Diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion"

Transkript

1 1 af 10 Forfattere og korrespondance Peter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt Korrespondance: Professor, overlæge, ph.d. Peter Bytzer Medicinsk afdeling, Køge Sygehus Lykkebækvej Køge Status Første udkast: Diskuteret på Hindsgavl: Korrigeret udkast: Endelig guideline: Guideline skal revideres senest: Afgrænsning af emnet Denne vejledning gælder diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion hos alle typer af patienter med og uden gastroenterologiske symptomer, både i primær- og sekundærsektoren. Quick-guide Hvem skal testes for H. pylori? Absolutte indikationer: Ukompliceret og kompliceret peptisk ulcussygdom Tidligere ulcussygdom MALT-lymfom Cancer ventriculi Relative indikationer: Dyspepsi som led i test-and-treat -strategi 1. grads slægtninge til patienter med cancer ventriculi Atrofisk gastritis NSAID naive patienter som skal langtidsbehandles med NSAID Funktionel dyspepsi Uforklaret jernmangel anæmi Hvem skal behandles? Alle ovenstående, hvis der foreligger en positiv H. pylori test Iværksættelse af H. pylori eradikationsbehandling forudsætter altid, at der findes en verificeret H. pylori infektion. Behandlingsindikationer afspejler derfor ovenstående indikationer for testning. Hvordan skal man teste for H. pylori infektion? Ikke-skoperede patienter testes med pusteprøve (UBT) eller fæces antigen test (FAT) Gastroskoperede patienter testes med hurtig urease test (RUT) Ved ulcusblødning kan RUT være falsk negativ. Negativ RUT test bør udløse supplerende diagnostik (histologi, UBT eller FAT) PPI pauseres optimalt i 14 dage men som minimum i 7 dage og antibiotika pauseres 4 uger inden testning Ved kontrol af eradikation testes tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikabehandling Hvilken behandling skal vælges?

2 2 af 10 Førstevalgsbehandling: Triple-kur (7 dage) med clarithromycin (500 mg x 2) kombineret med amoxicillin (1 g x 2) eller metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standarddosis x 2) Andenvalgsbehandling/ved behandlingssvigt: 4-stofs kur (14 dage) med PPI (standarddosis x 2), bismuthsubsalicylat (125 mg x 4), tetracyklin ( mg x 4) samt metronidazol (250 mg x 4). Hvis ny triple-kur vælges efter behandlingssvigt anbefales: amoxicillin (1g x 2) eller tetracyklin (500 mg x 2) i kombination med metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standarddosis x 2) i 14 dage. Kontrol efter eradikationsbehandling For at sikre vellykket eradikation bør H. pylori test tilbydes til alle patienter, der har fået eradikationskur. Patienter med absolut indikation for eradikationsbehandling skal testes efter afsluttet kur Indledning: Baggrund: Skønsmæssigt 20% af alle danskere er inficeret med H. pylori. På grund af et kohortefænomen er hyppigheden højere med stigende alder og meget få børn og unge er i dag smittet. Op til 85% af alle inficerede udvikler ingen komplikationer eller symptomer. Omkring 15% bliver syge eller dør af infektionen. Den kumulerede risiko for at dø af H. pylori infektion inden 85-års alderen er beregnet til 1:35 for mænd og 1:60 for kvinder 1. Der er en veletableret sammenhæng til peptisk ulcussygdom, noncardia ventrikelcancer og MALT lymfom i ventriklen, mens sammenhængen til funktionel dyspepsi og visse lidelser udenfor øvre mavetarmkanal er kontroversiel. Evidensniveau for kliniske rekommandationer Hvem skal testes for H. pylori? Alle med peptisk ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni, anastomoseulcus), tidligere ulcussygdom, cancer ventriculi (inkl. noninvasiv cancer) samt MALT-lymfom skal testes for H. pylori En H. pylori test-and-treat strategi kan anvendes til patienter med ikke-udredt dyspepsi uden alarmsymptomer 1. grads slægtninge til patienter med ventrikelcancer bør testes for H. pylori NSAID naive patienter, der skal langtidsbehandles med NSAID, bør testes for H. pylori Ved uforklaret jernmangel og jernmangelanæmi kan H. pylori status bestemmes H. pylori test kan forsøges ved funktionel dyspepsi, men den symptomatiske effekt af eradikation er beskeden H. pylori infektion og/eller eradikation har ingen relation til tilstedeværelsen eller intensiteten af GERD Ia Ia III Ib III Ia Ib

3 3 af 10 Hvordan skal man teste for H. pylori infektion? Ikke-skoperede patienter testes med pusteprøve (UBT) eller fæces antigen test (FAT) II Gastroskoperede patienter testes med hurtig urease test (RUT) II Ved negativ biopsibaseret H. pylori test hos patienter med blødende ulcus bør supplerende Helicobacterdiagnostik gennemføres II PPI behandling bør stoppes 2 uger forud for H. pylori test Antibiotika bør stoppes 4 uger inden H. pylori test Ib II Hvilken behandling skal vælges? Alle inficerede patienter med peptisk ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni, anastomoseulcus); tidligere ulcussygdom, cancer ventriculi samt MALT-lymfom skal tilbydes H. pylori eradikationskur Ia 7-dages triple-kur med PPI og clarithromycin kombineret med metronidazol eller amoxicillin er førstevalgsbehandling Ia Ved behandlingssvigt anbefales 2-ugers 4-stofsbehandling med bismuthsubsalicylat, tetracyklin, metronidazol og PPI PPI behandling er mere effektivt som ulcusprofylakse end H. pylori eradikationsbehandling til højrisikopatienter i langtids-nsaid behandling Ib Ib Kontrol efter eradikationsbehandling H. pylori test bør tilbydes til alle patienter, som har fået eradikationskur IV Alle patienter med ulcussygdom, patienter der er behandlet for noninvasiv ventrikelcancer og patienter med MALT lymfom skal testes efter afsluttet kur for at sikre eradikation Testning efter eradikationskur bør tidligst foretages 4 uger efter afsluttet behandling Urea pusteprøve, fæces antigentest og ureasetest/histologi af ventrikelbiopsier kan anvendes til kontrol efter eradikationskur III IIb II Litteratur søgningsmetode: Litteratur søgning afsluttet dato: Søgning i PubMed, Cochrane.

4 4 af 10 Søgeord: Helicobacter pylori, diagnosis, drug therapy, guidelines, NSAID, acetylsalicylic acid, treatment, eradication Emneopdelt gennemgang: Hvem skal testes for H. pylori? Absolutte indikationer: Ukompliceret og kompliceret peptisk ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni, anastomoseulcus) Tidligere ulcussygdom MALT-lymfom Cancer ventriculi Kommentar: Internationale guidelines 2-5 er enige om ovenstående indikationer. I modsætning til tidligere anbefales det i dag, at alle patienter med duodenalsår testes inden eradikationsbehandling, idet Helicobacter prævalensen blandt disse patienter i Danmark og i andre vestlige lande nu kun er 40-60% 6-9. Alle patienter med kompliceret ulcussygdom (blødning eller perforation) skal testes. H. pylori eradikation nedsætter risikoen for fornyet ulcusblødning (NNT=5) 10, 11 og forbedrer ulcushelingen efter operation for perforeret duodenalulcus 12. Relative indikationer: Dyspepsi som led i test-and-treat -strategi 1. grads slægtninge til patienter med cancer ventriculi Atrofisk gastritis NSAID naive patienter som skal langtidsbehandles med NSAID Funktionel dyspepsi Uforklaret jernmangel anæmi Kommentar: H. pylori test som led i test-and-treat strategi kan anvendes til patienter med dyspepsi uden alarm symptomer. Strategien anvendes primært i almen praksis. Rationalet bag test-and-treat strategien er, at nogle af patienterne med ikke-undersøgt dyspepsi ved første henvendelse vil have H. pylori-positiv ulcussygdom og derfor vil profitere af eradikationsbehandling. Sammenlignet med gastroskopi som primær strategi til dyspepsipatienter uden faresignaler er H. pylori-testand-treat strategien fundet omkostningseffektiv og sikker 13, 14. I områder med lav prævalens af H. pylori er den symptomatiske effekt af strategier baseret på hhv. helicobactertest og empirisk syrehæmmende behandling stort set ligeværdige Ved vedvarende faldende prævalens af H. pylori må anbefalingerne derfor revurderes. De nye europæiske guidelines (Maastricht IV) 5 anbefaler at 1. grads slægtninge til patienter med ventrikelcancer testes for H. pylori pga. en øget risiko for sygdommen hos børn (50% øget risiko) og hos søskende (3 gange øget risiko). Den øgede risiko synes primært medieret af H. pylori infektion. Atrofisk gastritis er associeret med en øget risiko for progression til ventrikelcancer. Det er usikkert om eradikation af H. pylori nedsætter risikoen, men eradikationsbehandling anbefales ved svær atrofi 5. H. pylori og NSAID er uafhængige og synergistiske risikofaktorer for udvikling af peptisk ulcus og ulcusblødning 18. Risikoen for at NSAID brugere udvikler ulcussygdom er relateret til behandlingsvarighed, med den største risiko inden for de første 3 måneder 19, og eradikation reducerer signifikant risikoen for udvikling af ulcussygdom hos NSAID naive patienter mens dette ikke kan dokumenteres hos kroniske NSAID-brugere 20. Det er uvist hvor langvarig en NSAID behandling skal være før NSAID naïve patienter

5 5 af 10 skal tilbydes eradikation, men der er påvist effekt efter både 8 og 26 ugers NSAID behandling 20. Der foreligger ingen undersøgelser af effekten af H. pylori eradikation hos ASA-naïve patienter. Eradikation af H. pylori reducerer risikoen for udvikling af ulcus sygdom men eliminerer den ikke, hvorfor ulcusprofylakse fortsat er indiceret hos højrisiko patienter i NSAID/ASA behandling 20, 21. H. pylori test og dermed eradikationsbehandling ved positiv test kan forsøges ved funktionel dyspepsi men den symptomatiske effekt er beskeden. H. pylori eradikation medfører symptomlindring hos 8-10 % af inficerede patienter (NNT 12) 5, 22 og forebygger senere ulcusudvikling 23. Jernmangel og jernmangelanæmi ses med øget hyppighed ved H. pylori infektion. Ved uforklaret jernmangel og jernmangelanæmi kan H. pylori status bestemmes og eradikationsbehandling iværksættes 24. Hvem skal behandles for H. pylori infektion? Iværksættelse af H. pylori eradikationsbehandling forudsætter altid, at der findes en verificeret H. pylori infektion. Nedenstående behandlingsindikationer afspejler ovenstående indikationer for testning. Såfremt en patient er testet positiv for H. pylori bør patienten tilbydes eradikationsbehandling uanset testindikationen. Indikationer: Ukompliceret og kompliceret peptisk ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni, anastomoseulcus) Tidligere ulcussygdom MALT-lymfom Cancer ventriculi Dyspepsi som led i test and treat -strategi 1. grads slægtninge til patienter med cancer ventriculi Svær atrofisk gastritis NSAID-naïve patienter, som skal langtidsbehandles med NSAID Funktionel dyspepsi Uforklaret jernmangelanæmi Kommentar: Det har været diskuteret om infektion med H. pylori beskytter mod reflukssygdom (GERD) og der har derfor været bekymring for om eradikation kan forværre eller udløse GERD. Der er i dag evidens for at eradikation af H. pylori ikke påvirker hyppigheden af GERD og ikke har betydning for udviklingen af GERD hos asymptomatiske personer Hvordan skal man teste for H. pylori infektion? Gastroskoperede patienter testes med hurtig urease test (RUT) Ikke-skoperede patienter testes med pusteprøve (UBT) eller fæces antigen test (FAT) Ved ulcusblødning kan RUT være falsk negativ. Negativ RUT test bør udløse supplerende diagnostik (histologi, UBT eller FAT) Ved kontrol af eradikation testes tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikabehandling PPI pauseres optimalt i 14 dage og som et minimum i 7 dage og antibiotika pauseres 4 uger inden testning Kommentar: Metoder til diagnostik af H. pylori kan inddeles i invasive (kræver gastroskopi og biopsi) og noninvasive tests 28. Karakteristika, fordele og ulemper er resumeret i skemaet i appendiks.

6 6 af 10 Som noninvasiv test anbefales UBT eller FAT, som er ligeværdige både til primær diagnostik og til kontrol efter eradikation. Som gastroskopi-baseret test anvendes RUT eller histologi. Brug af PPI og antibiotika forud for diagnostik kan bevirke falsk negative resultater. PPI bør pauseres i 14 dage (som et minimum i 7 dage) og antibiotika mindst 1 måned før H. pylori diagnostik 2, 4, 5. Hos patienter i PPI-behandling kan sensitiviteten øges ved flere biopsier fra både antrum og corpus ventriculi til både RUT og histologi. Kontrol af eradikationsbehandling bør tidligst ske 4 uger efter afsluttet kur 5. Øvre gastrointestinal blødning medfører nedsat sensitivitet og specificitet af RUT, UBT og fæces antigen test 29. Ved øvre gastrointestinal blødning anbefales biopsier til RUT. Hvis RUT er negativ skal der foretages UBT eller FAT senere i forløbet, alternativt RUT, hvis der gøres kontrolgastroskopi. Hvilken behandling skal vælges? Førstevalgsbehandling: Triple-kur (7 dage) med clarithromycin (500 mg x 2) kombineret med amoxicillin (1 g x 2) eller metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standarddosis x 2). Andenvalgsbehandling/ved behandlingssvigt: 4-stofs kur (14 dage) med PPI (standarddosis x 2), bismuthsubsalicylat (125 mg x 4), tetracyklin ( mg x 4) samt metronidazol (250 mg x 4). Såfremt bismuthsubsalicylat ikke er tilgængeligt kan fornyet triplekur (14 dage) med ny antibiotikakombination anvendes: amoxicillin (1 g x 2) eller tetracyklin (500 mg x 2) kombineret med metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standard dosis x 2). Kommentar: 4-stofsbehandling har vist sig mere effektiv som 2. valgsbehandling end fornyet triple-kur 2, 3, 30. Eradikationsraten øges marginalt (med cirka 5 %) hvis behandlingsvarighed forlænges til dages ved 1. gangsbehandling 5, men dette emne er ikke tilstrækkeligt undersøgt ved 2. gangsbehandling 31. Bismuthsubsalicylat er ikke markedsført i Danmark men kan fremstilles magistrelt. Såfremt man ved behandlingssvigt vælger triple-kur bør behandlingsvarigheden forlænges til 14 dage 32. Sekvensterapi (PPI og amoxicillin i 5 dage efterfulgt af triplekur med PPI, clarithromycin og metronidazol i 5 dage) kan være et alternativ ved behandlingssvigt, men der er sparsom evidens for effektiviteten i vores del af verden. Patienter, som er opereret for blødende eller perforeret ulcus, kan sjældent opstarte eradikationsbehandling i den umiddelbare postoperative fase (nyopereret patient etc.). Det anbefales at opstarte behandling i den umiddelbare postoperative periode, når patienten kan indtage per os 5, 33. Der er ingen evidens for at hurtig eradikation mindsker risikoen for re-blødning eller re-perforation i forbindelse med den aktuelle indlæggelse. Kontrol efter eradikationsbehandling For at sikre vellykket eradikation bør H. pylori test tilbydes til alle patienter, der har fået eradikationskur Patienter med absolut indikation for eradikationsbehandling skal testes efter afsluttet kur Kommentar: Fravær af symptomer er en upålidelig markør for fortsat H. pylori infektion efter eradikationsbehandling. Eradikationsraten i almindelig klinisk praksis i Danmark er skønsmæssigt 80 %. Alle patienter bør derfor testes for at sikre vellykket eradikation. Som et minimum skal alle patienter med absolut indikation for eradikationsbehandling (peptisk ulcus, MALT lymfom, operativ behandling af ventrikelcancer) testes 4 uger efter afsluttet kur. Til kontrol af eradikation kan anvendes urea pusteprøve, fæces antigentest eller histologi.

7 7 af 10 Referencer Reference List 1. Axon A, Forman D. Helicobacter gastroduodenitis: a serious infectious disease. BMJ 1997;314: Chey WD, Wong BC. American College of Gastroenterology guideline on the management of Helicobacter pylori infection. Am J Gastroenterol 2007;102: Malfertheiner P, Megraud F, O'Morain C, Hungin AP, Jones R, Axon A, Graham DY, Tytgat G. Current concepts in the management of Helicobacter pylori infection-- the Maastricht Consensus Report. Aliment Pharmacol Ther 2002;16: Malfertheiner P, Megraud F, O'Morain C, Bazzoli F, El-Omar E, Graham D, Hunt R, Rokkas T, Vakil N, Kuipers EJ. Current concepts in the management of Helicobacter pylori infection: the Maastricht III Consensus Report. Gut 2007;56: Malfertheiner P, Megraud F, O'Morain CA, Atherton J, Axon AT, Bazzoli F, Gensini GF, Gisbert JP, Graham DY, Rokkas T, El-Omar EM, Kuipers EJ. Management of Helicobacter pylori infection--the Maastricht IV/ Florence Consensus Report. Gut 2012;61: Søndergaard B, Bytzer P. H pylori infection is no longer the major cause of peptic ulcer in Copenhagen County. Gastroenterology 2006;130(suppl 2):A Bytzer P, Teglbjærg PS, Danish Ulcer Study Group. Helicobacter pylori-negative duodenal ulcers: Prevalence, clinical characteristics and prognosis - Results from a clinical trial with 2 year follow-up. Am J Gastroenterol 2001;96: Rosenstock SJ, Jorgensen T, Bonnevie O, Andersen LP. Does Helicobacter pylori infection explain all socio-economic differences in peptic ulcer incidence? Genetic and psychosocial markers for incident peptic ulcer disease in a large cohort of Danish adults. Scand J Gastroenterol 2004;39: Aro P, Storskrubb T, Ronkainen J, Bolling-Sternevald E, Engstrand L, Vieth M, Stolte M, Talley NJ, Agreus L. Peptic ulcer disease in a general adult population: the Kalixanda study: a random population-based study. Am J Epidemiol 2006;163: Gisbert JP, Khorrami S, Carballo F, Calvet X, Gene E, Dominguez-Munoz E. Meta-analysis: Helicobacter pylori eradication therapy vs. antisecretory non-eradication therapy for the prevention of recurrent bleeding from peptic ulcer. Aliment Pharmacol Ther 2004;19: Gisbert JP, Calvet X, Feu F, Bory F, Cosme A, Almela P, Santolaria S, Aznarez R, Castro M, Fernandez N, Garcia-Gravalos R, Canete N, Benages A, Montoro M, Borda F, Perez-Aisa A, Pique JM. Eradication of Helicobacter pylori for the prevention of peptic ulcer rebleeding. Helicobacter 2007;12: El-Nakeeb A, Fikry A, bd El-Hamed TM, Fouda ey, El AS, Youssef T, Sherief D, Farid M. Effect of Helicobacter pylori eradication on ulcer recurrence after simple closure of perforated duodenal ulcer. Int J Surg 2009;7: Ford AC, Qume M, Moayyedi P, Arents NL, Lassen AT, Logan RF, McColl KE, Myres P, Delaney BC. Helicobacter pylori "test and treat" or endoscopy for managing dyspepsia: an individual patient data meta-analysis. Gastroenterology 2005;128: Delaney B, Ford AC, Forman D, Moayyedi P, Qume M. Initial management strategies for dyspepsia. Cochrane Database Syst Rev 2005;CD

8 8 af Delaney BC, Qume M, Moayyedi P, Logan RF, Ford AC, Elliott C, McNulty C, Wilson S, Hobbs FD. Helicobacter pylori test and treat versus proton pump inhibitor in initial management of dyspepsia in primary care: multicentre randomised controlled trial (MRC-CUBE trial). BMJ 2008;336: Jarbol DE, Kragstrup J, Stovring H, Havelund T, Schaffalitzky de Muckadell OB. Proton pump inhibitor or testing for Helicobacter pylori as the first step for patients presenting with dyspepsia? A cluster-randomized trial. Am J Gastroenterol 2006;101: Ford AC, Moayyedi P, Jarbol DE, Logan RF, Delaney BC. Meta-analysis: Helicobacter pylori'test and treat' compared with empirical acid suppression for managing dyspepsia. Aliment Pharmacol Ther 2008;28: Huang JQ, Sridhar S, Hunt RH. Role of Helicobacter pylori infection and non-steroidal antiinflammatory drugs in peptic-ulcer disease: a meta-analysis. Lancet 2002;359: Gabriel S, Jaakkimainen L, Bombardier C. Risk for serious gastrointestinal complications related to use of nonsteroidal anti-inflammatory drugs. Ann Intern Med 1991;115: Vergara M, Catalan M, Gisbert JP, Calvet X. Meta-analysis: role of Helicobacter pylori eradication in the prevention of peptic ulcer in NSAID users. Aliment Pharmacol Ther 2005;21: Lai KC, Lam SK, Chu KM, Wong BC, Hui WM, Hu WH, Lau GK, Wong WM, Yuen MF, Chan AO, Lai CL, Wong J. Lansoprazole for the prevention of recurrences of ulcer complications from long-term low-dose aspirin use. N Engl J Med 2002;346: Moayyedi P, Soo S, Deeks J, Delaney B, Harris A, Innes M, Oakes R, Wilson S, Roalfe A, Bennett C, Forman D. Eradication of Helicobacter pylori for non-ulcer dyspepsia. Cochrane Database Syst Rev 2006;CD Hsu PI, Lai KH, Lo GH, Tseng HH, Lo CC, Chen HC, Tsai WL, Jou HS, Peng NJ, Chien CH, Chen JL, Hsu PN. Risk factors for ulcer development in patients with non-ulcer dyspepsia: a prospective two year follow up study of 209 patients. Gut 2002;51: Muhsen K, Cohen D. Helicobacter pylori infection and iron stores: a systematic review and metaanalysis. Helicobacter 2008;13: Harvey RF, Lane JA, Murray LJ, Harvey IM, Donovan JL, Nair P. Randomised controlled trial of effects of Helicobacter pylori infection and its eradication on heartburn and gastro-oesophageal reflux: Bristol helicobacter project. BMJ 2004;328: Fallone CA, Barkun AN, Mayrand S, Wakil G, Friedman G, Szilagyi A, Wheeler C, Ross D. There is no difference in the disease severity of gastro-oesophageal reflux disease between patients infected and not infected with Helicobacter pylori. Aliment Pharmacol Ther 2004;20: Nordenstedt H, Nilsson M, Johnsen R, Lagergren J, Hveem K. Helicobacter pylori infection and gastroesophageal reflux in a population-based study (The HUNT Study). Helicobacter 2007;12: Ricci C, Holton J, Vaira D. Diagnosis of Helicobacter pylori: invasive and non-invasive tests. Best Pract Res Clin Gastroenterol 2007;21: Gisbert JP, Abraira V. Accuracy of Helicobacter pylori diagnostic tests in patients with bleeding peptic ulcer: a systematic review and meta-analysis. Am J Gastroenterol 2006;101: Hojo M, Miwa H, Nagahara A, Sato N. Pooled analysis on the efficacy of the second-line treatment regimens for Helicobacter pylori infection. Scand J Gastroenterol 2001;36:

9 9 af Fischbach LA, van Zanten S, Dickason J. Meta-analysis: the efficacy, adverse events, and adherence related to first-line anti-helicobacter pylori quadruple therapies. Aliment Pharmacol Ther 2004;20: Calvet X, Garcia N, Lopez T, Gisbert JP, Gene E, Roque M. A meta-analysis of short versus long therapy with a proton pump inhibitor, clarithromycin and either metronidazole or amoxycillin for treating Helicobacter pylori infection. Aliment Pharmacol Ther 2000;14: Gisbert JP, Pajares JM. Helicobacter pylori infection and perforated peptic ulcer prevalence of the infection and role of antimicrobial treatment. Helicobacter 2003;8:

10 10 af 10 Appendiks: Metoder til påvisning af H. pylori Type Navn Princip Test karakteristika Bemærkning Invasiv Hurtig urease test (RUT rapid urease test) Biopsi fra ventriklen: H. pylori urease spalter urea (karbamid) til ammoniak og kuldioxid. ammoniak betinger øget ph med farveskift af ph indikator Sensitivitet: ~95% Specificitet: 85-95% Svar indenfor 1/2 time til 24 timer. Patienter i PPI behandling bør biopteres fra både antrum og corpus (øger sensitiviteten) Invasiv Histologi Påvisning af H. pylori ved mikroskopi af ventrikelbiopsier Invasiv Non- invasiv Noninvasiv Dyrkning med resistensbestemmelse Urea pusteprøve (UBT urea breath test) Fæces antigen test (FAT) (SAT - stool antigen test) Påvisning af H. pylori ved dyrkning fra biopsier. Testning af følsomhed for metronidazol og clarithromycin H. pylori urease spalter peroralt indtaget 13 C-urea bl.a. til 13 C-mærket kuldioxid, der måles i udåndingsluften Påviser H. pylori antigen i fæces ved immunoassay Sensitivitet: 50-95% Specificitet: >95% Sensitivitet: 50-95% Specificitet: >95% Sensitivitet: >95% Specificitet: >95% Sensitivitet: ~95% Specificitet: ~95% Afhænger af antal og størrelse af biopsier samt biopsisteder Sensitivitet afhænger af antal biopsier, transporttid og metodik. Bruges meget sjældent i klinisk praksis men kan vejlede mhp. antibiotika ved behandlings-svigt Udføres på SSI samt i enkelte regioner Noninvasiv Antistof tests Påviser IgG antistoffer mod H. pylori i blod, spyt eller urin Sensitivitet: 90-97% Specificitet: 50-96% Skelner ikke mellem aktiv og tidligere infektion. Anbefales ikke til klinisk brug

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mavesmerter. Jon Eik Zwisler

Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mavesmerter. Jon Eik Zwisler Specialeuddannelsen Almen Medicin Mavesmerter Jon Eik Zwisler 1 2 Mavesmerter i almen praksis Praktiserende læge Træffer beslutning om: Udredning? behandling? henvisning? Hvad er optimal, medicinsk behandling?

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Forekomst og diagnosticering af Helicobacter-lignende organismer hos hunde

Forekomst og diagnosticering af Helicobacter-lignende organismer hos hunde ORIGINALARTIKEL Forekomst og diagnosticering af Helicobacter-lignende organismer hos hunde Endoskopisk undersøgelse - invasiv test - versus serumundersøgelse - noninvasiv test. Et case-control-studie af

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen

Akut Kirurgi Databasen Akut Kirurgi Databasen Dokumentalistrapport 2013 (draft 6) Version 04.12.2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Styregruppen for AKUT KIRURGI DATABASEN...2 Forord...3 Definition af patientgrundlaget...4 Indikatorskema

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse. Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Semesterrapport 2006-2, 1.5.2006 31.08.2006 Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Audit Projekt Odense (APO)

Semesterrapport 2006-2, 1.5.2006 31.08.2006 Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Audit Projekt Odense (APO) Semesterrapport 2006-2, 1.5.2006 31.08.2006 Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Audit Projekt Odense (APO) Organisation Personale Rasmus Dahl har pr. 2. juni fratrådt sin stilling som forskningsassistent

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning 1 Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning Forfattere og korrespondance Jens Frederik Dahlerup (tovholder), Martin Eivindson, Bent Ascanius Jacobsen, Nanna Martin

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen Michael Alifrangis Lektor Center for Medicinsk Parasitologi Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi micali@sund.ku.dk

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Esben Nielsen Jesper Hjortdal Anders Ivarsen Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Indledning Hermed følger et klinisk orienteret resumé over de vigtigste typer

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Store Praksisdag 2014 KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Tre evidenskrige! 1. evidenskrig: lægekunst contra evidens! 2. evidenskrig: hvad er der evidens for?!

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Behandling af lavt stofskifte med T3

Behandling af lavt stofskifte med T3 Behandling af lavt stofskifte med T3 Af overlæge ph.d, dr.med. Steen Bonnema og professor, overlæge dr.med. Laszlo Hegedüs, endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, på vegne af bestyrelsen

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Definition af kroniske lidelser - varig, flere invalideår, kortere liv - kan helt eller delvist afbødes af kontinuerlig indsats i SUV

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN DIAGNOSTIK AF MELLEMØREBETÆNDELSE OG INDIKATIONER FOR TROMMEHINDEDRÆN MV. BLANDT BØRN I ALDERSGRUPPEN 0-5 ÅR 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere