Særlige betingelser og beskrivelser H Jord- og belægningsarbejder

Transkript

1 Særlige betingelser og beskrivelser H Jord- og belægningsarbejder Holstebro - Oddesund. Cykelsti Humlum Oddesund Syd Marts 2017

2 Dokumentnr. 13/ af 130 Indhold H Cykelsti Humlum Oddesund INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) Alment Orientering Udbud Spørgsmål til udbudsmaterialet Tilbud Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet... 6 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 8 A. Aftalegrundlaget... 8 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet I. Særligt om ophævelse J. Tvister SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde Arbejdsplads Jordarbejder Afvanding Bundsikring af sand og grus Stabilt grus Varmblandet asfalt Kørebaneafmærkning Brolægning Diverse arbejder Vejautoværn og tilhørende udstyr Afmærkningsmateriel Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) BILAG: Bilag 1: Sådan laver man gydebanker for laksefisk af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk.

3 3 af 130 BUT H Cykelsti Humlum - Oddesund BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 1. Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Ordregiver er Vejdirektoratet. Denne entreprise er en del af H Cykelsti Humlum Oddesund, som er beliggende langs vejforbindelsen H425 Holstebro Oddesund. Entreprisen er benævnt H42503 Cykelsti Humlum - Oddesund og omfatter anlæg af en dobbeltrettet cykelsti samt tilhørende regnvandsbassin og omlægning af vandløb. Cykelstien er placeret på den nordvestlige side af H425, fra km. 20,800 til km. 24,900. Landevejen er stationeret fra syd mod nord med udgangspunkt i km. 20,800 og sluttende i km 25,100. Entreprisen er beliggende i Region Midtjylland og Struer kommune. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres sideløbende med denne entreprise: H Cykelsti Humlum - Oddesund, broarbejde. Ledningsarbejder Der henvises til SB ad 2 stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang. Arbejdet skal udføres i perioden ultimo april 2017 til primo november Udbud 3.1 Udbudsform Arbejdet udbydes i offentlig licitation i henhold til tilbudsloven. Tilbud skal afgives på dansk. 3.2 Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise.

4 4 af 130 BUT H Cykelsti Humlum - Oddesund 3.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter: Nærværende BUT. Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, fra og med pkt. C. Kontraktparadigme. Tilbudsliste. 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke opfylder mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende. 3.5 Betingelser for deltagelse Dokumentation angående udelukkelse/serviceattest Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal på forlangende - forinden kontraktindgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. 135, stk. 1, samt 137, stk. 1, nr. 2, i udbudsloven. Dokumentationen skal opfylde kravene i 153, og den skal foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder gammel Mindstekrav til de bydende (egnethed) Krav til tilbudsgiverens tekniske kapacitet: Tilbudsgiveren skal fra de seneste 5 år have erfaring med udførelse af entrepriser indeholdende jord-, afvandings-, brolægnings- og belægningsarbejder samt trafikafviklingsarbejder. 3.6 Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris. 3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links:

5 5 af 130 BUT H Cykelsti Humlum - Oddesund Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Spørgsmål til udbudsmaterialet Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til udbud@vd.dk med kopi til dhv@vd.dk. Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre rettelsesblade/supplerende meddelelser, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, på > Leverandørportalen > Aktuelle udbud indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Rettelsesblade/supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: H Cykelsti Humlum Oddesund, spørgsmål vedr. 5. Tilbud 5.1 Alternative tilbud Alternative tilbud modtages ikke. 5.2 Forbehold Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst muligt omfang undgås.

6 6 af 130 BUT H Cykelsti Humlum - Oddesund 5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket H Cykelsti Humlum Oddesund. Mærkat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse, adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 1 eksemplar. Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (USB-stik eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos Vejdirektoratet, receptionen Thomas Helsteds Vej Skanderborg senest på tidspunktet anført på Vejdirektoratet.dk /udbud > Aktuelle udbud. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud. 5.4 Vedståelse af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 28 kalenderdage fra tilbudsfristen. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet. Såfremt enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt, jf. udbudsloven, 159, stk. 5. Udfyldt og underskrevet tilbudsliste. Udfyldt stykliste for tavler Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud. Bilag vedr. betingelser for deltagelse: Referenceliste med jord- og belægningsarbejder indenfor de seneste 5 år. Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver, kontraktsum, udførelsestidspunkt samt beskrivelse af projektet. o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der fremsendes referenceliste for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal opfylde mindstekravet.

7 7 af 130 BUT H Cykelsti Humlum - Oddesund o Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder.

8 8 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget Ad 1 Ad 1, stk. 1 Almindelige bestemmelser Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte - og stk.-numre refererer til AB 92. Ad 1, stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Ad 1, stk. 3 Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92. Ad 1, stk. 5 Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Ad 1, stk. 6 Kontrakt- og arbejdssproget er dansk. Ad 2 Ad 2, stk. 2 Bygherrens udbud Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne entreprise med de ad 22 stk. 6 anførte præciseringer. Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder. Entreprisen er beliggende Struer Kommune imellem Humlum og Oddesund, og den omfatter i hovedtræk: Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilgrus-, asfalt-, autoværns-, brolægnings- og afmærkningsarbejder på ca. 4,5 km cykelsti. Regnvandsbassin med ca. 800 m 3 jordarbejde. Forlægning af to vandløb. Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: ca m 3 råjordsarbejder ca m 3 levering af friktionsfyld ca m 3 muldafrømning ca m 3 bundsikringsgrus ca m 3 stabilt grus ca m 3 muldudlægning ca m afvandingsledninger ca. 900 m 2 opbrydning af asfalt ca t asfalt ca. 700 m stålautoværn

9 9 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund ca m afmærkning på kørebane ca m 2 græssåning ca. 33 stk. færdselstavler For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: A. Entrepriseaftalen. B. Entreprenørens tilbud. C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af marts E. Særlige betingelser (SB) af marts F. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af marts G. Tegningsbilag, entreprise H Cykelsti Humlum Oddesund, marts 2017, jf. fortegnelse i hæftet. H. Ledningsprotokol H Cykelsti Humlum - Oddesund, marts 2017 med tilhørende tegninger. I. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) af marts J. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag H Cykelsti Humlum - Oddesund, januar K. "Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB): AAB - Styring og samarbejde, juni 2016 AAB - Arbejdsplads, januar 2017 AAB - Jordarbejder, april 2016 AAB - Afvanding, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, december 2016 AAB - Stabilt grus, december 2016 AAB - Varmblandet asfalt, februar 2012 AAB - Brolægning, januar 2017 AAB - Kørebaneafmærkning, juni 2010 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, maj 2011 AAB - Vejbelysningsmateriel, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, maj 2011 AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, september 2011 Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, december 2005 L. AB 92

10 10 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund M. Standarder (DS og DS/EN) som findes på europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i SB, SAB og AAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. Hvor der i udbudsmaterialet, herunder SB, SAB og AAB, er henvist til krav i standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisning og betingelser skal det forstås som eller tilsvarende. N. Håndbøger m.m.: Håndbøger m.m., afmærkning: Generelt om afmærkning på kørebanen, december 2016 Afmærkning på kørebanen, Tværafmærkning, november 2012 Afmærkning på kørebanen, Længdeafmærkning, november 2012 Afmærkning på kørebanen, Tekst og symboler, maj 2013 Afmærkning på kørebanen, Dimensioner, maj 2013 Afmærkning på kørebanen, pilafmærkning, november 2012 Håndbøger, projektering af afmærkningsmateriel, ekskl. tavleportaler: Generelt, oktober Valg og dimensionering, marts Dimensioneringsdiagrammer, juli Dimensioneringseksempler, juli Projekttegninger, juli 2008 Håndbøger, færdselstavler: Generelt om færdselstavler, januar 2014 Advarselstavler, december 2016 Vigepligtstavler, juli 2014 Forbudstavler, august 2015 Påbudstavler, juli 2013 Oplysningstavler, april 2014 Undertavler, juli 2013 Kant- og baggrundsafmærkning, juli 2013 Tavleoversigt, februar 2013 Katalog. Samlet oversigt over varianter af færdselstavler, vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkninger, oktober 2016 Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 Håndbog. Vejbelysning, april 2015 Håndbog. Autoværn og tilhørende udstyr, oktober 2015 O. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m. m.:

11 11 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Instruktion. Råden over vejareal, Vejdirektoratet, januar 2016 (kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed/trafikafvikling > Råden over vejareal) Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift, oktober 2013 Midlertidig vejafmærkning, juni 2015 P. Øvrige forskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, september 2005 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni 2010 Tilsynshåndbog for støbestilladser, november 2015 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, februar 2011 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde, Danske Anlægsgartnere, 2015 Håndbog. Afvandingskonstruktioner bassiner, november 2015 Det under punktnumrene C - J nævnte materiale kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Aktuelle udbud. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag kan hentes på Oversigt over forkortelser kan ses på Vejdirektoratet.dk/udbud > Forkortelseslister. Ad 2, stk. 3 Kontrakten kan påregnes indgået 29. marts 2017 og kan påregnes tilladt igangsat i marken 18. april Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Deltidsfrist Deltidsfrist 1: Arbejdet på strækningen langs sommerhusene og vendepladsen ved Oddesund, km. 24,200 til km. 25,000, må først igangsættes efter 21. august 2017 for at tage mest mulig hensyn til beboerne i sommerperioden. 2. Færdiggørelsesfrist

12 12 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Ad 2, stk. 6 Arbejdet skal være fuldført og klar til aflevering senest 1. november Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. I tilbudslistens mængder indgår Tillægsarbejder/Fiktive arbejder, som tages i anvendelse, såfremt forholdene kræver det. Tillægsarbejderne indgår i tilbudssummen, men de vil ikke indgå i kontraktsummen. Ad 3 Entreprenørens tilbud Der ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. Antallet af forventelige spilddage på denne baggrund skal ligge til grund for entreprenørens tidsplan. Ad 3, stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne, idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling. Ad 3, stk. 3 Eventuelle regnefejl i tilbudslisten kan korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret. Ad 3, stk. 4 Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. Ad 4 Entrepriseaftalen Ad 4, stk. 1 Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i udbudsmaterialet ikke opfyldes, med mindre dette fremgår af bygherrens accept/parternes kontrakt. Ad 5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Ad 5, stk. 1 Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet f.eks. gennem presse, fagpresse, radio, TV, internet eller sociale medier skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Ad 5, stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut.

13 13 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Transportdokumentet skal udformes, som angivet i Standardformular for transportdokument. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Ad 5, stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af udbudsloven. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Ad 6 Ad 6, stk. 1 Entreprenørens sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i Standardformular for sikkerhedsstillelse. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerheden er stillet og godkendt af bygherren. Der skal stilles sikkerhed af en tredjepart (garanten), der ikke er koncernforbundet med entreprenøren, og en moderselskabssikkerhedsstillelse accepteres derfor ikke. Ad 6, stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og fradragsarbejder. Ad 8 Ad 8, stk. 2 Ad 8, stk. 3 Forsikring Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. Entreprenørens ansvarsforsikring skal mindst dække 12,5 mio. kr. ved tingskade og 5 mio. kr. ved personskade. Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen. C. Entreprisens udførelse Ad 9 Ad 9, stk. 1 Arbejdsplan og afsætning Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde.

14 14 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Ad 9, stk. 2 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. Ad 10 Entreprenørens ydelse De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherren skal have adgang til disse. Bygherren kan kræve dokumentation for arbejdsmetoders og materialers egnethed. Færdselsregulerende foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden for 1 time, efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, ifalder der entreprenøren en bod på kr., ekskl. moms, pr. påtale: Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes, og/eller der arbejdes uden rådighedstilladelse. Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg, betales af entreprenøren. Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv. Bygherren afholder afgifter i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord til et af kommunen godkendt deponi. Udgifter til håndtering og transport skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente anlæg samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren. Ad 10, stk. 4 Entreprenøren skal på forlangende dokumentere, at vilkårene er overholdt for hver leverance. Ad 10, stk. 5 Den i 10, stk. 5, sidste punktum anførte meddelelse skal afgives umiddelbart efter, at entreprenøren er blevet bekendt med, at leveranceklausulen ikke kan opfyldes. På forlan-

15 15 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund gende skal entreprenøren dokumentere, at betingelserne for at undlade at levere med leveranceklausul er opfyldt. Ad 11 Projektgennemgang, dokumentation og prøver Ad 11, stk. 1 Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2. Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med bygherren, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherrens stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Ad 11, stk. 2 Ad 11, stk. 3 Ad 12 Ad 12, stk. 2 Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre, at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen. Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren. Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse Skader, som tredjemand forvolder på entreprenørens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende. Såfremt der opstår skader på entreprenørens afmærkning på et tidspunkt, hvor entreprenøren ikke er til stede på arbejdsområdet, og bygherren af hensyn til trafiksikkerheden finder det nødvendigt selv at retablere afmærkningen eller etablere midlertidige foranstaltninger, sker dette for entreprenørens regning. Hvis entreprenøren i sådanne situationer ønsker at blive tilkaldt og selv retablere afmærkningen uanset tidspunktet, aftales dette nærmere med bygherrens tilsyn ved entreprisens opstart. Ad 13 Ad 13, stk. 1 Forhold til myndigheder Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde.

16 16 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Ad 14 Ad 14, stk. 2 Ad 14, stk. 3 Ændringer i arbejdet Ingen ekstraarbejder eller mindrearbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder, henholdsvis acceptere eventuelle mindrearbejder. Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser. Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte post for post metode, som er beskrevet nedenfor. For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 100 % af underposten, dog må underposten maksimalt variere +/- 15 % af hele kontraktsummen. Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindrearbejder. Indenfor variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Ad 14, stk. 4 Bygherren kan ud over de i 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange mindre ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer.

17 17 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab, samt hvad der er udført. A. Arbejdsløn Medgåede timer afregnes efter timesatser anført i entreprenørens tilbud. Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. A. B. Materialer Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 % til administration mv. C. Materiel Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end ,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser. Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. D. Underentreprenører Til de rene regningsbeløb lægges 5 %. Ved rene regningsbeløb forstås udgifter til den udførende underentreprenør. Hvis arbejdet udføres af en underentreprenør til en underentreprenør, kan der kun én gang lægges 5 % til de rene regningsbeløb.

18 18 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Salærdelen for sådanne regningsbeløb bortfalder i tilfælde, hvor den enkelte deltager i et konsortium udfører regningsarbejder som underentreprenør for konsortiet. Ad 14, stk. 5 Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes post for post metoden, jf. ad 14, stk. 3. Ad 15 Ad 15, stk. 2 Ad 15, stk. 4 Ad 17 Ad 17, stk. 1 Ad 17, stk. 3 Ad 17, stk. 4 Ad 18 Ad 18, stk. 1 Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger. Entreprenøren skal være opmærksom på, at der består en risiko for forurening i arbejdsområdet. Entreprenøren skal i givet fald agere på en måde, der forhindrer, at der sker yderligere forurening eller udbredelse af denne. Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet. Bygherren kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund. Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Entreprenørens arbejdsledelse I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren, meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Arbejdsklausuler Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underleverandørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes.

19 19 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter. Såfremt entreprenøren tilsidesætter sin forpligtelse til at fremskaffe den af bygherren krævede dokumentation inden en angiven frist, kan bygherren pålægge entreprenøren en dagbod på kr. pr. arbejdsdag, til den krævede dokumentation behørigt er fremskaffet til bygherren. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom. Ad 19 Ad 19, stk. 1 Byggemøder De i SAB Styring og samarbejde anførte møder med projektgennemgang er at sidestille med byggemøder. Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist. Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for overholdelse af de i ad 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere. Ad 20 Samvirke med andre entreprenører Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise, og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads.

20 20 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde. D. Bygherrens betalingsforpligtelse Ad 22 Ad 22, stk. 1 Betaling Der skal udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres så de følger kalendermåneden. Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens entrepriseafregningssystem. Systemet administreres af bygherren. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende entrepriseafregningssystemet, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere sit tilbud og alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation. Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af entrepriseafregningssystemet. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en aconto-periode er inddateret. Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter godkendelsesprocedure i entrepriseafregningssystemet på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse. Den i AB stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet. Ad 22, stk. 5 Ad 22, stk. 6 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder

21 21 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Efter fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler. Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks: Øvrige poster Anlæg af veje Belægningsarbejder: Asfaltarbejder Udstyr: Jernkonstruktioner Øvrige hovedposter: Jordarbejder mv. Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusiv moms) multipliceret med (I 2 - I 1 ) : I 1, idet I 1 angiver indeks på tilbudsdagen, og I 2 angiver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages aconto-prisregulering svarende til det seneste kvartalsindeks.

22 22 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden. Ad 22, stk. 7 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherrens anvisning. Ad 22, stk. 10 Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad 22 stk. 1. Bygherren tilbageholder i betalingerne ved entreprisens afslutning et beløb på 2 % af entreprisesummen, der først forfalder til udbetaling, når al dokumentation for det udførte anlæg er afleveret til bygherren og godkendt, og projektet er overdraget til drift. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af dokumentationen meddele sin afgørelse om dokumentationens godkendelse. Ad 22, stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler. E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Ad 24 Ad 24, stk. 1 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser Forholdene påberåbt i henhold til 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen. Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse. Ad 24, stk. 1, nr. 4 Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen, som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste permanente målestation, ejet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Vejdirektoratet eller andre. En spilddag som følge af vejrlig defineres som en arbejdsdag, hvor en aktivitet, som skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen, ikke kan udføres som følge af vejrliget (nedbør, temperatur, vind m.m.), og den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk. Spilddage som følge af vejrlig registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde.

23 23 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund I entreprenørens tidsplan skal indregnes følgende antal spilddage som følge af vejrlig: Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec Ad 24, stk. 1, nr. 5 Arbejdstilsynets påbud opfattes ikke som offentligt påbud. Ad 24, stk. 3 Ad 25 Ad 25, stk. 2 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge, som følger: For færdiggørelsesfristen kr Ad 27 Ad 27, stk. 1 Ad 27, stk. 2 Bygherrens hæftelse ved forsinkelse Eventuelt krav om erstatning i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidigt med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. Eventuelt krav om godtgørelse i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidig med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. F. Arbejdets aflevering Ad 28 Ad 28, stk. 1 Afleveringsforretningen Entreprisen skal afleveres i sin helhed. For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren, forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen.

24 24 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Ad 28, stk. 2 En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet. Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed. G. Mangler ved arbejdet Ad 30 Ad 30, stk. 4 Ad 31 Ad 31, stk. 1 Mangelbegrebet Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. 12 stk. 4, registreres ved afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden. Mangler påvist ved afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Ad 32 Ad 32, stk. 1 Mangler påvist efter afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Ad 36 Ad 36, stk. 1 Mangelsansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar med nedennævnte undtagelser. Særlige forhold for varmblandet asfalt Mangelsansvaret ophører efter 1 år for: Belægningers jævnhed Belægningers profil Særlige forhold for kørebaneafmærkning

25 25 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende: Kørebaneafmærkning, som normalt ikke overkøres *) Anden kørebaneafmærkning på steder med ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor: ÅDT < <ÅDT< <ÅDT< ÅDT > Kørebaneafmærkning med lang holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) Kørebaneafmærkning med kort holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) 4 år 1 år 4 år 3 år 2 år 1 år Ingen Gul kørebaneafmærkning for midlertidig regulering Funktionstid, dog maks. ½ år *) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse behandles som anden kørebaneafmærkning. Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 1. april 1. august. Ad 36, stk. 3 Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen. I. Særligt om ophævelse Ad 42 Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. Ad 42, stk. 2 Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5 arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Ad 42, stk. 3 Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring ikke straks, og med kurators samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse. J. Tvister Ad 47 Ad 47, stk. 1 Voldgift Uoverensstemmelser

26 26 af 130 SB H Cykelsti Humlum - Oddesund Uoverensstemmelser med tredjemand Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB Styring og samarbejde afsnit 10. Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

27 27 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde 1. Alment SAB - Styring og samarbejde er supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde. 2. Projektgennemgang Bygherren forventes at indkalde til projektgennemgang/opstartsmøde den 3. april Arbejdsplan m.v. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 1 uge efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om: Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge Hvornår trafik omlægges Hvornår de enkelte entreprenører/underentreprenører arbejder på pladsen Hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare Oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori, krav til kompetence mv.) Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og afvikling Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse Tidspunkter for skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv. Tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB arbejdsplads afsnit 7.2 Tidspunkt for hhv. spærring og genåbning af spor for togtrafik Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til bygherren om: Arbejder udført i perioden Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde Arbejdets stade Anvendt materiel og arbejdsstyrke

28 28 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund Vejrforhold og spilddage Kvalitetsstyring (plan og status for opfølgning på audits mv.) Afvigelser (oversigt og status) Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler). Økonomioversigt Art omfang og dokumentation er angivet i AAB, SAB og monterings- og tilsynsvejledning. Udover de i SB ad 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud som minimum tage hensyn til bl.a.: Særlige trafikale bestemmelser at trafikken på landevejen skal opretholdes i hele anlægsperioden, at trafikomlægninger på andre veje skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og efter specifik aftale med vejmyndighederne, at der for en kørebane med ét enkelt kørespor skal være et frit rum med en bredde på mindst 4,50 m, med 2 kørespor mindst 7,50 m, at trafikafviklingsplan og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal fremsendes til bygherren for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden, at eksisterende veje og stier ikke må afbrydes, før fremtidige adgange er etableret og åbnet, at Tilslutning til eksisterende stisystem ved Oddesund udføres til sidst i anlægsperioden, således eksisterende stiforbindelser kan opretholdes så vidt muligt under hele anlægsperioden. at overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder, at vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele anlægsperioden, at adgang til boliger skal opretholdes med jernplader i hele anlægsperioden. Særlige miljømæssige bestemmelser at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl og lørdage mellem kl , Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder, arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl ,

29 29 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund at at at der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage og lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14 samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18, arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i SAB Arbejdsplads, afsnit 7, arbejde på strækningen langs sommerhusene og vendepladsen ved Oddesund må ikke igangsættes før 21. august 2017, for at tilgodese beboerne i sommerperioden. Særlige øvrige forhold at at at at ledningsejerne skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseområdet, entreprenøren til entreprise H Cykelsti Humlum Oddesund, Broarbejder, skal have adgang til arbejdsarealet på matriklerne 7a og 10 i dele af anlægsperioden. Nærmere koordinering afklares med tilsynet, når tidsplan for H ligger fast. øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i entrepriseperioden, arkæologernes undersøgelser pågår under muldafrømningen, og arbejdsområderne kan overdrages som anført i SAB Arbejdsplads, 3.2 Plan for Vinterforanstaltninger Der henvises til SAB Arbejdsplads, kapitel Kontrol 4.1 Entreprenørens egenkontrol For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted. 4.2 Bygherrens kontrol Bygherren skal have min. 1 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet. 5. Dokumentation Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren digitalt.

30 30 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsdage før aflevering. Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format. Aflevering af Som Udført materiale aftales med bygherren i forbindelse med aflevering af entreprisen. 6. Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer (jf. AAB 6.2.1) Ansvar, beføjelser og kommunikation (jf. AAB 6.2.2) Kontrolplaner (jf. AAB 6.2.3) Opfølgning af projektgennemgang (jf. AAB 6.2.4) Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger 6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør. Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren Jobmanager KS mappe Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående. Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde. Entreprenøren skal beskrive hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives. Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning.

31 31 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund Stikprøvekontrollen af tavler, min. 20%, foretages af bygherren og sammenlignes med kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og bygherrens kontrol, hæves kontrollen til 100%. Den udvidede kontrol betales af entreprenøren Uddannelse og instruktion Særlige krav til kurser ud over lovgivningen: Vejen som arbejdsplads, se afsnit Entreprenørens ingeniører, formænd, chauffører og medarbejdere, som er beskæftiget med arbejder på veje i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af bygherren godkendt kursus Vejen som arbejdsplads. Entreprenørens medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljø repræsentanter), skal have gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen. For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i kontraktmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter.

32 32 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser sikkerhedskoordinator og koordinerende sikkerhedsmøder erstattes med betegnelserne arbejdsmiljøkoordinator og koordinerende arbejdsmiljømøder. Terminologi: Den i branchen tidligere anvendte betegnelse sikkerhedsrepræsentant erstattes med arbejdsmiljørepræsentant. 7.1 Alment AAB afsnit 7.1, 3. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherren skal orienteres om og have adgang til koordinerende arbejdsmiljømøder. Referater af koordinerende arbejdsmiljømøder skal tilgå bygherren. Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikkerhed og sundhed. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø Koordinering Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage.

33 33 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund Tidsplan Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan. 7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment AAB afsnit udgår og erstattes af: Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første byggemøde Afgrænsning Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligehold og fjernelse af nødvendige sikkerheds- og velfærds foranstaltninger for egne og underleverandørers mandskab på arbejdspladsen. Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS, bilag Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS en. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS en. Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument inden entreprisearbejdet kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer. 7.3 Beredskabsplan Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold : Personskade Tingskade Nedfald af materialer Uforudset jordforurening Uforudset grundvandsforurening

34 34 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient Udskyl af jord mv. til vandløb og søer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Støv Støj Vibrationer Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.) Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse. Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumecenter anføres. 8. Trafiksikkerhed og afvikling Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse afmærkningsplan erstattes med betegnelsen afmærkningsplan for trafikafvikling. 8.2 Arbejder ved eller på veje i drift Tekst i AAB udgår og erstattes af tekst under pkt og 8.2.2: Alment Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Struer. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start, jf. afsnit 3.1. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i Instruktion for råden over vejareal, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren og bygherren. Entreprenøren skal underrette bygherren ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vejtrafikken jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere eller hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet.

35 35 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund Afmærkningsplaner for trafikafvikling Bygherrens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling, jf. tegningsliste, er orienterende. Entreprenørens oplæg til trafikafviklingsplaner skal for bygherrens kommentering som minimum omfatte følgende oplysninger: Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområde og arbejdsområde. Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet. Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling. Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet. Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen. Plan for arbejdsområdets indretning, jr. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder. Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført i marken. Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. Senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal. 9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 9.1 Alment Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad 2 stk. 2. Bygherren har indhentet de fornødne tilladelser til den i projektet angivne jordhåndtering, og varetager de i denne forbindelse fornødne anmeldelser til de respektive kommuner. 9.2 Forhold til ledningsejere Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollen. Tillæg til disse aftaler og evt. ændringer af dem, skal forelægges bygherren før de tiltrædes endeligt. 9.3 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne.

36 36 af 130 SAB Styring og samarbejde H Cykelsti Humlum - Oddesund For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder bygherren til det første ledningsmøde. På baggrund af ovenstående ledningsmøde og kontraktmaterialet skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere. Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er ikke bindende, men entreprenøren skal tage hensyn til længden af ledningsejernes arbejdsperioder. 10 Erstatningskrav fra tredjemand mod bygherren Når tredjemand rejser et erstatningskrav mod bygherren for skade, som tredjemand har fået påført i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følgende procedure følges: Bygherren videresender skadelidtes erstatningskrav til entreprenøren til videre foranstaltning. Skadelidte orienteres samtidig herom af bygherren. Entreprenøren er forpligtet til at svare skadelidte med kopi til bygherren inden 3 uger. Svaret skal indeholde en opsummering af sagsforløbet, og entreprenørens konklusion vedr. ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt bygherren ikke finder, at entreprenøren har svaret skadelidte tilfredsstillende vedr. erstatningsansvaret, og dette ikke hurtigt løses, indkalder bygherren entreprenøren til et møde. Såfremt der efter afholdelse af møde fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren såfremt bygherren finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

37 37 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Arbejdsplads SAB - Arbejdsplads er supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads 1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som naturarealer og landbrugsarealer, samt eksisterende vejog stiarealer. Der er eksproprieret til det permanente anlæg og midlertidige arbejdsområder. Ledningsarbejder Ledninger, der skal omlægges, fremgår af ledningsprotokollerne. Entreprenøren skal være særlig opmærksom på de ledninger, der skal omlægges under entreprisens udførelse, og på at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid. Arkæologiske undersøgelser Der udføres arkæologiske undersøgelser af Holstebro Museum, som medvirker ved muldafrømningen. De ansvarlige for Vejdirektoratets jordarbejde vil blive gjort bekendt med museets mandat. Entreprenøren og museet kan derefter planlægge opgaven optimalt med behørig og rimelig hensyntagen til hinanden. Hvor museet skønner at det er nødvendigt skal entreprenøren fortage muldafrømning efter museets anvisning og under dens tilsyn, i den udstrækning de planlagte anlægsarbejder vil destruere væsentlige fortidsminder. Museet og entreprenør skal udvise mest mulig gensidigt hensyn. Begge skal søge at arrangere opgaverne, samarbejdet og tidsplanerne så vidt som muligt i tæt afstemning med hinanden for at undgå unødige forsinkelser eller andre gener. Museet skal gives mulighed for at undersøge og dokumentere evt. spor efter fortidsminder forud for det fortsatte anlægsarbejde. Museet skal begrænse sit arbejdsareal mest muligt og frigive arealerne så hurtigt som muligt. Museet skal færdig undersøge flest mulige fortidsminder som del af forundersøgelsen. Hvis der under overvågningen af muldafrømningen skulle fremkomme væsentlige fortidsminder, som ville kræve en mere omfattende undersøgelse, så udarbejder museet et budget for en udgravning af det fremkomne. Efter godkendelse fra Kulturstyrelsen og Vejdirektoratet foreligger, skal museet foretage den nødvendige udgravning hurtigst muligt, således, at den sinker anlægsarbejdet så lidt, som muligt. Vejdirektoratet ønsker indenfor rimelige økonomiske rammer at bevare væsentlige fortidsminder for eftertiden. Dette kræver en hurtig dialog for stadig at have muligheden til at påvirke planlægning og udførelse af anlægsprojektet, f.eks. for at iværksætte beskyttende foranstaltninger. 1.1 Igangværende entrepriser og arbejder Ved arbejdets start forventes der ikke at være igangsatte entrepriser på strækningen.

38 38 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund 1.2 Kommende entrepriser og arbejder Arbejder indenfor entrepriseområdet Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Ledningsarbejder (jf. ovenstående) H Cykelsti Humlum Oddesund, Broarbejder Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder Grænseflader til andre entrepriser Nedenstående broprojekt forventes udført samtidig med nærværende entreprise. Entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af tegningsmaterialet: H Cykelsti Humlum Oddesund, Broarbejder Bygherren oplyser hvem der forestår ovenstående entreprise, så snart der er valgt en entreprenør hertil. 1.3 Registrering af arealer og naboejendomme Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, har bygherren i samarbejde med vejmyndighed og eventuelle lodsejere udført en fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme. 1.4 Forurenede arealer Bygherren har kendskab til forurening af vejarealer langs eksisterende veje samt opfyldninger og forurenede grunde. Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til SAB Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt SAB jordarbejder, afsnit Afsætning Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt, der anvendes til afsætning. 2.1 Bygherrens afsætning Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning skal anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning: Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM Koter angives i meter i henhold til bygherrens højdesystem, der er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) Vinkler angives i nygrader (400 gon) Til entreprenørens afsætning må der ikke anvendes andre afsætningspunkter end de af bygherren udleverede.

39 39 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Vej Bygherren etablerer afsætningspunkter pr. ca. 250 m som skal danne grundlag for entreprenørens afsætning. Kantpæle Bygherren udleverer afsætningsdata for kantpæle på digital form. Til brug for entreprenørens afsætning er der etableret afsætningspunkter. Der leveres afsætningsdata til systemlinjer i form af X-Y koordinater. Afsætningsdata for heller og kørebanekanter leveres ligeledes som X-Y koordinater. Der leveres afsætningsdata til hovedgeometri i form af tangentpunkter. Hvor der foretages afsætning inden for eksisterende kørebane, opgives koten på eksisterende færdigvejsoverflade. Hvor der foretages afsætning uden for eksisterende kørebane, forlænges den eksisterende vejs tværfald ud til afsætningspunkt. 2.2 Entreprenørens afsætning Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne. Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter. Til afsætning skal entreprenøren anvende en totalstation (fri opstilling). I forbindelse med entreprisens arbejder skal alle systemlinjers afsætning være intakt for alle 20 m-stationer, frem til asfaltarbejderne påbegyndes. Under hele arbejdet skal stationeringen pr. 20 m være tydeligt påskrevet stationeringspunkterne og må først fjernes efter forudgående aftale med bygherrens tilsyn. Bygherrens tilsyn skal have lejlighed til at kontrollere systemlinjernes afsætning inden arbejdets udførelse. Ved udførelsen skal projektet tilpasses til eksisterende kørebanekanter. Det påhviler entreprenøren at forestå detailafsætning for alle tavlers placering. 3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. :

40 40 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Arbejdsområde: Det vejområde, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. Arbejdsområdet inkluderer områder til afmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer. Ved arbejder i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg stejlere end 1:1, skal et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være indbefattet i arbejdsområdet. Arbejdsstedet: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde og hvor konflikt mellem de, der arbejder, og trafik kan opstå. Arbejdsstedet kan være bevægeligt eller stationært. Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet, hvor der ikke udføres vejarbejde, er gående arbejdsmæssig færdsel eller opbevares materialer. Trafikvej: Vej, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i større byer. Lokalvej: Vej, der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker. Desuden anvendes følgende definitioner: Adgangsveje: Vej som entreprenøren har ansvar for mellem det offentlige tilgængelige vejnet og arbejdsområde/anstillingsplads. Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv. 3.1 Arbejdsområder Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste ekspropriations- og entreprisegrænser. Arealer uden for fremtidigt vejareal er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel af aktuelle lodsejere og efter aftale med bygherren. Arbejdsområders grænse mod trafikområder fremgår af afmærkningsplaner for trafikafvikling. Eksempler på afmærkningsplaner for trafikafvikling er angivet i tegningsbilag. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang jf. rådighedstilladelser. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn.

41 41 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Der må ikke løftes byrder ind over uafskærmet spor i drift eller anden offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes denne belysning dagligt ved arbejdets ophør. Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys når de i arbejdsområdet kører eller holder imod kørselsretningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken, så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i følgende tabel: Højde over vejen Maksimal lysstyrke 6 m 1500 cd 8 m 3000 cd 10 m 5000 cd 12 m 8000 cd 14 m cd 16 m cd Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Inden transport over midlertidig eksproprierede arealer skal mulden afrømmes. Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3, med grubning, pløjning og harvning. Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med bygherren. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket. 3.2 Arbejdsplads Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Til anstillingsplads for vejarbejder kan entreprenøren disponere over et område som vist på tegning H Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus.

42 42 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal modtage tavler og standere på egen lageradresse. Entreprenøren skal i forbindelse med etablering af anstillingsplads stille følgende til rådighed for bygherren: Mødelokale: Entreprenøren skal stille et mødelokale på min. 15 m2 til rådighed for bygherrens møder, herunder byggemøder. Parkering: Entreprenøren skal sørge for parkeringspladser på kørefast underlag til bygherrens personale samt gæster - foruden entreprenørens egne medarbejdere. 3.3 Adgangsveje Entreprenørens adgang til arbejdsområdet/anstillingspladsen skal uden for arbejdstiden være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. De i BEK om bygge- og anlægsarbejde, 8, nævnte skilte skal opsættes med angivelse af: Byggeplads Adgang forbudt. Generelt gælder udover færdsels- og vejloven - at: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer nærmere end 3,0 m fra kørebane kant efter nærmere aftale med vejmyndigheden.

43 43 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund 4. Færdselsregulerende foranstaltninger I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer. Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted. Maskinelt vejarbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, hvor en person udelukkende er fører eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1,5 ton. Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af siddende, stående eller gående personer. Beskyttelsesmodul: Maskine eller køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 7 tons, som beskytter vejarbejdere mod vejtrafikken. Desuden anvendes følgende definitioner: Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet indenfor arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest. Trafikomlægning: Ved trafikomlægning skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS. Spærretider: Ved spærretider forstås de tidsrum, hvori det ikke kan tillades at indsnævre eller reducere antallet af kørespor på vejen. 4.1 Alment Bestemmelserne i Instruktion for råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder.

44 44 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger, der etableres i entreprisen. 4.2 Grænse mod arbejdsområder Trafikværn Der kan kun anvendes trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, se Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 67. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg: Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde. Trafikværn med W (dyn) 0,10 m og H 1,0 m må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt. Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer anvendes trafikværn med W 1,3 m, højde H 0,8 m. Trafikværn opsættes primært for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafikværn med H 1,00 m og W(dyn) 0,1 m.. Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m. Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A.

45 45 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund 4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger Alment Entreprenøren skal påregne arbejdet udført i henhold til nedennævnte fasebeskrivelser, medmindre andet aftales med bygherren. Beskrivelsen af, hvilke aktiviteter der udføres i de enkelte faser, er ikke fuldstændig, ligesom der kan være mindre forberedende eller afsluttende arbejder, der skal udføres mellem faserne. Anlægsfase 1 Indenfor byzonen til Humlum, ved krydset Oddesundvej/Østerbrogade, er anlægsarbejdet opdelt således arbejdet syd for Østerbrogade udføres som fase 1, hvor cyklister og fodgængere ledes via eksisterende stiforbindelse til Grønnevej og dermed udenom krydset Oddesundvej/Østerbrogade. Der henvises til tegning H Anlægsfase 2 I fase 2 udføres anlægsarbejdet nord for Østerbrogade indenfor byzonen til Humlum efter tegning H , hvor højresvingssporet bl.a. indsnævres for at udføre arbejdet foran matrikel nr. 7b. Anlægsfase 3 Alle strækninger på nær strækningen i Humlum By skal udføres efter standardtegningerne L0101 og L0301. Der arbejdes så vidt muligt efter standardtegning L0101, der kan i midlertidig forekomme strækninger hvor omfanget af arbejdsarealet resulterer i et behov for anvendelsen af L0301. På strækningen forbi sommerhusene ved Oddesundbroen skal entreprenøren desuden forvente at L0302 skal tages i brug. I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling: Midlertidig kørebaneafmærkning. Diverse færdselstavler Gult blink, lys eller løbende lys Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på vejarealer. Infotavler Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer.

46 46 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og TC, forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger Materialer Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave Midlertidig kørebaneafmærkning På veje anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB for kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) kan anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder i en kort periode udenfor hverdage kl , hvor hastigheden er maks. 50 km/t kan anvendes gul tape. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning fjernes med plantallerkenfræser, ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen. Kantlinjer udføres profilerede udenfor tættere bebygget område, dog ikke på ramper Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander. Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere. N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder N44, markeringskegler Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44. O41-45 på 2 standere N 43 spidsmarkering Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler Trafikværn Krav til trafikværn fremgår af Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser Energiabsorberende afspærring anvendes som følger: Enkeltdæksæt som påkørselsdæmper foran autoværnsender jfr. manual for trafikafvikling Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som tværafspærring

47 47 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndelser testet efter DS/EN eller tilsvarende standard Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys Nedennævnte skal overholde krav i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Z93 Gult blinksignal. Løbelys. N46 markeringslygter Afmærkningsvogne Der anvendes 4 m tavlevogn iht. Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m Ledebjælke Ledebjælke: Jf. afsnit 3.7 i Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Sammenkoblede elementer skal være af samme type og fabrikat Ledebjælke skal have farven gul. Ledebjælken skal være udført i et materiale, der gør, at elementerne hver for sig kan håndteres af én mand. Ledebjælkens højde skal være mellem 50 mm og 130 mm. Ledebjælkens bredde skal være mellem 200 mm og 300 mm. Kørebanen skal kunne afvandes upåagtet, at ledebjælken er placeret på belægningen (vand skal kunne strømme under ledebjælken). Ledebjælken skal være forberedt for montering af reflekser, faner og kantafmærkningsplader. Reflekser skal gengive ledebjælkens form, så den kan erkendes i mørke. Udstyr, der påmonteres ledebjælken, må maksimalt monteret måle 1 m i højden, når der måles fra kørebanen Mobile fundamenter Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m Udførelse Generelt Senest 15 arbejdsdage før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren.

48 48 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne. Sammen med den overordnede plan udarbejder og fremsender entreprenøren en procedure, som angiver i detaljer eksempelvis tidspunkter for aktiviteter, hvad der skal laves, hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe. Ved start af en omlægning indmeldes dette til TC. Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til TC. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Eksisterende kørebaneafmærkning, der ikke er på belægning der fjernes ved fasens belægningsarbejder anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde Kontrol Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 1 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle kontroller dokumenteres med logbog. Kontrollen fremgår af logbogen. Ved tilkald fra bygherren eller TC vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid i døgnets 24 timer på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken Logbog Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer: Vedr. daglig gennemgang: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre foranstaltninger (fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)?

49 49 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal: Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført. Hvem har udført ændring, hvorfor. Hvornår er indmeldinger herom givet til TC og af hvem. 5. Ledninger Af de i SB ad 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af bygherren, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for landevejens belysning, ikke nødvendigvis er angivet på ledningsplanerne. De er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokollerne, idet omlægning eller sløjfning af disse anlæg er indeholdt i denne entreprise. Det understreges, at de på ledningsplanerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives der besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejerforhold. Af den fremlagte ledningsprotokol fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til. Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se Entreprenøren skal være opmærksom på at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.

50 50 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund 5.1 Verifikation af eksisterende ledninger Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes bygherrens tilsyn og ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. 5.2 Sikring Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivningseller sikringsmetode forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser. 5.3 Døde ledninger Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes i det omfang, de er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i ledningsprotokollen kan være angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden opgravning skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt. Døde ledninger og kabler omfatter primært: Annullerede el- og tele-/signalkabler. 6. Laboratoriefaciliteter De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede prøvninger kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøvningsmetoder, jf. det i SB ad 2 stk. 2 angivne materiale. I denne forbindelse skal en entreprenør der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvningsresultater kontrolleret / kalibreret i forhold til Vejdirektoratets laboratorium i god tid inden

51 51 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen / kalibreringen nødvendige laboratorieprøvninger, -analyser etc. Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøvningslaboratorier som angivet i SAB samt AAB. Alle prøvninger vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, skal udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser. Umiddelbart efter prøvningernes udførelse skal prøvningsresultaterne afleveres til tilsynet og gøres tilgængelige for bygherren i JobManager. Ved entreprisens opstart indkalder bygherren til laboratoriemøder om hhv. jord og belægning med deltagelse af bygherren for afstemning af forventninger til arbejdsgange. Bygherrens paradigmer til laboratoriemøder/forberedende møder kan anvendes. De findes på Leverandørportalen -> Retningslinjer og paradigmer -> Indkøb: Entreprisestyring -> Møder i anlægsfasen -> Paradigmer. 7. Miljøforhold 7.1 Alment Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med bygherren. 7.2 Støjgener Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne. Eftervisning kan alternativt ske ved udførelse af kildemålinger, der efterfølgende anvendes i en støjberegning. Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se Vibrationsskader og vibrationsgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og - gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger må vibrationshastigheder ikke overstige 5 mm/s for boliger og 20 mm/s for erhvervsejendomme, målt på de omkringliggende bygninger.

52 52 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren efter aftale med bygherren udføre vibrationsmålinger på fundamenter og i boligenheder i omkringliggende bygninger. Bygherren skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne. Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal udføres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal ske inden for et halvt år før målingernes udførelse. Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til DIN Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til bygherren senest 3 arbejdsdage efter udførelsen. Såfremt vibrationsmålingerne viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf. 7.4 Støvgener Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. 7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. 7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv Anlægsarbejdet for H Cykelsti, Humlum Oddesund, berører følgende naturområder: - Strandbeskyttelseslinjen langs hovedlandevej H Beskyttet strandeng. - NATURA 2000 fuglebeskyttelse. - NATURA 2000 habitatområder.

53 53 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminder, 3 - områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Arbejderne må kun afvikles inden for det anviste arbejdsområde. 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af recipienter i form af søer, vandløb eller lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive: hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Materialer og produkter Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt: anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold undgå anvendelse af PVC rør vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler

54 54 af 130 SAB Arbejdsplads H Cykelsti Humlum - Oddesund anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad. Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder Bygherre har kendskab til tre registrerede overpløjede gravhøje samt bopladsspor fra forhistorien inden for entreprisegrænsen. Holstebro Museum har i midlertidig accepteret en arkæologisk overvågning, der består i museets deltagelse under muldafrømningen. 8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB 2 stk. 2 punkt K. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren.

55 55 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Jordarbejder Supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejder, April Det i AAB Jordarbejder anvendte begreb tilsyn skal forstås som bygherrens tilsyn. 1. Alment Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter afgravning og indbygning i alle veje, stier, rabatter osv. inden for entreprisen. Friktionsfyld skal bestå af naturlige materialer og være af en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. 2. Forberedende arbejder 2.1 Rydning Alment Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer. Under rydningen hører også: Høst af eventuelle afgrøder, såfremt ejeren ikke selv ønsker at høste det. Fjernelse af plantestens- og knækflisemure, stensætninger, hegn og plankeværk af enhver art samt fundamenter for disse i det omfang, fjernelse ikke sker af ejerne. Fjernelse af støttemure og frontmure samt fundamenter for disse. Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn inkl. fundamenter og henstilling i depot til genanvendelse i projektet efter aftale med bygherrens tilsyn samt bortskaffelse til godkendt modtager. Øvrigt vejudstyr - kantpæle, belysningsanlæg, signalanlæg, større tavler m.v. Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter og henstilling i depot til genanvendelse i projektet samt bortskaffelse til godkendt modtager. Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe følgende invasive arter: kæmpe bjørneklo, japansk pileurt, bynke Ambrosie og canadisk bakkestjerne i henhold til Struer Kommunes indsatsplan. Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe ovennævnte invasive arter således at: der ikke forekommer planter med blomsterstand der ikke forekommer planter med plantedele > 0,10 m efter den 15. juli

56 56 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Udførelse Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre). For midlertidige inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det, dvs. at rydningen foretages afsnitsvis. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. 2.3 Opbrydning og optagning af belægninger Alment Arbejdet omfatter opbrydning og optagning af asfaltbelægninger og en del af de underliggende bundne/ubundne bærelag. Befæstelser på de offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag. Samlet tykkelse skønnes til 0,8 m, heraf 0,10 m asfalt på kommuneveje og 0,15 m på hovedlandeveje. Opbrudte materialer, der genanvendes i entreprisen, skal overholde de i entreprisen stillede krav til materialekontrol, hvor de indbygges. Alle materialer, der ikke genanvendes i entreprisen, skal bortskaffes til godkendt modtageplads. Al opbrydning af asfalt og bundne vejmaterialer, som genanvendes i entreprisen, skal ske ved fræsning. Al fræsning udføres iht. SAB - Varmblandet asfalt. Chaussésten, granitkantsten m.m. Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af natursten og henlægning i depot til genanvendelse i entreprisen samt bortskaffelse af evt. fundamenter Udførelse Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser, afgrænsningssten og betonkantsten m.v. Udenfor fremtidigt vejareal skal asfalt og bundne/ubundne vejmaterialer opbrydes og fjernes. Inden muldudlægning på opbrudte veje (iht. kapitel 3.1 Muldjord), skal bygherrens tilsyn have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før fjernelsen igangsættes informere bygherrens tilsyn herom. Entreprenøren kan tidligst udlægge muld 10 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget.

57 57 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Afstribning Fjernelse af afstribning på blivende vej- og stiarealer, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med plantallerkenfræser eller tilsvarende, således at overfladen beskadiges mindst muligt. Det demarkerede areal skal forsegles med ca. 200 g/m 2 emulsion (50%) og afstrøes med stenmel. Asfaltfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres en fortanding ved fræsning. Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten asfaltskæring eller rillefræsning. Ved sideudvidelser skal der rillefræses. 2.4 Kontrol Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer. Bortskaffelse af materialer til godkendt modtageplads skal dokumenteres på vejesedler. 3. Muldjords- og blødbundsarbejder 3.1 Muldjord Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld: Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og top Inden for regnvandsbassinernes fremtidige skråningstop Muldafrømning inden for vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og områdemuld er beskrevet i afsnit 7. Der afrømmes muld i min. 0,30 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen. Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medregnes som blødbund. Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m s højde på de midlertidigt eksproprierede arealer efter nærmere aftale med bygherrens tilsyn. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter.

58 58 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Tørvepræget muld udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbeklædning af nedennævnte områder. Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: rabatter, banketter og trug, t=0,15 m skråninger, t 0,30m opbrudte veje, t=0,50m Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af fagmodellerne. Overskydende muld udlægges på skråninger. Ved beregning af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 30 % til komprimering, spild m.v. Udsætning af muld må ikke finde sted, før der er sikkerhed for at det beregnede muldbehov er til rådighed til udlægning af muld på øvrige arealer. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 60 mm skal fjernes fra den udlagte muld. For nedenstående elementer gælder krav til jævnhed og maks. stenstørrelse i overfladen, som anført under brugsplæne i skema nedenfor. Midterø i rundkørsel i by og på land Rabatter langs kørebane i by og på sideanlæg Rabatter langs cykelsti i by Midterrabat i by og på sideanlæg Heller i by og på land Skillerabat i by Brugsplæne på sideanlæg Øvrige græsarealer på sideanlæg, der ikke udlægges som fælledgræs For arealer på sideanlæg, der udlægges som fælledgræs, gælder krav som anført under fælledgræs i skema nedenfor. Jævnhed Maks. gab på 3 m retskede Sten i overfladen Maks. nominel stenstørrelse Brugsplæne 3 cm 2,5 cm Fælledgræs 10 cm 5 cm Kilde: Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde, Danske Anlægsgartnere, 2015, skema G6 Herudover skal overside muld være 20 mm under overside fliser og kantsten efter græssåning på den yderste 1 m op mod bagkant flise/kantsten.

59 59 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Kontrol Entreprenøren skal dokumentere alle muldarbejder med nivellement og opmåling. 3.2 Blødbundsarbejder Alment Der er i projektet ikke kendskab til områder med blødbund. Der kan dog forekomme mindre områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i tilbudslisten er medtaget skønnede mængder. Blødbund skal udskiftes efter følgende retningslinjer: Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld. Over det aktuelle vandspejl anvendes indbygningsegnet råjord Materialer Under vandspejl anvendes friktionsfyld, der skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. Friktionsfyld må højst indeholde 16 % materiale under 0,063 mm Udførelse I god tid inden arbejdets start skal entreprenøren udarbejde en arbejdsprocedure, der skal forelægges for tilsynet. Arbejdsproceduren skal omhandle fremgangsmåde ved udskiftning af blødbund for hver blødbundslokalitet samt redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet fagtilsyn. Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midlertidig grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages. I tvivlstilfælde skal entreprenøren efter nærmere aftale med tilsynet rekvirere Vejdirektoratets geotekniske rådgiver for fastlæggelse af udskiftningsdybder, skråningsanlæg mv. For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadighed være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld. Eventuelle blødbundsmaterialer udsættes på skråningerne Kontrol Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved: Mængdeberegninger på grundlag af: Nivellement i tværprofiler Pejling ved udskiftning under vand

60 60 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Udtagne prøver af fast bund Håndvingeforsøg ved fast bund Kontrolboringer, når opfyldningen er udført 4. Tørholdelse 4.1 Afværgeforanstaltninger Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interimsveje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf. typetegning nr. 768, jf. Data- og tegningsstandard / Typetegninger / Projektering. Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres. Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende dimension, således, at opholdstiden bliver længst mulig. Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer. Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrettelægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med bygherrens tilsyn for hvert enkelt vandløb. Retningsgivende skal bassinanlæg udføres for en opholdstid for mere end 9 timer og udløbene skal udføres dykkede. Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil pålagt håndsten. Omfanget aftales med bygherrens tilsyn. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer). Entreprenøren skal føre fagtilsyn med afværgeforanstaltningerne. Afværgeforanstaltningerne skal kontrolleres før delarbejder igangsættes og derefter 1 gang om ugen og op til større regnskyl/skybrud. Entreprenøren skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl. Nærmere beskrivelse af midlertidig afvanding er beskrevet i SAB - Afvanding. 5. Råjordsarbejder 5.1 Afgravning Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen Alment

61 61 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Udførelse Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte veje, ny vejtracé, regnvandsbassiner og terrænreguleringsområder. Generelt Eksisterende terræn vist i fagmodellen tager ikke højde for allerede udførte jordarbejder i forbindelse med etablering af bygværker (broer og tunneler). Jorddisponeringen er korrigeret svarende til, at disse arbejder er gennemført Kontrol 5.2 Indbygning Planum kan først etableres når afvandingsarbejder, inklusive vejdræn, jf. SAB - Afvanding er udført. For planum udgør et kontrolafsnit maks m Alment Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og indbygning af friktionsfyld, indbygningsegnet råjord. Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsfyld til udskiftning af dårligt råjordsplanum i afgravning. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til anvendelse efter anvisning fra bygherrens tilsyn Materialer Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave indgår ikke i jorddisponeringen. Den leverede råjord må ikke indeholde invasive arter som angivet i afsnit 2.1.1, herunder rod- og stængeldele af disse. Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen mellem naturligt og optimalt vandindhold, w nat w opt, højst er 3-4%, vil umiddelbart kunne accepteres Udførelse Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis udføres i tørre perioder Kontrol Indbygningslagstykkelse er regnet til maksimal 0,4 m. Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale. For planum udgør et kontrolafsnit maks m 2.

62 62 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund For planum skal bestemmes en referenceværdi for hvert kontrolafsnit. 5.3 Opfyldning under vandspejl Materialer Udførelse Friktionsfyld til indbygning under vandspejl og op til 0,5 m over vandspejl må højst indeholde 15 % materiale under 0,063 mm. (Normative reference: DS/EN 13285, UF 15) Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med bygherrens tilsyn af det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl. 5.4 Udsætning Fordeling af materialer til den resterende opfyldning med råjord fremgår af jorddisponeringen Alment Udførelse Råjordsarbejdet omfatter udsætning af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger. Eventuelt udsætning af råjord skal ske på de projekterede skråninger efter aftale med tilsynet Kontrol Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder. Inden muldudlægning afleverer entreprenøren et nivellement af udsætningsområderne til bygherrens tilsyn. 5.6 Planum og skråninger For at undgå ødelæggelse af planum skal planum beskyttes med bundsikring, iht. SAB - Bundsikring, Græssåning 6.1 Græs Alment Materialer Alle skråninger (ekskl. dyrkningsskråninger), regnvandsbassiner, vandløb, alle typer rabatter, banketter og trug skal tilsås med græs. Der skal anvendes en frøblanding bestående af:

63 63 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35 % Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25 % Bakke svingel (Festuca Trachyphylla) 20 % Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5 % Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5 % Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10 % Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m Udførelse Alle foreskrevne græstyper skal stå på EU s officielle sortsliste. I det omfang de foreskrevne græstyper findes som S-mærkede skal disse anvendes. Såning af græs skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt af hensyn til erosion. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. Dette gælder ikke for brugsplæne og fælledgræs. Såning af brugsplæne og fælledgræs udføres med såmaskine, der er indrettet med pigvalse og perforeret tromle. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2. Vedligeholdelse af græstæppet frem til aflevering påhviler entreprenøren. Græsslåning Ved afleveringen skal græshøjden på de i nævnte elementer være 4-8 cm. Afklippet græs på belægning, dæksler og riste skal være fjernet ved afleveringen. 7. Håndtering af forurenet jord 7.1 Alment Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under afsnit 3 og 5. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder. Definitioner

64 64 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belagte arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger. Rabatjorden indenfor en af afstand af 1,0 m fra kørebanekanten benævnes særlig rabatjord og håndteres særskilt, mens den øvrige rabatjord benævnes almindelig rabatjord. Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen. Sedimenter er aflejrede materialer i eksisterende regnvandsbassiner. Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter. Områdemuld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på områdeklassificerede (byzone-) arealer. Områdegrus er defineret som friktionsmaterialer i belægninger og lignende på områdeklassificerede (byzone-) arealer. Områdejord er defineret som jord under områdemuld og områdegrus. Punktkilder er afgrænsede lokaliteter med en konstateret særlig forurening. 7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder Mængder, der skal afrømmes er angivet i tilbudslisten. 7.3 Genplaceringslokaliteter Entreprenøren skal påregne, at de angivne mængder i tilbudslisten skal genplaceres inden for projektet. Jordpartier, der ikke kan indbygges direkte, skal udlægges på 0,1 m sand eller på fastbelægning. 7.4 Håndtering af forurenet jord fra punktkilder Med fornøden 19-godkendelse fra kommunen kan: Genbrugsmaterialer fra affaldsdeponi blive erklæret egnet til indbygning af bygherrens tilsyn, og kan indbygges i vejen. Genbrugsmaterialer kan være beton, tegl, flyveaske, slagger og asfalt.

65 65 af 130 SAB Jordarbejder H Cykelsti Humlum - Oddesund Fyld, der er uegnet til indbygning evt. permanent genplaceres på et område inden for vejarealet. Forinden skal fyldet sigtes mekanisk eller håndsorteres, og det frasorterede affald skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ.

66 66 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Afvanding Supplerende bestemmelser til AAB Afvanding. 1. Alment 1.1 Omfang Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder: normal vejafvanding (fremgår af tegningsbilag) annullering af eksisterende afvanding og markdræn etablering af regnvandsbassin omlægning af vandløb styret underboring under jernbanetracé styret underboring under eksisterende vejdæmning Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gamle drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både i og uden for vejareal. Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet: Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2 dykpumper. Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen. Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbejder. Følgende merydelser kan blive aktuelle: Nødvendig grundvandssænkning med sugespidsanlæg, filterbrønd eller lignende. Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nødvendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld. Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet. Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg mindre end 1,0. Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og afløbsledninger. Afværgeforanstaltninger.

67 67 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund 1.2 Generelt grundlag Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf, er listet i udbudsforskrifternes SAB-P for Afvanding, bilag Materialer 2.2 Dræn Plastdrænrør Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram. Vejdræn Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421. Markdræn Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under vejdræn. Byggedræn og bundsikringsdræn Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør. 2.3 Tætte ledninger Betonrør, standardrør og specialrør Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne henholdsvis "B" og "FR". I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B" eller "FR" være angivet et "IG" eller "EU". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør.

68 68 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund.3.2 Plastrør Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m 2 ). Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton Plastrør, gravitation Plastrør skal overholde følgende: Rør og formstykker, PVC-U Rør og formstykker, PP Rør og formstykker, PE Strukturrør af PVC-U, PP og PE Normkrav DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN DS/EN eller -3 Supplerende Krav Slagtest K-værdi Styrke Tætningsringe Tæthed af samlinger Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10 Mindst 65 iht. DS/EN 922 Fittingsmateriale skal have modstandsevne over for indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8. Skal opfylde krav i DS/EN eller 2. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10 Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN eller -3, annex H. Specielt for PVC-U: mindst 65 iht. DS/EN 922. Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes.

69 69 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger: Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø Ø Ø Ø300 og Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Plastrør, tryk Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10) Andre materialer Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II Annullering Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på f ck = 1-5 MPa. 2.4 Brønde Dæksler, riste, stiger mv. Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS Betondæksler leveres med indstøbt stålplade for minesøgning. Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600. Samtlige dæksler og riste indenfor vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kn, med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel. Dæksler og riste i støbejern skal opfylde kravene i DS/EN 124.

70 70 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Brønde i fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsynes med flydende karm. Brønde tilhørende Vejdirektoratet i ubefæstede arealer forsynes med fast karm. Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm. Ø600 mm riste leveres med min. 850 cm2 gennemstrømningsareal fordelt på maks. 30 stk. aflange huller. For nedløbsbrønde gælder: o Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning og o Karm skal være med langt skørt. o Karm langs kantsten skal være med 3 flanger og hængslet så rist lukker i med kørselsretning. o Øvrige karme skal være med 4 flanger. o Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning. o Tværsnit af flanger skal være ensartet. o Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist. o Gennemstrømningsareal i riste skal være min mm2. Spjæld i brønde og bygværker skal udføres så de er vandtætte ved ensidigt vandtryk på min. 5 meter Plastbrønde Plastbrønde skal overholde følgende: Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde: Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø Ø Ø Ø Ø Ø Linjeafvanding Systemet skal have resulterende fald i rendebunden på min. 5, en indvendig bredde på 200 mm. Systemet skal kunne tætnes med vandtætte samlinger i henhold til EN 1433 og skal indeholde et komplet tilbehørsprogram som bl.a. renseelementer, bladfang og endevægge. Alle udløb skal være med integreret læbetætningsring for tilslutning af kloakrør. Riste til rensebrønde og bladfang skal være låsbare. Systemet skal kunne klare belastningsklasse D400.

71 71 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Rendens hydrauliske kapacitet skal være mindst 25 l/sec ved 5 fald. 2.7 Jordkonstruktioner Membran til regnvandsbassiner udføres af ler med lerindhold L > 14% og plasticitetsindeks Ip > 5%. Bentonitmembran Der skal anvendes en Bentonitmembran med en vævet/nålet geotextil, en trækstyrke på min. 8 kn/m i henhold til EN ISO 10319, med mindst 100/200 g/m2 på begge sider og med en målt permeabilitet på max m/s i.h.t. ASTM D Hvor der på typetegninger og i tilbudslister er stillet krav om at der skal anvendes stenstørrelse 100/150 kan der i stedet anvendes bundsten 32/150. Anvendes bundsten 32/150 bortfalder kravet om udfyldning med ærtesten i dele af stensikringerne. 3. Udførelse 3.1 Generelt Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet. Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til eventuel opretning af projektet. Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt. 3.2 Dræn Opgravning Vejdræn Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m s dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m Lægning, samling og tilfyldning Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30 af hensyn til TV-inspektion Markdræn Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges med 300 fald. Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit , og filtergruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende jord.

72 72 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Vejdræn Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn skal følge vejens krumning Bundsikringsdræn Drængraven udføres i 0,20-0,25 m bredde og normalt med bunden 0,05-0,10 m under råjordsplanum. Ledningsfaldet skal være mindst Byggedræn Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode og afproppes efter endt brug. 3.3 Tætte ledninger Opgravning Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning Understøtning, lægning, samling og tilfyldning Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem kronekanterne være friktionsmateriale. Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop. Ved krydsende ledninger med indbyrdes afstand fra udvendig rørside på mindre end 50 mm, skal der efter nærmere aftale med tilsynet indbygges bats eller lignende, samt tages ekstra komprimeringsprøver omkring krydsningspunktet Annullering af ledninger Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer: o Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton)

73 73 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund o o Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes Øvrige ledninger afproppes 3.4 Brønde 1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr med præfabrikerede brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr , eller ,00 m og 1,25 m brønde i landbrugsarealer med komplicerede tilslutninger til og fra eksisterende ledninger kan typetegning nr anvendes. I brønde med en diameter på 1,25 m monteres evt. brøndstige efter aftale med tilsynet. Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningstabellerne. 1,25 m brønde med støbt kammer, som vist på typetegning nr kan præfabrikeres. De præfabrikerede brøndes styrke skal dokumenteres. Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer: Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m. o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m. Dæksel- og ristekoter: o -0,05 m / -0,08 m i trug o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade) o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring. Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning nr eller nr Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stikledningerne lægges med min. 10 og maks. 300 fald. Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde i trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på typetegning nr Præfabrikerede betonplader accepteres ikke.

74 74 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund På entreprenørens foranledning kan der efter arbejdets overdragelse udleveres brøndtegninger for betonbrønde inden for kronekanter. Tegningerne indeholder oplysninger om brønddiameter, type, koter og dimension på tilsluttede ledninger samt vinkel mellem ledningerne. Generelt er kun betonledninger vist. Tegningerne er vejledende, og entreprenørens brug af dem er bygherren uvedkommende. 3.5 Betonbygværker Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet. 3.7 Jordkonstruktioner Vejgrøfter For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr Vandløbsarbejder Projektet omfatter omlægning af det beskyttede vandløb Kirstens Bæk samt et privat vandløb på mat. nr. 3ai. Kirstens Bæk Forlægning af 90 m vandløb. På strækningen langs eksisterende vejdæmning (ca. 40 m) bliver det forlagte vandløb anlagt med en bundbredde på 1,0-1,6 m og med et anlæg på 1:2. Vandløbet indsnævres ca. 5 steder på strækningen og disse indsnævringer udføres med samme materialer som eksisterende brinker. Vandløbet indsnævres for at kickstarte den naturlige slyngning af bækken. Indsnævringerne udlægges uden symmetri, således det fremstår naturligt. Brinkerne beklædes med håndsten mm for at sikre mod erosion. Den resterende strækning fra vejen og op til den nye rørbro, slynges vandløbet med en bundbredde på 1,0 m og at anlæg på 1:2. Der skal anlægges 2-3 slyngninger som hele mæanderbuer. Skråningsanlæg drejes op på 1:1,5 på de sidste 2 meter inden bygværk. Inden opstart skal der registreres drænudløb, evt. kloak, vand, el, telefon, naturgas mv. Afsætning af den nye strækning skal godkendes af vandløbsmyndigheden, Struer Kommune, Plan og Miljø, inden anlægsarbejdet igangsættes. Den omlagte vandløbsstrækning anlægges med et jævnt naturligt fald (det gennemsnitlige fald er på 5,6 ). Der udlægges et 10 cm tykt lag grus i bunden af det omlagte vandløb på hele strækningen. Grusset skal trækkes op ad vandløbsbrinken til over normalvandstand for at sikre mod erosioner indtil brinken er vokset til med græs. Grus skal have følgende sammensætning: stenstørrelse mm - 90 %. stenstørrelse mm - 10 %.

75 75 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Indholdet på flintesten og kalk i blandingen må ikke overstige en samlet procent på 15%. Derudover udlægges der to områder med gydegrus. Områderne skal strække sig over ca. 15 m. Endelig placering af disse områder aftales nærmere med tilsynet. Gydegrus udlægges i en tykkelse på 25 cm med følgende sammensætning: stenstørrelse mm - 75 %. stenstørrelse mm - 25 %. Indholdet af flintesten og kalk i blandingen må ikke overstige en samlet procent på 15%. På de to strækninger hvor der udlægges gydegrus anlægges faldet for gydebankerne med 5 over en strækning på 10 m. Anlæggelsen skal så vidt muligt følge retningslinjer som de fremgår af DTU Aquas vejledning Sådan laver man gydebanker for laksefisk af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk (Se bilag 1). Der udlægges skjulesten jævnt fordelt på hele strækningen, for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet, samt at sikre brinkerne mod erosion. Skjulestenene skal bestå af natursten på mm. Der plantes rødel langs sydsiden af Kirstens Bæk med en afstand mellem hvert trå på ca meter. Afstanden varieres for således at få et mere naturligt udtryk. Eksisterende dræntilløb og grøfter skal føres ud i det nye vandløbstracé og udformes, som eksisterende dimensioner. Eksisterende markdræn på tværs af det nye vandløbstracé opgraves og bortskaffes efter aftale med tilsynet. Drænudløb skal etableres mindst 20 cm over den regulativmæssige vandløbsbund. Omlægningen må ikke give anledning til afvandingsmæssige problemer. Der må ikke ændres i drænenes dimensioner uden, at det er godkendt af vandløbsmyndigheden. Drænene skal registreres i forbindelse med færdigmelding af projektet. Den opgravede jord genbruges til opfyld af det eksisterende tracé. Inden der graves ud til den nye vandløbsstrækning, skal der etableres et midlertidigt sandfang længst nedstrøms i det regulerede forløb (hvor rørledningen under Oddesundvej etableres). Sandfanget skal være i funktion i perioden, hvor vandløbsprofilet etableres og ind til sandvandingen er ophørt, dvs. når sider og bund er sikret opstrøms. Det skal anlægges i en længde på 10 m og med en bredde på 2 m. Bunden skal etableres 0,5 m under den regulativmæssige bundkote. Hvis der er behov for oprensning, skal det opgravede sand udspredes på landbrugsjord efter aftale med tilsynet. Vandmyndigheden skal kontaktes inden tømning og inden sløjfning af sandfanget. Projektet skal færdigmeldes til vandløbsmyndighede, der herefter kan syne arbejdet. Der må ikke foretages ændringer i rørdimensioner eller drænforløb uden vandmyndighedens godkendelse. Kirstens bæk, Oddesundvej km. 22,120 Eksisterende ø1250 mm beton med gennemløb under Oddesundvej i km. 22,120 skal forlænges ca. 10 m opstrøms med eksisterende dimensioner (ø1250 mm). I bunden af røret udlægges gydegrus ca. 1/3 op i røret for at få en ubrudt vandløbsbund gennem røret.

76 76 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Sikring af indløb til underføringen udføres efter typetegning Hvis der forefindes dræn på den strækning, der bliver berørt af reguleringen, skal disse tilsluttes vandløbet, samt sikres frit udløb efter endt anlægsarbjede. Privat vandløb km. 23,550 Forlægning af 35 m vandløb. Dimension af rørunderføring, vandløbets bundbredde og koter fastholdes som eksisterende. Skråningsanlæg etableres med anlæg 1:2. I bunden af det omlagte vandløb udlægges der et lag grus på 10 cm på hele strækningen. Hvis der forefindes drøn på den strækning, der bliver berørt af reguleringen, skal disse tilsluttes vandløbet samt sikres frit udløb efter endt anlægsarbejde. Disse dræn skal registreres i forbindelse med færdigmelding. Der må ikke tilføres materialer, som jord og sand til vandløbet i forbindelse med anlægsarbejdet. Projektet skal færdigmeldes til Struer Kommune, Plan og Miljø, der herefter kan syne arbejdet. Privat vandløb, Oddesundvej km. 23,550 Eksisterende ø200 mm beton gennemløb under Oddesundvej i km. 23,550 skal forlænges 12 m nedstrøms med eksisterende dimensioner (ø160 mm) Sikring af ind- og udløb Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne nr , 26603, Sikring af ind- og udløb i grøfter udføres i henhold til typetegning Sikring af ind- og udløb i regnvandsbassinet udføres i henhold til typetegning Sikring af ind- og udløb i vandløb udføres i henhold til typetegning med mindre andet er angivet i tegningsmaterialet Bassiner Bassinskråninger udføres med anlæg a=3. Omkring bygværker udføres de med anlæg a=2 og der etableres en overgang med varierende anlæg af ca. 5 m længde på hver side af bygværket. Tilslutning til terræn sker med anlæg a=2/a=5, som angivet på tegningsmaterialet. 3.8 Vandlænsning Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet foreligger.

77 77 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund 3.9 Diverse arbejder Afstivning Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales med tilsynet inden arbejdet opstartes Midlertidig grundvandssænkning Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved overpumpning må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet. Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode. Sugespidsanlæg Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde. Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige udformning af grundvandssænkningsanlægget aftales med tilsynet. Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på minimum 7 m og skal være med op til 25 spidser og pumpe med en kapacitet på 30 m 3 pr. time. Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med tilsynet. Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspejlet påbegyndes på den omhandlende strækning, og skal bevares i drift, indtil tilfyldning til 0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted. Vakuumbelastet dræn Der kan etableres vakuumbelastet ø 128/113 mm dræn med vakuumpumpe, der skal kunne opretholde tilstrækkeligt vakuum over maks. 100 m drænledning. Vakuumpumpen skal samtidig kunne bortpumpe den tilstrømmende vandmængde. Overpumpning Iværksættelse af overpumpning kan komme på tale i situationer, hvor eksisterende afvandingsanlæg bliver afbrudt, eller hvor nyt afvandingsanlæg midlertidigt tilsluttes eksisterende afvandings-/afløbsanlæg, som f.eks. ved grænse for delområde. Eksisterende afløb i ledninger som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning. Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes. Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for tilsynet inden iværksættelse.

78 78 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv Andre entrepriser Afvandingsledninger udført i broentrepriser skal tilsluttes efter nærmere aftale med tilsynet Underboring af ledning Underboring skal udføres på følgende lokaliteter: Under Jernbanen, ledningsstrækning fra HU2300R til regnvandsbassin, 16 m styret underboring af en BaneDanmark godkendt entreprenør. Eksisterende vejdæmning til indkørsel for matr. nr. 7a, ledningsstrækning HU2100I til HU2100U, 31 m styret underboring. Den styrede underboring under jernbanetraceet skal udføres af en BaneDanmark godkendt entreprenør. Der henvises til følgende liste af godkendte entreprenører: Entreprenøren skal selv stå for al myndighedsbehandling for underboringen under jernbanetraceet. Underboringer udføres således, at der ikke opstår lunker, f.eks. ved anvendelse af pilotrørsmetoden. 4. Kontrol 4.3 Udførelseskontrol Registrering og indmåling Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb samt foringsrør og foringsrørsender. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen tildækkes Nivellement af ledninger Dræn Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt. Ved fald under 10 : Ved fald over 10 : pr. 10 m pr. 20 m Tætte ledninger

79 79 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m Indmåling af åbne vandløb Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet. Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFLformatet. Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) uploades af entreprenøren på projektweb Indmåling af knuder Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata for den pågældende knude. Dette gælder også berørte eksisterende knuder Borerapporter For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivellement af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder og start- og slutkoter m.v Indmåling af ledningstilslutninger Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet Indmåling af ledningsknækpunkter Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde Annullerede ledninger For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen. Opgørelse afleveres til tilsynet. Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse uploades af entreprenøren på projektweb Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning.

80 80 af 130 SAB Afvanding H Cykelsti Humlum - Oddesund Betonbygværker Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal uploades af entreprenøren på projektweb. 4.4 Kontrol af det færdige anlæg TV-inspektion Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger. Indenfor vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er mindre end ø200 mm. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning. Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen. På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med tilsynet. Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. Materialet uploades af entreprenøren på projektweb i DANDAS-format.

81 Bundsikring af sand og grus 81 af 130 SAB Bundsikring af sand og grus H Cykelsti Humlum Oddesund Supplerende bestemmelser til AAB Bundsikring af sand og grus. 1. Alment Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring. Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter indbygning i alle veje og stier inden for entreprisen. 2. Materialer Alle materialer i bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. Kravene til bundsikringen suppleres med af et krav til uensformighedstallet, U < Udførelse 3.2 Udlægning Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. Bundsikring anvendt i interimsveje afrømmes efter brug og indbygges som bundsikring i stier. 3.3 Komprimering Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. 3.5 Arbejdstrafik Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i hele planums udstrækning. 4. Kontrol 4.2 Materialer Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 2000 m 2 dog minimum 1 per dag.

82 82 af 130 SAB Bundsikring af sand og grus H Cykelsti Humlum Oddesund 4.4 Overflade Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet.

83 83 af 130 SAB Stabilt Grus H Cykelsti Humlum - Oddesund Stabilt grus Supplerende bestemmelser til AAB Stabilt grus. 1. Alment Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende: prvi 99-3: Bestemmelse af kogningstab. DS/EN Modstandsevne mod knusning (Los Angeles). Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført i tegningsbilaget (belægningsskemaet). Arbejdet omfatter desuden levering og udlægning af kantgrus på stier. 2. Materialer Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav: Tabet ved kogning i henhold til prvi 99-3 må maksimalt være 1,2%. Knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30 %, kategori DS/EN LA 30. Kantgrus Kantgrus skal være et mekanisk stabilt materiale af sand og grus. Kornkurvefordelingen for kantgrus skal overholde følgende krav: Kornstørrelse max 16 mm Gennemfald på 8 mm sigten skal være mindre end 85 % Gennemfald på 2 mm sigten skal ligge mellem % Gennemfald på 0,063 mm sigten skal ligge mellem 9 18 % Forholdet mellem fraktionerne 0,002 mm og 0,063 (0,002 mm/0,063 mm) skal ligge mellem 0,1 og 0,3. Andelen af runde korn skal være mindre end 50 %. Der må ikke anvendes knust beton. 3. Udførelse Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet.

84 84 af 130 SAB Stabilt Grus H Cykelsti Humlum - Oddesund Stabilt grus, der er anvendt under interimsveje, afrømmes efter endt brug og indbygges som bundsikring i stier. Kantgrus Kantgrus udlægges som anvist på tegningsmaterialet. Underlaget for kantgrus skal være SG. Ved udlægning skal kantgruset have et vandindhold nær det optimale for komprimering. Komprimering skal ske med pladevibrator eller tromle 3.3 Komprimering Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. 4. Kontrol 4.1 Generelt Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit Materialer Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af kogningstab og knusningsgrad pr. påbegyndt ca. 500 m 3. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for modtagekontrol medsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt 2500 m 3. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 1500 m 2 dog minimum 1 per dag. 4.4 Overflade Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 2 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.

85 85 af 130 SAB Varmblandet asfalt H Cykelsti Humlum - Oddesund Varmblandet asfalt Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt. 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i tegningsbilaget (belægningsskemaet). De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning i en 20 års periode. Særlige forhold Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads. 1.2 Underlag Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus. 1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse I. Dog kræver Bygherre udleveret specifikationer for alle typer asfalt, samt færdigvareanalyser og komprimering for visse typer asfalt. Minimum 1 færdigvareanalyse af GAB pr. dag. Minimum 1 færdigvareanalyse af ABB pr. dag. Minimum 1 færdigvareanalyse af slidlaget pr. dag. 1.5 Funktionskrav Friktionskoefficient Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted. Tilladt hastighed er 80 km/t på Oddesundvej Jævnhed i længderetning Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets profilograf. Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen.

86 86 af 130 SAB Varmblandet asfalt H Cykelsti Humlum - Oddesund Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted Profil Langbølgethed må ikke forekomme. Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af ujævnheder 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævnhedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retskede. Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt være mindre end Materialer 2.1 Råmaterialer Bindemidler og klæbemidler Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren Stenmaterialer ABB På vendeplads anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ pr. spor. Slidlag Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer Generelle krav For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabiliteten, er disse krav gældende i denne entreprise. Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen.

87 87 af 130 SAB Varmblandet asfalt H Cykelsti Humlum - Oddesund For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN efter: Small size device method B. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges bygherren Lyst tilslag Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt anførte krav til ubelyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor. I krydset Oddesundvej/Østerbrogade er krav til belyst vej gældende. 3. Udførelse 3.1 Afretning og opretning Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag. 3.3 Klæbning Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets og leverandørens anvisninger. 3.4 Udlægning Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 500 lbm skal aftales med tilsynet. Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr. Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af. Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.

88 88 af 130 SAB Varmblandet asfalt H Cykelsti Humlum - Oddesund 3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag. Afvigelserne må ikke være ensidige. Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50%) i en bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdiggøres. Alle blivende kanter for opbygning af eksisterende kørebanebelægning skal kantskæres og rillefræses. Sammenbygning af eksisterende og ny kørebane, ny cykelsti og ved kantsten udføres som anvist i nedenstående princip. 1. Eksisterende asfaltkant skæres. 2. GAB udføres med infrarød opvarmning ved samling mod eksisterende GAB. 3. Eksisterende GAB/ABB bortfræses i de i tegningsmaterialet angivne bredder (10 cm for cykelsti). 4. ABB udføres med infrarød opvarmning mod eksisterende GAB/ABB. 5. Eksisterende slidlag bortfræses til de i tegningsmaterialet angivne bredder (20 cm for cykelsti). SMA/PA udføres med infrarød opvarmning med eksisterende SMA/PA, og samling mod eksisterende slidlag afsluttes med dobbelt forsegling Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.

89 89 af 130 SAB Varmblandet asfalt H Cykelsti Humlum - Oddesund 4. Kontrol 4.1 Alment De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium. I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøveresultater kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejdirektoratets afdeling Målinger - i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen/kalibreringen nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer. Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a,4a og 4e). Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vejdirektoratets afdeling Målinger, og som dette er aftalt på opstartsmødet. 4.2 Dokumentation af kontrol Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet.

90 90 af 130 SAB Varmblandet asfalt H Cykelsti Humlum - Oddesund Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB 36 anførte.

91 91 af 130 SAB Kørebaneafmærkning H Cykelsti Humlum - Oddesund Kørebaneafmærkning 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Kørebaneafmærkning. 1.1 Omfang Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med lang holdbarhed. 1.4 Standarder Arbejdet omfatter også fjernelse af eksisterende kørebaneafmærkning. Fjernelse af afstribning skal udføres med plantallerkenfræser eller tilsvarende, således at overfalden beskadiges mindst muligt. De standarder, der er nævnt i AAB - Kørebaneafmærkning, skal anvendes i den udgave der er gældende på licitationstidspunktet. 2. Materialer Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale Refleksionsegenskaber Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand. 3. Udførelse 3.1 Kørebaneafmærkning generelt Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed. 4. Kontrol 4.1 Generelt Spærreflader skal udføres med parallel afslutning mod begrænsningslinjen. Fuldt optrukne midter- og kantlinjer skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørsler. Dette gælder også markoverkørsler. Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen for kørebaneafmærkning. Første kontrolmåling udføres året efter, at kørebaneafmærkningen er udført, i perioden mellem 1. april og 1. august. Anden kontrolmåling udføres ved udløbet af mangelansvarsperioden i perioden mellem 1. april og 1. august.

92 92 af 130 SAB Kørebaneafmærkning H Cykelsti Humlum - Oddesund Langsgående: Tværgående: kontrolkategori A (kontrolmåling). kontrolkategori B (visuelt). Mindre anlæg, hvor kørebaneafmærkningen er 500 m eller derunder: kontrolkategori B (visuelt)

93 93 af 130 SAB Brolægning H Cykelsti Humlum - Oddesund Brolægning Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning. 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Brolægningsarbejdet omfatter: kantsten langs cykelsti og i krydset Oddesundvej/Østerbrogade. fortovsfliser i krydset Oddesundvej/Østerbrogade. chaussésten i krydset Oddesundvej/Østerbrogade. Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet. 2. Materialer 2.1 Generelle krav Indvundne kantsten og chaussésten fra opbrydningsarbejdet anvendes i det omfang, tilsynet finder materialerne genanvendelige. 2.2 Lægge- og sættemateriale Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Sættemateriale til chausséstensarealer skal være 0,05 m stenmel. Sættemateriale til chaussésten i enkeltrækker udføres af brolægningsgrus. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke: f ck > 16 MPa Til fortovs- og kørebanefliser anvendes læggemateriale af brolægningsgrus. 2.3 Chaussesten Chaussésten (8-10) skal være grå kløvede granit. Stenene skal lægges i tværsætning. 2.5 Kantsten Granitkantsten indenfor byzonen i Humlum skal være 300 x 120 x L mm grå kløvede granitkantsten. Granitkantsten på resterende delstrækninger skal være 300 x 120 x L mm grå kløvede granitkantsten med fas.

94 94 af 130 SAB Brolægning H Cykelsti Humlum - Oddesund 2.7 Fliser Fortovsfliser 80 x 62,5 x 7 cm i beton skal være grå, affasede Fugefyldningsmateriale Materiale til fugefyldning skal være stenmel. 3. Udførelse 3.1 Generelle krav Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt korrekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres. Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne. 3.2 Lægge- og sættemateriale Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdækning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og trafikbelastning. Sætning i cementstabiliseret grus må ikke udføres ved belægningstemperaturer under 5 o C. 3.3 Kantbegrænsninger I fodgængerovergange, overkørsler m.v. forsænkes kantstenene mellem fortov og kørebane. Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min. 350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mm's bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag. Der henvises til typetegning

95 95 af 130 SAB Brolægning H Cykelsti Humlum - Oddesund Kantsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. Knasfuger må ikke forekomme Fugning Faste fuger i granitstensbelægninger: Fugebredde ved chaussésten skal være mellem 8 og 10 mm. Fugedybde skal være mindst 30 mm. Fuger i chausséstensbelægninger skal være helt fyldte og topfyldes med foreskrevet fugemateriale i henhold til leverandøranvisninger. Inden topfyldning skal det sikres, at fugematerialet mellem fugerne er komprimeret. Dette kan f.eks. ske ved vanding. 4. Kontrol 4.1 Dokumentation af kontrol Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

96 96 af 130 SAB Diverse H Cykelsti Humlum - Oddesund Diverse arbejder 1. Indkørsler og markoverkørsler Der etableres i alt 10 stk. markoverkørsler og indkørsler. Placering af overkørsler fremgår af tegningsmaterialet. Alle overkørsler udføres med en standard bredde på 6,0 m, med undtagelse af indkørslen til mat nr. 3b samt den nordlige indkørsel til mat nr. 3p, der begge skal udføres med en bredde på 4,0 m. Alle overkørsler skal følge opbygningen angivet på tegning H Afvanding og placering af grøft udføres ligeledes efter projektets tegningsmateriale. Resterende forhold skal udføres i henhold til nedenstående typetegninger: Markoverkørsler udføres efter typetegning Indkørsler til privat fællesvej, virksomhed eller ejendom udføres efter typetegning Udførelse af markoverkørsler må ikke påbegyndes, før tilsynet har påvist den nøjagtige placering. 1. Steler Der placeres eftergivelige steler i skillerabatten fra km. 20,980 til km. 21,080. Stelerne skal være sorte med hvide reflekser, de skal være fleksible og kunne bøjes i til en vinkel på 90 grader, samt overholde de danske krav til trafikudstyr. Stelerne sættes efter anvisning fra producenten pr. 5 meter. Tilsynet skal godkende valg af steler.

97 97 af 130 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr H Cykelsti Humlum - Oddesund Vejautoværn og tilhørende udstyr Vejautoværn og tilhørende udstyr - SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Vejautoværn og tilhørende udstyr (AAB) og Fælles for vejudstyr - AAB 1. Alment 1.1 Generelt De på planerne viste autoværnsstrækninger indbefatter eventuelle tilbageføringsstrækninger, energiabsorberende autoværnsbegyndelser samt nedføringer. Specifikt Eksisterende autoværn langs Oddesundvej km. 21,600-22,400, skal så vidt muligt genanvendes efter aftale med tilsynet. Autoværnet skal tilsluttes eksisterende broautoværn på Oddesundvej i km. 22,000. Eksisterende overgangsstykker anvendes hvis disse er i acceptabel stand. Der opsættes nyt autoværn langs Oddesundvej km. 20,080-21,040 og km. 24,200-24,700. Efter nedtagning af markerede betonautoværn ved Oddesundbroen, skal afslutningen sikres i henhold til krav om eftergivelige autoværnsender. 1.2 Definitioner Autoværnet er defineret ud fra følgende funktionskrav: Styrkeklasse (H), arbejdsbreddeklasse (W), skadesrisikoklasse (A, B eller C). 1.4 CE - mærkning Vejautoværn og påkørselsdæmpere Vejautoværn og påkørselsdæmpere skal være CE-mærket. 2 Materialer I nærværende projekt anvendes kun stålautoværn. 2.1 Overfladebehandling Alle elementer undtaget bolte og møtrikker skal varmforzinkes med et gennemsnitskrav på 90 µm. Ingen enkeltmåling må være mindre end 65 µm. Bolte og møtrikker varmforzinkes og centrifugeres med mindst 50 µm med underskåret gevind til mål efter forzinkning. 2.3 Dimensionering Generelt Vejdirektoratet har udarbejdet en synopsis for projektering af vejautoværn og tilhørende udstyr. Denne udleveres af fagprojektlederen.

98 98 af 130 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr H Cykelsti Humlum - Oddesund Vejautoværn Der stilles følgende generelle krav til autoværn i denne entreprise: Oddesundvej : H1, W3, A Eftergivelige autoværnsender Styrkeklasse På Oddesundvej kræves styrkeklasse P2. De eftergivelige autoværnsende skal være testet for påkørsel fra modsat retning. Placering af køretøj efter påkørsel Eftergivelige autoværnsender skal opfylde kravene til klasse Z1. Udbøjningsklasse Energiabsorberende autoværnsender skal opfylde kravene til klasse D Autoværnsovergange og overgange mellem vej- og broautoværn Overgangen mellem strækninger med forskellig arbejdsbredde udføres med trinløs ændring i arbejdsbredden, eller som minimum med et delstykke for hver mellemliggende W- klasse. 3 Udførelse 3.1 Generelt Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere, om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn). 3.3 Opsætning Entreprenøren skal forinden nedramning af stolper sikre sig, at eventuelle ledninger, afvandingsledninger, brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved. Vejautoværn, påkørselsdæmpere og eftergivelige autoværnsender opsættes i den højde som blev anvendt ved testen. Vejautoværn skal højdemæssigt flugte med vejbelægningens overflade. Ved frakørsler med skarpe horisontalkurver, kan det overvejes at forsyne autoværnet med beskyttelse for motorcyklister. Der gøres opmærksom på, at broafvanding normalt ikke fremgår af afvandingsprojekt for vejanlægget, og at det i nogle tilfælde kan ligge højere end vejafvandingen. Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave stolper i stedet for at nedramme dem, skal det forinden aftales med tilsynet. Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i Vejregel for opsætning af broautoværn- og rækværker skal følges.

99 99 af 130 SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr H Cykelsti Humlum - Oddesund Opsætning af paddehegn på autoværn anses ikke for en strukturel ændring. 3.5 Dilatationssteder Hvis vejautoværnet sammenkobles med autoværn udenfor entreprisen skal placering af dilatationssteder koordineres, således disse kommer til at ligge med en afstand så tæt på 400 m. som muligt. Nøjagtig placering aftales med tilsynet. 4 Kontrol Der opsættes ikke yderligere krav til kontrol. 5 Dokumentation I forbindelse med tilbudsafgivelse eller forinden montering i marken skal nedenstående dokumentation fremsendes til bygherre og eventuelle bemærkninger skal være afklaret før bestilling og produktion af materialer påbegyndes. Tegninger af det testede system, som viser alle komponenter i systemet, inkl. dimensioner og tolerancer (tegninger kan være en del af monteringsvejledningen) Kopi af bestillingen til galvaniseringsanstalten (Iht. pkt overfladebehandling) Ydeevnedeklaration (DoP) Kopi af CE-mærke Monteringsvejledning på dansk eller engelsk Vedligeholdelsesmanual på dansk eller engelsk (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold / eller at der ikke kræves vedligehold) Entreprenøren skal være indstillet på, at bygherre ved en stikprøvekontrol, vil rette henvendelse til producenten med henblik på, at få fremsendt testrapporten.

100 100 af 130 SAB Afmærkningsmateriel H Cykelsti Humlum - Oddesund Afmærkningsmateriel 1. Alment Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel 1.1 Omfang Levering og opsætning af tavler Fjernelse af eksisterende vejudstyr. 1.3 Standarder/Anvisninger De relevante standarder, der er nævnt i AAB Fælles for vejudstyr, maj 2011 og AAB Afmærkningsmateriel, maj 2011, skal anvendes i den udgave, der er gældende på datoen for udsendelse af udbudsmaterialet. DS/EN erstattes af DS/EN ISO Materialer 2.1 Stål Gælder kun for RP, RL og RT portaler. Stålplader udsat for træk såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling. Lagdeling udover DS/EN klasse S2 og E2, og DS/EN klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme. 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit Master af fiberforstærket polymerkomposit må, af æstetiske hensyn, ikke anvendes Placering af standere og master Overkant af tavler Uanset hældningen på kørebanen skal overkant af pilvejvisere være vandrette. 3. Udførelse 3.1 Stål 3.13 Eftergivelige master Hastighedsklasse Master testet ved 70 km/h accepteres for veje med Vø < 80 km/h. Master testet ved 100 km/h accepteres for alle hastigheder.

101 101 af 130 SAB Afmærkningsmateriel H Cykelsti Humlum - Oddesund Klassificering Mastetype skal være klassificeret som LE eller NE. Sikkerhedsklasse Mastetype skal være minimum sikkerhedsklasse 2. Det skal dokumenteres, at de anviste master opfylder de danske krav i henhold til AAB Afmærkningsmateriel, blandt andet med hensyn til kravet om test i henhold til DS/EN 12767, herunder hastighedsklasse, klassificering og sikkerhedsklasse. Vejdirektoratet har udarbejdet et evalueringsskema over de tavlemaster, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår, momentkapacitet (knm), stivhed (knm 2 ), klasse, minimum frihøjde fra terræn til underkant tavle samt minimum friafstand centerlinjemast centerlinje mast, som masterne kan opsættes i. Oversigtsskemaet kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Afmærkningsmateriel Evalueringsskema / Sign Posts Schedule for Evaluation For at komme på skemaet har masteproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet, herunder også om tavlemasterne opfylder de danske krav i henhold til AAB - Afmærkningsmateriel, bl.a. med hensyn til hastighedsklasse, klassificering og sikkerhedsklasse. De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de tavlemaster, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet. Hvis der ønskes anvendt tavlemaster, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående. Hvis kravene er opfyldt, medtages de på skemaet Masteplacering Til tavlebredder > 500 cm skal anvendes min. 3 master. Det skal sikres, at afstanden fra center mast til center mast er min 150 cm. målt ved en påkørselsvinkel på 20 og at afstanden fra forkant tavle til center mast er 25 cm Tavler Der skal anvendes refleksfolie i materialetyper, som angivet på detailtegninger, typetegninger eller i styklisten til de enkelte tavler. Valg af materialetyper fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Der må eksempelvis ikke anvendes type 5, hvis tegninger eller vejregler foreskriver type 4. Ligesom der ikke må anvendes type 4 eller 5, hvor der foreskrives type Kantpæle Kantpæle skal leveres i følgende klasser:

102 102 af 130 SAB Afmærkningsmateriel H Cykelsti Humlum - Oddesund - D2 for kantpæle monteret på sokkel i terrænniveau - D3 for selvrejsende kantpæle - D4 for kantpæle monteret på autoværn Kantpæle skal opfylde kraverne til klasse WL2 Det skal dokumenteres, at de anviste kantpæle opfylder de danske krav i henhold til AAB Afmærkningsmateriel, blandt andet med hensyn til kravet om test i henhold til DS/EN , herunder CE-mærkning. Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn og kilometerplader, alt i henhold til tegningsbilag. Beslag til montering på autoværn skal være i kvalitet som vist på Vejdirektoratets tegning nr , som findes på vejdirektoratet.dk > vejsektor > leverandørportal > retningslinjer og paradigmer > data, tegninger og værktøjer > data og tegningstandarder Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet. Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på autoværn samt montering af kantpæle og kilometerplader. Strækninger med autoværn er vist i tegningsbilaget. Kantpæle monteret i beslag på autoværn skal monteres så top af kantpæl er 0,60 m over overside autoværn. Tilsynet udleverer afsætningsdata for kantpæle. Kantpæle skal placeres i begge kørebanesider på hovedlandeveje og kommuneveje i 100 m kilometreringer. På kommuneveje skal ikke monteres kilometerplader. I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0 m fra asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet. Eventuelle supplerende tegninger vil blive udleveret inden arbejdets udførelse. 5.1 Dokumentation Når kravet er CE-mærkede kantpæle, skal det dokumenteres, at de tilbudte kantpæle er testet efter DS/EN Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel følgeseddel (delivery note) eller på fakturaen Mærkning Tavler Mærkaterne skal også være forsynet med et gyldigt CE-mærke med fabrikantens CEnummer (vist med 01234). Mærkaternes udseende bør følge det viste eksempel

103 103 af 130 SAB Afmærkningsmateriel H Cykelsti Humlum - Oddesund Printede tavler Alle tavler skal være mærket med en synlig transparent mærkat, der er klistret eller printet på tavlerne i nederste venstre hjørne eller for rondeller i tavlens centerlinje i tavlens underkant. Mærkningen skal placeres, så den er fuldt synlig og læsbar fra jorden efter montering. Mærkaterne skal også være forsynet med et gyldigt CE-mærke med fabrikantens CEnummer (vist med 01234). Mærkaternes udseende bør følge det viste eksempel. Mærkaternes størrelser for de enkelte tavletyper: Mærkatstørrelser Højde h (mm) Bredde b (mm) Versalhøjde v (mm) Mindre færdselstavler Vejvisningstavler Portaltavler Svejsning Udførelsesklasser Svejsninger skal udføres efter de udførelsesklasser (EXC), der er anført på tegninger eller i beskrivelser. Udførelsesklasserne vælges ud fra følgende kriterier: EXC 1. Ikke bærende svejsesømme. Karakter D EXC 2. Alt udstyr ekskl. portaler samt T- og L-master. Karakter C EXC 3. Portaler samt T- og L-master. Karakter B Såfremt intet ikke er anført, skal svejsninger som minimum udføres i overensstemmelse med EXC 2.

104 104 af 130 SAB Afmærkningsmateriel H Cykelsti Humlum - Oddesund 3.23 Fundering Opsætning af LS1 Ø60.3 Til opsætning af LS1 Ø60.3 skal der ved samtlige standere anvendes jordfugtig beton som tilbagefyld Montering Tavler skal placeres symmetrisk på masterne med mindre tavlen er vist eller foreskrevet placeret sideforskudt. Tavler, opsat på én mast, skal placeres så tavlen er centreret på masten med mindre tavlen er vist eller foreskrevet placeret sideforskudt. Vejledning Montering af portalsøjler findes på: vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Portalsøjler Tildækning af tavler Tape må under ingen omstændigheder anvendes til afdækning. Afdækningen må ikke medføre, at folieleverandørens normale garanti forringes. Midlertidig afdækning skal foretages med et kryds bestående af lægter i træ eller plastik. Krydset monteres enten med skruetvinger på kantprofilen eller spændes fast med ståltråd. På dette kryds kan monteres rødt kryds, der dækker hele tavlen eller netop den tekst, der midlertidig skal fjernes. 4. Kontrol Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning. Stikprøvekontrollen, min. 20%, foretages af tilsynet og sammenlignes med kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og tilsynets kontrol, hæves kontrollen til 100%. Den udvidede kontrol betales af entreprenøren. Kontrolskema til eftergivelige master findes på vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Kontrolskemaer Eftergiveligt Vejudstyr Kvalitetskrav Kontrolomfanget af svejsninger skal udføres efter de viste kvalitetskrav.

105 105 af 130 SAB Afmærkningsmateriel H Cykelsti Humlum - Oddesund Udførelsesklasse (EXC) Tværgående stumpsøm, træk U, 0,5 (udnyttelsesgrad U) <0,5 Tværgående stumpsøm, korsformet Tværgående stumpsøm, T-samling Tværgående kantsøm, a >12 mm eller t >20 mm a 12 mm og t 20 mm Langsgående kantsøm og kantsøm til afstivninger Karakter efter DS/EN ISO 5817 D C B B Reference tavler Entreprenøren skal efter opsætning af den første tavle medvirke ved en gennemgang med bygherretilsynet. Formålet er at sikre at materialer, mål, placering mm. er korrekt, samt opnå enighed om at kvaliteten af det udførte er tilfredsstillende iht. Monterings- og tilsynsvejledning samt øvrige forskrifter. Tavlerne/opsætningen bruges efterfølgende som reference ved eventuel uenighed mellem entreprenør og bygherretilsyn om kvaliteten af det øvrige udførte arbejde. Referencetavlernes tavlenummer noteres i byggemødereferat. 5. Dokumentation Ved anvendelse af skiltemaster skal det dokumenteres, at de tilbudte master er testet efter DS/EN og CE-mærket efter DS/EN Følgende dokumenter skal leveres til bygherre: Prøvningsrapport i henhold til DS/EN fra en akkrediteret prøvningsanstalt Ydeevnedeklaration i henhold til byggevareforordningen EC-certifikat (CE-mærke) i henhold til DS/EN Dokumentation på beregning i henhold til afsnit 6 om momentkapaciteter, med angivelse af de værdier der skal skrives i kolonnerne i evalueringsskemaet, som der henvises til i afsnit 3.13, for henholdsvis: 1) moment (knm) 2) stivhed (knm2) 3) klasse (fx 100NE2) 4) frihøjde (m) i henhold til standardens krav om en frihøjde på 2,0 m målt fra terræn til underkant tavle 5) friafstand (m) i henhold til standardens krav om friafstand c-c mellem to master, målt i en vinkel på 20 grader 6) forhandler 7) CE-Certifikat nr. 8) testrapporter (nr.) Hvis de tilbudte master i henhold til afsnit 3.13 allerede fremgår af evalueringsskemaet for afmærkningsmateriel, er det kun ydeevnedeklarationen samt en henvisning til det nummer den tilbudte mast er blevet tildelt på evalueringsskemaet, der skal vedlægges tilbuddet.

106 106 af 130 SAB Afmærkningsmateriel H Cykelsti Humlum - Oddesund Hvis der ønskes anvendt tavlemaster, som ikke fremgår af evalueringsskemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til kravene oplistet i nærværende afsnit 5. Hvis kravene er opfyldt, medtages de på skemaet. 5.1 Komponenter med CE-mærkning Hvis der anvendes betonfundamenter, skal det dokumenteres, at de tilbudte fundamenter er CE-mærket. Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel følgeseddel (delivery note) eller på fakturaen. Hvis der anvendes stålfundamenter, skal det dokumenteres, at de tilbudte fundamenter er CE-mærket. Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel følgeseddel (delivery note) eller på fakturaen. Hvis der anvendes kantpæle, skal det dokumenteres, at de tilbudte kantpæle er CEmærket. Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel følgeseddel (delivery note) eller på fakturaen. 6. Dimensionering Ved projektering af tavleportaler, som går ud over vejreglernes dimensioneringsdiagrammer, skal disse dimensioneres i overensstemmelse med de i Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Afmærkningsmateriel, Udbud, Maj 2011, afsnit 6 Dimensionering (side 33) anførte standarder og anvisninger. Afvigelser herfra må kun foretages efter accept af bygherren. Ansvaret for udarbejdelse af ovenstående er den bydende entreprenørs. Udarbejdelse af dimensionering af ovenstående indgår i den bydende entreprenørs samlede tilbud. Afsnit i DS/EN er åben for fortolkning angående tværsnittets kapacitet angående styrke. Når momentkapaciteter beregnes i henhold til DS/EN , skal bøjningsmomentet være baseret på det elastiske modstandsmoment. Det plastiske modstandsmoment må ikke anvendes Vindlast Terrænkategori I er gældende i nærværende entreprise. Vindlastklasser efter DS/EN :2007.

107 107 af 130 SAB Afmærkningsmateriel H Cykelsti Humlum - Oddesund Afstand fra terræn til center af tavle Terrænkategori I, v ref. = 27 m/s Vindlastklasse < 1,75 m WL2 (0,60 kn/m 2 ) < 5,40 m WL3 (0,80 kn/m 2 ) < 9,15 m WL4 (0,90 kn/m 2 ) < 15,00 m WL5 (1,00 kn/m 2 ) Midlertidige deformationer, bøjning Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for materiel udsat for bøjning iht. DS/EN :2007, tabel 11 er følgende: - Stålkonstruktioner: klasse TDB3 - Tavleplader klasse TDB6 - Øvrige konstruktioner: klasse TDB Midlertidige deformationer, torsion Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for materiel udsat for torsion iht. DS/EN :2007, tabel 12 er følgende: - Stålkonstruktioner: klasse TDT6 - Øvrige konstruktioner: klasse TDT6

108 108 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Generelt Tilbuds- og afregningsgrundlaget (TAG) angiver generelle forudsætninger for fastsættelse af mængder i tilbudslisten (TBL) samt almindelige og specielle bestemmelser vedrørende omfanget af ydelser under de enkelte hovedposter, poster og underposter. Alle mængder er fastsat som teoretiske geometriske mængder (fast mål uden spild) i henhold til beskrivelser og tegninger, medmindre andet er defineret under den enkelte post henholdsvis underpost. Mængdeændringer jf. AB 92 ad 14 og SB ad 14 bestemmes efter de samme principper, som er anvendt ved udregning af tilbudslistens mængder. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, kontrolmålinger og dokumentationer, beregninger m.v. samt spild og eventuelle mermængder udover de teoretiske, samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser, herunder eventuelle tillæg for udførelse udenfor normal arbejdstid samt årstidsbestemte foranstaltninger. Mængdefastsættelse og afregningsmængder Hvor ydelsen fastsættes ved en mængde, skal afregningsmængden fastsættes ved opmåling af det faktisk udførte arbejde i forbindelse med arbejdets udførelse. Såfremt dokumentationsgrundlaget for fastsættelse af afregningsmængden fjernes under udførelsen af arbejdet, skal mængden fastsættes af såvel entreprenøren som tilsynet før arbejdet igangsættes. I modsat fald fastsætter tilsynet alene grundlaget. Tilsvarende gælder for arbejder, der tildækkes og ikke er synlige i det færdige anlæg. TILBUDSLISTENS POSTER Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte hovedposter, poster og underposter. De angivne numre refererer til tilbudslistens postnumre. Fiktive mængder For ydelser, der ikke forekommer i det udbudte projekt, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsat et antal poster med fiktive mængder. Disse poster er anført nederst i TBL med hovedpostnumre større end 1000.

109 109 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst 01 ARBEJDSPLADS ARBEJDSPLADS Indretning, drift og rømning Tilbudslistens faste sum skal indeholde alle udgifter til etablering, drift, ryddeligholdelse og fjernelse af arbejdsplads med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., herunder adgangs- og arbejdsveje samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger, håndtering af bygherreleverancer og til retablering af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Den faste sum skal omfatte alle de i SB, SAB - Styring og samarbejde og SAB - Arbejdsplads anførte ydelser eller biydelser i det omfang, de pågældende ydelser ikke er indeholdt i øvrige poster og underposter. Den faste sum udbetales efter følgende regler: 40% udbetales når arbejdspladsen er etableret og det nødvendige materiel til gennemførelse af entreprisen er på pladsen. Endvidere skal følgende materiale foreligge og være accepteret af tilsynet: - Kvalitets- og miljøplan - Beredskabsplan - Bidrag til plan for sikkerhed og sundhed - Arbejdsplan 40% løbende i lige store månedlige rater i hele anlægsperioden. 20% når rømning af arbejdspladsen er afsluttet. Endvidere skal al dokumentation og "Som udført" materiale fra entreprenøren være overdraget til bygherren og godkendt af tilsynet Færdselsregulerende foranstaltninger til nærværende entreprise Den faste sum skal inkludere alle udgifter til afspærring og afmærkning, herunder alle udgifter til levering, opstilling, flytning, inspektion, vagt, drift og fjernelse af afspærringer og afmærkning i henhold til SAB - Arbejdsplads m.v. Fremføring og levering af el til belysning af afspærring og afmærkning skal være inkluderet i den faste sum. 11 JORDARBEJDER RYDNING Den faste sum inkluderer også eventuelle interimsveje.

110 110 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Den faste sum skal indeholde alle udgifter ved rydning som beskrevet i SAB - Jordarbejder, afsnit 2.2 i det omfang de pågældende ydelser ikke afregnes specifikt i de efterfølgende underposter. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Den faste sum udbetales først når al rydning er tilendebragt OPBRYDNING M.V Ubundne materialer, opbryde og lægge i depot Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved opbrydning af udbundne materialer i vejkasser og sti samt lægning i midlertidigt depot. Posten afregnes efter antal opbrudte m Asfalt, opbrydning og bortskaffelse, t > 0,1 m Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved opbrydning og bortskaffelse af asfaltbelægning i de angivne tykkelser. Posten afregnes efter vejesedler, der løbende afleveres til tilsynet Fjernelse af eksisterende længdeafmærkning, b = 0,1 0,5 m Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter til fjernelse af afmærkning samt nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde, dvs. de affræsede arealer inkl. mellemrum i længdeafmærkningen Asfaltfræsning, t = 0,0-0,3 m Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved fræsning samt bortskaffelse af det affræsede materiale. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde Asfaltskæring, t = 0,0 0,3 m Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved skæring samt bortskaffelse af de afskårende materiale. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde Granitkantsten, optage og lægge i depot

111 111 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Enhedsprisen skal indeholde alle ydelser til optagning af eksisterende Granitkantsten og lægge i midlertidigt depot, samt fjernelse og bortskaffelse af evt. betonfundament Granitkantsten, optage og fjerne Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved optage og fjernelse af granitkantsten, herunder bortskaffelse af materialet Betonfliser, optage og fjerne Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved optagning og bortskaffelse Chaussesten, optage og lægge i depot Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til optagelse, rensning og lægning i midlertidigt depot af alle chaussésten Stålautoværn, optage og lægge i depot Enhedsprisen skal indeholde alle omkostninger ved optagning af stålautoværn og midlertidig deponering med henblik på genopsætning Betonautoværn, optage og fjerne Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved optagning og bortskaffelse af eksisterende betonautoværn Vejbelysningsanlæg, optage og lægge i depot Enhedsprisen skal indeholde alle omkostninger ved optagning af vejbelysningsanlæg inkl. fundament og midlertidig deponering med henblik på genopsætning Kantpæle, at optage og lægge i depot inkl. fundament Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved optagning og midlertidig deponering inkl. Fundament Kantpæle, at optage og fjerne, inkl. fundament Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved optagning og bortskaffelse af eksi-

112 112 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst sterende kantpæle med fundament Flytning af vandhane Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med nedtagning og afpropning af eksisterende vandhane samt senere forlængelse af ca. 20 meter vandledning og genopsætning af vandhane AFRØMNING AF MULDJORD M.V. Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter til afrømning, læsning, transport, oplægning i depot eller bortskaffelse. Herunder også alle udgifter i forbindelse med oplægning i depot på midlertidige arbejdsarealer, hvor lettere forurenet og områdeklassificeret muldjord kun må opbevares efter der er udlagt 5 cm grus, som tydeligt afgrænser det forurenede muldjord fra det rene muldjord på matriklen. Grusset skal efter brug blandes i muldjorden til udlægning. Derudover skal enhedspriserne indeholde alle udgifter til koordinering og samarbejde med Holstebro Museum under overvågning af muldafrømning. Bortskaffelse af muld må ikke finde sted, før der er sikkerhed for at det beregnede muldbehov er til rådighed til udlægning af muld på øvrige arealer. Afregnes i m JORD AFGRAVNING OG INDBYGNING Tilbudslistens mængder er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udregnes som voluminet mellem færdig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrømning. Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tværsnit. I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave JORD LEVERING OG INDBYGNING Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og indbygning Der afregnes i fast mål indbygget UDLÆGNING AF MULDJORD

113 113 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Enhedspriserne skal indeholde alle udgifter til afhentning, mellemdeponering, transport og udlægning samt de i SAB - jord under pkt og nævnte arbejder. Herunder også alle udgifter i forbindelse med oplægning i depot på midlertidige arbejdsarealer, hvor lettere forurenet og områdeklassificeret muldjord kun må opbevares efter der er udlagt 5 cm grus, som tydeligt afgrænser det forurenede muldjord fra det rene muldjord på matriklen. Grusset skal efter brug blandes i muldjorden til udlægning. Sidstnævnte skal ligeledes være indeholdt i prisen. Det er entreprenørens ansvar, at der ikke mellemdeponeres mere jord, end der kan udlægge i projektet. I enhedsprisen skal entreprenøren indregne tilpasning/regulering mellem vejprofil og det eksisterende terræn GRÆSSÅNING Afregningsmængderne bestemmes ved opmåling af muldbelagte arealer. Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved græssåning inkl. gødskning ved såning og bindemiddel ved såning samt forudgående ukrudtsbekæmpelse. Afregningsmængden opgøres ved opmåling af græsbesåede arealer VENDEPLADSER OG OVERKØRSLER Etablering af markoverkørsel over grøft, 6 m. Typetegning nr og tegning H Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved etablering af overkørsel, herunder bl.a. opbygning, belægning osv., dog eksklusiv afvanding der afregnes under respektive poster. Afregningsmængden opgøres som stk Etablering af overkørsel til privat fællesvej over grøft, 6 m. Typetegning nr og tegning H Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved etablering af overkørsel, herunder bl.a. opbygning, belægning osv., dog eksklusiv afvanding der afregnes under respektive poster. Afregningsmængden opgøres som stk.

114 114 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst 14 AFVANDINGSARBEJDER For alle opgivne ledninger gælder, at afregningsmængderne er fastsat som afstanden fra brøndmidte til brøndmidte målt på tegninger langs ledningen i hele meter (afrundet). Hvor en ledning ikke afsluttes i brønd måles til ledningsende. Ledningsdybder for de enkelte ledningsstrækninger mellem to bygværker (brønde) beregnes som gennemsnitsdybden, og i tilbudslisten er hver enkelt ledningsstrækning medtaget i den underpost, hvor ledningens gennemsnitsdybde er beliggende mellem underpostens dybdeintervaller. Dybden af interne vejafvandingsledninger måles fra planum og til ledningens bundløb. Dette gælder også ledninger i midterrabat uafhængigt af om der afgraves til planum eller ej. Dybden af ledninger placeret uden for vejes arealer samt tværgående oplandsledninger m.v. i vejes påfyldningsstrækninger måles fra terræn og til ledningens bundløb. Beskyttelse af tværgående ledninger under planum skal være indeholdt i enhedspriserne. Levering og indbygning af udjævningslag og støttelag skal være indeholdt i enhedsprisen. Såfremt der vælges plastrør i stedet for betonrør skal eventuelle merudgifter forårsaget af krav, som kan henføres til dette valg, f.eks. til omkringfyldningsmateriale for plastrør, være indeholdt i enhedspriserne. Muldarbejde ved alle dræn og lukkede ledninger skal være indeholdt i enhedsprisen. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra ledningsgrave skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, herunder dræn. For alle drænledninger udenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt tilfyldning med egnet råjord skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle drænledninger indenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt levering og indbygning af bundsikringsmateriale som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre

115 115 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle fleksible ledninger, herunder alle plastledninger (ekskl. dræn) gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, støttelag og omkringfyldning, samt tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle stive ledninger, herunder alle betonledninger gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag og støttelag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle brønde gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. Brøndes dybde måles fra overside af dæksel eller rist til bundløb i ledningen, uanset sandfang VANDLØB Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra etablering af brønde skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde Omlægning af vandløb, Kirstens Bæk Prisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med omlægning af vandløbet, Kirstens Bæk i henhold til beskrivelsen i SAB Afvanding. Prisen skal indeholde plantning af 9 stk Rødel. Placering efter aftale med tilsynet. Omlægningen afregnes som en sum Omlægning af vandløb, Privat Vandløb Prisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med omlægning af vandløbet, Kirstens Bæk i henhold til beskrivelsen i SAB Afvanding. Omlægningen afregnes som en sum Forlængelse af eksisterende rørunderføring, B 1250 mm

116 116 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Enhedsprisen omfatter alle udgifter for forlængelse af eksisterende rørunderføring, herunder nødvendige materialer som fittings, tætningsringe, korte rørstykker, hulboring m.m Forlængelse af eksisterende rørunderføring, B 200 mm Enhedsprisen omfatter alle udgifter for forlængelse af eksisterende rørunderføring, herunder nødvendige materialer som fittings, tætningsringe, korte rørstykker, hulboring m.m Sikring af indløb ved forlængelse af eksisterende rørunderføring. Typetegning Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering i henhold til typetegning Sikring af indløb fra regnvandsbassin. Typetegning Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering i henhold til typetegning Specialbygværk, Tegning H Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering i henhold til Tegning H Specialbygværk, Tegning H Enhedsprisen omfatter alle udgifter i forbindelse med etablering af rørbro i henhold til tegning H REGNVANDSBASSIN Sikring af rørudløb og indløb I regnvandsbassin med betonkasse og sten. Typetegning Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering i henhold til typetegning Specialbrønd, Typetegning Enhedspriserne omfatter alle udgifter til etablering af specialbrønd i henhold til

117 117 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst typetegning DRÆN AF DOBBELTVÆGGEDE PLASTRØR I VEJAREAL Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dybder PLASTKLOAKRØR SN 8, Ø mm Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dybder ANNULLERING AF LEDNINGER Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved annullering af ledninger, herunder slutpropper og opgravning til ledninger inkl. tilfyldning, bortskaffelse og retablering i de angivne dybder/dimensioner SÆRLIGE ARBEJDER TV-inspektion af ledninger Enhedsprisen omfatter alle udgifter til TV-inspektion af eksisterende ledninger inkl. spuling TV-inspektion af brønde Linjeafvanding Enhedsprisen omfatter alle udgifter til inspektion af eksisterende brønde, inkl. evt. tømning af brønd. Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering af linjeafvanding, inkl. alle nødvendige arbejder ved samling af elementer, tilslutning til nabobelægninger, forstøbte huller til rørtilslutninger m.m Plastfaskine, 1 x 1 m Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering af plastkassette faskine på (1 x 1 m) inkl. geotekstil, beregnet til etablering under befæstet areal. Afregnes pr m Singelsfaskine, 0,8 x 1 m

118 118 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering af faskine stenfaskine med singels str. 32/64 m Faskinen skal have en størrelse på 1 x 0,8 m med et ø80/92 dræn i toppen, drænet føres til grøft. Hele faskinen pakkes ind i geotekstil. Afregnes pr m UNDERBORING/GENNEMPRESNING/TUNNELERING Enhedsprisen omfatter alle udgifter i forbindelse med underboring/gennempresning/tunnelering af ledninger, herunder levering af foringsrør og medie-rør, udgravning og afstivning af presse- og modtagegruber, modhold, fuldsvejsning, underboring/gennempresning, injicering af mellemrum, ballastering, renspuling mv. alt som beskrevet i SAB Afvanding afsnit NEDLØBSBRØNDE Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering. Ved nedløbsbrønde som etableres på dræn skal tilslutning være indeholdt i prisen for brønden. Afregnes pr. stk ,60 m PLASTBRØND MED SANDFANG EL. BUNDRENDE, TYPETEGNING NR: Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i henhold til typetegning BRØNDDÆKSLER M.M. Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering i henhold til typetegning. Afregnes pr. stk SIKRING AF RØRINDLØB ELLER UDLØB MED BETONPLADE OG STEN. TYPETEGNING NR Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i henhold til typetegning. Afregnes pr. stk VANDRENDEFLISER. Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering inkl. grovbeton og etablering af vandrendefliser.

119 119 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst 18 UBUNDNE LAG Afregnes efter løbende meter BUNDSIKRING, LEVERE OG INDBYGGE Tilbudslistens mængder er fast mål, beregnet som indbygget nettovolumen på grundlag af normaltværsnitstegninger og projektplaner ved beregninger eller opmåling på optegnede tværsnit. Enhedspriser skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation BUNDSIKRING, HENTE I DEPOT OG INDBYGGE Tilbudslistens mængder er fast mål, beregnet som indbygget nettovolumen på grundlag af normaltværsnitstegninger og projektplaner ved beregninger eller opmåling på optegnede tværsnit. Enhedspriser skal omfatte alle ydelser ved afhentning i internt depot og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation. 21 VEJBELÆGNINGER STABILT GRUS (SG) Tilbudslistens mængder er beregnet på grundlag af projektplaner og bærelagets teoretiske bredde i lagets overside inkl. overbredder. Nødvendig sidestøtte er medregnet i tilbudslistens mængder. Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation. Afregningsmængden bestemmes som indbygget nettovolumen Udlægning af kantgrus langs stier Enhedsprise skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation. Kantgrus udlægges i en bredde på 0,5 m, med en tykkelse på 200 mm Afregningsmængden bestemmes som indbygget nettovolumen. VEJBELÆGNINGER

120 120 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst VARMBLANDET ASFALT Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen inkl. overbredder. Materialer til overbredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene og samt Delarbejder kan eventuelt opmåles efter aftale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlægning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbuddets enhedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med beskrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved stendensitet større end 2,800 Mg/m3 for GAB 0, GAB I og GAB II samt større end 2,900 Mg/m3 for ABB skal udlægningsmængden i kg/m2 uden ekstrabetaling korrigeres jf. bestemmelserne i AAB afsnit Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbuddets reguleringspriser for mereller mindreforbrug. Merforbrug: Der ydes ikke betaling for merforbrug ud over tolerancer, jf. SAB afsnittene og I flerlagsbelægninger skal et merforbrug der skyldes mindreforbrug (jf. AAB afsnit 3.4.3) i et nedre lag, afregnes efter dette lags reguleringspris. Såfremt merydelsen overstiger tolerancen (jf. SAB afsnit 3.4.3) og har et sådant omfang, at forudsætninger for konditionsmæssig udførelse, afvanding og trafikafvikling ikke kan opfyldes, kan bygherren uden ekstrabetaling forlange laget fjernet eller affræset med henblik på retablering i korrekt udførelse. For afretning/opretning udført i samme arbejdsgang som udlægning af belægning kan der efter forudgående aftale med bygherren betales for merforbrug. Mindreforbrug: For manglende kompensation i en flerlagsbelægning (jf. SAB afsnit 3.4.3) og for

121 121 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst mindreydelse i en enkeltlagsbelægning fradrages efter reguleringspris for entreprisens øverste lag med 100 % tillæg. For mindreydelser i slidlag kan bygherren efter omstændighederne forlange forlænget for mangelsansvar eller betalingsreduktion efter reguleringspris med 100 % tillæg. 25 BROLÆGNINGSARBEJDER GRANITSTEN, TRANSPORT FRA DEPOT OG INDBYGNING AF GENANVENDELIGE STEN Granitkantsten Enhedspriserne skal omfatte afhentning i depot, levering af sættematerialer og afretningsmaterialer, sætning, udlægning, støbning, fugning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Prisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med sætning af eksisterende granitkantsten, herunder afhentning i depot Granitchaussésten, inkl. afretningsgrus Prisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med udlægning af eksisterende chaussésten, herunder afhentning i depot NYE GRANIT-/BETONSTEN, LEVERE OG INDBYGGE Enhedspriserne skal omfatte levering, sætning, udlægning, støbning, fugning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse Fasgranitkantsten, lige Fasgranitkantsten at levere og sætte i henhold til typetegning Granitchaussésten, inkl. afretningsgrus Granitchaussésten at levere og udlægge FLISER, TRANSPORT FRA DEPOT OG INDBYGNING AF GENANVENDELIGE STEN Regulering af eksisterende fortov Prisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med regulering af eksisterende fortov, herunder transport til og fra depot samt levering af afretningsgrus NYE FLISER, LEVERE OG INDBYGGE

122 122 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Enhedspriserne skal omfatte levering, sætning, udlægning, støbning, fugning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. 31 AFMÆRKNINGSMATERIEL LEVERING AF TAVLE Levering af færdselstavle Prisen skal omfatte alle udgifter ved levering af færdselstavle, eksklusiv beslag, som fremgår af stykliste eller tegningsbilag MONTERING AF TAVLE Montering af færdselstavle Prisen skal omfatte alle udgifter ved montering af tavle på ophængningsmateriel som fremgår af stykliste eller tegningsbilag FLYTNING AF AFMÆRKNINGSMATERIEL Flytning af eksisterende tavle og stander Prisen skal omfatte alle udgifter ved opgravning og flytning af tavle på lige rørstander el-ler i galge, transport og genopsætning samt retablering af rabatarealer, fortove med vide-re. Omfang fremgår af stykliste eller tegningsbilag DIVERSE AFMÆRKNINGSMATERIEL Stele KANTPÆLE Prisen skal omfatte alle udgifter til levering og opsætning af stele inkl. fundament/omstøbning I fundament, hente i depot og opsætte Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter for afhentning i depot og genopsætning I fundament, levere og opsætte Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter for levering og opsætning For stålautoværn, levere og opsætte Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter for levering og opsætning.

123 123 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst 32 AUTOVÆRN VEJAUTOVÆRN, STÅL, ENKELTT Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af enkeltsidet stålautoværn i de angivne styrkeklasser og arbejdsbredder. Nedføringer og tilbageføringer afregnes som et tillæg til normalstrækningerne. Endestykke skal være indeholdt i underposterne, hvis der ikke anvendes tilbageføring, nedføring eller eftergivelig autoværnsende Permanent autoværn H1 Arbejdsbredde W2 Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og opsætning af Permanent autoværn H Permanent autoværn H1, Bredde 0,22 m Arbejdsbredde W2 Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og opsætning af Permanent autoværn H1, med en bredde på maksimalt 0,22 m Permanent autoværn H1 fra depot til opsætning Overgangsstykke Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afhentning i depot og opsætning af eksisterende autoværn. Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og opsætning af overgangsstykker imellem eksisterende stålautoværn H1 og broautoværnet på jernbanebroen Tillægspris for flytning af autoværnsstolpe Enhedsprisen skal indeholde alle merudgifter til flytning af en autoværnsstolpe EFTERGIVELIGE AUTOVÆRNSENDER Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af eftergivelige autoværnsender i de angivne styrkeklasser og placeringsklasser.

124 124 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst 38 KØREBANEAFMÆRKNING FARVET KØREBANEAFMÆRKNING, PLAN MED LANG HOLDBARHED ,10 m brede vognbanelinjer Linjeafmærkning er opgjort som netto udlagt enkelt linje uden mellemrum målt i enheden meter ,30 m brede vognbanelinjer Linjeafmærkning er opgjort som netto udlagt enkelt linje uden mellemrum målt i enheden meter Vigelinjer - hajtænder S11 Vigelinjer er opgjort i antal tegn Cyklistsymbol, l = 1.0 m, V21 Pile og symboler o.l er opgjort i antal tegn FARVET KØREBANEAFMÆRKNING MED LANG HOLDBARHED Blå, plan, cykelfelter 41 BELYSNING Fladeafmærkning, fodgængerfelter, spærreflader m.fl. er opgjort i udlagt nettomængde målt i m2. Kantbegrænsningslinjerne ved spærreflader afregnes som de linjer der føre frem til spærrefladen. Enhedspriserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, dokumentationer, beregninger mv. samt spild, eventuelle mermængder ud over de teoretiske mv., samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige bi-ydelser. For ydelser, der ikke har kunnet fastsættes endeligt på forhånd, er fastsat skønnede mængder. De udførte mængder bestemmes ved optælling/opmåling og afregnes efter de anførte enhedspriser. I det følgende er angivet specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættel-

125 125 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst ser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte poster henholdsvis underposter. De angivne numre refererer til tilbudslistens hovedposter/poster/underposter EKSISTERENDE FORHOLD Flytning af eksisterende kabler i jord Den faste sum inkluderer alle ydelser i forbindelse med bestilling og koordinering af eventuelle flytninger af eksisterende ledninger Flytning af eksisterende mast og fundament Enhedsprisen omfatter alle arbejder i forbindelse med opstilling af eksisterende mast med tilhørende fundament, herunder transport fra depot, afsætning, udgravning, tilfyldning, komprimering og reetablering af overflade. TILLÆGSPOSTER 1011 JORDARBEJDER OPBRYDNING M.V Beton, opbrydning og bortskaffelse Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til opbrydning og bortskaffelse af beton. Posten er en fiktiv mængde AFRØMNING AF MULDJORD M.V Områdeklassificeret muld til bortskaffelse, t = 0,3 m Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til afrømning, læsning, transport og bortskaffelse. Posten er en fiktiv mængde Lettere forurenet muld til bortskaffelse, t = 0,3 m Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til afrømning, læsning, transport og oplægning i depot. Posten er en fiktiv mængde BLØDBUNDSARBEJDER Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til udgravning, læsning, transport og udsætning af blødbundsmaterialer i kvadranter og udsætningsområder.

126 126 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Afregningsmængderne fastsættes ved opmåling under arbejdets udførelse. Enhedspriserne ændres ikke, selv om de i SAB - jord angivne dybder ændres med indtil 2 m. Posterne er fiktive mængder JORD AFGRAVNING OG UDSÆTNING Mængden er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udregnes som voluminet mellem færdig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrømning. Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tværsnit. I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave. Tilbudslistens enhedspris skal indeholde opgravning, sortering, transport og udsætning af materialer uegnet til indbygning. Posten er en fiktiv mængde FORURENET JORD Mængden er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udregnes som voluminet mellem færdig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrømning. Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tværsnit. I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave. Tilbudslistens enhedspris skal indeholde opgravning, sortering, transport og udsætning af materialer uegnet til indbygning Indbygningsegnet råjord Denne post vil erstatte post Friktionsfyld hvis den bliver aktuelt. Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved levering og indbygning af overskudsråjord fra entreprenørens eget depot/sidekørende entreprise. Enhedsprisen skal indeholde alle transportudgifter. Bygherren ansøger om tilladelse ved myndighederne om at kunne genindbygge lettere forurenet råjord i entreprisen. Denne tilladelse vil i midlertidig først være til rådighed i start juni og entreprenøren er derfor nødsaget til at lade de store påfyldningsstrækninger vente hertil. Det drejer sig hovedsageligt om cykelstiens st og Enhedsprisen skal derfor indeholde alle ekstra udgifter i forbindelse med denne ændring af tidsplanen. Myndighedstilladelsen forventes desuden at stille krav om at den jord, der tilføres projektet kan dokumenteres og skal være tilført fra et fåtal projekter. Tilført jord må derfor maksimalt komme fra to forskellige projekter.

127 127 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Der afregnes i fast mål indbygget FORURENET JORD Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med afgravning, læsning og bortkørsel af forurenet jord. Afregningen sker efter vejesedler, der skal fremsendes til tilsynet. Posten er en fiktiv mængde VEJBELÆGNINGER VARMBLANDET ASFALT Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen inkl. overbredder. Materialer til overbredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene og samt Delarbejder kan eventuelt opmåles efter aftale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlægning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbuddets enhedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med beskrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved stendensitet større end 2,800 Mg/m3 for GAB 0, GAB I og GAB II samt større end 2,900 Mg/m3 for ABB skal udlægningsmængden i kg/m2 uden ekstrabetaling korrigeres jf. bestemmelserne i AAB afsnit Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbuddets reguleringspriser for mereller mindreforbrug.

128 128 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Merforbrug: Der ydes ikke betaling for merforbrug ud over tolerancer, jf. SAB afsnittene og I flerlagsbelægninger skal et merforbrug der skyldes mindreforbrug (jf. AAB afsnit 3.4.3) i et nedre lag, afregnes efter dette lags reguleringspris. Såfremt merydelsen overstiger tolerancen (jf. SAB afsnit 3.4.3) og har et sådant omfang, at forudsætninger for konditionsmæssig udførelse, afvanding og trafikafvikling ikke kan opfyldes, kan bygherren uden ekstrabetaling forlange laget fjernet eller affræset med henblik på retablering i korrekt udførelse. For afretning/opretning udført i samme arbejdsgang som udlægning af belægning kan der efter forudgående aftale med bygherren betales for merforbrug KOMBIASFALT Mindreforbrug: For manglende kompensation i en flerlagsbelægning (jf. SAB afsnit 3.4.3) og for mindreydelse i en enkeltlagsbelægning fradrages efter reguleringspris for entreprisens øverste lag med 100 % tillæg. For mindreydelser i slidlag kan bygherren efter omstændighederne forlange forlænget for mangelsansvar eller betalingsreduktion efter reguleringspris med 100 % tillæg I cykelsti, t = 0,06 m Denne post vil erstatte post samt hvis den bliver aktuelt. Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige ydelser for arbejdets udførelse. Tilslagsmaterialer skal være granit der tillades brug af genbrugsmaterialer med granit Anstilling skal være indeholdt i prisen STABILT GRUS (SG) Tilbudslistens mængder er beregnet på grundlag af projektplaner og bærelagets teoretiske bredde i lagets overside inkl. overbredder. Nødvendig sidestøtte er medregnet i tilbudslistens mængder. Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation. Afregningsmængden bestemmes som indbygget nettovolumen Udlægning af kantgrus langs stier

129 129 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Enhedsprise skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation. Kantgrus udlægges i en bredde på 0,5 m, med en tykkelse på 200 mm BELYSNING Afregningsmængden bestemmes som indbygget nettovolumen. Enhedspriserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, dokumentationer, beregninger mv. samt spild, eventuelle mermængder ud over de teoretiske mv., samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige bi-ydelser. For ydelser, der ikke har kunnet fastsættes endeligt på forhånd, er fastsat skønnede mængder. De udførte mængder bestemmes ved optælling/opmåling og afregnes efter de anførte enhedspriser. I det følgende er angivet specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte poster henholdsvis underposter. De angivne numre refererer til tilbudslistens hovedposter/poster/underposter EKSISTERENDE FORHOLD Fjernelse af eksisterende fundament Enhedsprisen omfatter fjernelse af eksisterende betonfundament, herunder tilfyldning af hul, samt reetablering af overflade Opstilling af eksisterende mast med nyt fundament Enhedsprisen omfatter alle arbejder i forbindelse med opstilling af mast med nyt pladefundament, inkl. afsætning, udgravning, tilfyldning, komprimering og reetablering af overflade ARBEJDSLØN VED REGNINGSARBEJDER Poster under dette afsnit skal anvendes til afregning af eventuelle tillægsarbejder. Posterne er alle at betragte som fiktive og kommer kun til udførelse efter særlig aftale med tilsynet.

130 130 af 130 TAG H Cykelsti Humlum - Oddesund HP PO UP Tekst Afregningsmængderne opgøres ved deltaljeret opgørelse i henhold til timesedler mv MATERIELLEJE PRISER Poster under dette afsnit skal anvendes til afregning af eventuelle tillægsarbejder. Posterne er alle at betragte som fiktive og kommer kun til udførelse efter særlig aftale med tilsynet. Enhedspriserne skal omfatte alle ydelser til materiel og skal være totale priser, inkl. alle udgifter til fører, betjening, flytning, transport, energi, regelmæssig kontrol og service, vedligeholdelse mv. inkl. alle tillæg.

131 VEJLEDNING Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten kan genskabe en god økologisk tilstand i mange vandløb med et naturligt varieret liv af fisk, lampretter, smådyr og vandplanter. Det forudsætter dog, at de naturlige fysiske forhold så vidt muligt genskabes. Denne vejledning fortæller, hvordan det kan ske uden at forringe vandløbets evne til at aflede vand. Download vejledningen. Hent vejledning Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg Tlf janie@aqua.dtu.dk Institut for Akvatiske Ressourcer Mob februar 2017

132 Indholdsfortegnelse Indledning Stryg med naturligt fald skaber liv Ørredæg- og yngel stiller krav til gydebanken Frilægning af naturlige stryg opstrøms opstemninger Tips til at finde gydevandløb med dårlige gydemuligheder Hvor i vandløbet bør man udlægge gydebankerne? Opskrift på gydegruset og tykkelsen af gruslaget Gydebankens hældning og længde Hvor meget gydegrus skal man bruge? Undgå uønsket opstuvning Planlagt opstuvning med gydebanker ved små styrt og rør Hvor langt kan der være mellem gydebankerne? Skjulesten Træer Vandplanter Lodsejere, lovgivning og myndigheder Rådgivning fra DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Søg penge til restaurering Kontrolskema

133 Ørreden blev i 2015 udpeget som en officiel dansk "miljøindikator" i et nyt Ørredindeks, hvor antallet af ørredyngel i et gydevandløb bliver anvendt til at vurdere, om naturen har det godt. Lakseyngel indgår også i indekset. Se en kortfilm om de danske ørredvandløb og ørredens miljøkrav her: Link Indledning Alle laksefisk og lampretter samt en del andre fiskearter gyder på lavvandede stryg i vandløb med gruset og stenet bund. Her er der også fra naturens hånd et artsrigt og varieret liv af fisk, smådyr og vandplanter, der er særligt tilknyttet hurtigstrømmende vand. Denne vejledning fortæller, hvordan man bedst muligt genskaber gydebanker, så de ligner naturlige gydestryg og sikrer ynglens overlevelse. EU s Vandrammedirektiv kræver, at der skal være et relativt upåvirket liv af smådyr, vandplanter og fisk i mange danske vandløb. Staten og kommunerne skal sikre, at målene bliver nået, og mange frivillige vandplejefolk hjælper med i deres fritid. Naturlige bestande af ørred og laks indgår i miljømålene for fisk. De skal kunne gyde og ynglen overleve i gydevandløbene, ellers kan miljømålene ikke nås. Det kan derfor være nødvendigt at genskabe stryg med gydemuligheder, hvis de naturlige stryg i et gydevandløb er blevet forringet eller ødelagt. Her bør man udnytte årtiers erfaringer med restaurering og pleje af danske vandløb. Erfaringen viser, at det godt kan lade sig gøre at forbedre fiskebestandene og sikre et mere varieret liv af smådyr og vandplanter ved at genskabe naturlige stryg i vandløb 1. Der er eksempler på, at gydebanker er blevet anlagt forkert, fordi man ikke i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at genskabe naturlige forhold i vandløbet. Det sker som regel, når man anlægger gydebankerne med et unaturligt stejlt fald på bunden eller bruger forkerte materialer. Det er også vigtigt at sikre de rette skjul for ynglen, specielt i de større vandløb, hvor der bør være lavvandede opvækstområder for bl.a. ørredyngel langs bredderne. Ellers vil en stor del af ynglen omkomme efter deres fremkomst fra gydebanken. Denne vejledning fokuserer på, hvordan man genskaber gydebanker, så de ligner naturlige gydestryg. Du kan f.eks. læse om, hvordan et lille fald hen over vandløbets bund på blot 5 cm kan udnyttes til at skabe 250 m 2 gydestryg i et 10 m bredt vandløb. Det vil også sikre gode livsbetingelser for de mange arter af fisk, smådyr og vandplanter, der naturligt hører hjemme på strygene. 1 Nielsen, J. & A. Koed: Nielsen J. & Koed A. Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder. DTU Aqua-rapport nr Link. 3

134 Udlægning af gydegrus i Hvillum Bæk, et tidligere reguleret vandløb, hvor der nu i en årrække har været en god naturlig ørredbestand fra gydning. Gydegruset består af småsten på størrelse med valnødder. Når ørreder og laks har gydt deres æg, kan man se gydegravningen som et lyst område i bunden, hvor gydegruset er blevet hvirvlet op. Her ses en brugt gydeplads fra en stor havørred. Billedet er fra DTU Aqua s kortfilm Ørredens gydeområder, som du kan se her: Link Mange frivillige vandplejemedlemmer fra sportsfiskerklubber landet over yder en stor indsats med at restaurere vandløb i deres fritid. Her ses deltagerne på et af DTU Aquas grundkurser i vandløbsrestaurering, hvor kursisterne udlagde flere gydebanker i en reguleret bæk. Du kan se en film fra deres arbejde i bækken her. 4

135 Et naturligt fald på vandløbets bund kan sikre et naturligt liv af smådyr, vandplanter og fisk. Faldet hen over naturlige gydebanker er maksimalt ca. 5 promille i de små vandløb, dvs. at bunden maksimalt falder ca. 5 cm pr. 10 m vandløb. I store vandløb er der mindre fald på gydebankerne. 1. Stryg med naturligt fald skaber liv Et naturligt fald på vandløbets bund skaber naturlige vandhastigheder. Det er en forudsætning for at sikre gydesucces for fisk samt et naturligt varieret dyre- og planteliv. Gydebanker virker sjældent ret godt, hvis vandet strømmer unaturligt langsomt eller hurtigt hen over dem. Med andre ord, der skal være et naturligt fald på gydestryget. Ørreden har fra naturens hånd kunnet klare sig selv med store bestande i de vandløb, hvor der er eller har været lavvandede gydestryg med gydegrus. Gydegruset består primært af småsten på størrelse med valnødder, hvor ørrederne kan grave sine æg ned under gydningen. Andre fiskearter som laks, stalling, elritse, lampretter m.fl. er også afhængige af gruset, hvor æggene og de nyklækkede larver er forholdsvis godt beskyttet mod at blive ædt af fisk og smådyr. Ørred- og lakseæg ligger flere måneder i gydegruset efter gydningen. De nyklækkede yngel forlader først gydegruset omkring 1. april, når de har brugt deres blommesæk. Det er afgørende, at gruset ikke tilsander, for så kan der ikke strømme frisk vand ned til æg og yngel. Tilsanding af gydebankerne kan derfor betyde, at både æg og evt. nyklækket yngel kan dø. Ynglen vil heller ikke kunne finde igennem grusets hulrum, hvis gydebanken er tilsandet, og kan derved ikke forlade gydegruset, når de har opbrugt deres blommesæk. Gydegrusets sammensætning i naturlige gydebanker er ret ens i vores vandløb, og det skyldes faldet i vandløbene, dvs. bundens hældning. Faldet skaber en tilpas vandhastighed til at skylle fine partikler væk, samtidig med at gydegruset bliver liggende. Men vandets kræfter er forskellige i små og store vandløb. Derfor er det naturlige fald hen over gydebanken mindst i store vandløb, hvor der er mest vand og vandet har flest kræfter. Det skal man tage hensyn til ved restaurering. 5

136 Mange vandløb med naturligt varierede forhold og rent vand har en stor ørredbestand fra gydning. Fiskeundersøgelse på et naturligt, lavvandet gydestryg i et stort vandløb (Gudenåen ved Vilholt). Der er en tæt bestand af ørredyngel i de brednære områder ved Vilholt, hvor vanddybden er under 20 cm, og der er et varieret liv af smådyr og vandplanter. De ældre ørreder lever overalt på stryget, men de største ørreder træffes oftest på det dybeste vand. Alle lampretter gyder på stryg, og lampretterne er beskyttede arter i EU s Habitatdirektiv. Her ses gydende bæklampretter på en gydebanke, der er udlagt i Esrum Å. Larven af den sjældne slørvinge Perlodes er et rovdyr, der er tilknyttet sten- og grusbunden i vandløb. Den er lige som ørreden og en del andre smådyr en god indikator for vandløbets miljøtilstand, idet den kræver rent vand og stryg med gruset og stenet bund. T.h. ses en voksen Perlodes. 6

137 2. Ørredæg- og yngel stiller krav til gydebanken De befrugtede æg ligger beskyttet i hulrummene mellem gydegruset i flere måneder fra gydningen først på vinteren til om foråret. Hvis stenene er for store, kan de gydende fisk ikke flytte dem, og æggene kan skylle ud af de store hulrum. Hvis stenene er for små, er der ikke plads til æg i hulrummene, og de sander nemt til eller stenene skyller væk. Nyklækket ørredlarve med blommesæk. Larverne klækker i marts-april måned. De ligger stadig i gydebanken, mens de fortærer næringsstofferne i blommesækken og udvikler sig til små fisk med finner. Ørredyngel på ca. 3 cm, sidst i april, hvor ynglen søger skjul ved vandløbets bred på lavt vand under ca. 20 cm. Lakseyngel foretrækker også lavt vand i tiden lige efter klækningen. Antallet af skjul ved bredderne bestemmer ofte, hvor meget ørredyngel, der overlever, inden de senere spreder sig i vandløbet. Det er meget vigtigt med stor variation på bunden og gode skjul på lavt vand ved bredden, hvis ynglen af mange fiskearter skal overleve. Mangel på egnede skjul i forårsmånederne er ofte skyld i en unødvendigt stor dødelighed i ynglens første levetid. Gode levesteder ved bredden skaber større overlevelse for en årgang. 7

138 Figur 1 Opstemninger i vandløb spærrer for fiskenes op- og nedstrøms vandringer. Desuden er de naturlige stryg i opstuvningszonen midlertidigt ødelagt som gyde- og opvækstområde pga. den hævede vandstand og nedsatte vandhastighed. Overvej altid, om man kan skabe fri passage og genfinde de oprindelige stryg ved at fjerne opstemningerne og sænke vandstanden til det naturlige niveau. 3. Frilægning af naturlige stryg opstrøms opstemninger Det er vigtigt at gøre sig klart, at der i det flade Danmark kun er et begrænset antal meters fald fra udspringet til udløbet i havet. Udspringet af Odense Å ligger f.eks. kun 31 m over havet, og Gudenåen har et samlet fald på blot 65 m på sine ca. 160 km fra udspringet til Randers Fjord. Men i mange vandløb er en del af faldet er ofte gemt på bunden af opstuvningszoner opstrøms opstemninger, hvor de naturlige stryg er omdannet til stillestående områder uden gyde- og opvækstmuligheder (figur 1). Hvis man vil tilgodese naturen ved en restaurering, skal man prioritere det højt at udnytte det naturlige fald på vandløbets bund til at genskabe de naturlige stryg. Det kan ofte ske ved at fjerne en opstemning og sænke vandstanden til det naturlige niveau. På denne måde kan man skabe fuldstændig fri passage for fiskene og faunaen samtidig med, at man genskaber de naturlige forhold i en lang opstuvningszone. Det skete bl.a. i Gudenåen ved Vilholt Mølle i 2008, hvor der lige siden har været en meget stor ørredbestand fra gydning i den tidligere opstuvningszone, der tidligere manglede yngel (figur 2). 8

139 Figur 2 Gudenåens naturlige stryg kom frem fra bunden af en kilometerlang opstuvningszone, da opstemningen ved Vilholt Mølle blev fjernet i Strygene havde ligget inaktive hen i 146 år. Lige siden opstemningen blev fjernet, har der været en stor naturlig ørredbestand fra gydning på de naturlige stryg opstrøms Vilholt Mølle. Der har hvert år været så meget yngel, at der har været høj økologisk tilstand i forhold til det nye ørredindeks DFFVø (kravet i de større vandløb er 2,5 stk. yngel pr. m vandløb). DTU Aqua har lavet en kortfilm om resultaterne, som kan ses her: Link. Et andet godt eksempel på effekten af at fjerne opstemninger er fra den ca. 19 km lange Villestrup Å, som kun har et samlet fald fra udspringet til udløbet i havet på 23 m. Fjernelsen af en række opstemninger i de senere år med genskabelse af fri passage samt gode gyde- og opvækstmuligheder på de nederste ca. 14 km har nu øget havørredbestanden fra meget få fisk til en opgang af gydemodne havørreder på flere tusind, selv om mange andre bliver fanget i det rekreative fiskeri inden gydningen 2. Hvis man vil sikre god økologisk tilstand i vandløbene, bør hver eneste cm naturligt fald i vandløbet derfor, som ved Vilholt Mølle og i Villestrup Å, udnyttes til at genskabe de lavvandede stryg med naturligt fald og gydegrus. På den måde skaber man også gode forhold for de andre fisk, smådyr og vandplanter, der naturligt hører hjemme i vandløbet. Det er nøglen til god vandløbsrestaurering og er det gennemgående tema i denne vejledning. 2 Nielsen, J. & A. Koed ( 2016): Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder. DTU Aqua-rapport nr Link. 9

140 Tabel 1 Det gennemsnitlige tab af ørredsmolt ved en enkelt opstemning på fiskenes vandring fra vandløbene til havet. Læs evt. mere om opstemningers skadelige virkning her 3. Traditionelle Vandmøller dambrug Vandkraftværker Gns. tab af ørredsmolt (ungfisk på vandring mod havet) 30 % 42 % 82 % Hvis man fjerner en opstemning, vil det således kunne genskabe strygene og de naturlige forhold i opstuvningszonen, ofte over flere kilometer. Det vil også genskabe fri op- og nedstrøms passage, idet mange fisk ikke kan passere opstrøms ved opstemninger, og der samtidig kan være et betydeligt tab af nedstrøms vandrende fisk (tabel 1). Hvis man derimod som i Odense Å ved Dalum Papirfabrik bevarer opstemningen og anlægger stenstryg med et unaturligt fald uden gydemuligheder, får man kun delvis fiskepassage. Samtidig ødelægger man muligheden for at sikre gode naturlige forhold på lange strækninger af åen, både i stryget og i opstuvningszonen. Opstemning i Odense Å ved Dalum, hvor en 2,6 m høj opstemning påvirker 3,6 km af Odense Å med opstuvning. Her er der anlagt et stejlt stenstryg uden gydemuligheder i stedet for at fjerne opstemningen og genskabe naturlige forhold i åen. 3 Her kan man downloade artikler om effekten af opstemninger: Link 10

141 På DTU Aquas digitale Ørredkort kan man på et Danmarkskort se, hvor stor den naturlige ørredbestand er ca steder i danske vandløb, og om miljømålet om en god ørredbestand i ørredens gydevandløb er opfyldt. Man kan også se, hvilke andre fiskearter, der er fundet. Kortet giver et hurtigt overblik over, hvor der mangler gydemuligheder for ørreder. Det er de steder, hvor bestandene af yngel er små eller mangler. Se kortet på Ørredkortet er baseret på data fra DTU Aquas Planer for fiskepleje, hvor der også er forslag til restaurering. Man kan downloade planerne via kortet eller på 11

142 4. Tips til at finde gydevandløb med dårlige gydemuligheder Som beskrevet i afsnit 3 bør man altid overveje, hvordan man kan frilægge naturlige stryg, der er gemt på bunden af opstuvningszonerne ved opstemninger. Ved at fjerne opstemningerne kan man både sikre fuldstændig uhindret op- og nedstrøms faunapassage og bedst muligt få de naturlige stryg til at fungere igen, som det f.eks. skete i Gudenåen opstrøms Vilholt Mølle. Resten af denne vejledning beskriver, hvordan man kan udlægge gydegrus for at genskabe stryg i vandløb, der er blevet ødelagt af regulering, vedligeholdelse m.m. Her kan man ofte få gode resultater, hvis man bruger lidt tid på planlægning og prioriterer at genskabe stryg med naturligt fald. DTU Aquas data DTU Aqua har undersøgt de fleste danske vandløb, der kan være egnede for ørreder og beskrevet resultaterne i Planer for fiskepleje (tidligere kaldet udsætningsplaner). Resultaterne er dels vist på et digitalt Ørredkort, dels i Planer for fiskepleje. De seneste planer med beskrivelser af de enkelte vandløb kan downloades fra hjemmesiden sammen med kort over de undersøgte strækninger. Ud fra devisen pluk de lavthængende frugter først, og få flest vildfisk for pengene kan man ud fra Ørredkortet og Planerne for Fiskepleje finde de vandløb, der er beskrevet som ørredvandløb, og hvor der allerede er en lille ørredbestand, ofte med forekomst af lidt yngel fra gydning. Her er vandet generelt rent nok til, at ørreden kan klare sig - men gyde- og opvækstmulighederne kan forbedres ved at udlægge gydegrus samt evt. skjulesten, træ m.m., hvis der mangler skjul. Statens vandområdeplaner Man bør også gennemse statens vandområdeplaner, der er udarbejdet som led i arbejdet med at opfylde EU s krav om en god økologisk tilstand i vandløbene. I mange vandløb skal der være et godt plante- og dyreliv, herunder fisk, og der skal udlægges groft materiale, herunder gydegrus, i mange vandløb med en dårlig miljøtilstand. Man kan i planerne bl.a. finde oplysninger om, hvor fiskebestandene er dårlige, hvor der er spærringer for fiskenes vandringer samt hvor der er krav om at skabe faunapassage i den periode, vandområdeplanen gælder. Man kan bl.a. også finde elektroniske kort med en beskrivelse af vandløbenes økologiske tilstand, bedømt ud fra faunaklassen (dvs. hvor godt er livet af smådyr, det siger meget om vandets renhed og hvor fysisk varieret, vandløbet er) kort over, hvor de fysiske forhold skal forbedres ved udlægning af groft materiale, herunder grus, sten og træ, så faunaklassen og fiskebestandene bliver forbedret Kommunerne har overblik Kommunerne har ansvaret for at opfylde de krav, der er beskrevet i den lokale vandområdeplan for et vandområde. Det kan f.eks. være at skabe fiskepassage samt udlægge 12

143 grus og sten i de vandløb, der er udpeget i vandområdeplanen. Derfor har kommunerne et godt overblik over, hvor der skal ydes en indsats. Forventede problemer Man kan ikke forvente gode resultater ved udlægning af gydegrus, hvis der bagefter er en unaturligt kraftig vandhastighed. Det kan skylle gydegruset væk, skylle æg og larver ud af gruset og forringe mulighederne for, at evt. ynglen kan overleve efter fremkomsten fra gydebanken. Den kraftige vandhastighed kan skyldes: at vandløbet tidligere er rettet ud, så det er blevet kortere (så kan det genslynges) at vandløbet er anlagt som et stenstryg med unaturligt stejlt fald, ofte som faunapassage ved en eksisterende opstemning (opstemningen kan f.eks. fjernes, så det naturlige vandløb bliver genskabt) at der er anlagt en menneskeskabt gydebanke med unaturligt stejlt fald Man kan heller ikke forvente gode resultater ved udlægning af gydegrus: i isolerede vandløb uden gydefisk (opstrøms faunaspærringer) i forurenede vandløb (spildevand, kraftig okkerforurening etc.) i stillestående vandløb (f.eks. nær havet eller i opstuvningszoner opstrøms opstemninger) i vandløb med meget kraftig sandvandring, så gydebankerne sander til. DTU Aqua har lavet en kortfilm om, hvordan man etablerer gydebanker med et naturligt fald. Filmen viser, hvordan man i praksis bruger den metode, der er beskrevet i denne vejledning, dvs. hvordan man ved brug af landmålerstokke kan sikre naturlige faldforhold på gydebanken. Link til film. 13

144 Figur 3 Man bør etablere gydestrygene på de lige strækninger af vandløbene, hvor der naturligt burde være stryg, og hvor gydegruset ikke skyller væk. 5. Hvor i vandløbet bør man udlægge gydebankerne? Man bør lægge gydegruset ud på de lige, lavvandede strækninger i vandløbene, hvor vandløbet er bredt, og der naturligt ville være stryg (figur 3). Hvis gruset bliver lagt ud i svingene, vil det med stor sandsynlighed skylle væk ved stor vandføring, når vandhastigheden i ydersvinget er stor. Træk gydegruset godt op langs bredderne, så vandet ikke kan skylle uden om stryget og få brinkerne til at falde sammen. 6. Opskrift på gydegruset og tykkelsen af gruslaget De befrugtede æg ligger beskyttet i hulrummene mellem gydegruset i flere måneder fra gydningen først på vinteren til om foråret. Hvis stenene er for store, kan de gydende fisk ikke flytte dem, og æggene kan skylle ud af de store hulrum, hvis der evt. bliver gydt. Hvis stenene er for små, er der ikke plads til æg i hulrummene, og gydebankerne sander nemt til eller stenene skyller væk. Undersøgelser af naturligt gydegrus fra danske vandløb har vist, at godt gydegrus primært består af sten på størrelse med valnødder (nøddesten), blandet med lidt større sten (singels). En af fordelene ved at anvende "singels" er, at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette kan bidrage til at øge den samlede overlevelse af ynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de kommer op fra gydegruset. Hulrum mellem sten er også vigtige for lakseyngel, specielt om vinteren. Mange bække, der er under tre meter brede, er vigtige gydevandløb og kan ofte producere et meget stort antal ørredyngel. Her er en naturlig blanding følgende: 85 % sten på mm (nøddesten) 15 % sten på mm (singels + håndsten) I de større vandløb, der er bredere end ca. tre meter, bør blandingen være lidt grovere: 75 % sten på mm (nøddesten) 25 % sten på mm (singels + håndsten) 14

145 Det gydegrus, der findes naturligt i de danske vandløb, er småsten på størrelse med valnødder. Man bør generelt udlægge gydegruset i et lag på mindst cm, idet store ørreder og laks graver dybt ned i gydebanken, når de gyder. Man kan nemt måle tykkelsen af det lag, man lægger ud, hvis man inden udlægningen sætter en målepind med en tommestok ud i vandløbet på det sted, hvor man vil lave gydebanken. Tommestokken placeres, så skalaen med værdien 0 starter ved bunden. Når gydebanken er færdig, aflæser man så tykkelsen af gydegruslaget, idet den nye bund nu ligger højere på skalaen. Man skal så vidt muligt bruge gydegrus og sten fra en lokal grusgrav, så det udlagte materiale bedst muligt ligner det naturligt forekommende grus- og stenmateriale i vandløbet. Sten fra havet bliver kaldt søsten, og de har en anden form end sten i vandløb. Derfor er de unaturlige elementer i et vandløb. Det vil skabe geologisk forurening uden det samme grundlag for et naturligt liv i vandløbet som naturligt gydegrus. Der er tradition for at frasortere flint i det stenmateriale, man anvender til gydegrus. Men i nogle områder er der meget flint i de lokale jordlag og dermed også i vandløbene, f.eks. i Gudenåen ved Vilholt. Her er der en meget stor naturlig ørredbestand, hvor fiskene gyder i gydegrus med ca. 45 % flint. For at genskabe så naturlige forhold som muligt bør man derfor udlægge samme slags sten og grus, som findes i de lokale jordlag - også selv om dette kan medføre en relativt stor andel af flint. Det er dog vigtigt, at gydegruset ikke bliver knust i grusgraven, idet specielt knust flint har skarpe kanter, der kan skade gydefiskene ved gydningen. Det er baggrunden for, at man ofte har forsøgt at undgå udlægning af flint. Ved store projekter, f.eks. genslyngning af vandløb, hvor man flytter meget jord, kan man overveje at sigte den bortgravede jord og genbruge sten og grus til udlægning i det nye løb. Det er f.eks. gjort med et særdeles godt resultat i Vejle Å ved Vingsted, hvor det meste grus- og stenmateriale i det nye, genslyngede forløb i 2013 blev udvundet i det område, hvor jorden blev gravet bort ved genslyngningen. Se fotos fra Vingsted på næste side. 15

146 Frem til 2013 løb vandet i Vejle Å ved Vingsted i en reguleret kanal ved træerne i baggrunden. Så blev den genslynget, hvor bredden blev øget fra 10 til 20 m. Den bortgravede jord blev her sigtet for stenmateriale, der blev lagt ud i det nye forløb. Efter genslyngningen (2015). Faldet på de nye, lavvandede stryg er cirka 2 promille, dvs. at bunden på strygene falder 2 cm pr. 10 m. Vejle Kommunes elektrofiskeri har vist, at der året efter genslyngningen var ca. 24 ørreder pr. løbende meter vandløb. De fleste fisk var årsyngel fra vinterens gydning. I 2015 og 2016 var bestanden af ørredyngel fra gydning også langt højere end miljømålet for høj økologisk tilstand. Data fra Klaus Balleby, Vejle Kommune, som elektrofisker på det nederste billede. 16

147 7. Gydebankens hældning og længde Erfaringen viser, at gydebanker kan blive anlagt forkert, selv om man måske bruger den rigtige grusblanding. Men hældningen på gydebanken skal også være rigtig, og gydebankerne må ikke ligge så tæt på hinanden, at de påvirker hinanden ved opstuvning. Vand løber nedad, og hastigheden på vandet er bestemt af faldet på vandløbets bund. Ørreden og en del andre fisk kan kun gyde de steder, hvor vandet løber tilpas hurtigt hen over, og delvist igennem, en gruset og stenet bund med en passende stenstørrelse. Gydebankens hældning og princippet for Stokkemetoden Bundens og vandspejlets hældning i et vandløb bliver normalt målt i promille ( ), dvs. tusindedele. En hældning på 5 beskriver f.eks. et fald på 5 cm over 10 m vandløb (10 m = cm). Der er naturligt en stærkere hældning i små vandløb, der ofte løber i bakkede områder, end i de store vandløb i ådalene. En forståelse af faldforholdenes betydning er afgørende, når man skal etablere gydeområder i vandløb. Af samme årsag anbefaler vi forskellige hældninger på gyde-stryg i små og store vandløb. Gydebankerne skal have et passende, naturligt fald for det lokale vandløb. Et for stort fald på gydebanken, som i mange regulerede eller menneskeskabte vandløb, vil medføre, at gydegruset skyller væk. Ligeledes kan et for lille fald eller en påvirkning fra opstemninger betyde, at gydebanken er uegnet til gydning pga. for lav vandhastighed. DTU Aqua kan generelt anbefale følgende fald på gydestryg i ørredens gydevandløb: Bredde på vandløb Anbefalet fald på gydestryg Under ca. 3 meter meter meter 2 Over ca. 15 meter 1-2 Erfaringen viser, at mange gydebanker tidligere blev anlagt med et unaturligt kraftigt fald, og at man derfor lagde store sten ud i begge ender af gydebanken for at forhindre, at gruset flyttede sig. Men det hindrer bl.a. ørrederne i at gyde på det foretrukne sted, som er nakken af en gydebanke, dvs. den del af gydebanken, der ligger mest opstrøms. Her bør der ikke ligge store sten, da det forhindrer fiskenes gydning. Vandet løber ofte langsomt i kraftigt uddybede vandløb, og derfor kan man fejlagtigt få den opfattelse, at der ikke er fald nok i terrænet til at udlægge gydestryg. Men det kan man ofte godt, hvis terrænet fra naturens hånd er så kuperet, at vandløbet engang har haft et passende fald. Hvis man udlægger gydegruset som vist på figur 4, kan man ofte genskabe stryg med et passende fald og få en god vandhastighed i vandløb, hvor bunden i dag er ret flad. 17

148 Figur 4 Stokkemetoden. Principskitse af nyetableret gydebanke i vandløb med et relativt lavt fald. Hvis man inden etableringen udsætter landmålerstokke med markering af vandstanden før og efter udlægningen af gydegrus, kan man skabe et kontrolleret fald hen over gydebanken, der svarer til faldet på et naturligt stryg. Man kan ofte udlægge gydegrus i et reguleret vandløb uden at hæve vandstanden. Det skyldes, at vandet begynder at løbe hurtigere end før, når man lægger grus ud, og at vandstanden først stiger, når en vis mængde gydegrus er lagt ud. Det er altså ikke altid nødvendigt at hæve vandstanden. Men det kan være en fordel at hæve den med nogle få cm, for så kan man lægge et tykkere lag gydegrus ud og bedre øge faldet på bunden. Det kræver dog tilladelse, både fra de involverede lodsejere og kommunen. Princippet med stokkemetoden er, at man genskaber et passende, øget fald hen over bunden i et fladt vandløb ved udlægning af gydegrus. Det sker ved at udlægge et tykkere lag grus i den opstrøms ende af gydebanken end i den nedstrøms ende. Hvis man f.eks. ved udlægning af gydegrus hæver vandstanden i en bæk med 5 cm, skal man udlægge gydegrus på en ca. 10 m lang strækning nedstrøms, hvor gruslaget gradvist bliver tyndere. Man udlægger netop så meget gydegrus, at vandstanden ikke stiger ved den landmålerstok, der står i den nedstrøms ende, 10 m fra den første målestok. På den måde får man en højdeforskel i vandspejlet på 5 cm hen over gydebanken - og hvis gydebanken er 10 m lang, vil faldet være 5 promille. Hvis der skal udlægges gydebanker i vandløb, der mangler gydegrus men i forvejen har et passende fald til gydning, udlægger man blot et jævnt lag gydegrus. På den måde får gydebanken det anbefalede fald. Gydebankens længde Gydende fisk og vandets kræfter kan i løbet af få år flytte gydegruset flere meter nedstrøms i et vandløb. Derfor er det vigtigt at lægge så meget gydegrus ud på en strækning, at fiskene også nogle år efter kan finde egnede gydepladser med tilstrækkelige mængder gydegrus. 18

149 Det betyder, at hvis man laver korte gydebanker på få meters længde, skal de ligge tæt på hinanden. Ellers kan gruset fra en enkelt kort gydebanke hurtigt blive spredt så meget, at fiskene få år efter ikke kan finde en egnet gydeplads. For at sikre tilstrækkelige mængder af gydegrus i vandløbet i en lang årrække anbefaler DTU Aqua generelt at lave lange gydebanker, mindst 10 m i små vandløb, gerne mindst m i de større. Så sikrer man sig imod, at gruset vil blive spredt for meget ved gydning, stor afstrømning etc. Men hvis gydebankerne bliver udlagt med få meters mellemrum, kan det være en udmærket løsning at lave flere korte gydebanker på 2-5 meter. Uanset længden af en gydebanke er det vigtigt, at den bliver anlagt med et passende fald på bunden - ca. 5 promille i bækken og 1-2 promille i den store å. Det betyder f.eks., at hvis man i en bæk ønsker at udlægge to gydebanker tæt på hinanden, som hver er fem meter lange, skal opstuvningen ved hver gydebanke kun være 2½ cm, dvs. det halve af opstuvningen ved en 10 m lang gydebanke. Så vil man stadig få et fald på 5 promille hen over gydebankerne. Ønsker du at skabe et gydeområde, kan du ud fra vandløbets størrelse og den ønskede hældning på gydebanken beregne, hvor lang en gydebanke, du kan udlægge på en optimal måde. Et fald i vandstanden hen over gydebanken på kun 5 cm kan og bør således udnyttes til at skabe gydebanker, der er mindst m lange, afhængigt af vandløbets bredde (tabel 2). Tabel 2 Anbefalet længde på gydebanker i små og store vandløb. I de helt store vandløb med bredder over ca. 15 m kan et fald på 1 promille formentlig være passende. Det vil give 50 meter gydestryg for hver 5 cm fald på bunden. Bæk (under ca. 3 m bred) Lille å (ca. 3-8 m bred) Stor å (ca m bred) Hældning Længde på Længde på Længde på Hældning Hældning gydebanke ca. gydebanke ca. gydebanke ca m 3 17 m 2 25 m Særlige anbefalinger om trappestryg i vandløb med stort fald Hvis vandløbet generelt har et stærkere fald end den anbefalede hældning på gydebanker (f.eks. i regulerede vandløb eller små vandløb i stærkt bakket terræn), kan man evt. genslynge det regulerede vandløb (så det bliver længere og derved få et reduceret fald på bunden). Man kan også anlægge gydebanken på en strækning med ringere fald, som svarer til den anbefalede hældning på gydebanken. Hvis man ikke kan finde en strækning med et passende lavt fald, kan man ofte selv skabe egnede forhold ved at etablere trappestryg (figur 5). 19

150 Figur 5 Trappestryg. Principskitse af nyetableret gydebanke i vandløb med et relativt stejlt fald, hvor man kan skabe et kontrolleret og anbefalet fald hen over gydebanken ved at udlægge håndsten i gydebankens nedstrøms ende. Det svarer til at efterligne forholdene i naturlige vandløb med stejlt fald og gode, naturlige ørredbestande. Her ligger gydebankerne på strækninger med et relativt lavt fald, sammenlignet med de stejle forløb af vandløbet andre steder. Derfor er de naturlige gydebanker ofte ganske korte - men vandløbene har typisk store bestande af ørreder. Et trappestryg skabes ved at finde en strækning med et relativt lavt fald, dvs. så tæt på anbefalingerne som muligt. Så udlægges der håndsten i den nedstrøms ende af den nye gydebanke, hvorefter man ved udlægning af gydegrus i opstrøms retning kan skabe en gydebanke med et lavere fald end før udlægningen af gydegruset (figur 5). Man skal sikre sig, at der ikke opstår en spærring for opstrøms trækkende fisk og anden fauna i gydebankens nedstrøms ende, dvs. at der højst er et lille styrt på 5-10 cm, svarende til de naturlige forhold i vandløbet andre steder. Et godt eksempel på effekten af et kunstigt trappestryg er fra den en meter brede Kvak Møllebæk ved Vejle. Her blev der i 1991 anlagt en fiskepassage som et omløb (genslyngning) uden om en mølleopstemning, som man ønskede at bevare. Bækkens gennemsnitlige fald i projektområdet er generelt alt for højt til anlæg af gydebanker på den nye strækning uden om møllesøen men ved at etablere strækninger med et fald på ca. 5 promille blev det muligt at anlægge enkelte gydebanker med et passende fald. Resten af det nye forløb havde et fald på promille, ganske som man ser i andre danske bække i stærkt kuperet terræn. 25 års undersøgelser i Kvak Møllebæk siden 1991 har vist, at man godt kan lave kunstige vandløb, som naturen tager godt imod - der har i alle årene været så meget ørredyngel fra gydning i de menneskeskabte gydebanker, at der altid er fundet høj øko- 20

151 logisk tilstand i forhold til ørredindeksets krav i små vandløb på 1,3 stk. ørredyngel pr. m 2 (figur 6). Figur 6 Genslynget strækning af Kvak Møllebæk, der blev anlagt som en god ørredbæk med gydebanker i Der har lige siden været en stor ørredbestand fra gydning. Se evt. en kortfilm om en fiskeundersøgelse i Kvak Møllebæk her: Link Undgå de typiske fejl ved anlæg af stryg En typisk fejl ved anlæg af gydebanker og stryg er, at de bliver anlagt med et for stejlt fald. Ved stejle faldforhold kan gydegruset skylle væk, eller æggene kan skylle ud af gydebanken. Der er også eksempler på, at små styrt på måske cm er blevet udlignet med korte stenstryg med stejlt fald, hvor man har udlignet faldet for at skabe fiskepassage i stedet for at udnytte faldet til at genskabe store gydeområder. Det er ærgerligt, set i forhold til, at der i vandløb ofte er fjernet store områder med naturligt gydegrus ved unødvendig opgravning. Eksempel på at anlægge en gydebanke med for stejlt fald: Hvis man i et stort vandløb med en bredde på 10 m anlægger en 10 m lang gydebanke med et fald på 5 (5 cm fald over gydebanken), er der meget stor risiko for, at gydegruset eller æggene i gydebanken skyller væk, så man ikke får noget ud af det. Faldet er passende i en bæk, men absolut ikke i et større vandløb. Hvis man i stedet anlægger en 25 m lang gydebanke, har den et passende fald for et stort vandløb på 2 o/oo, og man får herved 200 kvadratmeter gydebund, der ikke skyller væk. Det anbefalede fald fremgår bl.a. af tabel 2. En del gydebanker er sikret med store sten i begge ender, så de ikke kan flytte sig. Det medfører bl.a., at ørrederne ikke kan gyde på deres foretrukne sted i gydebankens opstrøms ende, på den såkaldte nakke. Hvis gydebankerne er anlagt med et naturligt fald, vil det normalt ikke være nødvendigt at udlægge store sten i enderne. Men hvis det er nødvendigt, bør man ikke lægge sten ud i den opstrøms ende. 21

152 8. Hvor meget gydegrus skal man bruge? Man beregner den nødvendige mængde gydegrus ud fra en opmåling af vandløbet det sted, hvor gruset skal lægges ud. Princippet er her, at man lægger en kasse med gydegrus ud, hvor det nødvendige antal kubikmeter gydegrus bliver beregnet ud fra den forventede længde, bredde og dybde af den nye gydebanke. En gydebanke i en to meter bred bæk, der skal være 10 m lang og bestå af et 30 cm tykt lag gydegrus vil således kræve 2 x 10 x 0,3 m 3 gydegrus, dvs. 6 m 3. Det vejer ca. 9 tons, så brug i videst muligt omfang maskiner til transport og udlægning. Gydegruset skal have den anbefalede kornstørrelse (se afsnit 6) og skal være blandet i grusgraven, så det kan blive lagt direkte ud. Ellers skal man blande det med håndkraft på stedet, og det er tungt arbejde. Gruset må ikke bestå af knust materiale, da det medfører unaturligt skarpe kanter, som kan skade gydende fisk. Man kan som tommelfingerregel regne med, at en stor lastbil kan køre med ca. 8 m 3 gydegrus på ladet samt en tilsvarende mængde i en anhænger. Men spørg om det ved bestillingen. Overvej også på forhånd, om det vil være en fordel at få gydegruset og evt. skjulesten leveret på en lastbil med grab på en lang udlæggerarm, så materialet kan blive lagt direkte ud, evt. i en dumper, i stedet for blot at blive læsset af. Udlægning af gydegrus direkte fra en lastbil med lang udlæggerarm. 22

153 Anlæg af gydebanker og anden restaurering må ikke hæve vandstanden, så det hindrer afstrømningen af vand fra dræn m.m.. 9. Undgå uønsket opstuvning Lodsejerne har som regel en stor interesse i, at vandløbene skal kunne aflede vand, og derfor må et restaureringsprojekt normalt ikke forringe vandløbets evne til at aflede vand. I meget flade vandløb med ringe fald vil selv en ringe opstuvning kunne række langt opstrøms. Man skal altid sikre sig, at udlægningen af gydegrus ikke kan forringe afstrømningsforholdene ved udløb af dræn, afløb fra septictanke o. lign. Drænudløb kan være svære at se, hvis der er meget bevoksning - så spørg altid lodsejeren, om der er rørudløb på den berørte strækning og check efter, om evt. rør ligger så tæt på vandoverfladen, at udlægningen af gydegrus kan påvirke og forringe afstrømningen fra rørene. Vandstanden må ikke stige uønsket opstrøms for den strækning, hvor man udlægger gydegrus og sten. Ellers kan projektet skabe problemer for afløb fra dræn m.m. og skabe uventede oversvømmelser. Bunden kan ligge så højt, at man ikke kan få lov til at udlægge gydegrus. Det gælder f.eks. i vandløb, hvor der er udarbejdet regulativer med en beskrivelse af, hvor højt bunden må ligge. Regulativerne skal altid overholdes, så man kan normalt ikke få lov til at hæve bunden med et lag gydegrus, hvis bunden i forvejen ligger i den fastsatte kote. Men så kan man udskifte bunden ved bortgravning af sand og slam med efterfølgende udlægning af gydegrus i samme kote i stedet for det materiale, der er gravet væk. Se fotoserien fra Vivede Mølleå på næste side, hvor 30 cm sand og slam blev udskiftet med et 30 cm tykt lag gydegrus, der blev brugt til gydning få måneder senere. Der blev anvendt en stor gravemaskine, som hurtigt både kunne bortgrave bundmateriale, udlægge gydegrus og jævne det ud. På den måde blev der udlagt mange kubikmeter gydegrus på kort tid, stort set uden behov for mandskab. 23

154 Bundudskiftning. Et 30 cm tykt lag sandbund i Vivede Mølleå blev i oktober 2013 udskiftet med 30 cm gydegrus, så bunden og vandstanden ikke blev hævet. Gydegruset blev allerede brugt til gydning af havørreder samme vinter, og nu er der en stor ørredbestand. Hvor langt risikerer man at stuve vandet op? Man skal altid overveje, hvordan man kan udnytte faldet optimalt, så man bedst muligt genskaber naturlige faldforhold og velfungerende gydestryg i vores vandløb uden at skabe risiko for oversvømmelse og dårlig afledning af vand. Det er også vigtigt at sikre sig, at gydebankerne ikke påvirker hinanden med opstuvning og stillestående vand. Hvis man bruger stokkemetoden til at lave gydebanker og hæver vandstanden med fem cm ved gydebanken, vil opstuvningen sjældent påvirke vandløbet mere end 50 m opstrøms og som regel langt mindre. 24

155 Figur 7 Beregning af opstuvningszonens længde i vandløb med forskelligt fald på vandløbets bund. Effekten af opstuvning er længst i vandløb med ringe fald. Tabellen viser opstuvningszonens længde ved en opstuvning på 5 cm. Opstuvningszonen vil være dobbelt så lang, hvis man laver en opstuvning på 10 cm. Figur 8 En landmålerstok med afsatte mærker for den ønskede vandstand er et simpelt og godt redskab til at sikre sig, at vandstanden holdes på det ønskede niveau. Her er der sat en plastikstrip ved vandstanden inden restaureringen og en anden strip 5 cm over, som markerer den aftalte opstuvning ved en gydebanke. Figur 9 Principskitse for, hvordan man vha. landmålerstokke med markeringer af vandstandsforholdene kan sikre sig, at man ikke påvirker opstrøms beliggende områder, når man udlægger en eller flere gydebanker. 25

156 Kontrolskema med dokumentation Sidst i vejledningen kan man finde et kontrolskema, som man bør udfylde og aflevere til kommunen og evt. lodsejeren, når man har udlagt gydebankerne. Så har man dokumentation for, hvor, hvornår og hvordan restaureringen er udført, herunder om vandstanden er hævet og hvor langt opstrøms, en evt. opstuvning rækker. Udlægning af gydegrus kan forbedre passageforholdene mange steder, hvor små styrt og vejunderføringer forhindrer, at faunaen kan foretage naturlige vandringer opstrøms. 10. Planlagt opstuvning med gydebanker ved små styrt og rør Fisk og smådyr kan have meget svært ved at passere opstrøms gennem rørlagte strækninger af vandløb pga. styrt, lav vanddybde eller for hurtig vandstrøm. Sådanne rør bør fjernes eller lægges om, så fiskene nemt kan svømme igennem. Ønsker man at bevare rørene, som f.eks. ved korte rør under vejdæmninger, vil det ofte være nødvendigt at skabe passage ved at hæve vandstanden i røret. Så løber vandet langsommere, og opstrøms passerende fauna kan svømme gennem røret. I sådanne situationer har man tidligere brugt håndsten til at stuve vandet op med stejle stenstryg eller med små styrt, men i begge tilfælde uden at skabe gydemuligheder. Her er der en oplagt chance for at skabe gode gydeforhold. I små vandløb kan man f.eks. skabe en 10 m lang gydebanke for hver 5 cm, man løfter vandet. Hvis vandstanden f.eks. skal hæves 15 cm, kan man udlægge tre gydebanker a 10 m som en slags trappetrin, hvor bunden af vandløbet falder 5 cm ved hver gydebanke (se princippet i figur 9 og en fotoserie fra et projekt på næste side). Man bør bruge gydegrus til at hæve vandstanden i røret, ikke sten. Start opstuvningen og stryget nogle meter nedstrøms rørets udløbsende, så vandet fra røret taber sin kraft i det dybe vand, der opstår mellem røret og stryget. Ellers kan gydegruset skylle væk. Det dybe område vil også blive et godt levested med skjul for de store ørreder, der gyder på gydebanken. 26

157 Det øverste foto viser et forældet princip, hvor man har opstuvet vandstanden med sten og udlignet faldet på tre små styrt. Det anbefales, at man i stedet udnytter faldet til at stuve vandet op med gydebanker som vist på de næste fotos.. Vandstanden i dette rør skulle hæves 15 cm. Derfor blev der anlagt tre gydebanker nedstrøms røret, hvor den første gydebanke stuver 15 cm i røret, og de to næste ligger 10 cm hhv. 5 cm lavere. Gydebankerne ligger som en slags trappetrin adskilt af strækninger med dybere vand (se princippet i figur 9), så der samtidig er genskabt et vandløb med stor fysisk variation. 27

158 Hvis der er en reel risiko for, at gydegruset vil skylle væk umiddelbart nedstrøms røret, kan man evt. starte opstuvningen ved røret med at udlægge sten på tværs af vandløbet nogle meter nedstrøms røret og pakke efter med gydegrus. Herefter anlægger man gydebanken fra stenene og nedstrøms med det ønskede fald. 11. Hvor langt kan der være mellem gydebankerne? Der kan ligge op til flere tusind befrugtede æg i en brugt gydebanke, og det er nok til at befolke en lang strækning af et vandløb med yngel. Men yngel af ørred og laks flytter sig ikke ret langt væk fra gydebankerne, højst nogle få hundrede meter. Det er farligt for dem at flytte sig væk fra det lave vand og ud på dybere vand. Det samme gælder formentlig for lampretter og en del andre fisk. Derfor bør der højst være m mellem gydebankerne, gerne mindre. Der bør også være gode skjul til ynglen, ellers vil en stor del af dem dø. På denne måde sikrer man sig bedst, at der er gode bestande af yngel overalt i gydevandløbet. Sten i vandløb skaber variation og giver gode levesteder for fisk og smådyr. Det er specielt vigtigt om vinteren og i skove, hvor der ikke er vandplanter. Ved udlægning af skjulesten skal man sørge for at udlægge sten i forskellig størrelse og på en rodet måde, så det ser naturligt ud. 12. Skjulesten Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Ørreden er territoriehævdende, så der er plads til flest ørreder i et vandløb med mange skjul. Stenene er særligt vigtige i skovvandløb uden vandplanter og om vinteren, hvor mange vandplanter forsvinder. Hvis de naturlige sten er blevet fjernet, er der behov for at udlægge skjulesten for at genskabe variation. Stenene bør udlægges rodet i forskellige størrelser, som svarer til naturlige forhold. Vandløbet skal se ud som et naturligt vandløb efter restaureringen, dvs. som vandløbet oprindeligt ville have set ud. Hvis der naturligt er mange sten i jorden omkring vandløbet, vil der jo også være det i vandløbet, herunder på gydebankerne. Det skaber variation og meget tyder på, at det kan få sandet til at flytte sig forbi gydebanken. Et passende antal skjulesten uden for selve gydebankerne er generelt ca. 2 håndsten pr. m 2 og lidt færre på selve gydebanken, hor fiskene skal kunne flytte gruset. I små vand- 28

159 løb vil det være naturligt med sten i størrelsen cm (flest små sten), mens der også kan være større sten i større vandløb. Men det afhænger som nævnt af de lokale forhold, som man bedst kan bedømme ved at se på jordens indhold af sten samt ved at studere lokale vandløb, hvor stenene ikke er blevet fjernet. Man skal ikke udlægge så mange sten på selve gydestryget, at det forhindrer fiskene i at grave æggene ned ved gydningen. Man bør normalt undgå at udlægge sten i starten af en gydebanke på den opstrøms ende, kaldet nakken, idet gydende fisk foretrækker at gyde her, hvor vandet naturligt vil blive presset ind gennem gydegruset til de befrugtede æg. 13. Træer Det er naturligt, at der vokser træer langs vandløbene 4, f.eks. elletræer og ask. De skygger, hvilket begrænser grødevækst og holder vandtemperaturen nede. Elletræer har et godt rodnet og kan tåle at stå med fødderne i vand. Rødderne holder på brinkerne og giver fiskeskjul, og bladene er vigtig føde for vandløbenes smådyr. Nedfaldne grene, trærødder etc. skaber variation i vandløbet og giver gode levesteder for mange smådyr og fisk. Mange smådyr finder også gode levesteder under barken på grenene. Derfor bør man lade nedfaldne grene etc. ligge i vandløbet, hvis de ikke forhindrer den nødvendige afstrømning. Man kan også med fordel udlægge grene, små træer, træstubbe etc. i vandløb for at skabe skjul og levesteder for smådyr og fisk. Sikring af naturlig variation i vandløbene med træer, grene etc. bør i højere grad end hidtil tænkes ind i arbejdet med restaurering, så man også på denne måde kan sikre naturlige skjul og levesteder for fisk og smådyr. Derfor har en række danske myndigheder i starten af 2017 udsendt en god, praktisk vejledning Restaurering af vandløb med træ, som vi kan anbefale. Her er det i detaljer beskrevet, hvordan man bør gøre også mht. til at opnå de nødvendige tilladelser 5. Det kan være en fordel at plante elletræer omkring gydestrygene, så de sikrer brinkerne og skaber fiskeskjul. Skyggen fra træerne sikrer også, at stryget ikke gror til i vandplanter, hvilket kan gøre det svært for fiskene at gyde. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser om, at der af landskabelige grunde ikke må være træer langs vandløbene. Undgå at plante pil, som gror voldsomt og ukontrolleret. Rødderne er heller ikke så gode til at sikre brinkerne som elletræets rødder. Pil er også svær at fjerne igen. Spørg altid kommunen, om det er i orden at plante træer langs vandløbene, og i hvilket omfang, der kan udlægges træer, grene etc.. Kommunen er vandløbsmyndighed og er ansvarlig for, at restaureringstiltag ikke skaber unødige problemer for afstrømningen. 4 Bent Lauge Madsen 2013: Elletræet: Mangelfuld viden eller uvidenhed. Vand & Jord 20 (4), Esben Kristensen 2017: Restaurering af vandløb med træ en praktisk vejledning. Link 29

160 Der er mange ørreder i denne bæk, bl.a. fordi der er mange gode skjul for fisk og smådyr ved trærødder, nedfaldne grene og væltede træer. Nyrestaureret bæk i skov, hvor der ud over gydegrus og skjulesten også er udlagt grene fra skovbunden for at skabe naturlig fysisk variation med ekstra skjul for fisk og smådyr. 14. Vandplanter Vandrammedirektivet kræver, at der er et varieret liv af vandplanter i vandløbene, og der er fastsat miljømål for det ønskede vandplantesamfund, ligesom for fiske- og smådyrslivet. Vandplanter er vigtige bioentreprenører, dvs. at de er med til at sikre artsrigdom og naturlige forhold i vandløbet. Men i visse vandløb kan det naturlige liv af vandplanter være så forringet af menneskelig påvirkning, at der kan være grund til at forbedre plantelivet. Det kan enten ske ved reduceret grødeskæring og vedligeholdelse eller ved udplantning af arter, der er forsvundet. Vandplanter skaber variation i vandløbet med gode levesteder for mange smådyr og fisk. Jo mere variation og jo flere arter af vandplanter, jo flere levesteder for smådyr og fisk. Derfor kan vedligeholdelsen af vandløb, hvor grøden skæres eller graves væk, forringe variationen i vandløbet. 30

161 Et varieret og artsrigt liv af vandplanter skaber variation og gode levesteder for smådyr og fisk. Vandområdeplanerne indeholder ikke krav om ændret vedligeholdelse for at opfylde miljømålene, men en passende beplantning med træer kan skygge så meget, at behovet for vedligeholdelse bliver reduceret eller ophører. Der er en del eksempler på, at man har genindført vandplanter i vandløb, hvor de er forsvundet pga. tidligere tiders forurening, vedligeholdelse etc. Det kan være en god ide, hvis man genudsætter arter, der hører hjemme i vandløbet, idet det kan tage rigtig mange år, før de kommer igen naturligt. Der kan dog være forskellige væsentlige problemer ved udplantning af vandplanter: Vandplanterne skal hentes i det samme vandsystem og man bør kun udplante arter, der hører hjemme i vandløbet, ellers introducerer man en floraforurening Mange smådyr, snegle og krebs etc. lever på vandplanterne og vil flytte med ved flytning af vandplanter. Det giver en uønsket faunaforurening, f.eks. hvis der er signalkrebs i vandløbet. Man kan ofte finde mange af disse i vegetationen. Fiskesygdomme kan blive overført fra det ene vandsystem til det andet ved overflytning af vandplanter, også når man flytter planter opstrøms forbi dambrug. Erfaringen viser, at arter som vandstjerne og vandranunkel er velegnede til udplantning. Men også andre vandplanter kan bruges, f.eks. smalbladet mærke, aks-tusindblad og hjertebladet vandaks. I mellemstore og store vandløb giver disse vandplanter gode levesteder og skjul for dyrelivet, og de er gode til at skabe variation ved at koncentrere strømmen. Smalbladet mærke er særlig velegnet, fordi den er vintergrøn og via god rodfæstning kan opretholde større vinterbiomasse end vandstjerne og vandranunkel 6. Man skal altid spørge kommunen, om det er i orden at udplante vandplanter. Læs evt. mere om vandplanter her 7, og om udplantning af vandplanter i artikler af Schultz & Riis 8 og Høholt 9 (2013). 6 Oplyst af Bjarne Moeslund, Orbicon (2016) 7 Annette Baattrup-Pedersen (2000): Planter i vandløb. Fortid, nutid og fremtid. Link 31

162 15. Lodsejere, lovgivning og myndigheder Hvis man gerne vil restaurere, skal man først og fremmest sikre sig accept hos lodsejerne, herunder fortælle dem, hvorfor man ikke skaber problemer med uønsket opstuvning af vandet ved udløb af drænrør etc. Denne vejledning viser hvordan, herunder ved at bruge metoden med at placere landmålerstokke og markere den aktuelle vandstand, inden man udlægger gydegruset. Anlæg af gydebanker, fjernelse eller ændringer af opstemninger, anlæg af vådområder etc. i og ved vandløb skal vurderes i forhold til flere love. Kommunen skal give tilladelse efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. I forhold til vandløbsloven vurderer kommunen primært, om projektet kan give problemer med opstuvning af vand (om det kan give oversvømmelser). Derfor er det vigtigt at overveje dette på forhånd. Lodsejeren vil også spørge. I forhold til naturbeskyttelsesloven vil man ofte opleve, at ånære arealer er udpeget som beskyttede i forhold til lovens 3, ofte pga. et særligt planteliv på land, hvor bestemte arter skal beskyttes. En ændring af vandstanden i vandløbet vil her kunne påvirke 3- områderne negativt, og det skal kommunen vurdere på forhånd. Hvis man ønsker at udlægge gydebanker i et område, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, kan kommunen dog ofte give en dispensation for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet i vandløbet. Endelig kan der være tale om, at projekterne skal vurderes efter anden lovgivning, da naturområder kan være udpeget som habitatområder, rigkærer, okkerfølsomme områder etc. Her skal der tages særlige hensyn. Spørg kommunen, hvis I er i tvivl. Endelig skal alle projekter, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna, sendes til høring ved Fiskerikontrollen, som hører under Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Det gælder både ved små og store projekter (Fiskeriloven 81). Fiskerikontrollen samarbejder med DTU Aquas biologer og fiskeplejekonsulententer om at bidrage med ideer til evt. forbedringer af projekterne. Derfor er det en stor fordel med en kontakt til Fiskerikontrollen/DTU Aqua allerede i idefasen og tidligt i forløbet, inden man lægger sig fast på et bestemt projekt. Det sikrer de bedste projekter og et hurtigt sagsforløb. 8 Rikke Schultz & Tenna Riis (2006): Vandløbsplanter som bioentreprenører: Udplantning i ny-restaurerede og forarmede vandløb. link 9 Jonas Høholt (2013): Grønne planter og rødplettede ørreder. link 32

163 DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk (t.v.) og Jan Nielsen (t.h.) rådgiver om fiskepleje for ferskvandsfisk og afholder bl.a. kurser i vandløbsrestaurering. Formålet er at udbrede kendskabet til den bedste og mest naturlige fiskepleje til alle interesserede, der vil gøre en indsats for at forbedre vandmiljøet og vildfiskebestandene i Danmark. Dvs. myndigheder, organisationer, privatpersoner m.fl Rådgivning fra DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Man kan finde mange oplysninger om fisk samt gode råd om fiskepleje på DTU Aquas hjemmeside der bl.a. præsenterer den viden, som DTU Aquas forskere indsamler i forbindelse med undersøgelser og det internationale samarbejde med eksperter fra andre lande. Ønsker du rådgivning om fiskepleje, herunder vandløbspleje, opdræt og udsætning af fisk i ferskvand, kan du kontakte DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk eller Jan Nielsen. Rådgivningen er finansieret af fiskeplejemidlerne og er gratis for de projekter, der kun involverer få timers arbejde, og som kan få stor positiv betydning for bestandene af vildfisk. Du kan finde en artikel om fiskeplejekonsulenternes arbejde med at genskabe naturlige fiskebestande i en sund natur her. 17. Søg penge til restaurering Lystfiskerforeninger kan få betalt gydegrus og skjulesten, blot de udlægger materialet i samarbejde med kommunen. Kommunerne kan tilsvarende søge midler hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til de restaureringsprojekter, der kræves i statens vandområdeplaner. En samlet oversigt over tilskudsordninger kan findes på her. Fotos: Der er anvendt fotos af Jan Nielsen, Finn Sivebæk, Thorkild Kristensen, Niels Åge Skovbo og Jonas Høholt. Vi takker for velvillig tilladelse til at bruge billederne i denne vejledning. 33

164 Kontrolskema ved udlægning af gydegrus Udført den: / 201 Kommune: Vandløb: Lokalitet: Evt. koordinat: Udført af (forening, kommune o. lign.): Skema udfyldt af (navn, tlf.): I alt udlagt gydegrus: m 3 fordelt på antal gydebanker udlagt: Gydegruset sammensætning: % i str mm % i str mm I alt udlagt skjulesten: m 3 i str. (diameter): cm Andet (grene, træ o. lign.): Nøgletal for de enkelte gydebanker Gns. vanddybde til fast bund (cm) Gydebanke nr Før Efter restaurering Gns. bredde (fx 2,5 m) Gns. vanddybde efter udlægning af gydegrus (cm) Målt tykkelse af det udlagte lag gydegrus (cm) Længde af færdig gydebanke (m) Gns. bredde af vanddækket gydebanke efter restaurering (fx 2,4 m) Hævet vandstand ved start på gydebanke (cm) (målt på landmålerstok, se oversigtstegning) Målt længde af opstuvningszone ved restaureringen (m), se oversigtstegning Skema udarbejdet af Jan Nielsen og Finn Sivebæk, DTU Aqua Se også DTU Aquas vejledning Sådan laver man gydebanker for laksefisk, hentes på