Det er sgu ikke bæredygtigt at flytte på landet

Transkript

1 KULTUR T E L E F O N : KULTUR-, DEBAT- OG NAVNEREDAKTØR: JESPER BEINOV SOUSCHEF: LARS RIX DAGENS AVISANSVARLIGE: SØREN KASSEBEER B B.DK /KULTUR FA X : K U LT U B E R L I N G S K E. D K Af Jeppe Bangsgaard jeba@berlingske.dk F Jan Christiansen på Cykelslangen der forbinder Vesterbro og Islands Brygge. Foto: Thomas Lekfeldt Det er sgu ikke bæredygtigt at flytte på landet København. Fremtiden tilhører storbyen, mener Jan Christiansen, der var stadsarkitekt i hovedstaden i årtiet efter årtusindskiftet, hvor byen eksploderede i byggeri. I dag er københavnerne modne til de højhuse, der ikke kom i hans tid, mener den bogaktuelle arkitekt. Den nye regering har gjort det til en mærkesag at rykke statslige arbejdspladser fra hovedstaden til yderområderne. Det, der ofte omtales Udkantsdanmark, skal styrkes i en tid, hvor flere og flere stormer mod byerne og efterlader de små samfund øde. Men det er en kamp, der ikke kan vindes, hvis man skal tro Jan Christiansen, tidligere stadsarkitekt i København.»Man kan godt flytte nogle arbejdspladser ud på landet, men det bliver kun kosmetik. Realiteten er, at det er i byen, det sker. Tendensen til, at folk flytter til byen, vil blive ved med at forstærkes,«vurderer han og giver et eksempel fra sin egen verden:»jeg har venner fra Jylland, hvis børn flyttede til København for at uddanne sig, og nu er forældrene også flyttet hertil. For at være tæt på deres børnebørn. Den strøm kan du ikke stoppe ved for eksempel at flytte Naturstyrelsen til Jylland.«Som stadsarkitekt i hovedstaden fra 2001 til 2010 var Jan Christiansen kommunens øverste embedsmand, når det gjaldt byplanlægning. Dermed var han en central figur i etableringen af helt nye kvarterer som Ørestad, Nordhavn og Sluseholmen, ligesom han var dybt involveret i byggeriet af DR Koncerthuset, Operaen og Skuespilhuset. Han er med andre ord om nogen Københavns mand. Hvilket han da heller ikke lægger skjul på. Det vender vi tilbage til. Berlingske har opsøgt den tidligere stadsarkitekt til en snak om, hvor København er på vej hen, og hvad det var, der skete i de brølende år efter årtusindskiftet, hvor byen blev fyldt med kraner. Det er også emnet for den bog, som Jan Christiansen udgiver i denne uge. I»Det ny København«, som det 300 sider store, rigt illustrerede værk hedder, gør han boet op efter sine år som stadsarkitekt. En epoke, han betegner som et nyt moderne gennembrud.»det var et voldsomt årti, hvor pengene strømmede til København. En florissant periode kan man sige.«som kollegerne i kommunen sagde til ham, var han svineheldig at blive ansat på et tidspunkt, hvor så meget kunne lade sig gøre.»vi byggede og byggede. I den samme uge var jeg til møde om Operaen, Skuespilhuset og DR Koncerthuset.I samme uge!«gentager Jan Christiansen begejstret:»normalt ville det være noget, man kunne drømme om at opleve på et årti, men her foregik det på en uge. Det var helt euforisk.«meget lykkedes, konkluderer den tidligere stadsarkitekt, når han kigger tilbage.

2 REDIGERET AF HENRIK KRUSE L KULTUR / 21 S Ø N DAG 23. AUG U S T SEKTION»Den dér optimisme, der var, og lysten til at lave god arkitektur på alle ledder og kanter, tænker jeg virkelig tilbage på med glæde. At man fik bygget Sluseholmen, et kvarter med vand i gaderne, er et af de mest markante værker, byggeriet af de store kulturhuse en anden bedrift. Og at der så også lige skød en metro op samtidig det var helt vildt.«ørestad er blevet kritiseret for sine forblæste og øde gader. Men Jan Christiansen er fuld af fortrøstning, når det kommer til den nye bydel på Amager.»Ørestad Nord, hvor universitetet og DR ligger, er på rekordtid blevet en bydel. Man siger, at hvis man skal bygge en by, skal man bruge en god arkitekt, nogle penge og så cirka 300 år. Det er sådan, København oprindelig er opstået. Men herude har vi på år lavet nogle byområder, især i Nord. Ørestad City, hvor blandt andet Field s ligger, er lidt sværere, fordi den er så stor, og der er så store huse, men det skal nok komme.field s blev noget lort«netop Field s er et af de projekter, der kan blive ved med at ærgre ham.»en væsentlig pointe er, at når alle spiller med, bliver det godt. Det gjorde de involverede i mange tilfælde. For eksempel i forbindelse med DR Koncerthuset og nede i Sluseholmen. Men Field s blev noget lort, fordi alle ikke spillede med. I stedet for at lægge butikkerne i gadeplan lavede man et center med kun én indgang, og som ikke skaber noget liv. Omkring Operaen spillede A.P. Møller heller ikke rigtigt med,«siger Jan Christiansen og uddyber om projektet, der endte i en kamp mellem kommunen, Henning Larsens tegnestue og A.P. Møller, der betalte:»vi havde lavet en hel komposition af en bydel rundt om Operaen som en del af det, og så ville de pludselig ikke have, at der skulle ligge noget rundt om Operaen. Man kan se på Operaen, at den er beregnet til at have én facade mod vandet og én mod Holmen. De andre sider er facader i en kanalgade. For pokker da!«udbryder Jan Christiansen.»Mærsk er et udmærket firma, der kan alt muligt, men de er jo ikke arkitekter. Men de ville ikke lytte!«et projekt, Jan Christiansen virkelig gerne havde set opført, men som aldrig blev til noget, er højhusene på Krøyers Plads, Christianshavn, tegnet af den hollandske arkitekt Erick van Egeraat. Der manglede én stemme, da politikerne skulle finde flertallet for det.»vi var nok for tidligt ude,«konstaterer han om projektet, der indebar en klynge af høje smalle huse. Et forsøg på at nyskabe den københavnske tradition for gavlhuse og store tage på havnen.»byen var simpelthen ikke modig nok til Sluseholmen med kanalgaderne. Foto: Laura Stamer. Fra»Det ny København«DR Koncerthuset. Foto: Laura Stamer. Fra»Det ny København«Udsigt fra Skuespilhuset mod Operaen. Foto Laura Stamer. Fra»Det ny København«sådan et dristigt projekt. Det var kontroversielt dengang, men jeg er overbevist om, at det var gået igennem i dag. Der er bygget flere højhuse siden, men på det tidspunkt var det helt umuligt. Der var en hel bevægelse mod højhuse. Norman Fosters Tivoli-hotel blev heller ikke til noget. Der var dengang en bagstræberisk angst for, at højhuse ville ødelægge byen.«men netop fordi der i dag kommer stadigt flere mennesker til hovedstaden, får folk øjnene op for, at højhuse er nødvendige. Og ikke ødelægger byrummet, hvis de bliver placeret rigtigt.»det handler om at koncentrere bebojan Christiansens»Det ny København. Stadsarkitektens optegnelser «er udgivet af Strandberg Publishing. Bogen er på 312 sider og koster 349,95 kroner. elsen omkring metrostationerne og så tynde ud og lave grønne rekreative områder udenom. Man er nødt til at fortætte, samtidig med at man gør det grønnere. Det er en tendens, vi vil se fremover.«det moderne gennembrud Nullerne indskriver sig ifølge Jan Christiansen i rækken af markante epoker i Københavns nyere historie; industrialiseringen af byen under det oprindelige moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet, afspejlet i blandt andet Hovedbanegården og de store boulevarder. 1930ernes kulturradikale funktionalistiske bølge, som eksempelvis kan blå bog JAN CHRISTIANSEN Født 1947, opvokset i Korsør. Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i Fra 1984 til 2001 partner i Domus Arkitekter. Herefter stadsarkitekt i Københavns Kommune indtil I dag dels ansat i Freja Ejendomme, dels tilknyttet Arkitektskolen i København som forskningslektor. Bor på Frederiksberg. Højhusprojektet på Krøyers Plads, som på grund af modstand aldrig blev til noget. Fra»Det ny København«spores i Arne Jacobsens SAS-hotel og i Buen ved Vesterport. 1950ernes opblomstring i velfærdsarkitekturen, der blandt andet førte til et væld af boligkarreer, som mange københavnere stadig bor i. Siden gik det ned ad bakke for København i nogle år, inden opsvinget kom omkring årtusindskiftet.»i 1980erne overvejede man faktisk ligefrem at flytte København til Jylland. Man var tæt på at flytte Landbohøjskolen derover, og nogle styrelser røg derover, og TV 2 blev placeret på Fyn.«Dermed er vi tilbage ved regeringens vision om at styrke Udkantsdanmark.»Den diskussion, vi har i dag, er det rene vand i forhold til dengang i 1980erne,«siger Jan Christiansen.»Men man kan sige, at det har vi prøvet, og det virkede ikke.«jan Christiansen mener, at man snarere skal satse på byen i stedet for at kæmpe imod den.»jeg tror, vi kommer til at se enorme bysamfund rundt om i verden fremover. Min påstand er, at den eneste bæredygtige måde at leve på er at bo i byen. Det er sgu ikke bæredygtigt at flytte på landet. Man siger jo også, at New York er den mest bæredygtige by i verden, fordi man bor så tæt der, og de deler ressourcerne.«og han fortsætter:»udfordringen ligger i, hvordan man gør storbyen så komfortabel som mulig. For børn, voksne og ældre. Det er det, man er i gang med i København.«En kættersk tanke hjemsøger derfor af og til den tidligere stadsarkitekt.»nogle gange tænker jeg:»fuck alt det åbne land i Danmark, vi skal bruge alle kræfterne på at lave gode storbyer. Det er i byerne, udfordringerne ligger. Det er der, man skal håndtere alle de mange mennesker, der kommer dertil. Men det kan man selvfølgelig ikke sige politisk.«

3 POLITIKEN BØGER Søndag 30. august 2015 bøger anmeldelse Stadsarkitekten er en tilfreds mand Jan Christiansen har samlet optegnelserne fra sin tid som Københavns stadsarkitekt i en bog, der vil for meget. Karsten R.S. Ifversen Arkitektur. Jan Christiansen: Det ny København. Stadsarkitektens optegnelser Foto: Laura Stamer. Strandberg Publishing, 304 sider, 349,95 kroner. Har du Pluskort, får du 15 procent rabat på lagerførte bøger i Boghallen eller fri levering hos Saxo.com. Læs mere på poliitken.dk/plus Jan Christiansen var stadsarkitekt ikøbenhavn i 10 år, hvor København forandrede sig fundamentalt. Det betyder, at han var med i maskinrummet, da de store beslutninger skulle tages om havnens udvikling, Ørestad og Carlsberg. Meget blev planlagt, før han tiltrådte, men også dengang var han med som fagdommer i et utal af konkurrencer og medlem af arkitektforeningens konkurrenceudvalg. Nu 5 år senere kan han som en kunstmaler træde tilbage fra lærredet og se på billedet. Og han er mere end tilfreds. Stadsarkitektens kontor er dog langtfra den magtinstans, det var tidligere, hvor kommunale anlæg, skoler og byinventar blev tegnet her. Det forbyder EU s udbudsregler, og i stedet er stadsarkitekten blot øverste embedsmand og rådgiver for borgmestrene i sager, der angår arkitektur. En advokat for det nødvendige blik på helheden, som rækker ud over næste valgperiode. SOM SÅDAN spillede Jan Christiansen en vigtig rolle i byens forandring, som en mand der over for politikere og bygherrer talte og forsvarede arkitekturens sag. Drømmen var, at byen skulle rejse sig med verdensklassearkitektur, der samtidig forstod og fornyede den københavnske egenart. En by i en jævn og tæt skala med nybyggeri og modige løsninger, som ville få folk til at rejse til byen for at bo, arbejde og holde ferie. Han havde blik for, at de dygtige danske arkitekter ikke længere var så gode til at tage vare på den københavnske egenart som de bedste udenlandske, som han med stor iver var med til at få SKALASKIFT. Lagerhotellet af Entasis med Fyrtårnet af Lundgaard og Tranberg i baggrunden. København har givet plads til, at danske arkitekter kunne udfolde sig. Foto: Laura Stamer hertil. Sluseholmen, DR Koncerthuset og Tietgens Ærgrelse er blandt de gode eksempler, han i den forbindelse hæfter sig ved. De udenlandske arkitekter var ofte bedre til at aflæse stedet, mens mange af de store danske stadig lavede fortolkninger af en udvandet international stil. Konkurrencen i dens forskellige former, den åbne, den inviterede og parallelopdraget, blev værktøjet, der løftede storbyen, og ved hele tiden at sørge for at lokke de bedste tegnestuer til fik man skabt et arkitektonisk løft uden sidestykke i nyere tid. Men det er en fælles vilje, samarbejdet mellem alle parter, planlæggere, politikere, bygherrer, arkitekter og entreprenører, som Jan Christiansen fremhæver som afgørende for, at det kunne lykkes. Jan Christiansen hævder i indledningen, at det ikke er hans sag at dømme. Men det gør han i stor stil. Side op og side ned. Han er en begejstret mand med en bred arkitektonisk smag, og jeg kan følge ham i mangt og meget. Egeraats højhuse på Krøyers Plads var en original nytolkning af pakhusenes store tage i havnen, og jeg er helt på linje, når han begræder, at Field s er indadvendt og byrumsfjendsk, og at metrolinjen oven på jorden langs Øresund på Amager er en skandale for området skabt af kortsigtede sparehensyn. Men Dansk Industris glasbygning forsvarer han, som om det er hans eget værk, og Bjørn Nørgaards Bispebjerg Bakke får både ros og ris mange gange gennem bogen, så man bliver i tvivl om, hvad han mener. Det er en meget ambitiøs bog, der vil fortælle om alle bydele og byggerier og ideerne bag og om folkene, der skabte dem. Det bliver for omfattende. Hvis Jan Christiansen vil fortælle, at bybygning er kompliceret, lykkes det. Men han afslører ingenting fra sin privilegerede adgang til beslutningsprocesserne og magtspillet, i hvert fald ikke noget som ikke tåler at komme frem i lyset. Når man tænker på, at Jan Christiansen har gået op og ned ad politikerne, fondsbestyrelserne og alle byudviklerne i 10 år, kunne man godt vente mere fokus på den side af sagen. Men han er loyal og sparer dem langt hen ad vejen. Hverken Jens Kramer Mikkelsen, Søren Pind, Ritt Bjerregaard eller Klaus Bondam kan være andet end glade for de portrætter, de får. Han sørger for at få alle aktører med og træder ingen over tæerne. SPROGRYTMEN er adstadigt luntende, men prosaen skifter uelegant gear mellem det fagligt anonyme, det personligt anekdotiske eller det slet og ret begejstrede. Begrebet Copenhagenization bliver til Copenhagen-nicing, Ørestad omtales ofte i den ukorrekte, men udbredte form Ørestaden og længehuse bliver pludselig til længdehuse. Indledningen mangler helt det anslag, senere kapitler har, og layoutet er dårligt til at fortælle om bogens hierarki. Det bliver bedre længere inde i bogen, hvor sproget får mere dynamik, og temaerne bliver klarere, men emnet kalder på et strammere greb end optegnelserne formår. Det er trods alt den mest omfattende bog, der er lavet om de år, hvor alle arbejdede sammen for at få København op i den internationale superliga. Billedsiden står den gode arkitekturfotograf Laura Stamer for. Hun får på stille vis hverdagen med i billederne, så man ser, hvordan byen bruges. karsten.ifversen@pol.dk Læs interview med Jan Christiansen i Spis&Bo side 4

4 bo byarkitektur 4 POLITIKEN SPIS&BO Søndag 30. august 2015 København var en bondeby Fra 2001 til 2010 var Jan Christiansen stadsarkitekt i København. Havnen vågnede, byggerier skød op på gamle industriarealer, og stjernearkitekter flokkedes om at tegne byens nye bygninger. Ien ny bog ser Jan Christiansen tilbage på det store byggeboom.

5 Søndag 30. august 2015 SPIS&BO POLITIKEN 5 Vi er på vej hen over Langebro, da Jan Christiansen, Københavns tidligere stadsarkitekt, peger ned på et byggeri på havnekajen ikke langt fra Den Sorte Diamant.»Se! Det projekt er tegnet af Rem Koolhaas. Det bliver et verdensnummer«, lyder det begejstret fra bilens bagsæde. Den 68-årige gråsprængte herre, der fra 2001 til 2010 var arkitekten for det hele i hovedstaden, taler ekstatisk videre om den hollandske stjernearkitekts første byggeri i København, Blox, der blandt andet SUNE HØJRUP BENCKE skal huse Dansk Arkitektur Center. Jan Christiansen udgav for nylig bogen Det ny København, der gennemgår Københavns bymæssige og arkitektoniske forvandling, mens Jan Christiansen var ved magten. En periode, hvor den nu pensionerede stadsarkitekt stod i spidsen for den fornyelse, der gjorde København til en moderne metropol med arkitektur i verdensklasse, som det hedder i bogens foromtale. I den anledning har Politiken taget Jan Christensen med ud til de to steder i København, hvor han synes, at hans arbejde som stadsarkitekt har været mest og mindst vellykket. Vi begyndte ved Sluseholmen i Sydhavnen og er nu på vej til Operaen på Holmen. En kort køretur gennem København med Jan Christiansen på bagsædet er et langt bygningspegeri og en galopperende historiefortælling.»se de cykelstativer«, siger han og peger på noget, der ligner afrikanske palmehytter med cykler under, da vi passerer byggerodet ved Skolen i Sydhavnen.»Det er sgu godt lavet«. Og så får han øje på et andet byggeri.»der er de ved at bygge Carlsberg-tårnet. Nu får vi endelig et højhus«, lyder det om skelettet ude i disen i Valby, der bliver til det 100 meter høje Bohrs Tårn, når det er færdigbygget i Det er muligt, at Jan Christiansen ikke længere er byens stadsarkitekt det ansvar videregav han i 2010 til Tine Saaby men han taler stadig indfølt om den by, han var med til at præge udviklingen af, da København blev udsat for et byggeboom efter årtusindskiftet. Det er derfor, han er så begejstret, da vi passerer Blox-byggeriet ved Langebro.»Det ville aldrig være sket i 1990 erne. Da var København en bondeby«, slår Jan Christiansen fast. Københavns opblomstring Tidligere på dagen er vi mødtes ved indgangen til det futuristiske etagebyggeri Metropolis ved kanalbydelen ved Sluseholmen i Sydhavnen. Jan Christiansen har selv valgt området som et eksempel på, hvor han synes, at København udviklede sig smukkest og mest funktionelt, mens han var stadsarkitekt.»sluseholmen var det store gen- TILBAGEBLIK. Københavns tidligere stadsarkitekt, Jan Christiansen, er særligt glad for Sluseholmskvarteret i Sydhavnen, hvor Havnebadet Sluseholmen ligger. Badeanlæggets udseende skal give associationer til korallers former og bølger. Foto: Cicilie S. Andersen

6 bo byarkitektur 6 POLITIKEN SPIS&BO Søndag 30. august 2015 nembrud. En milepæl. Det var en verdensbegivenhed, at vi kunne lave en dansk oversættelse af hollandske kanalbyer som Rotterdam og Amsterdam, men inspireret af Vesterbros karreer med små gårde her bare med vand i gaderne«, siger Jan Christiansen, der i dag er ansat i Freja Ejendomme og tilknyttet som forskningslektor ved Kunstakademiets Kunstskole. Han kan tydeligt huske, hvordan området henlå som en trøstesløs industrihavn, da han første gang stod herude som stadsarkitekt og drømte.»der var ingenting. Se det nu. Det er da imponerende«. Jan Christiansen fortæller, at en række dogmer prægede byggeriet af kanalbyen. Ikke to huse måtte være ens. De skulle heller ikke være lige høje. Alle lejligheder skulle se vand. En håndfuld forskellige arkitekter blev hyret,»så vi fik blandet kortene«, men det var hollandske Sjoerd Soeters, der stod i spidsen for at blande hollandske kanalbytraditioner med klassiske danske boligformer. I dag er området præget af en mangfoldighed af huse, hvor facaden på en opgang er i mursten, en anden i koksgrå skifer, mens en tredje er malet i sart lyserød. BAG OM JAN CHRISTIANSEN Født Uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Kunstskole i Stadsarkitekt i København fra 2001 til Inden da var han medejer af Domus arkitekter i Lyngby. Idag er han ansat i Freja Ejendomme samt tilknyttet som forskningslektor ved Kunstakademiets Kunstskole. Jan Christiansen er aktuel med bogen Det ny København Stadsarkitektens optegnelser Foto: Cicilie S. Andersen En gylden periode Den gamle stadsarkitekt ved godt selv, at han kom til som stadsarkitekt i en exceptionelt gylden periode for København. Efter at byen i 1990 erne nærmest var på fallittens rand og i to år fra 1999 til 2001 havde været uden stadsarkitekt, var der pludselig kommet penge til. En opblomstring var på vej. Ifølge Jan Christiansen var det en lykkelig periode for København, hvor politikerne på rådhuset var med på, at der skulle skabes noget, og hvor der var en stemning af, at det var nu, der skulle løftes. Alle projekter blev sendt i konkurrence for at trække de bedste arkitekter til, skærpe streger og skitser og skabe de mest visionære byggerier, husker Jan Christiansen.»På en enkelt uge holdt jeg møder om en ny opera, et nyt skuespilhus og et nyt koncerthus. Det er normalt kun noget, der sker i løbet af 10 år«, siger Jan Christiansen. Han kastede især sin kærlighed på byens vand. Byggeriet på Kalvebod Brygge var slået fejl, Islands Brygge var blevet lidt for kedsommelig. Københavns Havn var slet ikke en integreret del af byen. Der var ikke nogen københavnere, der rigtig brugte vandet andet end til at skille sig af med stjålne cykler og tomme flasker.»københavns Havn er jo en gave til byen. Der er noget magisk over vandet, overgangen mellem vand og land, som vi drages af. Det er eventyrlig vigtigt, at havnen er en del af byen«. Vi bevæger os langs Sluseholmens kanaler og gader, der er opkaldt efter de mange amerikanske jazzlegender, der har boet i København. Vi stopper et sted, hvor en trappe ender direkte nede ikanalen.»fuldstændig som i Venedig«, siger Jan Christiansen. Ikanalerne ligger kajakker, både, kanoer og flydende terrasser fortøjet. Den gamle stadsarkitekt husker, hvordan han på et tidspunkt havde arkitekter fra USA på en rundvisning, da en beboer sprang i kanalen for at svømme over til en nabo for at drikke kaffe. Amerikanerne var ellevilde og ville straks skabe kanaler i en by i Midtvesten. Jan Christiansen ler ad mindet. Ifølge denstoredanske.dk er en stadsarkitekt»en kommunes højeste autoritet i bygningskunstneriske spørgsmål«og en person, der ofte fungerer som ansvarlig arkitekt for kommunens egne byggerier og som rådgiver i æstetiske spørgsmål af betydning for by og bygninger, udbygning og vedligeholdelse. Jan Christiansen mener selv, at han som stadsarkitekt var en mellemmand, hvis rolle var at formidle den gode arkitektur mellem arkitekterne på den ene side og politikerne på rådhuset på den anden side. Det gik ikke altid. Som eksempelvis med det heftigt debatterede højhus i Tivoli i 2006, der var tegnet af arkitektlegenden Norman Foster.»Det kunne være avancerede tegninger og ideer, jeg skulle formidle. Nogle gange meget avantgardistisk. Det lykkedes mig ikke at oversætte Norman Fosters Tivoli-hotel, så politikerne gik med på ideen. Det var ellers meget smukt og slankt«, siger Jan Christiansen. Sagde nej til Frank Gehry Heller ikke projektet med højhuse på Krøyers Plads på Christianshavn gik igennem. I sin nye bog kalder Jan Christiansen det projekt for»et lidt for tidligt arkitektonisk eksperiment«. Så er det til gengæld godt, at mange andre projekter lykkedes. Ifølge Jan Christiansen betød de mange store byggerier i København, at flere af de helt tunge folk i arkitektbranchen bød sig til i København. Jan Christiansen fortæller anekdoten om dengang, DR s generaldirektør Christian Nissen blev ringet op af Frank Gehry (manden bag bygninger som Guggenheim-museet i Bilbao, Fondation Louis Vuitton i Paris, red.), der ville nå at tilmelde sig konkurrencen om at tegne Koncerthuset i DR Byen.»»Oh Frank, it s too late«, lød det fra Christian Nissen... så ved man altså, at der er gang i ens by, når man siger nej til Frank Gehry«, griner Jan Christiansen og siger så:»jeg kan nu heller ikke lide det, Frank Gehry laver, så det var nok meget godt«. Apropos arkitektur Jan Christiansen ikke kan lide. Vi er nu på vej fra Sluseholmen til Operaen på Holmen. Gaven Læs Karsten R. S. Ifversens anmeldelse af Jan Christiansens bog Det ny København isektionen Bøger. fra A.P. Møller Fonden, der stod færdig i 2007, har været et kronisk debatemne i København både under og efter opførelsen. En ting er, at arkitekten bag, den verdensberømte dansker Henning Larsen, på det nærmeste endte med at vende byggeriet ryggen, noget andet er, at det stadig diskuteres, om Operaen er flot eller grim. Da vi står under det store tagudhæng, siger Jan Christiansen, at Operaen»da er dejlig at have nu, den er her«og kalder forsigtigt bygningen for et fantastisk hus.»i hvert fald indeni«, sukker han. Jan Christiansens store anke er, at Operaen ikke er blevet en del af byens rum. Han fortæller, at det var meningen, at der skulle være kanalgader omkring bygningen med boliger, butikker, cafeer og restaurant. Hans store drøm var, at det skulle minde om Operaen i Venedig, der ligger centralt i den italienske kanalby.»det er ikke blevet en del af byens rum, som vi drømte om, at det kunne være. Her er masser af liv, men ikke et egentligt byrum. Der mangler folkelighed. Det var Operaens chance for at komme ud til folket«, siger Jan Christiansen og kigger mistrøstig over på Skuespilhuset skråt overfor.»se, hvor elegant det lægger sig ind i byen, så tagskægget flugter med byens tagrender. Det er et missing link i København, at der ikke sker noget omkring Operaen«. Jan Christiansen nåede selv at holde et enkelt møde med manden bag Operaen Hr. Møller. De to mænd diskuterede især de sprosser, der går vandret hen over Operaens store glasparti. Jan Christiansen syntes, at sprosserne var alt for brede og tog for meget lys og udsigt. I dag kan man se både brede og smalle sprosser.»de brede er Hr. Møllers, de smalle er mine«, siger Jan Christiansen med et grin. Han håber stadig, at det engang ender sådan, at der bliver bygget på de store tomme græsarealer ved siden af Operaen.»Det kan jo nås endnu«, siger Jan Christiansen, inden han sadler sin cykel op og kører til lærermøde på Arkitektskolen. Han er ikke helt færdig med arkitektur endnu. sune.bencke@pol.dk BYEN MANGLER STADIG LYS KUNNE CHARMERE, TAGE CHANCER OG FORENE MØDTE ACCEPT, FORDI HAN KOM FRA BRANCHEN 3BUD PÅ JAN CHRISTI- ANSENS AFTRYK PÅ KØBENHAVN Peter Olesen, forfatter til adskillige bøger om Københavns arkitektur»det er store ord fra egen mund, men der er noget om snakken, når Jan Christiansen skriver, at han var med til at gøre København til en moderne metropol. For endelig har byen fået et ansigt mod vandet. Det er lykkeligt, at det er sket. Men jeg talte også med Jan Christiansen om byens lys. Om Foto: Katinka Hustad en illuminering af København, som byen har manglet og mangler. Han var ikke afvisende, men det var snak ud i luften. De fleste arkitekter synes, at det er vulgært, tivoliagtigt og ukultiveret. Jeg synes det modsatte. Illuminering er en kunstart, og København savner virkelig lys i de mørke vintermåneder. Det har man forpasset«. Søren Pind, justitsminister, borgmester for bygge- og teknikforvaltningen i Københavns Kommune »Vi havde et virkelig godt samarbejde. Jan Christiansen kunne forene, med al respekt, det krakilske arkitektoniske miljø med den folkelige udvikling af København. Han var på forkant med udviklingen og turde tage chancer og charmere de reaktionære politikere fortrinsvis fra venstrefløjen på rådhuset. Han har et stort medansvar for den måde, det moderne København udviklede sig på. Og så brændte han for at få de store udenlandske arkitekter til København. Det lykkedes han med i udstrakt grad«. Foto: PR Jens Kvorning, professor på Kunstakademiets Arkitektskole, leder af Center for Byplanlægning»Jan Christiansen kom til i en speciel periode, hvor det for alvor boomede i København, efter at der næsten ikke skete noget i 1990 erne. Det har været en spændende og privilegeret tid. Jeg tror, det betød meget, at han blev hentet ind udefra som fagperson og ikke var født embedsmand. Foto: Claus Bjørn Larsen Han mødte en accept, fordi han selv kom fra branchen. Hvor forgængerne kom med traditionel embedsmandsattitude og var vant til i højere grad at bruge regelværket til at regulere med, kom Jan Christiansen med samtale og engagement og en anden måde at diskutere projekter på, der kunne overbevise om de ændringer, der skulle laves«.

7 8 / VAL BY B LA D ET / KG S. E N G H AV E / O N SDAG 1 9. A U G U S T Den tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen fotograferet i Sydhavnen. Han satte fra til sit præg på udviklingen i København. Operahus, musikhuset, skuespilhuset, Teglholmen og Sønder Boulevard. I en ny bog afslører han, hvordan processen bag beslutningerne foregår. Foto: Rikke Milling Valby er både stolt og uregerlig NY BOG. Valby er helt sin egen, slår stadsarkitekt gennem ni år, Jan Christiansen, fast i sin nye bog Det ny København, der beskriver et årti med umådeligt gåpåmod, endeløse pengestrømme og viljen til at diskutere Københavns arkitektur. AF RENÉ MØLSKOV rem@minby.dk ARKITEKTUR: Jan Christiansen stod som stadsarkitekt i spidsen for den overvældende fornyelse, der fra 2001 til 2010, var med til at ændre København i retning af en moderne metropol med arkitektur i verdensklasse. For at nævne nogle enkelte projekter er der i hans periode kommet et operahus, et nyt skuespilhus, et nyt musikhus og en metro til hovedstaden. Samtidig med, at han var med til at ændre København, har det været hans opgave at stå som byens værn og sikre, at København og de enkelte bydele bevarede sit særpræg.»min opgave var at sikre den arkitektoniske kvalitet. At forholde planerne til stedet, til tiden, til byggeteknikken og æstetikken. Og det hele skal hænge sammen. Det handler om at sikre et helstøbt hus. En helstøbt bydel. Og et helstøbt København,«siger Jan Christiansen. Valby har styrken I årene som stadsarkitekt har han oplevet, hvordan byen har udviklet sig. Som helhed, i detaljer og i hver enkelt bydel.»hele Valby er under omvæltning. Der er området ved F.L. Smidth, hele Grønttorvet, Valby Idrætspark og så er der Carlsberg, der er et kapitel for sig,«siger han. Og så går det ikke ubemærket hen, hvordan udviklingen i Valby forløber.»valby er nok den mest stolte og uregerlige bydel i København. Det var den eneste bydel i København, der fik lov til at Pladsen mellem Prøvehallen, Spinderiet og Valby Skole forener og modstiller ifølge Jan Christiansen på samme tid forskellige funktioner. Kultur, forbrug og undervisning. Foto fra bogen: Laura Stamer fortsætte lokalstyret, da man ellers valgte at lukke det. For det krævede man simpelthen i Valby. Og sjovt nok er det i høj grad Valby Lokaludvalg, der har været en meget fin medspiller på mange af byens projekter,«lyder det fra den tidligere stadsarkitekt. Metroen knytter Valby Han mener, at metroen til Valby vil få en fantastisk betydning for at knytte bydelen til resten af København.»Pludselig bliver Valby bundet til København med metroen. Det bliver uden tvivl godt. Nogen gange kan man føle, at Valby er ved at melde sig ud af København. Valby vil være sig selv. Også på det arkitektoniske. På den måde er Valby lidt Københavns svar på Tokyo. U Valby vil være sig selv. Også på det arkitektoniske. På den måde er Valby lidt Københavns svar på Tokyo. JAN CHRISTIANSEN, tidligere stadsarkitekt i København. Det er meget kakofonisk med huse, der ligger og diskuterer med hinanden. Lidt som i Tokyo. Harmonien mister man for et øjeblik, men der er en indre harmoni alligevel. Netop fordi folk virkelig vil Valby,«siger han. Sydhavnens to ansigter Den tidligere stadsarkitekt ser ud over vandet ved Køben- sin egen baglomme. I årevis arbejdede han her, og har et særligt forhold til bydelen.»det bedste fra Frederiksholm er faktisk rigtig godt. Og det gør, at dette arbejdernes Hellerup holder sig fantastisk fint. I forhold ti lde nye områder var vi heldige, at vi i starten af 00 erne stadig havde den gamle socialdemokratiske lovgivning, der gav os lov til at forlange en blanding af almen og privat byggeri. Derfor er noget af Sluseholmen blandet almenog ejerbolig. Ved regeringsskiftet blev der sat en stopper for den lovgivning. Det er skørt i mine øjne. Hvis man tager til New York på Lower East side, bygger man for hver bolig til middel-overklassen også en bolig til lavere indkomst. Det er afgørende for et blandet boligområde,«siger han. Pengene fosser bare ind havns Roklub i Sydhavnen. Nogle springer i vandet, mens andre soler sig på broen, hvor husbådene også holder til. På den anden side ligger Vesterbro og Fisketorvet.»lidt som med Fields er Fisketorvet en dårlig idé. Til gengæld har man lavet nogle virkelig smukke boliger i området omkring. Men tænk sig, hvis der havde ligget butikker i bunden. Så havde vi haft en rigtig lille by,«siger han. Længere syd på ligger Sluseholmen, som ifølge arkitekten er en kæmpe succes.»det er en smuk tolkning af København. Arkitekterne har læst byens brokvarterer og kommet vand i vejene i stedet for brosten. Det er genialt.«også det gamle Sydhavn kender Jan Christiansen som Med udgangspunkt i sine er- faringer udgiver han i morgen torsdag bogen Det Ny København. Bogen er en guide til de nye byområder. Samtidig er det en tur bag facaderne og det politiske spil.»da jeg træder til i 2001 sker der tilfældigvis det, at pengene pludselig begynder at fosse til København. Der er penge i det hele taget. Fra store fonde, amerikanske pensionskasser, norske pensionskasser, tyske pensionskasser, alle vil gerne investere i København. Jeg var stadsarkitekt i den periode, hvor man bygger en opera, et nyt skuespilhus, et nyt musikhus, en metro. Det er en periode, der har så mange historier.«ny BOG. Det Ny København udkommer torsdag. august på forlaget Strandberg publishing og de sider koster, kroner. Vind et eksemplar KONKURRENCE: Er du københavner? Kan du lide København? Interesserer du dig for, hvordan og hvorfor byen udvikler sig, som den gør? Så vil du med garanti finde Det ny København interessant. Sen dit svar senest mandag 24. august kl Hvornår var Jan Christiansen Stadsarkitekt i København? Send dit svar til: konkurrence@minby.dk Vinderne får direkte besked.