Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven på ejendommen Skovgård, Veddingevej 13, 4550 Asnæs tilhørende Knud og Jacob Skovgaard Jensen.

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven på ejendommen Skovgård, Veddingevej 13, 4550 Asnæs tilhørende Knud og Jacob Skovgaard Jensen. 1. udgave juni 2016

2 1 Generelle forhold 1.1 Ejer- og driftsforhold Ansøger. Navn Knud og Jacob Skovgaard Jensen Adresse Veddingevej 13, 4550 Asnæs Telefon / Mail Skovgaarden@mail.dk Ejendomme, ejendomsnumre, matrikler og bedriftsoplysninger. Sags adresse Veddingevej 13, 4550 Asnæs Ejendomsnummer Matrikelnumre 9a Høve By, Asnæs Listebetegnelse 12 anlæg til produktion over 250 DE CVR-nummer CHR-nummer It-ansøgningsskema Konsulent Navn Gefion / Ann Frost Adresse Fulbyvej 15, 4180 Sorø Telefon / Mail af@gefion.dk Yderligere oplysninger Kort beskrivelse Der er i dag tilladelse til en malkekvægsbesætning på 102 malkekøer (stor race) med opdræt, samt slagtesvin, svarende til ca. 246 DE. Der ønskes en udvidelse til ca. 240 malkekøer (stor race) med opdræt, svarende til ca. 474 DE. Slagtesvineproduktionen nedlægges. Bygningssættet består i dag af den eksisterende kostald, kalvestald, samt slagtesvinestald og opdrætsstald. I forbindelse med udvidelsen skal der bygges en ny kostald (ca. 95x35 m) vest for de eksisterende bygninger samt en ny gyllebeholder på ca m 3. Gyllebeholderen overdækkes med fast overdækning. 2/ 29

3 1.2 Godkendelsespligt Der udvides til et dyrehold over 250 DE, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt efter husdyrlovens Godkendelsens omfang Projektets omfang Beskrivelse af projektets omfang: Dyreholdet på ejendommen udvides fra 102 malkekøer (stor race) med opdræt samt slagtesvin til 240 malkekøer (stor race) med opdræt. I forbindelse med udvidelsen skal der bygges en ny kostald (ca. 95x35 m) vest for de eksisterende bygninger samt en ny gyllebeholder på ca m 3. Beskrivelse af projektets datoer: Udvidelsen og byggeriet vil blive igangsat snarest muligt efter miljøgodkendelsen foreligger Tidligere godkendelser Der er i 2009 godkendt et dyrehold på 230 malkekøer (stor race) med opdræt på ejendommen. Miljøgodkendelsen er dog ikke udnyttet, og er derved bortfaldet Biaktiviteter Der foregår ingen biaktiviteter på ejendommen Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning, som til fulde sikrer miljøet. 1.4 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Efter indsendelse af ansøgningen til kommunen skal ansøgningen i foroffentlighed i 2 uger. Når der foreligger et udkast til en miljøgodkendelse, skal udkastet i høring hos ansøger, naboer og andre berørte samt andre som har anmodet om det, i 6 uger. På baggrund af evt. bemærkninger tilrettes udkastet og den endelige miljøgodkendelse meddeles med 4 ugers klagefrist. 3/ 29

4 1.4.2 Ikke-teknisk resume Dyreholdet på ejendommen udvides fra 102 malkekøer (stor race) med opdræt samt slagtesvin til 240 malkekøer (stor race) ( EKM) med opdræt, i alt svarende til ca.460 DE. I forbindelse med udvidelsen skal der bygges en ny kostald (ca. 95x35 m) vest for de eksisterende bygninger samt en ny gyllebeholder på ca m 3. Der hører ca. 134 ha udbringningsarealer til ejendommen. Der udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha på egne arealer. Der fraføres 245 DE, svarende til kg N og kg P til gylleaftaler. Der anvendes K6 sædskifte, hvilket er det samme som referencesædskiftet. Der er indtastet 2 % ekstra efterafgrøder i forhold til de lovpligtige. Den tilladte udvaskning er 47,2 kg N/ha. Den reelle er 47,2 kg N. Fosforudvaskningen er overholdt med 4,1 kg P. Størstedelen af udbringningsarealerne er beliggende i grundvandsfølsomme områder. Den beregnede merudvaskning er -1 mg N/l. Ejendommen overholder lugtgenekriterierne til nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Type husdyrbrug Den lovlige drift på ejendommen består i dag består af malkekøer med opdræt samt slagtesvin. Der ønskes en udvidelse af antallet af malkekøer og opdræt. Slagtesvineholdet nedlægges. Dyreholdets størrelse Dyretype Nudrift Ansøgt Malkekøer ( kg EKM) Kvier (6-25 mdr.) Kviekalve (0-6 mdr.) Tyrekalve (0-6 mdr.) 120 Slagtesvin Staldtyper Dyretype Antal Stald Staldsystem Malkekøer 230 stk. Kostald Sengestald m spalter, kanal og linespil Malkekøer (golde/kælvende/syge) 10 stk. Kostald Dybstrøelse m spalter v ædeplads Kælvekvier (24-25 mdr.) 10 stk. Kostald Dybstrøelse m spalter v ædeplads Kvier (12-24 mdr.) 110 stk. Gl. kostald Sengestald m spalter, kanal og linespil Kvier (6-12 mdr.) 65 stk. Ny opdrætsstald Sengestald m spalter, kanal og linespil Kviekalve (0-6 mdr.) 30 stk. Ny Dybstrøelse opdrætsstald Kviekalve (0-6 mdr.) 35 stk. Gl. kalvestald Dybstrøelse Tyrekalve (0-6 mdr.) 120 stk. Gl. kalvestald Dybstrøelse 4/ 29

5 Beskrivelse af byggeriet. I forbindelse med udvidelsen skal der bygges en ny kostald (ca. 95x35 m) vest for de eksisterende bygninger samt en ny gyllebeholder på ca m 3. Ændringer i staldsystemet Der etableres en række ekstra sengebåse i den nuværende kostald. De andre stalde skal ikke renoveres eller ændres i forbindelse med udvidelsen. Håndtering af husdyrgødning Størstedelen af husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i de eksisterende gyllebeholdere på 530 og m 3 på ejendommen og i den nye gyllebeholder på m 3. Ved udbringning bruges traktor og ca. 25 tons gyllevogn eller selvkørende udlægger. Der bruges også selvkørende udlægger, når det er muligt. Den resterende del af husdyrgødningen består af dybstrøelse, dels fra goldkostald og kviestald dels fra syge-/kælvningsafsnit. Transporter I før situationen er der ca. 765 transporter til og fra ejendommen, heraf er der ca. 180 transporter med husdyrgødning. I efter situationen er der ca. 915 transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 330 transporter med husdyrgødning. Den forholdsvis mindre udvidelse i antallet af transporter skyldes, at langt de fleste transporter kan optimeres med mere foder, flere dyr af gangen. Støv, støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme en større husdyrproduktion på ejendommen, dette vil måske kunne give et lidt højere støv- og støjniveau inden for ejendommens grænser. Ejendommen er beliggende i så stor afstand fra naboer og lign., at det vurderes, at der ikke vil være forøgede gener for omkringboende. Fluer bekæmpes efter gældende regler og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Arealoplysninger Der hører ca. 134 ha udbringningsarealer til ejendommen. Der udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha på egne arealer. Der fraføres 245 DE, svarende til kg N og kg P til gylleaftaler. Der anvendes K6 sædskifte, hvilket er det samme som referencesædskiftet. Der er indtastet 2 % ekstra efterafgrøder i forhold til de lovpligtige. Den tilladte udvaskning er 47,2 kg N/ha. Den reelle er 47,2 kg N. Fosforudvaskningen er overholdt med 4,1 kg P. Lugt Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der ligger ingen naboer inden for de beregnede lugtgenegrænser til nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone. Ammoniakfordampning Ændringen af dyreholdet er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Der er valgt følgende tiltag for at reducere ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt. - Sengestald med spaltegulv med kanaler og linespil. 5/ 29

6 - Skrabning af spaltegulve. - Overdækning af den nye gyllebeholder. - Udbringning af 90 % af dybstrøelsen direkte fra stald. - Reduktion af råproteinindhold i foderet til malkekøer, svarende til 160,7 160,4 g råprotein/fe. Dette giver en årlig ammoniakfordampning på ca ,51 kg N/år fra det ansøgte projekt, og hermed overholdes det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen samt krav om Bedst tilgængelige teknik (BAT). Anlægget ligger ca. 700 m fra nærmeste Natura2000-område, benævnt overdrev v strand i it-systemet samt ca. 965 m fra 7 natur, benævnt overdrev Strandgårdsvej i it-systemet. De beregnede påvirkninger af ovennævnte naturområder ligger under de fastsatte grænser, hvorfor der ikke er behov for at stille yderligere vilkår. Inden for en afstand af meter fra anlægget ligger der flere 3 områder (søer og moser). Der er beregnet en merbelastning på de nærmeste områder. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrloven, antages det, at de beregnede merbelastninger er uden betydning for de pågældende naturområder. 6/ 29

7 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen 7/ 29

8 Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori 8/ 29

9 Normer for beregning af produktionseffektivitet og fodring samt oplysninger om fravænning i soproduktioner Management - Der er udarbejdet en beredskabsplan. - Bedriftens eventuelle medarbejdere vil blive uddannet løbende gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner i staldene, såsom fodermaskiner, malkeanlæg mv. - Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. - Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. - Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. Rengøring og desinfektion Malkeanlæg og køletank rengøres fx med midler fra DLG: Nitra-Cid og Alka-Cid eller lignende. Bedste tilgængelige staldteknologi Kostalden og opdrætsstald er indrettet med fast gulv med skraber, hvilket er et staldsystem med en lav ammoniakfordampning. Husdyrgødningen herfra håndteres som gylle. I de 9/ 29

10 resterende stalde er der valgt dybstrøelse eller delvist dybstrøelse. Dette er gjort pga. de eksisterende bygningers udformning, samt for at tilgodese dyrenes velbefindende. Bedste tilgængelige foderteknologi Der anvendes ensilage af majs og græs samt korn og færdigblandede tilskudsfoder/mineralblandinger tilpasset dyrenes alder og behov. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent, og det sikres, at der anvendes den nyeste viden inden for kvægfodring. Minimum 2 gange årligt gennemgås foderplaner for optimeringer. Desuden foretages der løbende kontrol. 10/ 29

11 2.2 Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet. Lokalisering og landskab Husdyrbrugets anlæg er beliggende vest for Høve i åbent landskab med god afstand til nabobeboelser. Kostald: Den eksisterende kostald er indrettet med sengebåse. Stalden er opført røde stålplader med åbne sider. Tagflade: Grå eternittag. Taghældning: ca. 20 grader. Højde på bygning: ca. 7 m. Sidehøjde: ca. 4,5 m. Grundplan kostald: ca. 750 m 2. Kalve- og opdrætsstalde: Den eksisterende kalvestald er opført i gule mursten. Tagflade: Grå eternittag. Taghældning: ca. 20 grader. Højde på bygning: ca. 4-5 m. Sidehøjde: ca. 3 m. Grundplan kalve- og opdrætsstald: ca m 2. Nybyggeri: Den nye kostald skal bygges i stålplader i grå nuancer. 11/ 29

12 Tagflade: Grå eternittag. Taghældning: ca. 20 grader. Højde på bygning: ca. 7-8 m. Sidehøjde: ca. 4,5 m. Grundplan: ca m 2. Der er vedlagt beliggenhedsplan af projektet, med følgende oplysninger: Placering af stalde, gyllebeholder, plansiloer mm. Placering af foder, halm, mv. Relevante adgangsveje Placering af døde dyr Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Generelle afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m): 30 m syd for eksisterende gyllebeholder. Almene vandforsyningsanlæg (50 m): mere end 450 m til boring sydvest for gyllebeholderen i marken. Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): ca. 290 m til vandløb nord for ejendommen. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): 20 m til Veddingevej. Levnedsmiddelvirksomhed (25 m): ukendt - mere end 25 m. Beboelse på samme ejendom (15 m): 16 m fra nærmeste stald. Naboskel (30 m): > 80 m til naboskel mod øst. Nabobeboelse (50 m): Ca. 140 m til nærmeste nabo (Veddingevej 12). Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (50 m): Ca. 350 m til sommerhusområde nordvest for ejendommen. Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. (50 m): Ca m til lokalplanlagt område ved Asnæs Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Afstande til naturområder mv. Der er angivet afstanden/placeringen af anlægget i forhold til følgende: - Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000): ca m til 7 område og ca. 125 m til potentiel ammoniakfølsom skov. - Områder med landskabelig værdi: Ikke oplyst på Arealinfo - Uforstyrrede landskaber: Ikke oplyst på Arealinfo - Områder med særlig geologisk værdi: Ikke oplyst på Arealinfo - Rekreative interesseområder: Ikke oplyst på Arealinfo - Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Ikke oplyst på Arealinfo - Kirkeomgivelser: Ikke oplyst på Arealinfo - Kystnærhedszonen: Ejendommen er beliggende inde i kystnærhedszonen. Der er ca. 700 m til kysten. 12/ 29

13 - Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Ca. 475 m (ikke okkerklassificeret) - Skovrejsningsområder: Ikke oplyst på Arealinfo - Fredede områder: 40 m til fredningen Veddinge Bakker og 220 m til fredningen Høve Stræde. - Beskyttede naturarealer ( 3): Der er ca. 320 m til overdrev sydøst for ejendommen og ca. 310 m 3 sø nordvest gyllebeholderen i marken. - Strandbeskyttelseslinie: Ca. 450 m. - Klitfredningslinie: Over m - Skovbyggelinie: Ca m. - Sø- og åbeskyttelseslinie: Over m - Kirkebyggelinie: Ca m - Fortidsmindelinie: Ca. 180 m - Beskyttede sten- og jorddiger: Ca m til beskyttet dige fra gyllebeholderen i marken. Ejendommen er delvist beliggende i et kulturarvsareal. Oplysningerne er hentet på Energi- og vandforbrug Energiforbrug Energiforbrug på anlæg Ressource Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Totale elforbrug Ca kwh Ca kwh / Dieselolie til maskiner mm Træpiller/korn til opvarmning af stuehus og varmt vand i stalde Ca liter Ca liter l overjordisk olietank ved stald/plansiloer. 40 tons korn 60 tons korn I lade Energiteknologi på anlæg Energibesparende foranstaltninger (BAT) - Der er naturlig ventilation i de fleste stalde bortset fra kalvestald. - Der anvendes lavenergibelysning, hvor det er muligt der anvendes ikke lavenergi lysstofrør, idet der er påvist meget dårlig holdbarhed i stalde. - Der er natbelysning i staldene. - Vaskevand fra mælkeanlæg kan genbruges til vask af malkestald. - Der bliver etableret varmegenindvinding i forbindelse med køling af mælken. Varmen bruges til at opvarme køernes drikkevand og til opvarmning af brugsvand og varme i servicerum. 13/ 29

14 2.3.2 Vandforbrug Vandforbrug på anlæg Før udvidelsen Efter udvidelsen Drikkevand, inkl. spild (40 m 3 pr ko) Ca m 3 Ca m 3 Vaskevand (stalde) (3 m 3 pr ko) Ca. 306 m 3 Ca. 720 m 3 Rengøring af malkeanlæg (2 m 3 pr ko) Ca. 204 m 3 Ca. 480 m 3 Vaskevand (maskiner) 25 m 3 25 m 3 Markvanding 0 m 3 0 m 3 Vand til øvrige formål Ca. 170 m 3 Ca. 170 m 3 Stald toilet og bolig Vandforbrug i alt (Normtal) Ca m 3 Ca m 3 Ejendommen forsynes med vand fra eget vandværk. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn. Vandteknologi på anlæg Vandbesparende foranstaltninger (BAT) - Drikkevandsinstallationer kontrolleres jævnlig for at undgå unødigt spild. - Dryppende vandrør eller lignede udskiftes med det samme. - Vandmåler aflæses og kontrolleres årligt for at afsløre eventuelle lækager, der kan resultere i vandspild. 14/ 29

15 2.4 Gener Lugt Placering i forhold til naboer Ejendommens placering i forhold til nærmeste enkeltliggende nabo uden landbrugspligt, til samlet bebyggelse og byzone fremgår af nedenstående udklip fra it-systemet. Lugtberegning Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMK-vejledningen og dels den nye lugtvejledning. Resultatet af lugtberegningen i husdyrgodkendelse.dk er vist nedenfor. 15/ 29

16 Ansøgningen overholder alle geneafstande og der forventes derfor ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der er ikke truffet særlige foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra anlægget, ud over hvad der ligger i den daglige management Støj I dette afsnit gøres der rede for hvilke støjkilder, der er på husdyrbruget, hvilke tidspunkter de er i drift og hvilke tiltag, der skal begrænse eller forhindre støjgener for naboerne. Beskrivelse af støjkilder, driftsperiode og støjkildetiltag Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Stalde og dyr Stalde Ca. kl Placeret inde i bygningerne alle dage. Foderblanding På Ca. kl * plansiloområdet alle dage. Malkeanlæg Malkestald Ca. kl alle dage. Placeret inde i bygningen Kørsel med maskiner På hele ejendommen og på alle arealer I højsæsonerne hele døgnet. Resten af året hovedsageligt inden for normal arbejdstid * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Der må dog påregnes et vist støjniveau i forbindelse med markarbejdet i højsæsonerne, den forventes dog uændret i forhold til den nuværende produktion. * 16/ 29

17 2.4.3 Lys I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Der vil ved den normale daglige drift ikke være arbejdsprojektører udendørs på ejendommen. Der er udendørs belysning på gavlen af det eksisterende maskinhus, som vender ud mod plansiloerne, samt på den østvendte gavl på goldkostalden. Lys til brug for malkningen tændes i forbindelse med den første malkning ca. kl og slukkes sidste gang kl. ca efter aftenmalkningen. De almindelige lys i stalden er dagslysstyrede og tændes således kun, når lysintensiteten i dagtimerne er for lav. Herudover er der svag natbelysning i kostalden Fluer og skadedyr I dette afsnit beskrives bekæmpelse og forebyggelse af fluer og skadedyr Generel beskrivelse af skadedyr Ejendommens udenomsarealer mv. holdes rene og ryddelige, således at tilhold af skadedyr eller lignende undgås. Beskrivelse af gener fra fluer Der er ikke problemer med fluer på ejendommen.den almindelige fluebekæmpelse består af neoprex, der strøs i halm, samt pensling med fluegift. Hvis der opstår problemer med fluer, så vil der blive iværksat fluebekæmpelse efter Statens retningslinier. I kontor og lukkede rum anvendes fluepapir og spray. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rottebekæmpelse foregår via den kommunale ordning. Der er på nuværende tidspunkt ikke rotteproblemer på ejendommen Støv I dette afsnit beskrives mulige støvgener fra husdyrbruget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Der kan forekomme støv fra kørsel med maskiner på og omkring ejendommen, særligt i forbindelse med høsten. Herudover kan der forekomme støv i forbindelse med håndtering af halm og når der blandes foder på ejendommen. Det forventes dog, at støvgener ikke vil kunne påvirke omkringboende væsentligt, idet der er stor afstand til nærmeste nabo. 17/ 29

18 2.4.6 Transport I dette afsnit gøres der rede for til- og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag Kort med transportruter Tung trafik til ejendommen sker hovedsageligt ad Veddingevej fra Høvevej/Høve Stræde Roskildevej. Interne transporter vil, hvor det er muligt, foregå på marker og markveje. Transport i forbindelse med flytning af husdyrgødning sker ad ovennævnte veje. 18/ 29

19 Beskrivelse af transport Transporter årligt Flytning/udspredning af husdyrgødning Læs á gns. ca. 25 tons Før udvidelse Efter udvidelse Tidsrum Ca. 180 Ca. 330 Normalt i hverdagene og over så korte perioder som muligt. Afhentning af mælk Kan forekomme på alle tider af døgnet Levering af diverse foder Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Levering af brændstof Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Afhentning af døde dyr Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Afhentning af tyrekalve Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Slagtedyr Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Diverse transporter: rengøringsartikler, reservedele og lign. Diverse transporter (dyrlæge, konsulent og lign.). Bemærk: Kun persontransport Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Transporter i alt Ca Ca Før udvidelsen er der årligt ca. 765 transporter, og efter udvidelsen ca. 915 transporter. Tidsrummet for kørsel med gylle planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og over så kort en perioden som muligt. Antallet af transporter stiger hovedsageligt som følge af den ekstra gylle. Så vidt muligt flyttes gylle til de eksterne gyllebeholdere i vinterperioden. På denne måde minimeres lugtgener for omkringboende. 19/ 29

20 2.5 Forurening Spildevand I dette afsnit gøres der rede for mængden af spildevand samt bortskaffelse heraf. Beskrivelse af spildevandsmængde Før udvidelsen Efter udvidelsen Ledes til Vaskevand fra stalde 306 m m 3 Gyllebeholder (3 m 3 pr ko) Vaskevand (maskiner) 25 m 3 25 m 3 Gyllebeholder Vand til øvrige formål Stald toilet og bolig Regnvand på tage og befæstede arealer 170 m m 3 Nedsivningsanlæg og herfra videre til dræn Ca m 3 Ca m 3 Afledes til markdræn eller faskiner Beskrivelse af spildevandstilledning Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen. Begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen. Rengøring af maskiner foregår på plansiloområdet, hvorfra der er opsamling til beholder. Spildevandet udsprinkles eller overpumpes til gyllebeholder. Beskrivelse af spildevandsafledning Der afledes tagvand fra eksisterende bygninger til markdræn. Sanitært spildevand afledes til kommunalt rensningsanlæg Husdyrgødning og foder I dette afsnit gøres der rede for produktion og opbevaring af husdyrgødning, samt for eventuel forurening fra foderoplag/opbevaringslagre samt tiltag til begrænsning af forureningen. Oversigt over opbevaringslagre Beholder Type Over- Byggeår Kontrol Kapacitet dækning Gyllebeholder Beton Flydelag m 3 Gyllebeholder Beton Flydelag m 3 Ny gyllebeholder Beton Flydelag m 3 Forbeholder Beton m 3 Gyllekanaler Beton 200 m 3 Opbevaringskapacitet i alt m 3 20/ 29

21 Husdyrbrugets gødningsproduktion ansøgt drift. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Korrektion Gødningsmængde Malkekøer 230 Gylle 30,41 t 6.994,30 t (Stor race) Malkekøer (Stor race) 10 Dybstrøelse m spalter v ædeplads 12,52 t 13,35 t 125,20 t dybstr. 133,50 t gylle Kvier (24-25 mdr.) 10 Dybstrøelse m spalter v ædeplads 4,20 t 2,65 t 1,2678* 53,25 t dybstr. 33,60 t gylle Kvier 110 Gylle 6,44 t 1,049** 743,11 t (12-24 mdr.) Kvier 65 Gylle 6,44 0,747*** 312,69 t (6-12 mdr.) Småkalve 65 Dybstrøelse 1,89 t 122,85 t (0-6 mdr.) Tyrekalve 120 Dybstrøelse 0,96 t 115,2 t (0-6 mdr.) Samlet fast 416,50 t Samlet flydende * ((ind+ud) x 0,0729) + 1,93 /4,34 = 1,2678. ** ((ind+ud) x 0,0729) + 1,93 /4,34 = 1,049. *** ((ind+ud) x 0,0729) + 1,93 /4,34 = 0, ,2 t Bedste tilgængelig opbevaringsteknik: Gyllebeholderen efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholderen er en fast tank, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanken tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af kvæggylle i gylletank opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10 års beholderkontrol, samt regelmæssig føring af logbog til gylletank, samt reetablering af flydelag, hvis dette er nødvendigt. Flydelaget på gyllebeholderen består af halm fra staldene. Opbevaringskapacitet Med de anførte opbevaringsanlæg er den samlede opbevaringskapacitet på ca m 3. Der er en samlet årlig produktion på 8.217,2 t gylle svarende til ca. 685 t/mdr. Den samlede opbevareringskapacitet å m 3 svarer til 9,65 mdr. kapacitet. Der produceres ca. 416 t dybstrøelse på ejendommen. Dybstrøelsen køres som hovedregel direkte ud i marken og nedbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Alternativt opbevares det på møddingsplads/plansiloområde eller i markstak efter reglerne herom. Øvrige oplysninger Vand fra plansiloområdet opsamles ved en pumpebrønd, hvorfra der er mulighed for at tilføre vandet til gyllebeholder eller tilslutte det til sprinkleranlæg, så det kan udbringes på markerne. Beskrivelse af mulige uheld - Der vil kunne forekomme uheld med spild af husdyrgødning, f.eks. ved flytning af gylle. 21/ 29

22 - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Olietanke kan springe læk. Beskrivelse af risikominimering - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Der udarbejdes mindst 2-12 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietankene er godkendt og kontrolleres jævnligt. - Minimering af gene og forurening ved mulige uheld - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, og denne følges ved evt. uheld. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Tilskudsfoder 20 t mv. opbevares i foderladen. Ensilage opbevares i eksisterende plansiloer. Halm opbevares i foderladen, og der bruges ca stk. minibig-baller á 200 kg, og dette forventes at stige til ca. det dobbelte i ansøgt drift Affald og kemikalier I dette afsnit gøres der rede for opbevaring og bortskaffelse af affald, miljøfarlige stoffer og døde dyr på husdyrbruget. Beskrivelse af døde dyr Nudrift: Ca. 2-5 køer/kvier og ca kalve. Ansøgt: Ca køer/kvier og ca kalve. Døde dyr opbevares på spalte med presenning ved gyllebeholder. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er op til weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være inden for en normal arbejdstid. Placering af døde dyr fremgår af vedlagte beliggenhedsplan. Beskrivelse af fast affald Fast affald + Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse EAK-kode Papir, pap, diverse Småt brændbart kg kg I container i lade Tømning via kommunen Plastik fra ensilage/wrapballer Andet (f.eks. slam til gødningsformål) kg kg I container i lade Kommunal genbrugsplads / / / / De affaldstyper, der er nævnt i ovenstående tabel afleveres til storskrald eller til den kommunale erhervsaffaldsordning, hvor mest muligt genanvendes. Herudover afleveres fx. glas og metal til genbrugsstation eller lignende. 22/ 29

23 Generelt forsøges det, at genanvende råstoffer og hjælpestoffer, således, at forbruget mindskes og mængden af affald derved også reduceres. Fx. genanvendes vand fra vask af malkeanlæg til vask af stald. Der tænkes ind, at anvende teknikker og teknologier, der reducerer affaldsmængden på ejendommen i forbindelse med udskiftning af diverse materiel. Beskrivelse af kemikalier generelt Der bruges rengøringsmidler til rengøring af malkeanlægget. Rengøringsmidlerne opbevares ved malkestalden. Der forefindes en overjordisk olietank på liter til diesel i den gamle slagtesvinestald. Beskrivelse af pesticider Der opbevares ikke pesticider på ejendommen. Beskrivelse af olie/kemikalier Type + EAK-kode Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Emballage fra 0 stk. 0 stk. - - sprøjtemidler Sprøjtemiddelrester 0 l 0 l Spildolie 200 l 200 l I tromler i laden med Afhentes af DOG spildbakker Jern/metal kg kg I laden Afhentes af produkthandler efter behov Veterinært affald (kanyler, tomme medicinflasker) kg 0-5 kg I affaldspand ved stalden/medicinskab Andet / / / / Dagrenovation eller dyrlæge Beskrivelse af øvrige kemikalier Der opbevares kemikalier til brug i malkestalden, hovedsageligt til rengøring og desinfektion. Beskrivelse af egenkontrol Der er følgende punkter som forslag til egenkontrol - Produktionsrapporter/Effektivitetskontrol (foder og produceret dyr) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter og forbrug af medicin gemmes 5 år. - Gødningsregnskab udført af planteavlskonsulent gemmes i 5 år. - Affaldskvitteringer gemmes i 5 år. 23/ 29

24 2.5.4 Ammoniak Ammoniaktab Emissionsgrænseværdier Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %. Derudover skal den samlede produktion vurderes og beregnes i forhold til Bedste tilgængelig teknologi (BAT). Tilladt emission i forhold til 30 % kravet Tilladt emission i forhold til BAT kravene 2.728, ,06 kg N 2.647, ,18 kg N Det mest skærpede af ovenstående 2 ammoniakkrav skal overholdes. Hermed må den ansøgte produktion maksimalt have en ammoniakemission på 2.637,06 kg N/år. Der er valgt følgende tiltag for at reducere ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt: - Sengestald med spaltegulv med kanaler og linespil. - Skrabning af spaltegulve. - Overdækning af den nye gyllebeholder. - Udbringning af 90 % af dybstrøelsen direkte fra stald. Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning (miljøteknologi) 24/ 29

25 Den faktiske emission fra anlægget er 2.647, ,50 kg N. Hermed er emissionskravet overholdt. Ejendommen lever op til BAT med de valgte staldsystemer samt udbringningsmetode. Der er derfor ikke valgt andre BAT tiltag. Det vurderes, at yderligere BAT tiltag ikke vil være proportionelt, idet den forventede reduktion af ammoniak ikke vil kunne stå mål med det forventede omkostninger til de pågældende teknikker. Dette gælder fx. for forsuring, andre staldsystemer, overdækning af gyllebeholder og separation af gyllen. 25/ 29

26 Påvirkning af natur I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionens påvirkning af naturområder. Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder er bl.a. størrelsen af ammoniakdepositionen på områderne. Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Se afnit Ammoniak. Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne Placeringen af naturpunkterne er angivet på nedenstående kort. 26/ 29

27 Resultatet af depositionsberegningerne er vist nedenfor. Der er ingen af de omkringliggende naturområder, der modtager en merbelastning på over 1 kg. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår i forhold til natur. Ammoniakberegninger på Natura2000-område Anlægget ligger ca. 700 m fra nærmeste Natura2000-område, benævnt overdrev v strand i beregningen ovenfor. Og ca. 965 m fra 7 natur (benævnt overdrev Strandgårdsvej i beregningen ovenfor. De beregnede påvirkninger af ovennævnte naturområder ligger under de fastsatte grænser, hvorfor der ikke er behov for at stille yderligere vilkår. 27/ 29

28 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger Der hører ca. 134 ha udbringningsarealer til ejendommen. Der udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha på egne arealer. Der fraføres 245 DE, svarende til kg N og kg P til gylleaftaler. Der anvendes K6 sædskifte, hvilket er det samme som referencesædskiftet. Der er indtastet 2 % ekstra efterafgrøder i forhold til de lovpligtige. Den tilladte udvaskning er 47,2 kg N/ha. Den reelle er 47,2 kg N. Fosforudvaskningen er overholdt med 4,1 kg P. Størstedelen af udbringningsarealerne er beliggende i grundvandsfølsomme områder. Den beregnede merudvaskning er -1 mg N/l. 3.2 Gødningsregnskab Der udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha på egne arealer. Der fraføres 245 DE, svarende til kg N og kg P til gylleaftaler. 3.3 Nitrat (overfladevand) Den tilladte udvaskning er 47,2 kg N/ha. Den reelle er 47,2 kg N. 3.4 Grundvand Størstedelen af udbringningsarealerne er beliggende i grundvandsfølsomme områder. Den beregnede merudvaskning er -1 mg N/l. 3.5 Fosfor Fosforudvaskningen er overholdt med 4,1 kg P. 3.6 Ammoniak fra udbringning Ejendommens udbringningsarealer er ikke beliggende umiddelbart op til 7 natur, hvorfor det vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår om udbringningsfrie bræmmer. 3.7 Gener fra udbringning Det vurderes, at der ikke vil være uacceptable gener fra udbringningen. Ejendommen drives efter regler i godt landmandsskab. 28/ 29

29 4 Alternativer 4.1 Beskrivelse af alternativer Beskrivelse af alternativer Et alternativ ville være at fortsætte den aktuelle drift, men det eksisterende staldanlæg ønskes udnyttet fuldt ud. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenarie på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være til stede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. 29/ 29