Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)

Transkript

1 Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) H Jord- og belægningsarbejder H439 Viborg - Herning Ombygning af fordelerring ved Sunds September 2016

2 1 af 165 Indhold H INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) Alment Orientering Udbud Spørgsmål til udbudsmaterialet Tilbud Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet...5 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 7 A. Aftalegrundlaget...7 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring...12 C. Entreprisens udførelse...13 D. Bygherrens betalingsforpligtelse...19 E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse...21 F. Arbejdets aflevering...22 G. Mangler ved arbejdet...23 H. 1- og 5-års-eftersyn...24 I. Særligt om ophævelse...24 J. Tvister...25 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)...26 Styring og samarbejde...26 Arbejdsplads...37 Jordarbejder...59 Afvanding...69 Bundsikring af sand og grus...78 Stabilt grus...80 Armering i asfalt...82 Varmblandet asfalt...84 Overfladebehandling...91 Brolægning...93 Kørebaneafmærkning...95 Vejautoværn og tilhørende udstyr...97 Kantpæle Hegnsarbejder Vejbelysning Afmærkningsmateriel Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) TILBUDSLISTENS POSTER H STYKLISTENS POSTER H TILBUDSLISTENS POSTER H

3 2 af 165 BUT H BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 1. Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Entreprisen er benævnt H Fordelerring Sunds og omfatter ombygning og udvidelse af fordelerring, sydlige ramper, Sundsvej og Viborgvej samt etablering af nyt shuntspor mellem Viborgvej og SV rampe. Ombygningen af Viborgvej omfatter en ca. 600 m lang strækning fra fordelerringen og mod syd frem til det signalregulerede kryds ved Engholm Søpark. Herning Kommune lader i perioden frem til ca. 1. november 2016 ved anden entreprenør udføre nye kantbjælker på den eksisterende bro over Herningsholm Å. Ændringer af eksisterende vejbelysningsanlæg herunder flytning af master og jordkabler - umiddelbart nord for krydset ved Engholm Søpark er ikke indeholdt i entreprisen; Dette lader Herning Kommune udføre af EnergiMidt. Entreprisen er beliggende i Region Midtjylland og Herning kommune. Entrepriser, som udføres sideløbende med nærværende entreprise, fremgår af SAB - Arbejdsplads. Der henvises til SB ad 2 stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang. 3. Udbud 3.1 Udbudsform Arbejdet skal udføres i perioden primo oktober til ultimo juni Arbejdet udbydes i offentlig licitation i henhold til tilbudsloven. Tilbud skal afgives på dansk. 3.2 Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise. 3.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter:

4 3 af 165 BUT H Nærværende BUT. Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, fra og med pkt. C. Kontraktparadigme. Tilbudsliste. 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke opfylder mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende. 3.5 Betingelser for deltagelse Dokumentation angående udelukkelse/serviceattest Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal på forlangende - forinden kontraktindgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. 135, stk. 1, samt 137, stk. 1, nr. 2, i udbudsloven. Dokumentationen skal opfylde kravene i 153, og den skal foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder gammel Mindstekrav til de bydende Krav til tilbudsgiverens økonomiske kapacitet: Nettoomsætningen for seneste regnskabsår skal være mindst 10 mio. kr. Krav til tilbudsgiverens tekniske kapacitet: Tilbudsgiveren skal have erfaring med udførelse af entrepriser indeholdende asfalt-, jord-, stabiltgrus-, trafikafviklings- og afvandingsarbejder. 3.6 Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris. 3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links: Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

5 4 af 165 BUT H Spørgsmål til udbudsmaterialet Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til udbud@vd.dk med kopi til nak@vd.dk og taj@vd.dk. Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre rettelsesblade/supplerende meddelelser, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, på > Leverandørportalen > Aktuelle udbud indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Rettelsesblade/supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. 5. Tilbud Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: H Fordelerring Sunds Spørgsmål vedr. 5.1 Alternative tilbud Alternative tilbud modtages ikke. 5.2 Forbehold Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst muligt omfang undgås.

6 5 af 165 BUT H Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket H Fordelerring Sunds. Mærkat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse, e- mail adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i1 eksemplar. Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (USB-stik eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos Vejdirektoratet, receptionen Thomas Helsteds Vej Skanderborg senest den 21. september 2016 kl Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud. 5.4 Vedståelse af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 28 kalenderdage fra tilbudsfristen. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet. Såfremt enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt Tilbudsliste. Udfyldt stykliste for tavler Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud. Bilag vedr. betingelser for deltagelse: Oplysninger om virksomhedens nettoomsætning for de seneste 3 regnskabsår (revisorpåtegnet eller kopi af årsregnskab). o For virksomheder, der har været etableret i mindre end 3 år, fremsendes oplysningerne for så lang en periode som muligt. o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal oplysningerne gives for hver enkelt virksomhed, idet summen af virksomhedernes nettoomsætning skal opfylde mindstekravet.

7 6 af 165 BUT H o Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder. Dette skal ske ved at fremlægge tilsagn fra disse enheder i form af en erklæring om solidarisk hæftelse. Referenceliste med asfalt-, jord-, stabiltgrus-, trafikafviklings- og afvandingsarbejder indenfor de seneste 5 år. Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver, kontraktsum, udførelsestidspunkt samt beskrivelse af projektet. Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der fremsendes referenceliste for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal opfylde mindstekravet. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder.

8 7 af 165 SB H SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget Ad 1 Ad 1, stk. 1 Almindelige bestemmelser Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte - og stk.-numre refererer til AB 92. Ad 1, stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Ad 1, stk. 3 Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92. Ad 1, stk. 5 Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Ad 1, stk. 6 Kontrakt- og arbejdssproget er dansk. Ad 2 Ad 2, stk. 2 Bygherrens udbud Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne entreprise med de ad 22 stk. 6 anførte præciseringer. Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder. Entreprisen er beliggende iherning kommune, og den omfatter i hovedtræk: Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilgrus-, asfalt-, autoværns-, brolægningsog afmærkningsarbejder på sideudvidelser af ca. 1 km landevej, 2 ramper, og 1 fordelerring flytning af eksisterende vejbelysning Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: A. Entrepriseaftalen B. Entreprenørens tilbud. C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af august 2016.

9 8 af 165 SB H E. Særlige betingelser (SB) af august F. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af august G. Tegningsbilag, entreprise H Fordelerring Sunds, august 2016, jf. fortegnelse i hæftet. H. IKT-beskrivelse af august I. Ledningsprotokol H Fordelerring Sunds, august 2016 med tilhørende tegninger. J. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) af august K. Til orientering er vedlagt geotekniske rapporter udført i forbindelse med tidligere projekt, Motorvejen Holstebro Vejle, Etape 6725, Gjellerup Lund Høgild, Geoteknisk Hovedrapport 1, Detailundersøgelse, MV st Anlægsområdet Juni L. "Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB): AAB - Styring og samarbejde, februar 2011 AAB - Arbejdsplads, november 2007 AAB - Jordarbejder, april 2016 AAB - Afvanding, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, november 2003 AAB - Bundsikringslag af forbrændingsslagge, marts 2012 AAB - Stabilt grus, november 2003 AAB - Varmblandet asfalt, februar 2012 AAB - Brolægning, september 2007 AAB - Kørebaneafmærkning, juni 2010 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, maj 2011 AAB - Vejbelysningsmateriel, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, maj 2011 AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, september 2011 AAB - Broautoværn og -rækværker, september 2011 AAB - Ledningsgrave, december 2008 Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, december 2005 M. AB 92 N. Standarder (DS og DS/EN) som findes på europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i SB, SAB og AAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. Hvor der i udbudsmaterialet, herunder SB, SAB og AAB, er henvist til krav i standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske spe-

10 9 af 165 SB H cifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisning og betingelser skal det forstås som eller tilsvarende. O. Håndbøger m.m.: Håndbøger m.m., afmærkning: Generelt om afmærkning på kørebanen, december 2012 Afmærkning på kørebanen, Tværafmærkning, november 2012 Afmærkning på kørebanen, Længdeafmærkning, november 2012 Afmærkning på kørebanen, Tekst og symboler, maj 2013 Afmærkning på kørebanen, Dimensioner, maj 2013 Afmærkning på kørebanen, pilafmærkning, november 2012 Afmærkning på kørebanen, Standsning og parkering, december 2012 Afmærkning på kørebanen, Hæfte 7 Eksempler, Juli 2006 Håndbøger, projektering af afmærkningsmateriel, ekskl. tavleportaler: Generelt, oktober Valg og dimensionering, marts Dimensioneringsdiagrammer, juli Dimensioneringseksempler, juli Projekttegninger, juli 2008 Håndbøger, færdselstavler: Generelt om færdselstavler, januar 2014 Advarselstavler, juni 2015 Vigepligtstavler, juli 2014 Forbudstavler, august 2015 Påbudstavler, juli 2013 Oplysningstavler, april 2014 Undertavler, juli 2013 Kant- og baggrundsafmærkning, juli 2013 Tavleoversigt, februar 2013 Katalog. Samlet oversigt over varianter af færdselstavler, vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkninger, februar 2013 Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 Håndbog. Vejbelysning, april 2015 Håndbog. Autoværn og tilhørende udstyr, oktober 2015 P. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m. m.: Instruktion for Råden over vejareal, Vejdirektoratet, januar 2016 Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Anlæg og drift, marts 2015

11 10 af 165 SB H Midlertidig vejafmærkning, juni 2015 Manual for trafikafviklingsplaner for motorvejsudvidelsesarbejder m.m., Rapport Q. Øvrige forskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, september 2005 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni 2010 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, februar 2011 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde, Danske Anlægsgartnere, 2015 Vejledning. Hegning langs veje, oktober 2011 Håndbog. Afvandingskonstruktioner bassiner, november 2015 Det under punktnumrene C - K nævnte materiale kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Aktuelle udbud. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag kan hentes på Oversigt over forkortelser kan ses på Vejdirektoratet.dk/udbud > Forkortelseslister. Ad 2, stk. 3 Arbejdet kan påregnes overdraget i uge 39 og kan påregnes tilladt igangsat i marken umiddelbart herefter. Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Arbejdet med Fordelerring Sunds skal være påbegyndt senest uge Deltidsfrist Alle arbejder, undtagen slidlagsarbejder, for SØ rampe samt tilslutning til fordelerringen og eksisterende rampe (ved asfaltkile) skal være klar til ibrugtagning senest den 19. december Færdiggørelsesfrist Øvrige arbejder skal være fuldført og klar til aflevering senest 30.juni Ad 2, stk. 6 Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. I tilbudslistens mængder indgår Tillægsarbejder/Fiktive arbejder, som tages i anvendelse, såfremt forholdene kræver det. Tillægsarbejderne indgår i tilbudssummen, men de vil ikke indgå i kontraktsummen.

12 11 af 165 SB H Ad 3 Entreprenørens tilbud For jord-, grus-, kloak-, blødbunds-, afvandings- og belægningsarbejder ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. For øvrige arbejder gennemføres entreprisen i henhold til 4 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts (Vinterbekendtgørelsen), hvorfor alle vinterforanstaltninger, såvel årstidsbestemte som vejrligsbestemte, skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Ad 3, stk. 1 Ad 3, stk. 3 Ad 3, stk. 4 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne, idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling. Eventuelle regnefejl i tilbudslisten kan korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret. Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. Ad 4 Ad 4, stk. 1 Entrepriseaftalen Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i udbudsmaterialet ikke opfyldes, med mindre dette fremgår af bygherrens accept/parternes kontrakt. Ad 5 Ad 5, stk. 1 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet f.eks. gennem presse, fagpresse, radio, TV, internet eller sociale medier skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Ad 5, stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut.

13 12 af 165 SB H Transportdokumentet skal udformes, som angivet i Standardformular for transportdokument. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Ad 5, stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af udbudsloven. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Ad 6 Ad 6, stk. 1 Entreprenørens sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i Standardformular for sikkerhedsstillelse. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerheden er stillet og godkendt af bygherren. Der skal stilles sikkerhed af en tredjepart (garanten), der ikke er koncernforbundet med entreprenøren, og en moderselskabssikkerhedsstillelse accepteres derfor ikke. Ad 6, stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og fradragsarbejder. Ad 6, stk. 6 Sikkerheden nedskrives ikke ved delaflevering eller ibrugtagning af anlægget før endelig aflevering. Ad 8 Ad 8, stk. 2 Ad 8, stk. 3 Forsikring Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen.

14 13 af 165 SB H C. Entreprisens udførelse Ad 9 Ad 9, stk. 1 Arbejdsplan og afsætning Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde. Ad 9, stk. 2 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. Ad 10 Entreprenørens ydelse Ad 10, stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige trafikafviklingsplaner, afmærkningsplaner for trafikafvikling, arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v. De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherren skal have adgang til disse. Bygherren kan kræve dokumentation for arbejdsmetoders og materialers egnethed. Færdselsregulerende foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden for 1 time, efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, ifalder der entreprenøren en bod på kr., ekskl. moms, pr. påtale: Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes, og/eller der arbejdes uden rådighedstilladelse. Natur- og miljømæssige foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke i fuld overensstemmelse med krav, der fremgår af myndighedsgodkendelser samt kontraktmaterialet, har gennemført krævede miljømæssige foranstaltninger, ifalder der entreprenøren en bod på kr. pr. påtale fra bygherren eller påbud fra myndighederne. Hvis afhjælpning ikke iværksættes straks efter påtale eller påbud, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. Ad 10, stk. 2 Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse

15 14 af 165 SB H Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg, betales af entreprenøren. Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv. Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente anlæg samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren. Ad 10, stk. 4 Ad 10, stk. 5 Ad 11 Ad 11, stk. 1 Entreprenøren skal på forlangende dokumentere, at vilkårene er overholdt for hver leverance. Den i 10, stk. 5, sidste punktum anførte meddelelse skal afgives umiddelbart efter, at entreprenøren er blevet bekendt med, at leveranceklausulen ikke kan opfyldes. På forlangende skal entreprenøren dokumentere, at betingelserne for at undlade at levere med leveranceklausul er opfyldt. Projektgennemgang, dokumentation og prøver Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2. Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med bygherren, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherrens stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Ad 11, stk. 2 Ad 11, stk. 3 Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre, at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen. Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren. Ad 13 Ad 13, stk. 1 Forhold til myndigheder Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde.

16 15 af 165 SB H Ad 13, stk. 2 Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på 0,1 t), betales overskridelsen ikke. Bygherren er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. Til brug for bygherrens kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med overlæs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj gældende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt. Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafregningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leverance, anvendes som reduktionsgrundlag. Ad 14 Ad 14, stk. 2 Ad 14, stk. 3 Ændringer i arbejdet Ingen ekstraarbejder eller mindrearbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder, henholdsvis acceptere eventuelle mindrearbejder. Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser. Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte post for post metode, som er beskrevet nedenfor. For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 15 % af hele kontraktsummen, dog maksimalt +/- 100 % af underposten. Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindrearbejder. Indenfor variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som

17 16 af 165 SB H overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Ad 14, stk. 4 For mindre arbejder gælder følgende. Bygherren kan ud over de i 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer. Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab, samt hvad der er udført. A. Arbejdsløn Medgåede timer afregnes efter timesatser anført i entreprenørens tilbud. Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. A. B. Materialer Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 % til administration mv. C. Materiel Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end ,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser. Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. D. Underentreprenører Til de rene regningsbeløb lægges 5 %.

18 17 af 165 SB H Ved rene regningsbeløb forstås udgifter til den udførende underentreprenør. Hvis arbejdet udføres af en underentreprenør til en underentreprenør, kan der kun én gang lægges 5 % til de rene regningsbeløb. Salærdelen for sådanne regningsbeløb bortfalder i tilfælde, hvor den enkelte deltager i et konsortium udfører regningsarbejder som underentreprenør for konsortiet. Ad 14, stk. 5 Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes post for post metoden, jf. ad 14, stk. 3, forudsat at mindrearbejderne ikke har karakter af afbestilling eller projektændringer. Såfremt mindrearbejderne har karakter af afbestilling eller projektændringer, og den samlede entreprisesum ved slutopgørelsen er formindsket med mere end 15 % af kontraktsummen, skal entreprenøren for mindrearbejder ud over 15 % af kontraktsummen godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Mindrearbejder op til 15 % af kontraktsummen reguleres efter ad 14, stk. 3. Ad 15 Ad 15, stk. 2 Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger. Ad 17 Ad 17, stk. 1 Ad 17, stk. 3 Ad 17, stk. 4 Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet. Bygherren kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund. Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Ad 18 Ad 18, stk. 1 Entreprenørens arbejdsledelse I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren, meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale.

19 18 af 165 SB H Arbejdsklausuler Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underleverandørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter. Såfremt entreprenøren tilsidesætter sin forpligtelse til at fremskaffe den af bygherren krævede dokumentation inden en angiven frist, kan bygherren pålægge entreprenøren en dagbod på kr., til den krævede dokumentation behørigt er fremskaffet til bygherren. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom. Ad 19 Ad 19, stk. 1 Byggemøder De i SAB Styring og samarbejde anførte møder med projektgennemgang er at sidestille med byggemøder. Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.

20 19 af 165 SB H Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for overholdelse af de i ad 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere. Ad 20 Samvirke med andre entreprenører Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise, og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde. D. Bygherrens betalingsforpligtelse Ad 22 Ad 22, stk. 1 Betaling Der skal udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres så de følger kalendermåneden. Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens entrepriseafregningssystem. Systemet administreres af bygherren. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende entrepriseafregningssystemet, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere sit tilbud og alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation. Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af entrepriseafregningssystemet. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en aconto-periode er inddateret. Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter godkendelsesprocedure i entrepriseafregningssystemet på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse. Den i AB stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet.

21 20 af 165 SB H Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i Webvand og overført til entrepriseafregningssystemet. Der kompenseres ikke for forsinket udbetaling som følge af manglende dokumentation. Ad 22, stk. 5 Ad 22, stk. 6 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Ad 22, stk. 7 Ad 22, stk. 10 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherrens anvisning. Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad 22 stk. 1. Bygherren tilbageholder i betalingerne ved entreprisens afslutning et beløb på 2 % af entreprisesummen, der først forfalder til udbetaling, når al dokumentation for det udførte anlæg er afleveret til bygherren og godkendt, og projektet er overdraget til drift. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af dokumentationen meddele sin afgørelse om dokumentationens godkendelse.

22 21 af 165 SB H Ad 22, stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler. E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Ad 24 Ad 24, stk. 1 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser Forholdene påberåbt i henhold til 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen. Entreprenøren er alene ansvarlig for forsinkelser af arbejdet som følge af anmeldelse til myndighederne i henhold til lov om forurenet jord, såfremt anmeldeperioden udtrykkeligt fremgår af udbudsmaterialet. Giver anmeldelsen for de i udbudsmaterialet beskrevne forekomster af forurenet jord, samt for ikke beskrevne forekomster, som fremkommer under arbejdets gennemførelse anledning til, at myndighederne stiller krav til opgravning og flytning af jorden, og ydelser til opfyldelse heraf ikke er indeholdt i kontraktmaterialet eller entydigt kan udledes af alment gældende forskrifter på kontraktindgåelsestidspunktet, giver det entreprenøren ret til tidsfristforlængelse svarende til de påførte afledte gener. Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse. Ad 24, stk. 1, nr. 4 Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen, som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI s) målestationer. En spilddag som følge af vejrlig defineres som en arbejdsdag, hvor en aktivitet, som skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen, ikke kan udføres som følge af vejrliget (nedbør, temperatur, vind m.m.), og den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk. Spilddage som følge af vejrlig registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde. Spilddage som følge af vejrlig giver kun ret til tidsfristforlængelse, når vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Ad 24, stk. 1, nr. 5 Arbejdstilsynets påbud opfattes ikke som offentligt påbud. Ad 24, stk. 3 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser.

23 22 af 165 SB H Ad 25 Ad 25, stk. 2 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge, som følger: For igangsætningsfristen kr For deltidsfrist kr For færdiggørelsesfristen kr Ad 27 Ad 27, stk. 1 Ad 27, stk. 2 Bygherrens hæftelse ved forsinkelse Eventuelt krav om erstatning i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidigt med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. Eventuelt krav om godtgørelse i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidig med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. F. Arbejdets aflevering Ad 28 Afleveringsforretningen Ad 28, stk. 1 Entreprisen skal afleveres i sin helhed. For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren, forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen. Ad 28, stk. 2 En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet. Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed.

24 23 af 165 SB H G. Mangler ved arbejdet Ad 30 Ad 30, stk. 4 Ad 31 Ad 31, stk. 1 Ad 32 Mangelbegrebet Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. 12 stk. 4, registreres ved afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden. Mangler påvist ved afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Mangler påvist efter afleveringen Ad 32, stk. 1 Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Ad 36 Ad 36, stk. 1 Mangelsansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar med nedennævnte undtagelser. Særlige forhold for varmblandet asfalt Mangelsansvaret ophører efter 1 år for: Belægningers jævnhed Belægningers profil Særlige forhold for kørebaneafmærkning

25 24 af 165 SB H For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende: Kørebaneafmærkning, som normalt ikke overkøres *) Anden kørebaneafmærkning på steder med ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor: ÅDT < <ÅDT< <ÅDT< ÅDT > Kørebaneafmærkning med lang holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) Kørebaneafmærkning med kort holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) 4 år 1 år 4 år 3 år 2 år 1 år Ingen Gul kørebaneafmærkning for midlertidig regulering Funktionstid, dog maks. ½ år *) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse behandles som anden kørebaneafmærkning. Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 1. april 1. august. Ad 36, stk. 3 Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen. [ H. 1- og 5-års-eftersyn Ad 37 1-års eftersyn Der gennemføres ikke særskilt 1-års eftersyn for arbejder, der er omfattet af delaflevering, idet der gennemføres én fælles gennemgang af hele entreprisen. Ad 38 Ad 38, stk. 1 5-års eftersyn Der gennemføres ikke særskilt 5-års eftersyn for arbejder, der er omfattet af delaflevering, idet der gennemføres én fælles gennemgang af hele entreprisen. I. Særligt om ophævelse Ad 42 Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. Ad 42, stk. 2 Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5 arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen.

26 25 af 165 SB H Ad 42, stk. 3 Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring ikke straks, og med kurators samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse. J. Tvister Ad 47 Ad 47, stk. 1 Voldgift Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser med tredjemand Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB Styring og samarbejde afsnit 10. Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

27 26 af 165 Styring og samarbejde H SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde. 2. Projektgennemgang Bygherren indkalder til projektgennemgang efter kontraktindgåelse. 3. Arbejdsplan m.v. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 1 uge efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal udarbejdes og vedligeholdes i MS-Project version 2002 eller senere version og fremsendes i elektronisk form i originalt format (native format).mpp. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. Den kommende sommer- hhv. vinterperiode skal have en detaljeringsgrad svarende til ugeniveau. Reviderede arbejdsplaner skal afleveres med tilsvarende detaljeringsgrad senest 4 uger før at den aktuelle sommer- eller vinterperiodes arbejdsplan ibrugtages. Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om: Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge Hvornår materialer leveret af bygherren skal være til disposition Hvornår trafik omlægges Hvornår de enkelte entreprenører/underentreprenører arbejder på pladsen Hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare Oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori, krav til kompetence mv.) Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og afvikling Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse Tidspunkter for skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv. Tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB arbejdsplads afsnit 7.2

28 27 af 165 Styring og samarbejde H Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til bygherren om: Arbejder udført i perioden Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde Arbejdets stade Anvendt materiel og arbejdsstyrke Vejrforhold og spilddage Kvalitetsstyring (plan og status for opfølgning på audits mv.) Afvigelser (oversigt og status) Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler). Økonomioversigt Udover de i SB ad 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud som minimum tage hensyn til bl.a.: Særlige trafikale bestemmelser at trafikken på motorvejen inkl. ramper skal opretholdes i hele anlægsperioden med uændret hastighed, dog kan hastigheden på ramper søges nedsat, at at at at at at trafikken i selve fordelerringen ved alle entreprisens arbejder skal påregnes, efter godkendt ansøgning, afviklet ved en skiltet hastighed på 50 km/t i hele anlægsperioden, derfor opstilles A39 og C55/50 tavler i alle tilkørslerne og C56/50 i frakørslerne, trafikken på motorvejen i spærretiderne skal opretholdes med uændret antal spor i hver retning, trafikken på Viborgvej, Sundsvej og Lundvej skal opretholdes med uændret antal spor i hver retning, arbejder der ønskes udført med lånt spor eller med reduceret hastighed skal udføres uden for spærretiden der på hverdage i tidsrummet kl uden for myldretid ikke kan opnås tilladelse til rådighed over et arbejdsområde i et kørespor, der er længere end 150 m, omlægning af trafik ikke må finde sted før godkendelse af nye kørespor for trafikken er indhentet fra vejmyndigheden, at trafikomlægninger på motorvejen og ramper, ikke må udføres i tidsrummet kl på hverdage, men skal fortrinsvis udføres i weekender og på helligdage, at trafikomlægninger på andre veje skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og efter specifik aftale med vejmyndighederne,

29 28 af 165 Styring og samarbejde H at der for en kørebane med ét enkelt kørespor skal være et frit rum med en bredde på mindst 4,50 m, med 2 kørespor mindst 7,50 m og med 3 kørespor mindst 10,0 m, at at trafikafviklingsplan, afmærkningsplaner for trafikafvikling og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal fremsendes til bygherren for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden, eksisterende veje, overkørsler og stier ikke må afbrydes, før fremtidige adgange er etableret og åbnet, at overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder, at vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele anlægsperioden, at der i vintermånederne december februar af hensyn til trafikkens fremkommelighed og sikkerhed ikke må udføres anlægsarbejder tættere på et kørespor end 3,00 m, at der i vinterperioden 1. november 31. marts skal være en rabat med en bredde på mindst 1,5 m eller et nødspor med en bredde på mindst 2,5 m mellem højre side af køresporet og et arbejdsområde, når længden af arbejdsområdet er over 100 m, at der opstilles informationstavler ved motorvejens eksisterende frakørselstavler, fra begge retninger, om vejarbejde på rampe og i rundkørslen, hhv. 1000m og 500m og ved selve udsmider-tavlerne, i alt 6 stk. at ca. 1 md. før anlægsperioden opstilles forvarslingstavler, som Håndbogstegning L0600, i alle rundkørslens tilkørselsveje/ben, med oplysninger om anlægsperioden, at ved arbejder på motorvejens frakørselsrampe opstilles forvarsling og afspærring efter principperne på Håndbogstegning M0702, dog uden TMA, men med passende afspærring svarende til arbejdet, at fjernet autoværn indenfor sikkerhedszonen skal erstattes af trafikværn, Særlige miljømæssige bestemmelser at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl og lørdage mellem kl , Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder, arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl ,

30 29 af 165 Styring og samarbejde H at at der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage og lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14 samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18, arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i SAB Arbejdsplads, afsnit 7, Særlige øvrige forhold at at at at ledningsejerne skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseområdet, eksisterende veje og stier skal opbrydes og afrømmes umiddelbart efter at disse er forlagt og trafikken flyttet, øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i entrepriseperioden, Vejbelysningen skal være i funktion under hele anlægsperioden 3.2 Plan for Vinterforanstaltninger 4. Kontrol Der henvises til SAB Arbejdsplads, kapitel Entreprenørens egenkontrol For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted. 4.2 Bygherrens kontrol Bygherren skal have min. 1 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet. 5. Dokumentation Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer, samt på digital form (dwg eller dgn-format). Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsdage før aflevering. Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format. Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges bygherren i henhold til tidsfristerne anført i kontraktmaterialet. Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, skal

31 30 af 165 Styring og samarbejde H forelægges bygherren til godkendelse senest 10 arbejdsdage før ændringer effektueres. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til bygherrens behandling af ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af bygherrens eventuelle kommentarer og gentagen fremlæggelse for bygherrens behandling. Ved genfremsendelse af reviderede dokumenter vil bygherren behandle dette indenfor 5 arbejdsdage. Senest 10 arbejdsdage forud for færdiggørelse af et dokument skal entreprenøren varsle bygherren om, hvornår dokumentet er klar til bygherrens godkendelse. Aflevering af Som Udført materiale aftales med bygherren i forbindelse med aflevering af entreprisen. Materialer dokumenteres således at alle materialernes funktioner er beskrevet. Leverandørens standarddokumentation kan benyttes, evt. suppleret med uddybende beskrivelse af funktionalitet. 6. Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer (jf. AAB 6.2.1) Ansvar, beføjelser og kommunikation (jf. AAB 6.2.2) Kontrolplaner (jf. AAB 6.2.3) Opfølgning af projektgennemgang (jf. AAB 6.2.4) Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af bygherreleverancer Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Kvalitets- og miljøaudit Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger 6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør. Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren Webvand Jobmanager Paveman Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående.

32 31 af 165 Styring og samarbejde H Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde. Entreprenøren skal beskrive hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives. Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning. Stikprøvekontrollen af tavler, min. 20%, foretages af bygherren og sammenlignes med kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og bygherrens kontrol, hæves kontrollen til 100%. Den udvidede kontrol betales af entreprenøren Uddannelse og instruktion Særlige krav til kurser ud over lovgivningen: Vejen som arbejdsplads, se afsnit Entreprenørens ingeniører, formænd, chauffører og medarbejdere, som er beskæftiget med arbejder på veje i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af bygherren godkendt kursus Vejen som arbejdsplads. Entreprenørens medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljø repræsentanter), skal have gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen. For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i kontraktmaterialet.

33 32 af 165 Styring og samarbejde H Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser sikkerhedskoordinator og koordinerende sikkerhedsmøder erstattes med betegnelserne arbejdsmiljøkoordinator og koordinerende arbejdsmiljømøder. Terminologi: Den i branchen tidligere anvendte betegnelse sikkerhedsrepræsentant erstattes med arbejdsmiljørepræsentant. 7.1 Alment AAB afsnit 7.1, 3. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherren skal orienteres om og have adgang til koordinerende arbejdsmiljømøder. Referater af koordinerende arbejdsmiljømøder skal tilgå bygherren. Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikkerhed og sundhed.

34 33 af 165 Styring og samarbejde H På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø Koordinering Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage Tidsplan Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan. 7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment AAB afsnit udgår og erstattes af: Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første byggemøde Afgrænsning Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligehold og fjernelse af nødvendige sikkerheds- og velfærds foranstaltninger for egne og underleverandørers mandskab på arbejdspladsen. Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS, bilag Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS en. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS en. Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument inden entreprisearbejdet kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer.

35 34 af 165 Styring og samarbejde H Beredskabsplan Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold : Personskade Tingskade Nedfald af materialer Uforudset jordforurening Uforudset grundvandsforurening Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient Udskyl af jord mv. til vandløb og søer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Støv Støj Vibrationer Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.) Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse. Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumecenter anføres. 8. Trafiksikkerhed og afvikling Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse afmærkningsplan erstattes med betegnelsen afmærkningsplan for trafikafvikling. 8.2 Arbejder ved eller på veje i drift Tekst i AAB udgår og erstattes af tekst under pkt og 8.2.2: Alment Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg. Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er kommune Herning Kommune. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start, jf. afsnit 3.1. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren og bygherren.

36 35 af 165 Styring og samarbejde H Entreprenøren skal underrette bygherren ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vejtrafikken jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere eller hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet Afmærkningsplaner for trafikafvikling Bygherrens oplæg til trafikafvikling, er orienterende. Entreprenørens oplæg til trafikafvikling skal for bygherrens kommentering som minimum omfatte følgende oplysninger: Skitser visende plan for anlægslogistik, trafikafviklingsplan og afmærkningsplaner for trafikafvikling, for hver aktivitet. Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområde og arbejdsområde.arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet. Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling. Placering af nødpladser hvor strækninger nødvendiggør disse (sammenhængende arbejdsareal der overstiger 500 m). Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet. Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen. Plan for arbejdsområdets indretning, jr. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder. Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført i marken. Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. Senest 10 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal. 9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 9.1 Alment Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad 2 stk. 2. Bygherren har indhentet de fornødne tilladelser til den i projektet angivne jordhåndtering, og varetager de i denne forbindelse fornødne anmeldelser til de respektive kommuner.

37 36 af 165 Styring og samarbejde H Forhold til ledningsejere Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollen. Tillæg til disse aftaler og evt. ændringer af dem, skal forelægges bygherren før de tiltrædes endeligt. 9.3 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne. For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder bygherren til det første ledningsmøde. På baggrund af ovenstående ledningsmøde og kontraktmaterialet skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere. Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er ikke bindende, men entreprenøren skal tage hensyn til længden af ledningsejernes arbejdsperioder. 10 Erstatningskrav fra tredjemand mod bygherren Når tredjemand rejser et erstatningskrav mod bygherren for skade, som tredjemand har fået påført i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følgende procedure følges: Bygherren videresender skadelidtes erstatningskrav til entreprenøren til videre foranstaltning. Skadelidte orienteres samtidig herom af bygherren. Entreprenøren er forpligtet til at svare skadelidte med kopi til bygherren inden 3 uger. Svaret skal indeholde en opsummering af sagsforløbet, og entreprenørens konklusion vedr. ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt bygherren ikke finder, at entreprenøren har svaret skadelidte tilfredsstillende vedr. erstatningsansvaret, og dette ikke hurtigt løses, indkalder bygherren entreprenøren til et møde. Såfremt der efter afholdelse af møde fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren såfremt bygherren finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

38 37 af 165 SAB Arbejdsplads H Arbejdsplads Supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads 1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vej- og stiarealer, samt naturarealer og landbrugsarealer. Der er eksproprieret til det permanente anlæg og midlertidige arbejdsområder. Ledningsarbejder Ledninger, der skal omlægges, fremgår af ledningsprotokollerne. Entreprenøren skal være særlig opmærksom på de ledninger, der skal omlægges under entreprisens udførelse, og på at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid. Arkæologiske undersøgelser Der er ikke udført arkæologiske undersøgelser. 1.1 Igangværende entrepriser og arbejder Der er ingen igangværende arbejder indenfor entrepriseområdet 1.2 Kommende entrepriser og arbejder Arbejder indenfor entrepriseområdet Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Ledningsarbejder (jf. ovenstående) Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder Grænseflader til andre entrepriser Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder Bygherren oplyser senest ved arbejdets start, hvem der forestår de pågældende entrepriser. 1.3 Registrering af arealer og naboejendomme Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, har bygherren i samarbejde med vejmyndighed og eventuelle lodsejere udført en fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme. 1.4 Forurenede arealer Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til SAB Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt SAB jordarbejder, afsnit 7.

39 38 af 165 SAB Arbejdsplads H Afsætning Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt, der anvendes til afsætning. 2.1 Bygherrens afsætning Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning skal anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning: Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM Koter angives i meter i henhold til bygherrens højdesystem, der er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) Vinkler angives i nygrader (400 gon) Til entreprenørens afsætning må der ikke anvendes andre afsætningspunkter end de af bygherren udleverede. Vejprojekt Afsætningsdata udleveres som 3D-data, for fordelerring, shunt, ramper og Sundsvej Afvandingsprojekt Afvandingsprojekt for fordelerring, shunt, ramper og Sundsvej udleveres som afvandingsplaner. Afsætningsdata skal derudover hentes digitalt på Webvand. I forbindelse med brøndes afsætning skal entreprenøren kontrollere placeringen i forhold til kørebanekanter og kantstenslinjer. Disse skal derfor være afsat i marken, inden brøndene etableres. For Viborgvej gælder for vej- og afvandingsprojektet: Ved entreprisens start får entreprenøren til afsætningen udleveret autocadfiler i dwgformat som 2D af plantegninger og blivende kørebaneafmærkning, hvori entreprenøren til afsætningen skal optage tegningernes emners vandrette placeringsdata (x,y-koordinater). Til brug for entreprenørens afsætning er der etableret afsætningspunkter. Hvor der foretages afsætning inden for eksisterende kørebane, opgives koten på eksisterende færdigvejsoverflade. Hvor der foretages afsætning uden for eksisterende kørebane, forlænges den eksisterende vejs tværfald ud til afsætningspunkt. 2.2 Entreprenørens afsætning Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne. Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter.

40 39 af 165 SAB Arbejdsplads H Til afsætning skal entreprenøren anvende en totalstation (fri opstilling). Det påhviler entreprenøren at forestå detailafsætning for alle tavlers placering. Inden opstart af anlægsarbejder, skal entreprenøren afsætte midlertidigt arbejdsareal Kørebaner Horisontal afsætning af nye vejlinjer (kørebanekanter, nødspor, yderrabatter m.v.) afsættes ud fra udleverede afsætningsdata. Ved belægninger for sideudvidelser afsættes oversiden af bundsikring relativt i forhold til eksisterende vejoverflade. På vejstrækninger, der ikke knytter sig til en eksisterende vejoverflade, skal koter til den nye vejoverflade afsættes ud fra de udleverede afsætningsdata. 3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Arbejdsområde: Det vejområde, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. Arbejdsområdet inkluderer områder til afmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer. Ved arbejder i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg stejlere end 1:1, skal et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være indbefattet i arbejdsområdet. Arbejdsstedet: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde og hvor konflikt mellem de, der arbejder, og trafik kan opstå. Arbejdsstedet kan være bevægeligt eller stationært. Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet, hvor der ikke udføres vejarbejde, er gående arbejdsmæssig færdsel eller opbevares materialer. Trafikvej: Vej, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i større byer. Lokalvej: Vej, der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker. Desuden anvendes følgende definitioner: Adgangsveje: Vej som entreprenøren har ansvar for mellem det offentlige tilgængelige vejnet og arbejdsområde/anstillingsplads. Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv.

41 40 af 165 SAB Arbejdsplads H Arbejdsområder Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste ekspropriations- og entreprisegrænser. Arealer uden for fremtidigt vejareal er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel af aktuelle lodsejere og efter aftale med bygherren. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang jf. rådighedstilladelser. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Der må ikke løftes byrder ind over uafskærmet spor i drift eller anden offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes denne belysning dagligt ved arbejdets ophør. Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys når de i arbejdsområdet kører eller holder imod kørselsretningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken, så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i følgende tabel: Højde over vejen Maksimal lysstyrke 6 m 1500 cd 8 m 3000 cd 10 m 5000 cd 12 m 8000 cd 14 m cd 16 m cd Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Inden transport over midlertidig eksproprierede arealer skal mulden afrømmes. Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3, med grubning, pløjning og harvning.

42 41 af 165 SAB Arbejdsplads H Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med bygherren. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket. 3.2 Arbejdsplads Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Til anstillingsplads for vejarbejder kan entreprenøren disponere over et område som vist på tegningsmaterialet. Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal i forbindelse med etablering af anstillingsplads stille følgende til rådighed for bygherren: Mødelokale: Entreprenøren skal stille et aflåseligt mødelokale til rådighed for bygherrens møder, herunder byggemøder.

43 42 af 165 SAB Arbejdsplads H Parkering: Entreprenøren skal sørge for parkeringspladser på kørefast underlag til bygherrens personale samt gæster - foruden entreprenørens egne medarbejdere. Drift af kontor, parkering mv.: Entreprenøren skal stå for indretning, ugentlig rengøring, månedlig vinduespolering, snerydning, drift, vedligeholdelse og afrigning af kontor, laboratorium og parkeringspladser i hele anlægsperioden regnet fra arbejdets start til 1 måned efter arbejdets aflevering, dog minimum så længe entreprenøren opretholder sin anstillingsplads. Entreprenøren afholder alle faste driftsudgifter som f.eks. el, vand, varme, renovation, tømning af septiktank, offentlige udgifter, skadedyrsbekæmpelse, måtteservice, vagt, rengøringsartikler/- forbrugsvarer til daglig brug 3.3 Adgangsveje Som adgangsveje kan benyttes: Veje, der er etableret med bunden belægning (asfalt/beton) over en strækning på mindst 30 m fra en lokal-/trafikvejs kørebanekant (Der opstilles B11-tavle for udkørslen.) Entreprenørens adgang til arbejdsområdet/anstillingspladsen skal uden for arbejdstiden være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. De i BEK om bygge- og anlægsarbejde, 8, nævnte skilte skal opsættes med angivelse af: Byggeplads Adgang forbudt. Vedligeholdelse af vejene påhviler den entreprenør, der jf. koordinerende sikkerhedsmøde har ansvaret for det pågældende fællesområde. Generelt gælder udover færdsels- og vejloven - at: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer nærmere end 3,0 m fra kørebane kant efter nærmere aftale med vejmyndigheden Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet fra motorvej skal ske under anvendelse af gult, blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken 3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje Anstillingspladsen skal afleveres med samme belægningsopbygning og faldforhold som samkørselspladsen ved entreprisestart. 4. Færdselsregulerende foranstaltninger I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer. Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted.

44 43 af 165 SAB Arbejdsplads H Maskinelt vejarbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, hvor en person udelukkende er fører eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1,5 ton. Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af siddende, stående eller gående personer. Beskyttelsesmodul: Maskine eller køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 7 tons, som beskytter vejarbejdere mod vejtrafikken. Desuden anvendes følgende definitioner: Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet indenfor arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest. Trafikomlægning: Ved trafikomlægning skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS. Spærretider: Ved spærretider forstås de tidsrum, hvori det ikke tillades at reducere antallet af kørespor på vejen inkl. ramper. 4.1 Alment Bestemmelserne i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger, der etableres i entreprisen. Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er:

45 44 af 165 SAB Arbejdsplads H Spærretider for Rute 18: Mandag torsdag: Kl. 07:00 til 09:00 og kl.15:00til 17:00 Fredag: Kl.07:00 til 09:00 og kl.14:00 til 16:00 Lørdag: Ingen spærretid Søn- og helligdage: Ingen spærretid Rejsedage: Kl. 10:00 til 18:00 Spærretider for rute 439: Mandag torsdag: Kl. 06:00 til 18:00 Fredag: Kl.06:00 til 20:00 Lørdag: Kl.10:00 til 15:00 Søn- og helligdage: Kl.12:00 til 18:00 Rejsedage: Kl. 10:00 til 20:00 Spærretider for Viborgvej: Mandag torsdag: Kl. 06:00 til 18:00 Fredag: Kl.06:00 til 20:00 Lørdag: Kl.10:00 til 15:00 Søn- og helligdage: Kl.12:00 til 18:00 Rejsedage: Kl. 10:00 til 18:00 Se i øvrigt aktuelle spærretider på Grænse mod arbejdsområder På motorveje med nødspor kan der for vejarbejder etableres et arbejdsområde, inkl. adgangsveje, med en længde på maksimalt 500 m i nødsporet. Mellem to arbejdsområder med lånt nødspor skal der være en strækning på mindst 100 m udlagt til nødplads. For at færdiggøre alle nødvendige vejarbejder i et delområde med en længde over 500 m inden den fastlagte tidsfrist, er det derfor nødvendigt at flytte nødpladsen inden for delområdet. Nødpladsen flyttes til ny lokalitet, der i arbejdsperiodens start forberedes hertil, ved at arbejder på ny lokalitet for nødplads er udført frem til og med udlægning af fremtidigt asfaltbærelag. Arbejderne på arealerne ved nødpladsens tidligere placering kan efter flytning af nødplads opstartes og færdiggøres sideløbende med de øvrige arbejder inden for delområdet. Tilsvarende skal i arbejdsområde med rampetilslutning udføres nye belægninger for alternativt trace i området, så kørespor for rampe kan flyttes og belægninger i arbejdsområdet kan færdiggøres. I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i ydersider med lånt nødspor, er trafikområdet vejsidens 2 (3) reducerede kørespor med kantbaner/rabatter alt med en bredde af det frie rum på min. ca. 7,5 m (10 m) samt eventuelle nødpladser på strækningen. I periode med arbejdsområde for vejarbejder langs højre side af spor med tung trafik er strækninger uden nødplads maksimalt 500 m. I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i midterrabatten, består trafikområdet i hver vejside generelt af:

46 45 af 165 SAB Arbejdsplads H Indre kantbane mod arbejdsareal 2 (3) reducerede spor nødspor. Kørespors grænser markeres med kantlinjer, der ved arbejdsområder og på enkelte andre strækninger suppleres med kantafmærkning (N42), energiabsorberende afspærring eller trafikværn. Ved slidlagsarbejder i side mod nødspor, hvor trafik placeres i reducerede spor mod midterrabatten på færdig slidlag kan afstribning undlades helt eller delvis og erstattes af kantafmærkning. Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken. Trafikværn Der kan kun anvendes trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, se Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 67. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg: Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde. Trafikværn med W (dyn) 0,10 m og H 1,0 m må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt. Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer anvendes trafikværn med W 1,3 m, højde H 0,8 m. Trafikværn opsættes primært for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafikværn med H 1,00 m og W(dyn) 0,1 m.. Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m. Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A.

47 46 af 165 SAB Arbejdsplads H Kortvarige lån af trafikområder Entreprenøren kan udenfor myldretiden få tilladelse fra vejmyndigheden via bygherren til sporspærringer eller andet lån af et trafikområde på motorvejen inkl. ramper. På hverdage mellem kl. 06 og kl. 19 kan undtagelsesvist tillades kortvarige sporspærringer for etablering af et arbejdsområde i del af et kørespor på motorvejen i tidsrummet udenfor myldretiden for eksempelvis aflæsning af materiel og materialer, kontrol af underboring og udførelse andre arbejder nær kørespor. Varigheden heraf er: Arbejder, der påkræver afspærring af motorvejens tunge spor, udføres iht. MO251 af en samlet varighed på max. 1 time inkl. etablering og fjernelse af afspærringsmateriel. Arbejder, der påkræver afspærring af motorvejens hurtige spor, udføres iht. MO252 af en samlet varighed på max. ½ time inkl. etablering og fjernelse af afspærringsmateriel eller iht. MO204 af en samlet varighed på max. 1 time. Det tillades dog ikke, at der samme dag i entreprisen udføres flere på hinanden følgende spærringer i samme retning. Meget kortvarige lukninger (op til 15 min.) af motorvejens ene vejside i en trafiksvag periode om aftenen/natten med politiets bistand kan i særlige situationer påregnes tilladt. Ethvert kortvarigt lån skal i forvejen specifikt godkendes af både vejmyndigheden og politiet. Alle kortvarige godkendte indgreb skal den pågældende dag indmeldes til T.I.C., når de påbegyndes og når de afsluttes. Indgrebene skal senest dagen før kl. 12 være varslet til vejmyndighedens (trafik-)tilsyn. Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af trafikforanstaltninger på motorvejen planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i "Instruks for Råden over vejareal. Vejdirektoratet" og "Håndbog. Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. 4.4 Adgangsåbninger På motorvejen er adgangsåbninger til arbejdsområder langs kørebanens højre side placeret primært ved nødpladser eller ved enden af en afmærkning af et arbejdsområde. I de øvrige faser på motorvejen etableres adgangsåbninger til arbejdsområder på tilsvarende måde, dog er de etablerede åbninger i afspærringen i disse faser ikke en del af trafikområdet. Alene ved til- og frakørsel mellem motorvej eller motortrafikvej og arbejdsområde anvendes gult blinkende lys, der er tydeligt synlig fra alle retninger. 4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger Alment Entreprenøren skal påregne arbejdet udført i henhold til nedennævnte beskrivelser, medmindre andet aftales med bygherren.

48 47 af 165 SAB Arbejdsplads H Beskrivelsen af, hvilke aktiviteter der udføres skitseres og beskrives af entreprenøren, ud fra nedenstående principper. Alle færdselsregulerende foranstaltninger etableres som beskrevet i Håndbog for afmærkninger af vejarbejder m.m. oktober og i håndbøgerne tegninger for afmærkning for vejarbejder hhv. i åbent land oktober 2013 og på motorveje marts 2015, desuden bør principperne i Manual for trafikafvikling Rapport 501 følges. Vejdirektoratet ser bla. følgende afmærkninger anvendt: På motorvejen og ramper: M0600 Kø-varsling ca. 2000m før afkørselsrampe (UA20: 1-2km ). M0702 kombineret med oplysningstavler ved eksisterende frakørselstavler. M0705 hvis rampen afspærres. I fordelerring: L0902 ved arbejder i tilkørslerne, dog kombineret med A41,3 ved arbejder i højre side. L0903 ved arbejder i midten. Kombineret med: L0101 og 53,4 ved arbejder tæt på vejen På landevejene: L0101, evt. kombineret med E53,4 ved arbejder tæt på vejen. L0602 ved afstand under 100m fra sideveje til anlægsarbejdet. L0102 og L0103 ved udgravning over 1 meters dybde. I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling: Trafikværn. Midlertidig kørebaneafmærkning. Diverse færdselstavler Energiabsorberende afspærring. Gult blink, lys eller løbende lys. Afmærkningsvogne/TMA. Ledebjælke Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Etablering, flytning, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejsarealer og andre vejarealer. Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i rabatter, spærreflader og som interimsramper. Infotavler

49 48 af 165 SAB Arbejdsplads H Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes af entreprenøren, jf. SAB Styring og samarbejde, afsnit Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og T.I.C., forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger Materialer Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave Midlertidig kørebaneafmærkning På motorveje/-trafikveje inkl. ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB for kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) kan anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder i en kort periode udenfor hverdage kl , hvor hastigheden er maks. 50 km/t kan anvendes gul tape. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning fjernes med plantallerkenfræser, ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen. Kantlinjer udføres profilerede udenfor tættere bebygget område, dog ikke på ramper Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander. Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere. N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder N44, markeringskegler Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44. O41-45 på 2 standere N 43 spidsmarkering Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler Trafikværn Krav til trafikværn fremgår af Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 67.

50 49 af 165 SAB Arbejdsplads H Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser Energiabsorberende afspærring anvendes som følger: Enkeltdæksæt som påkørselsdæmper foran autoværnsender jfr. manual for trafikafvikling Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som tværafspærring Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndelser testet efter DS/EN eller tilsvarende standard Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys Nedennævnte skal overholde krav i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Z93 Gult blinksignal. Løbelys. N46 markeringslygter Afmærkningsvogne Der anvendes 4 m tavlevogn iht. Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m Ledebjælke Ledebjælke: Jf. afsnit 3.7 i Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Sammenkoblede elementer skal være af samme type og fabrikat Ledebjælke skal have farven gul. Ledebjælken skal være udført i et materiale, der gør, at elementerne hver for sig kan håndteres af én mand. Ledebjælkens højde skal være mellem 50 mm og 130 mm. Ledebjælkens bredde skal være mellem 200 mm og 300 mm. Kørebanen skal kunne afvandes upåagtet, at ledebjælken er placeret på belægningen (vand skal kunne strømme under ledebjælken). Ledebjælken skal være forberedt for montering af reflekser, faner og kantafmærkningsplader. Reflekser skal gengive ledebjælkens form, så den kan erkendes i mørke. Udstyr, der påmonteres ledebjælken, må maksimalt monteret måle 1 m i højden, når der måles fra kørebanen Mobile fundamenter Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m.

51 50 af 165 SAB Arbejdsplads H Udførelse Generelt Senest 15 arbejdsdage før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne. Sammen med den overordnede plan udarbejder og fremsender entreprenøren en procedure, som angiver i detaljer eksempelvis tidspunkter for aktiviteter, hvad der skal laves, hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe. Ved start af en omlægning indmeldes dette til T.I.C. Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til T.I.C. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Ved alle trafikomlægninger på motorveje inklusive ramper fjernes med plantallerkenfræser eller ved vandfræsning alle kørebane-afmærkninger, der ikke er i rigtig placering for forestående placering af kørespor. Eksisterende kørebaneafmærkning, der ikke er på belægning der fjernes ved fasens belægningsarbejder anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde Trafikværn Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafikafvikling og tværprofil for den aktuelle fase. Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske arbejdsbredde Ledebjælke Ledebjælken skal kunne fungere som kørebanedeler. Ledebjælken skal overholde de under dokumentation anførte krav til forskubning ved påkørsel. Det kan tillades, at elementerne indbyrdes kobles sammen/spændes sammen, men ledebjælken må ikke fastgøres til belægningen.

52 51 af 165 SAB Arbejdsplads H Påmonteret udstyr må ikke løsrive sig ved/efter påkørsel. Udstyr skal være eftergivelig ved påkørsel og selv-oprettelig til opretstående stilling efter påkørsel. Ledebjælken påbegyndes og afsluttes som angivet i monteringsvejledningen. Der monteres reflekser pr. ca. 5 m og minimum på det første og sidste element af ledebjælken Kontrol Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 1 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle kontroller dokumenteres med logbog. På hverdage udføres 1. kontrol mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. kontrol mellem kl. 11:00 og 13:00 og 3. kontrol mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal der være mindst 6 timer mellem de to kontroller, og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00. Kontrollen fremgår af logbogen. Ved tilkald fra bygherren eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid i døgnets 24 timer på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken Logbog Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer: Vedr. daglig gennemgang: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre foranstaltninger(fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal: Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført. Hvem har udført ændring, hvorfor. Hvornår er indmeldinger herom givet til T.I.C og af hvem.

53 52 af 165 SAB Arbejdsplads H Ledebjælke Dokumentation Ledebjælkens forskubning ved påkørsel skal dokumenteres ved fremvisning af testrapport. Testen skal være foretaget på en samlet række af elementer på minimum 20 m. Rækken skal påkøres ca. 4-5 m inde på den udlagte strækning. Maksimale krav til forskubning er: Påkørsel ved 80 km/t af personbil med en vinkel på 1 grad må ledebjælken maksimalt forskubbes i tværretningen med 15 mm og 5 mm i længderetningen. Påkørsel ved 80 km/t af en personbil med en vinkel på 0 grader (opbremsning på toppen) må ledebjælken maksimalt forskubbes 5 mm i tværretningen og 40 mm i længderetningen. Udstyrs placering og tilstand skal dokumenteres ved fremvisning af testrapport. Testen skal være foretaget på udstyr monteret på en samlet række af ledebjælkeelementer på mindst 20 m. Rækken skal påkøres ca. 4-5 m inde på den udlagte strækning. Faner og kantafmærkningsplader skal være testet for påkørsel som angivet ovenfor. I begge tilfælde må udstyr ikke blive løsrevet og skal rejse sig igen efter påkørsel. 5. Ledninger Af de i SB ad 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af bygherren, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning, ikke nødvendigvis er angivet på ledningsplanerne. De er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokollerne, idet omlægning eller sløjfning af disse anlæg er indeholdt i denne entreprise. Det understreges, at de på ledningsplanerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives der besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejerforhold. Af den fremlagte ledningsprotokol fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til. Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af:

54 53 af 165 SAB Arbejdsplads H Elforsyningsanlæg: Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se Entreprenøren skal være opmærksom på at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer. 5.1 Verifikation af eksisterende ledninger Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes bygherrens tilsyn og ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. 5.2 Sikring Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser. 5.3 Døde ledninger Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes i det omfang, de er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i led-

55 54 af 165 SAB Arbejdsplads H ningsprotokollen kan være angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden opgravning skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt. Døde ledninger og kabler omfatter primært: Annullerede el- og tele-/signalkabler. 6. Laboratoriefaciliteter De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede prøvninger kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøvningsmetoder, jf. det i SB ad 2 stk. 2 angivne materiale. I denne forbindelse skal en entreprenør der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvningsresultater kontrolleret / kalibreret i forhold til Vejdirektoratets laboratorium i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen / kalibreringen nødvendige laboratorieprøvninger, -analyser etc. Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøvningslaboratorier som angivet i SAB samt AAB. Alle prøvninger vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, skal udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser. Umiddelbart efter prøvningernes udførelse skal prøvningsresultaterne afleveres til tilsynet og gøres tilgængelige for bygherren i JobManager. Ved entreprisens opstart indkalder entreprenøren bygherren til laboratoriemøder om hhv. jord og belægning med deltagelse af bygherren for afstemning af forventninger til arbejdsgange. Bygherrens paradigmer til laboratoriemøder/forberedende møder kan anvendes. De findes på Leverandørportalen -> Retningslinjer og paradigmer -> Indkøb: Entreprisestyring -> Møder i anlægsfasen -> Paradigmer. 7. Miljøforhold 7.1 Alment Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med bygherren. 7.2 Støjgener Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne.

56 55 af 165 SAB Arbejdsplads H Støvgener Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter. 7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt. 7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv Ved arbejder ved de 3 beskyttede naturområder inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Der må ikke udføres arbejder eller udlægges køreveje, depoter m.v. på de 3 beskyttede naturområder.

57 56 af 165 SAB Arbejdsplads H Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af recipienter i form af søer, vandløb eller lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse For at begrænse affaldsproduktionen planlægges arbejdet, så mest muligt materiale genanvendes på stedet eller transporteres til genanvendelse. Entreprenøren beskriver i sin miljøplan sit affaldssystem med henblik på at minimere ressourceforbruget samt de rutiner og det udstyr, der anvendes til affaldsbehandling. Entreprenøren angiver hvilke affaldstyper, der forventes under entreprisens udførelse.] Materialer og produkter Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt: anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold undgå anvendelse af PVC rør vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad. Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.

58 57 af 165 SAB Arbejdsplads H Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser Bygherren har ikke gennemført geotekniske undersøgelser i forbindelse med nærværende projekt. Udvalgte eksisterende undersøgelser udført i forbindelse med det tidligere projekt er vedlagt til orientering jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB 2 stk. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren. 9. Vinterforanstaltninger 9.1 Alment Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november 31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger. Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, som er nødvendige at iværksætte uafhængig af det aktuelle vejrlig. Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktioner før, under og efter arbejdets udførelse. For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværksættes hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle og dem der iværksættes i vinterperioden grundet det aktuelle vejrlig. Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig i vinter- og sommerperioden. Entreprenøren skal - som biydelser til de i øvrige SAB er beskrevne arbejder i vinterperioden - udføre nedenstående: Årstidsbestemte vinterforanstaltninger Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm Udførelse af simpel tørholdelse jf. SAB Jordarbejder Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i bekendtgørelsen, men udføres jf. entreprisens arbejdsplan uden særlig aftale om dækning af omkostninger hertil. Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Udarbejdelse af en plan for de vinterforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der planlægges udført/iværksat for arbejder jf. entreprisens arbejdsplan. Etablering af nødvendige vinterforanstaltninger på anstillingspladser så som orienteringsbelysning, frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning m.v. af arbejdssteder, afvandingsforanstaltninger. Udførelse af årstidsbestemte vinterforanstaltninger for aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområder Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for de aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområderne

59 58 af 165 SAB Arbejdsplads H Grundlag: Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts VEJ nr af Vinterstøbning af beton. Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr Materialer Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt. Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varmeblæser eller varmekanon. Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding på værk. 9.3 Udførelse Generelle krav Inden den 1. oktober årligt - afleveres den i AAB Styring og samarbejde nævnte plan for vejrligsforanstaltninger. De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af: At arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang. At der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde. At arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav. At arbejdet umiddelbart igen kan optages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført standsning. Asfaltarbejder Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægningsstedet ved brug af isolerede og overdækkede vognlad. Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt udføres med den nødvendige asfalttemperatur indtil tromling og komprimering er afsluttet. 9.4 Kontrol Generelt Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum fremgår: Hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktiviteter. I hvilke mængder er foranstaltningerne udført. Vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger. Kopi af denne logbog afleveres til bygherrens tilsyn ved udgangen af hver uge og senest den efterfølgende tirsdag.

60 59 af 165 SAB Jordarbejder H Jordarbejder 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejder Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter afgravning og indbygning i de berørte veje inden for entreprisen. 2. Forberedende arbejder 2.2 Rydning Alment Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer. Under rydningen hører også: Høst af eventuelle afgrøder, såfremt ejeren ikke selv ønsker at høste det. Fjernelse af vildthegn på en delstrækning og senere genetablering er bekrevet under SAB Hegnsarbejder. Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn inkl. fundamenter og bortskaffelse til godkendt modtager. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe kæmpe bjørneklo i henhold til Herning kommunes indsatsplan Herning Kommune: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Herning Kommune, Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre BEK nr. 891 af 26/8 2004). Der er ikke konstateret japansk pileurt på de berørte arealer, men det kan ikke udelukkes at der findes bekæmpede planter som er holdt nede. Jord indeholdende japansk eller kæmpe pileurt, herunder rod- og stængeldele af denne, må ikke spredes indenfor entrepriseområdet eller udenfor Udførelse For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnitsvis. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads.

61 60 af 165 SAB Jordarbejder H Opbrydning og optagning af belægninger Alment Befæstelser Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger. Underliggende ubundne bærelag er bekrevet under afsnit 5 og afregnes som afgravning af råjord. Befæstelser på de offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag. Samlet asfalttykkelse skønnes til 0,25 m. Afstribning Fjernelse af afstribning på blivende vej- og stiarealer, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med plantallerkenfræser eller tilsvarende, således at overfladen beskadiges mindst muligt. Det demarkerede areal skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50%) og afstrøes med stenmel. Hvor der udføres demarkering på ABB, forud for slidlagsbelægning skal denne udføres med finvalset fræser med en linjeafstand på maksimal 8 mm. Asfaltfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning. Ved sideudvidelser skal der efter fortandingsfræsning rengøres grundigt med højtryksspuling eller lignende før klæbning. Ved SØ rampe skal midlertidig kile bortfræses inden der udlægges slidlag. Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten asfaltskæring eller rillefræsning. Ved sideudvidelser skal der rillefræses. Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer. Rillefræsning Arbejdet omfatter rillefræsning af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Chaussésten, granitkantsten m.m. Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af natursten og henlægning i depot. Belægninger tilgår bygherre. Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser, afgrænsningssten og betonkantsten m.v. (inkl. evt. betonfundamenter) Udførelse Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. genanvendes eller bortskaffes ved entreprenørens foranstaltning. Dokumentation for lovlig bortskaffelse afleveres til tilsynet.

62 61 af 165 SAB Jordarbejder H Muldjords- og blødbundsarbejder 3.1 Muldjord Alment Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld: a) Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og top (hovedparten af den afrømmede muld er rabatjord Muldafrømning inden for vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og områdemuld er beskrevet i afsnit 7. Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal deponeres og genudlægges indenfor samme ejendom. Der afrømmes muld i 0,10 m's tykkelse.den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen. Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m s højde på de midlertidigt eksproprierede arealer efter nærmere aftale med tilsynet. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter. Størstedelen af mulden ligger indenfor vejskel og er derfor behandlet i afsnit 7. Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: a) rabatter, banketter og trug, t=0,10 m b) skråninger, t=0,10m c) udsætningsområder, t=0,30m Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af tegningsbilaget. Afrømmet muld fra eksisterende skråninger skal tilbagelægges på påfyldningsskråninger (og afgravningsskråninger) i tykkelser svarende til oprindelig muldtykkelse, eller tykkere hvis der er muldoverskud. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte muld. 3.2 Blødbundsarbejder Alment Der er i projektet ikke kendskab til områder med blødbund. Der kan dog forekomme mindre områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i TBL er medtaget skønnede mængder. Blødbund skal udskiftes efter følgende retningslinjer: - Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld.

63 62 af 165 SAB Jordarbejder H Over det aktuelle vandspejl anvendes indbygningsegnet råjord Materialer Under vandspejl anvendes friktionsfyld, der skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. Friktionsfyld må højst indeholde 16 % materiale under 0,063 mm Udførelse I god tid inden arbejdets start skal entreprenøren til forelæggelse for tilsynet udarbejde en arbejdsprocedure, der for hver blødbundslokalitet beskriver fremgangsmåde ved udskiftning af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet tilsyn. Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midlertidig grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages. I tvivlstilfælde skal entreprenøren efter nærmere aftale med tilsynet rekvirere Vejdirektoratets geotekniske rådgiver for fastlæggelse af udskiftningsdybder, skråningsanlæg mv. Under udskiftningsarbejdet skal det sikres, at stabiliteten af den eksisterende skråning til stadighed er tilstrækkelig. Dette kan sikres ved at udføre udskiftning i to faser: Fase 1: Indledende afgravning af udsætningsjord over vandspejlet Fase 2: Sektionsvis udskiftning af resterende udsætningsjord under vandspejlet Blødbundsmaterialer skal udsættes i udsætningsområder efter nærmere anvisning fra tilsynet Kontrol Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved: Mængdeberegninger på grundlag af: o Nivellement i tværprofiler Udtagne prøver af fast bund 4. Tørholdelse 4.1 Afværgeforanstaltninger Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle midlertidige bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes. Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interimsveje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf. typetegning nr Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres.

64 63 af 165 SAB Jordarbejder H Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende dimension, således at opholdstiden bliver længst mulig. Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer. Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrettelægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet for hvert enkelt vandløb. Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer). Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl. Nærmere beskrivelse af midlertidig afvanding er beskrevet i SAB - Afvanding. 5. Råjordsarbejder Afgravning og indbygning henholdsvis udsætning fremgår af nedenstående skemaer. Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen. 5.1 Afgravning Alment Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra de berørte veje indenfor entrepriseområdet. Arbejdet omfatter afgravning i eksisterende vejdæmning til underside af projekteret råjordsplanum og udvidelse af eksisterende vejdæmninger som en trappeudgravning i eksisterende dæmning. Principper for trappeudgravningen er vist på tegningsmaterialet. Entreprenøren skal selv, afhængig af det tilgængelige materiel, fastlægge trappeudgravningens omfang, idet bredden mindst skal være 1,2 m og med resulterende hældning mindst a = 3. Ubundne materiale fra vejkassen er medtaget under råjordsarbejder. Der forventes at forekomme materialer af sand og grus samt indbygget råjord (primært friktionsmaterialer), hvor eksisterende dæmning skal udvides Udførelse Generelt Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener for de berørte veje indefor entrepriseområdetfremgår af skemaer Ved sideudvidelser er koblingshøjden minimum 0,80 m.

65 64 af 165 SAB Jordarbejder H Vej Strækning (m) Total Afgravning (m³) Udsætningsprocent (%) Afgravning til indbygning (m³) Viborgvej SV rampe NV rampe - Viborgvej Sundsvej NØ rampe SØ rampe Sundsvej Fordelerring Viborgvej Afgravning til udsætning (m³) I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges, så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum. Består råjordsplanum af friktionsmateriale skal dette komprimeres forinden udlægning af næste lag. Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man overalt anvender de bedst egnede materialer til indbygning. 5.2 Indbygning Alment Arbejdet omfatter levering og indbygning af friktionsfyld og genanvendelse af indbygningsegnet friktionsfyld i de berørte veje indenfor entrepriseområdet. Udvidelse af eksisterende vejdæmninger skal udføres som en trappeudgravning i eksisterende dæmning hvor nye materialer samt opgravede egnede materialer udlægges med overhøjde i forhold til nyt dæmningsanlæg af hensyn til komprimeringen. Overhøjden fjernes igen efter komprimeringen er eftervist Materialer Det leverede friktionsmateriale skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt uden forudgående nedtørring Udførelse Placeringen af indbygningsvolumenerne for alle veje fremgår af nedenstående skema. Ved indbygning af råjord i vejdæmninger er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,15. Ved påfyldningsskråninger med varierende anlæg eller anlæg 10 er der forudsat indbygget egnet råjord inden for den gennemgående dæmningskerne (anlæg 2 hhv. 3).

66 65 af 165 SAB Jordarbejder H Vej Station (m) Udsætning langs vej (m³) Indbygning af friktionsgrus (m³) Indbygning af råjord i vejdæmning (m³) Indbygning af råjord i støjvold (m³) Viborgvej SV rampe NV rampe - Viborgvej Sundsvej NØ rampe SØ rampe Sundsvej Fordelerring Viborgvej Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100. Friktionsjord skal i alle tilfælde føres til dæmningens yderside i faldretningen. Indbygningslagstykkelse er regnet til maksimal 0,4 m Kontrol Hvert lag og hver dagsproduktion, udgør et kontrolafsnit for sig. 5.4 Udsætning Alment Overskydende råjord bortskaffes eller udsættes i udsætningsområder efter nærmere anvisning fra tilsynet. Der er i projektet vurderet, at alt den afgravede råjord (friktionsmaterialer) kan indbygges. Det kan dog ske, at råjorden ikke lever op til denne forventning, hvorfor der i TBL er medtaget fiktive mængder. 6. Græssåning 6.1 Græs Alment For Viborgvej: Overskydende mængder af ubundne grusbærelag, muld, råjord og blødbund skal udsættes og indbygges op ad påfyldningsskråningen på Kommunens matr. nr. 2ab, strækningen mellem st h.s. (østsiden). Indbygningens overflade skal have et skråningsanlæg a mellem 3 og 5 fra vejens kronekant. Overskydende mængder som indbygges udenfor eksisterende vejareal, skal tages fra ud- og afgravninger dybere end 0,50 m under eksisterende terræn. Alle skråninger, rabatter, banketter og trug skal tilsås med græs.

67 66 af 165 SAB Jordarbejder H Materialer Der skal anvendes en frøblanding bestående af: Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35% Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25% Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20% Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5% Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5% Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10% Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m 2. Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. hvene og italiensk rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning, er anerkendt til plænebrug. For alm. hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU s officielle sortliste Udførelse Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt af hensyn til erosion. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. 2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05-0,10 m slås af og fjernes før græssåning Kontrol Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold. 7. Håndtering af forurenet jord 7.1 Alment Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal. Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under afsnit 3 og 5. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder. Hvis der under gravearbejdet konstateres tydeligt forurenet jord, skal arbejdet straks standses efter gældende miljølovgivning og tilsynet skal tilkaldes.

68 67 af 165 SAB Jordarbejder H Definitioner Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belagte arealer. Tykkelsen er pr. definition <0,30> m på rabatter og <0,15> m på skråninger. Rabatjorden indenfor en af afstand af <1,0> m fra kørebanekanten benævnes særlig rabatjord og håndteres særskilt, mens den øvrige rabatjord benævnes almindelig rabatjord. Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen. Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter. 7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder Mængder, der skal afrømmes er angivet i tilbudslisten. De øverste 10 cm af rabatjorden afrømmes, mellemdeponeres indenfor vejmatrikler og genudlægges som rabatjord i nye rabatter eller udsættes (overskydende rabatjord). De nederste 20 cm af rabatjorden forventes at være stabile materialer og genindbygges i det nye vejanlæg. Denne rabatjord må ikke genindbygges udenfor vejmatrikel. 7.3 Genplaceringslokaliteter Entreprenøren skal påregne, at de angivne mængder i tilbudslisten skal genplaceres inden for projektet og vejmatrikel. Jordpartier af rabatjord, der ikke kan indbygges direkte, skal udlægges på 0,1 m sand eller på fastbelægning inden for nuværende eller kommende vejmatrikel. Dette gælder både for rabatjord som genudlægges som muldjord og for rabatjord som skal genindbygges i det kommende vejanlæg. 7.4 Håndtering af forurenet jord fra punktkiler Der er ikke registreret opfyldte arealer indenfor projektområdet. Eksisterende rabatjord skal indbygges i ny rabat eller i det nye vejanlæg og holdes indenfor vejmatrikel. Den afrømmede 0,1 m muld genudlægges som muld i rabatten, mens den eksisterende rabatjord 0,1-0,3 m u.t. genindbygges i nye vejanlæg. I helt særlige tilfælde

69 68 af 165 SAB Jordarbejder H kan rabatjort bortkøres til kartering hos godkendt jordmodtager, efter skriftlig godkendelse af tilsynet.

70 69 af 165 SAB Afvanding H Afvanding Supplerende bestemmelser til AAB Afvanding. 1. Alment 1.1 Omfang Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder: normal vejafvanding (fremgår af fagmodeller og tegningsbilag) annullering af eksisterende afvanding tilslutning af eksisterende afvanding Eksisterende afvanding er vist på afvandingsplan med en afvigende typografi og koterne er i DNN. Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet: Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2 dykpumper. Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen. Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbejder. 1.2 Generelt grundlag Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf, er listet i udbudsforskrifternes SAB-P for Afvanding, bilag Materialer 2.2 Dræn Plastdrænrør Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram.

71 70 af 165 SAB Afvanding H Vejdræn Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS Tætte ledninger Betonrør, standardrør og specialrør Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne henholdsvis "B" og "FR" Plastrør Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m 2 ) Plastrør, gravitation Plastrør skal overholde følgende: Rør og formstykker, PVC-U Rør og formstykker, PP Rør og formstykker, PE Strukturrør af PVC-U, PP og PE Normkrav DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN DS/EN eller -3 Supplerende Krav Slagtest K-værdi Styrke Tætningsringe Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10 Mindst 65 iht. DS/EN 922 Fittingsmateriale skal have modstandsevne over - for indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8. Skal opfylde krav i DS/EN eller 2. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10 Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN eller -3, annex H. Specielt for PVC-U: mindst 65 iht. DS/EN 922. Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

72 71 af 165 SAB Afvanding H Tæthed af samlinger Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes. Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger: Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø Ø Ø Ø300 og Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Andre materialer Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II Annullering Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på f ck = 1-5 MPa. 2.4 Brønde Dæksler, riste, stiger mv. Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS Betondæksler leveres med indstøbt stålplade for minesøgning. Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600. Samtlige dæksler og riste indenfor vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kn, med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel. Dæksler og riste i støbejern skal opfylde kravene i DS/EN 124.

73 72 af 165 SAB Afvanding H Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm. Ø600 mm riste leveres med min. 850 cm2 gennemstrømningsareal fordelt på maks. 30 stk. aflange huller Plastbrønde For nedløbsbrønde gælder: o Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning og o Karm skal være med langt skørt. o Karm langs kantsten skal være med 3 flanger og hængslet så rist lukker i med kørselsretning. o Øvrige karme skal være med 4 flanger. o Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning. o Tværsnit af flanger skal være ensartet. o Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist. o Gennemstrømningsareal i riste skal være min mm2. Plastbrønde skal overholde følgende: Ø315 mm afløbsbrønde (rendestensbrønde) i Viborgvej frem til station 1020 skal være med ø315 mm indvendig diameter. Krav til minimum indvendig diameter på øvrige plastbrønde er: Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø Ø Ø Ø Ø Ø Jordkonstruktioner 3. Udførelse 3.1 Generelt Hvor der på typetegninger og i tilbudslister er stillet krav om at der skal anvendes stenstørrelse 100/150 kan der i stedet anvendes bundsten 32/150. Anvendes bundsten 32/150 bortfalder kravet om udfyldning med ærtesten i dele af stensikringerne. Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet. Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til eventuel opretning af projektet. Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt.

74 73 af 165 SAB Afvanding H Dræn Opgravning Vejdræn Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m s dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m Lægning, samling og tilfyldning Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30 af hensyn til TV-inspektion Vejdræn Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn skal følge vejens krumning. 3.3 Tætte ledninger Opgravning Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning Understøtning, lægning, samling og tilfyldning Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem kronekanterne være friktionsmateriale. Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop Annullering af ledninger Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer: o Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton) o Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes o Øvrige ledninger afproppes Annulleringsmetode og -omfang aftales med tilsynet.

75 74 af 165 SAB Afvanding H Brønde 1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr med præfabrikerede brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr , 26261, eller Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer: Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m. o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m. Dæksel- og ristekoter: o -0,05 m / -0,08 m i trug o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade) o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring. Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning nr eller nr Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning Betonbygværker Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet Vejgrøfter For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr Midlertidige bundfældningsbassiner Der henvises i øvrigt til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening samt SAB - Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger Sandfang I vejgrøfter, der har afløb til eksisterende vandløb, udføres et sandfang. Sandfangets bund udføres med dimensionerne 1 x 5 m, og bunden sænkes 0,50 m under afløbskoten. Sandfanget er permanent. Umiddelbart inden aflevering skal sandfanget oprenses og tilrettes således, at det har ovennævnte dimensioner.

76 75 af 165 SAB Afvanding H Vandlænsning Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet foreligger. 3.9 Diverse arbejder Interimsafvanding. Entreprisen forventes at skal etablere af interimsafvanding hvor nyt afvandingsanlæg midlertidigt tilsluttes eksisterende afvanding. Interimsafvanding etableres efter nærmere aftale med tilsynet. 4. Kontrol 4.3 Udførelseskontrol Registrering og indmåling Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb samt foringsrør og foringsrørsender. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen tildækkes Nivellement af ledninger Dræn Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt. Ved fald under 10 : Ved fald over 10 : pr. 10 m pr. 20 m Tætte ledninger Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende ledninger.

77 76 af 165 SAB Afvanding H Indmåling af knuder Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder Indmåling af ledningstilslutninger Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand Indmåling af ledningsknækpunkter Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand Annullerede ledninger For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen. Opgørelse afleveres til tilsynet. Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand. Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse uploades af entreprenøren på projektweb Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning. Måleresultater inddateres i WebVand Betonbygværker Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal uploades af entreprenøren på projektweb. 4.4 Kontrol af det færdige anlæg TV-inspektion Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger. Indenfor vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er mindre end ø200 mm. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning.

78 77 af 165 SAB Afvanding H Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen. På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med tilsynet. Når en ledning er TV-inspiceret skal dette klarmeldes i Webvand. Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. Materialet uploades af entreprenøren på projektweb i DANDAS-format.

79 78 af 165 SAB Bundsikring af sand og grus H Bundsikring af sand og grus 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Bundsikring af sand og grus. Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring. 2. Materialer Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter indbygning i alle veje, ramper og fordelerring inden for entreprisen. Alle materialer i bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. Kravene til bundsikringen suppleres med af et krav til uensformighedstallet, U < Udførelse 3.2 Udlægning Affræset asfalt og opgravede bærelagsmateriale kan genindbygges i den øverste del af bundsikringslaget. Indholdet af knust asfalt må ikke være større end 35 % i henhold til DS/EN De nederste 100 mm af bundsikringslaget skal dog bestå af naturmaterialer som opfylder kravet til bundsikring, kvalitet II, samt kravet til uensformighedstallet, U < 7, til sikring af tilstrækkelig filtervirkning og drænevne. Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. 3.3 Komprimering Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. 3.5 Arbejdstrafik 4. Kontrol 4.2 Materialer Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i hele planums udstrækning. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse.

80 79 af 165 SAB Bundsikring af sand og grus H Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 2000 m 2 dog minimum 1 per dag. 4.4 Overflade Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet.

81 80 af 165 SAB Stabilt grus H Stabilt grus 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Stabilt grus. Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende: prvi 99-3: Bestemmelse af kogningstab DS/EN Modstandsevne mod knusning (Los Angeles) 2. Materialer Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført i tegningsbilaget (belægningsskemaet). Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav: Tabet ved kogning i henhold til prvi 99-3 må maksimalt være 1,2%. Knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30 %, kategori DS/EN LA Udførelse Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet. Højderygge etableres i bærelaget. For yderligere information om stationering se SAB Varmblandet asfalt, afsnit Komprimering 4. Kontrol 4.1 Generelt Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit Materialer Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af kogningstab og knusningsgrad pr. påbegyndt ca. 500 m 3. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for modtagekontrol medsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt 2500 m 3.

82 81 af 165 SAB Stabilt grus H Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 1500 m 2 dog minimum 1 per dag. 4.4 Overflade Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6 punkter pr. profil. For nødspor mindst 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.

83 82 af 165 SAB Armering i asfalt H Armering i asfalt 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter udlægning af et armeringsnet over samlinger, revner eller krakelerede områder i asfaltbelægninger. Herunder samlinger til sideudvidelser. Armeringensmetoden anvendes alene på bituminøst underlag og forud for udførelse af et nyt lag af varmblandet asfalt. Armeringen vil således placeres mellem to asfaltlag. 2. Materialer For at kunne anvendes i det udbudte projekt skal armeringen kunne dokumenteres at være udviklet og egnet til anvendelse, som armering mellem to asfaltlag og i øvrigt være egnet til formålet beskrevet i projektet. Herunder at armeringens minimums overbygningstykkelse er i overensstemmelse med det i projektet forudsatte. Armeringen skal kunne fastklæbes til underlaget med et bituminøst bindemiddel uden brug af søm eller anden form for fastgørelse. Klæbningen skal være så effektiv at armeringen på ingen måde forrykkes under den efterfølgende udlægning af varmblandet asfalt. På forlangende skal entreprenøren foreligge dokumentation for funktionsdygtighed ved fremvisning af referenceliste for vel gennemførte projekter tilsvarende det heri udbudte projekt. Endvidere skal armeringsnettet leve op til følgende krav. Trækstyrke efter EN ISO ved 3,0 % forlængelse: min. 10 kn/m Kravet til trækstyrke er gældende såvel på langs og på tværs af armeringens længderetning. Dokumentation for trækstyrke og egnethed fremlægges ved fremvisning af leverandør datablad, herunder oplysning af leverandørens krav til minimum overbygningstykkelse samt krav til installation. 3. Udførelse 3.1 Underlag Det er en forudsætning, at underlaget for armeringen er en bituminøs belægning, hvis overflade fremstår fast og med en struktur, som gør det muligt at etablere en fuldklæbning af armeringen. Forud for udlægning af armeringen skal underlaget gennemgås for skader. Revner større end 3 mm skal forsegles. Huller skal lappes med varmblandet asfalt. Såfremt skæ-

84 83 af 165 SAB Armering i asfalt H ring/fræsning har medført, at underlaget er blevet løst eller fået en struktur at fuldklæbning ikke er mulig, udbedres dette forud for udlægning af armeringsnettet. 3.2 Installation Armeringen skal udlægges i en tilstrækkelig banebredde at der opnås et overlap på min. 0,5 m ind på på sund asfalt eller ved samlinger 0,5 m på hver af de tilstødende belægninger. Med mindre andet fremgår af projektet. Armeringens placering fremgår af tegningsbilaget. Ved fastklæbning af armeringen skal der anvendes en mængde af bindemiddel med en blivende bindemiddelmængde jf. leverandørens anvisninger. 4. Kontrol Armeringen placeres med et overlap som angivet ovenfor, med mindre andet er angivet i projektet. Overlap mellem enkelte baner af armeringen skal være mindst 300 mm. Dokumentation for overholdelse af kravene beskrevet under Materialer fremsendes til bygherren i god tid inden udførelsen.

85 84 af 165 SAB Varmblandet asfalt H Varmblandet asfalt 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt. 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag som angivet i tegningsbilaget (belægningsskemaet). De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning i en 20 års periode. Da materialekonstanter (E-moduler) endnu ikke er målt, er belægningsdimensioneringen foreløbig i belægningsskemaet. Såfremt den endelige dimensionering giver anledning til at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i det nederste GAB-lag. Ændringen vil maks. være ±70 kg/m 2. [Den foreløbige belægningsdimensionering er udarbejdet under forudsætning af en materialekonstant (E-Modul) for råjord på 40 MPa. Særlige forhold Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 meter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen. Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads. SØ rampe afsluttes uden slidlag iht. deltidsfrist. For at sikre en jævn overgang mellem eksisterende rampe og ny rampe uden slidlag, skal der laves en kile på min. 3 m fra eksisterende rampe til overside nyt ABB lag. (Kilen skal have hældning samme vej som tværfaldet på rampen så vejvand ledes ind mod rampekvadrant). Kilen bortfræses inden der udlægges afsluttende slidlag. 1.2 Underlag Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus. 1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II. 1.4 Genbrug Der må ikke anvendes genbrugsmaterialer i slidlag.

86 85 af 165 SAB Varmblandet asfalt H Funktionskrav Friktionskoefficient Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted. Tilladt hastighed er > 80 km/t ramper. Tilladt hastighed er km/t på alle øvrige veje, undtagen fordelerringen. Tilladt hastighed er < 50 km/t på fordeleringen Jævnhed i længderetning Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets profilograf. Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen. Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed > 80 km/t på ramper. Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed 80 km/t på alle øvrige veje og fordelerring. Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted Profil Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt være mindre end Materialer 2.1 Råmaterialer Bindemidler og klæbemidler Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren.

87 86 af 165 SAB Varmblandet asfalt H For slidlagsmaterialer skal der anvendes modificeret bitumen af elastomertypen overholdende krav til elastisk tilbagegang på mindst 50 % jf. Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål Stenmaterialer ABB På entreprisen skal der anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor. Slidlag Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer Generelle krav For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabiliteten, er disse krav gældende i denne entreprise. Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen. For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN efter: Small size device method B. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges bygherren. ABB På entreprisen er krav i AAB svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor gældende. For kørebaner gælder følgende ændringer: Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0. Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97, Lyst tilslag Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt anførte krav til ubelyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor. På alle veje og fordelerringen er krav til belyst vej gældende på delstrækninger. Se belægningsskema for angivelse af delstrækninger. 3. Udførelse 3.1 Afretning og opretning Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag.

88 87 af 165 SAB Varmblandet asfalt H Klæbning Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets og leverandørens anvisninger. 3.4 Udlægning Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr. Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af. Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger. Første afsnit pkt i AAB udgår og erstattes af: På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden for en delstrækning på ca m 2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde. På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m 2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m 2 på andet underlag. Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages løbende. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bære- og bindelag afsluttes under 45 ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf. tegningsbilagene, kan skjoldet udelades. Vippestrækninger (højderygge) Mellem modvendte horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe). Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen. Der findes vipninger på følgende strækninger: Viborgvej st. ca v.s. vestside. Viborgvej st. ca v.s. vestside. SV rampe st. ca

89 88 af 165 SAB Varmblandet asfalt H Tværfaldet på sideudvidelserne på Viborgvej skal generelt være ens med tværfaldet på den eksisterende asfalt op ad sideudvidelsen dog min. 25 promille med undtagelse af vippestrækningerne. Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne fremgår af tværsnit. Højderygge er etableret i SG-laget. Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med ABt til projekteret ABB-overflade. Asfaltkile Asfaltvulst/-kile udføres i AB 6t, som vist i tegningsbilaget. Langs SØ rampe skal det udlægges en min. 3,0 m bred kile. Se afsnit Kanter, samlinger, dæksler og lignende Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag For flersporede veje og ramper udføres vejens kørebaner, inklusiv nødrabat og nødspor, i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkørsel må afstanden mellem de to udlæggers strygejern ikke være større end 50 meter. Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50%) i en bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdiggøres. Ved rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udføres motorvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring langs kørebanekant, og overbredden fjernes. Udførelsen af overbredde og fjernelse m.v. skal være indeholdt i m 2 -prisen for de enkelte lag. På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket. Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med regulering af dæksler m.v Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm. 4. Kontrol 4.1 Alment Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med hastighed > 80 km/t.

90 89 af 165 SAB Varmblandet asfalt H De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium. I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøveresultater kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejdirektoratets afdeling Målinger - i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen/kalibreringen nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer. Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a,4a og 4e). Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vejdirektoratets afdeling Målinger, og som dette er aftalt på opstartsmødet. 4.2 Dokumentation af kontrol Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer.

91 90 af 165 SAB Varmblandet asfalt H Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at nødsporskant / kørebanekant ved asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligeledes har fald til nedløbsbrønde. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB 36 anførte.

92 91 af 165 SAB Overfladebehandling H Overfladebehandling 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB - Overfladebehandling. 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter overfladebehandling af belægninger på helle. 2. Materialer 2., 3. og 4. afsnit i AAB pkt. 1.1 udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads m.v. 2.2 Overfladebehandling, råmaterialer Bindemidler og klæbeforbedrer Der må ikke anvendes cut-back bindemidler Stenmaterialer Stenmaterialet skal være rengjort ved sigtning eller vask og må ikke indeholde fremmede stoffer. Det maksimale flintindhold må højst være 35%. Der skal anvendes en snæver sortering af knust materiale 8/11 mm. 3. Udførelse Inden udførelsen skal tilsynet godkende udseendet af blandingen, idet den færdige overflade skal fremtræde med rød farve. 3.2 Overfladebehandling Før vejen åbnes for trafik, fjernes løst afdækningsmateriale fra helle. 4. Kontrol Støvsugning af arealer gentages på anfordring ca. 2 uger efter vejens ibrugtagning. 4.2 Dokumentation af kontrol Bygherren forlanger prøver af råmaterialer. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Pkt. 5 i AAB udgår i sin helhed og erstattes af det i SB ad 36 anførte.

93 92 af 165 SAB Overfladebehandling H Afhjælpningsforanstaltninger På en vilkårlig 100 m-strækning må stenafspringet ikke overstige 30 % ved mangelsansvarsperiodens udløb.

94 93 af 165 SAB Brolægning H Brolægning Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning. 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Brolægningsarbejdet omfatter: kantsten langs helle mellem shuntspor og fordelerring Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet. 2. Materialer 2.2 Lægge- og sættemateriale Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke: f ck > 25 MPa 2.5 Kantsten Granitkantsten skal være fra Portugal, være kløvede med mejslet overside og fas. Stenen skal være 300 x 12 x mm, med en fas på 20 x 20 mm. Farven skal være lys grå. 3. Udførelse 3.1 Generelle krav Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt korrekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres. Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne.

95 94 af 165 SAB Brolægning H Lægge- og sættemateriale Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdækning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og trafikbelastning. 3.3 Kantbegrænsninger Kantsten sættes iht. typetegning nr og Kantsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. 4. Kontrol Knasfuger må ikke forekomme. 4.1 Dokumentation af kontrol Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

96 95 af 165 SAB Kørebaneafmærkning H Kørebaneafmærkning Supplerende bestemmelser til AAB for Kørebaneafmærkning 1. Alment 1.1 Omfang Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med lang holdbarhed. 1.4 Standarder De standarder der er nævnt i AAB kørebaneafmærkning, skal anvendes i den udgave der er gældende på licitationstidspunktet. 2. Materialer Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale Refleksionsegenskaber Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand. 3. Udførelse 3.1 Kørebaneafmærkning generelt Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed. Ved motorveje Kantlinje mod nødspor skal ved tættere og spredt bebyggelse samt på veje med R 1500 m udføres som plane. Den plane stribe skal starte og slutte 150 m før- og efter ovenstående kriterier. Ved landeveje Kantlinje skal ved bymæssig bebyggelse og på veje med R 1500 m udføres som plane. Den plane stribe skal starte og slutte 150 m før- og efter ovenstående kriterier. Findes der bymæssig bebyggelse ved vejstrækninger umiddelbart før E55 eller efter E56 bør disse vejstrækninger medregnes til det bymæssige område.] 4. Kontrol 4.1 Generelt Spærreflader skal udføres med parallel afslutning mod begrænsningslinjen. Fuldt optrukne midter- og kantlinjer skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørsler. Dette gælder også markoverkørsler. Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen for kørebaneafmærkning.

97 96 af 165 SAB Kørebaneafmærkning H Første kontrolmåling udføres året efter at kørebaneafmærkningen er udført - mellem 1. april og 1. august. Anden kontrolmåling udføres ved udløbet af mangelansvarsperioden mellem 1. april og 1. august. Alt kørebaneafmærkning er kontrolkategori B.

98 Vejautoværn og tilhørende udstyr SIDE 97 af 165 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr H Supplerende bestemmelser til AAB for Vejautoværn og tilhørende udstyr og AAB for Fælles for vejudstyr. 1. Alment 1.1 Generelt De på planerne viste autoværnsstrækninger indbefatter eventuelle tilbageføringsstrækninger, energiabsorberende autoværnsbegyndelser samt nedføringer. Specifikt Nyt autoværn skal tilsluttes eksisterende autoværn ved fordelerringen og SV tilkørselsrampe. 1.2 Definitioner Autoværnet er defineret ud fra følgende funktionskrav: Styrkeklasse (H), arbejdsbreddeklasse (W), skadesrisikoklasse (A, B eller C). 1.4 CE - mærkning Vejautoværn og påkørselsdæmpere Vejautoværn og påkørselsdæmpere skal være CE-mærket. 2 Materialer I nærværende projekt anvendes kun stålautoværn. 2.1 Overfladebehandling Alle elementer undtaget bolte og møtrikker skal varmforzinkes med et gennemsnitskrav på 90 µm. Ingen enkeltmåling må være mindre end 65 µm. Bolte og møtrikker varmforzinkes og centrifugeres med mindst 50 µm med underskåret gevind til mål efter forzinkning. 2.3 Dimensionering Generelt Vejdirektoratet har udarbejdet en synopsis for projektering af vejautoværn og tilhørende udstyr. Denne udleveres af fagprojektlederen Vejautoværn Der stilles følgende generelle krav til autoværn i denne entreprise: Ved ramper: H1, W5, A Ved Sundsvej og inderside fordelerring : H1, W3, A eller B Ved Viborgvej: H1, W2, A eller B. Foran faste genstande som portalsøjle, belysningsmaster oa. ved hastighed 80 km/h:

99 H1, W2, A eller B, hvor A foretrækkes frem for B SIDE 98 af 165 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr H Eftergivelige autoværnsender Styrkeklasse På rampe kræves styrkeklasse P3. Placering af køretøj efter påkørsel Eftergivelige autoværnsender skal opfylde kravene til klasse Z1 på rampe og Z2 langs Viborgvej. Udbøjningsklasse Energiabsorberende autoværnsender skal opfylde kravene til klasse D Autoværnsovergange og overgange mellem vej- og broautoværn Overgangen mellem strækninger med forskellig arbejdsbredde udføres med trinløs ændring i arbejdsbredden, eller som minimum med et delstykke for hver mellemliggende W- klasse. 3 Udførelse 3.1 Generelt Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere, om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn). 3.3 Opsætning Entreprenøren skal forinden nedramning af stolper sikre sig, at eventuelle ledninger, afvandingsledninger, brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved. Vejautoværn, påkørselsdæmpere og eftergivelige autoværnsender opsættes i den højde som blev anvendt ved testen. Vejautoværn skal højdemæssigt flugte med vejbelægningens overflade. Ved frakørsler med skarpe horisontalkurver, kan det overvejes at forsyne autoværnet med beskyttelse for motorcyklister. Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave stolper i stedet for at nedramme dem, skal det forinden aftales med tilsynet. Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i Vejregel for opsætning af broautoværn- og rækværker skal følges. Opsætning af paddehegn på autoværn anses ikke for en strukturel ændring. 3.5 Dilatationssteder Hvis vejautoværnet sammenkobles med autoværn udenfor entreprisen skal placering af dilatationssteder koordineres, således disse kommer til at ligge med en afstand så tæt på 400 m. som muligt. Nøjagtig placering aftales med tilsynet.

100 99 af 165 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr H Dokumentation I forbindelse med tilbudsafgivelse eller forinden montering i marken skal nedenstående dokumentation fremsendes til bygherre og eventuelle bemærkninger skal være afklaret før bestilling og produktion af materialer påbegyndes. Tegninger af det testede system, som viser alle komponenter i systemet, inkl. dimensioner og tolerancer (tegninger kan være en del af monteringsvejledningen) Kopi af bestillingen til galvaniseringsanstalten (Iht. pkt overfladebehandling) Ydeevnedeklaration (DoP) Kopi af CE-mærke Monteringsvejledning på dansk eller engelsk Vedligeholdelsesmanual på dansk eller engelsk (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold / eller at der ikke kræves vedligehold) Entreprenøren skal være indstillet på, at bygherre ved en stikprøvekontrol, vil rette henvendelse til producenten med henblik på, at få fremsendt testrapporten.

101 100 af 165 SAB Kantpæle H Kantpæle 5. Kantpæle Arbejdet omfatter optagning af eksisterende kantpæle og genopsætning i ny yderrabat. Langs SV rampe skal kantpæle afmonteres fra autoværn, eksisterende beslag afmonteres og genopsættes på nyt autoværn sammen med kantpælen. Kantpælene skal genplaceres i samme kilometrering som eksisterende. Kantpæle monteret i beslag på autoværn skal monteres så top af kantpæl er 0,60 m over overside autoværn. Entreprenøren skal inden eksisterende kantpæle nedtages / afmonteres registrere placeringen så de kan genopsættes i samme kilometrering i ny yderrabat / på nyt autoværn. I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant eller bagkant asfaltkile. Eventuelle supplerende tegninger vil blive udleveret inden arbejdets udførelse.

102 101 af 165 SAB Hegnsarbejder H Hegnsarbejder 1. Alment Arbejdet omfatter demontering, flytning og genopstilling af eksisterende vildthegn langs delstrækning af Viborgvej op mod fordelerringen og langs NV rampe. Hegnet skal kun fjernes i det omfang det står i vejen for projektets udførelse og omfang aftales med tilsynet Hegnet skal demonteres fra dets nuværende placering og opstilles i arbejdsarealets yderbegrænsning. Hegnet skal her til enhver tid være funktionsdygtigt i hele dets udstrækning. 2. Materialer Kramper Efter endt brug af de midlertidigt eksproprierede arbejdsarealer skal hegnet igen demonteres, flyttes og genopstilles i en placering efter samme princip som eksisterende hegn. Kramper til bæring af strammetråde og overtråd skal være 1,60x50 mm rustfri og syrefast (AiSi 316) stålkramper af A4 tråd. 3. Udførelse 3.0 Alment Det eksisterende hegn består af savskårne egetræstolper de er ca. 250 cm lange og sat ca. 80 cm i jorden. Skråstivere og tilhørende lodret pæl er omstømt med beton ø ca. 45 cm. Vertikalt skal hegnet have et jævnt forløb og i princippet følge terrænet. Er der ujævnheder i terrænet, skal de jævnes ud, således at hegnet slutter tæt til terræn. Underbunden er varierende, muldtykkelserne varierer, og entreprenøren skal, inden tilbud afgives, ved besigtigelse gøre sig bekendt med fremkommeligheden med arbejdsmaskiner.

103 Side 102 af 165 SAB - Vejbelysning H Vejbelysning 1 Alment 1.1 Omfang Supplerende bestemmelser til AAB Fælles for vejudstyr. AAB Vejbelysningsmateriel" udgår. Tilbudsgiver er selv ansvarlig for at undgå krænkelser af tredjemands immaterielle rettigheder, herunder patenter, varemærker, design- og ophavsrettigheder. SAB Vejbelysningsmateriel gælder for alt materiale, der anvendes i forbindelse med funktionel belysning af færdselsarealer. Arbejdet omfatter flytning af eksisterende og evt. etablering af ny supplerende vejbelysning. Det forudsættes, at nedtagning af eksisterende master (inkl. armatur og masteindsats) og fundamenter foretages i samme arbejdsgang som sætning i de nye positioner, da belysningsanlægget skal være i funktion under hele anlægsarbejdet. 1.2 Definitioner Arm En demonterbar eller fast komponent til at fastholde et eller flere armaturer monteret i en bestemt afstand fra belysningsmasten (se Figur 2) Armaturhældningsvinkel Vinkel mellem armens centerlinje af armaturstuds og vandret (se Figur 2) Armaturstuds Forbindelsesdel for enden af mastetop eller arm til montage af armatur. Det kan være mastetoppen selv eller en separat del med samme eller forskelligt tværsnit i forhold til belysningsmast eller arm (se Figur 2) Belysningsmast En mast, uanset udformning, er beregnet til udelukkende at bære et eller flere belysningsarmaturer og kan bestå af en eller flere dele, fx et forlængerstykke og/eller arm. Bertlet mast Mast, der er opbygget af to eller flere sammensatte cylindriske sektioner, hvor tværsnittets dimension aftager mod mastetoppen (se Figur 1). Cylindrisk mast Mast med konstant ydre tværmål i hele mastens højde. Masten kan have et cirkulært eller mangekantet - ofte ottekantet - tværsnit (se Figur 1).

104 Side 103 af 165 SAB - Vejbelysning H Konisk mast Mast, der er svagt kegleformet mod toppen. Masten kan have et cirkulært eller mangekantet - ofte ottekantet - tværsnit (se Figur 1). Bertlet mast cylindrisk mast konisk mast halvkonisk mast Figur 1. Masteudformninger Eftergivelig mast Belysningsmast, uanset form, der ved en påkørsel har specielle trafiksikkerhedsmæssige egenskaber. I henhold til DS/EN klassificeres eftergivelige master ud fra 3 forskellige klasser: Energiabsorberingsklasse: HE-mast (Høj Energi absorbering), LE-mast (Lav Energi absorbering) og NE-mast (Non Energi absorbering). Sikkerhedsklasse: Angivet med tal fra 0 til 4. Tallet angiver, hvor stor en risiko masterne udgør ved en påkørsel. Indpasningen i sikkerhedsklasserne er bestemt ud fra de opnåede testværdier for ASI (Acceleration Severity Index) og THIV (Theoretical Head Impact Velocity). Jo højere talværdien er for sikkerhedsklasse, jo mindre er risikoen for personskader ved en påkørsel. Hastighedsklasse: De eftergivelige master er typisk testet til enten 70 km/h eller 100 km/h. Master klassificeret til 70 km/h bør ikke anvendes på veje med tilladt hastighed over 80 km/h. Kombimast En belysningsmast, uanset form, hvorpå der udover belysningsarmaturer er placeret signallanterner eller færdselstavler. Mast for nedgravning En belysningsmast beregnet for opstilling uden fundament (se Figur 2). Mangekantet konisk mast Konisk mast, der har et mangekantet (6 eller flere kanter) tværsnit. Mangekantet cylindrisk mast Cylindrisk mast, der har et mangekantet (6 eller flere kanter) tværsnit.