Særlige betingelser og beskrivelser - SBB H Jord, belægning, belysning og signal

Transkript

1 Særlige betingelser og beskrivelser - SBB H Jord, belægning, belysning og signal H03008 Krydsombygning TSA 48 Maribo Juni 2018

2 SIDE 1 af 198 Indhold H INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) Alment Orientering Udbud Spørgsmål til udbudsmaterialet Tilbud Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet... 6 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 7 A. Aftalegrundlaget... 7 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet I. Særligt om ophævelse J. Tvister Klausul om beskæftigelse af lærlinge Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Styring og samarbejde IKT grundlag og krav Arbejdsplads Jordarbejder Afvanding Bundsikring af sand og grus Stabilt grus Varmblandet asfalt Overfladebehandling Brolægning Afmærkningsmateriel Autoværn og tilhørende udstyr Kørebaneafmærkning Vejbelysning Signalanlæg

3 SIDE 2 af 198 BUT H BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 1. Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Vejdirektoratet udbyder nærværende entreprise på vegne af Lolland Kommune. Entreprisen er benævnt H Krydsombygning TSA48 Maribo og omfatter krydsombygning af det eksisterende nordlige rampekryds TSA48 fra sin nuværende udformning som ureguleret 3-benet kryds (T-kryds) til et fremtidigt 4-benet signalreguleret kryds. Baggrunden er, at Lolland Kommune ønsker at opnå vejadgang til planlagt nyt erhvervsområde fra det nordlige rampekryds på Sydmotorvejens TSA 48, Maribo. Vejadgangen anlægges som et nyt fjerde ben mod vest i rampekrydset. Det fremtidige signalregulerede kryds indeholder i alle vejgrene som udgangspunkt gennemfartsspor, midterhelle, venstresvingsspor, højresvingsspor og deleheller mellem separatregulerede venstresvingsspor og kørespor. Entreprisen omfatter jord-, afvandings- og belægningsarbejder, samt afmærkning, vejbelysning, signalanlæg og udstyr. Vestre Landevej følger den eksisterende kilometrering og er stationeret fra syd mod nord med udgangspunkt i st og sluttende i st Rampen følger motorvejens kilometrering og er stationeret fra øst mod vest med udgangspunkt i st og sluttende i st Stamvejen er stationeret fra øst mod vest med udgangspunkt i st og sluttende i st Entreprisen er beliggende i Region Sjælland og Lolland Kommune. Entrepriser, som udføres sideløbende med nærværende entreprise, fremgår af SAB - Arbejdsplads. Der henvises til SB ad 2 stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang. Arbejder, eksklusiv udlægning af slidlag, skal udføres i perioden ultimo juli til medio december, hvor ibrugtagningen af anlægget finder sted. Slidlag skal udlægges i foråret 2019.

4 SIDE 3 af 198 BUT H Udbud 3.1 Udbudsform Arbejdet udbydes i offentlig licitation i henhold til tilbudsloven. Tilbud skal afgives på dansk. 3.2 Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise. 3.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter: Nærværende BUT. Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, fra og med pkt. C. Kontraktparadigme. Tilbudsliste. 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Der sker en udvælgelse, hvor tilbud fra tilbudsgivere, der ikke opfylder minimumskrav, jf. afsnit 3.5, samt ukonditionsmæssige tilbud forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende. 3.5 Betingelser for deltagelse Dokumentation angående udelukkelse/serviceattest Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal på forlangende - forinden kontraktindgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. 135, stk. 1 3, samt 137, stk. 1, nr. 2, i udbudsloven. Dokumentationen skal opfylde kravene i 153, og den må højst være 6 måneder gammel. Tilbudsgiver opfordres dog til at fremlægge serviceattest med deres tilbud Minimumskrav til egnethed Krav til tilbudsgiverens økonomiske kapacitet: Nettoomsætningen for seneste regnskabsår skal være mindst 25 mio. kr.

5 SIDE 4 af 198 BUT H Krav til tilbudsgiverens tekniske kapacitet: Tilbudsgiveren skal have erfaring med udførelse af entrepriser indeholdende jord- og belægningsarbejder og trafikafvikling med trafikmængder fra større hovedveje eller motorveje i drift indenfor de seneste 5 år. Tilbudsgiveren eller dennes underentreprenør skal have dokumenteret erfaring med udførelse af entrepriser indeholdende signal- og belysningsarbejder indenfor de seneste 5 år. 3.6 Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris. 3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links: Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Spørgsmål til udbudsmaterialet 4.1 Spørgsmål pr. Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til udbud@vd.dk med kopi til bjer@vd.dk Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre rettelsesblade/supplerende meddelelser, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, på > Leverandørportalen > Aktuelle udbud indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Rettelsesblade/supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: H Spørgsmål vedr.

6 SIDE 5 af 198 BUT H Tilbud 5.1 Alternative tilbud Alternative tilbud modtages ikke. 5.2 Forbehold Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst muligt omfang undgås. 5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket H Krydsombygning TSA48 Maribo. Mærkat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse, adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 1 eksemplar. Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (USB-stik eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos Vejdirektoratet, receptionen Guldalderen Hedehusene senest på tidspunktet anført på Vejdirektoratet.dk /udbud > Aktuelle udbud. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud.

7 SIDE 6 af 198 BUT H Vedståelse af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 28 kalenderdage fra tilbudsfristen. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet. Såfremt enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt, jf. udbudsloven, 159, stk. 5. Tilbudsliste. Udfyldt stykliste for tavler Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud. Bilag vedr. betingelser for deltagelse: Oplysninger om virksomhedens nettoomsætning for de seneste 3 regnskabsår (revisorpåtegnet eller kopi af årsregnskab). o For virksomheder, der har været etableret i mindre end 3 år, fremsendes oplysningerne for så lang en periode som muligt. o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal oplysningerne gives for hver enkelt virksomhed, idet summen af virksomhedernes nettoomsætning skal opfylde minimumskravet. o Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder. Dette skal ske ved at fremlægge tilsagn fra disse enheder i form af en erklæring om solidarisk hæftelse. Referenceliste med jord- og belægningsarbejder med trafikafvikling med trafikmængder fra større hovedveje eller motorveje i drift samt signal- og belysningsarbejder indenfor de seneste 5 år. Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver, kontraktsum, udførelsestidspunkt samt beskrivelse af projektet. o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der fremsendes referenceliste for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal opfylde minimumskravet. o Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder.

8 SIDE 7 af 28 SB H SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget Ad 1 Ad 1, stk. 1 Almindelige bestemmelser Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte - og stk.-numre refererer til AB 92. Ad 1, stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Ad 1, stk. 3 Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92. Ad 1, stk. 5 Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Ad 1, stk. 6 Kontrakt- og arbejdssproget er dansk. Ad 2 Ad 2, stk. 2 Bygherrens udbud Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne entreprise med de ad 22 stk. 6 anførte præciseringer. Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder. Entreprisen er beliggende i åbent land i Lolland Kommune ved Sydmotovejens tilslutningsanlæg 48 (benævnt TSA48) på strækningen Maribo-Tårs Færgehavn / Køge-Rødbyhavn langs Vestre Landevej (vejnr. H133/M30) fra km , og den omfatter i hovedtræk: Rydning og afrømning af arbejdsområder Rydning af autoværn og vejudstyr Opbrydning af brolægning på ramper Opbrydning af asfaltbelægninger på Vestre Landevej og Rampespor Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilgrus-, asfalt-, autoværns-, brolægnings- og afmærkningsarbejder på ca. 0,5 km hovedlandevej, 0,25 km ramper, 0,25 km kommunevej Nyt signalanlæg Nyt belysningsanlæg Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: ca m 3 råjordsarbejder ca m 3 levering af indbygningsegnet råjord ca m 3 muldafrømning ca m 3 bundsikringsgrus

9 SIDE 8 af 28 SB H ca m 3 stabilt grus ca m 3 muldudlægning ca m afvandingsledninger ca m 2 opbrydning af asfalt ca t asfalt ca. 674 m 2 overfladebehandling ca. 220 m stålautoværn ca m afmærkning på kørebane ca m 2 græssåning 56 stk. færdselstavler 4 stk. pilvejvisere og vejnavneskilte 7 stk. vejvisningstavler på almindelig vej ca m Kabelgrav 0,8m inkl. sandlomme og dækbånd ca. 3 stk. Styrede underboringer i 110mm rør ca m Kabel 4x10mm² NOIK-AL-M i kabelgrav ca. 32 stk. Fundamenter Type 3 ca. 28 stk. Master 9m enkeltarmatur ca. 4 stk. Master 9m dobbeltarmatur ca. 36 stk. Armaturer ca. 36 stk. Masteindsatse ca. 1 stk. Vejbelysningsskab inkl. jordelektrode mv. ca. 1 stk. Målerskab For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: A. Entrepriseaftalen B. Entreprenørens tilbud. C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af <juni 2018>. E. Særlige betingelser (SB) af juni F. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af juni G. IKT Grundlag (Informations- og Kommunikationsteknologi) af juni H. Tegningsbilag, entreprise H Krydsombygning TSA48 Maribo, juni 2018, jf. fortegnelse i hæftet. I. Tegningsbilag - Trafikafvikling, entreprise H Krydsombygning TSA 48jf.fortegnelse i hæftet. J. Ledningsprotokol H Krydsombygning TSA48 Maribo, Juni 2018, med tilhørende tegninger.

10 SIDE 9 af 28 SB H K. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) af juni L. Geoteknisk undersøgelsesrapport med tilhørende bilag, Erhvervsbyggemodning, Maribo Erhvervspark, Lolland Kommune, 26. april M. "Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB): AAB - Styring og samarbejde, juni 2016 AAB - Arbejdsplads, januar 2017 AAB - Jordarbejde, februar 2018 AAB - Afvanding, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, december 2016 AAB - Stabilt grus, december 2016 AAB - Varmblandet asfalt, februar 2012 (Arbejdsbeskrivelsen er historisk, men er gældende for entreprisen. Specifikationer er korrigeret i SAB i nødvendigt omfang.) AAB - Overfladebehandling, juni 2010 (Arbejdsbeskrivelsen er historisk, men er gældende for entreprisen. Specifikationer er korrigeret i SAB i nødvendigt omfang.) AAB - Overfladebehandling, revisionshæfte december 2011 (Arbejdsbeskrivelsen er historisk, men er gældende for entreprisen. Specifikationer er korrigeret i SAB i nødvendigt omfang.) AAB - Brolægning, januar 2017 AAB - Kørebaneafmærkning, juni 2010 (Arbejdsbeskrivelsen er historisk, men er gældende for entreprisen. Specifikationer er korrigeret i SAB i nødvendigt omfang.) AAB - Vejudstyr. Fælles for vejudstyr, maj 2011 AAB - Vejbelysningsmateriel, april 2017 AAB - Afmærkningsmateriel, maj 2011 AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, september 2011 AAB - Broautoværn og -rækværker, september 2011 AAB - Støjskærme, februar 2012 AAB - Ledningsgrave, december 2008 Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, december 2005 N. AB 92 O. Standarder (DS og DS/EN) som findes på europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i SB, SAB og AAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. Hvor der i udbudsmaterialet, herunder SB, SAB og AAB, er henvist til krav i standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisning og betingelser skal det forstås som eller tilsvarende. P. Håndbøger m.m.:

11 SIDE 10 af 28 SB H Håndbøger m.m., afmærkning: Generelt om afmærkning på kørebanen, juni 2017 Afmærkning på kørebanen, Tværafmærkning, juni 2017 Afmærkning på kørebanen, Længdeafmærkning, juni 2017 Afmærkning på kørebanen, Tekst og symboler, juni 2017 Afmærkning på kørebanen, Dimensioner, december 2017 Afmærkning på kørebanen, pilafmærkning, juni 2017 Afmærkning på kørebanen, Standsning og parkering, juni 2017 Afmærkning på kørebanen, Eksempelsamling, november 2017 Håndbøger, projektering af afmærkningsmateriel, ekskl. tavleportaler: Generelt, oktober Valg og dimensionering, marts Dimensioneringsdiagrammer, juli Dimensioneringseksempler, juli Projekttegninger, juli 2008 Håndbøger, færdselstavler: Generelt om færdselstavler, juni 2017 Advarselstavler, juni 2017 Vigepligtstavler, juni 2017 Forbudstavler, november 2017 Påbudstavler, november 2017 Oplysningstavler, november 2017 Undertavler, juni 2017 Kant- og baggrundsafmærkning, juni 2017 Tavleoversigt, januar 2018 Katalog. Samlet oversigt over varianter af færdselstavler, vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkninger, januar 2018 Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 Håndbog. Vejbelysning, april 2015 Håndbog. Autoværn og tilhørende udstyr, oktober 2015 Q. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m. m.: Instruktion. Råden over vejareal, Vejdirektoratet, januar 2016 (kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed/trafikafvikling > Råden over vejareal) Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, september 2017 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder. Anlæg og drift, april 2018 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift, april 2018 Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Anlæg og drift, april 2018 Midlertidig vejafmærkning, juni 2017

12 SIDE 11 af 28 SB H Instruktion. Trafikafviklingsplaner på statsveje, november 2017 (kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed >Trafikafvikling > Trafikafviklingsplaner på statsveje) Instruks for informationsskilte ved vejarbejde på statsveje, august 2014 (kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed/trafikafvikling > Informationsskilte) R. Øvrige forskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, februar 2018 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni 2010 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Udbudsforskrifter for bindemidler og klæbemidler, februar 2018 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde, Danske Anlægsgartnere, 2015 (kan købes på Vejledning. Hegning langs veje, oktober 2011 Det under punktnumrene <C> - <L> nævnte materiale kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Aktuelle udbud. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag kan hentes på Oversigt over forkortelser kan ses på Vejdirektoratet.dk/udbud > Forkortelseslister. Ad 2, stk. 3 Kontrakten kan påregnes indgået ultimo juli 2018, og arbejdet kan påregnes tilladt igangsat i marken umiddelbart efter indgåelse af kontrakten. Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Datoen for igangsætningsfrist fastsættes efter tildeling af kontrakt under hensyntagen til deltidsfrist og færdiggørelsesfrist. 2. Deltidsfrist Arbejdet skal være fuldført, eksklusiv udlægning af slidlag, og anlægget klar til ibrugtagning senest 14. december Færdiggørelsesfrist Slidlag skal være udlagt og anlægget klar til aflevering senest 16. maj Ad 2, stk. 6 Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. I tilbudslistens mængder indgår Tillægsarbejder/Fiktive arbejder, som tages i anvendelse, såfremt forholdene kræver det. Tillægsarbejderne indgår i tilbudssummen, men de vil ikke indgå i kontraktsummen.

13 SIDE 12 af 28 SB H Ad 3 Entreprenørens tilbud For jord-, grus-, kloak-, blødbunds-, afvandings- og belægningsarbejder ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. For øvrige arbejder gennemføres entreprisen i henhold til 4 i Bekendtgørelse om byggeog anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts (Vinterbekendtgørelsen), hvorfor alle vinterforanstaltninger, såvel årstidsbestemte som vejrligsbestemte, skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Ad 3, stk. 1 Ad 3, stk. 3 Ad 3, stk. 4 Ad 3, stk. 5 Ad 4 Ad 4, stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne, idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling. Eventuelle regnefejl i tilbudslisten kan korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret. Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. Udgår. Entrepriseaftalen Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i udbudsmaterialet ikke opfyldes, med mindre dette fremgår af bygherrens accept/parternes kontrakt. Ad 5 Ad 5, stk. 1 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet f.eks. gennem presse, fagpresse, radio, TV, internet eller sociale medier skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Ad 5, stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut.

14 SIDE 13 af 28 SB H Transportdokumentet skal udformes, som angivet i Standardformular for transportdokument. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Ad 5, stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af udbudsloven. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Ad 6 Ad 6, stk. 1 Entreprenørens sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i Standardformular for sikkerhedsstillelse. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerheden er stillet og godkendt af bygherren. Der skal stilles sikkerhed af en tredjepart (garanten), der ikke er koncernforbundet med entreprenøren, og en moderselskabssikkerhedsstillelse accepteres derfor ikke. Ad 6, stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og fradragsarbejder. Ad 6, stk. 6 Ad 8 Ad 8, stk. 2 Sikkerheden nedskrives ikke ved delaflevering eller ibrugtagning af anlægget før endelig aflevering. Forsikring Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. Ad 8, stk. 3 Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen.

15 SIDE 14 af 28 SB H C. Entreprisens udførelse Ad 9 Ad 9, stk. 1 Arbejdsplan og afsætning Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde. Ad 9, stk. 2 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. Ad 10 Entreprenørens ydelse Ad 10, stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v. De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på projektweb og på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherren skal have adgang til disse. Bygherren kan kræve dokumentation for arbejdsmetoders og materialers egnethed. Færdselsregulerende foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden for 1 time, efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, ifalder der entreprenøren en bod på kr., pr. påtale: Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes, og/eller der arbejdes uden rådighedstilladelse. Natur- og miljømæssige foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke i fuld overensstemmelse med krav, der fremgår af myndighedsgodkendelser samt kontraktmaterialet, har gennemført krævede miljømæssige foranstaltninger, ifalder der entreprenøren en bod på kr. pr. påtale fra bygherren eller påbud fra myndighederne. Hvis afhjælpning ikke iværksættes straks efter påtale eller påbud, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. Ad 10, stk. 2

16 SIDE 15 af 28 SB H Bygherreleverancer De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos bygherren, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret. Bygherren leverer følgende materialer vederlagsfrit: Vejbelysningsskabe inkl. komponenter Låsesystemer til el-skabe, vejbelysningsskabe og signalskabe Der henvises i øvrigt til SAB Vejbelysningsmateriel. Materialerne skal overtages af entreprenøren på aftalte steder. Aflæsning, eventuel oplagring og al videre transport af disse materialer hører under entreprisen. Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning mv. omgående efter det aftalte leveringstidspunkt. Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning. Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere for modtagelsen. Det påhviler entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne terminer for levering af bygherreleverancer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer. Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg, betales af entreprenøren. Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv. Bygherren afholder eventuelle afgifter i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord til et af kommunen godkendt deponi. Udgifter til håndtering og transport skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente anlæg samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren. Ad 10, stk. 4 Entreprenøren skal på forlangende dokumentere, at vilkårene er overholdt for hver leverance. Ad 10, stk. 5 Den i 10, stk. 5, sidste punktum anførte meddelelse skal afgives umiddelbart efter, at entreprenøren er blevet bekendt med, at leveranceklausulen ikke kan opfyldes. På forlangende skal entreprenøren dokumentere, at betingelserne for at undlade at levere med l e- veranceklausul er opfyldt.

17 SIDE 16 af 28 SB H Ad 11 Projektgennemgang, dokumentation og prøver Ad 11, stk. 1 Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2. Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med bygherren, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherrens stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Ad 11, stk. 2 Ad 11, stk. 3 Ad 12 Ad 12, stk. 2 Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre, at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen. Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren. Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse Skader, som tredjemand forvolder på entreprenørens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende. Såfremt der opstår skader på entreprenørens afmærkning på et tidspunkt, hvor entreprenøren ikke er til stede på arbejdsområdet, og bygherren af hensyn til trafiksikkerheden finder det nødvendigt selv at retablere afmærkningen eller etablere midlertidige foranstaltninger, sker dette for entreprenørens regning. Hvis entreprenøren i sådanne situationer ønsker at blive tilkaldt og selv retablere afmærkningen uanset tidspunktet, aftales dette nærmere med bygherrens tilsyn ved entreprisens opstart. Ad 12, stk. 4 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges, og arbejdet skal gennemgås for mangler. Ibrugtagning dokumenteres ved en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning. Protokollen underskrives af bygherren og entreprenøren. Ad 13 Ad 13, stk. 1 Forhold til myndigheder Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde.

18 SIDE 17 af 28 SB H Ad 14 Ad 14, stk. 2 Ad 14, stk. 3 Ændringer i arbejdet Ingen ekstraarbejder eller mindrearbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder, henholdsvis acceptere eventuelle mindrearbejder. Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser. Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte post for post metode, som er beskrevet nedenfor. For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 100 % af underposten, dog må underposten maksimalt variere +/- 15 % af hele kontraktsummen. Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindrearbejder. Indenfor variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Ad 14, stk. 4 Bygherren kan ud over de i 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange mindre ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer. Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag.

19 SIDE 18 af 28 SB H Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab, samt hvad der er udført. A. Arbejdsløn Medgåede timer afregnes efter timesatser anført i entreprenørens tilbud. Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. A. B. Materialer Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 % til administration mv. C. Materiel Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end ,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser. Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. D. Underentreprenører Til de rene regningsbeløb lægges 5 % til administration mv. Ved rene regningsbeløb forstås udgifter til den udførende underentreprenør. Hvis arbejdet udføres af en underentreprenør til en underentreprenør, kan der kun én gang lægges 5 % til de rene regningsbeløb. Administrationstillægget for sådanne regningsbeløb bortfalder i tilfælde, hvor den enkelte deltager i et konsortium udfører regningsarbejder som underentreprenør for konsortiet. Ad 14, stk. 5 Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes post for post metoden, jf. ad 14, stk. 3.

20 SIDE 19 af 28 SB H Ad 15 Ad 15, stk. 2 Ad 17 Ad 17, stk. 1 Ad 17, stk. 3 Ad 17, stk. 4 Ad 18 Ad 18, stk. 1 Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger. Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet og dennes rådgiver. Bygherren kan standse arbejdet, såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund. Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Entreprenørens arbejdsledelse I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren, meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Arbejdsklausuler Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underleverandørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter.

21 SIDE 20 af 28 SB H Såfremt entreprenøren tilsidesætter sin forpligtelse til at fremskaffe den af bygherren krævede dokumentation inden en angiven frist, kan bygherren pålægge entreprenøren en dagbod på kr. pr. arbejdsdag, til den krævede dokumentation behørigt er fremskaffet til bygherren. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom. Klausul om beskæftigelse af lærlinge Entreprenøren skal sikre, at der anvendes lærlinge til opfyldelse af aftalen. Omfanget af entreprenørens forpligtelse og de nærmere vilkår herfor fremgår af Klausul om beskæftigelse af lærlinge (Bilag til SB). Ad 19 Ad 19, stk. 1 Byggemøder Der henvises til de i SAB Styring og samarbejde beskrevne byggemøder. Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist. Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for overholdelse af de i ad 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere. Ad 20 Samvirke med andre entreprenører Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise, og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde.

22 SIDE 21 af 28 SB H D. Bygherrens betalingsforpligtelse Ad 22 Ad 22, stk. 1 Betaling Der skal udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres, så de følger kalendermåneden. Klarmeldinger Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at aconto-begæringen er modtaget. Entrepriseafregningssystem Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens entrepriseafregningssystem. Systemet administreres af bygherren. Entreprenøren skal anvende entrepriseafregningssystemet uden udgift for bygherren. Ved ekstraarbejder skal entreprenøren inddatere sit tilbud med tilhørende dokumentation. Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af entrepriseafregningssystemet. Den i AB stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet. Ved fremsendelse af faktura skal kopi af aconto-begæring vedlægges som bilag. Betalingen sker ved indsættelse på en af entreprenøren opgivet konto. Kopi af aconto-begæring skal vedhæftes som bilag ved fremsendelse af faktura. Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i Webvand og overført til entrepriseafregningssystemet. Der kompenseres ikke for forsinket udbetaling som følge af manglende dokumentation. Ad 22, stk. 5 Ad 22, stk. 6 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindre udgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse.

23 SIDE 22 af 28 SB H Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Efter fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler. Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks: Øvrige poster Anlæg af veje Belægningsarbejder: Asfaltarbejder Udstyr: Jernkonstruktioner Øvrige hovedposter: Jordarbejder mv. El-arbejder Byggeomkostningsindeks for boliger, delindeks for el-arbejder Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusiv moms) multipliceret med (I2 - I1) : I1, idet I1 angiver indeks på tilbudsdagen, og I2 angiver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen.

24 SIDE 23 af 28 SB H Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages aconto-prisregulering svarende til det seneste kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden. Ad 22, stk. 7 Ad 22, stk. 10 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherrens anvisning. Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad 22 stk. 1. Ad 22, stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler. E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Ad 24 Ad 24, stk. 1 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser Forholdene påberåbt i henhold til 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen. Entreprenøren er alene ansvarlig for forsinkelser af arbejdet som følge af anmeldelse til myndighederne i henhold til lov om forurenet jord, såfremt anmeldeperioden udtrykkeligt fremgår af udbudsmaterialet. Giver anmeldelsen for de i udbudsmaterialet beskrevne forekomster af forurenet jord, samt for ikke beskrevne forekomster, som fremkommer under arbejdets gennemførelse anledning til, at myndighederne stiller krav til opgravning og flytning af jorden, og ydelser til opfyldelse heraf ikke er indeholdt i kontraktmaterialet eller entydigt kan udledes af alment gældende forskrifter på kontraktindgåelsestidspunktet, giver det entreprenøren ret til tidsfristforlængelse svarende til de påførte afledte gener. Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse. Ad 24, stk. 1, nr. 4 Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen, som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste permanente målestation, ejet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Vejdirektoratet eller andre. En spilddag som følge af vejrlig defineres som en arbejdsdag, hvor

25 SIDE 24 af 28 SB H en aktivitet, som skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen, ikke kan udføres som følge af vejrliget (nedbør, temperatur, vind m.m.), og den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk. Spilddage som følge af vejrlig registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde. Spilddage som følge af vejrlig giver kun ret til tidsfristforlængelse, når vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Ad 24, stk. 1, nr. 5 Arbejdstilsynets påbud opfattes ikke som offentligt påbud. Ad 24, stk. 3 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. Ad 25 Ad 25, stk. 2 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge, som følger: For igangsætningsfristen kr For deltidsfrist kr For færdiggørelsesfristen kr Ad 27 Ad 27, stk. 1 Bygherrens hæftelse ved forsinkelse Eventuelt krav om erstatning i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidigt med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. Ad 27, stk. 2 Eventuelt krav om godtgørelse i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidig med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. F. Arbejdets aflevering Ad 28 Ad 28, stk. 1 Afleveringsforretningen Entreprisen afleveres i sin helhed. For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren, forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere.

26 SIDE 25 af 28 SB H I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen. Ad 28, stk. 2 En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet. Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed. G. Mangler ved arbejdet Ad 30 Ad 30, stk. 4 Ad 31 Ad 31, stk. 1 Mangelbegrebet Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. 12 stk. 4, registreres ved afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden. Mangler påvist ved afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Ad 32 Ad 32, stk. 1 Mangler påvist efter afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Ad 34 Ad 34, stk. 1 Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen Bygherren er i situationer, hvor en afhjælpning vil påføre bygherren et betydeligt tab eller i øvrigt er til stor gene for trafikafviklingen, berettiget til at nægte entreprenøren ret til afhjælpning og i stedet at kræve et afslag i entreprisesummen. Ad 36 Ad 36, stk. 1 Mangelsansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar med nedennævnte undtagelser. Særlige forhold for varmblandet asfalt Mangelsansvaret ophører efter 1 år for: Belægningers jævnhed Belægningers profil] Særlige forhold for kørebaneafmærkning

27 SIDE 26 af 28 SB H For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende: Kørebaneafmærkning, som normalt ikke overkøres *) Anden kørebaneafmærkning på steder med ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor: ÅDT < <ÅDT< <ÅDT< ÅDT > Kørebaneafmærkning med lang holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) Kørebaneafmærkning med kort holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) 4 år 1 år 4 år 3 år 2 år 1 år Ingen Gul kørebaneafmærkning for midlertidig regulering Funktionstid, dog maks. ½ år *) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse behandles som anden kørebaneafmærkning. Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 1. april 1. august. Ad 36, stk. 3 Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen. I. Særligt om ophævelse Ad 42 Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. Ad 42, stk. 2 Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5 arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. J. Tvister Ad 42, stk. 3 Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring ikke straks, og med kurators samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse. Ad 47 Ad 47, stk. 1 Voldgift Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser med tredjemand Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre,

28 SIDE 27 af 28 anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB Styring og samarbejde afsnit 10. SB H Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere, at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

29 SIDE 28 af 28 SB H Bilag til SB (Ad 18) Klausul om beskæftigelse af lærlinge 1. Entreprenøren skal sikre, at mindst 0,4 af de årsværk (svarende til 1924 arbejdstimer pr. årsværk, inkl. ferie, sygdom, skoleophold mv.), der anvendes til at opfylde entrepriseaftalen ( aftalen ), besættes med en eller flere lærlinge. En lærling er en arbejdstager, med hvem entreprenøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser (Erhvervsuddannelsesloven) eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land. Entreprenøren kan vælge at beskæftige en eller flere lærlinge i en kortere periode, forudsat at det samlede antal arbejdstimer inkl. skoleophold, som udføres af lærlinge, svarer til beskæftigelse af det fastsatte antal lærlingeårsværk i aftalens løbetid. Entreprenøren kan opfylde sin forpligtelse til at beskæftige det fastsatte antal lærlinge ved at overføre en eller flere lærlinge, som ved aftalens indgåelse er ansat hos entreprenøren til det arbejde, som aftalen omhandler. Såfremt opgavens omfang efter aftalens indgåelse nedsættes betydeligt, reguleres det krævede antal lærlingeårsværk tilsvarende. 2. Forpligtelsen til at beskæftige det fastsatte antal lærlinge bortfalder eller nedsættes, hvis entreprenøren ikke er i stand til at finde det krævede antal lærlinge, som ønsker at indgå i en uddannelsesaftale med entreprenøren. Forpligtelsen bortfalder dog kun, hvis entreprenøren kan dokumentere skriftligt, 1) at der i rimeligt omfang er annonceret efter lærlinge på eller foretaget en passende annoncering i et andet EU-land, og 2) at en teknisk skole eller tilsvarende skole eller anden relevant myndighed i et andet EUland efter konkret henvendelse fra entreprenøren ikke har set sig i stand til at formidle en lærling til ansættelse. 3. Hvis entreprenøren ikke kan godkendes som praktikvirksomhed på grund af forhold, der ikke kan afhjælpes uden væsentlig ulempe for entreprenøren, kan entreprenøren efter samtykke fra bygherren vælge at opfylde kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal lærlingeårsværk ved at besætte stillingen med et tilsvarende antal ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering, eller som er omfattet af en lignende ordning for ledige i et andet EU-land (herefter også benævnt praktikant ). Såfremt den relevante myndighed efter konkret henvendelse fra entreprenøren ikke har set sig i stand til at formidle en eller flere ledige praktikanter til ansættelse, bortfalder entreprenørens forpligtelse til at beskæftige det fastsatte antal lærlingeårsværk. 4. Entreprenøren skal udarbejde og fremsende en lærlingeplan, der redegør for, hvorledes lærlingeklausulen forventes overholdt. Af planen skal det fremgå, hvor mange arbejdstimer der præsteres af lærlinge, hvilke typer lærlinge der beskæftiges, og i hvilke perioder lærlingene beskæftiges. Sker der ændringer i lærlingeplanen, herunder i omfanget af arbejdstimer der præsteres af lærlinge, er entreprenøren forpligtet til at underrette bygherren om de forventede ændringer hurtigst muligt. 5. Entreprenøren skal på bygherrens anmodning dokumentere, at kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal lærlingeårsværk er opfyldt. Ved hvert byggemøde skal entreprenøren oplyse antal præsterede lærlingetimer siden sidste byggemøde. 6. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt entreprenørens manglende beskæftigelse af en eller flere lærlinge er berettiget, kan bygherren forlange en uddybende redegørelse fra entreprenøren. Hvis bygherren herefter fortsat finder entreprenørens handling uberettiget, kan bygherren meddele entreprenøren, at den manglende beskæftigelse af en eller flere lærlinge vil blive betragtet som misligholdelse af aftalen. Sker der herefter fortsat misligholdelse af kontrakten, er bygherren berettiget til efter påkrav at kræve en bod på DKK pr. påbegyndt uge, pr. påbegyndt lærlingeårsværk, som entreprenøren er forpligtet til at beskæftige, men som ikke er beskæftiget, indtil entreprenøren har afleveret behørig skriftlig dokumentation, jf. pkt. 2 og 3.

30 SIDE 29 af 28 SB H Hvis entreprenøren ikke opfylder sin pligt til at give meddelelse om manglende beskæftigelse af en eller flere lærlinge eller til at dokumentere, at kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal lærlingeårsværk er opfyldt, kan bygherren meddele entreprenøren, at dette betragtes som misligholdelse af aftalen. Sker der herefter fortsat misligholdelse af kontrakten, er bygherren berettiget til efter påkrav at kræve en bod på DKK pr. påbegyndt uge, pr. påbegyndt lærlingeårsværk, som leverandøren efter nærværende aftale er forpligtet til at beskæftige, men som ikke er beskæftiget, indtil leverandøren har afleveret behørig dokumentation, jf. pkt. 2 og Såfremt det ved aflevering af opgaven kan konstateres at entreprenøren ikke fuldt ud har beskæftiget det krævede antal lærlingeårsværk, pålægges entreprenøren en bod svarende til DKK pr. påbegyndt manglende lærlingeårsværk, med mindre klausulen er bortfaldet iht. pkt. 2.

31 Side 30 af 198 SAB Styring og samarbejde H SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde 1. Alment Supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB Styring og samarbejde. 1.1 Principper for samarbejdet 2. Møder 2.1 Generelt Entreprenør og bygherre forpligter sig til at samarbejde om entreprisen, hvor den bærende idé er: at bidrage aktivt til et positivt, konstruktivt og løsningsorienteret samarbejdsklima for alle involverede parter, og at sikre en efterlevelse af de aftalte tekniske, tidsmæssige og økonomiske mål, at sikre optimal integration mellem projektering, udførelse og den efterfølgende drift, at projektet optimeres inden for udbuddets krav, at gennemføre en løbende evaluering med henblik på at vurdere, om de opstillede mål nås, at opretholde og udbygge en høj grad af samarbejdsånd hos begge parter baseret på åbenhed, ærlighed og gensidig respekt. Samarbejde mellem entreprenør og bygherre sker løbende, blandt andet gennem møderne beskrevet i afsnit 2. Entreprenøren skal påregne følgende typer af møder sammen med bygherren: Projektgennemgangsmøder ved projektets start Byggemøder Arbejdsmiljøkoordinering Ledningsmøder (jf. afsnit 9.3) Entreprenøren skal deltage i alle de af bygherren påkrævede møder i projektforløbet. Møderne skal foregå i en åben og konstruktiv dialog mellem parterne med det formål at skabe det bedste samarbejde om gennemførelse af projektet. Bygherren udarbejder referat fra møderne med angivelse af konklusioner, beslutninger, deadlines og aktionsholder. Referater udsendes senest 5 arbejdsdage efter mødets afholdelse. Referater udsendes direkte til alle mødedeltagere samt uploades på projektweb.

32 Side 31 af 198 SAB Styring og samarbejde H Referater skal kommenteres af parterne ved det efterfølgende møde, dog senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af referatet. 2.2 Projektgennemgangsmøder 2.3 Byggemøder Ved projektets start foranstalter bygherren afholdelse af projektgennemgangsmøde med deltagelse af entreprenøren og de projekterende. Gennem hele projektforløbet fra aftaleindgåelse frem til aflevering af anlægget skal der afholdes byggemøder med 14 dages intervaller. På byggemøderne deltager bygherren ved sin entrepriseleder og/eller andre repræsentanter samt entreprenøren ved sin projektleder og andre relevante repræsentanter. Senest kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet skal entreprenøren skriftligt redegøre for: Arbejder udført i perioden Planlagte aktiviteter de kommende 4 uger Arbejdets stade Anvendt materiel og arbejdsstyrke, inkl. praktikanter Vejrforhold og spilddage Kvalitetsstyring (plan og status for opfølgning på audits mv.) Afvigelser (oversigt og status) Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler) Økonomioversigt Dagsorden for byggemøderne fremgår af bygherrens paradigme, der findes på Leverandørportalen Kvalitetsledelsessystem Indkøb: Entreprisestyring Entreprisestyring Anlæg: Møder i Anlægsfasen. 2.7 Arbejdsmiljøkoordinering 2.8 Trafikmøde Koordinering af arbejdsmiljøindsatsen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit dage før hvert anlægsfaseskift afholder entreprenøren et trafikmøde med deltagelse af bygherren. Dagsorden for trafikmødet skal som minimum indeholde: Trafikale hændelser i nuværende anlægsfase Entreprenørens afmærkningsplan for trafikafvikling for næste anlægsfase kommenteres Plan for etablering af ny trafikafvikling (drejebog) Særlige forhold

33 Side 32 af 198 SAB Styring og samarbejde H Arbejdsplan m.v. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest f.eks. 4 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. Den kommende sommer- hhv. vinterperiode skal have en detaljeringsgrad svarende til ugeniveau. Reviderede arbejdsplaner skal afleveres med tilsvarende detaljeringsgrad senest 4 uger før at den aktuelle sommer- eller vinterperiodes arbejdsplan ibrugtages. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde tidsmæssige oplysninger om: Kritisk vej og bindinger/sammenhæng mellem tidskritiske aktiviteter Anmeldelser til myndigheder og myndighedsgodkendelser Bygherreleverancer Trafikomlægninger Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og afvikling Skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv Trafikale forhold Udover de i SB ad 2 stk. 2 og 3 nævnte forhold vedrørende overdragelsestidspunkter og tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud som minimum tage hensyn til nedenstående punkter under afsnit til Vejmyndigheden har for nærværende projekt meddelt følgende vilkår for entreprisens arbejder af hensyn til trafikafvikling og sikkerheden for trafikanter. at at at at at at at trafikken på statsvejene inkl. ramper skal opretholdes i hele anlægsperioden, trafikken på trafikvejene ved alle entreprisens arbejder skal påregnes afviklet ved en skiltet hastighed på 50 km/h i hele anlægsperioden, trafikken på trafikvejene i tidsrummet kl skal opretholdes med uændret antal spor i hver retning og med højresvingsbane på rute 9, arbejder - der ønskes udført, så kun ét spor på trafikvej - skal udføres inden for tidsrummet kl alle dage og med brug af et trafikstyret alt rødt signalanlæg, trafikvej mellem rute 9 og motorvej inkl. frakørselsrampe må lukkes inden for tidsrummet kl alle dage for udførelse af nyt slidlag på rute 9 i kørespor mod Nakskov/Tårs efter varsel på mindst 14 dage, lukning af en rampe udføres i henhold til anvisninger givet på M0705/-6, der skal være mindst 2,75 m mellem striber til afgrænsning af et kørespor på trafikveje,

34 Side 33 af 198 SAB Styring og samarbejde H at der for en kørebane med et enkelt kørespor skal være et frit rum med en bredde på mindst 4,00 m, dog min. 3,5 m ved kantstensarbejder på trafikvejen mellem rute 9 og motorvejen, at der på rute 9 opretholdes en cykelsti i begge sider med en min. bredde på 1,7 m, at at at at der langs en cykelsti kun er et arbejdsområde langs stiens ene side, der opsættes trafikværn med W2 og H 0,8 m i arbejdsområdets grænse mod trafikområde på nær ved arbejdsområde for belægninger mellem cykelsti og eksisterende kørespor samt ved adgangsåbninger til arbejdsområde eller eksisterende vejtilslutninger, færdiggørelse af belægningskant ved trafikvej tilslutning til rute 9 i nordsiden ikke må udføres før heller mellem alle spor på trafikvejene er udført, der hos Lolland Kommune indhentes tilladelse til tilslutning af adgangsvej fra Erikstrupsvej til anvist anstillingsplads, at at at at at at at at afmærkningsplan for trafikafvikling og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal fremsendes til bygherren for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden, ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal ansøges senest 10 arbejdsdage før planlagt igangsætning af arbejdet, der skal foreligge en skriftlig aftale med bygherren om en bruttoarbejdsperiode for et arbejdsområde inden der hos vejmyndigheden kan anmodes om en rådighedstilladelse for dette arbejdsområde og den planlagte nettoarbejdsperiode, overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder, vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele anlægsperioden, der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til områder uden for eksisterende køresporsarealer jf. projekttegninger over eksisterende forhold, der i vintermånederne december februar af hensyn til trafikkens fremkommelighed og sikkerhed ikke må udføres anlægsarbejder ekskl. broarbejder tættere på et kørespor end 3,00 m, sne, salt mv. fra vintervedligeholdelse af trafikområdet i vinterperioden kan blive ryddet og spredt til entreprenørens arbejdsområder og adgangsveje,

35 Side 34 af 198 SAB Styring og samarbejde H Myndighedsbestemmelser at der skal foreligge godkendelse af afværgeforanstaltninger til sikring af vandløb og tilstødende naturtyper under anlægsfasen (jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 7), Miljømæssige forhold at at at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl og lørdage mellem kl , Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: - trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder, - arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl , der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage og lørdage <uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14 samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18, arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i SAB Arbejdsplads, afsnit 7, Særlige forhold at at at at at at at at bygherren påbegynder bæreevnemålinger og andre prøver 5 arbejdsdage efter udlægning af det færdigt indbyggede stabilt grus. Resultatet af bæreevnemålingen kan forventes at foreligge 3 uger efter at stabilt gruslaget er indbygget, ledningsejerne skal have adgang til at etablere, omlægge og fjerne ledninger i entrepriseområdet. Der er reserveret område til ledningskorridor som fremgår af tegning nr. H og tegning nr. H Dette område kan ikke ibrugtages før 1. september visse ledningsomlægninger først kan påregnes udført efter en vis varslings- og arbejdsperiode jf. ledningsprotokollerne, arkæologiske undersøgelser pågår, arkæologiske undersøgelser pågår i områderne MLF02331 og MLF Disse områder kan ikke ibrugtages før efter uge 31 (MLF02331) og uge 33 (MLF02320). Områderne fremgår af tegning nr. H , arkæologiske undersøgelser skal udføres inden ibrugtagning af eventuelle ekstra arbejdsarealer, eksisterende veje og stier skal opbrydes og afrømmes umiddelbart efter at disse er forlagt og trafikken flyttet, øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i entrepriseperioden,

36 Side 35 af 198 SAB Styring og samarbejde H at at der langs arbejdsområdets grænser mod haver og industrigrunde opsættes hegn og/eller skærm jf. SAB Arbejdsplads 3.1 inden muld- eller råjordsarbejder påbegyndes og senest 2 uger efter etablering af arbejdsområde, slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september, 3.2 Plan for Vinterforanstaltninger 4. Kontrol Der henvises til SAB - Arbejdsplads, kapitel Entreprenørens egenkontrol Konstateres der indenfor et kontrolafsnit fejl eller mangler, betragtes det pågældende kontrolafsnit for ikke accepteret. Til anvendelse ved planlægning og styring af kontrollen og den tilhørende dokumentation skal entreprenøren udarbejde entreprisespecifikke kontrolplaner iht. afsnit Entreprenøren skal sikre, at krævet kontrol og dokumentation finder sted hos leverandører og underentreprenører efter samme retningslinjer som beskrevet ovenfor. 4.2 Bygherrens kontrol Bygherren skal have min. 1 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet. 5. Dokumentation Vedrørende digital kommunikation og digital dokumentation, henvises til IKT Grundlag og krav. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal udarbejdes og afleveres løbende i henhold til arbejdets fremdrift. Aflevering af Som udført materiale aftales med bygherren og skal ske senest i forbindelse med aflevering af entreprisen. I de tilfælde, hvor entreprenøren får specialfremstillet udstyrsdele, skal entreprenøren levere alle de arbejdstegninger og specifikationer, som er nødvendige, for at bygherren på et senere tidspunkt kan fremstille tilsvarende dele. Materialer dokumenteres således, at alle materialernes funktioner er beskrevet. Leverandørens standarddokumentation kan benyttes, evt. suppleret med uddybende beskrivelse af funktionalitet. 6. Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer (jf. AAB 6.2.1)

37 Side 36 af 198 SAB Styring og samarbejde H Ansvar, beføjelser og kommunikation (jf. AAB 6.2.2) Kontrolplaner (jf. AAB 6.2.3) Opfølgning af projektgennemgang (jf. AAB 6.2.4) Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af bygherreleverancer Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Kvalitets- og miljøaudit Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal fremsendes til bygherrens kommentering senest 10 arbejdsdage efter indgåelse af entrepriseaftale. Kvalitets- og miljøplan skal være færdigkommenteret af bygherren senest 40 arbejdsdage efter indgåelse af entrepriseaftale. Ved revision af plan og tilhørende bilag skal ændringer forelægges bygherren. Entreprenøren skal påregne 5 arbejdsdage til bygherrens kommentering. Ved genfremsendelse af revideret kvalitets- og miljøplan, eller dele deraf, vil bygherren behandle dette indenfor 5 arbejdsdage. 6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Procedurer og arbejdsprocedurer Det skal af kvalitets- og miljøplanen fremgå, hvilke procedurer og arbejdsprocedurer, entreprenøren skal udarbejde. Ingen arbejder må påbegyndes før arbejdsprocedurer er færdigkommenteret af bygherren. Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kommentering Ansvar, beføjelser og kommunikation Kontrolplaner Entreprenørens organisationsplan skal vedlægges kvalitets- og miljøplanen. Entreprenøren skal udarbejde kontrolplaner for alle fagområder svarende til alle AAB er/ SAB er i entreprisen. Det skal af kvalitets- og miljøplanen fremgå, hvilke kontrolplaner, entreprenøren skal udarbejde. Ingen arbejder må påbegyndes før kontrolplaner er færdigkommenteret af bygherren. Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kommentering.

38 Side 37 af 198 SAB Styring og samarbejde H Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør. Krav fremgår af IKT Grundlag og krav. [Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles.] Dokumentstyringsplanen skal som minimum omfatte følgende dokumenter: Kvalitets- og miljøplan med alle bilag Arbejdsprocedurer Kontrolplaner Beredskabsplan Forventet dato for udarbejdelse og fremsendelse til bygherrens kommentering skal fremgå af dokumentstyringsplanen. Dokumentstyringsplanen skal vedlægges kvalitets- og miljøplanen. Entreprenøren skal beskrive, hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives Uddannelse og instruktion Krav om kurser fremgår af de respektive SAB er. For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret. [Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring.] Styring af underentreprenører og leverandører [Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.]

39 Side 38 af 198 SAB Styring og samarbejde H Styring af bygherreleverancer [Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet.] Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Audit Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr. Entreprenøren skal redegøre for planlægning og gennemførelse af interne audit. Entreprenøren skal på forlangende fremlægge sin auditplan for bygherren. Entreprisen skal omfattes af intern audit mindst 1 gang i kontraktperioden Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne 7.1 Alment Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse koordinerende arbejdsmiljømøder erstattes med betegnelsen koordinerende sikkerhedsmøder. Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø. Inden hvert koordinerende sikkerhedsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en gennemgang (sikkerhedsrundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads eller via en runderings App, hvis den stillet til rådighed af bygherren.

40 Side 39 af 198 SAB Styring og samarbejde H Koordinering Kopi af tjekskemaer/app-rapport, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoordinator. Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende sikkerhedsmøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved brostøbninger, ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/underentreprenører/leverandører/samarbejdspartnere, der er beskæftigede i en kortere eller længere periode, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage Tidsplan Entreprenøren skal aktivt bidrage til arbejdsmiljøkoordineringen hos entreprenøren selv og hos underentreprenører. Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende sikkerhedsmøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan. 7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment Afgrænsning Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Entreprenøren skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse samt fjernelse af følgende: Entreprisens anstillingspladser Skurby Adgangsveje Foranstaltninger i forbindelse med vinterarbejde, belysning, renhold, snerydning og ryddelighed for fælles skurby/anstillingsplads Foranstaltninger i forbindelse med arbejdsområder herunder særlige sikkerhedsforanstaltninger mod trafik, naboer og vejrlig Adgangsveje Byggepladsbelysning Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS en.

41 Side 40 af 198 SAB Styring og samarbejde H Beredskabsplan Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS en og ved, hvor den er placeret. Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold: Personskade Dødsfald Psykisk kriseberedskab Tingskade Nedfald af materialer Uforudset jordforurening Uforudset grundvandsforurening Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient Udskyl af jord mv. til vandløb og søer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Støv Støj Vibrationer Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.) Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumecenter anføres. 8. Trafiksikkerhed og afvikling 8.2 Arbejder ved eller på veje i drift Alment Tekst i AAB s tredje afsnit (vedr. vagtordning) udgår. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i Instruktion: Råden over vejareal, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation herfor.

42 Side 41 af 198 SAB Styring og samarbejde H Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren og bygherren. Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles vejmyndigheden og bygherren Afmærkningsplaner for trafikafvikling Bygherrens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling, jf. tegningsliste, er orienterende. Entreprenørens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling skal til bygherrens kommentering som minimum omfatte følgende oplysninger: Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområde og arbejdsområde. Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet. Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling. Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet. Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen. Plan for arbejdsområdets indretning, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder. Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført. Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsområde og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. Senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal. 9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 9.1 Alment Tilladelser og godkendelser indhentet af bygherren fremgår af SB ad 2 stk. 2. I tilfælde af ændringer til bygherrens udbudsprojekt, der kræver fornyet kontakt og korrespondance med myndigheder, varetages denne kontakt og korrespondance af bygherren. Entreprenøren skal på vegne af bygherren udarbejde nødvendige dokumenter til brug i denne korrespondance.

43 Side 42 af 198 SAB Styring og samarbejde H Entreprenøren skal i denne forbindelse forvente op til 4 måneders sagsbehandlingstid hos myndigheder. For ansøgninger på plan-, natur- og miljøområdet varetages al myndighedskontakt af bygherren. Entreprenøren skal udarbejde udkast til følgende ansøgninger og fremsende dem til bygherrens godkendelse. Entreprenøren skal herefter indhente de nødvendige tilladelser: Rådighedstilladelser Evt. landzonetilladelse i forbindelse med anstillingsplads Entreprenøren skal selv som minimum indhente følgende fornødne supplerende tilladelser: Byggetilladelse til opstilling / indretning af mandskabsskure og tilsynskontor herunder spildevandsafledning Tilladelse til sløjfning af boringer og brønde Anmeldelse af anlægsarbejder til Arbejdstilsynet og kommune Entreprenøren skal indhente nødvendige oplysninger om myndighedernes sagsbehandlingstid, til brug for sin planlægning. Det kan oplyses at for rådighedstilladelser er vejmyndighedens sagsbehandlingstid normalt op til 10 arbejdsdage. Ved eventuelle økonomiske, tidsmæssige eller tekniske problemer i forhold til myndighederne skal bygherren inddrages. I forbindelse med korrespondance til myndigheder, hvor bygherren er underskriver, skal breve sendes på bygherrens papir. Ved information til myndigheder, hvor bygherren ikke er underskriver, kan entreprenøren anvende eget papir. Al korrespondance med myndigheder skal sendes til bygherren enten som mail, brev eller pdf-fil af brevene, som dokumentation i forbindelse med arkivering. 9.2 Forhold til ledningsejere Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollen. Tillæg til disse aftaler og evt. ændringer af dem, skal forelægges bygherren før de tiltrædes endeligt. 9.3 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne. For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder bygherren til det første ledningsmøde.

44 Side 43 af 198 SAB Styring og samarbejde H På baggrund af ovenstående ledningsmøde og udbudsmaterialet skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere. Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er omtrentlige og må løbende tilpasses fremdriften i projektet. Entreprenøren skal respektere længden af de angivne varslings- og arbejdsperioder for ledningsomlægningerne. 10 Erstatningskrav fra tredjemand mod bygherren Når tredjemand rejser et erstatningskrav mod bygherren for skade, som tredjemand har fået påført i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følgende procedure følges: Bygherren videresender skadelidtes erstatningskrav til entreprenøren til videre foranstaltning. Skadelidte orienteres samtidig herom af bygherren. Entreprenøren er forpligtet til at svare skadelidte med kopi til bygherren inden 3 uger. Svaret skal indeholde en opsummering af sagsforløbet, og entreprenørens konklusion vedr. ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt bygherren ikke finder, at entreprenøren har svaret skadelidte tilfredsstillende vedr. erstatningsansvaret, og dette ikke hurtigt løses, indkalder bygherren entreprenøren til et møde. Såfremt der efter afholdelse af møde fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren såfremt bygherren finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren. 11 Informationssikkerhed Såfremt entreprenøren i forbindelse med løsning af opgaven kan påvirke eller har grænseflader til Vejdirektoratets informationssikkerhed, har entreprenøren følgende forpligtelser: Entreprenøren skal straks orientere Vejdirektoratet, såfremt han får kendskab til eller mistanke om væsentlige sikkerhedsbrud eller uvedkommendes adgang i Vejdirektoratets it-systemer. Entreprenøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at han efterlever gældende lovgivning i relation til informationssikkerhed, f.eks. ved certificering jævnfør ISO serien. Entreprenøren skal på Vejdirektoratets forlangende underlægge sig en ekstern audit, som gennemføres af en uafhængig aktør, f.eks. en revisor, med det formål at foretage en vurdering af entreprenørens opretholdelse af det krævede sikkerhedsniveau iht. gældende lovgivning samt kontraktens bestemmelser. Entreprenøren er forpligtet til at indgå databehandleraftaler med Vejdirektoratet (baseret på Vejdirektoratets skabelon), jævnfør Vejledning til bekendtgørelse nr. 528 af 15.

45 Side 44 af 198 SAB Styring og samarbejde H juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (Sikkerhedsbekendtgørelsen), såfremt entreprenøren via adgang til Vejdirektoratets it-systemer vil kunne tilgå personoplysninger.

46 Side 45 af 198 IKT grundlag og krav H IKT grundlag og krav 1. Generelt IKT Grundlag og krav beskriver følgende for alle parter i entreprisen: krav til udveksling af digitale data bygherrens leverancer af digitale modeller og tegninger krav til entreprenørens leverance af digitale modeller, tegninger og data til bygherrens elektroniske systemer krav til entreprenørens leverance af som udført tegninger og data til bygherrens elektroniske systemer. IKT står for informations- og kommunikations teknologi. Ved leverandøren forstås den som leverer en ydelse til bygherren, f.eks. rådgiver eller entreprenør. 2. IKT Organisation 1.1 Generelt Koordinering af det samlede digitale samarbejde mellem alle projektets parter varetages af bygherren. Bygherrens IKT organisation består af: ProjektWeb administrator IKT koordinator Bygherren stiller krav om, at leverandøren i sin projektorganisation udpeger: ProjektWeb administrator IKT koordinator Spørgsmål og henvendelser vedrørende IKT stiles til bygherrens IKT koordinator. Ved projektopstartsmøde skal parterne oplyse, hvilke medarbejdere fra bygherren og leverandøren, der deltager i IKT arbejdet. Navne på disse skal fremgå af organisationsdiagrammet. Hvis medarbejdere i leverandørens organisation udskiftes, skal det meddeles straks til bygherrens projektledelse. [IKT koordineringsmøder afholdes ved opstart af entreprisen.] 2.2 IKT-koordinering roller og ansvar Bygherrens og leverandørens roller og opgaver for koordinering af den samlede IKTanvendelse mellem alle involverede parter er anført i nedenstående skema..

47 Projektweb administrator IKT koordinator Projektweb administrator IKT koordinator Side 46 af 198 IKT grundlag og krav H Bygherre Leverandør Opgave Bidrag vedr. navne m.m. på IKT medarbejdere, der skal indgå i samlet projektorganisationsdiagram Indkalde til IKT opstartsmøde, inkl. referat Projektweb - ProjectWise x x x Ansvarlig for overordnet struktur i ProjectWise Koordinere med egne projektmedarbejdere, hvor data skal placeres x x på ProjectWise Instruere egne projektmedarbejdere i ProjectWise s workflow x x Support af ProjectWise i egen organisation x x Administrere ProjectWise, dvs. håndtere brugere og rettigheder x x 3. Digital kommunikation - ProjektWeb 3.1. Generel Bygherren anvender ProjectWise som ProjektWeb. Alle projektets parter skal anvende bygherrens udvekslingsportal ProjectWise til udveksling og deling af projektdokumentation under entreprisens gennemførelse. For beskrivelse af projektdokumentation henvises til IKT Teknisk Kommunikationsspecifikation. Leverandøren har adgang til ProjectWise, der stilles til rådighed af bygherren, som arkiv indtil 5 års-eftersynet. Brugermanual for ProjectWise kan hentes på: Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportalen > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglige systemer > Data, tegninger og værktøjer >ProjectWise >Brugermanual Anvendelse af ProjectWise skal ske i overensstemmelse med krav angivet i dette dokument samt IKT Teknisk Kommunikationsspecifikation. Mappestruktur samt projektdokumentation, der skal udveksles og deles af parterne, fremgår af IKT Teknisk Kommunikationsspecifikation Administration ProjectWise administreres af bygherren, mens det er leverandøren, der efterfølgende anvender og opdaterer denne med projektdokumentation.

48 Side 47 af 198 IKT grundlag og krav H Bygherren Bygherren har ansvaret for den overordnede mappestruktur i ProjectWise. Den overordnede mappestruktur kan ikke ændres Leverandøren Leverandøren kan oprette undermapper i ProjectWise, hvor dette er angivet i IKT Teknisk Kommunikationsspecifikation Rettigheder Leverandøren skal opdatere projektdokumentation på ProjectWise gennem hele projektforløbet samt udarbejde instruktioner til eget personale i brug af systemet i forhold til interne systemer og procedurer. Bygherren erhverver brugsret og råderet til data, der uploades på ProjectWise, herunder også til anvendelse i grænsefladeprojekter. 4. Digital projektering 4.2 Bygherrens leverancer Generelt Informationsniveau for grundlagsdata, fagdata og fagmodeller, der leveres af bygherren, fremgår af skemaer under pkt Digitale modeller CAD ressourcefiler, fagdata og tegninger findes på ProjectWise. Typetegninger kan hentes på ts.vd.dk. Grundlagsdata Grundlag, der udleveres af bygherren, fremgår af skemaet nedenfor. Grundlag Filnavn Udviklingsniveau Grafik Fixpunker Udleveres efter kontrakt 5 3D Opmåling Udleveres efter kontrakt 5 3D Højdemodel Udleveres efter kontrakt 5 3D Grundkort er afledt af fælles offentlige kort produceret og vedligeholdt af GeoDanmark. Grundkort og højdemodel er produceret ved fotogrammetri baseret på flyfotos og flybåren laserscanning (lidar). Grundkortet og højdemodellen er løbende suppleret med terrestrisk detailmåling i et omfang, så bygherren vurderer, at detaljeringen og nøjagtigheden af grundkortet og højdemodellen er tilstrækkeligt til projekteringen af detailprojekt. Terrænmodellen er baseret på den nyeste udgave af Danmarks Højdemodel, suppleret med bygherrens opmålinger, der består af supplerende terrænpunkter og detailmålinger.

49 Side 48 af 198 IKT grundlag og krav H Detailmålingerne omfatter bl.a. kørebanekanter på eksisterende veje, som det nye projekt tilsluttes og eksisterende vandløb, som skærer projektet. Detailmålinger er desuden indarbejdet i terrænmodellen. Eksisterende kendte drænledninger er digitaliseret som vejledende baggrund. Teknisk grundkort, højdemodel, supplerende detailopmålinger og projektdata leveres til entreprenøren i MicroStation DGN-format. Bygherren indestår ikke for eksisterende konstruktioners og ledningers nøjagtighed eller fuldstændighed. Bygherren kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i oplysninger om eksisterende konstruktioner og ledninger. Fagmodeller Bygherren stiller fagmodeller fra eget projekt til rådighed for leverandøren. Fagmodel leverancer fra bygherren følger bygherrens modelstandard, der kan hentes på ts.vd.dk. Fagmodeller, der udleveres af bygherren: Fagmodel Filnavn Udviklingsniveau Grafik Råjordsmodel H03008_1500_2000_f4.rj 5 3D Færdigvejsmodel H03008_1500_2000_f4.fv 5 3D Centerlinjer H03008_1500_2000_f4.cl 5 3D Afvanding H03008_1500_2000_f4.afv 5 3D Autoværn H03008_1500_2000_f4.atv 4 2D Kantpæle H03008_1500_2000_f4.kpl 5 2D Belysning H03008_1500_2000_f4.lys 5 2D Signalanlæg H03008_1500_2000_f4.sig 5 2D Tegninger Tegningsleverancer fra bygherren fremgår af tegningslisten. Typetegninger: Der henvises til tegningsfortegnelsen. 4.3 Leverandørens leverancer Generelt Arbejdstegninger Skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer, samt på digital form (pdf - dwg eller dgnformat). Dokumentation Der henvises til afsnit 6.

50 Side 49 af 198 IKT grundlag og krav H Referencesystem Alt materiale skal produceres i bygherrens plane referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM/ETRS89. Koter skal angives i henhold til bygherrens højde referencesystem, som er en lokal tilpasning til DVR Digitale modeller Mængdeudtræk Fagmodellerne skal i sammenhæng med andre fag- og grundlagsmodeller anvendes til beregning af mængder. Leverandøren skal udføre relevant mængdeudtræk fra fagmodellerne. Maskinstyring Data til maskinstyring skal udtrækkes af fagmodellerne. Anvendes ikke maskinstyring, skal data for afsætning udtrækkes af fagmodellerne Anvendelse af elektroniske systermer under anlæg Digitale systemer, der skal benyttes af leverandøren under anlægsarbejderne fremgår af nedestående skema: System/til Leverance og aktivitet Systemets anvendelse JOBMANAGER WebVand PAVEMAN Udførte mængder, ekstraarbejder, kvalitetsdokumentation skal indrapporteres i JOBMANAGER. Afvandingsdata skal indtastes. Indtastning af asfaltspecifikationer, asfaltanalyser og komprimeringsresultater. Afregningssystem, der administreres af bygherren. Til registrering og dokumentation, samt til klarmelding og færdigmelding af afvandingsanlæg. Kvalitetsdokumentationssystem for varmblandet asfalt. 5. Digitalt udbud Afsnit udgår. 6. Digital aflevering af projekt og driftsdata - Som udført Entreprenøren skal udarbejde følgende som udført materiale: Som-udført tegninger med tydelige angivelse af afvigelser mellem projekt og udførelse. jf. AAB Styring og samarbejde afsnit 5.1 Driftsdata til bygherrens driftssystemer samt drifts- og vedligeholdelsesinformation Dokumentation, jf, SAB er og afsnit 6.4 [ Som udført data, tegninger og øvrig dokumentation skal udarbejdes og leveres iht. Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift. Vejdirektoratet.dk > Vej-

51 Side 50 af 198 IKT grundlag og krav H sektor > Leverandørportalen > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb > Entreprisestyring >Entreprisestyring Anlæg > Som udført dokumentation og overdragelse til drift.] 6.2 Tegninger og typetegninger [Tegninger og typetegninger, der skal udarbejdes og leveres for de enkelte fagområder, skal ske iht. Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til driftvejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportalen > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb: Entreprisestyring >Entreprisestyring Anlæg > Som udført dokumentation og overdragelse til drift > Instruktion: Totalentrepriser: Som udført dokumentation og overdragelse til drift.] 6.4 Systemer, der modtager Som udført data Der skal afleveres data til følgende systemer: System/til Leverance og aktivitet Systemets anvendelse VEJVAND Afvandingsdata - informationer samles i en database til indlæsning i VEJVAND. Anvendes til projektering af brønde og ledninger. VEJMAN.DK Fagmodeller og data VEJMAN.DK er et vejforvaltningssystem. Systemet er udviklet specifikt til de danske veje og samler alle vejdata ét sted. Visning af data på kort giver et hurtigt overblik. STRIBEMAN VEJLYS-WEB SIGLYS-WEB Oplysninger om kørebaneafmærkning til afleveres til STRIBEMAN. Vejbelysning skal registreres i VEJLYS-WEB. Signalanlæg skal registreres i SIGLYS-WEB. STRIBEMAN er et system til registrering af stribeelementer (vognbanelinjer/kantlinjer). VEJLYS-WEB er et forvaltningssystem, der bruges af kommuner, stat og elselskaber til at administrere gade- og vejbelysningen i et givent område. VEJLYS-web giver adgang til en database indeholdende information om: master, armaturer, udgifter/budget, arkiv/ måleaflæsninger. SIGLYS-web er et web-baseret forvaltningssystem, der bruges af kommuner, stat, elselskaber til at administrere signalanlæg i et givent område. SIGLYS-web giver adgang til en database indeholdende information om: Styreapparater, master, detektorer, udgifter/budget, historik/måleaflæsning.

52 Side 51 af 198 IKT grundlag og krav H System/til Leverance og aktivitet Systemets anvendelse Tegningsarkiv hos GEO Skilte web (applikation) Som udført tegninger afleveres både som georefererede PDF er og som tilhørende 3D fagmodeller. Som udført vedrørende tavler inddateres i Skilte-web Tegningsarkiv er en database over alle Vejdirektoratets historiske og aktuelle tegninger over de anlagte veje, udstyr og meget andet. Tegningerne benyttes ved driftsopgaver og i nogle tilfælde også ved ombygninger og nyanlæg. Samme tegninger udsendes også som svar på LER forespørgsler. Alle PDF-tegninger skal fra årsskiftet 2017 være georefererede. Sammen med dem ønsker vi også at arkivere de bagved liggende CAD tegninger. Systemet anvendes til som udført dokumentation for skilte og tavler. Her angives fx stander/mastetype, fundamenttype og dimension mv.

53 Side 52 af 198 SAB - Arbejdsplads H Arbejdsplads Supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB Arbejdsplads. 1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vej- og stiarealer, samt naturarealer og landbrugsarealer. Der er eksproprieret til det permanente anlæg og midlertidige arbejdsområder. Ledningsarbejder Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden. Ledninger, der skal omlægges, fremgår af ledningsprotokollen. Entreprenøren skal være særlig opmærksom på ledninger, der skal omlægges under entreprisens udførelse, og på at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid samt heller ikke tåler belastning hvilket betyder at anvendelsen af køreplader vil være nødvendig under udførelsesperioden. Ledningsomlægningerne forventes at være afsluttet primo september Igangværende entrepriser og arbejder Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat: Maribo Erhvervspark Lolland Kommune har udbudt en udstykning for et nyt erhvervsområde på matrikel 1a langs den vestlige side af Vestre Landevej. Projektet indeholder nye vejanlæg, samt udstykning af erhvervsgrunde. Projektets bygherre er Lolland Kommune. 1.2 Kommende entrepriser og arbejder Arbejder indenfor entrepriseområdet Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Ledningsarbejder Grænseflader til andre entrepriser Nedenstående vej og ledningsprojekter forventes udført samtidig med nærværende entreprise. Entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af tegningsmaterialet: Maribo Erhvervspark Ledningsarbejder Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder Bygherren oplyser senest ved arbejdets start, hvem der forestår de pågældende entrepriser.

54 Side 53 af 198 SAB - Arbejdsplads H Registrering af arealer og naboejendomme Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, har bygherren i samarbejde med vejmyndighed og eventuelle lodsejere udført en fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme. 1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn eller fortidsminder inden for entrepriseområdet. 1.6 Arkæologiske undersøgelser Der udføres arkæologiske undersøgelser af Museum Lolland-Falster, som forventes afsluttet efter uge Afsætning Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt, der anvendes til afsætning. Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning skal anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning: Alt materiale skal produceres i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM/ETRS89 Koter skal angives iht. bygherrens højde referencesystem, som er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) 2.1 Bygherrens afsætning Referencesystemer og digitale modeller er beskrevet i IKT Grundlag og krav. Vej Bygherren etablerer, koordinerer og koterer afsætningspunkter. Der etableres et punkt for hver ca. 200 m. Placering og antal af afsætningspunkter aftales mellem bygherre og entreprenør, så de placeres fornuftigt i forhold til entreprenørens indretning af arbejdsplads og tilrettelæggelse af arbejdet. Afsætningspunkterne opmåles umiddelbart efter de er etableret, men det må forventes at de endelige koordinater først bliver leveret til entreprenøren 10 arbejdsdage efter punkterne er etableret. Til afsætning udleveres bygherrens fagmodeller jf. IKT Grundlag og krav. Afvandingsprojekt Afvandingsprojekt udleveres som fagmodel, brønd- og ledningstabeller samt afvandingsplaner. Afsætningsdata hentes fra Webvand.

55 Side 54 af 198 SAB - Arbejdsplads H Udsætningsområder Udformning af udsætningsområder aftales med tilsynet. Yderligere detaljering af udsætningsområder er beskrevet i SAB Jordarbejder. 2.2 Entreprenørens afsætning Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter. Arbejdsområdets grænse mod naboarealerne skal afsættes, så afgrænsningen tydeligt er markeret i hele anlægsperioden. Afsætningen tilpasses i takt med at midlertidigt eksproprierede arealer ibrugtages som arbejdsarealer. Det påhviler entreprenøren at forestå detailafsætning for alle tavlers placering. Kørebaner Horisontal afsætning af nye vejlinjer (kørebanekanter, nødspor, yderrabatter m.v.) afsættes ud fra udleverede fagmodeller. Ved belægninger for sideudvidelser afsættes oversiden af bundsikring relativt i forhold til eksisterende vejoverflade. På vejstrækninger, der ikke knytter sig til en eksisterende vejoverflade, skal koter til den nye vejoverflade afsættes ud fra de udleverede fagmodeller. 2.3 Sikring af afsætningspunkter Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne. 3. Arbejdsområde, anstillingsplads og adgangsveje 3.1 Arbejdsområder I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste ekspropriations- og entreprisegrænser jf. fagmodel og tegning H Arealer uden for fremtidigt vejareal er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel af aktuelle lodsejere og efter aftale med bygherren. Arbejdsområders grænse mod trafikområder og naboer fremgår af tegning H , , , og for arbejdsområde/afmærkningsplaner for trafikafvikling jf. tegningsbilag. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang jf. rådighedstilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn.

56 Side 55 af 198 SAB - Arbejdsplads H De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Der må ikke udføres kranarbejde uden for arbejdsområdet. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere skal denne belysning slukkes dagligt ved arbejdets ophør. Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys, når de i arbejdsområdet kører eller holder imod kørselsretningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken, så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i nedenstående tabel: Højde over vejen Maksimal lysstyrke 6 m 1500 cd 8 m 3000 cd 10 m 5000 cd 12 m 8000 cd 14 m cd 16 m cd Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Inden transport over midlertidigt eksproprierede arealer skal mulden afrømmes. Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med bygherren. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket. Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning Midlertidigt hegn skal udføres som et minimum 1,8 m højt trådhegn, som dyrehegn på træ eller T-jerns stolper pr. højst 4 m. Ved opsætning af stolper skal entreprenøren sikre, at kabler og ledninger i jorden ikke beskadiges. 3.2 Anstillingsplads Til anstillingsplads for vejarbejder kan entreprenøren disponere over et område som vist på tegning H Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, skal entreprenøren afrømme overjord (muld). Arealer, der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. skal forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus.

57 Side 56 af 198 SAB - Arbejdsplads H Ved afrigning af anstillingspladserne skal de etablerede byggepladsforanstaltninger fjernes, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser, i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren skal sørge for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed, holdes i ryddelig stand og renholdes under hele entreprisens gennemførelse. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men skal opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren skal selv træffe foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal i forbindelse med etablering af anstillingsplads stille følgende til rådighed for bygherren: Mødelokale: Entreprenøren skal stille et aflåseligt mødelokale på min. 15 m2 til rådighed for bygherrens møder, herunder byggemøder. Mødelokalet <skal være placeret i direkte tilknytning til ovennævnte kontor og> skal være møbleret med mødefaciliteter (mødeborde, stole, whiteboard-tavle, projektor, lærred, tøjknager) til 10 personer. Der skal være 20 Mbit trådløs internetforbindelse i mødelokalet. Parkering: Entreprenøren skal sørge for parkeringspladser på kørefast underlag til bygherrens personale samt gæster - foruden entreprenørens egne medarbejdere. Drift af kontor, parkering mv.: Entreprenøren skal stå for indretning, ugentlig rengøring, månedlig vinduespolering, snerydning, drift, vedligeholdelse og afrigning af kontor, laboratorium og parkeringspladser i hele anlægsperioden regnet fra arbejdets start til 1 måned efter arbejdets aflevering, dog minimum så længe entreprenøren opretholder sin anstillingsplads. Entreprenøren afholder alle faste driftsudgifter som f.eks. el, vand, varme, renovation, tømning af septiktank, offentlige udgifter, skadedyrsbekæmpelse, måtteservice, vagt, rengøringsartikler/-forbrugsvarer til daglig brug.

58 Side 57 af 198 SAB - Arbejdsplads H Adgangsveje Som adgangsveje kan benyttes: Veje, der er etableret med bunden belægning (asfalt/beton) over en strækning på mindst 30 m fra en lokal-/trafikvejs kørebanekant. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. De i BEK om bygge- og anlægsarbejde 8 nævnte skilte skal opsættes med angivelse af: Byggeplads Adgang forbudt. Skilte opsættes i højre side ved indgang til arbejdsområde/anstillingsplads. Eventuelle skilte ved vejtilslutning skal udføres jf. tilladelser fra myndighederne. Generelt gælder udover færdsels- og vejloven - at: Parkering må kun finde sted i den del af arbejdsområdet, der er mindre end 3,0 m fra kørebanekanten, når det fremgår af tilladelsen fra vejmyndigheden. Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet fra motorvej skal ske under anvendelse af gult, blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken 3.4 Aflevering af arbejdsområder, anstillingsplads og adgangsveje Alle midlertidige arbejdsområder som entreprenøren har benyttet til arbejdets udførsel skal ved tilbagelevering til bygherren være muldbeklædt, finreguleret og tilsået med græs. 4. Færdselsregulerende foranstaltninger I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 4.1 Alment Bestemmelserne i Instruktion: Råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Entreprenøren for denne entreprise forestår den almindelige drift og vedligehold af de færdselsregulerende foranstaltninger, der etableres i entreprisen. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte, bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg, skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes.

59 Side 58 af 198 SAB - Arbejdsplads H Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken Anlægslogistik Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Entreprenøren skal udføre arbejdet i henhold til nedennævnte fasebeskrivelser for anlægslogistik, medmindre andet aftales med bygherren og vejmyndigheden. Fase 0: Ny topbelægning i spærreflade på trafikvej mellem rute 9 og motorvejen. Fase 1: Etablering af cykelsti i østsiden af rute 9 og udvidelse i sydsiden af kørebane for trafikvej mellem rute 9 og motorvejen. Fase 2: Udvidelse af kørebane i østsiden for rute 9 og i nordsiden for trafikvej mellem rute 9 og motorvejen samt cykelsti og vejtilslutning i vestsiden rute 9. Fase 3: Heller på trafikvej mellem rute 9 og motorvejen samt udvidelse af kørebanen i vestsiden af rute 9 Fase 4: Rest hellearbejder på rute 9. Fase 5 Færdiggørelse nordlige hjørne af tilslutning af trafikvej til rute 9. Fase 6: Slidlagsarbejder og endelig afstribninger. Entreprisens projekt for trafikafvikling er baseret på det beskrevne. Beskrivelsen af, hvilke aktiviteter der udføres i de enkelte faser, er ikke fuldstændig, ligesom der kan være mindre forberedende eller afsluttende arbejder, der skal udføres mellem anlægsfaserne. Entreprenøren skal ved sit metodevalg tage højde for, at trafikken afvikles ved en skiltet hastighed på 50 km/h i trafikvejens trafikområder. Entreprisens arbejder skal udføres dels i arbejdsområder, der vil medføre restriktioner for trafikken på enten statsligt eller kommunalt trafikområde, og derfor fordrer rådighedstilladelse herfor, dels i arbejdsområder, der kan etableres uden restriktioner for trafikken. Arbejdsområder i sidearealer langs trafikvejen, som er mere end 6 m fra asfaltkant og er uden adgangsvej fra trafikvejen, fordrer ingen rådighedstilladelse. Afmærkningsplaner for trafikafvikling viser, hvor trafik og adgangsveje placeres i forhold til anviste arbejdsområder. Følgende arbejder skal af hensyn til trafikafviklingen udføres uden for tidsrummet hverdage kl : Trafikomlægninger på trafikveje.

60 Side 59 af 198 SAB - Arbejdsplads H Arbejdets omfang Arbejder i trafikvejens midterrabat bl.a. belægninger i spærreflade mv. ved tilslutning til rute 9, da disse arbejder skal udføres inden der kan etableres arbejdsområde som muliggør udvidelse af asfaltbelægning langs vejside mod motorvej. Arbejdet omfatter: Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejsarealer og andre vejarealer Midlertidig annullering af tavler Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i rabatter, spærreflader Informationstavler I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling: Trafikværn Midlertidig kørebaneafmærkning Diverse færdselstavler Energiabsorberende afspærring Gult blink, lys eller løbende lys Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne har godkendt. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer Adgangsåbninger 4.2 Materialer Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og TC, forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger. Alene ved til- og frakørsel mellem motorvej eller motortrafikvej og arbejdsområde anvendes gult blinkende lys, der er tydeligt synlig fra alle retninger. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave Midlertidig kørebaneafmærkning På trafikveje anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB - Kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm.

61 Side 60 af 198 SAB - Arbejdsplads H Eksisterende kørebaneafmærkning fjernes med plantallerkenfræser, ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler Trafikværn Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander. Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere. N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder N44,2 markeringskegler O41-45 på 2 standere Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler. Krav til trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, fremgår af Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 67. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg: Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde. Trafikværn med W (dyn) 0,10 m og H 1,0 m må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt. Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer anvendes trafikværn med W 1,3 m, højde H 0,8 m. Trafikværn opsættes primært for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafikværn med H 1,00 m og W(dyn) 0,1 m. Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m Energiabsorberende afspærring Energiabsorberende afspærring anvendes som følger:

62 Side 61 af 198 SAB - Arbejdsplads H Enkeltdæksæt som påkørselsdæmper foran autoværnsender. Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som energiabsorberende tværafspærring. Som trafikværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende trafikværnsender testet efter DS/EN eller tilsvarende standard Mobile fundamenter Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m. 4.3 Udførelse Generelt Mobile fundamenter kan være højere hvis vejmyndigheden har vurderet, at de aktuelt ikke udgør en fare for trafikken ved påkørsel. Ved start af en omlægning indmeldes dette til trafikcentret (TC). Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til TC. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles Trafikværn Midlertidig annullering af tavler ved overstregning eller tildækning skal udføres i henhold til anvisninger og anbefalinger i Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske arbejdsbredde. 4.4 Kontrol Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A Kontrol og eftersyn af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit.

63 Side 62 af 198 SAB - Arbejdsplads H Entreprenøren skal udføre et eftersyn af al afmærkning mindst 3 gange dagligt på hverdage og 1 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle eftersyn dokumenteres med logbog. På hverdage udføres 1. eftersyn mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. eftersyn mellem kl. 14:00 og 16:00. Kontrollen fremgår af logbogen. Ved tilkald fra bygherren eller TC vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid i døgnets 24 timer på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt Logbog Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken. Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre foranstaltninger (fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert eftersyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. 5. Ledninger Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal: Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført. Hvem har udført ændring, hvorfor. Hvornår er indmeldinger herom givet til TC og af hvem. Af de i SB ad 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol og tilhørende ledningsplan) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af bygherren, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning, ikke nødvendigvis er angivet på ledningsplanerne. De er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokollerne, idet omlægning eller sløjfning af disse anlæg er indeholdt i denne entreprise. Det understreges, at de på ledningsplanerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler.

64 Side 63 af 198 SAB - Arbejdsplads H Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, skal entreprenøren give besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, skal entreprenøren orientere ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejerforhold. Bygherren har kendskab til følgende eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet: Højspændingsledninger: Lavspændingsledninger: Vandledninger: Vejafvandingsledninger: Telekabler: Fiberkabler: Føringsveje, trafikledelsesinstallationer: Alt som angivet på ledningsplan H og ledningsprotokol. Der henvises til ledningsprotokol og ledningsplan for en beskrivelse af de eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til. Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se Entreprenøren skal være opmærksom på, at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr. Nøjagtig ledningsplacering skal fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer. 5.1 Verifikation af eksisterende ledninger Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, skal entreprenøren ved håndgravning blotlægge alle eksisterende ledninger og kabler,

65 Side 64 af 198 SAB - Arbejdsplads H som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne skal overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, skal bygherrens tilsyn og ledningsejerne underrettes, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. 5.2 Sikring Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) af entreprenøren, hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Entreprenøren skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast, og til formålet udarbejde arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg skal den fritliggende installation afstives mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode skal forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser. 6. Laboratoriefaciliteter De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede prøvninger kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolordning. Prøvningen udføres i henhold til de prøvningsmetoder, der fremgår af det i SB ad 2 stk. 2 angivne materiale. I denne forbindelse skal en entreprenør der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvningsresultater kontrolleret i forhold til den nationale ringprøvning mellem jord, grus-, og betonlaboratorier (geoteknik), og asfalt- og bitumenlaboratorier i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen nødvendige laboratorieprøvninger, -analyser etc. Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøvningslaboratorier som angivet i SAB samt AAB. Alle prøvninger vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, skal udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser. Umiddelbart efter prøvningernes udførelse skal prøvningsresultaterne afleveres til tilsynet og gøres tilgængelige for bygherren i Vejdirektoratets entrepriseafregningssystem. Der henvises til SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2, vedrørende forberedende møder/ laboratoriemøder.

66 Side 65 af 198 SAB - Arbejdsplads H Miljøforhold 7.1 Alment 7.2 Støjgener Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med bygherren. Entreprenøren sørger for, ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger, at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne. Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid før, de støjende aktiviteter igangsættes. I henhold til Lolland Kommunes støjregulativ må der kun foregå støjende arbejder (> 70 db) mandag fredag kl Vibrationsskader og vibrationsgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og - gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger må vibrationshastigheder ikke overstige 5 mm/s for boliger og 20 mm/s for erhvervsejendomme, målt på de omkringliggende bygninger. I bolignære områder må arbejder, som medfører vibrationsgener, kun gennemføres i dagtimerne, dvs. i tidsrummet mandag - fredag kl For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren efter aftale med bygherren udføre vibrationsmålinger på fundamenter og i boligenheder i omkringliggende bygninger. Bygherren skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne. Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal udføres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal ske inden for et halvt år før målingernes udførelse. Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til DIN 4150.

67 Side 66 af 198 SAB - Arbejdsplads H Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til bygherren senest 3 arbejdsdage efter udførelsen. 7.4 Støvgener Såfremt vibrationsmålingerne viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf.] Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. 7.5 Lugtgener Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af lugtgener for anlægsarbejdets omkringboende, dels ved advisering af naboer, dels ved beskrivelse af, hvordan lugtgener minimeres. Advisering af naboer skal ske i samarbejde med bygherren. 7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt. 7.7 Beskyttelse af naturtyper, dyre- og planteliv Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminder, 3 - områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af,

68 Side 67 af 198 SAB - Arbejdsplads H at naturtyper, dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Arbejderne må kun afvikles inden for det anviste arbejdsområde. 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Udførelse af afværgeforanstaltninger skal ske iht. de specifikke SAB er, særligt SAB - Jordarbejder og SAB - Afvanding. 7.9 Håndtering af forurenet jord Krav fremgår af SAB - Jordarbejder, afsnit Affaldshåndtering og -bortskaffelse Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive: hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Entreprenøren skal anmelde byggeaffald til kommunen, ligesom entreprenøren også skal anmelde affald med indhold af PCB, asbest og andre forurenende stoffer i henhold til kommunens retningslinjer Materialer og produkter Entreprenøren skal, så vidt det er muligt, vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt:

69 Side 68 af 198 SAB - Arbejdsplads H anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold undgås anvendelse af PVC rør vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad. Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående. 8. Geotekniske undersøgelser Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB 2 stk. 2 punkt L. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren. I forbindelse med anlægsarbejdets udførelse skal entreprenøren, for alle fundaments udgravninger, udføre geoteknisk tilsyn i henhold til DS/EN , kap. 4 og kap. 7.9, samt i henhold til de specifikke SAB'er. Afpropning Inden anlægsarbejderne igangsættes, skal filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske undersøgelser afproppes. Hvis entreprenøren vurderer, at det vil være formålstjenligt at kunne pejle enkelte boringer på et senere tidspunkt, aftales dette med bygherren. De filtersatte geotekniske boringer fremgår af de geotekniske rapporter. Afpropningen skal dog kun foretages for de boringer, der ikke graves væk i forbindelse med anlægsarbejderne, dvs.: Filtersatte boringer hvor vejen ligger i påfyldning Filtersatte boringer hvor vejen ligger i terræn Filtersatte boringer der ikke bliver berørt af vejanlægget Afpropningen foretages ved at boringens pejlerør fyldes med bentonit og boringsafslutningen fjernes. Afpropningen færdigmeldes til bygherren med angivelse af borenummer fra den geotekniske rapport og evt. afvigelse fra ovennævnte afpropningsmetode. Afpropning skal udføres efter aftale med bygherren. 9. Vinterforanstaltninger 9.1 Alment Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november 31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger.

70 Side 69 af 198 SAB - Arbejdsplads H Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, som er nødvendige at iværksætte uafhængig af det aktuelle vejrlig. Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktioner før, under og efter arbejdets udførelse. For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværksættes hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle og dem der iværksættes i vinterperioden grundet det aktuelle vejrlig. Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig i vinter- og sommerperioden. Entreprenøren skal - som biydelser til de i øvrige SAB er beskrevne arbejder i vinterperioden - udføre nedenstående: Årstidsbestemte vinterforanstaltninger Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm Udførelse af simpel tørholdelse jf. SAB Jordarbejder Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i bekendtgørelsen, men udføres jf. entreprisens arbejdsplan. Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Udarbejdelse af en plan for de vinterforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der planlægges udført/iværksat for arbejder jf. entreprisens arbejdsplan. Etablering af nødvendige vinterforanstaltninger på anstillingspladser så som orienteringsbelysning, frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning m.v. af arbejdssteder, afvandingsforanstaltninger. Udførelse af årstidsbestemte vinterforanstaltninger for aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområder Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for de aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområderne Grundlag: 9.2 Materialer Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts VEJ nr af Vinterstøbning af beton. Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 125 Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt. Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varmeblæser eller varmekanon.

71 Side 70 af 198 SAB - Arbejdsplads H Udførelse Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding på værk. Generelle krav Inden den 1. oktober årligt - afleveres den i AAB - Styring og samarbejde afsnit 3.2 nævnte plan for vejrligsforanstaltninger. De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af: At arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang. At der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde. At arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav. At arbejdet umiddelbart igen kan optages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført standsning. Betonarbejder Ved lufttemperaturer under -5 C eller hvis støbeskellene, der skal støbes mod, er under 0 C, må betonstøbning kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat. Således skal al sne og is være fjernet fra den konstruktionsdel, der skal støbes imod. Nødvendig isoleringsdækning og eventuel forvarmning skal udføres. De i AAB - Beton krævede målinger af betontemperaturen i konstruktioner under afbinding og hærdning, skal i vinterperioden foretages frem til betonen er frostsikker. Ved lufttemperaturer ned til 5 C udføres afdækning af nyudstøbt beton med presenninger, vintermåtter eller skumplastmåtter. Særlige foranstaltninger (ved lufttemperaturer under 5 C) omfatter eksempelvis overdækning af arbejdssteder med telte. Brug af varm beton vil normalt være nødvendig. Asfaltarbejder Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægningsstedet ved brug af isolerede og overdækkede vognlad. Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt udføres med den nødvendige asfalttemperatur indtil tromling og komprimering er afsluttet. Fugtisoleringsarbejder Såfremt krav til vejrforhold under udførelse, herunder temperatur- og fugtkriterier, ikke kan overholdes, skal der iværksættes nødvendige foranstaltninger, som f.eks. inddækning med opvarmet telt. Vejrligsbestemte foranstaltninger for gennemførelse af arbejder i vinterperioden er i øvrigt beskrevet i de respektive AAB og SAB.

72 Side 71 af 198 SAB - Arbejdsplads H Kontrol Generelt Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum fremgår: Hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktiviteter. I hvilke mængder er foranstaltningerne udført. Vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger. Kopi af denne logbog skal afleveres til bygherrens tilsyn ved udgangen af hver uge og senest den efterfølgende tirsdag.

73 Side 72 af 198 SAB - Jordarbejder H Jordarbejder Supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejder. Det i AAB Jordarbejder anvendte begreb tilsyn skal forstås som bygherrens tilsyn. 1. Alment Jordarbejdets omfang og placering fremgår af fagmodellerne og tegningerne og omfatter afgravning og indbygning i alle veje, stier, volde, rabatter osv. inden for entreprisen. Arbejdets omfang består af følgende: Rydning Opbrydning af kantsten, svingsten og chaussestensbelagt helle Opbrydning af belægninger Afrømning af overjord indenfor eksisterende vejskel Afrømning af muldjord udenfor eksisterende vejskel Afgravning af råjord Transport og indbygning af afgravet indbygningsegnet råjord Udsætning af ikke genindbygningsegnet råjord i dyrkningsskråninger. Udsætning af overskud fra lednings- og afvandings-arbejder Udsætning af overskud af overjord afrømmet indenfor eksisterende vejskel. Udsætning af muldoverskud på kommunens ejendom. Udlægning af overjord afrømmet indenfor eksisterende vejskel udlægges på rabatter og grøfter. Udlægning af muldjord på dyrkningsskråninger. Friktionsfyld skal bestå af naturlige materialer og være af en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. 2. Forberedende arbejder 2.1 Rydning Alment Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på arealer, hvor der skal være midlertidige jorddepoter. Under rydningen hører også: Optagning af kantpæle og fundamenter Rydning af færdselstavler og standere inkl. evt. fundamenter Rydning af eksisterende randbevoksning Rydning af eksisterende autoværn. Eksisterende hække udfor ejendommene Vestre Landevej 12 og 14 skal bevares. Døde eller annullerede kabler og ledninger

74 Side 73 af 198 SAB - Jordarbejder H Arbejdet omfatter opgravning og bortskaffelse til godkendt modtager af alle døde eller annullerede kabler, som påtræffes under jordarbejdet, og hvor ejeren ikke er kendt. Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn inkl. fundamenter og bortskaffelse til godkendt modtager. Øvrigt vejudstyr - kantpæle, belysningsanlæg, signalanlæg, større tavler m.v. Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter og bortskaffelse til godkendt modtager. Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe følgende invasive arter: kæmpe bjørneklo, japansk pileurt, bynke Ambrosie, rynket rose og canadisk bakkestjerne. Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe ovennævnte invasive arter således at: der ikke forekommer planter med blomsterstand der ikke forekommer planter med plantedele > 0,10 m efter den 15. juli Alment Det påhviler entreprenøren, at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre BEK nr af 11/ /6 2009).) Udførelse Rydning af autoværn på nordsiden af Vestre Landevej skal ske således at der ikke sker beskadigelse af de dele af autoværnet som bevares. 2.2 Nedrivning 2.3 Opbrydning og optagning af belægninger Arbejdet omfatter opbrydning og optagning af asfaltbelægninger og en del af de underliggende bundne/ubundne bærelag. Befæstelser på de offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag. Samlet tykkelse skønnes til 0,8 m, heraf 0,15 0,25 m på hovedlandeveje. Opbrudte ubundne materialer genanvendes i entreprisen i henhold til Plan for håndtering af forurenet jord. Opbrudte materialer, der genanvendes i entreprisen, skal overholde de i entreprisen stillede krav til materialekontrol, hvor de indbygges. Alle materialer, der ikke genanvendes i entreprisen, skal bortskaffes til godkendt modtageplads. Al opbrydning af asfalt og bundne vejmaterialer, som genanvendes i entreprisen, skal ske ved fræsning. Al fræsning udføres iht. SAB - Varmblandet asfalt.

75 Side 74 af 198 SAB - Jordarbejder H Chaussésten, granitkantsten m.m. Arbejdet omfatter opbrydning af chausséstensbelægning og bortskaffelse inkl. evt. fundamenter til en af bygherrens tilsyn godkendt modtager Udførelse Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonkantsten m.v. Udenfor fremtidigt vejareal skal asfalt og bundne/ubundne vejmaterialer opbrydes og fjernes. Inden muldudlægning på opbrudte veje (iht. kapitel 3.1 Muldjord), skal bygherrens tilsyn have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum. 2.4 Kontrol Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før fjernelsen igangsættes informere bygherrens tilsyn herom. Entreprenøren kan tidligst udlægge muld 10 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget. Bortskaffelse af materialer til godkendt modtageplads skal dokumenteres på vejesedler. 3. Muldjords- og blødbundsarbejder 3.1 Muldjord Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld: Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og top I områder med dyrkningsskråninger I områder med humusrig muld og tykke muldlag I udsætningsområder Muldafrømning inden for vejskel er medregnet i tilbudslisten som afrømning af muldjord. Behandling af rabatjord er beskrevet i afsnit 7. Der afrømmes muld i min. 0,40 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen. Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medregnes som blødbund. Muldafrømningsmængder fremgår af bilag 1. Entreprenøren kan etablere mulddepoter med miler med en maksimal højde på 2,5 m og en bredde på 5 m på de midlertidigt eksproprierede arealer efter nærmere aftale med bygherrens tilsyn. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Milerne skal placeres på 0,1 m gruspuder. Gruspuderne udlægges sammen med muldjorden indenfor fremtidig vejmatrikel, ved endt deponering. Depoternes placering fremgår af tegning H

76 Side 75 af 198 SAB - Jordarbejder H Tørvepræget muld udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbeklædning på dyrkningsskråninger Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: Overjord fra vejareal på rabatter, banketter og trug, t=0,20 m Overjord fra vejareal på skråninger, t=0,20 m Udsætningsområder, t=0,50m Dyrkningsskråninger, t=0,50 m Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af f, m,a-planerne Overskydende muld udsættes i som sidetag på kommunens ejendom. Ved beregning af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 30 % til komprimering, spild m.v. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 50 mm skal fjernes fra den udlagte muld. På følgende arealer skal der, før udlægning af muld, grubes i en dybde af min. 0,80 m og med en afstand mellem grubespor på maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på hinanden: midlertidige arbejdsarealer dyrkningsskråninger landbrugsarealer Efter muldudlægning pløjes og harves ovenstående arealer, og de herved fremkomne sten større end 50 mm, træstød og lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt. Kontrol Entreprenøren skal dokumentere alle muldarbejder med nivellement og opmåling. 3.2 Blødbundsarbejder Alment Der er i projektet ikke kendskab til områder med blødbund. Der kan dog forekomme mindre områder langs rampen med ikke-genindbygningsegnet jord i grøftebund til udskiftning, hvorfor der i tilbudslisten er medtaget skønnede mængder. Såfremt der påtræffes blødbund skal disse udskiftes efter følgende retningslinjer: Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld. Over det aktuelle vandspejl anvendes indbygningsegnet råjord Materialer Udførelse Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet fagtilsyn.

77 Side 76 af 198 SAB - Jordarbejder H Blødbundsmaterialerne udsættes på udsætningsområderne og indgår i jorddisponeringen. Udsætningsområdernes placering fremgår af fagmodellen Kontrol Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved: Mængdeberegninger på grundlag af: Nivellement i tværprofiler Håndvingeforsøg ved fast bund 4. Tørholdelse 4.1 Afværgeforanstaltninger Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interimsveje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf. typetegning nr. 768, jf. Data- og tegningsstandard / Typetegninger / Projektering. Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrettelægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med bygherrens tilsyn for hvert enkelt vandløb. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer). Entreprenøren skal føre fagtilsyn med afværgeforanstaltningerne. Afværgeforanstaltningerne skal kontrolleres før delarbejder igangsættes og derefter 1 gang om ugen og op til større regnskyl/skybrud. Entreprenøren skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl. Nærmere beskrivelse af midlertidig afvanding er beskrevet i SAB - Afvanding. 5. Råjordsarbejder Afgravning og indbygning henholdsvis udsætning fremgår af bilag 1. Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen. 5.1 Afgravning Alment Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte veje, ny vejtracé, jorddepoter og terrænreguleringsområder Materialer Der henvises til geotekniske rapporter.

78 Side 77 af 198 SAB - Jordarbejder H Udførelse Generelt Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener for arbejdet fremgår af fagmodel samt bilag 1. Ved dyrkningsskråninger med anlæg a = 10 skal der efter muldafrømning afgraves til mindst 0,50 m under færdig skråningskote, således at der bliver plads til et tilsvarende muldlag. Afgravningsmængderne under dyrkningsskråningerne er medtaget i jorddisponeringen. På øvrige skråninger er jordberegningerne foretaget ud fra overfladen i fagmodellerne og mulden lægges ovenpå Kontrol 5.2 Indbygning Alment Planum kan først etableres når afvandingsarbejder, inklusive vejdræn, jf. SAB - Afvanding er udført. For planum udgør et kontrolafsnit maks m 2. Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne. Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsfyld til udskiftning af dårligt råjordsplanum i afgravning. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til anvendelse efter anvisning fra bygherrens tilsyn Materialer Overskud af jord fra ledningsgrave og drængrave indgår ikke i jorddisponeringen. Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen mellem naturligt og optimalt vandindhold, wnat wopt, højst er 3-4 %, vil umiddelbart kunne accepteres Udførelse Placeringen af indbygnings- og udsætningsvolumenerne for alle veje og stier fremgår af fagmodel og bilag 1. Ved indbygning af råjord i vejdæmninger er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,2. Ved påfyldningsskråninger med varierende anlæg eller anlæg 10 er der forudsat indbygget egnet råjord inden for den gennemgående dæmningskerne (anlæg 2 hhv. 3). Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis udføres i tørre perioder. Indbygningslagstykkelse er regnet til maksimal 0,4 m. Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale.

79 Side 78 af 198 SAB - Jordarbejder H Kontrol For planum udgør et kontrolafsnit maks m 2. For planum skal bestemmes en referenceværdi for hvert kontrolafsnit Materialer Udførelse 5.3 Opfyldning under vandspejl Friktionsfyld til indbygning under vandspejl og op til 0,5 m over vandspejl må højst indeholde 15 % materiale under 0,063 mm. (Normative reference: DS/EN 13285, UF 15) Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med bygherrens tilsyn af det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl. 5.4 Udsætning Alment Fordeling af materialer til den resterende opfyldning med råjord fremgår af jorddisponeringen. Råjordsarbejdet omfatter udsætning af muldholdige materialer, som af geotekniske årsager ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud i projektet. Ved udsætning af råjord er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1, Udførelse Udsætningsområdernes beliggenhed fremgår af bilag 1. Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder. For udsætningsarealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning, gælder følgende: Den udsatte jord skal normalt reguleres med anlæg fladere end 1:10 mod tilstødende arealer og i øvrigt efter aftale med bygherrens tilsyn, og det skal ske i takt med udsætningen, således at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold. Reguleringen udføres med swampdozer eller lignende. Der må ikke findes sten større end 120 mm i de øverste 2,0 m under færdigreguleret råjordsoverflade i udsætningsområderne. Reguleringen af udsætningsjord afsluttes som angivet i pkt Kontrol Inden muldudlægning afleverer entreprenøren et nivellement af udsætningsområderne til bygherrens tilsyn.

80 Side 79 af 198 SAB - Jordarbejder H Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger AAB 5.5 udgår. Jordstabilisering er beskrevet i SAB - Jordstabilisering. 6. Græssåning 6.1 Græs Alment Materialer 5.6 Planum og skråninger For at undgå ødelæggelse af planum skal planum beskyttes med bundsikring, iht. SAB - Bundsikring, 3.5. Alle skråninger (ekskl. dyrkningsskråninger), heller, alle typer rabatter, banketter og trug samt arealer på sideanlæg udlagt som brugsplæne og fælledgræs skal tilsås med græs. Der skal anvendes en frøblanding bestående af: Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35 % Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25 % Bakke svingel (Festuca Trachyphylla) 20 % Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5 % Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5 % Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10 % Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m 2. Til brugsplæne og fælledgræs på sideanlæg anvendes en frøblanding bestående af: Almindelig rajgræs, fordelt på 2 typer á 10% 20 % Rødsvingel uden udløbere 25 % Rødsvingel med korte udløbere 25 % Engrapgræs, fordelt på 2 typer á 15 % 30 % Der udsås 3,0 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m² Udførelse Alle foreskrevne græstyper skal stå på EU s officielle sorts-liste. I det omfang de foreskrevne græstyper findes som S-mærkede skal disse anvendes. Såning af græs skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt af hensyn til erosion. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. Dette gælder ikke for brugsplæne og fælledgræs. Såning af brugsplæne og fælledgræs udføres med såmaskine, der er indrettet med pigvalse og perforeret tromle.

81 Side 80 af 198 SAB - Jordarbejder H Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2. Vedligeholdelse af græstæppet frem til aflevering påhviler entreprenøren. Græsslåning Nysåede arealer skal ikke forventes at græsslås før aflevering. 7. Håndtering af forurenet jord 7.1 Alment.Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under afsnit 3 og 5. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder. Al afgravet jord fra vejareal, herunder rabatjord, skal genplaceres i nye vejarealer herunder rabatter. 7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder Mængder, der skal afrømmes er angivet i tilbudslisten. 7.3 Genplaceringslokaliteter Entreprenøren skal påregne, at de angivne mængder i tilbudslisten skal genplaceres inden for projektet. Jordpartier, der ikke kan indbygges direkte, skal udlægges på 0,1 m sand eller på fastbelægning i de midlertidige depoter angivet på tegning H Håndtering af forurenet jord fra punktkilder Der er konstateret olieholdig jord langs vestsiden af den eksisterende rampe. Forureningen ligger under muldlaget i påfyldningsarealer.

82 SIDE 81 af 198 SAB Afvanding H Afvanding Supplerende bestemmelser til AAB Afvanding. 1. Alment 1.1 Omfang Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder: normal vejafvanding (fremgår af fagmodeller og tegningsbilag) tilslutning til eksisterende afvandingssystemer (se afsnit 3.9.1) etablering af separat kloaksystem på Stamvejen for anden entreprise etablering af stik til fremtidige matrikler annullering af eksisterende afvanding styrede underboringer Alle tilslutningspunkter skal indmåles af entreprenøren forud for planlægning og udførelse af afvandingssystemer opstrøms disse. Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet: Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2 dykpumper. Følgende merydelser kan blive aktuelle: Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nødvendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld. Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet. Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg mindre end 1,0 eller lig med 1. Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og afløbsledninger. Afværgeforanstaltninger. 1.2 Generelt grundlag Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gamle drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har pligt til at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både i og uden for vejareal. Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen.

83 2. Materialer SIDE 82 af 198 SAB Afvanding H Listen skal godkendes af bygherren. Listen skal være bygherren i hænde minimum 14 dage før indbygning. Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf, er listet i udbudsforskrifternes SAB-P for Afvanding, bilag 1. Samlemuffer og fittings skal anvendes fra samme producent og efter dennes anvisninger som levere rør og brønde. 2.2 Dræn Plastdrænrør Vejdræn Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421. Markdræn Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under vejdræn. Byggedræn og bundsikringsdræn Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør. 2.3 Tætte ledninger Betonrør, standardrør og specialrør Typebetegnelsen Bt angiver at der skal anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som standardrør type A. Ledning for underføring af markoverkørsel på Vester Landevej i st til st skal udføres i ø300 bt og anlægges efter VD s typetegning Betonrør, individuelle rør Individuelt specialrør nr. 1

84 SIDE 83 af 198 SAB Afvanding H Ledning for regnvandshovedledning i Stamvejen i st til skal udføres af specialfremstillede forstærket rør Ø1200 mm indbygget i ca. 2,0 2,2 m dybde. Ledningsstrækningen udføres med rør, hvis bæreevne beregnes for følgende forudsætninger og indbygningsforhold: Lægningsdybde 2,0-2,2 m Normal kontrol (DS 437, afsnit 7.2) Normal lægningsklasse (DS 437, afsnit 5.4) Jordlast Svær trafiklast Normal understøtning (DS 437, afsnit 5.2.2) Det påhviler entreprenøren at dokumentere, at rørets bæreevne er større end den regningsmæssige belastning. Beregning skal foretages af såvel armerede som uarmerede rør efter retningslinjerne i DS437, afsnit Plastrør Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m 2 ). Dimensioner for plastrør benævnt PL angiver nominelt mål Plastrør, gravitation Plastrør skal overholde følgende: Rør og formstykker, PVC-U Rør og formstykker, PP Rør og formstykker, PE Strukturrør af PVC-U, PP og PE Normkrav DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN DS/EN eller -3 Supplerende Krav Slagtest K-værdi Styrke Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10 Mindst 65 iht. DS/EN 922 Fittingsmateriale skal have modstandsevne over - for indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10 Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN eller -3, annex H. Specielt for PVC- U: mindst 65 iht. DS/EN 922. Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

85 SIDE 84 af 198 SAB Afvanding H Tætningsringe Tæthed af samlinger Skal opfylde krav i DS/EN eller 2. Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes. Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger: Nominelt mål Ø Ø Ø Ø300 og Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Minimum indvendig diameter i mm Plastrør, tryk Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10) Andre materialer Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale i de nederste 100 mm, som beskrevet i SAB - Bundsikring Annullering Annullerede ledninger og brønde skal i så vidt omfang det er muligt opgraves og bortskaffes ifm. etablering af ny vej og/eller afvanding. Ledninger der ikke opgraves og fjernes under arbejderne skal fyldes med beton. Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på f ck= 1-5 MPa.

86 SIDE 85 af 198 SAB Afvanding H Brønde Dæksler, riste, stiger mv. Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS Betondæksler leveres med indstøbt stålplade for minesøgning. Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600. Samtlige dæksler og riste indenfor vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kn, med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabeller. Dæksler og riste i støbejern skal opfylde kravene i DS/EN 124. Brønde i flisebelagte fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsynes med flydende karm. Brønde tilhørende Vejdirektoratet i ubefæstede arealer forsynes med fast karm. Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm. For nedløbsbrønde gælder: o Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning og o Karm skal være med langt skørt. o Karm langs kantsten skal være med 2 eller 3 flanger og hængslet så rist lukker i med kørselsretning. o Øvrige karme skal være med 4 flanger. o Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning. o Tværsnit af flanger skal være ensartet. o Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist. o Gennemstrømningsareal i riste skal være min mm2. Spjæld i brønde og bygværker skal udføres så de er vandtætte ved ensidigt vandtryk på min. 5 meter Plastbrønde Plastbrønde skal overholde de relevante krav til plastrør og fittings nævnt i afsnit og de krav, der fremgår af DS/EN og -2.

87 SIDE 86 af 198 SAB Afvanding H Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde: Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm. Ø Ø Ø Ø Ø Ø Øvrige bygværker 2.7 Jordkonstruktioner Hvor der på typetegninger er stillet krav om at der skal anvendes stenstørrelse 100/150 kan der i stedet anvendes bundsten 32/150. Anvendes bundsten 32/150 bortfalder kravet om udfyldning med ærtesten i dele af stensikringerne. Dette gælder også hvis kravet fremgår af tilbudslister. 2.8 Afløbsregulatorer Afløbsregulatorer anvendes kun, hvor der er stillet krav om udledninger mindre end eller lig med 5 l/s. Øvrige udledninger styres med drosselledning min. Ø90 mm. Afløbsregulatorer skal være uden bevægelige dele, og skal regulere vandstrømmen til det specificerede flow. Reguleringskarakteristikken skal være så stejl som muligt. Afløbsregulatoren skal kunne afspærre for vand flowet ved spild af f.eks. olie på vejen. Afløbsregulatorer skal være monteret på kilekobling og med løftestang uden knæk således, at regulatoren kan monteres og demonteres fra terræn. Alle indgående dele skal være af AISI 316L, syrefast rustfrit stål. Entreprenøren skal fremsende specifikationer til tilsynet mindst 20 arbejdsdage inden bestilling. 3. Udførelse 3.1 Generelt Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet. Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til at indarbejde eventuelt nødvendige ændringer i projektet.

88 SIDE 87 af 198 SAB Afvanding H Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt. 3.2 Dræn Opgravning Vejdræn Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m s dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m Lægning, samling og tilfyldning Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30 af hensyn til TV-inspektion Markdræn Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges med 300 fald. Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit , og filtergruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende jord Vejdræn Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn skal følge vejens krumning Bundsikringsdræn Bundsikringsdræn dræner hovedsageligt det vand, der siver ned gennem ubefæstede overflader. De anbringes derfor normalt hvor vand fra asfaltarealer løber ud på ubefæstede arealer og i de tilfælde lige under asfaltkanten. Der medtages normalt en skønnet mængde i TBL, da de kun anvendes hvor planum har ringe permeabilitet (som lerjord) og det er derfor tilsynet, der afgør hvor der er behov i det enkelte tilfælde. Drænet udføres endeløs, og på et nærmere angivet antal steder overskæres drænet og tilkobles eksisterende 1,0 m eller 1,25 m brønde gennem et ca. 1,0 m langt stift plastrør (f.eks. ø 110 mm plastkloakrør), der tilsluttes brønden i hul boret med kernediamantbor og ved anvendelse af gummiringssamling/bøsning. Topender i dræn lukkes med slutmuffe. Tilkoblinger udføres under 45º vinkel med drænet. Drængraven udføres i 0,20-0,25 m bredde og normalt med bunden 0,05-0,10 m under råjordsplanum. Ledningsfaldet skal være mindst 3.

89 SIDE 88 af 198 SAB Afvanding H Byggedræn 3.3 Tætte ledninger Opgravning Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres ralfundamenter eller anden form for understøtning. Ralfundamenter eller anden form for understøtning udføres efter aftale med tilsynet Understøtning, lægning, samling og tilfyldning Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Tilslutningen skal vinkles 45 grader med strømretningen. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem kronekanterne være friktionsmateriale. Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop. Ved krydsende ledninger med indbyrdes afstand fra udvendig rørside på mindre end 50 mm, skal der indbygges bats eller lignende, samt tages ekstra komprimeringsprøver omkring krydsningspunktet. Sikringen omkring krydsningspunktet udføres efter nærmere aftale med tilsynet Annullering af ledninger Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer: o Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton) o Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes o Øvrige ledninger afproppes Forslag til annulleringsmetode og -omfang skal aftales med tilsynet inden udførelse. De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet. Udløbsledninger fra eksis. Nedløbsbrønde til grøfte er dog ikke vist på tegninger. Dog er der den skønnede mængde medtaget i TBL.

90 SIDE 89 af 198 SAB Afvanding H Brønde 1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr med præfabrikerede brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. Der monteres ikke brøndstiger i motorvejsbrønde. I brønde i skærende veje skal der kun monteres brøndstige efter nærmere aftale med tilsynet. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer: Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m. o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m. Dæksel- og ristekoter: o -0,05 m / -0,08 m i trug o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade) o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring. Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning nr eller nr Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stikledningerne lægges med min. 10 og maks. 300 fald Annullering af brønde Generelt fjernes alle annulleret brønd hvor der graves ellers skal anden metode aftales med tilsynet. 3.7 Jordkonstruktioner Hvor der i projektet forekommer ledningsstrækninger uden for vejareal, hvor der ikke er tilstrækkelig jorddækning, skal tilstrækkelig jorddækning, ca. 1 m over overkant rør, tilvejebringes.

91 SIDE 90 af 198 SAB Afvanding H Vejgrøfter For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til <typetegning nr > Sikring af ind- og udløb Hvor udløb til grøft ikke sker i bund af grøft, skal vandet fra udløbet sikres afdæmpet igennem stenrende, størrelse 110/150 mm. Renden dimensioners med brede x dybde = 35 x 30 cm Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne nr Sandfang Umiddelbart inden aflevering skal alle sandfang oprenses 3.8 Vandlænsning Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet foreligger. 3.9 Diverse arbejder Tilslutning til eksisterende system Vestre Landevej Der skal tilsluttes til eksisterende system på Vester Landevej i st hvor nyt afvandingssystem afsluttes med et ø1250 mm sandfang. Eksisterende ledning nedstrøms skal tilsluttes ny sandfangsbrønd. Eksisterende brønd og ledning opstrøms fjernes og bortskaffes til godkendt plads. Motorvejsafkørsel Der skal tilsluttes til eksisterende regnvandssystem på afkørslen. Tilslutningen skal ske i nærmeste eksisterende brønd ved entreprisegrænsen. Denne lokaliseres ved opstart. Stamvejen På stamvejen arbejdes der for Lollands Kommune ved at etablere fremtidigt regn- og spildevandssystem til fremtidig erhvervspark. Der arbejdes delvist uden for entreprisegrænsen for at sikre bedst afslutning op mod fremtidigt separatsystem Afstivning Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales med tilsynet inden arbejdet opstartes.

92 SIDE 91 af 198 SAB Afvanding H Midlertidig grundvandssænkning Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved overpumpning må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet. Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode. Sugespidsanlæg Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde. Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige udformning af grundvandssænkningsanlægget aftales med tilsynet. Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på minimum 7 m og skal være med op til 25 spidser og pumpe med en kapacitet på 30 m 3 pr. time. Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med tilsynet. Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspejlet påbegyndes på den omhandlende strækning, og skal bevares i drift, indtil tilfyldning til 0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted. Overpumpning Iværksættelse af overpumpning kan komme på tale i situationer, hvor eksisterende afvandingsanlæg bliver afbrudt, eller hvor nyt afvandingsanlæg midlertidigt tilsluttes eksisterende afvandings-/afløbsanlæg, som f.eks. ved grænse for delområde. Eksisterende afløb i ledninger som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning. Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes. Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for tilsynet inden iværksættelse. Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv Underboring af ledning Underboring/gennempresning skal udføres på følgende lokaliteter: Vestre Landevej, station 1+974, ledningsstrækning fra brønd BR020R til brønd TSA 48 30NY Vestre Landevej, station 1+887, ledningsstrækning fra brønd BR008D til brønd TSA 48 40NY Afkørsel, station , ledningsstrækning fra brønd BR014R til brønd BR015R

93 SIDE 92 af 198 SAB Afvanding H Underboringer/gennempresninger udføres således, at der ikke opstår lunker, f.eks. ved anvendelse af pilotrørsmetoden. 4. Kontrol Underboringer udføres med PE trykrør. 4.3 Udførelseskontrol Registrering og indmåling Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb samt foringsrør og foringsrørsender. Dokumentation for kegletoppens placering i forhold til færdigvej afleveres i separat skema. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen tildækkes Nivellement af ledninger Dræn Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt. Ved fald under 10 : Ved fald over 10 : pr. 10 m pr. 20 m Tætte ledninger Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende ledninger Indmåling af åbne vandløb Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet.

94 SIDE 93 af 198 SAB Afvanding H Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFLformatet. Kodeliste udleveres af bygherren. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) uploades af entreprenøren på projektweb Indmåling af knuder Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder Borerapporter For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivellement af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder og start- og slutkoter m.v. Koordinater skal inddateres i webvand Indmåling af ledningstilslutninger Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand Indmåling af ledningsknækpunkter Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand Annullerede ledninger For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med sand eller beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen. Opgørelse afleveres til tilsynet. Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand. Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse uploades af entreprenøren på projektweb Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog

95 SIDE 94 af 198 SAB Afvanding H yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning. Måleresultater inddateres i WebVand Betonbygværker Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal uploades af entreprenøren på projektweb. 4.4 Kontrol af det færdige anlæg TV-inspektion Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger. Indenfor vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er mindre end ø200 mm. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning. Til orientering kan Vejdirektoratets acceptkriterier ved nyanlæg findes på hjemmesiden. Inspektionen udføres etapevis efter nærmere aftale med tilsynet og senest muligt før aflevering af entreprisen. Inspektionen udføres dog inden udlægning af overliggende asfaltbelægninger og inden ibrugtagning af oplandsledninger, som er konstant vandførende. På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med tilsynet. Når en ledning er TV-inspiceret skal dette klarmeldes i Webvand. Der skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. Materialet uploades af entreprenøren på projektweb i DanDasGraf-format. Videobilleder samt program til læsning af TV-inspektionen kan evt. afleveres til bygherren på en DVD eller ekstern harddisk. Der skal endvidere udarbejdes og afleveres brøndrapporter for alle brønde ved tilslutning til eksterne systemer. Drænledninger inden for vejareal, der skal TV-inspiceres, udpeges af bygherren. TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med bygherren.

96 SIDE 95 af 198 SAB Afvanding H Tæthedsprøvning Der skal ikke udføres tæthedskontrol af brønde og regnvandsledninger.

97 SIDE 96 af 198 SAB Bundsikring af sand og grus H Bundsikring af sand og grus Supplerende bestemmelser til AAB Bundsikring af sand og grus. 1. Alment Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af fagmodeller og tegningsbilag og omfatter indbygning i alle veje og stier inden for entreprisen. 2. Materialer Alle materialer i bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. 3. Udførelse 3.2 Udlægning 4. Kontrol 4.3 Komprimering Indholdet af knust asfalt må ikke være større end 35 % i henhold til DS/EN De nederste 100 mm af bundsikringslaget skal dog bestå af naturmaterialer som opfylder kravet til bundsikring, kvalitet II, samt kravet til uensformighedstallet, U < 7, til sikring af tilstrækkelig filtervirkning og drænevne. Bundsikring anvendt i interimsveje afrømmes efter brug og indbygges som bundsikring i veje og stier. Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet: g k s K K = 92,0 % g = gennemsnittet, x n s = standardafvigelsen, (x g)2 n 1 x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, minimum 5, k = en konstant, der findes af følgende tabel:

98 SIDE 97 af 198 SAB Bundsikring af sand og grus H n k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1,43 Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 2000 m 2 dog minimum 1 per dag.

99 SIDE 98 af 198 SAB Stabilt grus H Stabilt grus 1. Alment 2. Materialer 3. Udførelse Supplerende bestemmelser til AAB Stabilt grus. Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført i fagmodellen og tegningsbilag Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til fagmodeller og tegningsbilag. Kantgrus De første 0,5 m af rabatten fra asfaltareal skal udføres i kantgrus. For cykelstier under 2,5 m bredde udføres kantgrus i 0,3 m bredde. Laget skal være 100 mm og underlaget for kantgrus skal være SG. 4. Kontrol 4.1 Generelt 4.2 Materialer Ved udlægning skal kantgruset have et vandindhold nær det optimale for komprimering. Komprimering skal ske med pladevibrator eller tromle. Overside kantgrus skal efter komprimering være mm under tilstødende belægning. 4.3 Komprimering Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet: g k s K K = 92,0 % g = gennemsnittet, x n s = standardafvigelsen, (x g)2 n 1

100 SIDE 99 af 198 SAB Stabilt grus H x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, minimum 5, k = en konstant, der findes af følgende tabel: 4.4 Overflade n k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1,43 Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 1500 m 2 dog minimum 1 per dag. Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6 punkter pr. profil. For nødspor mindst 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.

101 Side 100 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Varmblandet asfalt 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt. 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i fagmodellen (og belægningsskemaet). De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning i en 20 års periode. Entreprenøren skal foreskrive og dokumentere sammensætning af den tilbudte asfalt ved sin ydeevnedeklaration. Særlige forhold 1.2 Underlag Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus. Opbrydning af eksisterende belægning Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten asfaltskæring eller rillefræsning. Ved sideudvidelser skal der rillefræses. Træffes der tjæreholdig asfalt skal dette holdes adskilt fra ikke tjæreholdig asfalt. Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer, hvor der ikke efterfølgende tilsluttes ny belægning. Rillefræsning Arbejdet omfatter rillefræsning af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. [Ved sideudvidelser skal der efter rillefræsning rengøres grundigt før klæbning.] Trappe/fortandingsfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres trappe/fortandingsfræsning i min. 0,2 m. bredde for hvert lag. Ved sideudvidelser skal der efter trappe/fortandingsfræsning rengøres grundigt med højtryksspuling eller lignende før klæbning.

102 Side 101 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Planfræsning Hvor der udføres planfræsning forud for slidlag 70 kg/m 2 kan denne udføres med fræser med en linjeafstand på maksimalt 15 mm. Tilslutningsfræsning Ved tilslutning af slidlag til eksisterende belægninger skal der udføres tilslutningsfræsning. Prisen skal være indeholdt i m 2 prisen for slidlag. Demarkering Fjernelse af afstribning på blivende vej- og stiarealer, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med plantallerkenfræser eller tilsvarende, således at overfladen beskadiges mindst muligt. Det demarkerede areal skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50 %) og afstrøes med stenmel. Hvor der udføres demarkering forud for slidlagsbelægning skal denne udføres med finvalset fræser med en linjeafstand på maksimal 8 mm. 1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse I. Dog kræver Bygherre udleveret komprimering for visse typer asfalt. Minimum 6 stk. borekerner til indbygget hulrum/komprimeringskontrol. 1.4 Genbrug 1.5 Funktionskrav Friktionskoefficient Der må ikke anvendes genbrugsmaterialer i slidlag på motorvej og ramper. Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted. Tilladt hastighed er > 60 km/t på rampe. Tilladt hastighed er 70 km/t på Vestre Landevej. Tilladt hastighed er 50 km/t på Stamvej Jævnhed i længderetning Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets profilograf.

103 Side 102 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen. Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed 80 km/t på Vestre Landevej, Rampe og Stamvej. Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget Profil Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted. Langbølgethed må ikke forekomme på Vestre Landevej, Rampe og Stamvej. Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af ujævnheder 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævnhedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retskede. Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt være mindre end Refleksion Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt anførte krav til ubelyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor. Ved det signalregulerede kryds er krav til belyst vej gældende. Belægningens refleksionsfaktor bestemmes efter bindemiddelhinder er slidt af stenmaterialet. Som alternativ til bestemmelse af refleksionsfaktor på overfladen af den udførte belægning, efter bindemiddelhinder er slidt af, kan entreprenøren vælge at bestemme belægningens refleksion som beskrevet i AAB afsnit 2.2.1, idet refleksionen bestemmes på opborede kerner fra den udførte belægning. 2. Materialer

104 Side 103 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Råmaterialer Bindemidler og klæbemidler Afsnit i AAB udgår. Som bindemiddel anvendes type: Vejbitumen iht. DS/EN "Bitumen og bituminøse bindemidler - Specifikationer for vejbitumener" Polymermodificeret vejbitumen iht. DS/EN "Bitumen og bituminøse bindemidler - Rammespecifikation for polymermodificerede bitumener" Som klæbemiddel anvendes type: Bitumenemulsion og modificeret bitumenemulsion iht. DS/EN "Bitumen og bituminøse bindemidler - Ramme for specificering af kationiske bitumenemulsioner" Modificeret bitumen anvendes på følgende veje: Rampen Vestre Landevej Stamvejen Detailvalg af bindemiddel og klæbemiddel påhviler alene entreprenøren Stenmaterialer Afsnit i AAB udgår. Som stenmateriale anvendes type: Naturlige stenmaterialer iht. DS/EN "Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre trafikerede områder" Som tilført filler anvendes type: Naturlige materialer og/eller produceret materiale, af mineral oprindelse jf. DS/EN "Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre trafikerede områder" Detailvalg af stenmateriale og tilført filler påhviler alene entreprenøren Additiver Som additiver anvendes: Kemiske og/eller organiske materialer jf. DS/EN "Bituminøse blandinger - Materialespecifikationer" Detailvalg af additiver påhviler alene entreprenøren. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer Generelle krav Afsnit i AAB udgår og erstattes af nedenstående. Krav vedrørende bitumenhård og Marshallkriterier jf. AAB udgår. Kornkurver er uændret i forhold til AAB.

105 Side 104 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Asfaltkrav fremgår af nedenstående skemaer. Generelle krav til PULVERASFALT, tætgraderet PA t Reference: DS/EN Soft asphalt type A PA t PA 6t PA 8t PA 11t Kornkurve Maks. størrelse (D) 5,6 mm 8 mm 11,2 mm Gennemfald i %: 22,4 mm sigte mm sigte ,2 mm sigte mm sigte ,6 mm sigte mm sigte mm sigte ,5 mm sigte ,063 mm sigte 6,0-14,0 5,0-12,0 4,0-12,0 Min. specificeret bitumenindhold 650/ / / /330 5,5 5,0 4,4 Generelle krav til ASFALTBETON, tætgraderet AB t Reference: DS/EN AB t AB 6t AB 8t AB 11t Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 4 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 5,6 mm ,0-12,0 8 mm ,0-10,0 11,2 mm ,0-10,0 Min. specificeret bitumenindhold 5,8 % 5,6 % 5,4 %

106 Side 105 af 198 SAB Varmblandet asfalt H AB t AB 8t AB 11t Hulrumsprocent (Hn) 0,5 5,5 0,5 5,5 Bitumenfyldning AB t Alle Følsomhed over for vand [ITRS] 80 % AB t AB 8t AB 11t Minimumsmængder 50 kg/m 2 70 kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent (V L) Tolerance x + ( t s ) / n 8,5 8,5 Komprimeringsgrad (K) Tolerance x ( t s ) / n 95,0 % 95,0 % Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA Reference: DS/EN SMA SMA 8 SMA 11 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,063 mm sigte 8 mm ,0-12,0 11,2 mm ,0-12,0 Min. specificeret bitumenindhold 5,8 % 5,6 % SMA Hulrumsprocent (Hn) 1,5 4,5 Alle

107 Side 106 af 198 SAB Varmblandet asfalt H SMA Alle Følsomhed over for vand [ITRS] 80 % Permanent deformation [WTSAIR] 0,07 mm/10 3 cykler Afrinding af bindemiddel [D] 0,6 % SMA SMA 8 SMA 11 Minimumsmængder 50 kg/m 2 70 kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent (V L) Tolerance x + ( t s ) / n 7,5 6,5 Komprimeringsgrad (K) Tolerance x ( t s ) / n 95,0 % 95,0 % Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA, Motorvej og ramper Reference: DS/EN SMA SMA 8 SMA 11 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,063 mm sigte 8 mm ,0-12,0 11,2 mm ,0-12,0 Min. specificeret bitumenindhold 5,8 % 5,6 % SMA Alle Hulrumsprocent (Hn) 1,5 4,5 SMA Alle Følsomhed over for vand [ITRS] 90 % Permanent deformation [WTSAIR] 0,05 mm/10 3 cykler Afrinding af bindemiddel [D] 0,6 %

108 Side 107 af 198 SAB Varmblandet asfalt H SMA SMA 8 SMA 11 Minimumsmængder 50 kg/m 2 70 kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent (V L) Tolerance x + ( t s ) / n 7,5 5,5 Komprimeringsgrad (K) Tolerance x ( t s ) / n 95,0 % 96,0 % Generelle krav til ASFALTBETONBINDELAG, ABB Reference: DS/EN ABB Type 11 Type 16 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 11,2 mm ,0-12,0 11,2 mm ,0-12,0 Min. specificeret bitumenindhold 4,8 % 4,8 % ABB Alle Hulrumsprocent (Hn) 1,5 5,5 ABB Alle Følsomhed over for vand [ITRS] 70 % Permanent deformation [WTSAIR] 0,07 mm/10 3 cykler ABB Type 11 Type 16 Minimumsmængder 100 kg/m kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent (V L) Tolerance x + ( t s ) / n 7,5 7,5 Komprimeringsgrad (K) Tolerance x ( t s ) / n 96,0 % 96,0 %

109 Side 108 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Generelle krav til ASFALTBETONBINDELAG, ABB, Motorvej og ramper Reference: DS/EN ABB Type 11 Type 16 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 11,2 mm ,0-12,0 11,2 mm ,0-12,0 Min. specificeret bitumenindhold 4,8 % 4,8 % ABB Alle Hulrumsprocent (Hn) 1,5 5,5 ABB Alle Følsomhed over for vand [ITRS] 80 % Permanent deformation [WTSAIR] 0,05 mm/10 3 cykler ABB Type 11 Type 16 Minimumsmængder 100 kg/m kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent (V L) Tolerance x + ( t s ) / n 6,5 6,5 Komprimeringsgrad (K) Tolerance x ( t s ) / n 97,0 % 97,0 %

110 Side 109 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB 0 Reference: DS/EN GAB 0 Type 11 Type 16 Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 22,4 mm sigte 16 mm sigte 11,2 mm sigte 5,6 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte 11,2 mm ,0-10,0 16 mm ,0-10,0 Min. specificeret bitumenindhold 5,0 % 5,0 % GAB 0 Alle Hulrumsprocent (Hn) 1,0 5,5 Bitumenfyldning 72 % GAB 0 Type 11 Type 16 Minimumsmængder 100 kg/m kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent (V L) Tolerance x + ( t s ) / n 7,5 7,5 Komprimeringsgrad (K) Tolerance x ( t s ) / n 96,0 % 96,0 % Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB I og II Reference: DS/EN GAB I og GAB II GAB I GAB II Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 45 mm sigte 31,5 mm sigte 22,4 mm sigte 8 mm sigte 2 mm sigte 22,4 mm ,5 mm

111 Side 110 af 198 SAB Varmblandet asfalt H GAB I og GAB II GAB I GAB II 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte ,0-10, ,0-10,0 Min. specificeret bitumenindhold 4,8 % 4,6 % GAB I GAB I Hulrumsprocent (Hn) 0,5 7,0 Bitumenfyldning 60 % GAB I og GAB II GAB I GAB II Minimumsmængder 135 kg/m kg/m 2 Indbygget hulrumsprocent (V L) Tolerance x + ( t s ) / n 8,5 9,5 Komprimeringsgrad (K) Tolerance x ( t s ) / n 96,0 % - 3. Udførelse 3.1 Afretning og opretning Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag. 3.3 Klæbning Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets og leverandørens anvisninger. 3.4 Udlægning Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 500 m skal aftales med tilsynet. Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr. Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.

112 Side 111 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger. Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages løbende. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. 3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag For flersporede veje og ramper udføres vejens kørebaner, inklusiv nødrabat og nødspor, i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkørsel må afstanden mellem de to udlæggers strygejern ikke være større end 50 meter. Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50 %) i en bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdiggøres. For tilslutning mellem eksisterende og ny belægning skal der tilbagefræses således, at der opnås en trappeformet samling fra den lodrette skæring. Der skal som minimum i asfaltbærelaget/betonlaget tilbagefræses 20 cm i bredden og 10 cm i dybden fra underkant slidlag, dog max. halvdelen af bærelagets tykkelse. Slidlaget skal tilbagefræses i hele dets dybde og i en bredde af 20 cm Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende riste og dæksler på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm. 4. Kontrol 4.1 Alment De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium. Se SAB Arbejdsplads, afsnit 6. Laboratoriefaciliteter. Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a,4a og 4e).

113 Side 112 af 198 SAB Varmblandet asfalt H Resultater af komprimeringskontrol skal fremsendes til systemet Paveman, jf. IKT Grundlag og krav, afsnit 4.3.4, og som dette er aftalt på opstartsmødet. 4.2 Dokumentation af kontrol Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil, som fremgår af fagmodellen, ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB 36 anførte.

114 Side 113 af 198 SAB Overfladebehandling H Overfladebehandling Supplerende bestemmelser til AAB - Overfladebehandling. 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter overfladebehandling af belægninger på heller og skillerabatter. 2. Materialer 2., 3. og 4. afsnit i AAB pkt. 1.1 udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads m.v. 2.2 Overfladebehandling, råmaterialer Bindemidler og klæbeforbedrer Stenmaterialer Der må ikke anvendes cut-back bindemidler. Stenmaterialet skal være rengjort ved sigtning eller vask og må ikke indeholde fremmede stoffer. Det maksimale flintindhold må højst være 5 %. Der skal anvendes en snæver sortering af knust materiale. 5/8 mm, Rødbrun farve, på heller og skillerabatter 3. Udførelse Inden udførelsen skal tilsynet godkende udseendet af blandingen, idet den færdige overflade skal fremtræde med rødbrun farve. 3.2 Overfladebehandling Før vejen åbnes for trafik, fjernes løst afdækningsmateriale fra kørebane og nødspor. Støvsugning af arealer gentages på anfordring ca. 2 uger efter vejens ibrugtagning. 4. Kontrol 4.2 Dokumentation af kontrol Bygherren forlanger prøver af råmaterialer. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Pkt. 5 i AAB udgår i sin helhed og erstattes af det i SB ad 36 anførte.

115 Side 114 af 198 SAB Overfladebehandling H Afhjælpningsforanstaltninger På en vilkårlig 100 m-strækning må stenafspringet ikke overstige 30 % ved mangelsansvarsperiodens udløb.

116 SIDE 115 af 198 SAB Brolægning H Brolægning Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning. 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Brolægningsarbejdet omfatter: Sætning af kantsten langs heller Sætning af kantsten langs cykelstier Sætning af kantsten langs overkørebare arealer Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet 2. Materialer 2.1 Generelle krav 2.2 Lægge- og sættemateriale Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke: f ck 25 MPa 2.3 Brosten, chaussesten og mosaiksten 2.5 Kantsten Granitkantsten skal være 300 x 150 x L mm, lysegrå portugisiske eller tilsvarende,, fasede jf. typetegning Udførelse 3.1 Generelle krav Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt korrekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres.

117 SIDE 116 af 198 SAB Brolægning H Tilpasning af kantsten skal ske ved skæring. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne. 3.2 Lægge- og sættemateriale Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdækning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. 3.3 Kantbegrænsninger I fodgængerovergange, overkørsler m.v. forsænkes kantstenene mellem støttepunkt og kørebane, samt mellem cykelsti og kørebane Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min. 350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mm's bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag. Kantsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. Knasfuger må ikke forekomme. 4. Kontrol 4.1 Dokumentation af kontrol Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

118 Side 117 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Afmærkningsmateriel 1. Alment Særlig arbejdsbeskrivelse er supplerende bestemmelser til Fælles for vejudstyr AAB, og erstatter Afmærkningsmateriel AAB, dateret den Arbejdsbeskrivelsen indeholder specifikke beskrivelser for fremstilling, levering og opsætning af afmærkningsmateriel, herunder tavlemateriel, ophængningsmateriel og fundamenter. Specifikationer af materialer, der indgår i flere typer af vejudstyr, fremgår af AAB - Fælles for vejudstyr. 1.1 Omfang Arbejdsbeskrivelsen gælder for alt materiale og materiel, der anvendes i forbindelse med lodretstående afmærkning på vejnettet. Generelt Når der fremadrettet står projektering, er ordet dimensionering også indeholdt. Når der står dimensionering, er ordet projektering også indeholdt. Entreprisen omfatter følgende Projektering, dimensionering, levering og opsætning af afmærkningsmateriel mv for: Færdselstavler Vejvisningstavler For en definition af afmærkningsmateriel generelt, herunder hvad der er en færdselstavle, en vejvisningstavle og en portaltavle, henvises til Håndbog Afmærkningsmateriel. Der gøres specielt opmærksom på, at: - der ikke længere er udarbejdet detailtegninger for hver enkelt tavleplacering; - at det som udgangspunkt er producenten der projekterer samlinger og afstivninger på tavlemateriellet, dog undtaget hvis bygherre har en teknisk specifikation; Bygherrens leverancer Bygherren leverer nedenstående til entreprenørens videre anvendelse: 1) Specifikke projekteringsforudsætninger, jf. nærværende SAB Fx tekniske specifikationer (krav), hvilket vil fremgå af de forskellige dokumenter, som der henvises til i nærværende SAB.

119 Side 118 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H ) Tavletegninger Tavletegninger, indeholdende vejvisningstavler, udleveret i filformatet pdf. Af tavletegningerne fremgår: Tavlens højde x bredde, tekst og symboler og type af refleksion. Tavletegningerne er for hver tavle suppleret med en note om tavlens placering, herunder cirka stationering, eller kilometrering. Kommentar: idet færdselstavler generelt er beskrevet i vejreglerne, fremgår de ikke af tavleoversigten. De fremgår derfor kun på oversigtsplanen. 3) Afmærkningsplaner Afmærkningsplaner, visende alle i entreprisen anvendte tavletyper. Af afmærkningsplanerne fremgår ca. placering af tavlemateriellet. Eventuelt eksisterende afmærkningsmateriel, der allerede forefindes på strækningen, som ikke berøres af projektet, er medtaget på oversigtsplanen(erne), med forkortelsen E.T.B. (eksisterende tavle bibeholdes) Entreprenørens ydelser Ydelsen består overordnet af nedenstående aktiviteter: Entreprenørens overvejelser i forbindelse med projektering og dimensionering forud for bestilling og montering af afmærkningsmateriel Det er en forudsætning, at entreprenøren, medtager overvejelser omkring type (udførelsesmetode) af tavlemateriel, type af ophængningsmateriel (mast/stander), type af beslag og type af fundament mv., så disse kan monteres indbyrdes. Særligt opmærksomhedspunkt Det er vigtigt, at entreprenøren har sin opmærksomhed rettet mod, at de byggevarer der anvendes, har en ydeevnedeklaration, iht. krav i nærværende SAB. Fundament i km/st. placeres i nærheden af fx højspændingsledning. Færdselstavler (tavlemateriel) Entreprenøren har fået leveret de ydre krav for færdselstavler, fx B11, Sidekant 90 cm mv., men har ikke fået udleveret en specifik udførelsesmetode for tavlemateriellet (fx plan plade, kantprofil, bukket kant mv). Valg af udførelsesmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren. Der henvises til kapitel om specifikke projekteringsforudsætninger i nærværende SAB. Færdselstavler, ophængningsmateriel (stander/mast) Entreprenøren har, som udgangspunkt, ikke fået leveret en specifik udførelsesmetode for ophængningsmateriellet (fx materialevalg, dimensionering mv.). Valg af udførelsesmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren.

120 Side 119 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Der henvises til kapitel om specifikke projekteringsforudsætninger i nærværende SAB. Vejvisningstavler (tavlemateriel) Entreprenøren har fået leveret de ydre krav for vejvisningstavler, fx den geografiske vejvisning Helgenæs samt højde x bredde og type af refleksfolie, men har ikke fået udleveret en specifik udførelsesmetode for tavlemateriellet (fx plan plade, kantprofil, bukket kant mv). Valg af udførelsesmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren. Der henvises til kapitel om specifikke projekteringsforudsætninger i nærværende SAB. Vejvisningstavler, ophængningsmateriel (stander/mast) Entreprenøren har, som udgangspunkt, ikke fået leveret en specifik udførelsesmetode for ophængningsmateriellet (fx materialevalg, dimensionering mv.). Valg af udførelsesmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren. Der henvises til kapitel om specifikke projekteringsforudsætninger i nærværende SAB Specifikke projekteringsforudsætninger Det er et krav, at entreprenøren ifbm. projektering/dimensionering og forud for bestilling og montering, har orienteret sig i nedenstående, listet i alfabetisk rækkefølge: AAB Fælles for vejudstyr AAB findes her: Kommentar: i tilfælde af uoverensstemmelse mellem Fælles for vejudstyr og DS/EN12899-serien er DS/EN12899-serien gældende; Antidugfolie Antidugfolie anvendes ikke. Autoværn Ved opsætning af vejudstyr bagved autoværn, er det et krav, at udstyret opstilles udenfor autoværnets arbejdsbredde (W). Brudled/nedstøbningsrør m.fl. Brudled/nedstøbningsrør m.fl. skal anvendes alle steder, hvor placeringen sker i fast belægning. Dimensioneringsforudsætninger Ved dimensionering, skal forudsætningerne i kapitel 1.4 i nærværende SAB med tilhørende underafsnit anvendes det betyder, at man kun kan anvende det der står i vejreglernes og serie som eksempler og som inspiration serien findes her: > Anlæg og planlægning > Vejudstyr > Afmærkningsmateriel.

121 Side 120 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H serien findes her: > Anlæg og planlægning > Vejudstyr Fundament Hvis stålstanderen/galgen placeres i jord, skal der ved dimension Ø 60.3 anvendes tilbagefyld med cementstabilisering. Hvis stålstanderen placeres i jord og dimensionen Ø 76.3 skal entreprenøren dimensionere størrelsen på omstøbningen, eller stålfundamentet. Håndbog, Afmærkningsmateriel (Vejdirektoratets) anlæg og planlægning, juni 2017 Håndbog findes her: og teknik>vejudstyr>afmærkningsmateriel; Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 Håndbog findes her: Kommentar: i tilfælde af uoverensstemmelse mellem Håndbog i anvendelse af eftergivelige master og DS/EN12767 er DS/EN12767 gældende. Håndbog, Tavleoversigt Anlæg og planlægning, februar 2013 Håndbog findes her: Kørebaneafmærkning Placering af afmærkningsmateriel skal ske i henhold til kørebaneafmærkningen og krav i gældende regler, udbudsforskrifter mv. Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Vejledning findes her: Nærværende SAB Projektering/dimensionering skal foretages iht. krav i nærværende SAB. Oversigtsarealer Afmærkningsmateriel må ikke placeres i oversigtsarealer. Pilvejvisere generelt Hvor der er opstillet mere end én pilvejviser, skal disse flugte i overkant tavle eller galge.

122 Side 121 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Placering af afmærkningsmateriel generelt ved skel Afmærkningsmateriel må ikke placeres, hvor skelforholdene ikke er afklaret. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et skilt, eller blot selve tavlen placeres indenfor vejskel kontaktes bygherre. Placering af pilvejvisere og vejnavnetavler i helleanlæg ved rundkørsel Ved montering af pilvejvisere i helleanlæg ved rundkørsel, må der max. være 90 cm målt fra top belægning af kørebane til overkant galge. For vejnavnetavle gælder, at denne skal opsættes i en galge for sig selv. Er der ikke plads til vejnavnetavlen i forlængelse af pilvejviseren, opsættes den i en høj galge. Placering af master Afstande fra tavlekant til center af monteringsbeslag skal ligge inden for intervallet 0,25 m 0,75 m. Skråning (afgravning) Den lodrette afstand målt fra tavlens nederste højre hjørne til græs/skrænt skal være min.100 cm. Stålfundamenter, dimensionering Ved anvendelse af stålfundamenter, skal nedenstående instruktion anvendes. Instruktion findes her: > Leverandørportal > Kvalitetsledelsessystem > Vej og trafikfaglighed: Projektering og teknik > Vejudstyr > Fundamenter > Anvendelse af stålfundamenter Stålstander kontra brudled En stålstander i dimension Ø Ø88.9 x 3.2 mm betragtes som eftergivelig og kan derfor anvendes uden brudled En stålstander med dimension Ø 88.9 x godstykkelse > 3.2 mm, betragtes ikke som eftergivelig En stålstander i dimensionen Ø Ø76.1 x 3.6 mm, betragtes som eftergivelig og må anvendes uden brudled. Stålfundament Ved anvendelse af stålfundamenter, skal nedenstående instruktion anvendes. Instruktion findes her: > Leverandørportal > Kvalitetsledelsessystem > Vej og trafikfaglighed: Projektering og teknik > Vejudstyr > Fundamenter > Anvendelse af stålfundamenter

123 Side 122 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Tavlebredder større end 500 cm Ved tavlebredder større end 500 cm, hvor der ikke anvendes anden afstivning end fx kantprofil, skal der min. anvendes tre master. Hvis der anvendes mindre end tre master, skal det dokumenteres, at tavlens forstærkning gør, at fx to master er nok. Tværsnit Almindeligt vejnet Lodret minimumsafstand fra overkant kørebanekant til underkant tavle: G11 = 520 cm F16, F18, G14, G15, G18, H41, H42 (gælder også placering bagved autoværn) = 150 cm Pilvejvisere, generelt = 50 cm / max. 280 cm Pilvejvisere i oversigtsareal = max. 90 cm Lodret minimumsafstand fra overkant cykelsti eller gangareal til underkant tavle: Cykelsti og gangsti = 290 cm. (Hvis entreprenøren har en forhåndsviden om, at fx snerydningsmateriellet på opstillingsstedet kræver en højere højde kontaktes bygherre). Vandret minimumsafstand fra belægningskant på cykelsti til nærmeste tavlekant: Alle tavler inkl. pilvejvisere = 30 cm Vandret minimumsafstand fra nærmeste belægningskant til tavlekant: Alle tavler undtaget pilvejvisere ved hastighed > 60 km/t = 150 cm Alle tavler undtaget pilvejvisere ved hastighed < 60 km/t = 50 cm Pilvejvisere uanset hastighed = 100 cm Dokumentation Entreprenøren bør før bestilling og produktion af afmærkningsmateriel sikre sig, at leverandøren kan levere den iflg. lovgivningen krævede dokumentation, herunder fx en ydeevnedeklaration mv. Der henvises til krav til dokumentation i nærværende SAB. 1.2 Definitioner og Standarder/Anvisninger Definitioner Der henvises til Håndbog Afmærkningsmateriel. Standarder/Anvisninger DS/EN 1090 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner DS/EN 1990 Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1991 Eurocode 1: Last på bygværker DS/EN 1993 Eurocode 3: Stålkonstruktioner DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik DS/EN Passiv sikkerhed af standere til vejudstyr - Krav, klassifikation og prøvningsmetoder DS/EN Stationære, vertikale vejtrafikskilte DS/EN Præfabrikerede betonelementer Elementer til fundering DS/ ISO 965 ISO-metrisk gevind. Tolerancer DS/EN ISO 1461 Varmforzinkning. Belægninger på emner af jern og stål påført ved varmforzinkning. Specifikationer og prøvningsmetoder DS/EN ISO 4759 Befæstelseselementer - Tolerancer - Del 1: Bolte, skruer, tap-

124 Side 123 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H DS/EN ISO 5817 DS/EN ISO 8501 DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO skruer og møtrikker - Produktgraderne A, B og C Svejsning - Smeltesvejste samlinger i stål, nikkel, titanium og legeringer heraf (undtagen strålesvejsning) - Kvalitetsniveauer for svejsefejl Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignende produkter - Visuel vurdering af overfladens renhed Befæstelseselementer - Tynde låsemøtrikker med ikke-metallisk indlæg Befæstelseselementer - Varmforzinkede belægninger Maling og lakker. Korrosionsbeskyttelse med malingssystemer. Del 2: Miljøklassificering 1.3 Levetid Fremgår af Fælles for vejudstyr AAB kapitel 1.5. af kapitel CE-mærkning og dimensionering CE-mærkning Se fælles for vejudstyr kapitel 1.4 CE-mærkning og nærværende SAB, kapitel 4.23 Komponenter med CE-mærkning. Dimensionering Afmærkningsmateriel skal dimensioneres i overensstemmelse med anførte standarder og anvisninger. Afvigelser herfra må kun foretages efter accept af bygherren Sikkerhed Enhver konstruktion og/eller konstruktionsdel skal være dokumenteret ved enten beregning eller prøvning. Som sikkerhedsfaktorer (partialkoefficienter) skal anvendes følgende: Vindlast CC1 1,35 Dynamisk snelast CC1 1,35 Punktlast 1,0 Egenvægt 1,1 Fundering (bevægelig last) CC2 1,5 Som partialkoefficienter på materialer skal benyttes følgende: Stål (tavler placeret uden for kørebaneareal) 1,05 Stål (tavler placeret over kørebaneareal) 1,10 Aluminium 1,15 Træ 1,35 Kompositmaterialer 1,50 Plastic 1,80

125 Side 124 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Som formfaktorer for vindlast skal benyttes følgende: Tavleflader opsat uden for kørebaneareal 1,2 Tavleflader opsat over kørebaneareal 1,6 Formfaktorer for øvrige konstruktionsdele bestemmes iht. anvisningerne i DS/EN Der dimensioneres efter DS/EN Rustfrit stål dimensioneres som stål Belastninger Vindlast Vindlasten skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN Som referencevindhastighed skal anvendes 24 m/s. Normalt anvendes terrænkategori II som designgrundlag. På hedesletter, ved søer og andre lignende flade strækninger skal der anvendes terrænkategori I, og nær ved hav og kystområder eksponeret fra åbent hav skal der anvendes terrænkategori 0 som designgrundlag. I området, hvor der skiftes fra den ene terrænkategori til den anden, kan der ved dimensionering interpoleres, som beskrevet i DS/EN For nærværende entreprise anvendes terrænkategori I. Afmærkningsmateriel eksklusive portaler skal dimensioneres for 25 års designperiode. Hvis der ønskes dimensioneret efter klasserne angivet i DS/EN :2007, tabel 8, kan værdierne i Figur 1.1 og Figur 1.2 anvendes som vejledende. Vindklasserne i Figur 1.1 og Figur 1.2 gælder ikke for portaltavler.

126 Side 125 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Vindlasten i de enkelte klasser i Figur 1.1 og Figur 1.2 er uden partialkoefficienter og formfaktorer Deformationer Ved vridningspåvirkede konstruktioner skal der regnes med en vandret excentricitet af vindlasten på minimum 10 %. Snelast Der dimensioneres ikke for snelast. Punktlast Der dimensioneres ikke for punktast. Ved beregning af deformationer skal der anvendes karakteristiske laste dvs. uden sikkerhedsfaktorer. Ved beregning af deformationer skal der anvendes 1 års designperiode for vindlast (gælder ikke for portaler og tavler til portaler). Midlertidige deformationer, bøjning Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for ophængningsmateriel og tavler placeret uden for kørebaneareal udsat for bøjning og beregnet ud fra vindlast fastsættes iht. DS/EN :2007, tabel 11 til følgende: Stålkonstruktioner: Tavleplader: Øvrige konstruktioner: klasse TDB3 klasse TDB6 klasse TDB4. Midlertidige deformationer, torsion Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for ophængningsmateriel og tavler placeret uden for kørebaneareal udsat for torsion og beregnet ud fra 1 års designperiode for vindlast fastsættes iht. DS/EN :2007, tabel 12 til følgende: Stålkonstruktioner: klasse TDT3

127 Side 126 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Øvrige konstruktioner: klasse TDT Beregning Permanente deformationer Der tillades ingen permanente deformationer af afmærkningsmateriel. Generelt Stationære, vertikale vejtrafikskilte placeret uden for kørebaneareal skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN Beregninger af øvrige konstruktioner skal foretages efter elasticitetsteorien og dokumenteres ved en beregningsrapport, der mindst skal indeholde følgende: Beregningsforudsætninger Beskrivelse inkl. tegninger af samtlige konstruktionsdele Beregningsmodel Beregning af kritiske snit og samlinger Beregning af udbøjning Sammenligning af beregningsresultater med krav/specifikationer. Stål Stålkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN og DS/EN for pladekonstruktioner. Aluminium Aluminiumkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN Plastmateriale Beregninger skal udføres efter elasticitets- eller plasticitetsteorien afhængig af anvendelsesområdet for plastmaterialet med henvisning til relevante standarder. Beton Betonkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN Fundering Fundamenter skal beregnes efter DS/EN Det tillades, at fundamenter til eller fundering af afmærkningsmateriel dimensioneres efter retningslinjerne i Bulletin No. 12 fra Geoteknisk Institut udgivet i 1963 eller tilsvarende litteratur. Ved beregning af fundering skal der tages udgangspunkt i jordbunds- og grundvandsforhold på opstillingsstedet. Som udgangspunkt skal antages, at grundvandet står under funderingsniveau.

128 Side 127 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Dokumentation. På forlangende skal beregninger og/eller prøvningsrapporter fremsendes til bygherren. Bygherren forbeholder sig ret til accept af beregnings- og prøvningsrapporter samt ydeevnedeklarationer (DoP), inden leverancen accepteres som konditionsmæssig. Før levering af materialer eller montering i marken påbegyndes, skal dokumentation fremsendes til bygherren, og eventuelle bemærkninger skal være afklaret før levering eller montering påbegyndes. Bagvedliggende materiale anvendt til udarbejdelse af ydeevnedeklarationer (DoP) skal også kunne dokumenteres på forlangende Tavler og ophængningsmateriel fremstillet efter kundens anvisning Hvis tavler og ophængningsmateriel til skilte placeret uden for kørebanearealet dimensioneres i overensstemmelse med de dimensioneringsdiagrammer, der findes i Vejregelhæfte figur 1, diagram 1, 3, 4, 5.1, 5.2, og fremstilles efter standardtegningerne i vejregelhæfte betragtes kravene til bæreevne, udbøjning og torsion som værende opfyldt. Det skal dog dokumenteres, at anvendte materialer m.v. opfylder de i vejregelhæfte angivne værdier. Tavler og ophængningsmateriel er derefter at betragte som udført efter kundens anvisning. For de mindre tavlers vedkommende kan anvendes de dimensioneringsdiagrammer, der er angivet i afsnit 8 Bilag 1. Dimensioneringsdiagrammer for mindre tavler og afsnit 9 Bilag 2. Dimensioneringsdiagrammer for større tavler, der er angivet i Håndbog Afmærkningsmateriel Anlæg og planlægning, juni Hvis tavler og ophængningsmateriel udføres på en sådan måde, at de afviger fra de standardtegninger, der findes i Vejregelhæfte , skal de CE-mærkes, således at både vindlast, midlertidig udbøjning og midlertidig torsion deklareres i ydeevnedeklarationen. Tavler og ophængningsmateriel fremstillet efter kundens anvisning skal være CEmærkede, og der skal også her udarbejdes en ydeevnedeklaration. 2. Materialer Tavle Tavle kan fremstilles af aluminium eller andet materiale.

129 Side 128 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Stål 2.2 Aluminium 2.3 Træ Ophængningsmateriel Ophængningsmateriel skal fremstilles af stål eller aluminium. Beslag Beslag skal udføres af samme materiale, som det ophængningsmateriel det skal anvendes sammen med. Stålplader udsat for træk såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling. Lagdeling ud over DS/EN 10160:2000 klasse S2 og E2, og DS/EN 10306:2002 klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme. Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB. Generelt Træ skal leveres i henhold til Tømmerforordningen. 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit 2.5 Plast Ikke aktuel for nærværende entreprise. Kantpæle skal fremstilles af en plasttype, der med de angivne dimensioner giver kantpælen tilstrækkelig styrke og holdbarhed til at kunne: Opfylde WL 2 ( ) i DS/EN :2007 Bestå Dynamic impact ( ) i DS/EN :2007 Bestå Natural weathering test ( ) i DS/EN :2007. Kantpæle kan fremstilles af polyethylen e.l. plastmaterialer i farven hvid svarende til RAL 9003 og have en minimumvægt på 1,2 kg 2.6 Beton Samme krav til styrke og holdbarhed er også gældende for steler og pullerter fremstillet af polyethylen e.l. plastmaterialer. Se Fælles for vejudstyr AAB Understøbningsmørtel 2.7 Bolte mv. Se Fælles for vejudstyr AAB. Boltehoveder til fladjernsbeslag skal ikke indfarves.

130 Side 129 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Gevind på fundamentbolte, der skal varmforzinkes, skal underskæres, som angivet i DS/EN ISO 10684, af hensyn til varmforzinkning. Møtrikker til samling af tavler skal leveres som DS/EN ISO med nylonring. Tolerancer på boltevarer må ikke overskride klasse middel efter DS/ISO 965 og produktgrad A eller B efter DS/EN ISO Popnitter til samling af tavler skal være af aluminiumlegering med aluminiumstift eller rustfri stålstift. 2.8 Overfladebehandling Se Fælles for vejudstyr AAB Varmforzinkning Nedgravede master/standere til montage af mindre færdselstavler såsom lige rørstandere og galgestandere udført i dimensioner op til og med Ø 88,9 x 3,2 mm tillades udført uden forøget zinklagtykkelse eller anden supplerende korrosionsbeskyttelse. Varmforzinkning skal udføres iht. til DS/EN Se i øvrigt til Fælles for vejudstyr AAB Anodisering Se Fælles for vejudstyr AAB Bejdsning Se Fælles for vejudstyr AAB Maling Se Fælles for vejudstyr AAB Pulverlakering Se Fælles for vejudstyr AAB. 2.9 Tolerancer Stål Se Fælles for vejudstyr AAB Aluminium Se Fælles for vejudstyr AAB Træ Se Fælles for vejudstyr AAB.

131 Side 130 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Fiberforstærket polymerkomposit Ikke aktuel for nærværende entreprise Plast Se Fælles for vejudstyr AAB Beton Se Fælles for vejudstyr AAB. 3. Udførelse 3.1 Stål Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning. Se i øvrigt Fælles for vejudstyr AAB. Friafstand fra belægning til underpart brudled Det er et krav, at areal under brudled er friholdt for belægning og at der i stedet påfyldes fx fugelim, at der er plads til vejmandens hånd under brudled til efterspænding af møtrik og at brudleddet holder sig indenfor vejreglernes maks. højde på 10 cm, så brudmekanismen ved en påkørsel fungerer efter hensigten. 3.2 Aluminium Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning. Se i øvrigt Fælles for vejudstyr AAB. 3.3 Træ Se Fælles for vejudstyr AAB. 3.4 Fiberforstærket polymerkomposit.udgår 3.5 Plast Kantpæle (N 41) skal fremstilles af plastmateriale. Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning.

132 Side 131 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Se i øvrigt Fælles for vejudstyr AAB. 3.6 Beton Se Fælles for vejudstyr AAB. 3.7 Varmforzinkning Se Fælles for vejudstyr AAB Skader i varmforzinkning Se Fælles for vejudstyr AAB. 3.8 Anodisering Se Fælles for vejudstyr AAB. 3.9 Bejdsning Se Fælles for vejudstyr AAB Maling Se Fælles for vejudstyr AAB Malingpåføring Se Fælles for vejudstyr AAB Udbedring af mangler mv. før aflevering Se Fælles for vejudstyr AAB Omgøringer Se Fælles for vejudstyr AAB Garantikrav til malingssystem Se Fælles for vejudstyr AAB Udfaldskrav i afhjælpningsperioden Se Fælles for vejudstyr AAB Pulverlakering Se Fælles for vejudstyr AAB Forbehandling ved blæsning Se Fælles for vejudstyr AAB Forbehandling, kemisk Se Fælles for vejudstyr AAB.

133 Side 132 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Pulverlakpåføring Se Fælles for vejudstyr AAB Udbedring af mangler mv. før aflevering Omgøringer Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB Garantikrav til pulverlaksystem Se Fælles for vejudstyr AAB Udfaldskrav i afhjælpningsperioden Se Fælles for vejudstyr AAB Tilspændingsmomenter Leverandøren skal som en del af leverancen medsende forskrifter for tilspænding af bolte inklusiv oplysning om tilspændingsmoment og smøremiddel. Generelt Forud for montering i marken, skal entreprenøren have gjort sig bekendt med indholdet i monteringsvejledningen for det pågældende udstyr, herunder krav til tilspænding af moment mv Eftergivelige master Master skal være klassificeret enten som LE eller NE. Masten skal minimum have sikkerhedsklasse 2, hvor 3 er den bedste. Master med sikkerhedsklasse 1 tillades ikke Tavler Hvor der foreskrives anvendt eftergivelige master, skal de opfylde de i SAB stillede krav jf. DS/EN Tavlernes farve, tekst og symboler skal udføres, som angivet i vejregler for færdselstavler og vejvisningstavler. Farveforskelle I situationen, hvor der enten kun er en eller flere deltavler monteret på det samme ophængningsmateriel, må disse ikke afvige i foliefarven. I forbindelse med deludskiftning på eksisterende ophængningsmateriel, accepteres en farveforskel. Midlertidig opbevaring Midlertidig opbevaring af tavler skal ske på en sådan måde, at tavlerne ikke tager skade.

134 Side 133 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Tavleforsider Farvekoordinater og luminansfaktorer Farvekoordinater af tavlefolier type 1 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i tabel 18 i DS/EN :2008 med anvendelse af klasse B1 for luminansfaktorer. Farvekoordinater af tavlefolier type 2 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i tabel 18 i DS/EN :2008 med anvendelse af klasse B2 for luminansfaktorer. Farvekoordinater af tavlefolier type 3, 4 og 5 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i Figur 3.1, og luminansfaktorer skal være minimum henholdsvis maksimum de værdier, som er angivet i Figur 3.2. Farvekoordinater af tavlefolier type 3, 4 og 5 er lig med de farvekoordinater, der er angivet i klasse CR1 i DS/EN :2008. Krav til luminansfaktorer for tavlefolier type 3 er lig med de krav, som er angivet for tavlefolier af klasse CR1, tabel 3 i DS/EN :2008, mens krav til luminansfaktorer for tavlefolier type 4 og 5 er lig med de krav, som er angivet for tavlefolier af klasse CR1, tabel 4 i DS/EN :2008. Undtaget herfra er krav til farven sort, som ikke findes i de omtalte krav i DS/EN :2008 se Figur 3.1 og Figur 3.2. Koefficient for retrorefleksion, materialetyper 3, 4 og 5 Tavlefoliens koefficient for retrorefleksion skal mindst opfylde de i Figur 3.3 til Figur 3.5 angivne værdier. Dette krav gælder også for tavler forsynet med overlayfolie. For silketrykte dele af tavlen skal koefficienten for retrorefleksion være mindst 70 % af de i Figur 3.3 til Figur 3.5 angivne værdier.

135 Side 134 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H

136 Side 135 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Indefra belyste tavler UDGÅR Udefra belyste tavler UDGÅR UDGÅR Tavlebagsider Foliesamlinger Til tavlebagsider (uden tekst eller symboler) anvendes lysegrå belægning, svarende til RAL nr Hvis tavlen er opbygget af flere tavlesektioner, må der ikke forekomme farveforskelle mellem de disse. Belægningen kan være folie eller lak. Tavlebagsiden skal være diffust reflekterende. Folie på enkelttavler eller tavlesektioner med højde indtil 1,20 m skal udføres uden samlinger. Der må ikke udføres samlinger i folien til bogstaver, tal og piktogrammer ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til en hensigtsmæssig placering af sektionssamlinger. Ved rammer udført i folie kan der kun tillades samling i folien ved rammens hjørner.

137 Side 136 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Overfladebehandling Folie, farver og lakker skal anvendes i overensstemmelse med leverandørens forskrifter Reparation af folieskader Eventuelle reparationer må ikke være synlige betragtet fra en afstand på 10 m fra tavlenormalen. Skader i tryk Mindre skader i trykket dvs. ridser eller andre skrabemærker fra transportskader eller håndtering mindre end 50 mm2 eller en ridsebredde mindre end 1 mm og en maks. længde på 100 mm udbedres ved påføring af samme type lak samt farve på de beskadigede områder. Luftlommer Luftlommer i overlayfolie og antidugfolie punkteres og trykkes på plads med en gummihåndrulle. Luftlommer mindre end 4 mm2 skal ikke punkteres. Hvis der konstateres luftlommer mellem bundfolie og tavleplade, kasseres tavlen. Delaminering Delamineringen må ikke have større omfang end vist med lysegrå farve på Figur Nittehoveder Hvis nittehoveder går gennem tavleforsiden, indfarves de i samme farve, som tavlen har det pågældende sted. Generelt Nittehoveder ved færdselstavler kræves ikke indfarvet.

138 Side 137 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Bolte- og skruehoveder Tavleopdeling Drænhuller Dækplader Bolte- og skruehoveder indfarves ikke, hvis de anvendes til montage af tavler til monteringsbeslag. Opdeling af store tavler i sektioner og/eller placering af laskesamlinger skal fremgå af de udarbejdede tegninger af de enkelte tavler. Ved opdelingen af tavlerne i sektioner skal det så vidt det er muligt undgås, at samlinger gennemskærer tekst eller symboler. Ved tavler monteret med en beskyttelseskant eller andre afstivninger, hvori der kan stå vand, skal der bores drænhuller i et sådant omfang, at vandet kan drænes af, således at der ikke står frit vand i beskyttelseskanten efter et regnskyl. Huldiameteren af drænhullerne skal minimum være 6 mm, og afstanden mellem de enkelte drænhullerskal være 1,00 m. Inden fremstilling af dækplader til montering på eksisterende tavler påbegyndes, skal der foretages en opmåling af den eksisterende tavle, hvad angår placering af tekst, symboler mv. Efter opmålingen er foretaget, fastlægges den/de endelige pladestørrelse (r) under hensyntagen til tavlesektionering. Dækplader til opsætning på eksisterende tavler udføres med en pladetykkelse på minimum 2 mm uanset størrelse af pladefelt Kantpæle Sammen med dækplader leveres minimum det antal nitter med minimum 5 mm diameter og med en klemlængde svarende til samlet pladetykkelse + 2 folietykkelse, således at pladernes kanter kan fastgøres pr. 250 mm. Nitterne placeres i en afstand af 10 mm målt fra pladekant til center af nittehoved. Ligeledes leveres minimum det antal indfarvede 6 mm nitter, der svarer til det antal nitter, som dækpladerne afdækker på den eksisterende tavle fx ved afstivnings- og sektionsprofiler. Disse nitter skal have en klemlængde svarende til samlet pladetykkelse + 2 folietykkelse + tykkelse af flange på afstivnings- eller sektionsprofil. Kantpæle skal opfylde kravene i DS/EN :2007 til type D2, D3, D4 og klasse WL2. Reflektor skal være type R1. Kantpæle skal fremstilles med ydre mål og udseende som beskrevet i Bekendtgørelse om anvendelse af Vejafmærkning BEK nr 1194 af 21/09/ , stk. 3 (se også Figur 3.8) N 41 Kantpæle må ikke frembyde fare ved påkørsel, og materialet må ikke splintre ved brud under almindeligt forekommende temperaturer. Stk. 2. Kantpælene må ikke veje over 4 kg og skal kunne knække eller lægges ned ved en vandret kraft på højst 1 kn i 0,5 meters højde.

139 Side 138 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Stk. 3. Kantpælene skal udføres som vist på figur 1. Stk. 4. Der kan dog anvendes afkortede kantpæle på autoværn opsat tæt på kørebanen. Reflekspladen og eventuel kilometerplade skal da placeres i samme højde over kørebanen som angivet i figur 1. Stk. 5. På ensrettede strækninger må kun opsættes refleks på siden, der vender mod kørselsretningen. Kilde: BEK nr 1194 af 21/09/2016. Se også Figur 3.8. Kommentar: Kravet i 153 stk. 2 til at kunne knække eller lægges ned ved en vandret kraft på højst 1 kn i 0,5 meters højde er ikke gældende, da det er i modstrid med DS/EN Heri er der til gengæld anført en vægtgrænse på maks. 6 kg. Hvis kantpælen vejer mere end de 6 kg, skal der udføres en påkørselstest efter DS/EN Kantpælene skal udføres med udsparinger til fluorescerende bånd, refleksplader og kilometerplade, således at overfladen af de enkelte emner ligger plan med eller lige under kantpælens sider efter montage. Hvis refleksmateriale og fluorescerende bånd klæbes direkte på plastmaterialet, skal det kunne dokumenteres, at der ikke udvikles luftlommer mellem folie og plast pga. afgasning inden for en testperiode på mindst 2 år. Der kan i stedet anvendes en tynd aluminiumplade (ca. 0,5 mm) som baggrundsplade for refleksmaterialet, som efterfølgende fastgøres på kantpælen. Plader med hvidt og gult refleksmateriale samt kilometerplade fastgøres til kantpælen i pladernes hjørner. Hvis der anvendes plastnitter til fastgørelsen, skal disse kunne opfylde kravene til den i DS/EN :2007 anførte 2 års test for Natural weathering, da der stilles samme krav til plastnitter vedrørende holdbarhed som for selve kantpælen. De ydre mål af kantpælen må maksimalt afvige 2 % fra de på Figur 3.8 angivne, hvilket tilnærmelsesvis svarer til tolerance ± 2,0 mm på hovedlængderne og ± 0,5 mm på de øvrige mål. Afstanden målt fra en kantpæls overflade til en retskede anbragt i kantpælens længderetning må ikke overstige 3 mm.

140 Side 139 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Hellefyr UDGÅR 3.17 Steler UDGÅR 3.18 Pullerter UDGÅR 3.19 Mærkning Tavler Alle tavler skal være mærket med en synlig mærkning, der enten er trykt på en transparent folie og klistret på tavlen eller printet på tavlefacaden i tavlekanten, således at mærkningen også er læselig efter montage. For firkantede tavler gælder, at mærkningen skal placeres i tavlernes nederste venstre hjørne. Mærkningens udseende bør udformes som det viste eksempel i Figur Mærkningen CE 1234 NN Y indbefatter følgende: CE er CE symbolet

141 Side 140 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H er identifikationsnummeret på Notified Body NN er virksomhedens navn/logo Y5678 er nummeret på ydeevnedeklarationen (DoP en) 09 er nummeret på måneden for produktionen 15 er nummeret på året for produktionen. Hvis der anvendes mærkat, skal den være trykt på transparent folie Kantpæle Hellefyr Eksempler på placering af mærkningen er vist i Håndbog Afmærkningsmateriel. Kantpæle skal være mærket med årstal og måned for fremstilling sammen med logo for produktionsvirksomheden. UDGÅR Steler UDGÅR Pullerter UDGÅR 3.20 Svejsning Stål Svejsninger udføres efter bestemmelserne i DS/EN og DS/EN Følgende udførelsesklasser er gældende: EXC 1. Ikke bærende svejsesømme. EXC 2. Alt afmærkningsmateriel opstillet uden for kørebaneareal. EXC 3. Alt afmærkningsmateriel opstillet over kørebaneareal.

142 Side 141 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Kontrolomfanget af svejsninger skal udføres efter de viste kvalitetskrav, Aluminium 3.21 Fundering Svejsninger udføres efter bestemmelserne i DS/EN og DS/EN Fundering omfatter jordarbejde vedrørende etablering af fundamenter til opsætning af afmærkningsmateriel. Fundamenter til tavleportaler, master/standere samt master med sideforskydning skal være etableret før fremstilling af konstruktionerne påbegyndes, da eventuelle justeringer af hensyn til terrænvariationer, kabler, rørledninger mv. kan medføre en ændret fundamentplacering, og dermed en justering af konstruktionernes mål. Fundamentets placering i planen må højst afvige ±10 mm. Fundamenter i befæstede arealer må højst afvige -0/+10 mm i højden. Fundamenter uden for befæstede arealer må højst afvige ±10 mm i højden. Fundamenter skal udføres til frostfri dybde. Terrænregulering Ved placering af fundament ved fx vej i afgravning el., skal der terrænreguleres. Der kan fx anvendes græsarmeringsnet eller lignende. Der henvises i øvrigt til Vejreglernes Monterings- og tilsynsvejledning Placering af fundamenter Efter påvisning af ledninger og kabler ved og omkring udgravningsstedet foretages der eventuelt en justering af placeringen af fundamentet i vejtværsnittet eller vejens længderetning, hvis placeringen ikke skønnes at kunne foretages uden at beskadige de påviste ledninger. Justering eller eventuel flytning af ledninger skal aftales med bygherren. Hvis der ved etablering af fundament viser sig uforudselige genstande eller dårlige jordbundsforhold som fx gytje, tørv, postglacialt ler, muld, rent løst sand, eller at grundvandsspejlet ligger over fundamentets underkant, skal bygherren straks underrettes og forholdsregler aftales.

143 Side 142 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Opgravede materialer af forskellig beskaffenhed skal holdes adskilte med henblik på den senere tilbagefyldning. Ved optagning af fliser eller brosten skal der udvises særlig omhu, såfremt disse materialer skal genanvendes. På steder, hvor der ligger kabler eller ledninger, skal udgravningen foretages med håndkraft, indtil disse er sikret på forsvarlig vis Midlertidig grundvandssænkning Er grundvandsspejlet beliggende over funderingsniveau for fundamenterne, skal der efter aftale med bygherren udføres en midlertidig grundvandssænkning, således at funderingsarbejderne kan udføres tørt. Grundvandssænkning kan udføres ved hjælp af pumpesumpe eller sugespidsanlæg. Oppumpet vand, der bortledes, må ikke indeholde opslæmmede materialer. Mindre mængde opslæmmede materialer tillades, forudsat udledningskravene er overholdt In situ støbte betonfundamenter Form Støbeforme skal være så stive, at kvalitetskravene til geometri og overflader overholdes. Ved oliering af form må armeringsjern og indstøbningsdele ikke forurenes. Alle synlige kanter skal affases. Affasningen udføres trekantformet med kateten 20 mm. Alle formflader af ubehandlet træ skal vandes grundigt før støbningen, så kvældning af træ under støbningen ikke medfører forringelse af betonens overfladelag. Umiddelbart før støbningen skal formen rengøres, og frit vand skal fjernes. Før støbning skal entreprenøren visuelt inspicere formene. Den visuelle inspektion skal mindst omfatte formgeometri, slipmiddelpåføring, udsparinger, formtæthed, oprensning og vanding. Minimum 0,20 m af den øverste del af selve fundamentet skal altid støbes mod form. Hvis jorden ikke har tilstrækkeligt med styrke eller sammenhængskraft til at stå med lodrette sider under udgravning og efterfølgende udstøbning, støbes fundamentets sider imod form. Fundamentsokkel (plint) skal altid støbes imod form, og der skal udføres overforskalling omkring fundamentsokkel (plint) for at hindre opskydning af beton under støbningen.

144 Side 143 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Er en udgravning blevet større, end det projekterede fundament kræver, skal fundamentet efter nærmere samråd med bygherren forøges tilsvarende, eller der skal støbes mod form. Armering, indstøbningsdele mv. Entreprenøren skal ved modtagelsen kontrollere, at type og dimension af leveret armering er korrekt og skal efter montage af armering og indstøbningsdele kontrollere, at dimensioner, mål og tolerancer mv. er overholdt. Armering med rustangreb D eller værre efter DS/EN ISO må ikke anvendes. Eventuel løs rust på armering skal fjernes ved mekanisk afrensning eller tilsvarende inden udstøbning. Armering, som er forurenet med mørtel eller betonslam, skal renses, så forkamningen står tydeligt før støbningen. Armeringsjern forurenet af olie eller formolie må ikke anvendes, før affedtning er foretaget. Entreprenøren skal sikre, at den korrekte placering af armering og indstøbningsdele opnås inden for de givne tolerancer. Armeringens og fundamentboltenes placering, herunder dæklagets tykkelse, skal kontrolleres før støbning. Der må ikke være elektrisk kontakt mellem armering og indstøbningsbolte. Til fastholdelse af fundamentboltene skal anvendes en bolteskabelon under støbning. Boltegevind, der ikke skal indstøbes, beskyttes mod beton med tape e.l. Skabelonen skal fastholdes, indtil betonen er afhærdet, således at angivne tolerancer overholdes. Efter fjernelse af skabelon forsynes boltene med de foreskrevne skiver og møtrikker. Fundamentbolte, hylser og skabeloner Fundamentbolte og hylser forankres på en sådan måde og i tilstrækkelig dybde, således at der opstår flydning i bolt førend bolte eller hylser trækkes ud af fundamentet. Under støbningen fastholdes fundamentbolte eller hylser i toppen med en skabelon for at sikre den korrekte indbyrdes afstand. Huldiameter i forankringsrammer, forankringsskinner og støbeskabeloner må ikke være større end boltediameter +1,0 mm. Hulafstand mellem bolte må ikke variere mere end ±1,0 mm. Støbning Udstøbningen skal foretages snarest muligt efter, at udgravning med tilhørende oprensning af løs jord, vand mv. er afsluttet. Betonen må ikke forurenes af nedfaldende jord under udstøbningen. Dæklag skal overalt være min. 50 mm. Støbeskel tillades ikke. Betonen udstøbes i lag på mm og komprimeres ved vibrering.

145 Side 144 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Fundamentoversiden ekskl. plint afsluttes ca. 0,20 m under terræn og afrettes med fald på ca. 50 mm pr. m. Oversiden glittes til plan og jævn flade fri for lunker, grater, skarpkantede huller og slamansamlinger. Plint skal støbes mod glat form med indlagte trekantslister langs alle frie kanter. Plinten overflade skal afrettes med fald på ca. 50 mm på alle sider udgående fra plintens midte. Efter afformningen skal alle synlige betonflader gås efter, idet alle grater afhugges, og alle støbesår og stenreder repareres. Støbegrater på synlige fundamenter afmejsles omhyggeligt. Alle synlige overflader glittes til en plan og jævn flade. Reparationer af ikke konditionsmæssige overflader må kun ske efter bygherrens accept Præfabrikerede fundamenter Stålfundamenter Præfabrikerede fundamenter kan anvendes på følgende betingelser: Fundamenter skal sættes i jordfugtigt beton eller et afrettet og komprimeret sandlag Hvis der indstøbes særskilte løftebøjler må disse ikke være i kontakt med armeringen i fundamentet Udgravninger til fundamenter skal have en sådan bredde, at komprimeringen af tilbagefyld kan foretages maskinelt Komprimering af tilbagefyld skal overholde komprimeringskrav til jordarbejde dvs. hhv. 98 % og 100 % standard proctor. Stålfundamenter kan udføres som vingefundamenter eller som pælefundamenter. Hvis der anvendes vingefundamenter, skal det dokumenteres, at bæreevnen af vingerne er tilstrækkelig, når disse udsættes for det dimensionerende jordtryk, og at der ikke forekommer deformationer større end 1/100 målt fra vingerod til vingespids. Stålfundamenter skal altid varmforzinkes, se afsnit Generelt Bæreevnen af stålfundmenterne skal dokumenteres iht. instruktionen Anvendelse af stålfundamenter, som findes her: > Leverandørportal > Kvalitetsledelsessystem > Projektering og teknik > Vejudstyr > Fundamenter Tilfyldning og retablering Tilfyldning kan ske med opgravet friktionsmateriale. Jord, der ikke er egnet som tilfyldningsmateriale, skal bortskaffes/udsættes. Tilfyldning skal ske i lag af højst 0,20 m tykkelse, og hvert lag skal komprimeres omhyggeligt med maskinkomprimering e.l.

146 Side 145 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Retablering af græsbesåede arealer skal ske med en græsfrøblanding. Der forud er forelagt bygherren til accept. Befæstede arealer, så som fliser, brosten og asfalt, samt ubefæstede arealer, så som græs, skal overalt retableres til samme stand, som de blev modtaget, inden arbejdet blev påbegyndt. Muldbeklædte arealer skal være renset for sten med større diameter end 60 mm og planeres Overskudsjord Alle berørte arealer, herunder befæstede arealer, skal retableres til mindst samme udseende og stand, som før arbejdets påbegyndelse. I medfør af Lov om forurenet jord, gældende fra 1. januar 2000, betragtes alt jord fra offentlige veje som forurenet. Der henvises til At-vejledning D.2.23, oktober Forurenet jord skal håndteres efter bestemmelserne i LBK nr 1190 af 27/09/ Montering Overskudsjord fra opgravning til fundamenter er at betragte som vejjord. Vejjord er defineret som vejunderbygning samt jord og fyldmaterialer beliggende mellem vejkant og vejskel Opstilling af master/standere Master/standere, der boltes på et fundament, skal være forsynet med en fodplade. Master/standere justeres i lod. Er der mere end én mast, skal de ligeledes flugte vandret, inden møtrikker spændes til det foreskrevne moment. Masters/standeres afvigelse fra lodlinjen må ikke overstige h x 0,002, hvor h er mastens højde over terræn. Ved anvendelse af 3 eller flere master/standere til samme tavle må forskelle i disses afvigelser i tavleplanet ikke overstige 2,0 af afstanden mellem de yderste master/standere. Ved anvendelse af to eller flere master/standere må afvigelsen fra det vandrette plan, som udgøres af standernes/ masternes top, højest fraviges med ± 10 mm efter indregulering af standernes/masternes indbyrdes højde Understøbning af fodplader Placering af tavler Hvis der skal fortages en understøbning af fodplader, skal denne foretages som angivet på tegninger eller efter masteleverandørens anvisninger. Tavlerne placeres vinkelret på kørselsretningen.

147 Side 146 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H For små og mindre tavler opsat på samme stander placeres tavlerne med et mellemrum på ca. 20 mm, se Figur For små og mindre tavler opsat i rammekonstruktioner som fx buet rørstander, mast med sideforskydning (galgestander) eller rørgalge gælder de for konstruktionstypen angivne mål. Hvor der opsættes flere store tavler på samme konstruktion, placeres de normalt med en afstand på ca. 50 mm, se Figur I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at forøge afstanden mellem tavlerne af hensyn til placering af monteringsbeslag. Afstanden må dog aldrig være større end 100 mm. Tavlernes normale placering i tværprofilet er angivet i de respektive afmærkningsregler. Der skal tages fornødent hensyn til særlige forhold på opstillingsstedet, fx oversigtsforhold og kravene til afstande til faste genstande.

148 Side 147 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Overkant af tavler skal altid være vandret uanset hældning af terræn og kørebane TavleportalbelysningUDGÅR Ændring af eksisterende tavler Se afsnit Tildækning af tavler Ved en evt. midlertidig tildækning af tavler må der ikke anvendes tape eller andet, der kan beskadige refleksfolien. Helt eller delvis dækning af tavler skal foretages med et materiale, der er ugennemsigtigt. På trafikerede veje kan tavler, som først er relevante ved åbningen af vejen, opsættes forinden, under forudsætning af, at tavlerne tildækkes. Tildækning skal fjernes af entreprenøren i løbet af 2 timer i forbindelse med åbningen af vejen.] [Midlertidig tildækning kan evt. foretages med et kryds bestående af lægter i træ eller plastik. Krydset kan fx monteres med skruetvinger, eller spændes fast med ståltråd. På dette kryds kan monteres et rødt kryds, der dækker hele tavlen eller netop den tekst, der midlertidig skal fjernes Transport og oplagring Ved transport og oplagring af afmærkningsmateriel skal dette behandles, så det ikke beskadiges. Dette er specielt vigtigt for refleksfolien samt for standernes/masternes overfladebehandling. Ved samlet transport, skal det sikres, at de enkelte dele oplægges og/eller indpakkes på en sådan måde, at de ikke kan beskadige hinanden under transporten. Hvis der i forbindelse med transport og montering af afmærkningsmateriel konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning af afmærkningsmate-

149 Side 148 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H riellet eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit vedrørende reparation af folieskader Demontering og genmontering Ved demontering og genmontering af eksisterende afmærkningsmateriel skal dette behandles, så det ikke beskadiges. 4. Kontrol 4.1 Stål 4.2 Aluminium 4.3 Træ Hvis der i forbindelse med demontering og genmontering af afmærkningsmateriellet konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit vedrørende reparation af folieskader. Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB. 4.4 Fiberforstærket polymerkomposit.udgår 4.5 Plast 4.6 Beton Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB. 4.7 Varmforzinkning Se Fælles for vejudstyr AAB Kontrol udført under og efter montagen 4.8 Anodisering 4.9 Bejdsning Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB.

150 Side 149 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Maling Kontrolområde Måleprocedure Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB Acceptkriterium for malinglagtykelse (stål) Se Fælles for vejudstyr AAB Pulverlakering Kontrolområde Se Fælles for vejudstyr AAB Måleprocedure (stål) Se Fælles for vejudstyr AAB Acceptkriterium for puverlaklagtykkelse (stål) Se Fælles for vejudstyr AAB Tilspændingsmomenter Se Fælles for vejudstyr AAB Svejsning og eftergivelige master 4.14 Tavler Farver og folier Svejsning Se Fælles for vejudstyr AAB. Eftergivelige master Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, om de eftergivelige master opfylder de stillede krav til kategori, hastighedsklasse og klassificering. Der må ikke inden for samme tavlekonstruktion, fx deltavler på samme ophængningsmateriel, eller portaltavler på samme overligger, forekomme farveforskelle, der er synlige, når tavlerne betragtes i klart sollys eller i mørke, når tavlerne er belyst og observeret fra en afstand på 10 m. Refleksfolier skal matches Visuel inspektion ved produktion Hvis der i forbindelse med pålægning af folie(r) eller en eventuel efterfølgende lakering af tavlefacaden konstateres ridser, luftlommer, rynker eller anden utilsigtet skade på folie eller lakering, skal disse skader registreres med henblik på eventuel kassation eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit vedrørende reparation.

151 Side 150 af 198 SAB - Afmærkningsmateriale H Visuel Inspektion i marken Når det ikke ved en visuel inspektion kan afgøres, om garantien for en tavle er overholdt, skal der foretages en måling af koefficient for retrorefleksion, farvekoordinater og kontrast mellem symbol og baggrund. Det skal herved kunne dokumenteres: at koefficienten for retrorefleksion ved observationsvinklen α = 0,33 og indfaldsvinklen β = 5 er på mindst 80 % af nyværdikravene i Figur 3.3, Figur 3.4 og Figur 3.5. Herved opfyldes de i Figur 4.1 angivne værdier, således: at forholdet mellem den mindste og den største koefficient for retrorefleksion ved observationsvinklen α = 0,33 og indfaldsvinklen β = 5 inden for et ensfarvet område ikke er mindre end 0,6 at farvekoordinater ved dagslys ligger inden for de i afsnit specificerede områder at kontrastforholdet ved dagslys mellem symboler, påskrift og lignende i forhold til baggrunden er mindst 1: Kantpæle 4.16 Hellefyr Entreprenøren skal kontrollere, at refleksbånd, refleksmateriale, refleksplader og kilometerplader er fastgjort til kantpælen, som foreskrevet. Fejlbehæftede kantpæle skal udskiftes. UDGÅR 4.17 Steler UDGÅR 4.18 Pullerter UDGÅR 4.19 Mærkning Entreprenøren skal kontrollere, at den krævede mærkning er opfyldt Svejsning Stål Kontrolomfang af svejsninger skal udføres, som angivet i DS/EN :2008.