Særlige betingelser og beskrivelser H Jord- og belægningsarbejder

Transkript

1 Særlige betingelser og beskrivelser H Jord- og belægningsarbejder H11 Holbækmotorvejen Vestvendte ramper TSA 6, Høje Taastrup Marts 2017

2 Dokumentnr. 16/ af 194 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold H BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) Alment Orientering Udbud Spørgsmål til udbudsmaterialet Tilbud Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet...6 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 8 A. Aftalegrundlaget...8 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring...13 C. Entreprisens udførelse...14 D. Bygherrens betalingsforpligtelse...21 E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse...23 F. Arbejdets aflevering...25 G. Mangler ved arbejdet...25 I. Særligt om ophævelse...27 J. Tvister...27 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde...28 IKT grundlag og krav...41 Arbejdsplads...48 Jordarbejder...70 Afvanding...81 Bundsikring af sand og grus...92 Stabilt grus...94 Varmblandet asfalt...96 Overfladebehandling Armering i asfalt Brolægning Afmærkningsmateriel Vejautoværn og tilhørende udstyr Hegn Kørebaneafmærkning Vejbelysningsmateriel Signalanlæg...168

3 3 af 194 BUT H BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 1. Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Ordregiver er Vejdirektoratet. Entreprisen er benævnt H Vestvendte Ramper TSA 6, Høje Taastrup og omfatter anlæg af nye vestvendte ramper til TSA6 Høje Taastrup, hvor Hveen Boulevard skærer Holbækmotorvejen M11. På eksisterende tilkørselsrampes øvre del skal udføres køresporsbelægning i nødspor, og eksisterende kørespor skal udvides 1,25 m i venstre side. Entreprisen omfatter jord og belægningsarbejder samt udførsel af signalanlæg og belysning. Rampernes stationering følger motorvejens kilometrering. Entreprisen er beliggende i Region Hovedstaden og Høje Taastrup Kommune. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres sideløbende med denne entreprise: Ledningsarbejder Der henvises til SB ad 2 stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang. Denne hovedentreprise udbydes med låste muld- og råjordsmængder, således at risikoen for entreprisens muld- og råjordsmængder er placeret hos entreprenøren. Ordregiver har stillet den sydlige og nordlige rampekvadrant med mulighed for sidetag til rådighed for entreprenøren, men entreprenøren skal selv foretage sin egen vurdering af mængder og afgravningsmaterialernes anvendelighed til genindbygning. 3. Udbud 3.1 Udbudsform Arbejdet skal udføres i perioden april 2017 til oktober Arbejdet udbydes i offentlig licitation i henhold til tilbudsloven. Tilbud skal afgives på dansk. 3.2 Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise.

4 4 af 194 BUT H Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter: Nærværende BUT Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, fra og med pkt. C Kontraktparadigme Tilbudsliste Stykliste for tavler 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke opfylder mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende. 3.5 Betingelser for deltagelse Dokumentation angående udelukkelse/serviceattest Den tlbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal på forlangende - forinden kontraktindgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. 135, stk. 1, samt 137, stk. 1, nr. 2, i udbudsloven. Dokumentationen skal opfylde kravene i 153, og den skal foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder gammel Mindstekrav til de bydende (egnethed) Krav til tilbudsgiverens tekniske kapacitet: Tilbudsgiveren skal have erfaring med udførelse af entrepriser indeholdende jord- og belægningsarbejder og trafikafvikling med trafikmængder fra større hovedveje eller motorveje i drift indenfor de seneste 5 år. Tilbudsgiveren eller dennes underentreprenør skal have dokumenteret erfaring med udførelse af entrepriser indeholdende signal- og belysningsarbejder indenfor de seneste 5 år.

5 5 af 194 BUT H Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links: Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Spørgsmål til udbudsmaterialet Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til udbud@vd.dk med kopi til dhv@vd.dk samt njl@vd.dk Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre rettelsesblade/supplerende meddelelser, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, på > Leverandørportalen > Aktuelle udbud indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Rettelsesblade/supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: H Spørgsmål vedr. 5. Tilbud 5.1 Alternative tilbud Alternative tilbud modtages ikke.

6 6 af 194 BUT H Forbehold Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst muligt omfang undgås. 5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket H , Vestvendte Ramper, TSA 6, Høje Taastrup. Mærkat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse, adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 1 eksemplar. Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (USB-stik eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos Vejdirektoratet, receptionen Guldalderen Fløng senest på tidspunktet anført på Vejdirektoratet.dk /udbud > Aktuelle udbud. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud. 5.4 Vedståelse af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 28 kalenderdage fra tilbudsfristen. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet.

7 7 af 194 BUT H Tilbudsliste. Udfyldt stykliste for tavler Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud. Bilag vedr. betingelser for deltagelse: Referenceliste med jord- og belægningmed trafikafvikling med trafikmængder fra større hovedveje eller motorveje i drift samt signal- og belysningsarbejder indenfor de seneste 5 år. Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver, kontraktsum, udførelsestidspunkt samt beskrivelse af projektet. o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der fremsendes referenceliste for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal opfylde mindstekravet. o Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder.

8 8 af 194 SB H SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget Ad 1 Ad 1, stk. 1 Ad 1, stk. 2 Almindelige bestemmelser Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte - og stk.-numre refererer til AB 92. Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Ad 1, stk. 3 Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92. Ad 1, stk. 5 Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Ad 1, stk. 6 Ad 2 Ad 2, stk. 2 Kontrakt- og arbejdssproget er dansk. Bygherrens udbud Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne entreprise med de ad 22 stk. 6 anførte præciseringer. Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder. Entreprisen er beliggende ved det eksisterende tilslutningsanlæg 6 på M11 ved Hveen Boulevard i Høje Taastrup Kommune, og omfatter i hovedtræk: Rydning og afrømning af arbejdsområder Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilgrus-, asfalt-, autoværns-, brolægningsog afmærkningsarbejder på ca. 1 km nye motorvejsramper Opbrydning af 250 m eksisterende rampenødspor (belægning samt underliggende ubundne lag, t tot =ca. 20 cm) Belægningsarbejder i eksisterende rampenødspor, b=2,5 m, l=250 m, t=20cm Belægningsarbejder i forbindelse med udvidelse af eksisterende rampebelægning, b=1,25 m, l=250 m, t=20 cm Rydning af autoværn, vejudstyr og signalanlæg på Hveen Boulevard og SØrampe Opbrydning af cykelstibelægning (belægning og ubundet materiale) på Hveen Boulevard Bundsikrings-, stabilgrus-, asfalt-, autoværns-, brolægnings- og afmærkningsarbejder på Hveen Boulevard Udførsel af to nye signalanlæg på Hveen Boulevard Udførsel af brolægningsarbejder på Hveen Boulevard Udførsel af belysning på nye ramper samt omkring nye signalanlæg

9 9 af 194 SB H Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: ca m 3 bundsikringsgrus ca m 3 stabilt grus ca m afvandingsledninger ca. 250 tons opbrydning af asfalt ca t asfalt ca. 490 m stålautoværn ca m afmærkning på kørebane ca m 2 græssåning ca. 50 stk. færdselstavler 2 stk. signalanlæg 10 stk. belysningsmaster I nærværende entreprise er det op til den bydende entreprenør at fastlægge muld- og råjordsarbejdernes omfang ud fra den udleverede 3D fagmodel og entreprenørens egen vurdering af afgravningsmaterialernes anvendelighed til genindbygning. Nedenstående hovedmængder vedrørende muld- og råjordsarbejder er ikke kontraktuelle og dermed kun til entreprenørens oplysning: ca m 3 råjordsarbejder ca m 3 muldafgravning af muld med Japansk Pileurt ca m 3 muldafrømning/ muldudlægning For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: A. Entrepriseaftalen B. Entreprenørens tilbud. C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af marts 2017 E. Særlige betingelser (SB) af marts 2017 F. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af marts 2017 G. Tegningsbilag, entreprise H TSA 6, vestvendte ramper, Høje Taastrup, marts 2017, jf. fortegnelse i hæftet. H. Digitale projektmodeller iht. IKT grundlag og krav I. Ledningsskema dateret 2. marts 2017 J. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) af 16. december K. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag: 1. H01115, Vestvendte Ramper TSA 6, Høje Taastrup

10 10 af 194 SB H Geoteknisk Hoved- og Datarapport, September H01115, Vestvendte Ramper TSA 6, Høje Taastrup Vurdering af afgravningsmaterialerne anvendelighed, Januar H01115, Vestvendte Ramper, TSA 6, Høje Taastrup Notat omhandlende muldmængder syd for motorvejen. I ovenstående rapporter og notat er det kun boreprofilerne der har kontraktuel status, mens alle anførte vurderinger og anbefalinger samt mængdeangivelser alene er til entreprenørens oplysning. L. "Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB): AAB - Styring og samarbejde, juni 2016 AAB - Arbejdsplads, januar 2017 AAB - Jordarbejder, april 2016 AAB - Afvanding, december 2010 AAB- Ledningsgrave, december 2008 AAB - Bundsikring af sand og grus, december 2016 AAB - Stabilt grus, december 2016 AAB - Varmblandet asfalt, februar 2012 AAB - Brolægning, september 2007 AAB - Kørebaneafmærkning, juni 2010 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, maj 2011 AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, september 2011 M. AB 92 N. Standarder (DS og DS/EN) som findes på europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i SB, SAB og AAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. Hvor der i udbudsmaterialet, herunder SB, SAB og AAB, er henvist til krav i standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisning og betingelser skal det forstås som eller tilsvarende. O. Håndbøger m.m.: Håndbøger m.m., afmærkning: Generelt om afmærkning på kørebanen, december 2012 Afmærkning på kørebanen, Tværafmærkning, november 2012 Afmærkning på kørebanen, Længdeafmærkning, december 2016 Afmærkning på kørebanen, Tekst og symboler, maj 2013 Afmærkning på kørebanen, Dimensioner, maj 2013 Afmærkning på kørebanen, pilafmærkning, november 2012 Afmærkning på kørebanen, Standsning og parkering, december 2012 Afmærkning på kørebanen, Hæfte 7 Eksempler, Juli 2006

11 11 af 194 SB H Håndbøger, færdselstavler: Generelt om færdselstavler, januar 2014 Advarselstavler, december 2016 Vigepligtstavler, juli 2014 Forbudstavler, august 2015 Påbudstavler, juli 2013 Oplysningstavler, april 2014 Undertavler, juli 2013 Kant- og baggrundsafmærkning, juli 2013 Tavleoversigt, februar 2013 Katalog. Samlet oversigt over varianter af færdselstavler, vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkninger, februar 2013 Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 Håndbog. Vejbelysning, april 2015 Håndbog. Autoværn og tilhørende udstyr, oktober 2015 Håndbog. Vejsignaler, december 2013 P. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m. m.: Instruktion. Råden over vejareal, Vejdirektoratet, januar 2016 (kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed/trafikafvikling > Råden over vejareal) Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Anlæg og drift, marts 2015 Midlertidig vejafmærkning, juni 2015 Manual for trafikafviklingsplaner for motorvejsudvidelsesarbejder m.m., Rapport Q. Øvrige forskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, september 2005 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni 2010 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, februar 2011 Håndbog. Afvandingskonstruktioner bassiner, november 2015

12 12 af 194 SB H Det under punktnumrene C - K nævnte materiale kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Aktuelle udbud. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag kan hentes på Oversigt over forkortelser kan ses på Vejdirektoratet.dk/udbud > Forkortelseslister. Ad 2, stk. 3 Kontrakten kan påregnes indgået 2 uger efter afgivelse af tilbud og kan påregnes tilladt igangsat umiddelbart efter. Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Jordarbejdet skal være påbegyndt senest Færdiggørelsesfrist Arbejdet skal være fuldført og klar til aflevering senest Ad 2, stk. 6 Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. I tilbudslistens mængder indgår Tillægsarbejder/Fiktive arbejder, som tages i anvendelse, såfremt forholdene kræver det. Tillægsarbejderne indgår i tilbudssummen, men de vil ikke indgå i kontraktsummen. Ad 3 Entreprenørens tilbud Der ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. Ad 3, stk. 1 Ad 3, stk. 3 Ad 3, stk. 4 Ad 4 Ad 4, stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne, idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling. Eventuelle regnefejl i tilbudslisten kan korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret. Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. Entrepriseaftalen Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i udbudsmaterialet ikke opfyldes, med mindre dette fremgår af bygherrens accept/parternes kontrakt.

13 13 af 194 SB H Ad 5 Ad 5, stk. 1 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet f.eks. gennem presse, fagpresse, radio, TV, internet eller sociale medier skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Ad 5, stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i Standardformular for transportdokument. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Ad 5, stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af udbudsloven. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Ad 6 Ad 6, stk. 1 Entreprenørens sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i Standardformular for sikkerhedsstillelse. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerheden er stillet og godkendt af bygherren. Der skal stilles sikkerhed af en tredjepart (garanten), der ikke er koncernforbundet med entreprenøren, og en moderselskabssikkerhedsstillelse accepteres derfor ikke. Ad 6, stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og fradragsarbejder. Ad 6, stk. 6 Sikkerheden nedskrives ikke ved delaflevering eller ibrugtagning af anlægget før endelig aflevering

14 14 af 194 SB H Ad 8 Ad 8, stk. 2 Ad 8, stk. 3 Forsikring Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen. C. Entreprisens udførelse Ad 9 Ad 9, stk. 1 Ad 9, stk. 2 Arbejdsplan og afsætning Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde. Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. Ad 10 Ad 10, stk. 1 Entreprenørens ydelse Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige anlægslogistikplaner, afmærkningsplaner, afmærkningsplaner for trafikafvikling, arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, særlige udførelsesmetoder m.v. De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på projektweb og på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherren skal have adgang til disse. Bygherren kan kræve dokumentation for arbejdsmetoders og materialers egnethed. Færdselsregulerende foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden for 1 time, efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, ifalder der entreprenøren en bod på kr., ekskl. moms, pr. påtale: Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes, og/eller der arbejdes uden rådighedstilladelse.

15 15 af 194 SB H Natur- og miljømæssige foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke i fuld overensstemmelse med krav, der fremgår af myndighedsgodkendelser samt kontraktmaterialet, har gennemført krævede miljømæssige foranstaltninger, ifalder der entreprenøren en bod på kr. pr. påtale fra bygherren eller påbud fra myndighederne. Hvis afhjælpning ikke iværksættes straks efter påtale eller påbud, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. Ad 10, stk. 2 Bygherreleverancer De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos bygherren, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret. Bygherren leverer følgende materialer vederlagsfrit: Låsesystem til signalskab IMPC boks Det påhviler entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne terminer for levering af bygherreleverancer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer. Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg, betales af entreprenøren. Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv. Bygherren afholder råstofafgift ved indvinding af råstoffer indenfor arbejdsområdet i forbindelse med entreprisens gennemførelse. Øvrige råstofafgifter afholdes af entreprenøren. Bygherren afholder eventuelle afgifter i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord til et af kommunen godkendt deponi. Udgifter til håndtering og transport skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente anlæg samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren. Ad 10, stk. 4 Ad 10, stk. 5 Entreprenøren skal på forlangende dokumentere, at vilkårene er overholdt for hver leverance. Den i 10, stk. 5, sidste punktum anførte meddelelse skal afgives umiddelbart efter, at entreprenøren er blevet bekendt med, at leveranceklausulen ikke kan opfyldes. På forlangende skal entreprenøren dokumentere, at betingelserne for at undlade at levere med leveranceklausul er opfyldt.

16 16 af 194 SB H Ad 11 Ad 11, stk. 1 Projektgennemgang, dokumentation og prøver Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2. Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med bygherren, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherrens stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Ad 11, stk. 2 Ad 11, stk. 3 Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre, at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen. Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren. Ad 12 Ad 12, stk. 2 Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse Skader, som tredjemand forvolder på entreprenørens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende. Såfremt der opstår skader på entreprenørens afmærkning på et tidspunkt, hvor entreprenøren ikke er til stede på arbejdsområdet, og bygherren af hensyn til trafiksikkerheden finder det nødvendigt selv at retablere afmærkningen eller etablere midlertidige foranstaltninger, sker dette for entreprenørens regning. Hvis entreprenøren i sådanne situationer ønsker at blive tilkaldt og selv retablere afmærkningen uanset tidspunktet, aftales dette nærmere med bygherrens tilsyn ved entreprisens opstart. Ad 12, stk. 4 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges, og arbejdet skal gennemgås for mangler. Ibrugtagning dokumenteres ved en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning. Protokollen underskrives af bygherren og entreprenøren.

17 17 af 194 SB H Ad 13 Ad 13, stk. 1 Ad 14 Ad 14, stk. 2 Ad 14, stk. 3 Forhold til myndigheder Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde. Ændringer i arbejdet Ingen ekstraarbejder eller mindrearbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder, henholdsvis acceptere eventuelle mindrearbejder. Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser. Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte post for post metode, som er beskrevet nedenfor. For hver underpost, muld- og råjordsarbejder undtaget, gælder en variationsgrænse på +/- 100 % af underposten, dog må underposten maksimalt variere +/- 15 % af hele kontraktsummen. Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindrearbejder. Indenfor variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Ad 14, stk. 4 Bygherren kan ud over de i 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange mindre ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer. Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag.

18 18 af 194 SB H Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab, samt hvad der er udført. A. Arbejdsløn Medgåede timer afregnes efter timesatser anført i entreprenørens tilbud. Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. A. B. Materialer Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 % til administration mv. C. Materiel Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end ,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser. Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. D. Underentreprenører Til de rene regningsbeløb lægges 5 %. Ved rene regningsbeløb forstås udgifter til den udførende underentreprenør. Hvis arbejdet udføres af en underentreprenør til en underentreprenør, kan der kun én gang lægges 5 % til de rene regningsbeløb. Salærdelen for sådanne regningsbeløb bortfalder i tilfælde, hvor den enkelte deltager i et konsortium udfører regningsarbejder som underentreprenør for konsortiet. Ad 14, stk. 5 Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes post for post metoden, jf. ad 14, stk. 3.

19 19 af 194 SB H Ad 15 Ad 15, stk. 2 Ad 15, stk. 4 Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger. Entreprenøren bærer den fulde økonomiske og tidsmæssige risiko for muld- og råjordsmængderne, idet Vejdirektoratet stiller den sydlige og nordlige rampekvadrant med mulighed for sidetag til rådighed for entreprenøren Entreprenøren kan ikke påråbe sig et uforudset forhold ved håndtering og genanvendelse af råjord eller muld i entreprisen, medmindre han ved udførelse af nye geotekniske boringer dokumenterer, at bygherrens geotekniske boringer fremlagt i udbudsgrundlaget ikke har været repræsentative for muld- eller råjorden. For at der kan blive tale om ekstraarbejde skal entreprenøren udføre supplerende goetekniske boringer. Entreprenørens geotekniske boringer skal påvise de ændrede forudsætninger ved et gennemsnit af vandindholdet for det konkrete jordlag. Uforudsete forhold relateret til naturlig årstidsbetinget variation af råjordens vandindhold på op til + 3 % i forhold til bygherrens geotekniske boringer vil ikke blive honoreret Uforudsete forhold for råjord der ikke befinder sig i sin naturlige intakte tilstand, eller er opblødt grundet manglende bortledning af overfladevand, bliver ikke honoreret. Geotekniske boringer udført af entreprenøren til belysning af uforudsete jordbundsforhold skal udføres efter retningslinjerne anført i Dansk Geoteknisk Forenings bulleting 14 - Felthåndbogen - som forede boringer i mindst dimension 6. Der skal bestemmes vandindhold på alle udtagne jordprøver pr. mindst 0,5 m, og alle jordprøver skal beskrives ved ingeniørgeologisk jordartsbedømmelse. Ad 17 Ad 17, stk. 1 Ad 17, stk. 3 Ad 17, stk. 4 Ad 18 Ad 18, stk. 1 Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet og dennes rådgivere. Bygherren kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund. Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Entreprenørens arbejdsledelse I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren, meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser.

20 Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. SIDE 20 af 194 SB H Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Arbejdsklausuler Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underleverandørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter. Såfremt entreprenøren tilsidesætter sin forpligtelse til at fremskaffe den af bygherren krævede dokumentation inden en angiven frist, kan bygherren pålægge entreprenøren en dagbod på kr. pr. arbejdsdag, til den krævede dokumentation behørigt er fremskaffet til bygherren. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom. Ad 19 Ad 19, stk. 1 Byggemøder De i SAB Styring og samarbejde anførte møder med projektgennemgang er at sidestille med byggemøder.

21 21 af 194 SB H Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist. Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for overholdelse af de i ad 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere. D. Bygherrens betalingsforpligtelse Ad 22 Ad 22, stk. 1 Betaling Der skal udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres så de følger kalendermåneden. Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens entrepriseafregningssystem. Systemet administreres af bygherren. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende entrepriseafregningssystemet, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere sit tilbud og alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation. Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af entrepriseafregningssystemet. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en aconto-periode er inddateret. Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter godkendelsesprocedure i entrepriseafregningssystemet på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse. Den i AB stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet. Bygherren modtager kun elektroniske fakturaer. For generel information om, hvorledes entreprenøren skal forholde sig i relation til elektronisk fakturering, henvises til hvor der nederst til højre er angivet Vejdirektoratets EAN-nummer med link til en vejledning for Vejdirektoratets leverandører.

22 22 af 194 SB H Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Den i AB stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den færdige aconto-begæring er modtaget elektronisk hos bygherren. Betalingen sker ved indsættelse på en af entreprenøren opgivet konto.] Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i Webvand og overført til entrepriseafregningssystemet. Der kompenseres ikke for forsinket udbetaling som følge af manglende dokumentation. Ad 22, stk. 5 Ad 22, stk. 6 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Efter fastprisperioden gælder

23 23 af 194 SB H For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler. Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks: Øvrige poster Anlæg af veje Belægningsarbejder: Asfaltarbejder Udstyr: Jernkonstruktioner Øvrige hovedposter: Jordarbejder mv. El-arbejder Byggeomkostningsindeks for boliger, delindeks for el-arbejder Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusiv moms) multipliceret med (I 2 - I 1 ) : I 1, idet I 1 angiver indeks på tilbudsdagen, og I 2 angiver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages aconto-prisregulering svarende til det seneste kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden. Ad 22, stk. 7 Ad 22, stk. 10 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherrens anvisning. Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad 22 stk. 1. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af dokumentationen meddele sin afgørelse om dokumentationens godkendelse. Ad 22, stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler. E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Ad 24 Ad 24, stk. 1 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser Forholdene påberåbt i henhold til 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen.

24 24 af 194 SB H Entreprenøren kan ikke påråbe sig ret til tidsfristforlængelse i relation til håndtering, udtørring og genindbygning af muld og/eller råjord. Entreprenøren er alene ansvarlig for forsinkelser af arbejdet som følge af anmeldelse til myndighederne i henhold til lov om forurenet jord, såfremt anmeldeperioden udtrykkeligt fremgår af udbudsmaterialet. Giver anmeldelsen for de i udbudsmaterialet beskrevne forekomster af forurenet jord, samt for ikke beskrevne forekomster, som fremkommer under arbejdets gennemførelse anledning til, at myndighederne stiller krav til opgravning og flytning af jorden, og ydelser til opfyldelse heraf ikke er indeholdt i kontraktmaterialet eller entydigt kan udledes af alment gældende forskrifter på kontraktindgåelsestidspunktet, giver det entreprenøren ret til tidsfristforlængelse svarende til de påførte afledte gener. Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse. Ad 24, stk. 1, nr. 4 Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen, som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste permanente målestation, ejet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Vejdirektoratet eller andre. En spilddag som følge af vejrlig defineres som en arbejdsdag, hvor en aktivitet, som skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen, ikke kan udføres som følge af vejrliget (nedbør, temperatur, vind m.m.), og den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk. Spilddage som følge af vejrlig registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde. Spilddage som følge af vejrlig giver kun ret til tidsfristforlængelse, når vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Ad 24, stk. 1, nr. 5 Arbejdstilsynets påbud opfattes ikke som offentligt påbud. Ad 24, stk. 3 Ad 25 Ad 25, stk. 2 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge, som følger: For igangsætningsfristen kr

25 25 af 194 SB H For færdiggørelsesfristen kr Ad 27 Ad 27, stk. 1 Ad 27, stk. 2 Bygherrens hæftelse ved forsinkelse Eventuelt krav om erstatning i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidigt med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. Eventuelt krav om godtgørelse i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidig med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. F. Arbejdets aflevering Ad 28 Ad 28, stk. 1 Afleveringsforretningen Entreprisen skal afleveres i sin helhed. For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren, forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen. Ad 28, stk. 2 En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet. Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed. G. Mangler ved arbejdet Ad 30 Ad 30, stk. 4 Ad 31 Ad 31, stk. 1 Mangelbegrebet Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. 12 stk. 4, registreres ved afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden. Mangler påvist ved afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav.

26 26 af 194 SB H Ad 32 Ad 32, stk. 1 Ad 34 Ad 34, stk. 1 Ad 36 Ad 36, stk. 1 Mangler påvist efter afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen Bygherren er i situationer, hvor en afhjælpning vil påføre bygherren et betydeligt tab eller i øvrigt er til stor gene for trafikafviklingen, berettiget til at nægte entreprenøren ret til afhjælpning og i stedet at kræve et afslag i entreprisesummen. Mangelansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelansvar med nedennævnte undtagelser. Særlige forhold for varmblandet asfalt Mangelansvaret ophører efter 1 år for: Belægningers jævnhed Belægningers profil Særlige forhold for kørebaneafmærkning For kørebaneafmærkning fastlægges mangelansvarsperioden til følgende: Kørebaneafmærkning, som normalt ikke overkøres *) Anden kørebaneafmærkning på steder med ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor: ÅDT < <ÅDT< <ÅDT< ÅDT > Kørebaneafmærkning med lang holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) Kørebaneafmærkning med kort holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) 4 år 1 år 4 år 3 år 2 år 1 år Ingen Gul kørebaneafmærkning for midlertidig regulering Funktionstid, dog maks. ½ år *) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse behandles som anden kørebaneafmærkning. Umiddelbart inden ophør af mangelansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 1. april 1. august.]

27 27 af 194 SB H Ad 36, stk. 3 Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen. I. Særligt om ophævelse Ad 42 Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. Ad 42, stk. 2 Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5 arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Ad 42, stk. 3 Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring ikke straks, og med kurators samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse. J. Tvister Ad 47 Ad 47, stk. 1 Voldgift Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser med tredjemand Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB Styring og samarbejde afsnit 10. Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

28 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde 1. Alment SIDE 28 af 194 SAB Styring og samarbejde H SAB - Styring og samarbejde er supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde. 1.1 Principper for samarbejdet Entreprenør og bygherre forpligter sig til at samarbejde om entreprisen, hvor den bærende idé er: at bidrage aktivt til et positivt, konstruktivt og løsningsorienteret samarbejdsklima for alle involverede parter, og at sikre en efterlevelse af de aftalte tekniske, tidsmæssige og økonomiske mål, at sikre optimal integration mellem projektering, udførelse og den efterfølgende drift, at opretholde og udbygge en høj grad af samarbejdsånd hos begge parter baseret på åbenhed, ærlighed og gensidig respekt. Samarbejde mellem entreprenør og bygherre sker løbende, blandt andet gennem møderne beskrevet i afsnit Møder 2.1 Generelt Entreprenøren skal påregne følgende typer af møder sammen med bygherren: Projektgennemgangsmøder ved projektets start Byggemøder Økonomimøder Forberedende møder/laboratoriemøder Arbejdsmiljøkoordinering Ledningsmøder (jf. afsnit 9.3) Møder med politi, beredskab og vejmyndighed vedrørende trafikafvikling og beredskab Entreprenøren skal deltage i alle de af bygherren påkrævede møder i projektforløbet.

29 29 af 194 SAB Styring og samarbejde H Møderne skal foregå i en åben og konstruktiv dialog mellem parterne med det formål at skabe det bedste samarbejde om gennemførelse af projektet. Bygherren udarbejder referat fra møderne med angivelse af konklusioner, beslutninger, deadlines og aktionsholder. Referater udsendes senest 5 arbejdsdage efter mødets afholdelse. Referater udsendes direkte til alle mødedeltagere samt uploades på projektweb. Referater skal kommenteres af parterne ved det efterfølgende møde, dog senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af referatet. 2.2 Projektgennemgangsmøder Ved projektets start foranstalter bygherren afholdelse af projektgennemgangsmøde med deltagelse af entreprenøren og de projekterende. 2.3 Byggemøder Gennem hele projektforløbet fra aftaleindgåelse frem til aflevering af anlægget skal der afholdes byggemøder med 14 dages intervaller. På byggemøderne deltager bygherren ved sin entrepriseleder og/eller andre repræsentanter samt entreprenøren ved sin projektleder og andre relevante repræsentanter. Senest kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet skal entreprenøren skriftligt redegøre for: Arbejder udført i perioden Planlagte aktiviteter de kommende 4 uger Arbejdets stade Anvendt materiel og arbejdsstyrke, inkl. praktikanter Vejrforhold og spilddage Afvigelser (oversigt og status) Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler) Økonomioversigt Dagsorden for byggemøderne fremgår af bygherrens paradigme, der findes på Leverandørportalen Kvalitetsledelsessystem Indkøb: Entreprisestyring Møder i Anlægsfasen.

30 30 af 194 SAB Styring og samarbejde H Forberedende møder/laboratoriemøder Ved entreprisens opstart indkalder bygherren til forberedende møder/laboratoriemøder om hhv. jord og belægning mellem entreprenør og bygherre for afstemning af forventninger til arbejdsgange. 2.7 Arbejdsmiljøkoordinering Koordinering af arbejdsmiljøindsatsen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit Trafikmøde 14 dage før hvert anlægsfaseskift afholder entreprenøren et trafikmøde med deltagelse af bygherren. Dagsorden for trafikmødet skal som minimum indeholde: Trafikale hændelser i nuværende anlægsfase Entreprenørens afmærkningsplan for trafikafvikling for næste anlægsfase kommenteres Plan for etablering af ny trafikafvikling (drejebog) Særlige forhold 3. Arbejdsplan m.v. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 4 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden og have en detaljeringsgrad svarende til ugeniveau. Reviderede arbejdsplaner skal afleveres med tilsvarende detaljeringsgrad senest 4 uger før den aktuelle fases arbejdsplan ibrugtages. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde tidsmæssige oplysninger om: Kritisk vej og bindinger/sammenhæng mellem tidskritiske aktiviteter Anmeldelser til myndigheder og myndighedsgodkendelser Bygherreleverancer Trafikomlægninger Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og afvikling Skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv. Udover de i SB ad 2 stk. 2 og 3 nævnte forhold vedrørende overdragelsestidspunkter og tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud som minimum tage hensyn til nedenstående punkter under afsnit til 3.1.5:

31 31 af 194 SAB Styring og samarbejde H Trafikale forhold Vejmyndigheden har for nærværende projekt meddelt følgende vilkår for entreprisens arbejder af hensyn til trafikafvikling og sikkerheden for trafikanter. at at at at at at at at at at at at trafikken på Hveen Boulevard og eksisterende østvendte ramper skal opretholdes i hele anlægsperioden, tilkørselsrampen kan dog søges lukket på trafiksvage tidspunkter indgår entreprenøren aftaler med private lodsejere skal entreprenøren lave en skriftlig aftale med ejeren om brugen, og ved afslutning opnå en tilfredshedserklæring fra ejeren entreprenøren ved indgåelse af aftale med den private lodsejer på matrikel 13a om adgangsvej langs levende hegn i vestlige ende af matriklen, skal trafik foregå på køreplader, hvis arkæologiske undersøgelser skal undgås trafikken på motorvejen ved alle entreprisens arbejder skal påregnes afviklet ved en skiltet hastighed på 80 km/t i hele anlægsperioden trafikken på motorvejen i tidsrummet hverdage kl skal opretholdes med uændret antal spor i hver retning, arbejder der ønskes udført med lånt spor eller med reduceret hastighed skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl , lør.- søn.- og helligdage der på hverdage i tidsrummet kl uden for myldretid ikke kan opnås tilladelse til rådighed over et arbejdsområde i et kørespor, der er længere end 150 m der på hverdage mandag torsdag mellem kl. 10 og kl 14 kan opnås tilladelse til kortvarige sporspærringer på motorveje (lån af spor hvor mere end ét i samme retning), maks. 1 timer og maks. 1 spærring pr. dag pr. retning omlægning af trafik ikke må finde sted før godkendelse af belægning og stribeplacering for nye kørespor for trafikken er indhentet fra vejmyndigheden trafikomlægninger på motorvejen, ikke må udføres i tidsrummet kl. 06 kl. 19 på hverdage, men skal fortrinsvis udføres som natarbejde, eller i weekender og på helligdage trafikomlægninger på andre veje skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og efter specifik aftale med vejmyndighederne der for en kørebane med et enkelt kørespor skal være et frit rum med en bredde på mindst 4,50 m, med 2 kørespor mindst 7,50 m og med 3 kørespor mindst 10,0 m

32 32 af 194 SAB Styring og samarbejde H at at at at at at at at at at anlægslogistikplan, afmærkningsplan for trafikafvikling og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal fremsendes til bygherren for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden der skal foreligge en skriftlig aftale med bygherren om en bruttoarbejdsperiode for et arbejdsområde inden der hos vejmyndigheden kan anmodes om en rådighedstilladelse for dette arbejdsområde og den planlagte nettoarbejdsperiode vejmyndigheden ved tilladelser til rådighed over vejareal på statsvejen vil fastsætte vilkår om frist for gennemførelse af det tilladte arbejde, tidspunkter og varighed for arbejdets udførelse samt bod for forsinkelser ramper til/fra en skærende vej kan ansøges lukket i op til fire timer ved stribearbejde og syv timer ved slidlagsarbejder uden for tiden kl alle dage lukning af SØ-tilkørselsrampe kan tillades i forbindelse med udførsel af køresporsbelægning i rampens højre side. Specifikt tillades lukning ved udførsel af fortandingsfræsning til ABB, samt ved udlægning af det efterfølgende ABB-lag. Rampelukningen skal udføres som weekendarbejde i industriferien f.eks, weekenden mellem u.27-28, eller Politiet skal varsles 30 dage forlods. overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder, vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele anlægsperioden, der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til områder uden for eksisterende køresporsarealer jf. projekttegninger over eksisterende forhold, sne, salt mv. fra vintervedligeholdelse af trafikområdet i vinterperioden kan blive ryddet og spredt til entreprenørens arbejdsområder og adgangsveje, eksisterende adgangsveje og stier ikke må afbrydes, før interims- eller fremtidige adgange er etableret og åbnet Myndighedsbestemmelser at der skal foreligge godkendelse af afværgeforanstaltninger til sikring af vandløb og tilstødende naturtyper under anlægsfasen (jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 7), Miljømæssige forhold at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl og lørdage mellem kl , Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder,

33 33 af 194 SAB Styring og samarbejde H arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl , at at der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage og lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14 samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18, arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i SAB Arbejdsplads, afsnit Særlige forhold at at at øvrige entreprenører som udfører ledningsomlægninger herunder spolearbejder inden for entrepriseområdet skal have adgang i entrepriseperioden, ved lukning af rampe skal ansøgning sendes min. 30 dage før og trafikken ledes via logisk afmærkning og omkørseltavler, evt. som vist på tegning H , brolægningsarbejder i kørebanen på Hveen Boulevard skal påregnes at skulle udføres helt eller delvist på trafiksvage tidspunkter, dvs. som aften- eller weekendarbejder. 4. Kontrol 4.1 Entreprenørens egenkontrol Konstateres der indenfor et kontrolafsnit fejl eller mangler, betragtes det pågældende kontrolafsnit for ikke accepteret. Til anvendelse ved planlægning og styring af kontrollen og den tilhørende dokumentation skal entreprenøren udarbejde entreprisespecifikke kontrolplaner iht. afsnit Entreprenøren skal sikre, at krævet kontrol og dokumentation finder sted hos leverandører og underentreprenører efter samme retningslinjer som beskrevet ovenfor. 4.2 Bygherrens kontrol Bygherren skal have min. 1 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet. 5. Dokumentation Vedrørende digital kommunikation og digital dokumentation, henvises til IKT Grundlag og krav. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal udarbejdes og afleveres løbende i henhold til arbejdets fremdrift.

34 34 af 194 SAB Styring og samarbejde H Aflevering af Som udført materiale aftales med bygherren og skal ske senest i forbindelse med aflevering af entreprisen. Materialer dokumenteres således at alle materialernes funktioner er beskrevet. Leverandørens standarddokumentation kan benyttes, evt. suppleret med uddybende beskrivelse af funktionalitet. 6. Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer (jf. AAB 6.2.1) Ansvar, beføjelser og kommunikation (jf. AAB 6.2.2) Kontrolplaner (jf. AAB 6.2.3) Opfølgning af projektgennemgang (jf. AAB 6.2.4) Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af bygherreleverancer Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal fremsendes til bygherrens kommentering senest 20 arbejdsdage efter indgåelse af entrepriseaftale. Kvalitets- og miljøplan skal være færdigkommenteret af bygherren senest 40 arbejdsdage efter indgåelse af entrepriseaftale. Ved revision af plan og tilhørende bilag skal ændringer forelægges bygherren. Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kommentering. Ved genfremsendelse af reviderede dokumenter vil bygherren behandle dette indenfor 5 arbejdsdage. 6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Procedurer og arbejdsprocedurer Det skal af kvalitets- og miljøplanen fremgå, hvilke procedurer og arbejdsprocedurer, entreprenøren skal udarbejde. Ingen arbejder må påbegyndes før arbejdsprocedurer er færdigkommenteret af bygherren. Entreprenøren skal påregne 5 arbejdsdage til bygherrens kommentering Ansvar, beføjelser og kommunikation Entreprenørens organisationsplan skal vedlægges kvalitets- og miljøplanen.

35 35 af 194 SAB Styring og samarbejde H Kontrolplaner På denne entreprise anvendes Vejdirektoratets standard-ukp er, som findes på VD.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb > Udbud og kontrahering > Udbudshåndbog Udbudsmateriale > Udbud af hoved- og fagentrepriser > Udbudskontrolplaner (UKP) Entreprenøren skal udarbejde kontrolplaner for alle fagområder svarende til alle AAB/SAB er i entreprisen. Det skal af kvalitets- og miljøplanen fremgå, hvilke kontrolplaner, entreprenøren skal udarbejde Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør. Krav fremgår af IKT Grundlag og krav. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles.] Dokumentstyringsplanen skal som minimum omfatte følgende dokumenter: Kvalitets- og miljøplan med alle bilag Arbejdsprocedurer Kontrolplaner Beredskabsplan Forventet dato for udarbejdelse og fremsendelse til bygherrens kommentering skal fremgå af dokumentstyringsplanen. Dokumentstyringsplanen skal vedlægges kvalitets- og miljøplanen. Entreprenøren skal beskrive, hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives Uddannelse og instruktion Krav om kurser fremgår af de respektive SAB er. For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring Styring af underentreprenører og leverandører Underentreprenører og leverandører skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet.

36 36 af 194 SAB Styring og samarbejde H Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører Styring af bygherreleverancer Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse koordinerende arbejdsmiljømøder erstattes med betegnelsen koordinerende sikkerhedsmøder. Terminologi: Den i branchen tidligere anvendte betegnelse sikkerhedsrepræsentant erstattes med arbejdsmiljørepræsentant. 7.1 Alment Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø.

37 37 af 194 SAB Styring og samarbejde H Koordinering Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende sikkerhedsmøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved brostøbninger, ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/underentreprenører/leverandører/samarbejdspartnere, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage. Entreprenøren skal aktivt bidrage til arbejdsmiljøkoordineringen hos entreprenøren selv og hos underentreprenører Tidsplan Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende sikkerhedsmøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan. 7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Afgrænsning Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligehold og fjernelse af nødvendige sikkerheds- og velfærds foranstaltninger for egne og underleverandørers mandskab på arbejdspladsen Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS en. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS en og ved, hvor den er placeret. 7.3 Beredskabsplan Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold : Personskade Dødsfald Tingskade Nedfald af materialer Uforudset jordforurening Uforudset grundvandsforurening Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient

38 38 af 194 SAB Styring og samarbejde H Udskyl af jord mv. til vandløb og søer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Støv Støj Vibrationer Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.) Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumecenter anføres. 8. Trafiksikkerhed og afvikling Terminologi: Den i branchen tidligere anvendte betegnelse sikkerhedsrepræsentant erstattes med arbejdsmiljørepræsentant. 8.2 Arbejder ved eller på veje i drift Alment Tekst i AAB s tredje afsnit udgår. Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Vejmyndighed ved arbejder på Hveen Boulevard er Vejdirektoratet for Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Høje Taastrup. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i Instruktion: Råden over vejareal, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation herfor. Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren og bygherren. Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles vejmyndigheden og bygherren Afmærkningsplaner for trafikafvikling Bygherrens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling, jf. tegningsliste, er orienterende.

39 39 af 194 SAB Styring og samarbejde H Entreprenørens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling skal for bygherrens kommentering som minimum omfatte følgende oplysninger: Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområde og arbejdsområde. Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet. Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling. Placering af nødpladser hvor strækninger nødvendiggør disse (sammenhængende arbejdsareal der overstiger 500 m). Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet. Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen. Plan for arbejdsområdets indretning, jr. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder. Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført i marken. Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsområde og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. Senest 5 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal. 9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 9.1 Alment Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad 2 stk. 2. Entreprenøren skal selv som minimum indhente følgende fornødne tilladelser: Tilladelse til genanvendelse af restprodukter og jord Rådighedstilladelser Tilladelse til opstilling / indretning af mandskabsskure og tilsynskontor, herunder spildevandsafledning Tilladelse til sløjfning af boringer og brønde Anmeldelse af anlægsarbejder til Arbejdstilsynet

40 40 af 194 SAB Styring og samarbejde H Entreprenøren skal indhente nødvendige oplysninger om myndighedernes sagsbehandlingstid, til brug for sin planlægning. Det kan oplyses at for rådighedstilladelser er vejmyndighedens sagsbehandlingstid normalt op til 10 arbejdsdage. 9.2 Forhold til ledningsejere Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsplanen inklusiv ledningsskema. 9.3 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne. For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder bygherren til det første ledningsmøde. På baggrund af ovenstående ledningsmøde og udbudsmaterialet skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere. Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser for arbejder omkring ledninger. 10 Erstatningskrav fra tredjemand mod bygherren Når tredjemand rejser et erstatningskrav mod bygherren for skade, som tredjemand har fået påført i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følgende procedure følges: Bygherren videresender skadelidtes erstatningskrav til entreprenøren til videre foranstaltning. Skadelidte orienteres samtidig herom af bygherren. Entreprenøren er forpligtet til at svare skadelidte med kopi til bygherren inden 3 uger. Svaret skal indeholde en opsummering af sagsforløbet, og entreprenørens konklusion vedr. ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt bygherren ikke finder, at entreprenøren har svaret skadelidte tilfredsstillende vedr. erstatningsansvaret, og dette ikke hurtigt løses, indkalder bygherren entreprenøren til et møde. Såfremt der efter afholdelse af møde fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren såfremt bygherren finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

41 Side 41 af 194 IKT grundlag og krav H IKT grundlag og krav 1 Generelt IKT Grundlag og krav beskriver følgende for alle parter i entreprisen: krav til udveksling af digitale data bygherrens leverancer af digitale modeller og tegninger krav til entreprenørens leverance af digitale modeller, tegninger og data til bygherrens elektroniske systemer IKT står for informations- og kommunikations teknologi. Ved leverandøren forstås den som leverer en ydelse til bygherren, f.eks. rådgiver eller entreprenør. 1.1 Supplerende dokumenter IKT Teknisk Kommunikationsspecifikation og IKT Teknisk CAD-specifikation Dokumentet kan hentes på: Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportalen > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglige systemer > Data, tegninger og værktøjer > IKT Grundlag og krav 2 IKT Organisation 2.1 Generelt Koordinering af det samlede digitale samarbejde mellem alle projektets parter varetages af bygherren. Bygherrens IKT organisation består af: ProjektWeb administrator IKT koordinator Bygherren stiller krav om, at leverandøren i sin projektorganisation udpeger: ProjektWeb administrator IKT koordinator Spørgsmål og henvendelser vedrørende IKT stiles til bygherrens IKT koordinator. Ved projektopstartsmøde skal parterne oplyse, hvilke medarbejdere fra bygherren og leverandøren, der deltager i IKT-arbejdet. Navne på disse skal fremgå af organisationsdiagrammet. Hvis medarbejdere i leverandørens organisation udskiftes, skal det meddeles straks til bygherrens projektledelse. IKT koordineringsmøder afholdes ved opstart af entreprisen.

42 Side 42 af 194 IKT grundlag og krav H IKT-koordinering roller og ansvar Bygherrens og leverandørens roller og opgaver for koordinering af den samlede IKTanvendelse mellem alle involverede parter er anført i nedenstående skema. Bygherre Leverandør Opgave Bidrag vedr. navne m.m. på IKT medarbejdere, der skal indgå i samlet projektorganisationsdiagram Projektweb administrator IKT koordinator X Projektweb administrator IKT koordinator x Indkalde til IKT opstartsmøde, inkl. referat X Projektweb ProjectWise Ansvarlig for overordnet struktur i ProjectWise Koordinere med egne projektmedarbejdere, hvor data skal placeres x x på ProjectWise Instruere egne projektmedarbejdere i ProjectWise s workflow x x Support af ProjectWise i egen organisation x x Administrere ProjectWise, dvs. håndtere brugere og rettigheder x x 3 Digital kommunikation ProjektWeb 3.1 Generelt Bygherren anvender ProjectWise som ProjektWeb. Alle projektets parter skal anvende bygherrens udvekslingsportal ProjectWise til udveksling og deling af projektdokumentation under entreprisens gennemførelse. For beskrivelse af projektdokumentation henvises til IKT Teknisk kommunikationsspecifikation. Leverandøren har adgang til ProjectWise, der stilles til rådighed af bygherren, som arkiv indtil 5 års-eftersynet. Brugermanual for ProjectWise kan hentes på: Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportalen > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglige systemer > Data, tegninger og værktøjer >ProjectWise >Brugermanual Anvendelse af ProjectWise skal ske i overensstemmelse med krav angivet i dette dokument samt IKT Teknisk kommunikationsspecifikation. Mappestruktur samt projektdokumentation, der skal udveksles og deles af parterne, fremgår af IKT Teknisk kommunikationsspecifikation.

43 Side 43 af 194 IKT grundlag og krav H Administration Bygherren Leverandøren ProjectWise administreres af bygherren, mens det er leverandøren, der efterfølgende anvender og opdaterer denne med projektdokumentation. Bygherren har ansvaret for den overordnede mappestruktur i ProjectWise. Den overordnede mappestruktur kan ikke ændres. Leverandøren kan oprette undermapper i ProjectWise, hvor dette er angivet i IKT Teknisk kommunikationsspecifikation. Leverandøren skal opdatere projektdokumentation på ProjectWise gennem hele projektforløbet samt udarbejde instruktioner til eget personale i brug af systemet i forhold til interne systemer og procedurer Rettigheder I det omfang leverandøren behandler personoplysninger på bygherrens vegne, skal Leverandøren overholde bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. Bygherren erhverver brugsret og råderet til data, der uploades på ProjectWise, herunder også til anvendelse i grænsefladeprojekter. 4 Digital projektering Informationsniveau og detaljeringsgrad 4.2 Bygherrens leverancer Generelt Definition af informationsniveauer og detaljeringsgrad fremgår af modelstandarden på ts.vd.dk. Informationsniveau for grundlagsdata, fagdata og fagmodeller, der leveres af bygherren, fremgår af skemaer under pkt Digitale modeller CAD ressourcefiler, fagdata og tegninger findes på ProjectWise. Typetegninger kan hentes på ts.vd.dk. Grundlagsdata Grundlag, der udleveres af bygherren, fremgår af skemaet nedenfor. Grundlag Filnavn Informationsniveau Fikspunkter Udleveres efter kontrakt 4 Opmålinger Udleveres efter kontrakt 4 Højdemodel Udleveres efter kontrakt 4

44 Side 44 af 194 IKT grundlag og krav H Grundkort er afledt af fælles offentlige kort produceret og vedligeholdt af GeoDanmark. Grundkortet og højdemodellen er løbende suppleret med terrestrisk detailmåling i et omfang, så bygherren vurderer, at detaljeringen og nøjagtigheden af grundkortet og højdemodellen er tilstrækkeligt til projekteringen af detailprojekt. Terrænmodellen er baseret på den nyeste udgave af Danmarks Højdemodel, suppleret med bygherrens opmålinger, der består af supplerende terrænpunkter og detailmålinger. Detailmålingerne omfatter bl.a. kørebanekanter på eksisterende veje, som det nye projekt tilsluttes. Detailmålinger er desuden indarbejdet i terrænmodellen. Teknisk grundkort, højdemodel, supplerende detailopmålinger og projektdata leveres til entreprenøren i MicroStation DGN-format. Bygherren indestår ikke for eksisterende konstruktioners og ledningers nøjagtighed eller fuldstændighed. Bygherren kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i oplysninger om eksisterende konstruktioner og ledninger. Fagmodeller Bygherren stiller fagmodeller fra eget projekt til rådighed for leverandøren. Fagmodel leverancer fra bygherren følger bygherrens modelstandard, der kan hentes på ts.vd.dk. Fagmodeller, der udleveres af bygherren: Fagmodel Filnavn Informationsniveau Råjordsmodel Udleveres efter kontrakt 4 Færdigvejsmodel Udleveres efter kontrakt 4 Centerlinje for Assensvej Udleveres efter kontrakt 4 Afvanding Udleveres efter kontrakt 4 Autoværn Udleveres efter kontrakt 4 Kantpæle Udleveres efter kontrakt 4 Belysning Udleveres efter kontrakt 4 Signalanlæg Udleveres efter kontrakt 4 Afvandingsprojekt Afvandingsprojekt udleveres som fagmodel, brønd- og ledningstabeller samt afvandingsplaner Tegninger Afsætningsdata hentes fra Webvand. Tegningsleverancer fra bygherren fremgår af tegningslisten. Typetegninger: Typetegninger udarbejdet af bygherren er medtaget som en del af tegningsmaterialet i udbudsprojektet og fremgår af tegningslisten.

45 Side 45 af 194 IKT grundlag og krav H Leverandørens leverancer Generelt Arbejdstegninger Skal udleveres til bygherren på ProjectWise. Dokumentation Der henvises til afsnit 6. Referencesystem Alt materiale skal produceres i bygherrens plane referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM/ETRS89. Koter skal angives i henhold til bygherrens højde referencesystem, som er en lokal tilpasning til DVR90. Maskinstyring Data til maskinstyring skal udtrækkes af fagmodellerne. Anvendes ikke maskinstyring, skal data for afsætning udtrækkes af fagmodellerne Anvendelse af elektroniske systermer under anlæg Digitale systemer, der skal benyttes af leverandøren under anlægsarbejderne fremgår af nedestående skema: System/til Leverance og aktivitet Systemets anvendelse JOBMANAGER WebVand PAVEMAN Afregning af ekstraarbejder skal inddateres i JOBMANAGER. Afvandingsdata skal indtastes. Indtastning af asfaltspecifikationer, asfaltanalyser og komprimeringsresultater. Afregningssystem, der administreres af bygherren. Til registrering og dokumentation, samt til klarmelding og færdigmelding af afvandingsanlæg. Kvalitetsdokumentationssystem for varmblandet asfalt. 6 Digital aflevering af projekt og driftsdata - Som udført Der skal udføres en komplet digital aflevering af Som udført materiale, der omhandler aflevering af: Driftsdata til bygherrens driftssystemer samt drifts- og vedligeholdelsesinformation Dokumentation, jfr., SAB er og afsnit 6.4 Som udført data, tegninger og øvrig dokumentation skal udarbejdes og leveres iht. Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift. Vejdirektoratet.dk > Vej-

46 Side 46 af 194 IKT grundlag og krav H sektor > Leverandørportalen > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb > Entreprisestyring > Som udført dokumentation og overdragelse til drift. Entreprenøren skal understøtte bygherren i samling og udarbejdelse af Som udført - materialet, som det er beskrevet i ovennævnte instruktion. 6.4 Systemer, der modtager Som udført data Der skal afleveres data til følgende systemer: System/til Leverance og aktivitet Systemets anvendelse DANBRO VEJVAND VEJMAN.DK STRIBEMAN VEJLYS-WEB SIGLYS-WEB Som udført dokumentation for broer, tunneller, tavleportaler og andre bygværker indlæses i DANBRO <og/eller Danbro+> Afvandingsdata - informationer samles i en database til indlæsning i VEJVAND. Fagmodeller og data Oplysninger om kørebaneafmærkning til afleveres til STRIBEMAN. Vejbelysning skal registreres i VEJLYS-WEB. Signalanlæg skal registreres i SIGLYS-WEB. DANBRO er et system til forvaltning af broer og andre bygværker på vejnettet. Systemet indeholder oplysninger om broernes tilstand, reparationsbehov, økonomiske behov samt prioritering af reparation- og vedligeholdsarbejderne over en længere tidsperiode. Anvendes til projektering af brønde og ledninger. VEJMAN.DK er et vejforvaltningssystem. Systemet er udviklet specifikt til de danske veje og samler alle vejdata ét sted. Visning af data på kort giver et hurtigt overblik. STRIBEMAN er et system til registrering af stribeelementer (vognbanelinjer/kantlinjer). VEJLYS-WEB er et forvaltningssystem, der bruges af kommuner, stat og elselskaber til at administrere gade- og vejbelysningen i et givent område. VEJLYSweb giver adgang til en database indeholdende information om: master, armaturer, udgifter/budget, arkiv/ måleaflæsninger. SIGLYS-web er et web-baseret forvaltningssystem, der bruges af kommuner, stat, elselskaber til at administrere signalanlæg i et givent område. SIGLYS-web giver adgang til en database indeholdende information om: Styreapparater, master, detektorer, udgifter/budget, historik/måleaflæsning.

47 Side 47 af 194 IKT grundlag og krav H Tegningsarkiv hos GEO Som udført tegninger afleveres både som georefererede PDF er og som tilhørende 3D fagmodeller. Tegningsarkiv er en database over alle Vejdirektoratets historiske og aktuelle tegninger over de anlagte veje, udstyr og meget andet. Tegningerne benyttes ved driftsopgaver og i nogle tilfælde også ved ombygninger og nyanlæg. Samme tegninger udsendes også som svar på LER forespørgsler. Alle PDF-tegninger skal fra årsskiftet 2017 være georefererede. Sammen med dem ønsker vi også at arkivere de bagved liggende CAD tegninger.

48 48 af 194 SAB Arbejdsplads H Arbejdsplads SAB - Arbejdsplads er supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads 1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende veje og naturarealer. Der er indgået aftaler med naboerne om det permanente anlæg og midlertidige arbejdsområder. Ledningsarbejder Ledninger, der skal omlægges, fremgår af ledningsplan og -skema. Entreprenøren skal være særlig opmærksom på de ledninger, der skal omlægges under entreprisens udførelse, og på at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid. Arkæologiske undersøgelser De arkæologiske undersøgelser, udført af Koppedal Museum, er afsluttet. Arkæologerne vil overse reguleringen af terræn i forbindelse med start på anstillingspladsen for at sikre evt. levn af palisadehegn. 1.1 Igangværende entrepriser og arbejder Der er ingen igangværende arbejder på lokaliteterne. 1.3 Registrering af arealer og naboejendomme Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, har bygherren i samarbejde med vejmyndighed og eventuelle lodsejere udført en fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme. 1.4 Forurenede arealer Bygherren har kendskab til forurening af vejarealer langs eksisterende veje. Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til SAB Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt SAB jordarbejder, afsnit Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn eller fortidsminder.

49 49 af 194 SAB Arbejdsplads H Beplantningsbæltet syd for motorvejen er omtalt i lokalplanerne og og det er aftalt med Høje Taastrup kommune, at indgrebet i beplantningsbæltet bliver så lille som muligt. 2. Afsætning Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt, der anvendes til afsætning. Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning skal anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning: Alt materiale skal produceres i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM/ETRS89 Koter skal angives iht. bygherrens højde referencesystem, som er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) 2.1 Bygherrens afsætning Referencesystemer og digitale modeller er beskrevet i IKT Grundlag og krav. Vej Bygherren etablerer, koordinerer og koterer afsætningspunkter. Der er etableret et punkt for hver ca. 200 m. Placering og antal af afsætningspunkter aftales mellem bygherre og entreprenør, så de placeres fornuftigt i forhold til entreprenørens indretning af arbejdsplads og tilrettelæggelse af arbejdet. Afsætningspunkterne opmåles umiddelbart efter de er etableret, men det må forventes at de endelige koordinater først bliver leveret til entreprenøren 10 arbejdsdage efter punkterne er etableret. Til afsætning udleveres bygherrens fagmodeller jf. IKT Grundlag og krav. Afvandingsprojekt Afvandingsprojekt udleveres som fagmodel, brønd- og ledningstabeller samt afvandingsplaner. Afsætningsdata hentes fra Webvand. Udsætningsområder Omfanget og detailoplysninger fremgår af 3D fagmodel for udsætning. Yderligere detaljering af udsætningsområder er beskrevet i SAB Jordarbejder. 2.2 Entreprenørens afsætning Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter. Arbejdsområdets grænse mod naboarealerne skal afsættes, så afgrænsningen tydeligt er markeret i hele anlægsperioden. Afsætningen tilpasses i takt med at midlertidigt eksproprierede arealer ibrugtages som arbejdsarealer.

50 50 af 194 SAB Arbejdsplads H I forbindelse med entreprisens arbejder skal følgende afsætning være intakt i marken pr. 20 m: a. Vejens stationering b. I påfyldningsområder: Afsætning af skråningsfod c. I afgravningsområder: Afsætning til skråningstop Referencestationer til GNSS korrektioner/maskinstyring GNSS: Global Navigation Satellite System er en fælles betegnelse for globale satellit systemer, der kan anvendes til positionering og navigation f.eks. GPS og Glonass. RTK: Real Time Kinematic er en betegnelse for GNSS-positionering, hvor positionen bestemmes i realtid med stor nøjagtighed, ved at man modtager korrektioner fra en referencestation via radio, telefoni eller internet. Entreprenøren etablerer og driver referencestationer til udsendelse af GNSS-korrektioner til egne RTK-opmålinger og RTK-afsætninger. Entreprenøren etablerer GNSS-fikspunkterne, hvor referencestationerne skal placeres. Punkterne skal etableres så de er yderst stabile, f.eks. på taget af en stabil bygning eller som et postament. Bygherren koordinerer GNSS-fikspunkterne (X, Y og Z) på entreprenørens bestilling. Ved anvendelse af site kalibrering skal dette ske over 4-5 af bygherrens hoved- eller afsætningspunkter. Bygherren skal have adgang til kvalitetsrapporterne. Det er entreprenørens ansvar løbende at kontrollere, at der ikke sker forskydninger i GNSS-fikspunkterne. Dette udføres ved RTK-kontroller i flere af bygherrens afsætningspunkter. Hvis der konstateres forskydninger, skal bygherren straks kontaktes. Entreprenøren må kun anvende RTK-korrektioner fra referencestationer som opfylder ovenstående krav. Kontrolpunkter til maskinstyring etableres og koordineres af entreprenøren. Entreprenørmaskinernes kalibrering skal mindst 1 gang dagligt kontrolleres over kontrolpunkter. Afvigelse i X, Y og Z må max. være 0,05 m. På forespørgsel skal bygherren have adgang til kalibrerings-/tilpasnings filer/rapporter, samt til entreprenørmaskinernes log og kontrolfiler. Såfremt entreprenøren anvender radio til udsendelse af referencedata, skal bygherren have adgang hertil, ved kendskab til anvendte frekvenser. Kørebaner Horisontal afsætning af nye vejlinjer (kørebanekanter, nødspor, yderrabatter m.v.) afsættes ud fra udleverede afsætningsdata. Ved nye belægninger som tilsluttes eksisterende belægninger afsættes oversiden af bundsikring relativt i forhold til eksisterende vejoverflade.

51 51 af 194 SAB Arbejdsplads H På vejstrækninger, der ikke knytter sig til en eksisterende vejoverflade, skal koter til den nye vejoverflade afsættes ud fra de udleverede afsætningsdata. 2.3 Sikring af afsætningspunkter Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne. 3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 3.1 Arbejdsområder Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste aftale- og entreprisegrænser jf. tegning H Arealer uden for fremtidigt vejareal er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel af aktuelle lodsejere og efter aftale med bygherren. Arbejdsområders grænse mod trafikområder fremgår af tegning H til H for arbejdsområde. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang jf. rådighedstilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Der må ikke udføres kranarbejde uden for arbejdsområdet. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere skal denne belysning slukkes dagligt ved arbejdets ophør. Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys når de i arbejdsområdet kører eller holder imod kørselsretningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken, så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i følgende tabel: Højde over vejen Maksimal lysstyrke 6 m 1500 cd 8 m 3000 cd 10 m 5000 cd 12 m 8000 cd

52 52 af 194 SAB Arbejdsplads H m cd 16 m cd Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Inden transport over midlertidig eksproprierede arealer skal mulden afrømmes. Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning Paddehegn Langs arbejdsarealet etableres der et midlertidigt paddehegn på den østlige side af vandhullet som fortsættes på nordlige side af arbejdsarealet fra Sengeløsevej, st. 21,2 til st. 21,4. Det midlertidige paddehegn skal være mindst 250 m langt, og opsættes inden der foretages kørsel på arbejdsarealet, og inden jordarbejderne påbegyndes. Det midlertidige hegn udføres som en solid og uigennemsigtig barriere på mindst 40 cm i højden. Hegn i plastik- eller fiberdug kan anvendes. Hegnet monteres med u-formede endestykker i begge ender. Hegnet tilses dagligt, og evt. skader, knæk eller udskridninger udbedres omgående. Der foretages jævnligt græsslåning på ydersiden af hegnet, og græs og urter må ikke være højere end hegnet på noget tidspunkt. Arbejderne må kun afvikles inden for det anviste arbejdsområde. 3.2 Anstillingsplads Til anstillingsplads for vejarbejder kan entreprenøren disponere over et område som vist på tegning H Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, skal entreprenøren afrømme overjord (muld). Arealer, der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. skal forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Ved afrigning af anstillingspladserne skal de etablerede byggepladsforanstaltninger fjernes, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt.

53 53 af 194 SAB Arbejdsplads H Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser, i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren skal sørge for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed, holdes i ryddelig stand og renholdes under hele entreprisens gennemførelse. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men skal opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren skal selv træffe foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Mødelokale: Entreprenøren skal stille et aflåseligt mødelokale til rådighed for møder, herunder byggemøder. Aftale med lodsejer: Entreprenøren må ikke på noget tidspunkt bruge Aller Tryks adgangsveje. Forinden der foretages afrømning af muldjorden og udlægning af stabilt underlag rådføres med ejeren, primært for at muldjorden placeres fornuftigt, idet ejeren påtænker at etablere adgang fra intern vej for senere at benytte arealet til P-plads og opbevaring af maskindele m.m. Forinden entreprenøren reetablerer arealet efter endt brug, rådføres med ejeren, der eventuelt ønsker at undlade retablering. Arealet tilbageafleveres uden forurening tilført af Vejdirektoratet/entreprenøren. Arealet indhegnes så entreprenørens og Aller Tryks folk ikke kan løbe ud og ind af arealet. Entreprenøren er ansvarlig for reetablering af evt. skade, han måtte lave på afløb/dræn mm, som ligger i jorden. 3.3 Adgangsveje Som adgangsveje kan benyttes: Veje, der er etableret med bunden belægning (asfalt/beton) over en strækning på mindst 30 m fra en lokal-/trafikvejs kørebanekant. For adgang til arbejdsområder skal entreprenøren etablere midlertidig adgangsveje som vist på tegningerne H til H , og kan for motorvejens vedkommende etableres som principtegning nr til og bilagstegning nr. 1, Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres.

54 54 af 194 SAB Arbejdsplads H De i BEK om bygge- og anlægsarbejde 8 nævnte skilte skal opsættes med angivelse af: Byggeplads Adgang forbudt. Skilte opsættes i højre side ved indgang til arbejdsområde/anstillingsplads. Eventuelle skilte ved vejtilslutning skal udføres jf. tilladelser fra myndighederne. Generelt gælder udover færdsels- og vejloven - at: Parkering må kun finde sted i den del af arbejdsområdet, der er mindre end 3,0 m fra kørebanekanten, når det fremgår af tilladelsen fra vejmyndigheden. Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet fra motorvej skal ske under anvendelse af gult, blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken Tilkørsel/frakørsel via grusvejen over matr.nr 13a kræver løbende vedligeholdelse og en tilfredshedserklæring efter brug. Alle færdselsberettigede skal kunne bruge vejen i anlægsperioden uden problemer. Entreprenøren skal på matrikel 13a, hvis han benytter aftale om adgangsvej over markareal i vestlige ende af matrikel, udlægge køreplader hvis arkæologiske undersøgelser skal undgås. 3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje Alle midlertidige arbejdsområder som entreprenøren har benyttet til arbejdets udførsel skal ved tilbagelevering til bygherren være muldbeklædt, finreguleret og tilsået med græs. Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3, med grubning, pløjning og harvning. 4. Færdselsregulerende foranstaltninger I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. Bestemmelserne i Instruktion: Råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. 4.1 Alment Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder.

55 55 af 194 SAB Arbejdsplads H Entreprenøren for denne entreprise forestår den almindelige drift og vedligehold af de færdselsregulerende foranstaltninger, der etableres i entreprisen. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte, bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg, skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er: Spærretider for motorvejen M11: Mandag torsdag: Kl. 06:00-10:00 og kl. 14:00-19:00 Fredag: Kl. 06:00-10:00 og kl. 14:00-19:00 Lørdag: Kl. 10:00-18:00 Søn- og helligdage: Kl. 10:00-20:00 Rejsedage: Kl. 08:00-20:00 Spærretider for Hveen Boulevard: Hverdage Kl. 06:30 til 09:30 og 14:30 til 18:00 Andre dage Kl. 10:00 til 15:00 Se i øvrigt aktuelle spærretider på På motorvejens trafikområder er vejforløbet i udførelsesperioden udformet til 80 km/t. Kørsel til og fra arbejdsområder på ramper og sidearealer og på Hveen Boulevard, skal foregå højre ind højre ud I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i ydersider med lånt nødspor, er trafikområdet vejsidens 3 reducerede kørespor med kantbaner alt med en bredde af det frie rum på min. ca. 10 m samt eventuelle nødpladser på strækningen Anlægslogistik Entreprenøren skal udføre arbejdet i henhold til nedennævnte fasebeskrivelser, medmindre andet aftales med bygherren. Beskrivelsen af, hvilke aktiviteter der udføres i de enkelte faser, er ikke fuldstændig, ligesom der kan være mindre forberedende eller afsluttende arbejder, der skal udføres mellem anlægsfaserne.

56 56 af 194 SAB Arbejdsplads H Entreprenøren skal ved sit metodevalg tage højde for, at trafikken afvikles ved en skiltet hastighed på 80 km/h i motorvejens trafikområder. Mulige dispensationer herfra fremgår af SAB Styring og samarbejde, pkt Entreprisens arbejder skal udføres dels i arbejdsområder, der vil medføre restriktioner for trafikken på enten statsligt eller kommunalt trafikområde, og derfor fordrer rådighedstilladelse herfor, dels i arbejdsområder, der kan etableres uden restriktioner for trafikken. Arbejdsområder i sidearealer langs motorvejen, som er mere end 3 m fra nødsporskant og er uden adgangsvej fra motorvejen, fordrer ingen rådighedstilladelse. Anlægsfaseplanerne viser, hvilke arbejdsområder, der er forudsat etableret med indhentet rådighedstilladelse fra vejmyndigheder for udførelse af entreprisens vej- og broarbejder. Udbudstidsplanen består af tids- og bodsfrister jf. SB samt anlægsfaseplanerne. Arbejdsområder for arbejder, der kan udføres uden ændringer for trafikken på motorvej eller offentlig vej, er ikke medtaget på udbudstidsplanen. Anlægsfaseplanerne viser den forudsatte rækkefølge af arbejdsområder, der i forslaget er til rådighed til de samlede nødvendige arbejder inden for det enkelte arbejdsområde jf. det udbudte projekts bestemmelser, mængder og konstruktioner. Afmærkningsplaner for trafikafvikling viser, hvor trafik og nødpladser med adgangsveje placeres i forhold til anviste arbejdsområder. Opmærksomhed rettes i denne forbindelse mod vigtigheden af etablering af belægninger især for tung spor (1. vognbane) og evt. nødspor i anviste rækkefølge, da dette er en forudsætning for anviste trafikomlægninger og tilhørende arbejdsområder. Anvist anlægslogistik ved vejarbejder på motorveje med lånt nødspor er baseret på, at: der kan etableres et arbejdsområde, inkl. adgangsveje, med en længde på maksimalt 500 m i nødsporet. Mellem to arbejdsområder med lånt nødspor skal der være en strækning på mindst 100 m udlagt til nødplads. Bygherrens oplæg til anlægfaser og afmærkninger: Anlægsfase 1: H arbejdsområder H afmærkning Bilagstegning 1 Sydgående trafik på Hveen Boulevard indsnævres til 1 spor fra Snubbekorsvej til lyskrydset, ved NØ-afkørselsrampe og cykelstien forlægges til kørebanen, men cykelstien skal ledes tilbage umiddelbart før lyskrydset ved gl. afkørselsrampe, for at give plads for 2 ligeud spor. Udvidelse af SØ-tilkørselsrampe på sydside, adgang højre ind/ud på Hveen Boulevard og evt. på rampe.

57 57 af 194 SAB Arbejdsplads H Vestramperne; lille SV helle samt SV-interimssti etableres uden for vejarealet. Alle signal- og belysningsmaster samt kabeltrace, der er beliggende vest for eksisterende Hveen Boulevard Anlægsfase 2: H arbejdsområder H afmærkning Bilagstegning 1 Sydgående trafik på Hveen Boulevard er stadig indsnævret til 1 spor fra Snubbekorsvej til lyskrydset. SV-stitrafik ledes til interimssti og beskyttes mod trafik og byggeri med god afspærring. Udvidelse af SØ-tilkørselsrampe på nordside, nordgående 1 spor afspærres hen til broen og adgangen foregår højre ind/ud på Hveen Boulevard. Vestramperne og ny cykelsti etableres. I det nordlige kryds laves styrede underboringer. Anlægsfase 3: H arbejdsområder H afmærkning Bilagstegning 1 Sydgående trafik på Hveen Boulevard er stadig indsnævret til 1 spor fra Snubbekorsvej til lyskrydset. Cykelstitrafik ledes til ny cykelsti og beskyttes mod trafik og byggeri med god afspærring. Nordlige helle, brohellens vestside og SØ-rampens delehelle udføres. Det kan være nødvendigt at udføre en del af arbejderne uden for myldrertiden, altså fortrinsvis aften og weekend arbejder. Vestramperne og ny SV-cykelsti etableres. I det nordlige kryds laves signal- og belysningsmaster og kabeltrace i midterhellerne og delehelle I det sydlige kryds laves styrede underboringer, signal- og belysningsmaster i den nordlige midterhelle samt i delehelle ved højresvingsbanen på Hveen Boulevard Anlægsfase 4: H arbejdsområder H afmærkning Bilagstegning 1 Sydgående trafik på Hveen Boulevard ikke længere indsnævret til 1 spor.

58 58 af 194 SAB Arbejdsplads H Nordgående trafik på Hveen Boulevard indsnævres umiddelbart før sydlige lyskryds, til 1 spor, for arbejder på hellernes østsider samt etablering af ny lille midter/delehelle. Vestramperne og ny SV-cykelsti etableres. På motorvejen etableres nye rampetilslutninger samt afstribning. Hveen Boulevard s arbejder bør udføres som beskrevet i anlægsfaseplanerne m.m. Midlertidige køresporsgrænser markeres med kantlinjer og suppleres med kantafmærkning (N42). Ved asfalt slidlags, maskin- og manuelle arbejder etableres afmærkning som beskrevet i Håndbog Afmærkning ved vejarbejder m.m. Ved arbejdsområder fastlægges foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og disses afstand fra kørespor, da forhold i arbejdsområdet, kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken. Tilkørslesrampe sydøst: Ved lukning af tilkørselsrampe skal ansøgning sendes min. 30 dage før lukningen påtænkes. Trafikken ledes via logisk afmærkning og omkørseltavler, evt. som vist på tegning H I det sydlige kryds laves signalmaster i den sydlige midterhelle samt i delehelle ved venstresvingsbane på Hveen Boulevard Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Etablering, drift, renholdelse, flytninger og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejsarealer og andre vejarealer, Midlertidig annullering af tavler Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i rabatter, spærreflader og som interimsramper. Informationstavler I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling: Trafikværn Midlertidig kørebaneafmærkning Diverse færdselstavler Energiabsorberende afspærring Gult blink, lys eller løbende lys

59 59 af 194 SAB Arbejdsplads H Afmærkningsvogne/TMA Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og TC, forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger Adgangsåbninger På motorvejen er adgangsåbninger til arbejdsområder langs kørebanens højre side placeret primært ved nødpladser eller ved enden af en afmærkning af et arbejdsområde. I de øvrige anlægsfaser på motorvejen etableres adgangsåbninger til arbejdsområder på tilsvarende måde, dog er de etablerede åbninger i afspærringen i disse anlægsfaser ikke en del af trafikområdet. Alene ved til- og frakørsel mellem motorvej eller og arbejdsområde anvendes gult blinkende lys, der er tydeligt synlig fra alle retninger. 4.2 Materialer Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave Midlertidig kørebaneafmærkning På motorveje/-trafikveje inkl. ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB - Kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) kan anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB - Kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder i en kort periode udenfor hverdage kl , hvor hastigheden er maks. 50 km/h kan anvendes gul tape. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning fjernes med plantallerkenfræser, ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen. Kantlinjer udføres profilerede på motorveje og motortrafikveje, dog ikke på ramper Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler Der anvendes følgende tavler:

60 60 af 194 SAB Arbejdsplads H Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander. Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere. N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder N44,1 markeringscylinder, N44,2 markeringskegler og N44,3 vognbanedeler Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44,1 og N44,2. O41-45 på 2 standere N 43 spidsmarkering Trafikværn Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler. Krav til trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, fremgår af Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 67. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg: Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde. Trafikværn med W (dyn) 0,10 m og H 1,0 m må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt. Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer anvendes trafikværn med W 1,3 m, højde H 0,8 m. Trafikværn opsættes primært for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafikværn med H 1,00 m og W(dyn) 0,1 m. Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m Energiabsorberende afspærring Energiabsorberende afspærring anvendes som følger: Enerigabsorberende autoværnsender, Enkeltdæksæt som påkørselsdæmper foran autoværnsender. Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som energiabsorberende tværafspærring. Som trafikværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende trafikværnsender testet efter DS/EN eller tilsvarende standard.

61 61 af 194 SAB Arbejdsplads H Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys Nedennævnte skal overholde krav i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Z93 Gult blinksignal. Løbelys. N46 markeringslygter Mobile fundamenter Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m. Mobile fundamenter kan være højere hvis vejmyndigheden har vurderet, at de aktuelt ikke udgør en fare for trafikken ved påkørsel. 4.3 Udførelse Generelt Ved start af en omlægning indmeldes dette til trafikcentret (TC). Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til TC. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. På hverdage mellem kl. 06 og kl. 19 kan undtagelsesvist tillades kortvarige sporspærringer for etablering af et arbejdsområde i del af et kørespor på motorvejen i tidsrummet udenfor myldretiden for eksempelvis aflæsning af materiel og materialer, kontrol af underboring og udførelse af andre arbejder nær kørespor. Bestemmelser herom er angivet i SAB Styring og samarbejde pkt Alle kortvarige godkendte indgreb skal senest dagen før kl. 12 være varslet til vejmyndighedens (trafik-)tilsyn. Ved alle trafikomlægninger på motorveje inklusive ramper fjernes med plantallerkenfræser eller ved vandfræsning alle kørebane-afmærkninger, der ikke er i rigtig placering for forestående placering af kørespor. Eksisterende kørebaneafmærkning der ikke er på belægning, der fjernes ved fasens belægningsarbejder anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde. Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejen planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i "Instruktion: Råden over vejareal. Vejdirektoratet" og "Håndbog. Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje.

62 62 af 194 SAB Arbejdsplads H Trafikværn Midlertidig annullering af tavler ved overstregning eller tildækning skal udføres i henhold til anvisninger og anbefalinger i Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafikafvikling og tværprofil for den aktuelle fase. Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske arbejdsbredde. Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A. 4.4 Kontrol Kontrol og eftersyn af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit. Entreprenøren skal udføre et eftersyn af al afmærkning mindst 3 gange dagligt på hverdage og 2 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle eftersyn dokumenteres med logbog. På hverdage udføres 1. eftersyn mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. eftersyn mellem kl. 11:00 og 13:00 og 3. eftersyn mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal der være mindst 6 timer mellem de to eftersyn, og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00. Kontrollen fremgår af logbogen. Ved tilkald fra bygherren eller TC vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid i døgnets 24 timer på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt Logbog Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken. Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer: Hvem har forestået eftersynet og hvornår?

63 63 af 194 SAB Arbejdsplads H Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre foranstaltninger (fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert eftersyn skal dokumenteres med det fornødne antal datomærkede digitale billeder. Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal: Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført. Hvem har udført ændring, hvorfor. Hvornår er indmeldinger herom givet til TC og af hvem. 5. Ledninger Af de i SB ad 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsplan og -skema) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af bygherren, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning, ikke nødvendigvis er angivet på ledningsplanerne. Det understreges, at de på ledningsplanerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives der besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejerforhold. Bygherren har kendskab til følgende eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet: Højspændingsledninger Lavspændingsledninger Vejafvandingsledninger Telekabler Føringsveje, trafikledelsesinstallationer Alt som vist på ledningsplan H og ledningsskema. Der henvises til ledningsplan og skema for en beskrivelse af de eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til. Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af:

64 64 af 194 SAB Arbejdsplads H Elforsyningsanlæg: Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se Entreprenøren skal være opmærksom på at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer. 5.1 Verifikation af eksisterende ledninger Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes bygherrens tilsyn og ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. 5.2 Sikring Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser.

65 65 af 194 SAB Arbejdsplads H Laboratoriefaciliteter De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede prøvninger kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøvningsmetoder, jf. det i SB ad 2 stk. 2 angivne materiale. I denne forbindelse skal en entreprenør der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvningsresultater kontrolleret / kalibreret i forhold til Vejdirektoratets laboratorium i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen / kalibreringen nødvendige laboratorieprøvninger, -analyser etc. Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøvningslaboratorier som angivet i SAB samt AAB. Alle prøvninger vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, skal udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser. Umiddelbart efter prøvningernes udførelse skal prøvningsresultaterne afleveres til tilsynet og gøres tilgængelige for bygherren på projektweb. Der henvises til SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2, vedrørende forberedende møder/ laboratoriemøder. 7. Miljøforhold 7.1 Alment Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med bygherren. 7.2 Støjgener Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne. Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid før, de støjende aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener således, at de nedenfor stillede krav opfyldes.

66 66 af 194 SAB Arbejdsplads H Fra Taastrup Kommune er stillet følgende krav: Maksimalt støjniveau målt som maksimal værdi over en gennemsnitperiode på 8 timer er: Mandag fredag kl og lørdage kl : 70 db Mandag fredag kl , lørdage kl og søn- og helligdage kl : 45 db Alle dage kl : 55 db Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se Vibrationsskader og vibrationsgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og - gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. 7.4 Støvgener Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. 7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt.

67 67 af 194 SAB Arbejdsplads H Beskyttelse af dyre- og planteliv Ved arbejder i og ved naturområder (den, 3 beskyttede sø, og overdrevsarealet på den nordlige side af motorvejen) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening I umiddelbar nærhed af entrepriseområdet forefindes arealer/recipienter, hvor der gælder særlige krav til beskyttelse. Vandhullet umiddelbart nord for arbejdsområdet er 3- beskyttet og overdrevs-arealet er også et unikt naturområde i området hvor der forefindes bilag IV-arter som er pålagt beskyttelse. Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af recipienter i form af søen, overdrevsarealet eller lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. De tre nærliggende ejendomme, Sengeløsevej 6 og 10 og Snubbekorsvej 2 har alle private drikkevandsboringer. Desuden har mange andre af de nærliggende ejendomme også private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Rabatjord og vejkassematerialer fra eksisterende veje skal holdes adskilt fra anden jord. Midlertidigt oplag skal foretages på 0,1 m sand- eller gruslag eller på køreplader, og jorden skal genudlægges inden for nuværende eller ny vejmatrikel. Jord med indhold af japansk pileurt, skal holdes adskilt fra anden jord, og skal udlægges direkte nederst i rampekvadranten mod nord. Den japanske pileurt er indmålt og aftegnet på planen H , hvor kvadranten hvor der må placeres muld med indhold af plantedele fra japansk pileurt, også er aftegnet. Muld der udlægges i rampekvadranten skal udlægges udenfor den nye dæmnings kerne, bestemt ved fladen afgrænset af anlæg 1,5 fra dæmningens skulder. Den udlagte jord med plantedele fra japansk pileurt skal dækkes med mindst 1,5 m ren jord. Efterfølgende skal jorden dækkes af ukrudtsdug med en fladevægt på min. 100 g/m 2. Der må ikke flyttes jord med japansk pileurt væk fra matriklerne nord for motorvejen, indenfor arbejdsområdet.

68 68 af 194 SAB Arbejdsplads H Når der afgraves jord med japansk pileurt skal det indmålte område inkl. en zone på 4 m fra grænsen af indmålingen inkluderes i afgravningen, da jorden her også kan indeholde roddele fra planten. Områder med Japansk pileurt skal minimum udgraves til 1,0 m, dog skal hele muldlaget med pileurt afgraves. I alt forventes omkring m3 jord med indhold af plantedele fra japansk pileurt. 7.9 Håndtering af forurenet jord Krav fremgår af SAB - Jordarbejder, afsnit Affaldshåndtering og -bortskaffelse Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive: hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Materialer og produkter Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt: anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold undgå anvendelse af PVC rør vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad. Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående. 8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB 2 stk. 2 punkt R. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren.

69 69 af 194 SAB Arbejdsplads H Afpropning Inden anlægsarbejderne igangsættes, skal filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske undersøgelser afproppes. De filtersatte geotekniske boringer fremgår af de geotekniske rapporter. Afpropningen skal dog kun foretages for de boringer, der ikke graves væk i forbindelse med anlægsarbejderne, dvs.: Filtersatte boringer hvor vejen ligger i påfyldning Filtersatte boringer hvor vejen ligger i terræn Filtersatte boringer der ikke bliver berørt af vejanlægget Filtersatte boringer, der ligger i afgravning eller i sidetag der udnyttes, skal ikke afproppes, hvis disse boringer bortgraves helt. Afpropning foretages i henhold til Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK nr. 1260). Ved geotekniske boringer vil det for det konkrete projekt være tilstrækkeligt at fylde de etablerede pejlerør op med bentonit pelletets eller tilsvarende forinden bortskaffelsen af terrænafslutning mv. Afpropning skal udføres efter aftale med bygherren. Miljøtekniske undersøgelser Der er foretaget kemiske analyser af jordprøver fra jordbunker på den nordlige side af motorvejen. Alle prøver påviser et indhold af ren jord. Der er registreret enkelte affaldsemner i jorden, men jorden kan håndteres som ren jord hvis affaldsemner frasorteres.

70 70 af 194 SAB Jord H Jordarbejder Supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejder, April Alment Det i AAB Jordarbejder anvendte begreb tilsyn skal forstås som bygherrens tilsyn. I nærværende entreprise er det entreprenøren der skal beregne muld- og råjordsarbejdernes omfang og foretage vurdering omkring afgravningsmaterialerne anvendelighed til genindbygning. Udbudsmaterialets anvisninger omkring muld- og råjordarbejdernes omfang målt på mængder er derfor kun til entreprenørens oplysning, og har ikke kontraktuel status. Jordarbejdets omfang og placering fremgår af fagmodellerne og omfatter afgravning og indbygning af jord i nye ramper, anlæg af regnvandsbassin, genplacering af overskudsjord samt regulering af arealer inden for entreprisen. Entreprenøren efterlades frit til at disponere over den tilgængelige muld og råjord i den sydlige og nordlige rampekvadrant. Der skal som minumim udføres råjordsarbejder i den sydlige rampekvadrant svarende til tegning H med bassin størrelse 7270 m3. Bassinstørrelse større end anført på tegningen accepteres også, men ikke stejlere skråninger. Ved transport af jord og muld via Hveen Boulevard/Sengeløsevej skal vejene løbende renholdes. Overskudsjord/-muld fra nordsiden skal udsættes i en af rampekvadranterne. Ved udgravning/sidetag i den sydvestlige rampekvadrant pålægges entreprenøren følgende restriktioner: Bassinets bundkote skal bibeholdes. Terræn omkring bassinet må i den permanente situation ikke efterlades lavere end motorvejskoten (ca. kote 30) Entreprenøren har det fulde ansvar for stabilitet af eksisterende konstruktioner, vej og dæmninger i den midlertidige situation. Fremtidig dæmning fra Hveen Boulevard skal stå i intakte (ikke omgravede) aflejringer og som minimum med anlæg a = 2 fra kronekant. Eksisterende fiberledning nær Hveen Boulevard må ikke beskadiges. Såfremt entreprenøren midlertidigt eller permanent ønsker omlægning eller blotlægning af ledningen skal entreprenøren selv forestå tilladelser mv. ved ledningsejeren og afholde alle udgifter forbundet hermed. Entreprenørens disponering af muld- og råjord må ikke medføre bekostning af autoværn hvor det ellers kunne have været udeladt. Ved udgravning/sidetag i den nordlige rampekvadrant pålægges entreprenøren følgende restriktioner:

71 71 af 194 SAB Jord H Entreprenøren har det fulde ansvar for stabilitet af eksisterende konstruktioner, vej og dæmninger i den midlertidige situation. Fremtidig dæmning fra Hveen Boulevard og eksisterende motorvej skal stå i intakte (ikke omgravede) aflejringer og som minimum med anlæg a = 2 fra kronekant uanset en evt. senere opfyldning af arealet. Entreprenørens disponering af muld- og råjord må ikke medføre bekostning af autoværn hvor det ellers kunne have været udeladt. Med undtagelse af ny tilkørselsrampes nordside mod matrikel 13a, efterlades entreprenøren frit til at udføre nye dæmninger med anlæg a 2 uanset tegningsmaterialets og fagmodellens angivelser, dog må der ikke anlægges udenfor Vejdirektoratets fremtidige matrikel. Det tillades ikke at der udføres varierende dæmningsanlæg langs en gennemgående side. På ny tilkørselsrampes nordside skal dæmningen udføres jf. tegningsmaterialets og fagmodellens angivelser. Entreprenøren kan frit tilføre indbygningsegnede naturlige materialer udefra til opbygning af dæmninger uden omkostninger for bygherren. Medfører entreprenørens muld- eller råjordsdisponering at der opstår overskud i projektet, skal entreprenøren uden yderligere udgift for Vejdirektoratet bortskaffe overskudsjorden. I forbindelse med håndtering og genindbygning af råjord tillades der ikke anvendt jordforforbedring, idet råjorden skal indbygges i sin naturlige tilstand efter en eventuel forudgående udtørring. Friktionsfyld skal bestå af naturlige materialer og være af en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. I SAB Jord defineres dæmningernes gennemgående kerne som den flade der ligger indefor anlæg a =1,0 ved skæring med planum. Udenfor dæmningskernen tillades i nærværende projekt indbygget muld og evt. ikke indbygningsegnet råjord. Se afsnit 3.1 samt og skitsen nedenfor: 2. Forberedende arbejder 2.1 Rydning Alment

72 72 af 194 SAB Jord H Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer. Poppelhegnet på sydsiden må kun fældes i strengt nødvendigt omfang. Det store piletræ ved søen må ikke fældes. Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn på motorvej, SØ-rampe og Hveen Boulevard samt bortskaffelse til godkendt modtager. Øvrigt vejudstyr - kantpæle, belysningsmast, signalanlæg, større tavler m.v. Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter (tavler, kantafmærkning, mv.) og bortskaffelse. Beplantning Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe kæmpe bjørneklo, i henhold til Høje Taastrup Kommunes indsatsplan. Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe ovennævnte invasive arter således at: der ikke forekommer planter med blomsterstand der ikke forekommer planter med plantedele > 0,10 m efter den 15. juli Der må ikke tilføres jord med plantedele fra invasive arter som Japansk Pileurt, Kæmpe Pileurt, Canadisk Gyldenris, Sidlig Gyldenris, Kæmpe Bjørneklo, Bynke Ambrosie, Canadisk Bakkestjerne eller Rød Hestehov, hverken udefra eller indenfor projektet. Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre). Der er japansk pileurt på arbejdsarealet nord for motorvejen. Plantedele fra Japansk Pileurt må ikke spredes fra de aktuelle bestande under nogen former. Efter opgravning skal materiel som har været i kontakt med pileurten rengøres på arbejdsområdet for opgravningen eller deponeringen. Der er foretaget opmåling af pileurtens udbredelse. Udbredelsen fremgår af planen H Udførelse Særlige forhold: Muldjord fra områder med Japansk Pileurt skal opgraves i selvstændig arbejdsgang. Jorden opgraves direkte til placering nederst i den nye rampekvadrant på nordsiden af motorvejen til permanent udsætning. Efter opgravning skal materiel som har været i kontakt med pileurten rengøres på arbejdsområdet for opgravningen eller deponeringen. 2.3 Opbrydning og optagning af belægninger Alment

73 73 af 194 SAB Jord H Arbejdet omfatter opbrydning og optagning af asfaltbelægninger og en del af de underliggende bundne/ubundne bærelag i rampetilslutningspunkterne ved hhv. motorvej og Hveen Boulevard. På den eksisterende sydøstlige tilkørselsrampe skal nødsporsbelægningen opbrydes og bortskaffes. Befæstelser på Hveen Boulevard vurderes at bestå af asfalt på ubundne bærelag med samlet tykkelse 0,8 m, heraf 0,15 0,25 m asfalt. Nødsporsbelægning på motorvej og på rampenødspor har samlet opbygning på 0,8 m heraf ca. 0,1 m asfalt. Opbrudte ubundne materialer genanvendes ikke i entreprisen. Ikke genanvendelige materialer skal bortskaffes til godkendt modtageplads. Fræsning udføres iht. SAB - Varmblandet asfalt Udførelse Udenfor fremtidigt vejareal skal midlertidig asfalt og ubundne vejmaterialer opbrydes/afgraves og fjernes. Inden muldudlægning på disse arealer (iht. kapitel 3.1 Muldjord), skal bygherrens tilsyn have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før fjernelsen igangsættes informere bygherrens tilsyn herom. Entreprenøren kan tidligst udlægge muld 10 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget. 2.4 Kontrol Bortskaffelse af materialer til godkendt modtageplads skal dokumenteres på vejesedler. 3. Muldjords- og blødbundsarbejder 3.1 Muldjord Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld: Inden for vejanlæggenes fremtidige dæmningskerne Inden for regnvandsbassinets fremtidige skråningstop. I udsætningsområder og evt. sidetag i rampekvadranter. Der gøres opmærksom på, at mulden på den sydlige side af motorvejen er delvist afrømmet i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser, og efterladt i større eller mindre bunker.

74 74 af 194 SAB Jord H Alt muld afrømmes i sin fulde tykkelse indenfor dæmningskernen. Muld afrømmet indenfor nuværende vejskel skal genudlægges eller udsættes indenfor fremtidigt vejskel. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord i dæmningskerne. Udenfor dæmningskernen tillades overskudsmuld indbygget under komprimering. I nedenstående skema er angivet muldafrømningsmængder. Strækninger med tykke muldlag er angivet med både en gennemsnitlig tykkelse og en variation. Vejnavn Station Gennemsnitlig tykkelse af muldlag (m) Variation i muldtykkelser (m) Muld (m 3 ) Tilkørselsrampe nord , Frakørselsrampe syd , Sydlig rampekvadrant - ekskl. rampe se geoteknisk notat I ovenstående tabel bemærkes, at det anførte muldvolumen ved tilkørselsrampe nord er inkl m 3 muld med indhold af pileurt der skal håndteres som anført i afsnit 7.8 i SAB arbejdsplads. Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m s højde på de midlertidigt eksproprierede arealer efter nærmere aftale med bygherrens tilsyn. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Muld der påregnes udsat eller indbygget udenfor dæmningskernen kan håndteres frit. Muldjord fra arealer med japansk pileurt skal håndteres særskilt som angivet i SAB Arbejdsplads afsnit 7.8 Evt. Tørvepræget muld skal udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbeklædning af nedennævnte områder. Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: rabatter, banketter og trug, t= min. 0,10m skråninger, t= min. 0,10m kvadranter, t=min. 0,10m regnvandsbassinskråninger, t= min. 0,10m Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af mængdeplanerne. Overskydende muld kan evt. udsættes i rabatter og rampekvadranter.

75 75 af 194 SAB Jord H Affaldsemner, rødder, træstød og lignende samt sten større og brokker end 60 mm skal fjernes fra den udlagte muld. For nedenstående elementer gælder krav til jævnhed og maks. stenstørrelse i overfladen, som anført under brugsplæne i skema nedenfor. Herudover skal overside muld være 20 mm under overside fliser og kantsten efter græssåning på den yderste 1 m op mod bagkant flise/kantsten. Kontrol Entreprenøren skal dokumentere alle muldarbejder med nivellement og opmåling. Muld der indbygges udenfor den gennemgående dæmningskerne skal komprimeres efter samme fremgangsmåde som entreprenøren udfører for konditionsmæssigt indbygget råjord, eller efter nærmere aftale med tilsynet. I det tilfælde skal der ikke udføres komprimeringskontroller i indbygget muld. 3.2 Blødbundsarbejder Alment Der er i projektet ikke kendskab til områder med blødbund. 5. Råjordsarbejder 5.1 Afgravning Alment Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte nødspor på hhv. motorvej og eksisterende rampe, fra nye rampetracéer og fra regnvandsbassin samt evt. sidetag i rampekvadranter Udførelse Ved Hveen Boulevard omfatter arbejdet endvidere afgravning i eksisterende vejdæmning til underside af projekteret råjordsplanum og udvidelse af eksisterende vejdæmning som en trappeudgravning i eksisterende dæmning. Principper for trappeudgravningen er vist i tegningsmaterialet, se tegning H Entreprenøren skal selv, afhængig af det tilgængelige materiel, fastlægge trappeudgravningens omfang, idet bredden mindst skal være 0,8 m. Generelt Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener fremgår af fagmodel og nedenstående skemaer. Mængderne angivet i skemaerne nedenfor samt vurdering af mængden af anvendelige materialer i SV rampekvadrant er kun til entreprenørens oplysning.

76 76 af 194 SAB Jord H Ved sideudvidelsen er koblingshøjden som svarende til eksisterende råjordplanum. Dog min. 0,80 m Vejnavn Tilkørselsrampen (NV) Frakørselsrampen (SV) Hveen Boulevard (Højresvingsbane) Station Total Afgravning (ca. m³) Udsætningsprocent (%) Afgravning til indbygning (ca. m³) Afgravning til udsætning (ca. m³) Ved udgravning i SV rampekvadrant er der ved en skønnet udsætningsprocent på 30 (%) i alt ca m 3 indbygningsegnede materialer til opgravning, såfremt der udgraves til 1 m fra fiber trac e og anlæg 2 ned til en plan flade ved kote 30,5 inkl. et minimumsbassin. I den skønnede mængdeangivelse er der forudsat en vis udtørring af materialerne forud for indbygningen. Såfremt der kun udgraves et bassin volumen svarende til minimum, vil der ved en udsætningsprocent på 30 (%) være ca m 3 indbygningsegnede materialer til rådighed. Vejdirektoratet har ikke udført en beregning af den mulige mængde indbygningsegnede materialer der kan hentes ved sidetag i den nordlige rampekvadrant og denne kan derfor ikke oplyses. Planum kan først etableres når afvandingsarbejder, inklusive vejdræn, jf. SAB - Afvanding er udført Kontrol For planum udgør et kontrolafsnit maks m 2 dog som minimum en dagsproduktion 5.2 Indbygning Alment Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne eller fra sidetag i SV rampekvadrant eller leveret af indbygningsegnet råjord. Udvidelse af eksisterende vejdæmning skal udføres efter trappeudgravning i eksisterende dæmning jf. afsnit 5.1.1, hvor nye materialer samt opgravede egnede materialer udlægges med overhøjde i forhold til nyt dæmningsanlæg af hensyn til komprimeringen. Overhøjden fjernes igen efter komprimeringen er eftervist. Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må ikke anvendes som indbygningsjord i dæmninger indenfor den gennemgående dæmningskerne Materialer Leveret råjord må ikke indeholde invasive arter som angivet i afsnit 2.1.1, herunder rodog stængeldele af disse.

77 77 af 194 SAB Jord H Vedr. håndtering af råjord tilgængeligt i projektet henvises til geotekniske rapporter for råd og vejledning omkring et optimeret jordarbejde med størst mulig udnyttelse og genanvendelse. Entreprenøren skal selv drage sine egne konklusioner omkring mulighederne ud fra egne erfaringer med de tilgængelige råjordsmaterialer og bygherrens foreliggende geotekniske boringer. Råjord, der ikke kan indbygges konditionsmæssigt, tillades indbygget udenfor den gennemgående dæmningskerne og skal i det tilfælde komprimeres efter samme fremgangsmåde som entreprenøren udfører for den konditionsmæssigt indbyggede råjord, eller efter nærmere aftale med tilsynet. I det tilfælde skal der ikke udføres komprimeringskontroller i indbygget råjord udenfor dæmningskernen Udførelse Placeringen af indbygningsvolumenerne for alle veje og stier fremgår af fagmodel og nedenstående skema. Vejnavn Station Indbygning af råjord i vejdæmning (ca.m³) Tilkørselsrampen (NV) Frakørselsrampen (SV) Hveen Boulevard (Højresvingsbane) Ved indbygning af råjord i vejdæmninger er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,2, hvilket vurderes at være en konservativ tilgang med de tilgængelige jordmaterialer og den korte flytningsafstand. Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis udføres i tørre perioder. Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale Kontrol For planum udgør et kontrolafsnit maks m 2 dog som minimum en dagsproduktion For planum skal bestemmes en referenceværdi for hvert kontrolafsnit. 5.4 Udsætning Alment

78 78 af 194 SAB Jord H Råjordsarbejdet omfatter evt. udsætning af afgravningsmaterialer, som Entreprenøren ikke kan anvende til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud i projektet, samt udsætning af evt. overskudsmuld. Overskudsjord fra nordsiden må ikke udsættes i den sydlige rampekvadrant Udførelse Udsætningsområderne er beliggende i de fremtidige rampekvadranter. Ved delvis udnyttelse af udsætningsområdet skal entreprenøren sikre, at der inden for udsætningsområdet ikke udføres stejlere anlæg end 1:20. Entreprenøren skal selv fastlægge udsætningsområdernes kapacitet ud fra sin muld- og råjordsdisponering. Overskudsjord og muld, som ikke kan placeres i udsætningsområderne, skal bortskaffes uden yderligere udgift for bygherren. Udsætningsområdernes kapacitet fremgår af nedenstående skema og fagmodel: Udsætningsområde Udsætningsvolumen ( m³) Nordlig rampekvadrant(1) (ved a=1 på rampen) Sydlig rampekvadrant(2) 7000 Flad skråning på sydsiden af sydlig rampe 1200 (1) Kapaciteten af udsætningsområdet kan øges ved at udføre sidetag i kvadranten. (2) Det tilgængelige udsætningsvoluminen i den sydlige rampekvadrant vil i høj grad være afhængig af entreprenørens muld- og råjordsdisponering, og kan derfor være større end angivet i tabellen. Ovenstående voluminer er fremkommet ved følgende antagelser, som skal overholdes af entreprenøren: Der må maksimalt fyldes op til niveau med planum for nye dæmninger og/eller Hveen boulevard. Skråning op fra eksisterende motorvejs rabatkant skal minumim være anlæg a 2 (3). Kvadranten skal reguleres med anlæg a 20 og have entydigt fald mod eksisterende eller nye afløbsinstallationer og/eller bassin. Anvendelse af SV rampekvadrant som udsætningsområde må ikke have indflydelse på det permanente bassins funktion og/eller omfang. Det bemærkes at udsætningsområdet i nordlig kvadrant skal indeholde ca m3 muld med pileurt. Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder Kontrol Inden muldudlægning afleverer entreprenøren et nivellement af udsætningsområderne til bygherrens tilsyn. 5.5 Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger Der tillades ikke anvendt stabilisering i projektet.

79 79 af 194 SAB Jord H Planum og skråninger For at undgå ødelæggelse af planum skal planum beskyttes med bundsikring, iht. SAB - Bundsikring, Græssåning 6.1 Græs Alment Materialer Alle skråninger, regnvandsbassinet over maks. vandspejl, alle typer rabatter, banketter og trug skal tilsås med græs. Der skal anvendes en frøblanding bestående af: Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35 % Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25 % Bakke svingel (Festuca Trachyphylla) 20 % Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5 % Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5 % Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10 % Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m Udførelse Alle foreskrevne græstyper skal stå på EU s officielle sortsliste. I det omfang de foreskrevne græstyper findes som S-mærkede skal disse anvendes. Såning af græs skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt af hensyn til erosion. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2. Vedligeholdelse af græstæppet frem til aflevering påhviler entreprenøren. Græsslåning Ved afleveringen skal græshøjden på de i nævnte elementer være 4-8 cm. Afklippet græs på belægning, dæksler og riste skal være fjernet ved afleveringen.

80 80 af 194 SAB Jord H Håndtering af forurenet jord 7.1 Alment Arbejdet omfatter håndtering af forurenet rabatjord inden for eksisterende vejareal. Følgende eksisterende veje indgår i arbejdet: Hveen Blvd. Holbækmotorvejen 7.3 Genplaceringslokaliteter Entreprenøren skal påregne, at alle materialer skal genplaceres inden for projektet. Jord fra opbrudte veje og rabatjord genplaceres i nye veje eller rabatter, eller i rampekvadranterne.

81 81 af 194 SAB Afvanding H Afvanding 1. Alment 1.1 Omfang Supplerende bestemmelser til AAB Afvanding. Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder: normal vejafvanding (fremgår af fagmodeller, tegningsbilag og afsætningstabeller) oplandsledning annullering af eksisterende afvanding etablering af regnvandsbassin og grøftebassin Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gamle drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både i og uden for vejareal. Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet: Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2 dykpumper. Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen. Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbejder. Følgende merydelser kan blive aktuelle: Nødvendig grundvandssænkning med sugespidsanlæg, filterbrønd eller lignende. Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nødvendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld. Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet. Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg mindre end 1,0. Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og afløbsledninger. 1.2 Generelt grundlag Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf, er listet i udbudsforskrifternes SAB-P for Afvanding, bilag 1.

82 82 af 194 SAB Afvanding H Materialer 2.2 Dræn Plastdrænrør Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram. Vejdræn Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421. Markdræn Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under vejdræn. Byggedræn og bundsikringsdræn Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør. 2.3 Tætte ledninger Betonrør, standardrør og specialrør Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne henholdsvis "B" og "FR". I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B" eller "FR" være angivet et "IG" eller "EU". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør Plastrør Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m 2 ).

83 83 af 194 SAB Afvanding H Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton Plastrør, gravitation Plastrør skal overholde følgende: Rør og formstykker, PVC-U Rør og formstykker, PP Rør og formstykker, PE Strukturrør af PVC-U, PP og PE Normkrav DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN DS/EN eller -3 Supplerende Krav Slagtest K-værdi Styrke Tætningsringe Tæthed af samlinger Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10 Mindst 65 iht. DS/EN 922 Fittingsmateriale skal have modstandsevne over - for indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8. Skal opfylde krav i DS/EN eller 2. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10 Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN eller -3, annex H. Specielt for PVC-U: mindst 65 iht. DS/EN 922. Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes. Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger: Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø Ø Ø Ø300 og Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø

84 84 af 194 SAB Afvanding H Ø Ø Ø Ø Ø Plastrør, tryk Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10) Andre materialer Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II Annullering Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på f ck = 1-5 MPa. 2.4 Brønde Dæksler, riste, stiger mv. Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS Betondæksler leveres med indstøbt stålplade for minesøgning. Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600. Samtlige dæksler og riste leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kn, med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel. Dæksler og riste i støbejern skal opfylde kravene i DS/EN 124. Brønde i fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsynes med flydende karm. Brønde tilhørende Vejdirektoratet i ubefæstede arealer forsynes med fast karm. Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm. Ø600 mm riste leveres med min. 850 cm2 gennemstrømningsareal fordelt på maks. 30 stk. aflange huller. For nedløbsbrønde gælder: o Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning og o Karm skal være med langt skørt. o Karm langs kantsten skal være med 3 flanger og hængslet så rist lukker i med kørselsretning. o Øvrige karme skal være med 4 flanger.

85 85 af 194 SAB Afvanding H o o o o Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning. Tværsnit af flanger skal være ensartet. Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist. Gennemstrømningsareal i riste skal være min mm Plastbrønde Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde: Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø Ø Ø Ø Ø Ø Betonbygværker Betonbygværker skal overholde kravene i AAB - Betonbroer. Bygværker udføres i henhold til typetegninger. 2.8 Afløbsregulatorer Udledninger styres med drosselledning. 3. Udførelse 3.1 Generelt Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet. Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til eventuel opretning af projektet. Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt. 3.2 Dræn Opgravning Vejdræn Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m s dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m Lægning, samling og tilfyldning Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30 af hensyn til TV-inspektion.

86 86 af 194 SAB Afvanding H Markdræn Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges med 300 fald. Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit , og filtergruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende jord Vejdræn Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn skal følge vejens krumning Byggedræn Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode og afproppes efter endt brug Specielle drænkonstruktioner Vedrørende eventuel sikring af ustabile skråninger (flyd) henvises til typetegning nr Drænene udføres som type I og placeres og udformes efter aftale med tilsynet. 3.3 Tætte ledninger Opgravning Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning Understøtning, lægning, samling og tilfyldning Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem kronekanterne være friktionsmateriale.

87 87 af 194 SAB Afvanding H Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop Annullering af ledninger Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer: o Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton) o Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes o Øvrige ledninger afproppes En del vejafvandingsledninger skal annulleres. Annullering sker ved bortgravning i forbindelse med jordarbejdet, opgravning eller ved opfyldning med sand/ beton eller ved afpropning. Annulleringsmetode og -omfang aftales med tilsynet. De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet. 3.4 Brønde 1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr med præfabrikerede brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. Der monteres ikke brøndstiger i motorvejsbrønde. I brønde i skærende veje skal der kun monteres brøndstige efter nærmere aftale med tilsynet. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr , eller ,00 m og 1,25 m brønde i oplandsarealer med komplicerede tilslutninger til og fra eksisterende ledninger kan typetegning nr anvendes. I brønde med en diameter på 1,25 m monteres evt. brøndstige efter aftale med tilsynet. Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningstabellerne. Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer: Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m. o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m. Dæksel- og ristekoter: o -0,05 m / -0,08 m i trug o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade) o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring.

88 88 af 194 SAB Afvanding H Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning nr eller nr Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stikledningerne lægges med min. 10 og maks. 300 fald. Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde i trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på typetegning nr Præfabrikerede betonplader accepteres ikke. På entreprenørens foranledning kan der efter arbejdets overdragelse udleveres brøndtegninger for betonbrønde inden for kronekanter. Tegningerne indeholder oplysninger om brønddiameter, type, koter og dimension på tilsluttede ledninger samt vinkel mellem ledningerne. Generelt er kun betonledninger vist. Tegningerne er vejledende, og entreprenørens brug af dem er bygherren uvedkommende. 3.5 Betonbygværker Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb) Bygværket fremgår af typetegning nr Omkring bygværket etableres et vandret plateau som vist på typetegningen. Adgang til plateauet sikres med beton trappetrin i skråningen op til terræn (3,0 4,0 m). 3.7 Jordkonstruktioner I projektet kan der forekomme ledningsstrækninger uden for vejareal, hvor der ikke er tilstrækkelig jorddækning. Tilstrækkelig jorddækning, ca. 1 m over overkant rør tilvejebringes efter aftale med tilsynet Vejgrøfter For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr Sikring af ind- og udløb Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne nr , og 26521

89 89 af 194 SAB Afvanding H Bassiner Bassinskråninger udføres med anlæg a=2 omkring bygværker og der etableres en overgang med varierende anlæg af ca. 20 m længde på hver side af bygværket Midlertidige bundfældningsbassiner I det omfang, det er muligt, skal projekterede regnvandsbassiner fungere som midlertidige bundfældningsbassiner i anlægsfasen. Der henvises i øvrigt til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening samt SAB - Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger. 3.8 Vandlænsning Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet foreligger. 3.9 Diverse arbejder Afstivning Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales med tilsynet inden arbejdet opstartes Interimsafvanding. Det påhviler entreprenøren at opretholde den eksisterende afvanding under udførsel. 4. Kontrol 4.3 Udførelseskontrol Registrering og indmåling Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb samt foringsrør og foringsrørsender. Dokumentation for kegletoppens placering i forhold til færdigvej afleveres i separat skema. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen tildækkes Nivellement af ledninger Dræn

90 90 af 194 SAB Afvanding H Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt. Ved fald under 10 : Ved fald over 10 : pr. 10 m pr. 20 m Tætte ledninger Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende ledninger Indmåling af knuder Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder Indmåling af ledningstilslutninger Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand Indmåling af ledningsknækpunkter Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand Annullerede ledninger For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen. Opgørelse afleveres til tilsynet. Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand. Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse uploades af entreprenøren på projektweb Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning. Måleresultater inddateres i WebVand.

91 91 af 194 SAB Afvanding H Betonbygværker Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal uploades af entreprenøren på projektweb. 4.4 Kontrol af det færdige anlæg TV-inspektion Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger. Indenfor vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er mindre end ø200 mm. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning. Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen. På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med tilsynet. Når en ledning er TV-inspiceret skal dette inddateres i Webvand. Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. Materialet uploades af entreprenøren på projektweb i DANDAS-format. TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med tilsynet Tæthedsprøvning Kontrol af tæthed for brønde og ledninger iht. DS 455. Der skal ikke udføres tæthedskontrol af brønde og regnvandsledninger.

92 92 af 194 SAB Bundsikring af sand og grus H Bundsikring af sand og grus 1. Alment 2. Materialer Supplerende bestemmelser til AAB Bundsikring af sand og grus. Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring i nye ramper, i SØ-rampe samt i ny højresvingsbane på Hveen Boulevard. Alle materialer i bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II, samt kravet til uensformighedstallet, U < 7, til sikring af tilstrækkelig filtervirkning og drænevne. 3. Udførelse 3.2 Udlægning Affræset asfalt og opgravede bærelagsmateriale fra nødspor og cykelsti på Hveen Boulevard kan genindbygges i den øverste del af bundsikringslaget. Indholdet af knust asfalt må ikke være større end 35 % i henhold til DS/EN De nederste 100 mm af bundsikringslaget skal dog bestå af rene naturmaterialer som opfylder kravet til bundsikring, kvalitet II, samt kravet til uensformighedstallet, U < 7, til sikring af tilstrækkelig filtervirkning og drænevne. Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. 3.3 Komprimering Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. 3.5 Arbejdstrafik 4. Kontrol 4.2 Materialer Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i hele planums udstrækning. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse.

93 93 af 194 SAB Bundsikring af sand og grus H Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet: g k s K K = 92,0 % g = gennemsnittet, s = standardafvigelsen, x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, minimum 5, k = en konstant, der findes af følgende tabel: n k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1,43 Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 2000 m 2 dog minimum 1 per dag. 4.4 Overflade Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet.

94 94 af 194 SAB Stabilt grus H Stabilt grus 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Stabilt grus. Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende: DS/EN Modstandsevne mod knusning (Los Angeles) Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført i tegningsmaterialet samt belægningsskema. 2. Materialer Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. 3. Udførelse Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet. Højderygge etableres i bærelaget. For yderligere information om stationering se SAB Varmblandet asfalt, afsnit Komprimering Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. 4. Kontrol 4.1 Generelt Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit Materialer Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet:

95 95 af 194 SAB Stabilt grus H g k s K K = 92,0 % g = gennemsnittet, s = standardafvigelsen, x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, minimum 5, k = en konstant, der findes af følgende tabel: n k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1,43 Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 1500 m 2 dog minimum 1 per dag. 4.4 Overflade Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst <6> punkter pr. profil. For nødspor mindst 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.

96 96 af 194 SAB Belægningsarbejder H Varmblandet asfalt 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt. 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i tegningsmaterialet samt belægningsskema. De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning i en 20 års periode. Særlige forhold Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads. Langsgående samlinger i ABB en i SØ-rampen skal udføres udenfor de arealer der påvirkes af det fremtidige hjultryk fra lastbilerne. Derfor skal de udføres under langsgående striber eller midt i et kørespor. 1.2 Underlag Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus. Opbrydning af eksisterende belægning Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten asfaltskæring eller rillefræsning. Ved sideudvidelser og tilslutning af ramperne til mv og eksisterende vej skal der rillefræses. Træffes der tjæreholdig asfalt skal dette holdes adskilt fra ikke tjæreholdig asfalt. Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer, hvor der ikke efterfølgende tilsluttes ny belægning. Rillefræsning Arbejdet omfatter rillefræsning af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Ved sideudvidelser skal der efter rillefræsning rengøres grundigt før klæbning. Trappe/fortandingsfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres trappe/fortandingsfræsning som angivet i tegningsmaterialet. Ved sideudvidelser skal der efter trappe/fortandingsfræsning rengøres grundigt med højtryksspuling eller lignende før klæbning. Planfræsning

97 97 af 194 SAB Belægningsarbejder H Hvor der udføres planfræsning forud for slidlag 70 kg/m 2 kan denne udføres med fræser med en linjeafstand på maksimalt 15 mm. Tilslutningsfræsning Ved tilslutning af slidlag til eksisterende belægninger skal der udføres tilslutningsfræsning. Prisen skal være indeholdt i m 2 prisen for slidlag. Demarkering Fjernelse af afstribning på blivende vej- og stiarealer, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med plantallerkenfræser eller tilsvarende, således at overfladen beskadiges mindst muligt. Det demarkerede areal skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50%) og afstrøes med stenmel. Hvor der udføres demarkering forud for slidlagsbelægning skal denne udføres med finvalset fræser med en linjeafstand på maksimal 8 mm. 1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II. 1.4 Genbrug Der må ikke anvendes genbrugsmaterialer i slidlag på motorvej og ramper. 1.5 Funktionskrav Friktionskoefficient Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted. Tilladt hastighed er > 80 km/t på motorvejsramper Tilladt hastighed er km/t på Hveen Boulevard Jævnhed i længderetning Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets profilograf. Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen. Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed > 80 km/t på motorvejsramper Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed 80 km/t på Hveen Boulevard Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive på-

98 98 af 194 SAB Belægningsarbejder H lagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted Profil Langbølgethed må ikke forekomme. Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af ujævnheder 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævnhedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retskede. Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt være mindre end Materialer 2.1 Råmaterialer Bindemidler og klæbemidler Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren. For slidlagsmaterialer (SMA) skal anvendes modificeret bitumen af elastomertypen overholdende krav til elastisk tilbagegang på mindst 50 % jf. Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål Stenmaterialer ABB På entreprisen skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor. Slidlag Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer Generelle krav For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabiliteten, er disse krav gældende i denne entreprise. Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen. For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN efter: Small size device method

99 99 af 194 SAB Belægningsarbejder H B. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges bygherren. ABB På entreprisen er krav i AAB svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor gældende. For entreprisen gælder følgende ændringer: Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0. Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0.] SMA11 For motorvejsramper gælder følgende ændringer: Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 7,0 til 6,0. Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 95,0 til 96, Lyst tilslag Alle slidlag på motorvejsramper skal opfylde de i AAB under pkt anførte krav til ubelyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor. På Hveen Boulevard er krav til belyst vej gældende. 3. Udførelse 3.1 Afretning og opretning Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag. 3.3 Klæbning Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets og leverandørens anvisninger. 3.4 Udlægning Udlægning af asfalt på motorvejsramper skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 500 m skal aftales med tilsynet. Udlægningen af nederste asfaltbærelag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr. Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.

100 100 af 194 SAB Belægningsarbejder H Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger. Første afsnit pkt i AAB udgår og erstattes af: På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden for en delstrækning på ca m 2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde. På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m 2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m 2 på andet underlag. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bære- og bindelag afsluttes under 45 ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf. tegningsbilagene, kan skjoldet udelades. Vippestrækninger (højderygge) Mellem modvendte horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe). Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen. Der findes vipninger på følgende strækninger: Sydlig rampe st Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningen fremgår af fagmodel. Højderyg er etableret i SG-laget. Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med ABt til projekteret ABB-overflade. Asfaltkile Asfaltvulst/-kile udføres i AB 6t, som vist i fagmodellen. 3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50%) i en bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdiggøres. For ramper udføres kørebane i fuld bredde.

101 101 af 194 SAB Belægningsarbejder H Kontrol 4.1 Alment Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med hastighed > 80 km/t. De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium. Se SAB Arbejdsplads, afsnit 6. Laboratoriefaciliteter. Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer. Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a,4a og 4e). Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til systemet Paveman, jf. IKT Grundlag og krav, afsnit 4.3.4, og som dette er aftalt på opstartsmødet. 4.2 Dokumentation af kontrol Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet.

102 102 af 194 SAB Belægningsarbejder H Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB 36 anførte.

103 103 af 194 SAB Belægningsarbejder H Overfladebehandling Supplerende bestemmelser til AAB - Overfladebehandling. 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter overfladebehandling af heller på Hveen Boulevard samt nødspor på rampe. 2., 3. og 4. afsnit i AAB pkt. 1.1 udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads m.v. 2. Materialer 2.2 Overfladebehandling, råmaterialer Bindemidler og klæbeforbedrer Stenmaterialer Der må ikke anvendes cut-back bindemidler. Stenmaterialet skal være rengjort ved sigtning eller vask og må ikke indeholde fremmede stoffer. Det maksimale flintindhold må højst være 35 %. Der skal anvendes en snæver sortering af knust materiale. 8/11 mm på nødspor og heller Inden udførelsen skal tilsynet godkende udseendet af blandingen, idet den færdige overflade skal fremtræde med rødbrun farve. 3. Udførelse 3.2 Overfladebehandling Før vejen åbnes for trafik, fjernes løst afdækningsmateriale fra de overfladebehandelede arealer. Støvsugning af arealer gentages på anfordring ca. 2 uger efter vejens ibrugtagning.

104 104 af 194 SAB Belægningsarbejder H Kontrol 4.2 Dokumentation af kontrol Bygherren forlanger prøver af råmaterialer. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Pkt. 5 i AAB udgår i sin helhed og erstattes af det i SB ad 36 anførte. 5.1 Afhjælpningsforanstaltninger På en vilkårlig 100 m-strækning må stenafspringet ikke overstige 30 % ved mangelsansvarsperiodens udløb.

105 105 af 194 SAB Belægningsarbejder H Armering i asfalt 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter udlægning af et armeringsnet over samlinger, revner eller krakelerede områder i asfaltbelægninger. Herunder samlinger til sideudvidelser. Armeringsmetoden anvendes alene på bituminøst underlag og forud for udførelse af et nyt lag af varmblandet asfalt. Armeringen vil således placeres mellem to asfaltlag. 2. Materialer For at kunne anvendes i det udbudte projekt skal armeringen kunne dokumenteres at være udviklet og egnet til anvendelse, som armering mellem to asfaltlag og i øvrigt være egnet til formålet beskrevet i projektet. Herunder at armeringens minimums overbygningstykkelse er i overensstemmelse med det i projektet forudsatte. Armeringen skal kunne fastklæbes til underlaget med et bituminøst bindemiddel uden brug af søm eller anden form for fastgørelse. Klæbningen skal være så effektiv at armeringen på ingen måde forrykkes under den efterfølgende udlægning af varmblandet asfalt. På forlangende skal entreprenøren foreligge dokumentation for funktionsdygtighed ved fremvisning af referenceliste for vel gennemførte projekter tilsvarende det heri udbudte projekt. Endvidere skal armeringsnettet leve op til følgende krav. Trækstyrke efter EN ISO ved 3,0 % forlængelse: min. 10 kn/m Kravet til trækstyrke er gældende såvel på langs og på tværs af armeringens længderetning. Dokumentation for trækstyrke og egnethed fremlægges ved fremvisning af leverandør datablad, herunder oplysning af leverandørens krav til minimum overbygningstykkelse samt krav til installation. 3. Udførelse 3.1 Underlag Det er en forudsætning, at underlaget for armeringen er en bituminøs belægning, hvis overflade fremstår fast og med en struktur, som gør det muligt at etablere en fuldklæbning af armeringen. Forud for udlægning af armeringen skal underlaget gennemgås for skader. Revner større end 3 mm skal forsegles. Huller skal lappes med varmblandet asfalt. Såfremt skæ-

106 106 af 194 SAB Belægningsarbejder H ring/fræsning har medført, at underlaget er blevet løst eller fået en struktur at fuldklæbning ikke er mulig, udbedres dette forud for udlægning af armeringsnettet. 3.2 Installation Armeringen skal udlægges i en tilstrækkelig banebredde at der opnås et overlap på min. 0,5 m ind på på sund asfalt eller ved samlinger 0,5 m på hver af de tilstødende belægninger. Med mindre andet fremgår af projektet. Armeringens placering fremgår af tegningsbilaget. Ved fastklæbning af armeringen skal der anvendes en mængde af bindemiddel med en blivende bindemiddelmængde jf. leverandørens anvisninger. 4. Kontrol Armeringen placeres med et overlap som angivet ovenfor, med mindre andet er angivet i projektet. Overlap mellem enkelte baner af armeringen skal være mindst 300 mm. Dokumentation for overholdelse af kravene beskrevet under Materialer fremsendes til bygherren i god tid inden udførelsen.

107 107 af 194 SAB Brolægning H Brolægning Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning. 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Brolægningsarbejdet omfatter: Sætning af rabatkantsten i midterheller på Hveen Boulevard Sætning af rabatkantsten ved rampehjørne på ny tilkørselsrampe Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet. 2. Materialer 2.1 Generelle krav Rabatkantsten fra opbrydningsarbejdet bortskaffes. 2.2 Lægge- og sættemateriale Under afhærdningen af sættematerialer, skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke: f ck > 16 MPa 2.5 Kantsten Rabatkantsten i beton skal være 290 x 150 x L mm, og skal udføres i farven hvid. 3. Udførelse 3.1 Generelle krav Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt korrekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres.

108 108 af 194 SAB Brolægning H Tilpasning af kantsten skal ske ved skæring. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne. 3.2 Lægge- og sættemateriale Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdækning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og trafikbelastning. 3.3 Kantbegrænsning Sætning og bagstøbning af kantsten fremgår af typetegning nr Kantsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. Knasfuger må ikke forekomme. 4. Kontrol 4.1 Dokumentation af kontrol Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

109 109 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Afmærkningsmateriel 1 Alment 1.1 Omfang Opgaven Afmærkningsmateriel SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Fælles for vejudstyr AAB. Afmærkningsmateriel AAB udgår. Arbejdsbeskrivelsen indeholder specifikke beskrivelser for fremstilling, levering og opsætning af afmærkningsmateriel, herunder tavlemateriel, ophængningsmateriel og fundamenter. Arbejdsbeskrivelsen gælder for alt materiale og materiel, der anvendes i forbindelse med lodretstående afmærkning på vejnettet. Arbejdet omfatter: Bygherres ydelser Dimensionering, levering og montering af afmærkningsmateriel. Entreprenøren har fået stillet detailtegninger, typetegninger og vejledninger til sin rådighed, som definerer de funktionelle krav og i begrænset omfang egentlige tekniske specifikationer. Dokumenterne skal læses i en sammenhæng, idet krav ikke er gentaget i samtlige dokumenter. Stykliste Styklistens venstre side indeholder en oversigt over opgaver, herunder mængder for tavleproducenten og højre side indeholder en oversigt over opgaver, herunder mængder for entreprenøren. Detailtegninger På detailtegningerne er der vist: Tavlens højde x bredde, tekst og symboler; Tværsnit til anvendelse ved opstilling, herunder relativ kote for belægningskant og kote for underkant tavle samt afstand fra belægningskant til forkant tavle; Delvist skema i nederste venstre hjørne, indeholdende en bruttoliste omhandlende type og antal af beslag, type og antal af master/standere, momentkapacitet mv. til entreprenørens færdiggørelse. Typetegninger Typetegninger til entreprenørens anvendelse findes her: > Typetegninger > Færdsels- og vejvisningstavler:

110 110 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H B15 på motorvej: D15.3 lav placering: E42 på motorvejsrampe: N43 på motorvej ved frakørsel til almindelig vej og i motorvejskryds: Bassin og udløbstavler: Spøgelsesforanstaltning på ramper i normalsituation ved rundkørsel, eksisterende anlæg og B-anlæg, placering af B11, C19 og pile: F11 Pilvejvisere Kryds og rundkørsel ved almindelig vej: Vejledninger Vejledninger til entreprenørens anvendelse findes her: > Leverandørportal > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed: Projektering og teknik > Færdsels- og vejvisningstavler: Bassintavler Placering af vejvisningstavler Pladearbejde på tavler Udbudsforskrift - vejregler Fælles for vejudstyr AAB med bla. krav til materialers egenskaber og håndbøger for planlægning og projektering til entreprenørens anvendelse findes her: Entreprenørens ydelser Det er entreprenøren, der selvstændigt og på eget initiativ, vælger løsningen for den konkrete opgave. Løsningsvalg er en del af entreprenørens arbejde. Bygherre har forestået de ydre krav, herunder fx bredde x højde på tavlen, valg af type refleksion mv, men har ikke forestået den fulde projektering og dimensionering, som skal færdiggøres af entreprenøren ved hjælp af materialet stillet til rådighed fra bygherre. Entreprenøren skal kunne indestå for de valgte løsninger og den tekniske udførelse. Når der står projektering, er ordet dimensionering også indeholdt. Når der står dimensionering, er ordet projektering også indeholdt Projektdokumentation Senest 20 arbejdsdage før produktion, skal entreprenøren fremsende nedenstående til bygherres tekniske gennemgang. Entreprenøren skal herefter påregne 10 arbejdsdage til bygherres gennemgang og forvente, at bygherre kan have supplerende spørgsmål til det fremsendte: 4. Udseende af tavlemateriel (hvordan er tavlekanten fx udført); 5. Placering af afstivningsprofil; 6. Placering af sektionssamling; 7. Type af beslag;

111 8. Type af ophængningsmateriel (stål, aluminium, brudled mv.); 9. Type af fundament. SIDE 111 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Definitioner Samtlige definitioner finder ikke anvendelse i nærværende SAB. Afmærkningsmateriel: Fællesbetegnelse for lodretstående vejudstyr, der anvendes til færdselsregulerende foranstaltninger. Afskæringsled: Samlingstype karakteriseret ved, at to flader glider fra hinanden ved en påvirkning, hvorved samlingen mister sin bæreevne. Afstivningsprofil: Profil anvendt til afstivning af tavleplader. Benyttes også sammen med sektionsprofiler til samling af flere tavleplader til større tavler. Beskyttelseskant: Produkt eller produktionsmetode til formål at beskytte kanten af tavlen, se også Kantforstærkning. Beslag: Anordning til fastgørelse af tavle på mast(er). Brudled: Samlingstype karakteriseret ved, at et eller flere elementer i samlingen skal bryde ved en påvirkning, hvorved samlingen adskilles og mister bæreevnen. Dobbelt galgeportal: En dobbelt galgeportal består af en søjle og en bjælke, der er udkraget til begge sider af søjlen. Tidligere betegnelse: RT-mast. Dobbeltportal: Består af en bjælke oplagt på toppen af en søjle i hver bjælkeende samt understøttet af en ekstra søjle placeret i vejens midterrabat. Eftergivelig mast: En mastetype, der nedsætter risikoen for dødsfald eller alvorlig personskadeved en evt. påkørsel. Enkelt galgeportal: En galgeportal består af en søjle, samt en bjælke, der er udkraget til den ene side af søjlen. Tidligere betegnelse: RL-mast. Enkeltportal: Består af en bjælke oplagt på toppen af en søjle i hver bjælkeende. Tidligere betegnelse: RP-portal. Flytbar tavle: Tavle, der er monteret på en flytbar konstruktion (benyttes til vejarbejder). Frihøjde: Afstand fra kørebane til underkant tavle. Betegnes ofte HF. Friktionsjord: Betegnelse for en jordart, der har et stort sandindhold af grovkornet sand. Galgestander: Mast, hvor den øverste konstruktionsdel bærer en tavle, der som hovedregel er helt eller delvist forskudt i forhold til en lodret mast. Hellefyr: Gul søjle (P11), enten beklædt med refleksfolie i farven gul eller indefra

112 112 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H belyst, placeret på helle ofte sekundærhelle. In situ: Betyder på stedet. Et in situ støbt fundament er et fundament støbt på stedet til forskel fra et præfabrikeret fundment, der fremstilles på fabrik og graves ned. Jordtavle: Tavle, der er placeret uden for kørebanearealet. Kantforstærkning: Profil monteret langs tavlekant eller kantombuk af tavlekant, der forbedrer tavlens stivhed og bæreevne. Se også Beskyttelseskant Mast: Lodret konstruktion anvendt til montering af relevant vejudstyr. Betegnes også stander, især for mindre konstruktioner. Ophængningsmateriel: Fællesbetegnelse for standere, master, galger, portaler og monteringsbeslag. Permanent tavle: Tavle, der er placeret på en fast position og på en ikke flytbar konstruktion. Portaltavle: Tavle, der er placeret over kørebanearealet. Præfabrikeret: Betyder fremstillet før anvendelse. Et præfabrikeret fundament er fremstillet på fabrik og graves ned til forskel fra et in situ støbt fundament, der støbes på stedet. Pullert: Lodretstående bred kort søjle. Reflektor: Optisk eller metallisk indretning som kan kaste indkommende lysstråler tilbage. Rørgalge: Konstruktion, der består af to lodretstående rør, som i toppen er forbundet af et vandretliggende eller buet rørstykke. Rørstander: En stander, der har form som et rør. Samleled: Betegnelse for den del, der forbinder to forskellige konstruktionsdele. Scepter: Lodret bærende konstruktionsdel til tavlemontage. Sektionsprofil: Profil anvendt til samling af flere tavleplader sammen med afstivningsprofiler. Skilt: Trafikteknisk betegnelse for en konstruktion, der inkluderer både tavle(r) og mast(er). Stander: Se mast. Stele: Lodretstående smal kort søjle. Stopportal: Betegnelse for en portal, hvis konstruktion er så kraftig, at køretøjer med for høj last stoppes ved eller umiddelbart efter at have ramt portalen.

113 113 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Stribefundament: Betegnelse for et langt og smalt fundament. Tavle: Samlet betegnelse for tavleplade og folie. Tavlefolie: Tyndt materiale påført tavleplade i et eller flere lag afhængigt af tavlen anvendelse. Tavleportal: Fællesbetegnelse for en konstruktion der bærer en tavle placeret over kørebaneareal. Tavleplade: Plade til at bære tavlefolien oftest udført af aluminium. Variabel tavle: Tavle, hvorpå der kan vises varierende budskaber. Versalhøjde: Højde på de store bogstaver i teksten. 1.2 Standarder/Anvisninger DS/EN 1090 DS/EN 1990 DS/EN 1991 DS/EN 1993 DS/EN 1997 DS/EN DS/EN DS/EN DS/ ISO 965 DS/EN ISO 1461 DS/EN ISO 4759 DS/EN ISO 5817 DS/EN ISO 8501 DS/EN ISO DS/EN ISO Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Eurocode 1: Last på bygværker Eurocode 3: Stålkonstruktioner Eurocode 7: Geoteknik Passiv sikkerhed af standere til vejudstyr - Krav, klassifikation og prøvningsmetoder Stationære, vertikale vejtrafikskilte Præfabrikerede betonelementer Elementer til fundering ISO-metrisk gevind. Tolerancer Varmforzinkning. Belægninger på emner af jern og stål påført ved varmforzinkning. Specifikationer og prøvningsmetoder Befæstelseselementer - Tolerancer - Del 1: Bolte, skruer, tapskruer og møtrikker - Produktgraderne A, B og C Svejsning - Smeltesvejste samlinger i stål, nikkel, titanium og legeringer heraf (undtagen strålesvejsning) - Kvalitetsniveauer for svejsefejl Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignende produkter - Visuel vurdering af overfladens renhed Befæstelseselementer - Tynde låsemøtrikker med ikke-metallisk indlæg Befæstelseselementer - Varmforzinkede belægninger 1.3 Levetid Se Fælles for vejudstyr AAB kapitel 1.5.

114 114 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Dimensionering Afmærkningsmateriel skal dimensioneres i overensstemmelse med anførte standarder og anvisninger. Afvigelser herfra må kun foretages efter accept af bygherren. Enhver konstruktion skal være dokumenteret ved enten beregning eller prøvning Sikkerhed Som sikkerhedsfaktorer (partialkoefficienter) skal anvendes følgende: Vindlast CC1 1,35 Dynamisk snelast CC1 1,35 Punktlast 1,0 Egenvægt 1,1 Fundering (bevægelig last) 1,5 Som partialkoefficienter på materialer skal benyttes følgende: Stål (tavler placeret uden for kørebaneareal) 1,05 Stål (tavler placeret over kørebaneareal) 1,10 Aluminium 1,15 Træ 1,35 Kompositmaterialer 1,50 Plastic 1,80 Som formfaktorer for vindlast skal benyttes følgende: Tavleflader opsat uden for kørebaneareal 1,2 Tavleflader opsat over kørebaneareal 1,6 Formfaktorer for øvrige konstruktionsdele bestemmes iht. anvisningerne i DS/EN Der dimensioneres efter DS/EN Rustfrit stål dimensioneres som stål Belastninger Vindlast Vindlasten skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN Som referencevindhastighed skal anvendes 24 m/s. I områder i Jylland med lokaliteter, der ligger mindre end

115 115 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H km fra Vesterhavet og Ringkøbing fjord skal anvendes 27 m/s som referencevindhastighed. Afmærkningsmateriel eksklusive portaler skal dimensioneres for 25 års designperiode. Portaler inkl. tavler skal dimensioneres for 50 års designperiode. Normalt anvendes terrænkategori II som designgrundlag. På hedesletter, ved søer og andre lignende flade strækninger skal der anvendes terrænkategori I, og nær ved hav og kystområder eksponeret fra åbent hav skal der anvendes terrænkategori 0 som designgrundlag. I området, hvor der skiftes fra den ene terrænkategori til den anden, kan der ved dimensionering interpoleres, som beskrevet i DS/EN Hvis der ønskes dimensioneret efter klasserne angivet i DS/EN :2007, tabel 8, kan værdierne i Figur 1.1 og Figur 1.2 anvendes som vejledende. Vindklasserne i Figur 1.1 og Figur 1.2 gælder ikke for portaltavler. Vindlasten i de enkelte klasser i Figur 1.1 og Figur 1.2 er uden partialkoefficienter og formfaktorer. Ved vridningspåvirkede konstruktioner skal der regnes med en vandret excentricitet af vindlasten på minimum 10 %. Snelast Der dimensioneres ikke for snelast Deformationer Punktlast Der dimensioneres ikke for punktlast.

116 116 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Ved beregning af deformationer skal der anvendes karakteristiske laste dvs. uden sikkerhedsfaktorer. Ved beregning af deformationer skal der anvendes 1 års designperiode for vindlast (gælder ikke for portaler og tavler til portaler). Midlertidige deformationer, bøjning Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for ophængningsmateriel og tavler placeret uden for kørebaneareal udsat for bøjning og beregnet ud fra vindlast fastsættes iht. DS/EN :2007, tabel 11 til følgende: Stålkonstruktioner: klasse TDB3 Tavleplader: klasse TDB6 Øvrige konstruktioner: klasse TDB4. For ophængningsmateriel placeret over kørebaneareal beregnes udbøjningen ud fra 50 års designperiode for vindlast. Ved beregning af deformationer af tavler placeret over kørebaneareal skal der anvendes 25 års designperiode for vindlast. Midlertidige deformationer, torsion Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for ophængningsmateriel og tavler placeret uden for kørebaneareal udsat for torsion og beregnet ud fra 1 års designperiode for vindlast fastsættes iht. DS/EN :2007, tabel 12 til følgende: Stålkonstruktioner: klasse TDT3 Øvrige konstruktioner: klasse TDT4. For ophængningsmateriel placeret over kørebaneareal beregnes udbøjningen ud fra 50 års designperiode for vindlast. Ved beregning af deformationer af tavler placeret over kørebaneareal skal der anvendes 25 års designperiode for vindlast Beregning Permanente deformationer Der tillades ingen permanente deformationer af afmærkningsmateriel. Generelt Stationære, vertikale vejtrafikskilte placeret uden for kørebaneareal skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN Beregninger af øvrige konstruktioner skal foretages efter elasticitetsteorien og dokumenteres ved en beregningsrapport, der mindst skal indeholde følgende: Beregningsforudsætninger

117 Beskrivelse inkl. tegninger af samtlige konstruktionsdele Beregningsmodel Beregning af kritiske snit og samlinger Beregning af udbøjning SIDE 117 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Sammenligning af beregningsresultater med krav/specifikationer. Stål Stålkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN og DS/EN for pladekonstruktioner. Aluminium Aluminiumkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN Beton Betonkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN Fundering Fundamenter skal beregnes efter DS/EN Det tillades, at fundamenter til eller fundering af afmærkningsmateriel dimensioneres efter retningslinjerne i Bulletin No. 12 fra Geoteknisk Institut udgivet i 1963 eller tilsvarende litteratur. Ved dimensionering af fundamenter til afmærkningsmateriel, der opsættes over vejareal og ved anvendelse af retningslinjerne i Bulletin No. 12, skal der tages højde for, at fundamenterne og dermed masterne kan få en mindre vinkeldrejning, førend jordtrykket udvikles. Ved beregning af fundering skal der tages udgangspunkt i jordbunds- og grundvandsforhold på opstillingsstedet. Som udgangspunkt skal antages, at grundvandet står under funderingsniveau Dokumentation På forlangende skal beregninger og/eller prøvningsrapporter fremsendes til bygherren. Bygherren forbeholder sig ret til accept af ydeevnedeklarationer (DoP), inden leverancen accepteres som konditionsmæssig.

118 118 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Før levering af materialer eller montering i marken påbegyndes, skal dokumentation fremsendes til bygherren, og eventuelle bemærkninger skal være afklaret før levering eller montering påbegyndes. Bagvedliggende materiale anvendt til udarbejdelse af ydeevnedeklarationer (DoP) skal også kunne dokumenteres på forlangende. 2 Materialer Generelt Tavlemateriel skal fremstilles i aluminium. Ophængningsmateriel skal fremstilles af stål eller aluminium iht. krav i nærværende SAB. 2.1 Stål 2.7 Bolte mv. Stålplader udsat for træk såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling. Lagdeling ud over DS/EN 10160:2000 klasse S2 og E2, og DS/EN 10306:2002 klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme. Gevind på fundamentbolte, der skal varmforzinkes, skal underskæres, som angivet i DS/EN ISO 10684, af hensyn til varmforzinkning. Møtrikker til samling af tavler skal leveres som DS/EN ISO med nylonring. Tolerancer på boltevarer må ikke overskride klasse middel efter DS/ISO 965 og produktgrad A eller B efter DS/EN ISO Overfladebehandling Popnitter til samling af tavler skal være af aluminiumlegering med aluminiumstift eller rustfri stålstift Varmforzinkning Varmforzinkning skal udføres iht. til DS/EN Nedgravede master/standere til montage af mindre færdselstavler såsom lige rørstandere og galgestandere udført i dimensioner op til og med Ø 88,9 x 3,2 mm tillades udført uden forøget zinklagtykkelse eller anden supplerende korrosionsbeskyttelse. 3 Udførelse Generelt Materialevalg og dimension af ophængningsmateriel, herunder fx også krav om anvendelse af brudled i typetegninger skal følges. Hvor frihøjde fra terræn til underkant tavle, er 149 cm. skal der anvendes ophængningsmateriel af stål.

119 119 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Hvor frihøjde fra terræn til underkant tavle er 150 cm. Kan der anvendes ophængningsmateriel i stål eller aluminium. Hvis der anvendes aluminium, skal det dokumenteres, at det er testet i henhold til standarden DS/EN Hvis afstanden fra terræn til underkant tavle 149 cm., betragtes en stålstander med Ø Ø88.9 x 3.20 mm som eftergivelig, og kan derfor anvendes uden brudled. Brudled skal dog anvendes alle steder, hvor placeringen er i fast belægning. Stålstandere i dimensionen Ø Ø76.1 x 3.60 betragtes som værende eftergivelig. Stålstandere med dimension Ø 88.9 x 3.6 skal opstilles med brudled, forudsat de ikke er opstillet bagved autoværn. Ved stålstandere placeret bagved autoværn, anvendes der ikke brudled. Kommentar Når bygherre i skemaet i nederste venstre hjørne på detailtegningerne i feltet materialetype skriver aluminium, menes der eftergivelige master, testet i henhold til standarden DS/EN Stål Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning. 3.2 Aluminium 3.12 Tilspændingsmomenter Generelt Det er et krav, at belægning under brudled er friholdt for belægning og at der i stedet påfyldes fx fugelim, at der er plads til vejmandens hånd under brudled til efterspænding af møtrik og at brudleddet holder sig indenfor vejreglernes maks. højde på 10 cm., så brudmekanismen ved en påkørsel fungerer efter hensigten. Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning. Leverandøren skal som en del af leverancen medsende forskrifter for tilspænding af bolte inklusiv oplysning om tilspændingsmoment og smøremiddel Eftergivelige master Generelt Forud for montering i marken, skal entreprenøren have gjort sig bekendt med indholdet i monteringsvejledningen for det pågældende udstyr, herunder fx krav til tilspænding af moment mv. Master skal være klassificeret enten som LE eller NE. Masten skal minimum have sikkerhedsklasse 2, hvor 3 er den bedste. Master med sikkerhedsklasse 1 tillades ikke.

120 120 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Tavler Tavleforsider Tavlernes farve, tekst og symboler skal udføres, som angivet i vejregler for færdselstavler og vejvisningstavler. Farvekoordinater og luminansfaktorer Farvekoordinater af tavlefolier type 1 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i tabel 18 i DS/EN :2008 med anvendelse af klasse B1 for luminansfaktorer. Farvekoordinater af tavlefolier type 2 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i tabel 18 i DS/EN :2008 med anvendelse af klasse B2 for luminansfaktorer. Farvekoordinater af tavlefolier type 3, 4 og 5 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i Figur 3.1, og luminansfaktorer skal være minimum henholdsvis maksimum de værdier, som er angivet i Figur 3.2. Farvekoordinater af tavlefolier type 3, 4 og 5 er lig med de farvekoordinater, der er angivet i klasse CR1 i DS/EN :2008. Krav til luminansfaktorer for tavlefolier type 3 er lig med de krav, som er angivet for tavlefolier af klasse CR1, tabel 3 i DS/EN :2008, mens krav til luminansfaktorer for tavlefolier type 4 og 5 er lig med de krav, som er angivet for tavlefolier af klasse CR1, tabel 4 i DS/EN :2008. Undtaget herfra er krav til farven sort, som ikke findes i de omtalte krav i DS/EN :2008 se Figur 3.1 og Figur 3.2. Koefficient for retrorefleksion, materialetyper 3, 4 og 5 Tavlefoliens koefficient for retrorefleksion skal mindst opfylde de i Figur 3.3 til Figur 3.5 angivne værdier. Dette krav gælder også for tavler forsynet med overlayfolie. For silketrykte dele af tavlen skal koefficienten for retrorefleksion være mindst 70 % af de i Figur 3.3 til Figur 3.5 angivne værdier.

121 121 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H

122 122 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Tavlebagsider Foliesamlinger Materialetyper til de enkelte tavler fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Der må ikke anvendes en bedre type folie, end det fremgår af bekendtgørelsen, fx må der ikke anvendes type 4 eller type 5 folie, hvor der forskrives anvendt type 3 folie. Til tavlebagsider (uden tekst eller symboler) anvendes lysegrå belægning, svarende til RAL nr Hvis tavlen er opbygget af flere tavlesektioner, må der ikke forekomme farveforskelle mellem de disse. Belægningen kan være folie eller lak. Tavlebagsiden skal være diffust reflekterende. Folie på enkelttavler eller tavlesektioner med højde indtil 1,20 m skal udføres uden samlinger. Der må ikke udføres samlinger i folien til bogstaver, tal og piktogrammer ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til en hensigtsmæssig placering af sektionssamlinger Overfladebehandling Reparation af folieskader Ved rammer udført i folie kan der kun tillades samling i folien ved rammens hjørner. Folie, farver og lakker skal anvendes i overensstemmelse med leverandørens forskrifter. Eventuelle reparationer må ikke være synlige betragtet fra en afstand på 10 m fra tavlenormalen.

123 123 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Skader i tryk Mindre skader i trykket dvs. ridser eller andre skrabemærker fra transportskader eller håndtering mindre end 50 mm 2 eller en ridsebredde mindre end 1 mm og en maks. længde på 100 mm udbedres ved påføring af samme type lak samt farve på de beskadigede områder. Luftlommer Luftlommer i overlayfolie og antidugfolie punkteres og trykkes på plads med en gummihåndrulle. Luftlommer mindre end 4 mm 2 skal ikke punkteres. Hvis der konstateres luftlommer mellem bundfolie og tavleplade, kasseres tavlen. Delaminering Delamineringen må ikke have større omfang end vist med lysegrå farve på Figur Nittehoveder Bolte- og skruehoveder Tavleopdeling Drænhuller Hvis nittehoveder går gennem tavleforsiden, indfarves de i samme farve, som tavlen har det pågældende sted. Bolte- og skruehoveder indfarves ikke, hvis de anvendes til montage af tavler til monteringsbeslag. Opdeling af store tavler i sektioner og/eller placering af laskesamlinger skal fremgå af de udarbejdede tegninger af de enkelte tavler. Ved opdelingen af tavlerne i sektioner skal det så vidt det er muligt undgås, at samlinger gennemskærer tekst eller symboler.

124 Dækplader SIDE 124 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Ved tavler monteret med en beskyttelseskant eller andre afstivninger, hvori der kan stå vand, skal der bores drænhuller i et sådant omfang, at vandet kan drænes af, således at der ikke står frit vand i beskyttelseskanten efter et regnskyl. Huldiameteren af drænhullerne skal minimum være 6 mm, og afstanden mellem de enkelte drænhuller skal være 1,00 m. Inden fremstilling af dækplader til montering på eksisterende tavler påbegyndes, skal der foretages en opmåling af den eksisterende tavle, hvad angår placering af tekst, symboler mv. Efter opmålingen er foretaget, fastlægges den/de endelige pladestørrelse(r) under hensyntagen til tavlesektionering. Dækplader til opsætning på eksisterende tavler udføres med en pladetykkelse på minimum 2 mm uanset størrelse af pladefelt. Sammen med dækplader leveres minimum det antal nitter med minimum 5 mm diameter og med en klemlængde svarende til samlet pladetykkelse + 2 folietykkelse, således at pladernes kanter kan fastgøres pr. 250 mm. Nitterne placeres i en afstand af 10 mm målt fra pladekant til center af nittehoved Mærkning Ligeledes leveres minimum det antal indfarvede 6 mm nitter, der svarer til det antal nitter, som dækpladerne afdækker på den eksisterende tavle fx ved afstivnings- og sektionsprofiler. Disse nitter skal have en klemlængde svarende til samlet pladetykkelse + 2 folietykkelse + tykkelse af flange på afstivnings- eller sektionsprofil Tavler Alle tavler skal være mærket med en synlig mærkning, der enten er trykt på en transparent folie og klistret på tavlen eller printet på tavlefacaden i tavlekanten, således at mærkningen også er læselig efter montage. For firkantede tavler gælder, at mærkningen skal placeres i tavlernes nederste venstre hjørne. Mærkningens udseende bør udformes som det viste eksempel i Figur Mærkningen CE 1234 NN Y indbefatter følgende: CE er CE symbolet 1234 er identifikationsnummeret på Notified Body NN er virksomhedens navn/logo Y5678 er nummeret på ydeevnedeklarationen (DoP en) 09 er nummeret på måneden for produktionen 15 er nummeret på året for produktionen.

125 125 af 194 SAB Afmærkningsmateriel H Svejsning Hvis der anvendes mærkat, skal den være trykt på transparent folie Stål Svejsninger udføres efter bestemmelserne i DS/EN og DS/EN Følgende udførelsesklasser er gældende: EXC 1. Ikke bærende svejsesømme. EXC 2. Alt afmærkningsmateriel opstillet uden for kørebaneareal. EXC 3. Alt afmærkningsmateriel opstillet over kørebaneareal Aluminium 3.21 Fundering Svejsninger udføres efter bestemmelserne i DS/EN og DS/EN Fundering omfatter jordarbejde vedrørende etablering af fundamenter til opsætning af afmærkningsmateriel. Fundamenter til tavleportaler, master/standere samt master med sideforskydning skal være etableret før fremstilling af konstruktionerne påbegyndes, da eventuelle justeringer