forurening, skal arbejdet stoppes, indtil art og omfang er kortlagt, og eventuelle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger truffet 1. Der findes ikke 100% sikre indikatorer, men vær særlig opmærksom ved farveskift i jorden, pludselige opståede lugte og selvfølgelig fysiske gener som kvalme og irritation af øjne og luftveje. 1 jf Lov om affaldsdepoter - lov nr. 420 af 13. juni Ansvar og pligter

13 Sikkerhedsforanstaltninger Som udgangspunkt skal oprensning adskilles fra almindeligt gravearbejde. Det kan derfor være nødvendigt at udsætte et projekteret gravearbejde, indtil en egentlig oprensning af en forurenet grund har fundet sted. I forbindelse med planlægningen af sikkerhedsforanstaltningerne er det vigtigt at vurdere de forskellige arbejdsprocesser med henblik på risikoen for eksponering. På den måde kan man sikre, at sikkerhedsniveauet matcher risikoen. Afspærring Arbejdsområdet med forurenet jord skal afspærres tydeligt og effektivt. Det skal fremgå ved skiltning, at jorden er forurenet, og at uvedkommende forbydes adgang. Kun personer beskæftiget inden for det pågældende område må opholde sig der. For disse personers vedkommende skal færdsel ud og ind foregå gennem en vaskeplads, indrettet som sluse i umiddelbar nærhed af skurvognene. Maskiner og lastvogne skal benytte en særskilt indkørsel, og der skal være mulighed for, at de kan rengøres, inden de forlader området. Sikkerhedsforanstaltninger 13

14 Tekniske foranstaltninger Det skal i videst mulig omfang træffes tekniske foranstaltninger for at undgå påvirkninger fra den forurenede jord. Det kan bl.a. være: Overtryksventilering af førerkabiner, hvor det er vigtigt at sikre sig, at indblæsningsluften i førerkabinen er helt ren og temperaturreguleret, så der er en tilpas temperatur uanset årstiden Opstilling af telte med overtryksventilation således, at der kan etableres et rent arbejdsområde på det forurenede areal Overrisling ved støvende arbejder Etablering af membraner, der sikrer, at dampe m.v. ikke trænger ud i udgravningen Arbejdsprocesser, der kan flyttes fra området, skal foretages uden for det forurenede område Oprensning og sikring af området, før anlægsarbejder m.m. påbegyndes Personlige værnemidler Ved arbejde i forurenet jord skal der anvendes personlige værnemidler svarende til risikoen for eksponering ved den konkrete arbejdsproces. Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at anskaffe, udlevere og vedligeholde personlige værnemidler og særligt arbejdstøj samt sikre, at de anvendes. 14 Sikkerhedsforanstaltninger

15 Åndedrætsværn Ved arbejde i og ved udgravninger skal der anvendes turbomaske med minimum A2/P3-filter eller friskluftforsynet åndedrætsværn svarende til den konkrete forurening. (Friskluftforsynede åndedrætsværn får luften gennem kompressor forsynet med en olie- og vandudskiller, der skal tjekkes jævnligt.) Det er vigtigt, at kompressorens indtag er et sted, hvor man kan være sikker på, at luften er frisk. Heldragt Som udgangspunkt skal der anvendes støvafvisende og kemikaliebestandig heldragt uden lommer og opslag. Hvis dragten skal genanvendes skal den kunne spules. Under dragten bæres svedabsorberende undertøj og arbejdstøj, som forhindrer gener fra sved og kulde. Afhængig af forureningstype og vejrforhold kan der efter en konkret vurdering anvendes en lettere kemikaliedragt til engangsbrug. Vurderingen skal fremgå af den skriftlige sikkerhedsinstruktion. Engangsdragter udskiftes i forbindelse med de faste pauser. I våde omgivelser suppleres engangsdragten med vandtæt overtrækstøj. Handsker Der skal anvendes egnede beskyttelseshandsker. Spørg evt. din handskeleverandør, hvilket materiale, der bedst modstår de(n) konkrete kemikalietype(r). Husk en underhandske af bomuld, der suger sveden fra hænderne, så hudens naturlige forsvarsevne ikke nedsættes. Værnefodtøj Der skal anvendes kemikaliebestandige sikkerhedsgummistøvler. Generelt Arbejde iført personlige værnemidler kræver, at arbejdstiden tilrettelægges efter den belastning de personlige værnemidler udgør i sammenhæng med arbejdet. Der kan fx indlægges pauser i arbejdet i passende antal og længde. Som hovedregel kan man maksimalt arbejde 6 timer om dagen med turbomaske og heldragt. Alle skal have grundig instruktion i brug, vedligeholdelse samt rengøring af personlige værnemidler. Særligt for maskinførere I overtryksventilerede førerhuse skal der altid være en filtermaske med de relevante filtre til rådighed ved svigt af friskluftforsyningen og til færdsel til og fra maskinen. Maskinførere skal arbejde i heldragt, og der skal stilles handsker inkl. underhandsker samt støvler til rådighed. Sikkerhedsforanstaltninger 15

16 Særligt for miljøtekniske undersøgelsesboringer Ud fra et forsigtighedsprincip bør man ved boringens start iføre sig åndedrætsværn med filter mod dampe og gasser, handsker, støvler og heldragt. Viser en gasdetektor tilstrækkelig lave koncentrationer i opholdszonen, kan åndedrætsværnet udelades. Velfærdsforanstaltninger og hygiejne Vaskeplads I umiddelbar tilslutning til det forurenede område skal der etableres en vaskeplads, så arbejdstøj og værnemidler kan rengøres. Vaskepladsen skal indrettes som sluse, så al færdsel til og fra det forurenede område foregår herigennem. Omklædning I forbindelse med vaskepladsen skal der etableres særlige velfærdsforanstaltninger i form af omklædningsrum med særskilte skabe til henholdsvis arbejdstøj og daglig tøj samt baderum og håndvask med varmt og koldt vand. Disse omklædnings- og vaskeforhold må kun anvendes af personer, som er beskæftiget inden for det forurenede område. Der skal ligeledes være adgang til toilet. Vaske- og skurfaciliteter skal rengøres mindst en gang dagligt. 16 Sikkerhedsforanstaltninger

17 Montage Der må ikke ryges, spises eller drikkes i udgravninger med klasse 3 og 4 jord. Dragter, handsker og støvler skal skylles, før de tages af. Det kan være nødvendigt at få hjælp fra kollegaen, så kontakten med forurenet jord undgås. Mobilt skab med vand og førstehjælpsudstyr placeres i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet. Alle spisepauser skal holdes i mandskabsskuret i ren zone efter, at anvendte heldragter, støvler, handsker og øvrige personlige værnemidler er taget af i uren zone. Der vaskes altid hænder før (og efter) toilet besøg. Inden spise- og drikkepauser vaskes både hænder, underarme og ansigt. Der skal være fugtighedscreme til rådighed. Det kan være nødvendigt at tage bad på arbejdspladsen efter at have arbejdet i den forurenede jord, fx når arbejdsdagen er slut. Hvis man på trods af de trufne foranstaltninger, får hudkontakt med giftige, kræftfremkaldende, ætsende eller allergifremkaldende stoffer, skal rensning ske omgående. Sikkerhedsforanstaltninger 17

18 Instruktion Før arbejde i forurenet jord skal alle, der færdes i det forurenede område eller i øvrigt kan komme i forbindelse med forurenet jord, nøje instrueres. Det er vigtigt at indskærpe, at personlige værnemidler skal anvendes selv ved kortere ophold. Ved arbejde af længere tids varighed skal instruktionen og træningen i brug af værnemidler gentages. Desuden skal der særlig fokus på oplæring og instruktion af nyansatte, og i den første tid skal der føres et tæt tilsyn med, at nyansatte kan udføre deres arbejde forsvarligt og fx overholde hygiejnereglerne. Se bilag D for eksempel og bilag E for skabelon til udarbejdelse af instruktion. Opstartsmødet Er opgaven stor eller forureningen alvorlig, kan det i forhold til instruktionen anbefales at entrere med ekstern rådgivning fx fra det regionale beredskabscenter. En anden mulighed er at bruge opstartsmødet. Også når transport af jorden ikke er en selvstændig entreprise, anbefales det, hvis det er muligt, at lade vognmand eller transportfirma deltage i opstartsmødet. På opstartsmødet gennemgås: Tidsplanen Behov for koordinering Hvilke stoffer der er tale om Hvad man kan pådrage sig, hvis man indtager, indånder eller får stofferne på huden Hvordan man sikrer sig, at åndedrætsværn er tætte Hvornår man skal skifte dragter, handsker og støvler samt efter hvilke kriterier de skal kasseres Forholdsregler ved ulykkestilfælde og forgiftninger Vigtigheden af god personlig hygiejne 18 Sikkerhedsforanstaltninger

19 Sikkerhed for chauffører Skriftlig instruktion af chauffører skal indeholde information om både den personlige sikkerhed og sikring mod skader på det ydre miljø. Det er vigtigt at få klarlagt, hvem der har instruktionspligten. Er der tale om egne chauffører, er det naturligvis entreprenøren, der har ansvaret. Er der tale om en indlejet vogn med chauffør, er det ligeledes entreprenørens ansvar. Er der derimod tale om en særskilt underentreprise, er det vognmanden, som har ansvaret. I sidstnævnte tilfælde vil vognmanden desuden være forpligtet til at udarbejde en skriftlig vurdering af arbejde med farlige stoffer og materialer. Personlig sikkerhed Af instruksen eller den særlige vurdering skal fremgå: Hvilke værnemidler chaufføren skal have til rådighed. Fx åndedrætsværn (filtertype og holdbarhed), beskyttelsesdragt, støvler og handsker. Det skal endvidere oplyses, hvornår og under hvilke forhold disse SKAL bruges, samt hvor og hvornår brugte værnemidler afleveres/ kasseres At chaufføren som udgangspunkt ikke må forlade bilen under lastning og at vinduer og døre skal holdes lukkede Hvilket beskyttelsesudstyr chaufføren skal have på, hvis han er nødt til at forlade bilen fx for at lægge presenning på Hvordan han skal forholde sig, hvis han bliver tilsmudset eller kommer i berøring med den forurenede jord Hvilke symptomer man skal være opmærksom på, fx hovedpine, svimmelhed, diarré og synsforstyrrelser Endelig skal der være oplysninger om, hvilke farlige stoffer jorden indeholder til brug for læge eller skadestue, hvis chaufføren føler sig dårlig eller bliver syg. Vis hensyn til omgivelserne Af instruksen kan desuden fremgå: Om jorden skal køres i tør eller befugtet tilstand (afhænger af om det ikke må støve eller ikke må sive) Om den skal overdækkes med presenning eller køres i containere, og i givet fald hvem der skal lægge presenningen på, chaufføren eller folkene på pladsen Hvilken rengøring, der skal foretages af bilen (dæk og sidefjælde m.m.), inden det forurenede område forlades, og hvem der skal foretage denne rengøring Hvordan og af hvem bilen skal rengøres, inden den må bruges til andre formål Endelig er det yderst vigtig, at chaufføren har fået en grundig instruks om, hvem han kan ringe til, hvis der under transporten opstår uheld eller spild. Er der den mindste tvivl, tilkaldes det lokale brandvæsen (112). Sikkerhed for chauffører 19

20 Bilag A Oversigt over de mest almindelige forureningstyper ved forskellige typer industrigrunde Industri Forureningstype Asfaltvirksomheder Autolakerere/autoværksteder Benzin- og olieanlæg, oliedepoter Beton- og cementvarefabrikker Elektronikindustri Elværker og transformerstationer Farmaceutisk industri Olieprodukter Tjærestoffer, herunder phenoler og PAH-forbindelser Opløsningsmidler, fx benzen, toluen, xylen, naftalener Her kan findes olie, benzin, bly, opløsningsmidler og zink Alt fra olietanke i haven over tankstationer til olieraffinaderier kan forurene jorden med benzin og olieprodukter. De består af flere hundrede forskellige kemiske stoffer, hvoraf hovedparten er kulbrinter. De almindeligste er alkaner som pentan, hexan m.fl. og aromater som benzen, toulen, xylen - mange af dem bedre kendt som organiske opløsningsmidler. Tungmetaller, opløsningsmidler og olieprodukter Metaller, fx bly, zink, nikkel, cadmium, kobber, tin og kviksølv. Opløsningsmidler Blødgørere (phtalalater) i PVC Fyringsolie Tungmetaller, især bly Opløsningsmidler, olieprodukter, polychlorerede biphenyler (PCB) Opløsningsmidler, fx toluen, benzen, hexan, methanol, ethanol, acetone og formaldehyd Kviksølv Forskellige medicinske råprodukter og færdigvarer, fx hormoner og antibiotika m.fl. 20 Bilag A

21 Industri Farve- og lakindustrien Forureningstype Malervarer består af bindemidler, farvepigmenter og opløsnings- eller fortyndingsmidler. Farve- og lakindustrien forurener typisk med: Organiske opløsningsmidler: Benzin, terpention, aromater som toulen og xylen, alkoholer som butanol og metanol, klorholdige opløsningsmidler som trikloretylen. Metaller: Arsen, krom, kobber, cadmium, bly og zink fra pigmenterne. Galvaniseringsanstalter Gasværker Garverier Kemisk industri Korn- og foderstof Forureningen består som regel af opløsningsmidler, syre og metaller som krom, kobber, zink, cadmium, bly, arsen, sølv eller nikkel. Fremstilling af bygas foregik ved, at stenkul blev opvarmet i en ovn, så gas og tjære fordampede. Gassen blev herefter afkølet med vand. Tjæren kondenserer sammen med det meget ammoniakholdige vand. Gassen blev renset for bl.a. svovlbrinte i et filter af myremalm, den såkaldte rensemasse. Et biprodukt fra denne produktion er bl.a. cyanider. På gasværksgrunde finder man især fenoler, PAH er, cyanider, ammoniak, svovlforbindelser og flygtige aromater som benzen, toulen og xylen. Der kan anvendes over 600 forskellige kemikalier til garvning. De vigtigste er metallerne: Krom, arsen, bly, kobber, zink og cadmium. Desuden kan man finde cyanider, opløsningsmidler, anilin, chlor-phenoler og natriumsulfid, alt afhængig af hvilken garvningsproces der blev brugt på stedet. Forureningen består af mange kemiske forbindelser, afhængig af den pågældende produktion, fx bekæmpelsesmidler, pigmenter og medicinalvarer. Som regel finder man også organiske opløsningsmidler. Metaller, fx kviksølvforbindelser Olieprodukter, fx benzin, fyrings- og dieselolie Pesticider Bilag A 21

22 Industri Maskinstationer, gartnerier, frugtplantager Maskinværksteder og maskinfabrikker Metalforarbejdning Metalstøberier Plastindustri Produkthandler Renserier Teglværker Forureningstype Pesticider Cyanider Tungmetaller Opløsningsmidler Chlorphenoler Olieprodukter Metaller, fx chrom, kobber, nikkel og zink Cyanider Opløsningsmidler, fx trichlorethylen, tetrachlorethylen og dichlorethylen, terpentin Olieprodukter, fx mineralolie, benzin, petroleum og fyringsolie Chlorphenoler Metaller som fx bly, chrom, cadmium, kobber, nikkel Isocyanater Formaldehyd Phenol - og phenolharpikser Toluensulfonsyre Opløsningsmidler, acrylater, olie, tungmetaller og blødgørere Olieprodukter, fx benzin, skære-, smøre- og hydraulikolie Metaller, fx bly, zink, cadmium, kobber og nikkel Tjærestoffer, PAH Køler- og bremsevæske, fx glycoler og alkoholer Opløsningsmidler, fx chlorerede opløsningsmidler For en del år siden brugte man trikloretylen og tetrakloretylen. Senere gik man over til perkloretylen. Desuden freon og olie-produkter Metallerne barium og mangan Olieprodukter 22 Bilag A

23 Industri Tekstilindustri Tjærepladser Trykkerier Træimprægnering Varmeværker Forureningstype Tungmetaller Formaldehyd Opløsningsmidler Phenoler Olieprodukter Tjære er en flydende rest fra gas- eller koksfremstilling på basis af stenkul. Tjærepladser findes typisk, hvor der har foregået tjæring af fiskeredskaber. Tjærestoffer, herunder PAH og phenoler Olieprodukter, fx terpentin og petroleum Tungmetallerne bly, kobber og zink Tungmetaller Opløsningsmidler Olieprodukter Phtalater, også kaldet blødgører Forureningen afhænger af, hvilken imprægningsmetode der har været anvendt. Tjære og cresol er tidligere blevet anvendt til imprægnering af bl.a. jernbanesveller. Ved saftfortrængningsmetoder og trykimprægnering anvendes et eller flere af følgende stoffer: Kobber, arsen, flourider eller krom. Stofferne opløses i vand. Vacumimprægnering foregår derimod udelukkende med organiske stoffer eller organiske metalforbindelser opløst i terpentin eller lignende. Fyringsolie Tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH er) Metaller, fx kviksølv, bly, zink, kobber og cadmium Bilag A 23

24 Bilag B De mest almindelige jordforurenende stoffers væsentligste virkning på mennesker Stof/stofgruppe Akut virkning Kronisk virkning Organiske opløsningsmidler: Butanol Hexan Pentan Terpentin Trikloretylen Tetrakloretylen Toluen Xylen Acetone Tør hud, eksem, omtågethed, hovedpine, svimmelhed Hjerneskader, kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær, leverskader Olie Irriterer hud og slimhinder Hudkræft Benzin Metaller: Bly Cadmium Tør hud, svimmelhed, hjertebanken Mavebesvær, smerter, træthed, blodmangel Hjerne- og nerveskader, kræft Skader på hjerne, nyre, foster, knogler og, kræft Skader på nyre og lunge Krom Eksem Allergi og kræft (krom VI) Kviksølv Kemisk lungebetændelse, kvalme, opkastninger, eksem Skader på hjerne, nerve, nyre, tandkød og tænder Nikkel Eksem Allergi, kræft Barium Mangan Lungeskader Skader på hjerne, lunger og manganitis Acrylater Irriterer hud og luftveje, eksem Hjerne- og nerveskader Ammoniak Irriterer og ætser hud, luftveje og øjne 24 Bilag B

25 Stof/stofgruppe Akut virkning Kronisk virkning Arsen Opkastning, chok, eksem Bronkitis, leverskader, kræft Benzen Omtågethed, hovedpine Blodmangel, blodkræft Cresol Fenol Irriterer hud, luftveje og øjne Stærkt ætsende, hovedpine, svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser, åndenød Skader på hjerte, nerver, lever og nyre Mavebesvær, søvnbesvær, kramper og lammelser, nyreskader PAH Irriterer hud og slimhinder Lever- og nyreskader, kræft Stenkulstjære Irriterer hud og slimhinder Hud- og lungekræft Cyanider Flourider Formaldehyd Polychlorerede biphenyler (PCB) Phtalater Irriterer hud, næseblødning, kan blokere iltoptagelsen Irriterer hud, luftveje og øjne Irriterer hud, luftveje og øjne Skader på hjertet, hud, hjerne og nerver Skader på knogler, nyre og tandemalje Kræft i næse og knoglemarv Kræft, lever- og fosterskader Astma, allergi, fosterskader, autisme hos børn Pesticider Forgiftning, irriterer hud, luftveje og øjne Lever- og nyreskader, kræft Bilag B 25

26 Bilag C Forarbejdet til den skriftlige vurdering trin for trin Udgangspunktet er altid analyseresultaterne af bygherre/rådgivers forundersøgelser TRIN TJEK BEMÆRKNINGER 1 Kontroller om jorden er klassificeret i henhold til analyseresultaterne 2 Undersøg om der er udarbejdet en graveplan eller en jordhåndteringsplan, der klassificerer jordpartierne 3 Lav en risikovurdering i forhold til de aktuelle klasse 4-stoffer. Risikovurderingen skal indeholde en beskrivelse af sundhedsfaren ved stoffet samt muligheden for eksponering ved de forskellige arbejdsprocesser. Vær især opmærksom på de stoffer, der har ført til placering i klasse 4. Klasse 3 stoffer kan sædvanligvis håndteres uden særlige krav til personlige værnemidler. Dog skal der ved støvende arbejde anvendes filtrende åndedrætsværn med mindst A2/ P2-filter Resultatet af risikovurderingen er udgangspunkt for valg af sikkerhedsforanstaltninger - Optræder der støv - Hudkontakt - Indtagelse - Dampe 4 Foretag de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for hver enkel arbejdsproces - Sikkerhedsprocedurer - Værnemidler - Krav til hygiejne - Indretning af byggepladsen 26 Bilag C

27 I Bilag D finder du et eksempel på, hvordan en sikkerhedsinstruktion i forhold til arbejde med forurenet jord kan se ud. Eksemplet handler om udgravning til en ny afvandingskanal, men instruktionen er baseret på en skabelon, der i princippet kan anvendes, uanset hvilken type opgave der er tale om. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger og personlige værnemidler, der er nødvendige, vil dog være forskelligt. Niveauet afhænger af hvilken forurening, der er tale om, hvilken koncentration den forekommer i samt hvilken risiko for udsættelse, der er forbundet med den enkelte arbejdsproces. Den tomme skabelon finder du i bilag E til udfyldelse/kopiering eller den kan downloades i en elektronisk version fra BAR Bygge & Anlægs hjemmesider og Bilag C 27

28 Bilag D EKSEMPEL på instruktion EMNE Sagsnummer/lokalitet Projektbeskrivelse Opgavetype og arbejdsprocesser EKSEMPEL Sagsnummer: , Bygge Allé 1, 0000 Skurby Gravearbejde i forbindelse med etablering af ny afvandingskanal mellem anlægsbassinet og Byggerihavnen langs Bygge Allé. Undersøgelser viser, at jorden er forurenet med tung olie og tungmetallerne bly, zink og cadmium. Undersøgelsesboringer og prøveresultater Klassificering af analyseresultater og typer af forurening Jævnfør rådgiverrapport A-1 er der lavet 8 boringer, som er undersøgt for forurening. Prøverne viser forurening i klasse 4 med olie, PAH, bly, cadmium, cyanid og nikkel. For hver boring/gravefelt er der opstillet anbefalinger til sikkerhedsforanstaltninger i henhold til fundne værdier. Se pladstegning for boringernes placeringer. Sundhedsfarer ved den aktuelle forureningstype (fx ved hudkontakt, indåndingsfarer og indtag) Se bilag B Generelle sikkerhedsforanstaltninger Det er vigtigt at undgå eller minimere kontakten med den forurenede jord, og arbejdet planlægges og tilrettelægges ud fra dette. Det forurenede arbejdsområde skal afspærres tydeligt og effektivt. Kun personer, som er beskæftiget inden for området, må have adgang til det. Enhver, der bevæger sig ind på det forurenede område, skal følge de retningslinjer, som er opstillet med hensyn til værnemidler og adfærd - dette gælder naturligvis også for tilsyn og arbejdsledelsen. Alt arbejde, der kan udføres uden for det forurenede område, flyttes væk. Fx reparation af maskiner, svejsning af rør og kabler m.m. Så stor en del af arbejdet som muligt skal udføres med maskiner i stedet for manuel håndtering. Maskinerne bør rengøres ofte. 28 Bilag D

29 EMNE EKSEMPEL Ved arbejde med risiko for hudkontakt kan der lægges fx presenninger eller grus ud for at minimere kontakt med den forurenede jord. Hvis den forurenede jord bliver tør, skal den befugtes med vand for at minimere støvdannelsen. Det er vigtigt under arbejdet på grunden hele tiden at være opmærksom på, hvordan jorden ser ud og lugter. Der kan befinde sig ukendte forureninger i jorden, og det er derfor vigtigt at reagere, hvis man støder på noget, som er anderledes. Hygiejneregler Hvis de opstillede forholdsregler skal virke effektivt, er det vigtigt, at den enkelte ansatte er bevidst om reglerne og opretholder en høj standard af personlig hygiejne. Der må ikke spises, ryges eller drikkes inden for det afspærrede område Der skal vaskes hænder før toiletbesøg Alle pauser skal holdes uden for det afspærrede område, og hænder, underarme og ansigt vaskes inden pauserne. Altid rene hænder i rene handsker I tilslutning til det forurenede område etableres der skurfaciliteter (indgange) med ren og uren zone. Der etableres en vaskeplads, så gummistøvler og dragter, der skal genbruges, kan rengøres. Her opstilles endvidere affaldscontainere til brugte værnemidler. Dragter og handsker skal altid være hele - ellers skal de udskiftes. Da forureningen med cyanid er meget kraftig, skal den opstillede miljøvogn bruges af alle, som er i kontakt med den forurenede jord. Ren zone: Kun adgang for omklædning om morgenen og via uren zone-indgangen. Uren zone: Her er der adgang med beskidt arbejdstøj. Gennemgang til ren zone går via bruseren. Ved pauser skal alle igennem uren zone. Pauser og toiletbesøg: Ind gennem uren zone, kassere overtrækdragt og handsker. Vaske hænder, underarme og ansigt og hals. Ind gennem brusekabinen til ren zone. Bilag D 29

30 EMNE EKSEMPEL Hygiejneregler Rygepauser: Vask hænder og ansigt ved vaskestationen. Kassér handsker. Fyraften: Ind gennem uren zone, kassér overtræksdragt og handsker. Ind i brusekabinen og tag brusebad med hårvask. Ind i ren zone og gangtøj på og så hjemad. Mere information Læs branchevejledning om arbejde i forurenet jord fra som udleveres af Steen Sand. 30 Bilag D

31 Arbejde i gravefelt med Boring 1 - Boring 3 I dybden 0,5-2,0 m.u.t. Kraftig olieforurening med let og tung olie og PAH samt forurening med cyanid, bly og nikkel. Jorden er klasse 4. Personlige værnemidler hvis du er i direkte kontakt med jorden i ovenstående interval: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Halvmaske med A2/P3-filter. Gul Tyvek kemikaliedragt Dyppet blå handske (nitril) Ikke nødvendigt Gule kemikaliegummistøvler Personlige værnemidler hvis du er maskinfører i kontakt med jorden: Maskiner Overtryksventilering med kulfilter og partikelforfilter Ved udstigning i udgravningen: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Halvmaske med P3-filter. Hvis der samtidig er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter Støvtæt overtræksdragt Dyppet blå handske (nitril) Ikke nødvendigt Gule kemikaliegummistøvler Personlige værnemidler hvis du ikke er i kontakt med jorden fra nævnte interval: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Ikke nødvendigt Almindeligt arbejdstøj Almindelige arbejdshandsker Ikke nødvendigt Almindeligt sikkerhedsfodtøj Akutte uheld: Kontakt byggeleder. Ring 112, hvis ambulance er nødvendigt. Efter et par dage: Hvis man føler ubehag, eller hvis man pludseligt bliver sløj, kontakt egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder. Bilag D 31

32 Arbejde i gravefelt med Boring 4 - Boring 6 I dybden 1,0-3,5 m.u.t. Olieforurening med tung olie og PAH samt forurening med bly, cadmium, cyanid og nikkel. Jorden er klasse 4. Personlige værnemidler hvis du er i direkte kontakt med jorden i ovenstående interval: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Halvmaske med P3-filter. Hvis der samtidig er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter Støvtæt overtræksdragt Dyppet blå handske (nitril) Ikke nødvendigt Almindeligt sikkerhedsfodtøj Personlige værnemidler hvis du er maskinfører i kontakt med jorden: Maskiner Overtryksventilering med kulfilter og partikelforfilter Ved udstigning i udgravningen: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Halvmaske med P3-filter. Hvis der samtidig er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter Støvtæt overtræksdragt Dyppet blå handske (nitril) Ikke nødvendigt Almindeligt sikkerhedsfodtøj Personlige værnemidler hvis du ikke er i kontakt med jorden fra nævnte interval: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Ikke nødvendigt Almindeligt arbejdstøj Almindelige arbejdshandsker Ikke nødvendigt Almindeligt sikkerhedsfodtøj Akutte uheld: Kontakt byggeleder. Ring 112, hvis ambulance er nødvendigt. Efter et par dage: Hvis man føler ubehag, eller hvis man pludseligt bliver sløj, kontakt egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder. 32 Bilag D

33 Arbejde i gravefelt med Boring 7 - Boring 8 I dybden 2,0-3,5 m.u.t. Olieforurening med tung olie samt mindre metalforurening med bly, cadmium og cyanid. Jorden er klasse 4. Personlige værnemidler hvis du er i direkte kontakt med jorden i ovenstående interval: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Hvis der er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter Støvtæt overtræksdragt Almindelige arbejdshandsker/dyppet blå handske (nitril) Ikke nødvendigt Almindeligt sikkerhedsfodtøj Personlige værnemidler hvis du er maskinfører i kontakt med jorden: Maskiner Overtryksventilering med kulfilter og partikelforfilter Ved udstigning i udgravningen: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Hvis der er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter Støvtæt overtræksdragt Almindelige arbejdshandsker/dyppet blå handske (nitril) Ikke nødvendigt Almindeligt sikkerhedsfodtøj Personlige værnemidler hvis du ikke er i kontakt med jorden fra nævnte interval: Åndedrætsværn Beklædning Handsker Øjenværn Fodtøj Ikke nødvendigt Almindeligt arbejdstøj Almindelige arbejdshandsker Ikke nødvendigt Almindeligt sikkerhedsfodtøj Akutte uheld: Kontakt byggeleder. Ring 112, hvis ambulance er nødvendigt. Efter et par dage: Hvis man føler ubehag, eller hvis man pludseligt bliver sløj, kontakt egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder. Bilag D 33

34 Bilag E SKABELON til instruktion - download skabelonen som Word fil på EMNE EKSEMPEL Sagsnummer/lokalitet Projektbeskrivelse Opgavetype og arbejdsprocesser Undersøgelsesboringer og prøveresultater Klassificering af analyseresultater og typer af forurening Sundhedsfarer ved den aktuelle forureningstype (fx ved hudkontakt, indåndingsfarer og indtag) Generelle sikkerhedsforanstaltninger Hygiejneregler Mere information 34 Bilag E

35

36 Vil du vide mere? arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg står bag følgende hjemmesider: Websites fra BAR Bygge & Anlæg viser tekniske hjælpemidler om alle faser i byggeriet (på dansk, engelsk, tysk og polsk) om at undgå ulykker - arbejdsmiljøleksikon (på dansk, engelsk, polsk og tysk) om kemi i byggeriet om psykisk arbejdsmiljø Trykte materialer kan også fås hos din organisation eller købes hos: Arbejdsmiljøbutikken Videncenter for arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø Tlf.: , fax: ekspedition@vfa.dk Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ISBN: Varenummer Juli 2011 Bygmestervej København NV Tlf Fax sekr@bar-ba.dk Omslag: Henrik Bang Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard