Specialeuddannelsen Almen Medicin. Tema: Mavesmerter

Transkript

1 Specialeuddannelsen Almen Medicin Tema: Mavesmerter 1 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

2 Lidt om underviseren Kandidat 1998, Odense Ph.d.-studie (almen medicin/gastroenterologi) Blokstilling i almen medicin Vikar i praksis/praktiserende læge i Kerteminde Lektor ved SDU (½tid) Assisterende forskningsleder, seniorforsker v. Forskningsenheden for Almen Praksis Vejleder af ph.d. studerende og kandidatspecialestuderende Gastroenterologi, luftvejsinfektioner, tidlige symptomer på kræft, risikokommunikation mm. Redaktør Månedsskrift for Almen Praksis Kliniske vejledninger og lærebog i almen medicin 2

3 Målsætning Kunne diagnosticere, behandle eller visitere de lidelser der ligger bag de hyppigste mavetarm-symptomer Kunne udfærdige et udredningsprogram for - og evt. behandle, samt informere om undersøgelsen ved de hyppigste mavetarm-lidelser i almen praksis Refleksion over hyppige problemstillinger uden facit Kvalificere de valg, der træffes 3

4 Dagens program Kort diskussion af symptompræsentation Præsentation af cases Refleksion med sidemanden Teoretisk gennemgang m. diskussion af udrednings- og behandlingsforslag 4

5 Dagens spørgsmål Hvornår ringer alarmklokkerne? Hvem skal henvises til udredning? Hvor mange undersøgelser skal patienten igennem, før vi tør stoppe? 5 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

6 Tag med hjem budskaber Alarmsymptomer er hyppige, men den PPV er lav Systematik i håndteringsstrategier giver hensigtsmæssige henvisninger Medicinforbruget (syrehæmmende medicin) er vedvarende stigende. Overvej indikation og mulighed for seponering Forbrug af ulcerogen medicin er hyppig også hos ældre Identificer risikofaktorer, overvej indikation og ulcusprofylakse Funktionelle gastroenterologiske lidelser er hyppige Overvej egen grænse for henvisning og overvej håndtering af funktionelle lidelser (obs ny vejledning) 6

7 Tid til refleksion Hvilke problemstillinger støder I ind i i udredningen/ behandlingen af patienter med ondt i maven? Giv et eksempel på en patient med maveproblemer Hvad gjorde du? 7

8 Symptomer fra mave-tarm-kanalen Abdominal smerter eller ubehag Blødning Afføringsændringer Vægttab 8

9 Symptomer fra mave-tarm-kanalen Øvre: Smerter/ubehag i epigastriet Regurgitation (sure opstød) Pyrosis (halsbrand) Dysfagi (synkebesvær) Odynofagi (synkesmerter) Tidlig mæthed Kvalme / opkastning Nedre: Afføringsændringer hyppighed, konsistens, diarré, forstoppelse, blod, slim eller pus Meteorisme (luft i maven) Flatulens (afgang af luft) (tyktarmssygdom) (Anorexi) 9

10 Værdien af en klinisk diagnose Fup eller fakta Ømhed i epigastriet er tegn på mavesår. 10

11 Clinical judgement Clinical judgement Klinisk versus endoskopisk diagnose Gastroenterologists General practitioners + - Peptic ulcer Pv pos : 0.37 Pv neg : Peptic ulcer Pv pos : 0.28 Pv neg : Sens: Spec: Valid: Sens: Spec: Valid:

12 Værdien af en klinisk diagnose Diagnosen ulcus kan kun stilles ved gastroskopi hverken ved klinisk undersøgelse eller selv den bedste anamneseoptagelse. 12

13 Fare signaler / alarmsymptomer Øvre abdomen Synkebesvær / synkesmerter af over 2 ugers varighed Betydende vægttab (fx >3 kg) Vedvarende opkastninger uden anden forklaring Gastrointestinal blødning eller anæmi Abdominal udfyldning Nyopståede og vedvarende dyspepsi- eller reflukssymptomer hos personer over 45 år 13

14 Fare signaler / alarmsymptomer Danske guidelines: Nedre abdomen Alder > 40 år med mindst et af følgende symptomer: Synlig rektalblødning (frisk/ikke frisk). Ændrede afføringsvaner > 1 måned. Jernmangelanæmi. Andre symptomer, f. eks. smerter eller vægttab efter individuel vurdering Fam. disposition for CRC el. IBD Anæmi Natlige symptomer 14 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

15 Positiv prædiktive værdier (PPV) af alarmsymptomer Nydiagnosticeret cancer i almen praksis er sjælden Dysfagi Mænd Kvinder Blødning pr. rectum Mænd Kvinder PPV 6 mdr. efter første symptom 5.3 ( ) 2.1 ( ) 1.8 ( ) 1.5 ( ) PPV 3 år efter første symptom 5.7 ( ) 2.4 ( ) 2.4 ( ) 2.0 ( ) (Alarmsymptoms in primary care these greatly increase the risk of cancer, but the diagnosis is still rare, BMJ 2007) 15

16 Blødning pr rectum PPV efter 6 mdr. < 45 år 0.16 ( ) år 1.92 ( ) år 4.03 ( ) 16 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

17 Nydiagnosticeret cancer i 2010 fordelt på aldersgrupper i Dk Eosophagus Ventrikel colon/rectum juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

18 Dagens program Kort diskussion af symptompræsentation Præsentation af cases Refleksion med sidemanden Teoretisk gennemgang m. diskussion af udrednings- og behandlingsforslag 18

19 Dyspepsi og refluks i almen praksis Hvornår skal der henvises til gastroskopi? Hvem har gavn af syrehæmmende medicin? Hvem skal undersøges for Helicobacter pylori? Hvordan sikrer vi et hensigtsmæssigt ordinationsmønster? Hvad stiller vi op med patienter, som har ondt i maven, når alle undersøgelser er normale? 19

20 Sygehistorie 1 Ole, 29 år, få besøg i praksis Fornemmelse af trykkende smerter i epigastriet der ledsages af af oppustethed føler behov for at bøvse, men der kommer ikke meget luft. 2-4 gange haft sure opstød, det har nok stået på i 3 måneder. Ingen medicin, har forsøgt sig med antacida uden større effekt. Nu blevet anbefalet omeprazol på apotek Hvad nu?

21 Sygehistorie 2 Claus, 49 år, kendt i praksis Tiltagende halsbrand, sure opstød og dagligt synkesmerter kommer oftest 1 times tid før måltider. Det har i hvert fald stået på i 2 måneder. Mener selv det nok skyldes stress og for meget kaffe (4-6 kopper/dag). Tager ikke fast medicin fraset Losartan for velreguleret hypertension Hvad nu? 21

22 Endoskopiske diagnoser hos 612 uselekterede patienter med dyspepsi i almen praksis Cancer <1% Ulcus duodeni 10% Ulcus ventriculi 6% Normal 59% Erosiv øsofagitis 24% Hansen et al

23 Udredning og behandling - hvilken strategi skal lægen vælge? Se an berolige - snakke? Ordinere syrehæmmende medicin? Henvise til gastroskopi? Helicobacter test?

24 Hvad skal man være opmærksom på inden valg af udrednings- og behandlingsstrategi? Er der faresignaler? Er patienten tidligere gastroskoperet? Hvis ja, hvad viste gastroskopien? Indtager patienten ulcerogen medicin (NSAID/Acetylsalicylsyre)? Er patienten tidligere eller aktuelt behandlet med syrehæmmende medicin? Hvis ja, med hvilken effekt? Har patienten selv forsøgt med håndkøbsmedicin? Hvis ja, med hvilken effekt? 24

25 Hvem skal udredes med primær gastroskopi? A Rutinemæssig henvisning til gastroskopi af alle patienter med dyspepsi uden faresignaler er ikke nødvendigt. A Patienter med faresignaler skal henvises til gastroskopi eller specialist Gastroskopi eller henvisning til speciallæge kan i øvrigt overvejes i følgende situationer: Ved manglende effekt af primær behandling Som once-in-a-lifetime gastroskopi til patienter med langvarige gener 25

26 Hvem skal undersøges og behandles for Helicobacter pylori? A A Til udredning af patienter med ikke-undersøgt dyspepsi uden faresignaler er en Helicobacter pylori-test-and-eradicate - strategi sikker og omkostningseffektiv Kun patienter med verificeret Helicobacter pylori-infektion skal behandles med eradikationskur. 26

27 Test for Helicobacter pylori Strategien bygger på følgende: Patienter med ulcus er primært inficerede med H. pylori eller har indtaget ulcerogen medicin H. pylori ASA/NSAIDs

28 Test for Helicobacter pylori Eradikationsbehandling af inficerede ulcuspatienter hindrer recidiv Reinfektionsraten med Helicobacter pylori <1% Sikker og omkostningseffektiv strategi 28

29 Helicobacter test and treat >< endoskopi Forskel i omkostninger (1 års opfølgning)

30 Helicobacter test and treat >< PPI Forskel i omkostninger (1 års opfølgning) 30

31 Test for Helicobacter pylori Dyspepsi Hp.pos. (25%) (Ulcus (40-50%)) (Non-ulcus (50-60%)) Hp.neg (75%) 31

32 Helicobacter diagnostik og behandling Valg af test: Noninvasiv Helicobacter pylori test 13C-urea breath-test eller Fæces antigen test Forholdsregler forud for test: Ingen PPI i 2 uger forud for testen Ingen antibiotika behandling 4 uger forud for testen Kontrol af eradikation tidligst 4 uger efter endt eradikationsbehandling 32

33 Helicobacter diagnostik og behandling Valg af eradikationskur: 1.valg: PPI i standard dosis x 2 Amoxicillin* 1000 mg x 2 Clarithromycin 500 mg x 2 i en uge *Ved penicillinallergi erstattes amoxicillin med metronidazol 33

34 Hvordan skal Helicobacter pylori- negative patienter behandles? Yngre patienter uden alarmsymptomer og med negativ Helicobacter pylori test har med stor sandsynlighed funktionel dyspepsi. En grundig information af patienten om tilstandens godartede natur kan være den bedste behandling af funktionel dyspepsi. Specifik farmakologisk behandling er oftest kun marginalt bedre end placebo Medikamentel behandling med syrehæmmende medicin kan forsøges ved reflukssymptomer. 34

35 Hvem kan behandles symptomatisk med syrehæmmende medicin? C Ved negativ Helicobacter pylori-test og reflukssymptomer forsøges 4 ugers behandling med syrepumpehæmmer C A Ved effekt af PPI følges en nedtrapnings-strategi idet der tilstræbes lavest mulig dosis af det mindst potente lægemiddel, som kan kontrollere patientens symptomer Der er ikke vist klinisk relevant forskel på de enkelte typer af PPI i ækvipotente doser 35

36 Udredning og behandling af ikke-undersøgt dyspepsi Ikke undersøgt dyspepsi Ingen faresignaler Ingen NSAID-indtagelse Faresignaler Non-invasiv test for H. pylori Henvises til endoskopi H. Pylori positiv Eradikationsbehandling H. Pylori negativ Fortsat symptomer Kontrol af Hp-eradikation Obs kompliance Symptomfri: Ingen videre udredning eller behandling Ingen reflukssymptomer Betragt som funktionel dyspepsi Information og beroligelse + refluks-symptomer Behandlingsforsøg med PPI i 4 uger Revurder effekt

37 Peter, 44 år, Tømrer Halsbrand og sure opstød, kan vækkes af symptomerne om natten. Vægten stabil, måske lidt for opadgående. For tre år siden gastroskopi: esophagitis (LA grad C). Dengang behandlet med PPI med god effekt. Hvad nu? 1: henvisning til gastroskopi? 2: PPI og henvisning til gastroskopi (hvis ventetid)? 3: PPI I 2-4 uger, hvis effekt on demand? 4: kontinuerlig PPI april 201

38 Diagnostik af refluks-sygdom Endoskopi indiceret ved: alarmsymptomer (herunder dysfagi) præ-operativt Overvejes ved: atypiske symptomer symptomer refraktære for initiale behandling (beroligelse) april 201

39 Diagnostik af refluks-sygdom Endoskopi: lav sensitivitet for reflukssygdom LA grad C+D LA grad B Non-erosive: ca. 50% LA grad A april 201

40 Behandling af reflukssygdom Mål: Tilstrækkelig kontrol af symptomer = symptomerne påvirker ikke livskvalitet Forebygge komplikationer april 201

41 Behandling af refluks-sygdom Effekt af livsstilændringer? Dårligt undersøgt / modstridende resultater Ikke tilstrækkelig effekt ved hyppige / svære symptomer Vægttab kan bedre reflukssymptomer Eleveret hovedgærde ved natlig refluks Kostomlægning råd baseres på pt. egne erfaringer april 201

42 Behandlingsalgoritme: endoskoperede patienter april 201 Metz et al: Am J Gastroenterol 2007

43 Behandling af refluks-symptomer Patienter ikke endoskoperet Sporadiske / milde symptomer: Antacida pn Hyppigere / sværere symptomer Standard-dosis PPI i 2-4 uger Ved effekt: on-demand PPI Ved manglende effekt: endoskopi? kontinuerlig behandling? april 201 Bytzer, Blum, Aliment Pharmacol Ther 2004

44 Peter, 44 år, Tømrer Halsbrand og sure opstød, kan vækkes af symptomerne om natten. Vægten stabil, måske lidt for opadgående. For tre år siden gastroskopi: esophagitis (LA grad C). Dengang behandlet med PPI med god effekt. Hvad nu? 1: henvisning til gastroskopi? 2: PPI og henvisning til gastroskopi (hvis ventetid)? 3: PPI I 2-4 uger, hvis effekt on demand? 4: Kontinuerlig PPI april 201

45 Lise, 66 år, subklinisk hypotyreose Har i mere end 20 år taget mavesårsmedicin med god effekt. Vil gerne forny recept på lansoprazol 15 mg, 1 tbl. dgl. gerne med maksimal iteration. Lise er ikke undersøgt med tests eller skopi tidligere. 1-2 gange om året tager hun kortvarigt ibuprofen for lændesmerter Hvad nu? 45 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

46 DDD sold per 1000 inhabitants Udvikling i totalt forbrug Year juni 2013 Åben Forskerdag

47 Average DDD/individual Udvikling i individuelt forbrug Year juni 2013 Åben Forskerdag

48 Hvad skete i 2009? 48 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

49 Ækvieffektive standarddoser af syrepumpehæmmere Præparat Omeprazol Lansoprazol Pantoprazol Esomeprazol Rabeprazol Dosis 20 mg 30 mg 40 mg 20 mg* 20 mg* 49 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

50 Hvornår er langtidsbehandling indiceret? Længerevarende fast behandling med PPI er indiceret ved Erosiv reflukssygdom Som profylakse mod ASA/NSAID-relaterede ulcuskomplikationer

51 Hvornår er langtidsbehandling ikke indiceret? Ulcussygdom: Behandling af ulcussygdommen er i størstedelen af tilfældene kortvarig Funktionel dyspepsi Ved behandling af funktionel dyspepsi er der kun evidens for en beskeden effekt af syrehæmmende behandling i kortere tid Non-erosiv reflukssygdom Langtids-PPI-behandling af NERD kan ofte være symptomstyret efter on-demand principperne 51

52 Er det muligt at seponere langtidsbehandling? Placebo-controlled discontinuation of long-term acid-suppressant therapy. A randomised trial in general practice. Zwisler JE, Jarbøl DE, Lassen AT et al

53 Kan man blive afhængig af PPI? 120 raske frivillige Placebo Esomeprazole 40 mg/dag Placebo Uger GSRS (Gastrointestinal Symptom Rating Scale), Uge 0-12 Reimer et al. Gastroenterology 2009

54 Kan man blive afhængig af PPI? Proportion with score >2 for dyspepsia, heartburn or regurgitation p< 0.05 Reimer et al. Gastroenterology 2009

55 Sygehistorie Tid til konsultation Tidligere undersøgt? Tidligere ulcus? Ulcerogen behandling - risikofaktorer Comorbiditet? Seponeringsforsøg? Helicobacter test? 55

56 Opsamling De fire hyppigste tilstande er (i aftagende hyppighed): Funktionel dyspepsi, gastroøsofageal refluks, peptisk ulcus og øvre gastrointestinal cancer Klinisk diagnose er, bortset fra typisk reflukssygdom, ikke mulig De vigtigste diagnostiske undersøgelser er anamnese, undersøgelse for faresignaler, fastlæggelse af Helicobacter pylori status og øsofago-gastro-duodenoskopi Fastlæggelse af Helicobacter pylori status kan erstatte øsofagogastro-duodenoskopi hos patienter uden faresignaler eller indtagelse af NSAID/acetylsalicylsyre 56 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

57 Opsamling Primær behandling med syresekretionshæmmende medicin uden yderligere diagnostik kan kun anbefales, når reflukssygdom er overvejende sandsynlig. Ved funktionel dyspepsi er effekt af farmakologisk behandling negligeabel. Endoskopi og/eller undersøgelse for Helicobacter pylori er ikke hensigtsmæssig, hvis antisekretorisk behandling er påbegyndt 57 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

58 NSAID og ulcusrisiko Bo, 67 år, kendt i praksis Henvender sig med akut lændehold efter at have været på havearbejde. Paracetamol ikke tilstrækkeligt smertestillende. Tidligere: AMI for 5 år siden, er i lavdosis magnyl behandling. Depression velbehandlet med SSRI. Hvilken behandling? 58 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

59 Antitrombotisk behandling af risiko-patienten Kaj, 75 år Indlagt med blødning fra ulcus duodeni, patienten er Hppositiv. Modtager Hp-eradikationskur. Tidligere AMI, var ved indlæggelsen i behandling med magnyl 150 mg/dag. Hvorledes behandles patienten bedst i fremtiden? Genoptagelse af magnyl - hvornår?

60 Genoptagelse af lavdosis magnyl ved ulcusblødning hvornår? Sung et al. Annals of Internal Medicine 2010;152:1-9 Aspirin (n=78) Placebo (n=78) Confirmed bleeding (30d) 10% 5% Death (30d) 1% 9% Ischemic event 2.5% 5% Lavdosis magnyl genoptages 1 døgn efter blødningsophør under PPI-behandling

61 FØR ordination af ASA / NSAID 1. Identifikation af risikofaktorer 2. For risikopatienter: genvurder indikationen overvej ulcus-profylakse?

62 NSAID/ASA og ulcusblødning Ca patienter med ulcusblødning årligt 30-dages dødelighed: 11% Betydelig komorbiditet 1/3 dør af hjertekar-sygdom 62 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

63 Risikofaktorer for ulcuskomplikation Alder (specielt > 60 år) Tidligere ulcus Tidligere ulcusblødning / perforation* Dyspepsi Anden behandling Steroid SSRI AK-behandling Anden sygdom Diabetes Hjerte-kar sygdom Svær RA

64 Incidence / / yr Age and sex-specific incidence of GI bleeding Men Women Number needed to harm

65 Risk of ulcer complications associated with use of aspirin and classical NSAIDs Weil et al. BMJ 1996 Relative risk mg aspirin 150 mg aspirin 300 mg aspirin NSAIDs Aspirin & NSAIDs

66 ASA / NSAID & Ulcus / ulcuskomplikation Profylakse H2-blokkere dobbelt dosis! Protonpumpehæmmere alternativ: COX 2 specifikke hæmmere, men den ulcusreducerende effekt ophævet ved samtidig ASA-behandling Reduktion i ulcus-forekomst: 50-60%

67 Colon irritabile en eksklusionsdiagnose? 67 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

68 Kathe på 26 år har bestilt tid til en snak om hendes maveproblemer. Hun har gennem det sidste år været generet af mave problemer, der bevirker at hun ikke spiser sammen med andre, da hun frygter, hun vil få mavegener. Hun beskriver smerterne som turevise, der typisk opstår efter måltider. Ofte oplever hun bydende afføringstrang og har intermitterende diaré. Hun er synligt oppustet og oplever tydelig rumlen. Afføringen er ind i mellem slimet. Hun undgår i øjeblikket al alkohol og mælkeprodukter 68 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

69 Bettina på 42 år henvender sig i din praksis pga. voldsomme mavesmerter igennem ½ års tid, især slemt de seneste 2 måneder. Smerterne er lokaliseret tværs over nedre abdomen. Forværring efter måltider. Afføringen har været tynd, men der har ikke været blod eller slim i afføringen. Hun føler sig oppustet. Bettina er kendt med maveproblemer gennem 4-5 år. Hun er sigmoideoskoperet for 3 år siden uden positive fund. Er i behandling med Citalopram for depression

70 Hvem skal henvises? Danske guidelines: Alder > 40 år med mindst et af følgende symptomer: Synlig rektalblødning (frisk/ikke frisk). Ændrede afføringsvaner > 1 måned. Jernmangelanæmi. Andre symptomer, f. eks. smerter eller vægttab efter individuel vurdering. 70 Dorte Ejg Jarbøl

71 Risiko ved kolonoskopi 1/1000 har perforation af tarmen, Mortalitet : 1/ Surg Endosc (2007) 21:

72 Internationale guidelines Diagnosen colon irritabile kan stilles som en positiv diagnose 1. Alder < 50 år 2. Opfyldelse af diagnostiske symptom kriterier 3. Ingen alarmsignaler 4. Normal objektiv undersøgelse 5. Få blodprøver (hgb, leuk.+diff., CRP) 6. Hvis kontinuerlig diaré: Screening for cøliaki NICE-guidelines 2008, AGA 2002, Clinical Services Committee of The British society of Gastroenterology 2007

73 ROM III KRITERIA Tilbagevendende mavesmerter eller ubehag associeret med to eller mere af følgende: 1) Lindring ved defækation 2) Ændring i afføringshyppighed 3) Ændring i afføringskonsistens (udseende) Varighed mere end 3 måneder, opstået mere end 6 mdr. siden. Hyppighed af symptomer: mindst 3 dage / måneden Rome III critea (2006)

74 Hvad ved vi om den strategi? Undersøgelser har vist, at man ikke overser noget Patienterne får ikke bedre livskvalitet Cash et al, Am J Gastroenterology 2002 Chey W et al. Am J Gastroenterol 2010 Sundhedsøkonomisk betydning A positive diagnostic strategy is non-inferior to a strategy of exclusion in irritable bowel syndrome: a randomized non-inferiority trial. Begtrup LM, Engsbro AL et al. Clin Gastroenterol Hepatol Udredning medfører fastholdelse i sygerolle kronificering JAMA 1985, 254,no21

75 Ond cirkel Patient: Endnu en kvaksalver Læge: Endnu en hypokonder Symptomerne recidiverer (skuffelse) Patient: Jeg har ondt, gør mig rask Læge: Jeg vil gøre dig rask Midlertidig forbedring ( Alletiders læge ) Terapeutisk tilgang Undersøgelser Behandling Figur fra Funktionelle lidelser udredning og behandling Per Fink og Marianne Rosendal, Munksgaard 2012

76 Hvad kan vi gøre? Placebo og the doctor drug Hypotese: behandlingseffekt er 3 delt: specifik, et behandlingsritual og lægerelationen. Formål: påvise om der er ritual og relations effekt (76% kvinder, mean alder 39) Metode: RCT af 262 med colon irritabile Gruppe 1: venteliste Gruppe 2: placeboakupunktur ritualet Gruppe 3: Som 2 + relationel forklaring dr drug 76 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

77 Hvad kan vi gøre? Kaptchuk et al, BMJ 2008

78 Eksempel på IBS-patient, der er blevet udredt x flere og forsat kommer til lægen 43 årig kvinde. Kommer pga. anfaldsvise mavesmerter, der typisk varer 2-5 dage. Smerterne er så kraftige, at patienten har måttet sygemelde sig. Er i antidepressiv behandling. Døjet med periodevise mavesmerter siden barndommen. I før-teenage alderen udredt på medicinsk afd. pga abdominalia. Som 34 årig indlagt og laparoskoperet pga. smerter Har prøvet kostregulering og duspatalin uden effekt Hun henvises til gastroenterologisk afd., hvor man efter fuld udredning ikke finder nogen forklaring på patientens symptomer

79 Velkendt tilstand, som mange mennesker døjer med Anerkendelse: Kan godt forstå, at patienten har det svært Kronisk men godartet tilstand - ingen øget risiko for andre lidelser i tarmen - ingen overdødelighed - tilstanden bliver ikke værre! Typisk svingende forløb med gode og dårlige perioder Kompleks tilstand, mange årsager, meget individuelt Man kan ikke kurere tilstanden, men man kan lindre symptomerne 79 juni 2013 Dorte Ejg Jarbøl

80 Calprotectin Et proteinstof som findes i afføring hos normale personer. Udgør en stor del af proteinindholdet i de neutrofile granulocytter stiger kraftigt ved inflammatoriske tarmsygdomme. Indikation: kronisk, ikke blodig diaré (Medicinsk gastroenterologisk afd., OUH) God til at udelukke inflammatorisk tarmsygdom Kan ikke anbefales til rutinemæssigt brug i almen praksis BMJ 2010;341:c3369, NHS review 2011

81 Kontaktoplysninger Syddansk Universitet Forskningsenheden for Almen Praksis Dorte Ejg Jarbøl J.B. Winsløws Vej 9A 5000 Odense C djarbol@health.sdu.dk 81 juni 2013