Ansøgning om tillæg til eksisterende miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven på ejendommen Løgtvedgård, Løgtvedvej 15, 4550 Jyderup tilhørende Karina

Transkript

1 Ansøgning om tillæg til eksisterende miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven på ejendommen Løgtvedgård, Løgtvedvej 15, 4550 Jyderup tilhørende Karina Thygesen og Jan Jespersen. 1. udgave maj 2016

2 1 Generelle forhold 1.1 Ejer- og driftsforhold Ansøger. Navn Karina Thygesen/Jan Jespersen Adresse Løgtvedvej 15, 4550 Jyderup Telefon Mail Ejendomme, ejendomsnumre, matrikler og bedriftsoplysninger. Sags adresse Løgtvedvej 15, 4550 Jyderup Ejendomsnummer Matrikelnumre 4a Løgtved By, Buerup Listebetegnelse 12 anlæg til produktion over 250 DE CVR-nummer CHR-nummer It-ansøgningsskema Konsulent Navn Gefion / Ann Frost Adresse Fulbyvej 15, 4180 Sorø Telefon / Mail af@gefion.dk Kort beskrivelse Der er i dag miljøgodkendelse til en malkekvægsbesætning på 130 malkekøer (stor race) med opdræt, svarende til ca. 245 DE. Der ønskes en udvidelse til 145 malkekøer (stor race) med opdræt, i alt svarerende til ca. 277 DE. Bygningssættet består i dag af den eksisterende kostald, kalvestald, samt opdrætsstald. Der sker ingen bygningsmæssige ændringer. 1.2 Godkendelsespligt Der udvides til et dyrehold over 250 DE, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt efter husdyrlovens Godkendelsens omfang Projektets omfang Beskrivelse af projektets omfang: Dyreholdet på ejendommen udvides fra 130 malkekøer (stor race) med opdræt til 145 malkekøer (stor race) med opdræt. Beskrivelse af projektets datoer: Udvidelsen vil blive igangsat snarest muligt efter miljøgodkendelsen foreligger. 2/ 21

3 1.3.2 Tidligere godkendelser Der er i 2012 godkendt et dyrehold på 130 malkekøer (stor race) med opdræt på ejendommen. Alle beregninger er dog foretaget på det oprindelige dyrehold på 77 malkekøer med opdræt Biaktiviteter Der foregår ingen biaktiviteter på ejendommen Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning, som til fulde sikrer miljøet. 1.4 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Efter indsendelse af ansøgningen til kommunen skal ansøgningen i foroffentlighed i 2 uger. Når der foreligger et udkast til en miljøgodkendelse, skal udkastet i høring hos ansøger, naboer og andre berørte samt andre som har anmodet om det, i 6 uger. På baggrund af evt. bemærkninger tilrettes udkastet og den endelige miljøgodkendelse meddeles med 4 ugers klagefrist Ikke-teknisk resume Dyreholdet på ejendommen udvides fra 135 malkekøer (stor race) med til 145 malkekøer (stor race) med opdræt, i alt svarende til ca. 277 DE. Der hører ca. 71 ha udbringningsarealer til ejendommen. Der udbringes husdyrgødning svarende til 2,20 DE/ha på egne arealer. Der fraføres ca. 101 DE, svarende til ,50 kg N og 1.744,60 kg P til gylleaftaler. Der anvendes K12 sædskifte, hvilket er det samme som referencesædskiftet. Den tilladte udvaskning er 35,6 kg N/ha. Den reelle er 35,5 kg N. Fosforudvaskningen er overholdt med 5,6 kg P. Der er ikke grundvandsfølsomme områder. Ejendommen overholder lugtgenekriterierne til nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Type husdyrbrug Den lovlige drift på ejendommen består i dag består af malkekøer med opdræt. Der ønskes en udvidelse af antallet af malkekøer og opdræt. 3/ 21

4 Dyreholdets størrelse Dyretype Nudrift Ansøgt Malkekøer Kvier (8-24 mdr.) Kviekalve (0-6 mdr.) Tyrekalve (0-6 mdr.) 0 80 Staldtyper Dyretype Antal Stald Staldsystem Malkekøer 90 stk. Kostald Sengestald m spalter Malkekøer 55 stk. Kostald Dybstrøelse m spalter (golde/kælvende/syge) Kvier (8-24 mdr.) 105 stk. Kviestald Dybstrøelse med fast gulv Kvier (6-8 mdr.) 15 stk. Nye kalvestald Dybstrøelse Kviekalve (0-6 mdr.) 40 stk. Nye kalvestald Dybstrøelse Tyrekalve (0-6 mdr.) 80 stk. Nye kalvestald Dybstrøelse Beskrivelse af byggeriet. Der skal ikke bygges. Ændringer i staldsystemet De nuværende stalde skal ikke renoveres eller ændres i forbindelse med udvidelsen. Håndtering af husdyrgødning Størstedelen af husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i den eksisterende gyllebeholdere på 960 m 3 på ejendommen og i den lejede gyllebeholder på m 3 på Jyderupvej 87. Ved udbringning bruges traktor og ca. 25 tons gyllevogn eller selvkørende udlægger. Der bruges også selvkørende udlægger, når det er muligt. Den resterende del af husdyrgødningen består af dybstrøelse. Dybstrøelsen udbringes så vidt muligt direkte fra stald. Transporter I før situationen er der ca. 550 transporter til og fra ejendommen, heraf er der ca. 80 transporter med husdyrgødning. I efter situationen er der ca. 600 transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 180 transporter med husdyrgødning. Den forholdsvis mindre udvidelse i antallet af transporter skyldes, at langt de fleste transporter kan optimeres med mere foder, flere dyr af gangen. Støv, støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme en større husdyrproduktion på ejendommen, dette vil måske kunne give et lidt højere støv- og støjniveau inden for ejendommens grænser. Ejendommen er beliggende i så stor afstand fra naboer og lign., at det vurderes, at der ikke vil være forøgede gener for omkringboende. Fluer bekæmpes efter gældende regler og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. 4/ 21

5 Arealoplysninger Der hører ca. 71 ha udbringningsarealer til ejendommen. Der udbringes husdyrgødning svarende til 2,20 DE/ha på egne arealer. Der fraføres ca. 101 DE, svarende til ,50 kg N og 1.744,60 kg P til gylleaftaler. Der anvendes K12 sædskifte, hvilket er det samme som referencesædskiftet. Den tilladte udvaskning er 35,6 kg N/ha. Den reelle er 35,5 kg N. Fosforudvaskningen er overholdt med 5,6 kg P. Der er ikke grundvandsfølsomme områder. Lugt Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der ligger ingen naboer inden for de beregnede lugtgenegrænser til nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone. Ammoniakfordampning Ændringen af dyreholdet er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Der er valgt følgende tiltag for at reducere ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt. - Sengestald med spaltegulv i kostalden. - Skrabning af spaltegulve. - Udbringning af 90 % af dybstrøelsen direkte fra stald. Dette giver en årlig ammoniakfordampning på ca ,44 kg N/år fra det ansøgte projekt, og hermed overholdes det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen samt krav om Bedst tilgængelige teknik (BAT). Anlægget ligger ca. 375 m fra 7 natur, benævnt overdrev i it-systemet. De beregnede påvirkninger af ovennævnte naturområder ligger under de fastsatte grænser. Inden for en afstand af meter fra anlægget ligger der flere 3 områder (søer og moser). Der er beregnet en merbelastning på de nærmeste områder. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrloven, antages det, at de beregnede merbelastninger er uden betydning for de pågældende naturområder. 5/ 21

6 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori 6/ 21

7 Normer for beregning af produktionseffektivitet og fodring samt oplysninger om fravænning i soproduktioner Management - Der er udarbejdet en beredskabsplan. - Bedriftens eventuelle medarbejdere vil blive uddannet løbende gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner i staldene, såsom fodermaskiner, malkeanlæg mv. - Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. - Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. - Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. Rengøring og desinfektion Malkeanlæg og køletank rengøres fx med midler fra DLG: Nitra-Cid og Alka-Cid eller lignende. Bedste tilgængelige staldteknologi Kostalden er indrettet med spaltegulv med skraber, hvilket er et staldsystem med en lav ammoniakfordampning. Husdyrgødningen herfra håndteres som gylle og delvist dybstrøelse. I de resterende stalde er der valgt dybstrøelse. Dette er gjort pga. de eksisterende bygningers udformning, samt for at tilgodese dyrenes velbefindende. Bedste tilgængelige foderteknologi Der anvendes ensilage af majs og græs samt korn og færdigblandede tilskudsfoder/mineralblandinger tilpasset dyrenes alder og behov. 7/ 21

8 Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent, og det sikres, at der anvendes den nyeste viden inden for kvægfodring. Minimum årligt gennemgås foderplaner for optimeringer. Desuden foretages der løbende kontrol. 2.2 Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet. Lokalisering og landskab Se miljøgodkendelsen fra Udvidelsen foregår i eksisterende bygninger, der ikke ændres Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Generelle afstandskrav Se miljøgodkendelsen fra Udvidelsen foregår i eksisterende bygninger, der ikke ændres Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Afstande til naturområder mv. Se miljøgodkendelsen fra Udvidelsen foregår i eksisterende bygninger, der ikke ændres. 2.3 Energi- og vandforbrug Energiforbrug Energiforbrug på anlæg Ressource Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Totale elforbrug Ca kwh Ca kwh / Dieselolie til maskiner mm Diesel til opvarmning af stuehus og varmt vand i stalde Ca liter Ca liter Overjordisk olietank ved stald. Ca liter Ca liter Overjordisk olietank ved staldlænge Energiteknologi på anlæg Energibesparende foranstaltninger (BAT) - Der er naturlig ventilation i de fleste stalde bortset fra kalvestald. - Der anvendes lavenergibelysning, hvor det er muligt der anvendes ikke lavenergi lysstofrør, idet der er påvist meget dårlig holdbarhed i stalde. - Der er natbelysning i staldene. 8/ 21

9 - Vaskevand fra mælkeanlæg kan genbruges til vask af malkestald. - Der bliver etableret varmegenindvinding i forbindelse med køling af mælken. Varmen bruges til at opvarme køernes drikkevand og til opvarmning af brugsvand og varme i servicerum Vandforbrug Vandforbrug på anlæg Før udvidelsen Efter udvidelsen Drikkevand, inkl. spild (40 m 3 pr ko) m 3 Ca m 3 Vaskevand (stalde) (3 m 3 pr ko) 231 m 3 Ca. 435 m 3 Rengøring af malkeanlæg (2 m 3 pr ko) 154 m 3 Ca. 290 m 3 Vaskevand (maskiner) 25 m 3 25 m 3 Markvanding 0 m 3 0 m 3 Vand til øvrige formål Ca. 170 m 3 Ca. 170 m 3 Stald toilet og bolig Vandforbrug i alt (Normtal) Ca m 3 Ca m 3 Ejendommen forsynes med vand fra Løgtved vandværk. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn. Vandteknologi på anlæg Vandbesparende foranstaltninger (BAT) - Drikkevandsinstallationer kontrolleres jævnlig for at undgå unødigt spild. - Dryppende vandrør eller lignede udskiftes med det samme. - Vandmåler aflæses og kontrolleres årligt for at afsløre eventuelle lækager, der kan resultere i vandspild. 9/ 21

10 2.4 Gener Lugt Placering i forhold til naboer Ejendommens placering i forhold til nærmeste enkeltliggende nabo uden landbrugspligt, til samlet bebyggelse og byzone fremgår af nedenstående udklip fra it-systemet. Lugtberegning Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMK-vejledningen og dels den nye lugtvejledning. Resultatet af lugtberegningen i husdyrgodkendelse.dk er vist nedenfor. Ansøgningen overholder alle geneafstande og der forventes derfor ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. 10/ 21

11 Der er ikke truffet særlige foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra anlægget, ud over hvad der ligger i den daglige management Støj I dette afsnit gøres der rede for hvilke støjkilder, der er på husdyrbruget, hvilke tidspunkter de er i drift og hvilke tiltag, der skal begrænse eller forhindre støjgener for naboerne. Beskrivelse af støjkilder, driftsperiode og støjkildetiltag Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Stalde og dyr Stalde Ca. kl Placeret inde i bygningerne alle dage. Foderblanding På Ca. kl * plansiloområdet alle dage. Malkeanlæg Malkestald Ca. kl alle dage. Placeret inde i bygningen Kørsel med maskiner På hele ejendommen og på alle arealer I højsæsonerne hele døgnet. Resten af året hovedsageligt inden for normal arbejdstid * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Der må dog påregnes et vist støjniveau i forbindelse med markarbejdet i højsæsonerne, den forventes dog uændret i forhold til den nuværende produktion. * Lys I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Se miljøgodkendelsen fra Der sker ingen ændringer Fluer og skadedyr I dette afsnit beskrives bekæmpelse og forebyggelse af fluer og skadedyr Generel beskrivelse af skadedyr Ejendommens udenomsarealer mv. holdes rene og ryddelige, således at tilhold af skadedyr eller lignende undgås. Beskrivelse af gener fra fluer Der er ikke problemer med fluer på ejendommen. Den almindelige fluebekæmpelse består af neoprex, der strøs i halm, samt pensling med fluegift. Hvis der opstår problemer med fluer, så vil der blive iværksat fluebekæmpelse efter Statens retningslinier. I kontor og lukkede rum anvendes fluepapir og spray. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rottebekæmpelse foregår via den kommunale ordning. Der er på nuværende tidspunkt ikke rotteproblemer på ejendommen. 11/ 21

12 2.4.5 Støv I dette afsnit beskrives mulige støvgener fra husdyrbruget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Der kan forekomme støv fra kørsel med maskiner på og omkring ejendommen, særligt i forbindelse med høsten. Herudover kan der forekomme støv i forbindelse med håndtering af halm og når der blandes foder på ejendommen. Det forventes dog, at støvgener ikke vil kunne påvirke omkringboende væsentligt, idet der er stor afstand til nærmeste nabo Transport I dette afsnit gøres der rede for til- og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag Beskrivelse af transport Transporter årligt Flytning/udspredning af husdyrgødning Læs á gns. ca. 25 tons Før udvidelse Efter udvidelse Tidsrum Ca. 80 Ca. 140 Normalt i hverdagene og over så korte perioder som muligt. Afhentning af mælk Kan forekomme på alle tider af døgnet Levering af diverse foder Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Levering af brændstof 6 6 Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Afhentning af døde dyr Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Afhentning af tyrekalve Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Slagtedyr Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Diverse transporter: rengøringsartikler, reservedele og lign. Diverse transporter (dyrlæge, konsulent og lign.). Bemærk: Kun persontransport Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Transporter i alt Ca Ca Før udvidelsen er der årligt ca. 550 transporter, og efter udvidelsen ca. 600 transporter. Tidsrummet for kørsel med gylle planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og over så kort en perioden som muligt. Antallet af transporter stiger hovedsageligt som følge af den ekstra gylle. Så vidt muligt flyttes gylle til den eksterne gyllebeholder i vinterperioden. På denne måde minimeres lugtgener for omkringboende. 12/ 21

13 2.5 Forurening Spildevand I dette afsnit gøres der rede for mængden af spildevand samt bortskaffelse heraf. Beskrivelse af spildevandsmængde Før udvidelsen Efter udvidelsen Ledes til Vaskevand fra stalde 231 m m 3 Gyllebeholder (3 m 3 pr ko) Vaskevand (maskiner) 25 m 3 25 m 3 Gyllebeholder Vand til øvrige formål Stald toilet og bolig Regnvand på tage og befæstede arealer 170 m m 3 Nedsivningsanlæg og herfra videre til dræn Ca m 3 Ca m 3 Afledes til markdræn eller faskiner Beskrivelse af spildevandstilledning Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen. Begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen. Rengøring af maskiner foregår på plansiloområdet, hvorfra der er opsamling til beholder. Spildevandet udsprinkles eller overpumpes til gyllebeholder. Beskrivelse af spildevandsafledning Der afledes tagvand fra eksisterende bygninger til markdræn. Sanitært spildevand afledes til nedsivningsanlæg Husdyrgødning og foder I dette afsnit gøres der rede for produktion og opbevaring af husdyrgødning, samt for eventuel forurening fra foderoplag/opbevaringslagre samt tiltag til begrænsning af forureningen. Oversigt over opbevaringslagre Se miljøgodkendelsen fra Der sker ingen ændringer. Beholder Type Over- Byggeår Kontrol Kapacitet dækning Gyllebeholder Beton Flydelag m 3 Gyllebeholder Beton Flydelag m 3 Gyllekanaler Beton 165 m 3 Opbevaringskapacitet i alt m 3 13/ 21

14 Husdyrbrugets gødningsproduktion ansøgt drift. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Korrektion Gødningsmængde Malkekøer 90 Gylle 30,41 t 2.736,90 t (Stor race) Malkekøer (Stor race) 55 Dybstrøelse m spalter 12,52 t 13,35 t 688,60 t dybstr. 734,25 t gylle Kvier 105 Dybstrøelse 5,52 t 0,982* 569,18 t dybstr. (8-24 mdr.) Kvier 15 Dybstrøelse 5,52 t 0,68** 56,30 t (6-8 mdr.) Småkalve 40 Dybstrøelse 1,89 t 75,60 t (0-6 mdr.) Tyrekalve 80 Dybstrøelse 0,96 t 76,8 t (0-6 mdr.) Samlet fast 1.466,48 t Samlet flydende * ((ind+ud) x 0,0729) + 1,93 /4,34 = 0,982. ** ((ind+ud) x 0,0729) + 1,93 /4,34 = 0, ,15 t Bedste tilgængelig opbevaringsteknik: Gyllebeholderen efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholderen er en fast tank, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanken tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af kvæggylle i gylletank opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10 års beholderkontrol, samt regelmæssig føring af logbog til gylletank, samt reetablering af flydelag, hvis dette er nødvendigt. Flydelaget på gyllebeholderen består af halm fra staldene. Opbevaringskapacitet Med de anførte opbevaringsanlæg er den samlede gylleopbevaringskapacitet på ca m 3. Der er en samlet årlig produktion på 3.471,15 t gylle svarende til ca. 289 t/mdr. Den samlede opbevareringskapacitet på m 3 svarer til 10,8 mdr. kapacitet. Der produceres ca ,5 t dybstrøelse på ejendommen. Dybstrøelsen køres som hovedregel direkte ud i marken og nedbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Alternativt opbevares det på møddingsplads/plansiloområde eller i markstak efter reglerne herom. Øvrige oplysninger Vand fra plansiloområdet opsamles ved en pumpebrønd, hvorfra der er mulighed for at tilføre vandet til gyllebeholder eller tilslutte det til sprinkleranlæg, så det kan udbringes på markerne. Beskrivelse af mulige uheld - Der vil kunne forekomme uheld med spild af husdyrgødning, f.eks. ved flytning af gylle. - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Olietanke kan springe læk. 14/ 21

15 Beskrivelse af risikominimering - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Der udarbejdes mindst 2-12 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietankene er godkendt og kontrolleres jævnligt. - Minimering af gene og forurening ved mulige uheld - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, og denne følges ved evt. uheld. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Tilskudsfoder mv. opbevares i foderladen. Ensilage opbevares i eksisterende plansiloer eller i marken. Halm opbevares i foderladen Affald og kemikalier I dette afsnit gøres der rede for opbevaring og bortskaffelse af affald, miljøfarlige stoffer og døde dyr på husdyrbruget. Beskrivelse af døde dyr Nudrift: Ca. 4-5 køer/kvier og ca. 5-8 kalve. Ansøgt: Ca. 4-5 køer/kvier og ca. 5-8 kalve. Døde dyr opbevares på spalte med presenning ved gyllebeholder. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er op til weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være inden for en normal arbejdstid. Placering af døde dyr fremgår af en oprindelige situationsplan. Beskrivelse af fast affald Der sker ingen ændringer af mængderne af affald og håndteringen af affald. Beskrivelse af kemikalier generelt Der sker ingen ændringer af brugen, mængden og håndteringen af affald. Beskrivelse af pesticider Der opbevares ikke pesticider på ejendommen. Beskrivelse af olie/kemikalier Der sker ingen ændringer i brugen, mængden og håndteringen af olie og kemkalier. Beskrivelse af øvrige kemikalier Der opbevares kemikalier til brug i malkestalden, hovedsageligt til rengøring og desinfektion. Der sker ingen ændringer. Beskrivelse af egenkontrol Der er følgende punkter som forslag til egenkontrol - Produktionsrapporter/Effektivitetskontrol (foder og produceret dyr) gemmes i 5 år. 15/ 21

16 - Dyrlægerapporter og forbrug af medicin gemmes 5 år. - Gødningsregnskab udført af planteavlskonsulent gemmes i 5 år. - Affaldskvitteringer gemmes i 5 år. 16/ 21

17 2.5.4 Ammoniak Ammoniaktab Emissionsgrænseværdier Ændringen af dyreholdet er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Der er valgt følgende tiltag for at reducere ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt. - Sengestald med spaltegulv i kostalden. - Skrabning af spaltegulve. - Udbringning af 90 % af dybstrøelsen direkte fra stald. Dette giver en årlig ammoniakfordampning på ca ,44 kg N/år fra det ansøgte projekt, og hermed overholdes det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen samt krav om Bedst tilgængelige teknik (BAT). Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning (miljøteknologi) Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning fra lager (miljøteknologi og andel dybstrøelse direkte ud) Ejendommen lever op til BAT med de valgte staldsystemer samt udbringningsmetode. Der er derfor ikke valgt andre BAT tiltag. Det vurderes, at yderligere BAT tiltag ikke vil være proportionelt, idet den forventede reduktion af ammoniak ikke vil kunne stå mål med det forventede omkostninger til de pågældende teknikker. Dette gælder fx. for forsuring, andre staldsystemer, overdækning af gyllebeholder og separation af gyllen. 17/ 21

18 Påvirkning af natur I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionens påvirkning af naturområder. Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder er bl.a. størrelsen af ammoniakdepositionen på områderne. Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Se afnit Ammoniak. Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne Placeringen af naturpunkterne er angivet på nedenstående kort. Anlægget ligger ca. 375 m fra 7 natur, benævnt overdrev i it-systemet. De beregnede påvirkninger af ovennævnte naturområder ligger under de fastsatte grænser. Inden for en afstand af meter fra anlægget ligger der flere 3 områder (søer og moser). Der er beregnet en merbelastning på de nærmeste områder. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrloven, antages det, at de beregnede merbelastninger er uden betydning for de pågældende naturområder. 18/ 21

19 Resultatet af depositionsberegningerne er vist nedenfor. 19/ 21

20 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger Der hører ca. 71 ha udbringningsarealer til ejendommen. Der anvendes K12 sædskifte, hvilket er det samme som referencesædskiftet. 3.2 Gødningsregnskab Der udbringes husdyrgødning svarende til 2,20 DE/ha på egne arealer. Der fraføres ca. 101 DE, svarende til ,50 kg N og 1.744,60 kg P til gylleaftaler. 3.3 Nitrat (overfladevand) Den tilladte udvaskning er 35,6 kg N/ha. Den reelle er 35,5 kg N. 3.4 Grundvand Der er ikke grundvandsfølsomme områder. 3.5 Fosfor Fosforudvaskningen er overholdt med 5,6 kg P. 3.6 Ammoniak fra udbringning Flere af ejendommens udbringningsarealer er beliggende umiddelbart op til 7 natur, hvorfor det skal vurderes, om der er behov for at stille vilkår om udbringningsfrie bræmmer. 3.7 Gener fra udbringning Det vurderes, at der ikke vil være uacceptable gener fra udbringningen. Ejendommen drives efter regler i godt landmandsskab. 20/ 21

21 4 Alternativer 4.1 Beskrivelse af alternativer Beskrivelse af alternativer Et alternativ ville være at fortsætte den aktuelle drift, men det eksisterende staldanlæg ønskes udnyttet fuldt ud. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenarie på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være til stede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. 21/ 21