Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Entreprise Faste tavler

Transkript

1 Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Entreprise Faste tavler Fjordforbindelsen Frederikssund Januar 2019

2 Dokumentnr. 18/ Side 2 af 107 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) Alment Orientering Udbud Spørgsmål til udbudsmaterialet Tilbud Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet... 7 SÆRLIGE BETINGELSER (SB)... 8 A. Aftalegrundlaget... 8 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet I. Særligt om ophævelse J. Tvister Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) Styring og samarbejde Arbejdsplads AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG)... 97

3 Side 3 af 107 BUT BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 1. Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Ordregiver er Vejdirektoratet. Denne entreprise er en del af Fjordforbindelsen Frederikssund. Redegørelse for opdeling i delkontrakter iht. udbudsloven, 49 Projektets entreprisearbejder er opdelt i en række kontrakter ud fra markedsmæssige og økonomiske hensyn. De enkelte entrepriser udbydes særskilt. Entreprisen er benævnt Fjordforbindelsen Frederikssund Faste tavler, herunder vejvisningstavler og omfatter levering og opsætning af færdsels- og vejvisningstavler på og ved den nye motortrafikvej mellem Skibbyvej og Frederikssundvej, samt ændring af følgevejvisningen i forbindelse med omlægning af rute 53. Yderligere omfatter entreprisen levering og opsætning af permanente og midlertidige informationstavler i forbindelse med etablering af betalingsanlægget. Entreprisen er beliggende i Region Sjælland og Frederikssund kommune. Entrepriser, som udføres sideløbende med nærværende entreprise, fremgår af SAB - Arbejdsplads. Der henvises til SB ad 2 stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang. Arbejdet skal udføres i perioden forår 2019 til efterår Udbud 3.1 Udbudsform Arbejdet udbydes efter udbudslovens regler for delkontrakter. Udbuddet er åbent for alle interesserede tilbudsgivere. Tilbud skal afgives på dansk.

4 Side 4 af 107 BUT Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise. 3.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter: Nærværende BUT. Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, fra og med pkt. C. Kontraktparadigme. Tilbudsliste. 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Der sker en udvælgelse, hvor tilbud fra tilbudsgivere, der ikke opfylder minimumskrav, jf. afsnit 3.5, samt ukonditionsmæssige tilbud forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til tilbudsgiverne. 3.5 Betingelser for deltagelse Dokumentation angående udelukkelse/serviceattest Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal på forlangende - forinden kontraktindgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. 135, stk. 1 3, samt 137, stk. 1, nr. 2, i udbudsloven. Dokumentationen skal opfylde kravene i 153, og den må højst være 6 måneder gammel Minimumskrav til egnethed Krav til tilbudsgiverens økonomiske kapacitet: Nettoomsætningen for seneste regnskabsår skal være mindst 10 mio. kr. Krav til tilbudsgiverens tekniske kapacitet: Tilbudsgiveren skal have erfaring indenfor de seneste 5 år med udførelse af entrepriser indeholdende levering og opsætning af færdsels- og vejvisningstavler samt permanente og midlertidige informationstavler. 3.6 Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris.

5 Side 5 af 107 BUT Krav og mindstekrav Såfremt der i udbudsmaterialet er anvendt formuleringer som skal som minimum indeholde, det er et minimumskrav, at og lignende, skal det ikke forstås som mindstekrav i udbudslovens forstand. Fravigelser fra krav håndteres som forbehold iht. afsnit Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links: Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Spørgsmål til udbudsmaterialet 4.1 Spørgsmål pr. Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan tilbudsgiveren fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til udbud@vd.dk med kopi til pebod@vd.dk. Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre rettelsesblade/supplerende meddelelser, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, på > Leverandørportalen > Aktuelle udbud indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Rettelsesblade/supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af tilbudsgiverne. Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: Spørgsmål vedr. 5. Tilbud 5.1 Alternative tilbud Alternative tilbud modtages ikke.

6 Side 6 af 107 BUT Forbehold Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst muligt omfang undgås. 5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud skal afgives elektronisk i systemet ibinder via: Vejledning til bydende vedr. brug af tilbudssystemet, ibinder, findes på: Hvis der opstår tekniske problemer i forbindelse med upload af tilbud, kan ibinders support kontaktes på Det bemærkes, at ibinder ikke anvendes til offentliggørelse af udbudsmaterialet. Der henvises til Vejdirektoratets hjemmeside, Der er i ibinder et felt til oplysning af tilbudssum, som ikke kræves udfyldt. Såfremt tilbudsgiver alligevel oplyser tilbudssummen i ibinder, og der er uoverensstemmelse mellem den oplyste tilbudssum og den tilbudssum, der fremgår af den uploadede tilbudsliste, er tilbudssummen i tilbudslisten bindende for tilbudsgiver. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbudsgiveren modtager en kvitteringsmail fra ibinder, når tilbuddet er afleveret. Tilbud skal være modtaget senest på tidspunktet anført på > Leverandørportalen > Aktuelle udbud. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Tilbud åbnes i overværelse af tilbudsgiverne, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud. Åbning af tilbud vil finde sted på Vejdirektoratets kontor:

7 Side 7 af 107 BUT Guldalderen Hedehusene 5.4 Vedståelse af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 28 kalenderdage fra tilbudsfristen. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet. Såfremt enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt. Udfyldt tilbudsliste. Både som pdf-fil i underskrevet stand og som excel-fil. Udfyldt stykliste for tavler Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud. Bilag vedr. betingelser for deltagelse: Oplysninger om virksomhedens nettoomsætning for de seneste 3 regnskabsår (revisorpåtegnet eller kopi af årsregnskab). o For virksomheder, der har været etableret i mindre end 3 år, fremsendes oplysningerne for så lang en periode som muligt. o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal oplysningerne gives for hver enkelt virksomhed, idet summen af virksomhedernes nettoomsætning skal opfylde minimumskravet. o Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder. Dette skal ske ved at fremlægge tilsagn fra disse enheder i form af en erklæring om solidarisk hæftelse. Referenceliste med entrepriser indeholdende levering og opsætning af færdselsog vejvisningstavler samt permanente og midlertidige informationstavler indenfor de seneste 5 år. Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver, kontraktsum, udførelsestidspunkt samt beskrivelse af projektet. o o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der fremsendes referenceliste for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal opfylde minimumskravet. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder. For 1-2 af de betydeligste referencer skal vedlægges attest, der dokumenterer tilfredsstillende udførelse og resultat, i form af en udtalelse fra den pågældende ordregiver.

8 Side 8 af 107 SB SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget Ad 1 Ad 1, stk. 1 Almindelige bestemmelser Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte - og stk.-numre refererer til AB 92. Ad 1, stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Ad 1, stk. 3 Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92. Ad 1, stk. 5 Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Ad 1, stk. 6 Kontrakt- og arbejdssproget er dansk. Ad 2 Ad 2, stk. 2 Bygherrens udbud Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne entreprise med de ad 22 stk. 6 anførte præciseringer. Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder. Entreprisen er beliggende i Frederikssund Kommune, og omhandler levering og opsætning af færdselstavler på motortrafikvej mellem Skibbyvej og Frederikssundsvej i forbindelse med idrifttagning af motortrafikvejen, levering og opsætning færdselstavler på skærende veje og få tilslutningsvejen til Lyngerupvej samt ændringer af følgevejvisningen mellem Holbækmotorvejen og Frederikssund. Yderligere omlandler entreprisen opsætning af permanente og midlertidige informationstavler i forbindelse med etablering af motortrafikvejens betalingsanlæg. Entreprisen omfatter i hovedtræk: Færdselstavler inkl. undertavler Bassintavler Vejvisningstavler på almindelig vej Vejvisningstavler på landevej Vejvisningstavler på motortrafikvej og ramper Trafikafvikling på veje i drift i åbent land Ændring af følgevejvisning ved udskiftning af hele tavler, påsætning af dækplader eller afmontering af eksisterende dækplader Permanente-, midlertidige- og informationstavler i tilknytning til betalingsanlægget

9 Side 9 af 107 SB Entreprisens hovedmænger er angivet i særlige arbejdsbeskrivelser (SAB). For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: A. Entrepriseaftalen B. Entreprenørens tilbud. C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af december E. Særlige betingelser (SB) af december F. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af januar G. Tegningsbilag Tavler, entreprise Fjordforbindelsen Frederikssund Faste tavler, herunder vejvisningstavler, januar 2019, jf. fortegnelsen i hæftet H. Tegningsbilag, Følgevejvisning, entreprise Fjordforbindelsen Frederikssund Faste tavler, herunder vejvisningstavler, januar 2019, jf. fortegnelsen i hæftet I. Tegningsbilag, Typetegninger, entreprise Fjordforbindelsen Frederikssund Faste tavler, herunder vejvisningstavler, januar 2019, jf. fortegnelsen i hæftet J. Miljøtemaplaner, tegninger K. Støjskærmsplaner, tegninger L. IKT Grundlag (Informations- og Kommunikationsteknologi) af december M. Tegningsbilag, entreprise Fjordforbindelsen Frederikssund, januar 2019, jf. fortegnelse i hæftet. N. "Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB): AAB - Styring og samarbejde, juni 2016 AAB - Arbejdsplads, januar 2017 AAB - Fælles for vejudstyr, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, maj 2018 O. AB 92 P. Standarder (DS og DS/EN) som findes på europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i SB, SAB og AAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen

10 Side 10 af 107 SB for aflevering af tilbud. Hvor der i udbudsmaterialet, herunder SB, SAB og AAB, er henvist til krav i standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisning og betingelser skal det forstås som eller tilsvarende. Q. Håndbøger, færdselstavler: Generelt om færdselstavler, juni 2017 Advarselstavler, juni 2017 Vigepligtstavler, juni 2017 Forbudstavler, november 2017 Påbudstavler, november 2017 Oplysningstavler, november 2017 Undertavler, juni 2017 Kant- og baggrundsafmærkning, juni 2017 Tavleoversigt, januar 2018 Katalog. Samlet oversigt over varianter af færdselstavler, vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkninger, januar 2018 Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 R. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m. m.: Instruktion. Råden over vejareal, Vejdirektoratet, januar 2016 (kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed > Trafikafvikling > Råden over vejareal) Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og planlægning, september 2017 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområde. Anlæg og drift, april 2018 Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift, april 2018 Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Anlæg og drift, juli 2018 Midlertidig vejafmærkning, færdselstavler juni 2017 Instruktion. Trafikafviklingsplaner på statsveje, november 2017 (kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed >Trafikafvikling > Trafikafviklingsplaner på statsveje) Instruks for informationsskilte ved vejarbejde på statsveje, juli 2014 (kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed > Trafikafvikling > Informationsskilte) S. Øvrige forskrifter Afmærkningsmateriel, Tilsynshåndbog, august 2018

11 Side 11 af 107 SB Det under punktnumrene C M nævnte materiale kan hentes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Aktuelle udbud. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), vejregler og vejregelforslag kan hentes på Oversigt over forkortelser kan ses på Vejdirektoratet.dk/udbud > Forkortelseslister. Ad 2, stk. 3 Kontrakten kan påregnes indgået 3 uger efter afgivelse af tilbud, og kan påregnes tilladt igangsat i marken umiddelbart herefter. Entreprisens arealer kan ikke overdrages samlet ved igangsætningen, men kan påregnes overdraget ved anlægsstart som anført i SAB - Arbejdsplads. Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Deltidsfrist Deltidsfrist Opsætning af 4 kampagnetavler på Skovnæsvej samt projektering og anlæg af 12 fundamenter hørende til de 6 portaler, som angivet i tegningsbilagene, skal være fuldført senest den 31. maj Færdiggørelsesfrist Arbejdet skal være fuldført og klar til aflevering senest 30. august Ad 2, stk. 6 Aflevering før denne dato kan kun ske efter gensidig aftale. I tilbudslistens mængder indgår Tillægsarbejder/Fiktive arbejder, som tages i anvendelse, såfremt forholdene kræver det. Tillægsarbejderne indgår i tilbudssummen, men de vil ikke indgå i kontraktsummen. Ad 3 Entreprenørens tilbud Der ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. Ad 3, stk. 1 Ad 3, stk. 3 Ad 3, stk. 4 Ad 3, stk. 5 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne, idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling. Eventuelle regnefejl i tilbudslisten kan korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret. Tilbudsgiveren skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. Udgår.

12 Side 12 af 107 SB Ad 4 Ad 4, stk. 1 Entrepriseaftalen Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes aftaleindgåelse. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i udbudsmaterialet ikke opfyldes, med mindre dette fremgår af bygherrens accept/parternes aftaleindgåelse. Ad 5 Ad 5, stk. 1 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet f.eks. gennem presse, fagpresse, radio, TV, internet eller sociale medier skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Ad 5, stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i Standardformular for transportdokument. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Ad 5, stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af udbudsloven. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Ad 6 Ad 6, stk. 1 Entreprenørens sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i Standardformular for sikkerheds-stillelse. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk/udbud > Kvalitetsledelsessystem > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt. Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerheden er stillet og godkendt af bygherren. Der skal stilles sikkerhed af en tredjepart (garanten), der ikke er koncernforbundet med entreprenøren, og en moderselskabssikkerhedsstillelse accepteres derfor ikke. Ad 6, stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen.

13 Side 13 af 107 SB Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og fradragsarbejder. Ad 6, stk. 6 Sikkerheden nedskrives ikke ved delaflevering eller ibrugtagning af anlægget før endelig aflevering. Ad 8 Ad 8, stk. 2 Ad 8, stk. 3 Forsikring Bygherren er selvforsikrende. Den i AB 92 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Ansvarsforsikringen skal tillige omfatte entreprenørens ansvar i de tilfælde, hvor entreprenøren efter aftale med bygherren benytter bygherrens materiel, udstyr mv. med henblik på udførelse af arbejdet. Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen. C. Entreprisens udførelse Ad 9 Ad 9, stk. 1 Ad 9, stk. 2 Arbejdsplan og afsætning Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde. Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. Ad 10 Entreprenørens ydelse Ad 10, stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v. De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på projektweb og på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherren skal have adgang til disse. Bygherren kan kræve dokumentation for arbejdsmetoders og materialers egnethed. Færdselsregulerende foranstaltninger Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden for 1 time, efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af

14 Side 14 af 107 SB bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, ifalder der entreprenøren en bod på kr., pr. påtale: Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes, og/eller der arbejdes uden rådighedstilladelse. Ad 10, stk. 2 Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg, betales af entreprenøren. Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente anlæg samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren. Ad 10, stk. 4 Entreprenøren skal på forlangende dokumentere, at vilkårene er overholdt for hver leverance. Ad 10, stk. 5 Den i 10, stk. 5, sidste punktum anførte meddelelse skal afgives umiddelbart efter, at entreprenøren er blevet bekendt med, at leveranceklausulen ikke kan opfyldes. På forlangende skal entreprenøren dokumentere, at betingelserne for at undlade at levere med leveranceklausul er opfyldt. Ad 11 Ad 11, stk. 1 Projektgennemgang, dokumentation og prøver Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2. Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med bygherren, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherrens stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet.

15 Side 15 af 107 SB Ad 11, stk. 2 Ad 11, stk. 3 Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre, at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen. Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren. Ad 12 Ad 12, stk. 2 Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse Skader, som tredjemand forvolder på entreprenørens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende. Såfremt der opstår skader på entreprenørens afmærkning på et tidspunkt, hvor entreprenøren ikke er til stede på arbejdsområdet, og bygherren af hensyn til trafiksikkerheden finder det nødvendigt selv at retablere afmærkningen eller etablere midlertidige foranstaltninger, sker dette for entreprenørens regning. Hvis entreprenøren i sådanne situationer ønsker at blive tilkaldt og selv retablere afmærkningen uanset tidspunktet, aftales dette nærmere med bygherrens tilsyn ved entreprisens opstart. Ad 12, stk. 4 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges, og arbejdet skal gennemgås for mangler. Ibrugtagning dokumenteres ved en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning. Protokollen underskrives af bygherren og entreprenøren. Ad 13 Ad 13, stk. 1 Forhold til myndigheder Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde. Ad 14 Ad 14, stk. 2 Ad 14, stk. 3 Ændringer i arbejdet Ingen ekstraarbejder eller mindrearbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder, henholdsvis acceptere eventuelle mindrearbejder. Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser. Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte post for post metode, som er beskrevet nedenfor. For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 100 % af underposten, dog må underposten maksimalt variere +/- 15 % af hele kontraktsummen.

16 Side 16 af 107 SB Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindrearbejder. Indenfor variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Ad 14, stk. 4 Bygherren kan ud over de i 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange mindre ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer. Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab, samt hvad der er udført. A. Arbejdsløn Hvis der ikke er anført timesatser i entreprenørens tilbud, eller de anførte timesatser ikke er relevante for den aktuelle kategori af medarbejdere, afregnes medgåede timer efter en timesats, der beregnes som summen af følgende bidrag: Samlede arbejdsomkostninger for bygge og anlæg, jf. Danmarks Statistik. *) Timesatsen, der fastlægges på årsbasis, henføres til 30. juni i det pågældende år. Regulering til det aktuelle tidspunkt i henhold til Lønindeks for bygge og anlæg, jf. Danmarks Statistik. **) Et honorar på 22 %. *) Se > Statikstikbanken > Arbejde, indkomst og formue > Løn og arbejdsomkostninger > Arbejdsomkostninger > Samlede arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer efter branche, lønkomponenter, lønmodtagergruppe og køn > Bygge og anlæg/fortjeneste pr. præsteret time/lønmodtagere uden ledelsesansvar/i alt

17 Side 17 af 107 SB **) Se > Statistikbanken > Arbejde, indkomst og formue > Løn- og arbejdsomkostninger > Lønindeks > Lønindeks for virksomheder og organisationer efter branche > Bygge og anlæg/sæsonkorrigeret Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. A. B. Materialer Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 % til administration mv. C. Materiel Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end ,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser. Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. D. Underentreprenører Til de rene regningsbeløb lægges 5 % til administration mv. Ved rene regningsbeløb forstås udgifter til den udførende underentreprenør. Hvis arbejdet udføres af en underentreprenør til en underentreprenør, kan der kun én gang lægges 5 % til de rene regningsbeløb. Administrationstillægget for sådanne regningsbeløb bortfalder i tilfælde, hvor den enkelte deltager i et konsortium udfører regningsarbejder som underentreprenør for konsortiet. Ad 14, stk. 5 Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes post for post metoden, jf. ad 14, stk. 3. Ad 15 Ad 15, stk. 2 Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger.

18 Side 18 af 107 SB Ad 17 Ad 17, stk. 1 Ad 17, stk. 3 Ad 17, stk. 4 Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet. Bygherren kan standse arbejdet, såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund. Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Ad 18 Ad 18, stk. 1 Entreprenørens arbejdsledelse I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren, meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Arbejdsklausuler Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underleverandørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter. Bygherren kan kræve, at entreprenøren efter skriftligt påkrav herom inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underentreprenørers arbejdstagere.

19 Side 19 af 107 SB Bygherren kan til brug for sin vurdering af, om entreprenøren eller underentreprenørers har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer. Såfremt entreprenøren tilsidesætter sin forpligtelse til at fremskaffe den af bygherren krævede dokumentation inden en angiven frist, kan bygherren pålægge entreprenøren en dagbod på kr. pr. arbejdsdag, til den krævede dokumentation behørigt er fremskaffet til bygherren. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom. Oplysningspligt vedrørende persondata I det omfang entreprenøren i sit tilbud eller efter kontraktindgåelse fremsender persondata (CV er, navne på lærlinge, navne på tilskadekomne ved arbejdsulykker samt lønsedler og lignende) til bygherren, forpligter entreprenøren sig til at opfylde sin og bygherrens oplysningspligt overfor den registrerede, jf. Databeskyttelsesforordningen, EU 2016/679 af 27. april 2016, hhv. artikel 13 og artikel 14. Bygherrens oplysningspligt iht. artikel 14 omfatter følgende oplysninger: 1a) 1b) Kontaktoplysninger for dataansvarlig og for databeskyttelsesrådgiver: Se eller > Om Vejdirektoratet > Privatlivspolitik. 1c) Formålet med behandlingen af CV er er evaluering af tilbud efter gældende udbudsregler og gennemførelse af opgaven iht. kontraktgrundlaget. Formålet med behandlingen af oplysninger om lærlinge er opfølgning på, at lærlingeklausulen opfyldes. Formålet med behandlingen af oplysninger om tilskadekomne ved arbejdsulykker er registrering af arbejdsulykker. Formålet med behandlingen af lønsedler og lignende efter kontraktindgåelse er opfølgning på, at arbejdsklausulen om løn- og ansættelsesvilkår opfyldes. Retsgrundlaget for behandlingen er: Databeskyttelsesforordningen, artikel 6, stk. 1, litra e. Udbudsloven, herunder 155, stk. 1, pkt. 3, og 162, stk. 3.

20 Side 20 af 107 SB Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens instruks iht. Finanslov 2013, Vejledning om sociale klausuler. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter. Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, CIR1H nr af 30/06/ d) Kategorier af personoplysninger: Almindelige personoplysninger, som fremgår af CV er, mødereferater samt lønsedler og lignende. 1e) Modtagere af personoplysninger: Bygherren. Rådgivere, som medvirker ved evaluering af tilbud, vil modtage tilbud med tilhørende CV er. I givet fald vil rådgiverne være oplyst i Bestemmelser om udbud og tilbud, afsnit 3.4. Bygherren videregiver i øvrigt kun de modtagne persondata som følge af bygherrens forpligtelser iht. lovgivningen. Modtagere kan være retsinstanser, herunder Klagenævnet for udbud, og andre involverede parter i forbindelse med aktindsigtsbegæringer, klagesager mv. 1f) Bygherren agter ikke at overføre personoplysninger til en modtager i et tredjeland eller en international organisation. 2a) Persondata opbevares og slettes i overensstemmelse med Statens arkiveringsregler. 2b) Ikke relevant. 2c) 2e) Entreprenøren skal informere den registrerede om dennes rettigheder. 2f) Bygherrens kilde til personoplysningerne er entreprenøren. 2g) Der vil ikke forekomme automatiske afgørelser, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den registrerede. 3a) 3c) Entreprenøren skal opfylde oplysningspligten indenfor de angivne frister. Ad 19 Ad 19, stk. 1 Byggemøder Der henvises til de i SAB Styring og samarbejde beskrevne byggemøder. Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist. Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for overholdelse af de i ad 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere.

21 Side 21 af 107 SB Ad 20 Samvirke med andre entreprenører Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise, og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde. D. Bygherrens betalingsforpligtelse Ad 22 Ad 22, stk. 1 Betaling Der skal udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres, så de følger kalendermåneden. Klarmeldinger Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at aconto-begæringen er modtaget. Entrepriseafregningssystem Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens entrepriseafregningssystem. Systemet administreres af bygherren. Entreprenøren skal anvende entrepriseafregningssystemet uden udgift for bygherren. Ved ekstraarbejder skal entreprenøren inddatere sit tilbud med tilhørende dokumentation. Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af entrepriseafregningssystemet. Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter godkendelsesprocedure i entrepriseafregningssystemet på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse. Den i AB stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet.

22 Side 22 af 107 SB Ad 22, stk. 5 Ad 22, stk. 6 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Ad 22, stk. 7 Ad 22, stk. 8 Ad 22, stk. 10 Ad 22, stk. 11 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherrens anvisning. Storentreprise sidestilles med hovedentreprise. Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad 22 stk. 1. Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.

23 Side 23 af 107 SB E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Ad 24 Ad 24, stk. 1 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser Forholdene påberåbt i henhold til 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen. Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse. Ad 24, stk. 1, nr. 4 Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen, som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste permanente målestation, ejet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Vejdirektoratet eller andre. En spilddag som følge af vejrlig defineres som en arbejdsdag, hvor en aktivitet, som skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen, ikke kan udføres som følge af vejrliget (nedbør, temperatur, vind m.m.), og den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk. Spilddage som følge af vejrlig registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde. Spilddage som følge af vejrlig giver kun ret til tidsfristforlængelse, når vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Ad 24, stk. 1, nr. 5 Arbejdstilsynets påbud opfattes ikke som offentligt påbud. Ad 24, stk. 3 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. Ad 25 Ad 25, stk. 2 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge, som følger: For deltidsfrist: kr Aflevering af arbejdet til færdiggørelsesfristen vil ikke medføre bortfald af dagbod for overskridelse af deltidsfristen. For færdiggørelsesfristen kr

24 Side 24 af 107 SB Ad 27 Ad 27, stk. 1 Ad 27, stk. 2 Bygherrens hæftelse ved forsinkelse Eventuelt krav om erstatning i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidigt med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. Eventuelt krav om godtgørelse i forbindelse med forsinkelse skal entreprenøren fremsætte skriftligt samtidig med den i 24, stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest muligt. F. Arbejdets aflevering Ad 28 Ad 28, stk. 1 Afleveringsforretningen Entreprisen skal afleveres i sin helhed. For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren, forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen. Ad 28, stk. 2 En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet. Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed. G. Mangler ved arbejdet Ad 30 Mangelbegrebet Ad 30, stk. 4 Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. 12 stk. 4, registreres ved afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden. Ad 31 Ad 31, stk. 1 Mangler påvist ved afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav.

25 Side 25 af 107 SB Ad 32 Ad 32, stk. 1 Mangler påvist efter afleveringen Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav. Ad 34 Ad 34, stk. 1 Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen Bygherren er i situationer, hvor en afhjælpning vil påføre bygherren et betydeligt tab eller i øvrigt er til stor gene for trafikafviklingen, berettiget til at nægte entreprenøren ret til afhjælpning og i stedet at kræve et afslag i entreprisesummen. Ad 36 Ad 36, stk. 1 Mangelsansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar. Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 1. april 1. august. Ad 36, stk. 3 Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen. I. Særligt om ophævelse Ad 42 Ad 42, stk. 2 Ad 42, stk. 3 Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5 arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen. Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring ikke straks, og med kurators samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse. J. Tvister Ad 47 Ad 47, stk. 1 Voldgift Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser med tredjemand

26 Side 26 af 107 SB Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB Styring og samarbejde afsnit 10. Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere, at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

27 Side 27 af 107 SAB Styring og samarbejde SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde 1. Alment Supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB Styring og samarbejde. 1.1 Principper for samarbejdet 2. Møder 2.1 Generelt Entreprenør og bygherre forpligter sig til at samarbejde om entreprisen, hvor den bærende idé er: at bidrage aktivt til et positivt, konstruktivt og løsningsorienteret samarbejdsklima for alle involverede parter, og at sikre en efterlevelse af de aftalte tekniske, tidsmæssige og økonomiske mål, at opretholde og udbygge en høj grad af samarbejdsånd hos begge parter baseret på åbenhed, ærlighed og gensidig respekt. Samarbejde mellem entreprenør og bygherre sker løbende, blandt andet gennem møderne beskrevet i afsnit 2. Entreprenøren skal påregne følgende typer af møder sammen med bygherren: Projektgennemgangsmøder ved projektets start Byggemøder Arbejdsmiljøkoordinering Entreprenøren skal deltage i alle de af bygherren påkrævede møder i projektforløbet. Bygherren udarbejder referat fra møderne med angivelse af konklusioner, beslutninger, deadlines og aktionsholder. Referater udsendes senest 6 arbejdsdage efter mødets afholdelse. Referater udsendes direkte til alle mødedeltagere samt uploades på projektweb. Referater skal kommenteres af parterne ved det efterfølgende møde, dog senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af referatet. 2.2 Projektgennemgangsmøder Ved projektets start foranstalter bygherren afholdelse af projektgennemgangsmøde med deltagelse af entreprenøren og de projekterende. Mødet afholdes senest 15 arbejdsdage efter kontraktindgåelse.

28 Side 28 af 107 SAB Styring og samarbejde Byggemøder Gennem hele projektforløbet fra aftaleindgåelse frem til aflevering af anlægget skal der afholdes byggemøder med maksimalt 21 dages intervaller. På byggemøderne deltager bygherren ved sin entrepriseleder og/eller andre repræsentanter samt entreprenøren ved sin projektleder og andre relevante repræsentanter. Senest kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet skal entreprenøren skriftligt redegøre for: Arbejder udført i perioden Planlagte aktiviteter de kommende 3 uger Arbejdets stade Anvendt materiel og arbejdsstyrke, inkl. lærlinge Vejrforhold og spilddage Økonomioversigt Trafikafvikling og beredskab Dagsorden for byggemøderne fremgår af bygherrens paradigme, der findes på Vejdirektoratet.dk Leverandørportalen Kvalitetsledelsessystem Indkøb: Entreprisestyring Entreprisestyring Anlæg: Møder i Anlægsfasen. 2.7 Arbejdsmiljøkoordinering Koordinering af arbejdsmiljøindsatsen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit Arbejdsplan m.v. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 2 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. Den kommende sommer- hhv. vinterperiode skal have en detaljeringsgrad svarende til ugeniveau. Reviderede arbejdsplaner skal afleveres med tilsvarende detaljeringsgrad senest 4 uger før at den aktuelle sommer- eller vinterperiodes arbejdsplan ibrugtages. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde tidsmæssige oplysninger om: Kritisk vej og bindinger/sammenhæng mellem tidskritiske aktiviteter Trafikomlægninger Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og afvikling Hvornår der udføres arbejder, som medfører særlige fare Hvornår de enkelte entreprenører / underentreprenører arbejder på pladsen

29 Side 29 af 107 SAB Styring og samarbejde Oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori, krav til kompetence mv.) Trafikale forhold Udover de i SB ad 2 stk. 2 og 3 nævnte forhold vedrørende overdragelsestidspunkter og tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud som minimum tage hensyn til nedenstående punkter under afsnit til Vejmyndigheden har for nærværende projekt meddelt følgende vilkår for entreprisens arbejder af hensyn til trafikafvikling og sikkerheden for trafikanter. at at at at at at at at at at at at trafikken på samtlige veje i drift skal opretholdes i hele anlægsperioden, trafikken på Skibbyvej, Lyngerupvej og Frederikssundsvej ved alle entreprisens arbejder skal påregnes afviklet ved en skiltet hastighed på 50 km/t inden for spærretiden i hele anlægsperioden, trafikken på Skibyvej, Lyngerupvej og Frederiskssundsvej i spærretiderne skal opretholdes med uændret antal spor i hver retning, arbejder, der ønskes udført med lånt spor eller med reduceret hastighed, skal udføres uden for spærretiden, der på hverdage i tidsrummet kl uden for myldretid ikke kan opnås tilladelse til rådighed over et arbejdsområde i et kørespor, der er længere end 150 m, der for en kørebane med et enkelt kørespor skal være et frit rum med en bredde på mindst 4,50 m, med 2 kørespor mindst 7,50 m og med 3 kørespor mindst 10,0 m, afmærkningsplan for trafikafvikling og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal fremsendes til bygherren for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden, overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder, vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele anlægsperioden, der i vinterperioden 1. november 31. marts skal være en rabat med en bredde på mindst 1,5 m eller et nødspor med en bredde på mindst 2,5 m mellem højre side af køresporet og et arbejdsområde, når længden af arbejdsområdet er over 100 m, sne, salt mv. fra vintervedligeholdelse af trafikområdet i vinterperioden kan blive ryddet og spredt til entreprenørens arbejdsområder og adgangsveje, der under hele arbejdet opretholdes en fri bredde på mindst 1,7 m på den dobbeltrettede cykelsti langs Skibyvej og Lyngerupvej.

30 Side 30 af 107 SAB Styring og samarbejde Miljømæssige forhold at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl og lørdage mellem kl , Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: - arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl , at at der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage og lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14 samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18, arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i SAB Arbejdsplads, afsnit Særlige forhold at at at at øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i entrepriseperioden, entreprenørerne skal koordinere sin tidsplan med entrepriser og , hvor der arbejdes fra, over eller på asfaltbelægning bærelag eller slidlag skal entreprenøren træffealle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at belægningen ikke lider overlast, dvs. f.eks. mekanisk beskadigelse, oliespil, tilsmudsning etc., ved eventuel beskadigelse skal belægningen udskiftes uden udgift for bygherren til forskriftsmæssig kvalitet efter nærmere aftale med tilsynet. 3.2 Plan for Vinterforanstaltninger 4. Kontrol Der henvises til SAB - Arbejdsplads, kapitel Entreprenørens egenkontrol Konstateres der indenfor et kontrolafsnit fejl eller mangler, betragtes det pågældende kontrolafsnit for ikke accepteret. Til anvendelse ved planlægning og styring af kontrollen og den tilhørende dokumentation skal entreprenøren udarbejde entreprisespecifikke kontrolplaner iht. afsnit

31 Side 31 af 107 SAB Styring og samarbejde Entreprenøren skal sikre, at krævet kontrol og dokumentation finder sted hos leverandører og underentreprenører efter samme retningslinjer som beskrevet ovenfor. Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition, jf. Afmærkningsmateriel - Tilsynshåndbog. Håndbogen med kontrolskemaer til kopiering findes på vejregler.dk. 4.2 Bygherrens kontrol Bygherren skal have min. 1 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet. 5. Dokumentation Vedrørende digital kommunikation og digital dokumentation, henvises til IKT Grundlag og krav. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal udarbejdes og afleveres løbende i henhold til arbejdets fremdrift. Aflevering af Som udført materiale aftales med bygherren og skal ske senest i forbindelse med aflevering af entreprisen. I de tilfælde, hvor entreprenøren får specialfremstillet udstyrsdele, skal entreprenøren levere alle de arbejdstegninger og specifikationer, som er nødvendige, for at bygherren på et senere tidspunkt kan fremstille tilsvarende dele. Materialer dokumenteres således, at alle materialernes funktioner er beskrevet. Leverandørens standarddokumentation kan benyttes, evt. suppleret med uddybende beskrivelse af funktionalitet. 6. Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer (jf. AAB 6.2.1) Ansvar, beføjelser og kommunikation (jf. AAB 6.2.2) Kontrolplaner (jf. AAB 6.2.3) Opfølgning af projektgennemgang (jf. AAB 6.2.4) Styring af projektering Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger

32 Side 32 af 107 SAB Styring og samarbejde Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Styring af projektering Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interimskonstruktioner Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør. Krav fremgår af IKT Grundlag og krav. Entreprenøren skal beskrive, hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives Uddannelse og instruktion Krav om kurser fremgår af de respektive SAB er. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Styring af inspektions-, prøvnings-, og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter.

33 Side 33 af 107 SAB Styring og samarbejde Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne 7.1 Alment Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse koordinerende arbejdsmiljømøder erstattes med betegnelsen koordinerende sikkerhedsmøder. Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø Koordinering Inden hvert koordinerende sikkerhedsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en gennemgang (sikkerhedsrundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads eller via en runderings App, hvis den stillet til rådighed af bygherren. Kopi af tjekskemaer/app-rapport, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoordinator. Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende sikkerhedsmøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved brostøbninger, ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/underentreprenører/leverandører/samarbejdspartnere, der er beskæftigede i en kortere eller længere periode, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage Tidsplan Entreprenøren skal aktivt bidrage til arbejdsmiljøkoordineringen hos entreprenøren selv og hos underentreprenører. Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende sikkerhedsmøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan.

34 Side 34 af 107 SAB Styring og samarbejde Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Afgrænsning Entreprenøren skal indgå i den arbejdsmiljøkoordinering der sker i forbindelse med øvrige igangværende entrepriser herunder under igangværende PSS på entreprise Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligehold og fjernelse af nødvendige sikkerheds- og velfærds foranstaltninger for egne og underleverandørers mandskab på arbejdspladsen Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS en. 7.3 Beredskabsplan Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS en og ved, hvor den er placeret. Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold: Personskade Tingskade Nedfald af materialer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Støv Støj Vibrationer Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.) Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumecenter anføres.

35 Side 35 af 107 SAB Styring og samarbejde Trafiksikkerhed og afvikling 8.2 Arbejder ved eller på veje i drift Alment Tekst i AAB s tredje afsnit (vedr. vagtordning) udgår. Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet, Toldbuen 6, 4700 Næstved. Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Frederikssund Kommune. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i Instruktion: Råden over vejareal, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation herfor. Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren og bygherren. Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles vejmyndigheden og bygherren. 9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 9.1 Alment Tilladelser og godkendelser indhentet af bygherren fremgår af SB ad 2 stk. 2. I tilfælde af ændringer til bygherrens udbudsprojekt, der kræver fornyet kontakt og korrespondance med myndigheder, varetages denne kontakt og korrespondance af bygherren. Entreprenøren skal på vegne af bygherren udarbejde nødvendige dokumenter til brug i denne korrespondance. Entreprenøren skal i denne forbindelse forvente op til 4 måneders sagsbehandlingstid hos myndigheder. For ansøgninger på plan-, natur- og miljøområdet varetages al myndighedskontakt af bygherren. Entreprenøren skal udarbejde udkast til følgende ansøgninger og fremsende dem til bygherrens godkendelse. Entreprenøren skal herefter indhente de nødvendige tilladelser: Rådighedstilladelser Evt. landzonetilladelse i forbindelse med anstillingsplads

36 Side 36 af 107 SAB Styring og samarbejde Entreprenøren skal selv som minimum indhente følgende fornødne supplerende tilladelser: Byggetilladelse til opstilling / indretning af mandskabsskure og tilsynskontor herunder spildevandsafledning Anmeldelse af anlægsarbejder til Arbejdstilsynet og kommuner Entreprenøren skal indhente nødvendige oplysninger om myndighedernes sagsbehandlingstid, til brug for sin planlægning. Det kan oplyses at for rådighedstilladelser er vejmyndighedens sagsbehandlingstid normalt op til 10 arbejdsdage. Ved eventuelle økonomiske, tidsmæssige eller tekniske problemer i forhold til myndighederne skal bygherren inddrages. I forbindelse med korrespondance til myndigheder, hvor bygherren er underskriver, skal breve sendes på bygherrens papir. Ved information til myndigheder, hvor bygherren ikke er underskriver, kan entreprenøren anvende eget papir. Al korrespondance med myndigheder skal sendes til bygherren enten som mail, brev eller pdf-fil af brevene, som dokumentation i forbindelse med arkivering. 9.2 Forhold til ledningsejere Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollen. Tillæg til disse aftaler og evt. ændringer af dem, skal forelægges bygherren før de tiltrædes endeligt. Entreprenøren skal selv indhente de aktuelle ledningsoplysninger i LER inden gravearbejder eller lign. Sættes i gang. Ledningsoplysninger på ny anlæg af motortrafikvejen indhentes hos bygherren. 9.3 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne. 10 Erstatningskrav fra tredjemand mod bygherren Når tredjemand rejser et erstatningskrav mod bygherren for skade, som tredjemand har fået påført i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følgende procedure følges: Bygherren videresender skadelidtes erstatningskrav til entreprenøren til videre foranstaltning. Skadelidte orienteres samtidig herom af bygherren. Entreprenøren er forpligtet til at svare skadelidte med kopi til bygherren inden 3 uger. Svaret skal indeholde en opsummering af sagsforløbet, og entreprenørens konklusion vedr. ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt bygherren ikke finder, at entreprenøren har svaret skadelidte tilfredsstillende vedr. erstatningsansvaret, og dette ikke hurtigt løses, indkalder bygherren entreprenøren til et møde.

37 Side 37 af 107 SAB Styring og samarbejde Såfremt der efter afholdelse af møde fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren såfremt bygherren finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren. 11 Informationssikkerhed Såfremt entreprenøren i forbindelse med løsning af opgaven kan påvirke eller har grænseflader til Vejdirektoratets informationssikkerhed, har entreprenøren følgende forpligtelser: Entreprenøren skal straks orientere Vejdirektoratet, såfremt han får kendskab til eller mistanke om væsentlige sikkerhedsbrud eller uvedkommendes adgang i Vejdirektoratets it-systemer. Entreprenøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at han efterlever gældende lovgivning i relation til informationssikkerhed, f.eks. ved certificering jævnfør ISO serien. Entreprenøren skal på Vejdirektoratets forlangende underlægge sig en ekstern audit, som gennemføres af en uafhængig aktør, f.eks. en revisor, med det formål at foretage en vurdering af entreprenørens opretholdelse af det krævede sikkerhedsniveau iht. gældende lovgivning samt kontraktens bestemmelser. Entreprenøren er forpligtet til at indgå databehandleraftaler med Vejdirektoratet (baseret på Vejdirektoratets skabelon), jævnfør Databeskyttelsesforordningen, EU 2016/679 af 27. april 2016, artikel 28, stk. 3, såfremt entreprenøren via adgang til Vejdirektoratets it-systemer vil kunne tilgå personoplysninger.

38 Side 38 af 107 SAB Arbejdsplads Arbejdsplads Supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB Arbejdsplads. 1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som igangværende anlægsarbejder, samt ved eksisterende vej- og stiarealer. Bygherren stiller et areal til rådighed for indretning af arbejdsplads i denne entreprise. Ledningsarbejder Entreprenøren skal være særlig opmærksom på ledninger, der er omlagt tidligere og under de igangværende entrepriser. 1.1 Igangværende entrepriser og arbejder Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat: Totalentreprise RBAI Anlæg af motortrafikvej og højbro st Bygherre: Vejdirektoratet Hovedentreprise M. J. Erikson Anlæg af motortrafikvej st Bygherre: Vejdirektoratet Beplantning Bygherre: Vejdirektoratet Trafikledelsessystemer (ITS) Bygherre: Vejdirektoratet Tolling Scheme (Betalingsanlæg) Bygherre: Vejdirektoratet Der vil være grænseflader til disse entrepriser. 1.2 Kommende entrepriser og arbejder Arbejder indenfor entrepriseområdet Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Omklassificering trafiksanering af J. F. Willumsensvej Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder Grænseflader til andre entrepriser Nedenstående vejprojekter forventes afsluttet samtidig med nærværende entreprise:

39 Side 39 af 107 SAB Arbejdsplads Afsætning Omlægning af Marbækvej nord for motortrafikvejen. Bygherre: Frederikssund Kommuner Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt, der anvendes til afsætning. 2.1 Bygherrens afsætning Til afsætning udleveres bygherrens fagmodeller. Til brug for entreprenørens detailafsætning vil fundamenter til portalernes placering i vejens længderetning blive markeret med træpæl ved bygherrens foranstaltning. 2.2 Entreprenørens afsætning Det påhviler entreprenøren at forestå al afsætning for alle tavlers placering. Placering af færdselstavler på planerne kan være omtrentlige. Detailafsætningen skal være i overensstemmelse med vejreglerne. Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter. Arbejdsområdets grænse mod naboarealerne skal afsættes, så afgrænsningen tydeligt er markeret i hele anlægsperioden. Afsætningen tilpasses i takt med at midlertidigt eksproprierede arealer ibrugtages som arbejdsarealer. 3. Arbejdsområde, anstillingsplads og adgangsveje 3.1 Arbejdsområder I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. Link: Arealerne er eksisterende arbejdsområder for entrepriserne , og Tolling Scheme samt eksisterende vejarealer med trafik. Entreprenøren vil få adgang til arbejdsområdet i entrepriserne , og Tolling Scheme efter nærmere aftale med bygherren. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes en tilladelse. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang jf. rådighedstilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren.

40 Side 40 af 107 SAB Arbejdsplads Der må ikke løftes byrder ind over afskærmet spor i drift eller anden offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser. 3.2 Anstillingsplads Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Efter nærmere aftale med bygherren kan entreprenøren få stillet areal til rådighed for oplæg af tavler og standere samt for opstilling af eventuel container til opbevaring af tavler. Vejarealer må ikke anvendes som oplagsplads. Arealerne er beliggende ved entrepriserne og arbejdsområder, Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, skal entreprenøren afrømme overjord (muld). Arealer, der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. skal forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Ved afrigning af anstillingspladserne skal de etablerede byggepladsforanstaltninger fjernes, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser, i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren skal sørge for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed, holdes i ryddelig stand og renholdes under hele entreprisens gennemførelse. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men skal opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren skal selv træffe foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende.

41 Side 41 af 107 SAB Arbejdsplads Adgangsveje Som adgangsveje kan benyttes: Skibyvej, Lyngerupvej og Frederikssundsvej samt veje, der er etableret med bunden belægning (asfalt/beton) over en strækning på mindst 30 m fra en lokal-/trafikvejs kørebanekant. Kommuneveje og private fællesvej kan kun påregnes benyttet til adgangsveje i forbindelse med ændring af de eksisterende tavler (følg vejvisningen). 3.4 Aflevering af arbejdsområder, anstillingsplads og adgangsveje Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning udbedre forvoldte skader uden udgifter for bygherren. 4. Færdselsregulerende foranstaltninger I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 4.1 Alment Bestemmelserne i Instruktion: Råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte, bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg, skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er: Spærretider for 522 (rute 211) og Frederikssundsvej: Mandag torsdag: kl. 06:00-09:00 og kl. 14:00 17:30 Fredag: kl. 06:00-08:30 og kl. 12:30-17:30 Lørdag: kl. 11:30-14:00 Søn- og helligdage: kl. 13:30-15:30 Rejsedage: kl. 06:30-18:30 Spærretider for 142; rute 53 Lyngerupvej Skibyvej, km. 1/0714-km 4/0246: Mandag torsdag: kl. 06:00 18:30 Fredag: kl. 06:00 18:30

42 Side 42 af 107 SAB Arbejdsplads Lørdag: kl. 09:30 18:00 Søn- og helligdage: kl. 10:00 18:00 Rejsedage: kl. 07:00 19:00 Se i øvrigt aktuelle spærretider på Arbejdets omfang Arbejdet udføres på hver lokation med trafikafvikling i henhold til Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land Arbejdet omfatter: Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på vejarealer Midlertidig annullering af tavler I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling: Trafikværn Midlertidig kørebaneafmærkning Diverse færdselstavler Energiabsorberende afspærring Gult blink, lys eller løbende lys Afmærkningsvogne/TMA Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. 4.2 Materialer Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og TC, forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave Midlertidig kørebaneafmærkning På trafikveje inkl. ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB - Kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) kan anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB - Kørebaneafmærkning.

43 Side 43 af 107 SAB Arbejdsplads Ved vejarbejder i en kort periode udenfor hverdage kl , hvor hastigheden er maks. 50 km/h kan anvendes gul tape. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning fjernes med plantallerkenfræser, ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen. Kantlinjer udføres profilerede på motorveje og motortrafikveje, dog ikke på ramper Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler Trafikværn Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander. Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere. N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder N44,1 markeringscylinder, N44,2 markeringskegler og N44,3 vognbanedeler Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44,1 og N44,2. O41-45 på 2 standere N 43 spidsmarkering Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler. Krav til trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, fremgår af Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 67. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg: Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde. Trafikværn med W (dyn) 0,10 m og H 1,0 m må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt. Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer anvendes trafikværn med W 1,3 m, højde H 0,8 m. Trafikværn opsættes primært for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere

44 Side 44 af 107 SAB Arbejdsplads Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafikværn med H 1,00 m og W(dyn) 0,1 m. Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m Energiabsorberende afspærring Energiabsorberende afspærring anvendes som følger: Enkeltdæksæt som påkørselsdæmper foran autoværnsender. Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som energiabsorberende tværafspærring. Som trafikværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende trafikværnsender testet efter DS/EN eller tilsvarende standard Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys Nedennævnte skal overholde krav i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Z93 Gult blinksignal. Løbelys. N46 markeringslygter Mobile fundamenter Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m. 4.3 Udførelse Generelt Mobile fundamenter kan være højere hvis vejmyndigheden har vurderet, at de aktuelt ikke udgør en fare for trafikken ved påkørsel. Ved start af en omlægning indmeldes dette til trafikcentret (TC). Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til TC. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. På hverdage mellem kl. 06 og kl. 19 kan undtagelsesvist tillades kortvarige sporspærringer for etablering af et arbejdsområde i del af et kørespor på motorvejen i tidsrummet udenfor myldretiden for eksempelvis aflæsning af materiel og materialer, kontrol af underboring og udførelse af andre arbejder nær kørespor. Bestemmelser herom er angivet i SAB Styring og samarbejde pkt

45 Side 45 af 107 SAB Arbejdsplads Ved alle trafikomlægninger på motorveje inklusive ramper fjernes med plantallerkenfræser eller ved vandfræsning alle kørebane-afmærkninger, der ikke er i rigtig placering for forestående placering af kørespor. Eksisterende kørebaneafmærkning der ikke er på belægning, der fjernes ved fasens belægningsarbejder anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde. Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejen planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i "Instruktion: Råden over vejareal. Vejdirektoratet" og "Håndbog. Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Trafikværn Midlertidig annullering af tavler ved overstregning eller tildækning skal udføres i henhold til anvisninger og anbefalinger i Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafikafvikling og tværprofil for den aktuelle fase. Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske arbejdsbredde. 4.4 Kontrol Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A Kontrol og eftersyn af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit. Entreprenøren skal udføre et eftersyn af al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 1 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle eftersyn dokumenteres med logbog. På hverdage skal der være mindst 6 timer mellem de to eftersyn, og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00. Kontrollen fremgår af logbogen.

46 Side 46 af 107 SAB Arbejdsplads Ved tilkald fra bygherren eller TC vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid i døgnets 24 timer på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt Logbog Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken. Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre foranstaltninger (fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert eftersyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. 5. Ledninger Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal: Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført. Hvem har udført ændring, hvorfor. Hvornår er indmeldinger herom givet til TC og af hvem. Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, skal entreprenøren orientere ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejerforhold. Ledninger er omlagt i forbindelse med jord- og belægningsentrepriserne. Hvor der træffes ledninger ved udgravning til tavlefundamenter, skal ledninger omlægges. Ingen ledningsomlægninger må finde sted uden aftale med bygherren. Bygherren har kendskab til følgende eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet: Højspændingsledninger: Lavspændingsledninger: Post- og telegrafledninger: Telefonledninger: Gasledninger:

47 Side 47 af 107 SAB Arbejdsplads Vandledninger: Kloakledninger: Vejafvandingsledninger: Bredbåndskabler: Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se Naturgasledninger: Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger, De Danske Naturgasselskaber, i gældende udgave (se f.eks. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr. Nøjagtig ledningsplacering skal fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. 7. Miljøforhold 7.1 Alment 7.2 Støjgener Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer. Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med bygherren. Entreprenøren sørger for, ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger, at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne. Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid før, de støjende aktiviteter igangsættes. 7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt

48 Side 48 af 107 SAB Arbejdsplads under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt. 7.7 Beskyttelse af naturtyper, dyre- og planteliv Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminder, 3 - områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at naturtyper, dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted..8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Udførelse af afværgeforanstaltninger skal ske iht. de specifikke SAB er, særligt SAB - Jordarbejder og SAB - Afvanding Affaldshåndtering og -bortskaffelse Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive: hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Entreprenøren skal anmelde byggeaffald til kommunen, ligesom entreprenøren også skal anmelde affald med indhold af PCB, asbest og andre forurenende stoffer i henhold til kommunens retningslinjer. Entreprenøren angiver hvilke affaldstyper, der forventes under entreprisens udførelse Materialer og produkter Entreprenøren skal, så vidt det er muligt, vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens

49 Side 49 af 107 SAB Arbejdsplads Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt: anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad. Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.

50 Side 50 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Fælles for vejudstyr Fælles for vejudstyr (AAB) 29. oktober 2018 Særlig arbejdsbeskrivelse SAB Afmærkningsmateriel Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) 29. oktober Alment 1. Alment Fælles for vejudstyr (AAB) af maj 2011 udgår og erstattes af nærværende almindelige arbejdsbeskrivelse for fælles for vejudstyr. Arbejdsbeskrivelsen indeholder fælles beskrivelser for materialer, overfladebehandling, kontrol og dokumentation ved fremstilling og levering af vejudstyr. Specifikke beskrivelser for de enkelte typer af vejudstyr findes i den dertil hørende udbudsforskrift. Afmærkningsmateriel (AAB) af 1. september 2018 udgår og erstattes af nærværende særlige arbejdsbeskrivelse for afmærkningsmateriel. Arbejdsbeskrivelsen indeholder specifikke beskrivelser for projektering, dimensionering, fremstilling, levering og opsætning af afmærkningsmateriel, herunder tavlemateriel, ophængningsmateriel og fundamenter. Specifikationer af materialer, der indgår i flere typer af vejudstyr, fremgår af Fælles for Vejudstyr - AAB, hvortil der henvises. 1.1 Omfang Arbejdsbeskrivelsen gælder fælles for alle de til Vejudstyr hørende udbudsforskrifter. 1.1 Omfang Arbejdsbeskrivelsen gælder for alt materiale og materiel, der anvendes i forbindelse med lodretstående afmærkning på vejnettet. Når der fremadrettet i udbudsmaterialet generelt står projektering, er ordet dimensionering også indeholdt. Når der står dimensionering, er ordet projektering også indeholdt. Bygherre har delprojekteret et projekt for afmærkningsmateriel med krav til funktion. Det grundlæggende princip i krav til funktion er, at bygherre ikke på forhånd detaljeret har beskrevet, hvordan opgaven skal løses (udførelseskrav), men i stedet har opstillet en række mål (funktionskrav) for kvaliteten af den efterspurgte ydelse. Dermed får entreprenøren frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen med udgangspunkt i den ekspertviden, som findes i markedet. Entreprisen omfatter entreprenørens færdigprojektering, dimensionering, levering og opsætning af afmærkningsmateriel mv for: 388 stk. færdselstavler 139 stk. vejvisningstavler 6 stk. portaltavler 10 stk. bassintavler 14 stk. dækplader til opsætning på eksisterende tavler 21 stk. vejnavnetavler

51 Side 51 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Bygherres leverancer Bygherre leverer nedenstående, som skal anvendes af entreprenøren i forbindelse med opgaveløsningen: Oversigtsplan(er) Oversigtsplanen indeholder ca. placering af samtlige tavler inkl. tavlenumre. Leveres i formatet pdf. Tavletegning(er) Tavletegninger indeholder budskabet på tavlen, højde x bredde på tavlen og en note fortællende versalhøjde og om tavlen skal leveres i type 2, 3, 4 eller 5. Tegningerne er inkl. et projekteret tværsnit. Leveres i formatet pdf. Sceptre til portaltavler, placering Som en hjælp og inspiration til placering af sceptre på portaltavler har Vejdirektoratet udarbejdet to typetegninger nr og visende eksempler på antal og placering af sceptre, som kan findes under de historiske typetegninger. Link: Færdsels og vejvisningstavler - Historisk Portaltegning Portaltegninger indeholder bygherres estimerede søjlelængde og længde på overligger og en placering af tavlerne på overliggeren. Leveres i formatet pdf. Typetegninger Typetegninger indeholder detaljer omkring opsætning Bassin og udløbstavler Link: Færdsels og vejvisningstavler - Typetegninger Gitterstander tegning visende krav til udførsel Ud fra en tidligere påkørselstest af gitterstandere udført af VTI Sverige i 1978 og de påkørselsuheld, der er registreret med gitterstandere (GST), vurderes det, at gitterstandere kan betragtes som eftergivelige. Det er dog en forudsætning for anvendelse af GST, at frihøjden fra terræn til underkant af tavle er mindst 2,20 m, at afstanden fra terræn til underkant af fodplade på gitterstanderne er maks. 100 mm, og at de er udført iht. Vejdirektoratets standardtegning af udførelse af gitterstandere. Link: Gitterstander tegning visende krav til udførsel Bekendtgørelse nr af om vejafmærkning og bekendtgørelse nr af om anvendelse af vejafmærkning Bekendtgørelserne indeholder bla. bestemmelser om vejafmærkningens udformning og betydning samt bestemmelser

52 Side 52 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel om brugen, herunder fx vejvisningstavlers placering i tværsnittet mv. Link: Bekendtgørelse om vejafmærkning Link: Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning VD Håndbog Afmærkningsmateriel Håndbogen beskriver projekteringen af jordtavler, standere og master, portaltavler samt portaler inklusive dimensioneringsdiagrammer for de mest almindeligt forekomne jordtavler monteret på rørstander af stål. Håndbogen indeholder også krav indsat på blegrød baggrund. Krav skal overholdes ved projektering af anlæg for Vejdirektoratet. Vigtigt opmærksomhedspunkt Håndbogen Afmærkningsmateriel erstatter vejregler for projektering af afmærkningsmateriel ekskl. portaler og Vejregler for projektering af tavleportaler. Dimensionering iht. disse vejregler accepteres ikke, dog undtaget ved udarbejdelse af ydeevnedeklarationer af tavler, som omtalt andetsteds i nærværende SAB. Hvis der er uoverensstemmelse mellem krav i VD Håndbog afmærkningsmateriel og nærværende SAB-Afmærkningsmateriel, har SAB-Afmærkningsmateriel forrang. Link: VD Håndbog afmærkningsmateriel Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 Håndbogen tager udgangspunkt i standarden DS/EN Vejudstyr. Eftergiveligt vejudstyr. Krav og prøvningsmetoder. Håndbogen indeholder en række fotos og tegninger af de enkelte typer af eftergivelige master samt resultater opnået ved test og erfaringer fra registrerede påkørsler af masterne. Link: Håndbog i anvendelse af eftergivelige master Afmærkningsmateriel Tilsynshåndbog, August 2018 Håndbogen omhandler de fleste af de aktiviteter, der udføres i forbindelse med udførelse af tilsyn med fremstilling og opstilling af afmærkningsmateriel for større og mindre anlægsarbejder herunder et paradigme til opsætning af en tilsynsmanual samt anvisninger, montagetegninger og kontrolskemaer, der kan benyttes både af den tilsynsførende og den udførende entreprenør i forbindelse med anlægsarbejdets udførelse. Link: Afmærkningsmateriel - Tilsynshåndbog Stålfundamenter, anvendelse Vejledningen i anvendelse af stålfundamenter giver en beskrivelse af, under hvilke forudsætninger stålfundamenter kan

53 Side 53 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel anvendes til fundering af afmærkningsmateriel i forhold til anvendelse af betonfundamenter. Link: Anvendelse af stålfundamenter CE-mærkning, herunder ydeevnedeklarationer Tavler og ophængningsmateriel fremstillet efter kundens anvisning: Hvis tavler og ophængningsmateriel til skilte placeret uden for kørebanearealet dimensioneres i overensstemmelse med de dimensioneringsdiagrammer, der findes i de historiske vejregelhæfter figur 1, diagram 1, 3, 4, 5.1, 5.2, og fremstilles efter standardtegningerne i vejregelhæfte betragtes kravene til bæreevne, udbøjning og torsion som værende opfyldt. Det skal dog dokumenteres, at anvendte materialer m.v. opfylder de i vejregelhæfte angivne værdier. Tavler og ophængningsmateriel er derefter at betragte som udført efter kundens anvisning. For de mindre tavlers vedkommende kan anvendes de dimensioneringsdiagrammer, der er angivet i afsnit 8 Bilag 1. Dimensioneringsdiagrammer for mindre tavler og afsnit 9 Bilag 2. Dimensioneringsdiagrammer for større tavler, der er angivet i Håndbog Afmærkningsmateriel Anlæg og planlægning, juni Hvis tavler og ophængningsmateriel udføres på en sådan måde, at de afviger fra de standardtegninger, der findes i Vejregelhæfte , skal de CE-mærkes, således at både vindlast, midlertidig udbøjning og midlertidig torsion deklareres i ydeevnedeklarationen. Tavler og ophængningsmateriel fremstillet efter kundens anvisning skal være CE-mærkede, og der skal også her udarbejdes en ydeevnedeklaration. Link: Historiske vejregler Vejledning i læsning og tolkning af ydeevnedeklarationer for afmærkningsmateriel Vejledningen giver fiktive eksempler på, hvad ydeevnedeklarationer for hhv. en færdselstavle og en vejvisningstavle skal indeholde, og hvordan de kan udformes. Da der normalt kun foreligger ydeevnedeklarationer for stander og tavle hver for sig, skal producenten/entreprenøren i relation til ydeevnedeklarationerne selv udføre en beregning der viser, at de i udbudsmaterialet anførte krav til bæreevne og udbøjning er opfyldt. Link: Vejledning i læsning og tolkning af ydeevnedeklarationer for afmærkningsmateriel

54 Side 54 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Entreprenørens ydelser Entreprenøren skal færdigprojektere afmærkningsmateriellet iht. materialet leveret fra bygherre. Opgaveløsningen skal foretages iht. krav, retningslinjer og anbefalinger i VD håndbog afmærkningsmateriel, hvor retningslinjer/anbefalinger på blegrød baggrund er krav. Krav skal overholdes ved projektering af anlæg for Vejdirektoratet samt øvrige krav generelt i nærværende SAB. Entreprenøren skal sikre sig, at de valgte løsninger, kan monteres indbyrdes. Det kan forekomme, at bygherre har færdigprojekteret et skilt. Hvis det er tilfældet, vil det fremgå af tavletegningen for den konkrete tavle Tavlemateriel Entreprenøren skal projektere tavlemateriel iht. tavleoversigten Ophængningsmateriel (stander/mast/portal) Entreprenøren skal projektere ophængningsmateriel til det valgte tavlemateriel. Dimensionering af portal Entreprenøren skal iht. Vejdirektoratets foreløbige dimensionering af portalen, udføre en færdigprojektering af bjælke- og søjlelængde, placering af scepter mv. Belysning af portaltavler Entreprenøren skal projektere belysning af portaltavlen Fundament Entreprenøren skal projektere fundamenter til det valgte ophængningsmateriel og tavlemateriel Dokumentation Entreprenøren er ansvarlig for at indhente og aflevere dokumentation før levering og montering og før aflevering. Se i øvrigt kapitel 5 Dokumentation i nærværende SAB. 1.2 Standarder/Anvisninger/Definitioner 1.2 Standarder/Anvisninger/Definitioner Definitioner er angivet i udbudsforskriften for den enkelte type af vejudstyr. DS 445 Dansk Ingeniørforenings norm for gelcoat, topcoat og spærrelag på konstruktioner af glasfiberforstærket polyester Definitioner er angivet i VD håndbogen for afmærkningsmateriel. DS/EN 1090 DS/EN 1990 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

55 Side 55 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel DS 1118 DS 2426 DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN ISO 877 Limede trækonstruktioner. Limtræ. Fremstilling og kontrol Beton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN i Danmark Beton - Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse Holdbarhed af træ og træbaserede produkter Kemisk beskyttet massivt træ - Del 1: Klassifikation af træbeskyttelsesmidlets indtrængning og optagelse Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner. Del 1:Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner. Del 2:Tekniske krav til stålkonstruktioner Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner. Del 3:Tekniske krav til aluminiumkonstruktioner Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse Del 3: Konstruktiv og æstetisk reparation Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler for konstruktioner Varmvalsede produkter af konstruktionsstål Rustfrit stål Aluminium og aluminiumlegeringer Beskyttelse af metalliske materialer mod korrosion Sandsynlighed for korrosion i jorden Del 1: Generelt Beskyttelse af metalliske materialer mod korrosion Sandsynlighed for korrosion i jorden Del 1: Lavtlegerede og ulegerede jernholdige materialer Udførelse af betonkonstruktioner Fiberforstærkede polymerer Befæstelseselementer. Kvalitetsklasser. Del 2: Møtrikker med specificerede prøvebelastningsværdier. Groft gevind Plast - Metoder til eksponering for solstråling DS/EN 1991 DS/EN 1992 DS/EN 1993 DS/EN 1997 DS/EN 1999 DS/EN DS/EN DS/EN DS/ ISO 965 Eurocode 1: Last på bygværker Eurocode 2: Betonkonstruktioner Eurocode 3: Stålkonstruktioner Eurocode 7: Geoteknik Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Passiv sikkerhed af standere til vejudstyr - Krav, klassifikation og prøvningsmetoder Stationære, vertikale vejtrafikskilte Præfabrikerede betonelementer - Elementer til fundering ISO-metrisk gevind. Tolerancer DS/EN ISO 1461 Varmforzinkning. Belægninger på emner af jern og stål påført ved varmforzinkning. Specifikationer og prøvningsmetoder DS/EN ISO 4759 Befæstelseselementer - Tolerancer - Del 1: Bolte, skruer, tapskruer og møtrikker - Produktgraderne A, B og C DS/EN ISO 5817 Svejsning - Smeltesvejste samlinger i stål, nikkel, titanium og legeringer heraf (undtagen strålesvejsning) Kvalitetsniveauer for svejsefejl DS/EN ISO 8501 Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignende produkter - Visuel vurdering af overfladens renhed DS/EN ISO Befæstelseselementer - Tynde låsemøtrikker med ikke-metallisk indlæg DS/EN ISO Befæstelseselementer - Varmforzinkede belægninger DS/EN ISO Maling og lakker. Korrosionsbeskyttelse med malingssystemer. Del 2: Miljøklassificering

56 Side 56 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel DS/EN ISO DS/EN ISO 1461 DS/EN ISO 2063 DS/EN ISO 3506 DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO 7089 DS/EN ISO 7090 DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO DS/EN ISO Befæstelseselementer. Mekaniske egenskaber for befæstelseselementer af kulstofstål og legeret stål. Kvalitetsklasser. Del 1: Bolte, skruer og skruetappe Varmforzinkning. Belægninger på emner af jern og stål påført ved varmforzinkning. Specifikationer og prøvningsmetoder Termisk sprøjtning - Metalliske og andre ikkeorganiske belægninger - Zink, aluminium og deres legeringer Befæstelseselementer af rustfast stål. Mekaniske egenskaber. Del 1: Bolte, skruer og tapskruer Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverflader - Angivelse af styrke, antal og størrelse af fejl og graden af ensartede ændringer - Del 2: Fastsættelse af grad af blærer Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverflader- Angivelse af antal og størrelse af fejl og graden af ensartede ændringer i udseende - Del 3:Vurdering af rustningsgrad Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverflader - Angivelse af styrke, antal og størrelse af fejl og graden af ensartede ændringer - Del 4: Fastlæggelse af krakeleringsgrad Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverflader - Angivelse af styrke, antal og størrelse af fejl og graden af ensartede ændringer - Del 5: Fastlæggelse af revningsgrad Befæstelseselementer - Skiver - Normal serie Produktgrad A Befæstelseselementer - Skiver med rejfning Normal serie - Produktgrad A Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 2: Klassificering af korrosionskategorier Malinger og lakker - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 5: Korrosionsbeskyttende malingssystemer Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 7: Udførelse af og tilsyn med malerarbejde Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 8: Udarbejdelse af specifikationer til nye konstruktioner og vedligehold Beskyttelse mod korrosion i jern- og stålkonstruktioner. Zink- og aluminiumbelægninger. Retningslinjer 1.3 Levetid 1.3 Levetid

57 Side 57 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Alle leverede konstruktioner, tilbehør mv. skal kunne sikre en principiel levetid på mindst 25 år med mindre andet er angivet i udbudsforskriften for den enkelte type af vejudstyr. Entreprenøren skal, hvis krævet, oplyse den forventede levetid for de tilbudte produkter. Se Fælles for vejudstyr - AAB. 1.4 Dimensionering Afmærkningsmateriel skal dimensioneres i overensstemmelse med anførte standarder og anvisninger. Afvigelser herfra må kun foretages efter accept af bygherren. Enhver konstruktion og/eller konstruktionsdel skal være dokumenteret ved enten beregning eller prøvning. Formfaktorer for øvrige konstruktionsdele bestemmes iht. anvisningerne i DS/EN Der dimensioneres efter DS/EN Rustfrit stål dimensioneres som stål Sikkerhed Partialkoefficienter, materialer Som partialkoefficienter på materialer skal benyttes følgende: Stål (tavler placeret uden for kørebaneareal) 1,05 Stål (tavler placeret over kørebaneareal) 1,10 Aluminium 1,15 Træ 1,35 Kompositmaterialer 1,50 Plastic 1,80 Partialkoefficienter, belastninger Som partialkoefficienter på belastninger skal anvendes følgende: Vindlast 1,5 Dynamisk snelast 1,5 Punktlast 1,0 Egenvægt 1,2 Fundering (bevægelig last) 1,5 Som formfaktorer for vindlast skal benyttes følgende: Tavleflader opsat uden for kørebaneareal 1,2 Tavleflader opsat over kørebaneareal 1,6 Konsekvensklasser I DS/EN 1990 er konsekvensklasserne defineret som vist i Figur 1.1.

58 Side 58 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 1.1 Definition af konsekvensklasser, jf. DS/EN Afmærkningsmateriel henregnes til konsekvensklasse CC1. Dette indebærer at partialkoefficienterne på vindlast og dynamisk snelast tillades reduceret med en faktor 0,9 til: Vindlast 1,35 Dynamisk snelast 1,35. I konsekvensklasse CC2 tillades der ingen reduktion af partialkoefficienterne. Fundering skal altid henregnes til konsekvensklasse CC2. Ved konsekvensklasse CC3 skal partialkoefficienterne for vind- og snelast forøges med en faktor 1,1 til: Vindlast 1,65 Dynamisk snelast 1,65. Konsekvensklasse CC3 benyttes dog ikke ved dimensionering af afmærkningsmateriel Belastninger Vindlast Vindlasten skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN Som referencevindhastighed skal som hovedregel anvendes 24 m/s. I områder i Jylland med lokaliteter, der ligger mindre end 25 km fra Vesterhavet og Ringkøbing fjord skal dog anvendes 27 m/s som referencevindhastighed. Afmærkningsmateriel eksklusive portaler skal dimensioneres for 25 års designperiode. Portaler inkl. tavler skal dimensioneres for 50 års designperiode. Normalt anvendes terrænkategori II som designgrundlag. På hedesletter, ved søer og andre lignende flade strækninger bør der anvendes terrænkategori I, og nær ved hav og kystområder eksponeret fra åbent hav bør der anvendes terrænkategori 0 som designgrundlag. I området, hvor der skiftes fra den ene terrænkategori til den anden, kan der ved dimensionering interpoleres, som beskrevet i DS/EN Hvis der ønskes dimensioneret efter klasserne angivet i DS/EN :2007, tabel 8, kan værdierne i Figur 1.2 og Figur 1.3 anvendes som vejledende. Vindklasserne i Figur 1.2 og Figur 1.3 gælder ikke for portaltavler.

59 Side 59 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 1.2 Vindklasser efter DS/EN :2007. Terrænkategori I og 25 års designperiode. Figur 1.3 Vindklasser efter DS/EN :2007. Terrænkategori II og 25 års designperiode. Vindlasten i de enkelte klasser i Figur 1.2 og Figur 1.3 er uden partialkoefficienter og formfaktorer. Ved vridningspåvirkede konstruktioner skal der regnes med en vandret excentricitet af vindlasten på minimum 10 %. Snelast På statsveje dimensioneres der ikke for snelast. Punktlast På statsveje dimensioneres der ikke for punktlast Deformationer Ved beregning af deformationer skal der anvendes karakteristiske laste dvs. uden sikkerhedsfaktorer. Ved beregning af deformationer for ophængningsmateriel og tavler placeret uden for kørebaneareal skal der anvendes 1 års designperiode for vindlast. Ved beregning af deformationer for ophængningsmateriel placeret over kørebaneareal skal der anvendes 50 års designperiode for vindlast. Ved beregning af deformationer af tavler placeret over kørebaneareal skal der anvendes 25 års designperiode for vindlast. Midlertidige deformationer, bøjning Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for ophængningsmateriel og tavler udsat for bøjning og beregnet ud fra vindlast bestemmes iht. DS/EN :2007, tabel 11.

60 Side 60 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 1.6 Værdier for maksimale midlertidige deformationer efter DS/EN :2007, tabel 11. På statsveje skal følgende klasser for den midlertidige deformation for torsion TDB anvendes: Stålkonstruktioner klasse TDB3 Aluminiumkonstruktioner klasse TDB4 Tavleplader, større tavler klasse TDB4 Tavleplader, mindre tavler (indbefatter også overstørrelse) opstillet i WL2, eller WL3 klasse TDB5 Tavleplader, mindre tavler, opstillet i WL3 klasse TDB6 Øvrige konstruktioner (master af træ, plast eller komposit) klasse TDB4 Midlertidige deformationer, torsion Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for ophængningsmateriel og tavler udsat for torsion og beregnet ud fra 1 års designperiode for vindlast fastsættes iht. DS/EN :2007, tabel 12.

61 Side 61 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 1.7 Værdier for maksimale midlertidige deformationer efter DS/EN :2007, tabel 12. På statsveje skal følgende klasser for den midlertidige deformation for torsion TDT anvendes: Stålkonstruktioner klasse TDT3 Aluminiumkonstruktioner klasse TDT4 Tavleplader, større tavler klasse TDT4 Tavleplader, mindre tavler (indbefatter også overstørrelse) opstillet i WL2, eller WL3 klasse TDT5 Tavleplader, mindre tavler, opstillet i WL3 klasse TDT6 Øvrige konstruktioner (master af træ, plast eller komposit) klasse TDT4 Vridning forekommer stort set aldrig på tavleplader, hvorfor der antageligt vil stå NPD på ydeevnedeklarationen Beregning Generelt Stationære, vertikale vejtrafikskilte placeret uden for kørebaneareal skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN Beregninger af øvrige konstruktioner skal foretages efter elasticitetsteorien og dokumenteres ved en beregningsrapport, der mindst skal indeholde følgende: Beregningsforudsætninger Beskrivelse inkl. tegninger af samtlige konstruktionsdele Beregningsmodel Beregning af kritiske snit og samlinger Beregning af udbøjning Sammenligning af beregningsresultater med krav/specifikationer.

62 Side 62 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Stål Stålkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN og DS/EN for pladekonstruktioner. Aluminium Aluminiumkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN Træ Trækonstruktioner skal beregnes efter DS/EN Fiberforstærket polymerkomposit Konstruktioner af fiberforstærket polymerkomposit skal beregnes efter Structural Design of Polymer Composites - EURO- COMP Design Code and Handbook. Plastmateriale Beregninger skal udføres efter elasticitets- eller plasticitetsteorien afhængig af anvendelsesområdet for plastmaterialet med henvisning til relevante standarder. Beton Betonkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN Fundering Fundamenter skal som hovedregel beregnes efter DS/EN Det tillades dog, at pælefundering dimensioneres efter retningslinjerne i Bulletin No. 12 fra Geoteknisk Institut udgivet i 1963 eller tilsvarende litteratur om jordtryk. Ved dimensionering af pælefundering til afmærkningsmateriel, skal der tages højde for, at pælene (og dermed master/standere og søjler) kan få en mindre vinkeldrejning, førend det nødvendige jordtryk udvikles. Ved dimensionering af fundering skal der tages udgangspunkt i jordbunds- og grundvandsforhold på opstillingsstedet. Som udgangspunkt kan antages, at grundvandet står i funderingsniveau for direkte fundering og i terræn for pælefundering. Følgende værdier for jordparametre kan benyttes ved dimensioneringen: Effektiv friktionsvinkel ' = 32 Densitet jord j = 18 kn/m3. Partialkoefficienten på den bevægelige last (vindlast og snelast) skal forøges fra 1,35 til 1,5 ved dimensionering af fundamenter, da fundering altid skal henregnes til konsekvensklasse CC2. Partialkoefficient for friktionsvinkel er tan ' = 1,2. Partialkoefficienten gælder for tan ' Prøvning Prøvning kan undtagelsesvis foretages i stedet for en beregning.

63 Side 63 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Prøvningsrapporten skal minimum indeholde følgende punkter: Beregning af belastninger til anvendelse ved prøvningen Beskrivelse inkl. tegninger af samtlige dele med angivelse af, hvilke dele der skal prøves Beskrivelse af prøveopstilling Beskrivelse af metoder til registrering af prøvningsresultater Sammenligning af prøvningsresultater med krav/specifikationer. Bygherren forbeholder sig ret til accept af prøvningsrapporten, inden levering af konstruktionen finder sted Dokumentation På forlangende skal ydeevnedeklarationer (DoP), monteringsvejledninger, beregninger og/eller prøvningsrapporter fremsendes til bygherren. Bygherren forbeholder sig ret til accept af beregnings- og prøvningsrapporter samt ydeevnedeklarationer (DoP), inden leverancen accepteres som konditionsmæssig. Før levering af materialer eller montering i marken påbegyndes, skal dokumentation fremsendes til bygherren, og eventuelle bemærkninger skal være afklaret før levering eller montering påbegyndes. 2. Materialer 2. Materialer Bagvedliggende materiale anvendt til udarbejdelse af ydeevnedeklarationer (DoP) skal også kunne dokumenteres på forlangende. 2.1 Stål 2.1 Stål DS/EN , DS/EN og DS/EN er gældende. Den anvendte stålkvalitet skal være S235JRG2 eller bedre. Anvendelse af ikke beroliget stål tillades således ikke. Stålplader udsat for træk såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling. Lagdeling ud over DS/EN 10160:2000 klasse S2 og E2, og DS/EN 10306:2002 klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme. Stål, der skal varmforzinkes, skal leveres med en kemisk sammensætning, således at de stillede krav til minimum zinklagtykkelse kan overholdes. Se i øvrigt Fælles for vejudstyr - AAB. Materialernes mål og vægt skal overholde kravene anført i DS/EN for de pågældende produkter. 2.2 Aluminium 2.2 Aluminium DS/EN er gældende. Der henvises endvidere til bestemmelserne i DS/EN og DS/EN Se Fælles for vejudstyr - AAB.

64 Side 64 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Med aluminium forstås her alle typer letmetallegeringer, hvor størstedelen af legeringen er aluminium. Det betyder, at bestemmelserne ikke blot omfatter valsede og ekstruderede legeringer, men også støbelegeringer. Følgende legeringer må anvendes: Alle legeringer mærket A eller B i DS/EN , tabel 3.1a til konstruktionselementer Legeringer, som kan dokumenteres at have korrosionsbestandighed på højde med ovenstående. Det tillades at anvende anodisering jf. DS/EN som en metode til at forbedre korrosionsbestandigheden. 2.3 Træ 2.3 Træ DS/EN er gældende. Træmaster og -konstruktioner skal fremstilles af lamineret træ. Fugtklasse skal være U. Se Fælles for vejudstyr - AAB. Der skal ikke dimensioneres for brand. Materialer skal kunne identificeres/spores på alle trin fra modtagelse til indbygning i konstruktionen. 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit For glasfiberarmerede konstruktioner er DS 445 gældende. For fiberforstærkede polymerer er DS/EN gældende. Se Fælles for vejudstyr - AAB. Materialer skal kunne identificeres/spores på alle trin fra modtagelse til indbygning i konstruktionen. 2.5 Plast 2.5 Plast Plastmateriale skal gennemgå en treårs eksponering efter DS/EN ISO 877 uden at vise tegn på nedbrydning af materialet, hvad angår farve, styrke og elasticitet. Udgår. 2.6 Beton 2.6 Beton Beton skal fremstilles i overensstemmelse med kravene i DS/EN og DS Understøbningsmørtel Understøbning af fodplader skal udføres som konstruktiv forstærkning efter metode 4.4 i DS/EN , og ekspansionsmørtlen skal opfylde klasse R4 i samme standard. Der skal anvendes ekspansionsmørtel. Se Fælles for vejudstyr - AAB. Understøbningsmørtlen må ikke indeholde jernfilspåner på grund af rustmisfarvninger. 2.7 Bolte mv. 2.7 Bolte mv. Skruer, bolte og møtrikker skal opfylde kravene i DS/EN ISO De i DS/EN ISO 898.1, pkt. 4, tabel 2 angivne materialer og varmebehandlinger må ikke fraviges. Gevind på fundamentbolte, der skal varmforzinkes, skal underskæres, som angivet i DS/EN ISO 10684, af hensyn til varmforzinkning.

65 Side 65 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Bolte, skruer, møtrikker og skiver til samling af stålkonstruktioner skal leveres som ISO 8.8 efter DS/EN i varmforzinket udførelse. Skiver til bolte og skruer i kvalitetsklasse 8.8 skal være kvalitetsklasse HV 200 efter DS/EN ISO Rustfri bolte, skruer og møtrikker leveres efter DS/EN ISO 3506 i kvalitet A2 70 eller A4 klasse 80. Møtrikker til samling af tavler skal leveres som DS/EN ISO med nylonring. Tolerancer på boltevarer må ikke overskride klasse flmiddelfl efter DS/ISO 965 og produktgrad A eller B efter DS/EN ISO Popnitter til samling af tavler skal være af aluminiumlegering med aluminiumstift eller rustfri stålstift. Rustfri skiver skal være af typen: DS/EN ISO 7089, kvalitet A4. Alle andre rustfri typer fæstemateriale skal være af kvalitet svarende til A2 klasse 70 eller A4 klasse 80. Rustfri boltevarer skal leveres med et af producenten anbefalet og egnet smøremiddel til brug på gevind før montagen eller skal leveres med et smøremiddel påført. Bolte- og skruelængder skal leveres således, at minimum 2 gevindstigninger og maks. 10 mm rager uden for møtrikken i den færdigt tilspændte samling. Hvor dette ikke er muligt uden at anvende specialfremstillede bolte tillades dog at afvige fra de maks. 10 mm op til næste standardlængde. For fundamentbolte, pindbolte og gevindstænger gælder, at de skal tilpasses eller placeres således, at minimum 2 gevindstigninger og maks. det antal gevindstigninger, der svarer til den aktuelle møtrikhøjde, rager uden for møtrikken i den færdigt tilspændte samling. Låse, hængsler o.l. skal som minimum have de samme kvaliteter som rustfri stål iht. DS/EN Overfladebehandling 2.8 Overfladebehandling Konstruktioner skal forudsættes opsat i korrosionsklasse C3 jf. DS/EN ISO I kystnære områder skal korrosionsklassen regnes til C4. Nedgravede eller delvist jorddækkede standere og master inkl. evt. fundamentbolte mv. skal kunne opfylde kravet til korrosionsklasse Im3 i DS/EN ISO for den nedgravede/jorddækkede del til en højde på ca. 100 mm over færdigreguleret terræn. Se også DS/EN og DS/EN Se Fælles for vejudstyr - AAB. Præfabrikerede eller in situ støbte betonfundamenter skal ikke overfladebehandles Varmforzinkning Varmforzinkning Varmforzinkning udføres iht. DS/EN ISO Hvis zink er eneste korrosionsbeskyttelse, skal zinklagtykkelsen være som angivet i Figur 1. Korrosionsklasse Levetid 25 år Levetid 50 år Varmforzinkning skal udføres iht. til DS/EN Se Fælles for vejudstyr - AAB. Nedgravede master/standere til montage af mindre færdselstavler såsom lige rørstandere og galgestandere udført i

66 Side 66 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel C3 Min. 60 µm Min. 100 µm C4 Min. 100 µm Min. 200 µm Figur 1. Minimum zinklagtykkelse som funktion af korrosionsklasse og ønsket levetid. dimensioner op til og med Ø 88,9 x 3,2 mm tillades udført uden forøget zinklagtykkelse eller anden supplerende korrosionsbeskyttelse. For nedgravede eller jorddækkede ståldele gælder, at al stål uanset godstykkelse skal have en zinklagtykkelse på min. 150 μm for at være tilstrækkelig til at opfylde kravet til 25 års levetid og 250 μm for 50 års levetid. Hvis den foreskrevne zinklagtykkelser ikke kan opnås, skal der foretages en ekstra overfladebehandling af den nedgravede eller jorddækkede ståldel, således at den ønskede levetid sikres. Specifikation af ekstra overfladebehandling skal forelægges bygherren til accept inden udførelse Anodisering Anodisering Anodisering af aluminium skal udføres i overensstemmelse med DS/EN med en lagtykkelse på min. 20 μm. Se Fælles for vejudstyr - AAB Bejdsning Bejdsning Alle producerede dele af rustfrit stål skal som sidste proces før levering underkastes en korrekt udført bejdsning (ikke alene i svejseområder) efter en af stålproducenten udarbejdet specifikation Maling Maling Det komplette malingssystem med tilhørende reparationsanvisning skal specificeres af entreprenør ved angivelse af systemnummer(-re) efter DS/EN ISO Se Fælles for vejudstyr - AAB. Se Fælles for vejudstyr - AAB Pulverlakering Pulverlakering Det komplette pulverlakeringssystem med tilhørende reparationsanvisning skal specificeres entreprenør ved angivelse af systemnummer(-re) efter DS/EN ISO Se Fælles for vejudstyr - AAB. 2.9 Tolerancer 2.9 Tolerancer Stål Stål Alle mål 1000 mm må højst afvige ±1 mm. Mål > 1000 mm skal fremstilles med en tolerance på ±1/1000 af de anførte mål, dog maks. som angivet i DS/EN afsnit 11. Se Fælles for vejudstyr - AAB. For færdige rør, profiler og plader er tolerancen dog normal handelstolerance. Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted Aluminium Aluminium Alle mål 1000 mm må højst afvige ±1 mm. Mål > 1000 mm skal fremstilles med en tolerance på ±1/1000 af de anførte mål, dog maks. som angivet i DS/EN afsnit 11. Se Fælles for vejudstyr - AAB.

67 Side 67 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel For færdige rør, profiler og plader er tolerancen dog normal handelstolerance. For pladetykkelser er tolerancen ± 0,15 mm. Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted Træ Træ Tolerancer for træ skal opfylde kravene i DS/EN Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted. Se Fælles for vejudstyr - AAB Fiberforstærket polymerkomposit Fiberforstærket polymerkomposit Tolerancerne for fiberforstærket polymerkomposit skal opfylde kravene i DS/EN Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted Plast Plast Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted. Se Fælles for vejudstyr - AAB. Se Fælles for vejudstyr - AAB Beton Beton Tolerancer på beton og placering af armeringsjern skal opfylde kravene i DS/EN Se Fælles for vejudstyr - AAB. 3. Udførelse 3. Udførelse 3.1 Stål 3.1 Stål Udførelse af stålkonstruktioner skal opfylde kravene specificeret i DS/EN Alle huller til bolte, skruer eller nitter må fremstilles ved lokning i materialetykkelser op til 10 mm. Ved materialetykkelser op til 25 mm udføres huller, som angivet i DS/EN afsnit Aluminium 3.2 Aluminium Udførelse af aluminiumkonstruktioner skal opfylde kravene specificeret i DS/EN Alle huller til bolte, skruer eller nitter må fremstilles ved lokning i materialetykkelser op til 10 mm. Ved materialetykkelser op til 25 mm udføres huller, som angivet i DS/EN afsnit 6.6. Opmærkning må ikke foretages på en måde, så materialeoverfladen beskadiges. Der må ikke anvendes ridsespids. 3.3 Træ 3.3 Træ De færdige produkter skal udføres i overensstemmelse med kravene i DS Alle beslag og andre samlingselementer skal udføres i rustfrit stål eller aluminium af kvaliteter, som angivet i materialeafsnittene for stål og aluminium. Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning. Se i øvrigt Fælles for vejudstyr - AAB. Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning. Se i øvrigt Fælles for vejudstyr - AAB. Se Fælles for vejudstyr - AAB.

68 Side 68 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Ved anvendelse af trykimprægneret træ klasse AB, A eller M efter DS/EN skal det kun overfladebehandles af hensyn til visuelle ønsker. Hvis der anvendes andre former for imprægnering eller behandling, skal den fuldstændige behandling beskrives, og det skal angives på hvilke tidspunkter, en genbehandling skal foretages. Trædele, der er under terræn eller jorddækket, skal være trykimprægneret til klasse A eller M eller have en tilsvarende effektiv imprægnering. 3.4 Fiberforstærket polymerkomposit 3.4 Fiberforstærket polymerkomposit Alle huller til bolte, skruer eller nitter må fremstilles ved lokning i materialetykkelser op til 4 mm. Der må ikke foretages gevindskæring. Alle mekaniske samlinger skal enten foretages med selvskærende skruer, blindnittemøtrikker eller gennemgående bolte. 3.5 Plast 3.5 Plast (p.t. ingen bemærkninger). Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning. Se i øvrigt Fælles for vejudstyr - AAB. Udgår. 3.6 Beton 3.6 Beton Betonarbejdets udførelse og materialer skal være i overensstemmelse med DS/EN Betonfundamenter skal afhærdes i mindst 1 uge ved 20 C (svarende til ca. 9 dage ved 15 C, ca. 14 dage ved 10 C og ca. 24 dage ved 5 C), inden disse anvendes. Se Fælles for vejudstyr - AAB. 3.7 Varmforzinkning 3.7 Varmforzinkning Medmindre emnet efterfølgende skal males, skal varmforzinkning udføres ved én dypning, såfremt emnet kan indeholdes i en kasse med målene 12,0 x 2,0 x1,5 m. Emner større end dette mål tillades dyppet ad to omgange. Efter varmforzinkningen må der ikke svejses eller foretages mekanisk bearbejdning af emnet. Se Fælles for vejudstyr - AAB. Opskæring af gevind efter varmforzinkning må kun finde sted for indvendige gevind. Alle konstruktioner, der indeholder lukkede hulrum som fx rørkonstruktioner og sammensvejste flader, skal forsynes med huller for dræning og udluftning jf. DS/EN ISO Huller, der udføres i emnerne af hensyn til varmforzinkningsprocessen, skal placeres således, at der ikke er risiko for, at nedbør eller kondensvand kan føres til uafdrænede hulrum i den færdige konstruktion. Varmforzinkning af kolddeformeret materiale må kun foretages efter bygherrens accept af procedureprøvning Skader i varmforzinkning

69 Side 69 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Enhver skade, uanset dens størrelse og opståen før emnet er monteret eller bygget ind i den endelige konstruktion, skal repareres af varmforzinkeren. Skader i varmforzinkningen må kun repareres ved en af nedenstående metoder: Enkeltskader med et skadet område 10 cm2 eller summen af samtlige skaders areal 25 cm2 skal altid repareres ved en omforzinkning. Mindre skader må også repareres ved omforzinkning Enkeltskader med et skadet område på 5-10 cm2 må repareres ved metallisering iht. DS/EN ISO 2063 til en zinklagtykkelse, der er mindst 125% af den specificerede varmforzinknings lagtykkelse Enkeltskader med et skadet område <0,5 cm2 tillades repareret medzinkstøvmaling, hvor metallisk zink udgør mindst 75% af malingens tørstofvolumen. Reparation skal ske med pensel, og tørfilmtykkelser skal være mindst 125% af den specificerede varmforzinknings lagtykkelse. 3.8 Anodisering 3.8 Anodisering Anodisering skal udføres i overensstemmelse med DS/EN Se Fælles for vejudstyr - AAB. 3.9 Bejdsning 3.9 Bejdsning Alle producerede dele af rustfrit stål skal bejdses efter en af stålproducenten udarbejdet specifikation Maling 3.10 Maling Før udførelsen skal entreprenøren udarbejde en arbejdsspecifikation for det aftalte malingsystem iht. DS/EN ISO Tilsvarende skal udarbejdes en arbejdsspecifikation for mulige reparationer. Ved maling på aluminium og varmforzinkning skal der foretages en forbehandling af overfladerne for at sikre en tilstrækkelig vedhæftning Malingpåføring Al overfladebehandling må kun udføres i malerhal/-værksted. Hvis dette ikke er muligt, skal bygherren underrettes, og det vil blive vurderet, om der af denne grund skal stilles yderligere krav Udbedring af mangler mv. før aflevering Al udbedring af mangler, skader og reparationer efter montage og lignende skal ske under opfyldelse af samtlige krav, der er gældende for samme proces i den oprindelige specifikation. I tilfælde af udbedring af for lille lagtykkelse accepteres, at samme farve (slutfarve) påføres igen (uden farveskift). Se Fælles for vejudstyr - AAB. Se Fælles for vejudstyr - AAB.

70 Side 70 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Ved reparationer må dækmalingen ikke afvige synligt i farve eller struktur i forhold til den omgivende dækmaling. Hvis dette ikke kan undgås, skal de synlige overflader påføres et nyt sammenhængende lag dækmaling. Skader, der ikke er tilgængelige efter montage, skal færdigrepareres før montagen foretages Omgøringer Kasserede konstruktionsdele skal genbehandles eller omgøres. Reparerede dele skal igen kontrolleres og godkendes/kasseres Garantikrav til malingssystem Entreprenøren har ret til, i samarbejde med malingleverandøren, at afsætte referencefelter. Hvis sådant aftales mellem disse parter, skal entreprenøren orientere bygherren om dette og efter anmodning derom udlevere kopi af skriftligt materiale vedrørende disse felter, samt udpege deres placeringer i konstruktionen jf. DS/EN ISO Udfaldskrav i afhjælpningsperioden Overfladebehandlingen skal i afhjælpningsperioden opfylde nedenstående krav. Arealer med nedenstående accepterede defekter må ikke udgøre mere end 0,1 % af det aktuelle kontrolområdes overfladeareal. Blæredannelse Der må ikke forekomme blæredannelse, uanset årsagen til disse, i større omfang end svarende til grad 2 størrelse 2 efter DS/EN ISO Rustdannelse Der må ikke forekomme rustgennemslag i større omfang end svarende til Ri 1 efter DS/EN ISO Revnedannelse Der må ikke forekomme revnedannelser, uanset dybden, i større omfang end svarende til grad 1 efter DS/EN ISO Afskalning Der må ikke forekomme afskalning, uanset hvor i opbygningen de måtte være placeret, i større omfang end svarende til grad 1 klasse 1 efter DS/EN ISO Skader i maling Hvis der viser sig mangler i afhjælpningsperioden, skal de udbedres efter samme forskrifter, som krævet for den oprindelige udførelse af overfladebehandlingen Pulverlakering 3.11 Pulverlakering

71 Side 71 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Før udførelsen skal entreprenøren udarbejde en arbejdsspecifikation for det aftalte pulverlaksystem. Tilsvarende skal udarbejdes en arbejdsspecifikation for mulige reparationer. Se Fælles for vejudstyr - AAB Forbehandling ved blæsning Pulverlakleverandørens specifikationer skal overholdes Forbehandling, kemisk Pulverlakleverandørens specifikationer skal overholdes Pulverlakpåføring Påføring af pulverlak må kun ske efter pulverlakleverandørens anvisninger. Pulverlakkens farve og glans skal forelægges til bygherrens accept i form af en prøve. Al overfladebehandling, inkl. føromtalte forbehandling og afrensning, er forudsat at foregå i malerhal/-værksted Udbedring af mangler mv. før aflevering Al udbedring af mangler, skader, reparationer efter montage og lignende skal ske under opfyldelse af samtlige krav, der er gældende for samme proces i den oprindelige specifikation. Afhængig af arbejdets art og omfang kan det blive nødvendigt at skærpe krav til korrosionsklasse, jf. afsnit Ved reparationer må der ikke være afvigelser af betydning i farve eller struktur i forhold til den omgivende pulverlak. Dette krav gælder dog ikke for de dele af emnet, der ikke er synlige efter montagen. Tilladelige afvigelser i farve og struktur skal aftales med bygherren, inden udbedringen påbegyndes evt. i form af prøveområder. Skader, der ikke er tilgængelige efter montage, skal færdigrepareres før montagen foretages Omgøringer Kasserede konstruktionsdele skal genbehandles eller omgøres. Hvis der kun er beskedne underskridelser i lagtykkelse, accepteres genbehandling med 1 lag af samme pulverlak, som oprindelig anvendt. Hvis underskridelserne er større, skal årsagen søges klarlagt, og derefter tages der stilling til omgøringens omfang. Til slut skal reparerede dele principielt kontrolleres igen og godkendes/kasseres Garantikrav til pulverlaksystem Entreprenøren har ret til, i samarbejde med pulverlakleverandøren, at afsætte referencefelter. Hvis sådant aftales mellem disse parter, skal entreprenøren orientere bygherren om dette, og efter anmodning derom udlevere kopi af skriftligt

72 Side 72 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel materiale vedrørende disse felter, samt udpege deres placeringer i konstruktionen jf. DS/EN ISO Udfaldskrav i afhjælpningsperioden Overfladebehandlingen skal i afhjælpningsperioden opfylde nedenstående krav. Arealer med nedenstående accepterede defekter må ikke udgøre mere end 0,1 % af det aktuelle kontrolområdes overfladeareal. Blæredannelse Der må ikke forekomme blæredannelse, uanset årsagen til disse, i større omfang end svarende til grad 2 størrelse 2 efter DS/EN ISO Rustdannelse Der må ikke forekomme rustgennemslag i større omfang end svarende til Ri 1 efter DS/EN ISO Revnedannelse Der må ikke forekomme revnedannelser, uanset dybden, i større omfang end svarende til grad 1 efter DS/EN ISO Afskalning Der må ikke forekomme afskalning, uanset hvor i opbygningen de måtte være placeret, i større omfang end svarende til grad 1 klasse 1 efter DS/EN ISO Skader i pulverlak Hvis der viser sig mangler i afhjælpningsperioden, skal de udbedres efter samme forskrifter, som krævet for den oprindelige udførelse af overfladebehandlingen Tilspændingsmomenter 3.12 Tilspændingsmomenter Bolte skal tilspændes til de foreskrevne tilspændingsmomenter med en kalibreret momentnøgle. Leverandøren skal som en del af leverancen medsende forskrifter for tilspænding af bolte inklusiv oplysning om tilspændingsmoment og smøremiddel. Se i øvrigt håndbog afmærkningsmateriel, kapitel 7.3 Tilspændingsmomenter Eftergivelige master Hvis hastigheden er > 50 km/h, hvis opstillingen sker indenfor sikkerhedszonen, eller hvis der ikke er autoværn, skal der anvendes eftergiveligt ophængningsmateriel. Master skal være klassificeret enten som LE eller NE. Masten skal minimum have sikkerhedsklasse 2, hvor 3 er den bedste. Master med sikkerhedsklasse 1 tillades ikke. Eftergivelige master, skal opfylde de stillede krav jf. DS/EN

73 Side 73 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Se i øvrigt håndbog afmærkningsmateriel, afsnit stander-/mastetyper Tavler Tavlernes farve, tekst og symboler skal udføres, som angivet i vejregler for færdselstavler og vejvisningstavler Tavleforsider Farvekoordinater og luminansfaktorer Farvekoordinater af tavlefolier type 1 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i tabel 18 i DS/EN :2008 med anvendelse af klasse B1 for luminansfaktorer. Farvekoordinater af tavlefolier type 2 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i tabel 16 i DS/EN :2008 med anvendelse af klasse B2 for luminansfaktorer. Farvekoordinater af tavlefolier type 3, 4 og 5 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i Figur 3.1, og luminansfaktorer skal være minimum henholdsvis maksimum de værdier, som er angivet i Figur 3.2. Farvekoordinater af tavlefolier type 3, 4 og 5 er lig med de farvekoordinater, der er angivet i klasse CR1 i DS/EN :2008. Krav til luminansfaktorer for tavlefolier type 3 er lig med de krav, som er angivet for tavlefolier af klasse CR1, tabel 3 i DS/EN :2008, mens krav til luminansfaktorer for tavlefolier type 4 og 5 er lig med de krav, som er angivet for tavlefolier af klasse CR1, tabel 4 i DS/EN :2008. Undtaget herfra er krav til farven sort, som ikke findes i de omtalte krav i DS/EN :2008 se Figur 3.1 og Figur 3.2. Figur 3.1 Farvekoordinatgrænser for tavlefolier type 3, 4 og 5. Figur 3.2 Luminansfaktorer for tavlefolier type 3, 4 og 5. Koefficient for retrorefleksion, materialetyper 3, 4 og 5 Tavlefoliens koefficient for retrorefleksion skal mindst opfylde de i Figur 3.3 til Figur 3.5 angivne værdier. Dette krav gælder også for tavler forsynet med overlayfolie.

74 Side 74 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel For silketrykte dele af tavlen skal koefficienten for retrorefleksion være mindst 70 % af de i Figur 3.3 til Figur 3.5 angivne værdier. 1) Disse krav kan gøres gældende for tavler, som nødvendigvis må placeres, så de skal læses på kort afstand under en stor vinkel. Dette kan f.eks. være tilfældet for pilvejvisere ved rundkørsler. Figur 3.3 Minimumværdier for koefficienten for refleksfolien i (cd/lux)/m2 for tavlefolie type 3. Figur 3.4 Minimumværdier for koefficienten for refleksfolien i (cd/lux)/m2 for tavlefolie type 4. Figur 3.5 Minimumværdier for koefficienten for refleksfolien i (cd/lux)/m2 for tavlefolie type 5.

75 Side 75 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 3.6 Farvetrekant med de specificerede farveområder for tavlefolier type 3, 4 og 5 indtegnet. Materialetyper til de enkelte tavler fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.der må ikke anvendes en bedre type folie, end det fremgår af bekendtgørelsen, f.eks. må der ikke anvendes type 4 eller type 5 folie, hvor der forskrives anvendt type 3 folie Indefra belyste tavler Udgår Udefra belyste tavler Udefra belyste tavler skal være klasse E3 iht. tabel 22 i DS/EN :2007. Hvor belysningen kun tjener til at sikre tavlens læselighed, skal der benyttes en middelbelysningsstyrke mindst svarende til klasse E1 iht. tabel 22 i DS/EN :2007. For færdselstavler, små vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkning med små dimensioner skal belysningen have en regelmæssighed svarende til klasse UE3 iht. tabel 23 i DS/EN :2007. For tavler med store dimensioner skal belysningen have en regelmæssighed svarende til klasse UE2 iht. tabel 23 i DS/EN :2007. Ved bestemmelse af den minimale belysningsstyrke kan der ses bort fra punkter på tavlefladen, som er mere end 0,25 m fra nærmeste tekst. Middelbelysningsstyrke og regelmæssighed kan beregnes og måles ved de metoder, der fremgår af afsnit i DS/EN :2007.

76 Side 76 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Lyskilden skal have et farvegengivelsesindeks Ra på mindst 50. Armaturer til belysning af vejtavler skal være totalt afskærmede nær vandret i retninger parallelt med vejen eller nærliggende vej- eller banestrækninger Tavlebagsider Til tavlebagsider (uden tekst eller symboler) anvendes lysegrå belægning, svarende til RAL nr Hvis tavlen er opbygget af flere tavlesektioner, må der ikke forekomme farveforskelle mellem de disse. Belægningen kan være folie eller lak. Tavlebagsiden skal være diffust reflekterende Foliesamlinger Folie på enkelttavler eller tavlesektioner med højde indtil 1,20 m skal udføres uden samlinger. Der må ikke udføres samlinger i folien til bogstaver, tal og piktogrammer ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til en hensigtsmæssig placering af sektionssamlinger. Ved rammer udført i folie kan der kun tillades samling i folien ved rammens hjørner. Se i øvrigt håndbog afmærkningsmateriel, afsnit permanente tavler Overfladebehandling Folie, farver og lakker skal anvendes i overensstemmelse med leverandørens forskrifter Reparation af folieskader Eventuelle reparationer må ikke være synlige betragtet fra en afstand på 10 m fra tavlenormalen. Skader i tryk Mindre skader i trykket dvs. ridser eller andre skrabemærker fra transportskader eller håndtering mindre end 50 mm2 eller en ridsebredde mindre end 1 mm og en maks. længde på 100 mm udbedres ved påføring af samme type lak samt farve på de beskadigede områder. Luftlommer Luftlommer i overlayfolie og antidugfolie punkteres og trykkes på plads med en gummihåndrulle. Luftlommer mindre end 4 mm2 skal ikke punkteres. Hvis der konstateres luftlommer mellem bundfolie og tavleplade, kasseres tavlen. Delaminering Delamineringen må ikke have større omfang end vist med lysegrå farve på Figur 3.7.

77 Side 77 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 3.7 Delaminering af de overskårne celler i en typisk cirkeludskæring er vist med lysegrå farve for hhv. en ruderformet og en sekskantformet cellestruktur Nittehoveder Hvis nittehoveder går gennem tavleforsiden, indfarves de i samme farve, som tavlen har det pågældende sted Bolte- og skruehoveder Bolte- og skruehoveder indfarves ikke, hvis de anvendes til montage af tavler til monteringsbeslag Tavleopdeling Opdeling af store tavler i sektioner og/eller placering af laskesamlinger skal fremgå af de udarbejdede tegninger af de enkelte tavler. Ved opdelingen af tavlerne i sektioner skal det - så vidt det er muligt - undgås, at samlinger gennemskærer tekst eller symboler Drænhuller Ved tavler monteret med en beskyttelseskant eller andre afstivninger, hvori der kan stå vand, skal der bores drænhuller i et sådant omfang, at vandet kan drænes af, således at der ikke står frit vand i beskyttelseskanten efter et regnskyl. Huldiameteren af drænhullerne skal minimum være 6 mm, og afstanden mellem de enkelte drænhuller skal være 1,00 m. Se i øvrigt håndbog afmærkningsmateriel, afsnit permanente tavler Dækplader Inden fremstilling af dækplader til montering på eksisterende tavler påbegyndes, skal der foretages en opmåling af den eksisterende tavle, hvad angår placering af tekst, symboler m.v. Efter opmålingen er foretaget, fastlægges den/de endelige pladestørrelse(r) under hensyntagen til tavlesektionering. Dækplader til opsætning på eksisterende tavler udføres med en pladetykkelse på minimum 2 mm uanset størrelse af pladefelt. Sammen med dækplader leveres minimum det antal nitter med minimum 5 mm diameter og med en klemlængde svarende til samlet pladetykkelse + 2 folietykkelse, således at pladernes kanter kan fastgøres pr. 250 mm. Nitterne placeres

78 Side 78 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel i en afstand af 10 mm målt fra pladekant til center af nittehoved. Ligeledes leveres minimum det antal indfarvede 6 mm nitter, der svarer til det antal nitter, som dækpladerne afdækker på den eksisterende tavle f.eks. ved afstivnings- og sektionsprofiler. Disse nitter skal have en klemlængde svarende til samlet pladetykkelse + 2 folietykkelse + tykkelse af flange på afstivnings- eller sektionsprofil Kantpæle Udgår Hellefyr Udgår Steler Udgår Pullerter Udgår Mærkning Tavler Alle tavler skal være mærket med en synlig mærkning, der enten er trykt på en transparent folie og klistret på tavlen eller printet på tavlefacaden i tavlekanten, således at mærkningen også er læselig efter montage. For firkantede tavler gælder, at mærkningen skal placeres i tavlernes nederste venstre hjørne. Mærkningens udseende bør udformes som det viste eksempel i Figur Mærkningen CE 1234 NN Y indbefatter følgende: CE er CE symbolet 1234 er identifikationsnummeret på Notified Body NN er virksomhedens navn/logo Y5678 er nummeret på ydeevnedeklarationen (DoP'en) 09 er nummeret på måneden for produktionen 15 er nummeret på året for produktionen. Nummeret på ydeevnedeklarationen skal kun påføres printede tavler produceret efter ordre, typisk vejvisningstavler. Figur 3.12 Eksempel på mærkning af tavler. Skriftstørrelsen for de enkelte tavletyper fremgår af Figur Skriften skal være sort.

79 Side 79 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 3.13 Skriftstørrelser. Hvis der anvendes mærkat, skal den være trykt på transparent folie. Eksempler på placering af mærkningen er vist i VD håndbog afmærkningsmateriel Kantpæle Udgår Hellefyr Udgår Steler Udgår Pullerter Udgår Svejsning Stål Svejsninger udføres efter bestemmelserne i DS/EN og DS/EN Følgende udførelsesklasser er gældende for afmærkningsmateriel: EXC 1. Ikke bærende svejsesømme. EXC 2. Alt afmærkningsmateriel opstillet uden for kørebaneareal. EXC 3. Alt afmærkningsmateriel opstillet over kørebaneareal. EXC 4. Benyttes ikke.

80 Side 80 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 3.14 Kontrolomfang af svejsninger i % (efter DS/EN :2008 Table 24) og acceptkriterier for de enkelte udførelsesklasser Aluminium Svejsninger udføres efter bestemmelserne i DS/EN og DS/EN Fundering Fundering omfatter jordarbejde vedrørende etablering af fundamenter til opsætning af afmærkningsmateriel. Fundamenter til tavleportaler, master/standere samt master med sideforskydning skal være etableret før fremstilling af konstruktionerne påbegyndes, da eventuelle justeringer af hensyn til terrænvariationer, kabler, rørledninger m.v. kan medføre en ændret fundamentplacering, og dermed en justering af konstruktionernes mål. Fundamentets placering i planen må højst afvige ±10 mm. Fundamenter i befæstede arealer må højst afvige -0/+10 mm i højden. Fundamenter uden for befæstede arealer må højst afvige ±10 mm i højden. Fundamenter skal udføres til minimum 1,00 m dybde under færdigreguleret terræn. Se i øvrigt VD håndbog afmærkningsmateriel, afsnit 5.1 Fundering af ophængningsmateriel til jordtavler. Se i øvrigt VD håndbog afmærkningsmateriel, afsnit 5.2 Fundering af ophængningsmateriel til portaltavler Placering af fundamenter Efter påvisning af ledninger og kabler ved og omkring udgravningsstedet foretages der eventuelt en justering af placeringen af fundamentet i vejtværsnittet eller vejens længderetning, hvis placeringen ikke skønnes at kunne foretages uden at beskadige de påviste ledninger. Justering eller eventuel flytning af ledninger skal aftales med bygherren. Hvis der ved etablering af fundament viser sig uforudselige genstande eller dårlige jordbundsforhold som f.eks. gytje, tørv, postglacialt ler, muld, rent løst sand, eller at grundvandsspejlet ligger over fundamentets underkant for direkte fundering, skal bygherren straks underrettes og forholdsregler aftales. Opgravede materialer af forskellig beskaffenhed skal holdes adskilte med henblik på den senere tilbagefyldning. Ved optagning af fliser eller brosten skal der udvises særlig omhu, såfremt disse materialer skal genanvendes.

81 Side 81 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel På steder, hvor der ligger kabler eller ledninger, skal udgravningen foretages med håndkraft, indtil disse er sikret på forsvarlig vis Midlertidig grundvandssænkning Er grundvandsspejlet beliggende over funderingsniveau for fundamenterne, skal der efter aftale med bygherren udføres en midlertidig grundvandssænkning, således at funderingsarbejderne kan udføres tørt. Bortskaffelse af oppumpet vand skal overholde gældende bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven, hvortil der henvises In situ støbte betonfundamenter Form Støbeforme skal være så stive, at kvalitetskravene til geometri og overflader overholdes. Ved oliering af form må armeringsjern og indstøbningsdele ikke forurenes. Alle synlige kanter skal affases. Affasningen udføres trekantformet med kateten 20 mm. Alle formflader af ubehandlet træ skal vandes grundigt før støbningen, så kvældning af træ under støbningen ikke medfører forringelse af betonens overfladelag. Umiddelbart før støbningen skal formen rengøres, og frit vand skal fjernes. Før støbning skal entreprenøren visuelt inspicere formene. Den visuelle inspektion skal mindst omfatte formgeometri, slipmiddelpåføring, udsparinger, formtæthed, oprensning og vanding. Minimum 0,20 m af den øverste del af selve fundamentet skal altid støbes mod form. Hvis jorden ikke har tilstrækkeligt med styrke eller sammenhængskraft til at stå med lodrette sider under udgravning og efterfølgende udstøbning, støbes fundamentets sider imod form. Fundamentsokkel (plint) skal altid støbes imod form, og der skal udføres overforskalling omkring fundamentsokkel (plint) for at hindre opskydning af beton under støbningen. Er en udgravning blevet større, end det projekterede fundament kræver, skal fundamentet efter nærmere samråd med bygherren forøges tilsvarende, eller der skal støbes mod form. Bygherren skal have lejlighed til at inspicere udgravningen, før betonstøbningen påbegyndes. Armering, indstøbningsdele m.v.

82 Side 82 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Entreprenøren skal ved modtagelsen kontrollere, at type og dimension af leveret armering er korrekt og skal efter montage af armering og indstøbningsdele kontrollere, at dimensioner, mål og tolerancer m.v. er overholdt. Armering med rustangreb D eller værre efter DS/EN ISO må ikke anvendes. Eventuel løs rust på armering skal fjernes ved mekanisk afrensning eller tilsvarende inden udstøbning. Armering, som er forurenet med mørtel eller betonslam, skal renses, så forkamningen står tydeligt før støbningen. Armeringsjern forurenet af olie eller formolie må ikke anvendes, før affedtning er foretaget. Entreprenøren skal sikre, at den korrekte placering af armering og indstøbningsdele opnås inden for de givne tolerancer. Armeringens og fundamentboltenes placering, herunder dæklagets tykkelse, skal kontrolleres før støbning. Der må ikke være elektrisk kontakt mellem armering og indstøbningsbolte. Til fastholdelse af fundamentboltene skal anvendes en bolteskabelon under støbning. Boltegevind, der ikke skal indstøbes, beskyttes mod beton med tape e.l. Skabelonen skal fastholdes, indtil betonen er afhærdet, således at angivne tolerancer overholdes. Efter fjernelse af skabelon forsynes boltene med de foreskrevne skiver og møtrikker. Fundamentbolte, hylser og skabeloner Fundamentbolte og hylser forankres på en sådan måde og i tilstrækkelig dybde, således at der opstår flydning i bolt førend bolte eller hylser trækkes ud af fundamentet. Under støbningen fastholdes fundamentbolte eller hylser i toppen med en skabelon for at sikre den korrekte indbyrdes afstand. Huldiameter i forankringsrammer, forankringsskinner og støbeskabeloner må ikke være større end boltediameter +1,0 mm. Hulafstand mellem bolte må ikke variere mere end ±1,0 mm. Støbning Under fundamentet støbes et 50 mm renselag. Udstøbningen skal foretages snarest muligt efter, at udgravning med tilhørende oprensning af løs jord, vand m.v. er afsluttet. Betonen må ikke forurenes af nedfaldende jord under udstøbningen. Dæklag skal overalt være min. 50 mm. Støbeskel tillades ikke. Betonen udstøbes i lag på mm og komprimeres ved vibrering.

83 Side 83 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Fundamentoversiden ekskl. plint afsluttes ca. 0,20 m under terræn og afrettes med fald på ca. 50 mm pr. m. Oversiden glittes til plan og jævn flade fri for lunker, grater, skarpkantede huller og slamansamlinger. Plint skal støbes mod glat form med indlagte trekantslister langs alle frie kanter. Plinten overflade skal afrettes med fald på ca. 50 mm pr. meter på alle sider udgående fra plintens midte. Efter afformningen skal alle synlige betonflader gås efter, idet alle grater afhugges, og alle støbesår og stenreder repareres. Støbegrater på synlige fundamenter afmejsles omhyggeligt. Alle synlige overflader glittes til en plan og jævn flade. Reparationer af ikke konditionsmæssige overflader må kun ske efter bygherrens accept Borede betonfundamenter Inden støbning af borede fundamenter skal der foretages en effektiv oprensning, eksempelvis med en borespand med plan bund, således at boringens bund fremstår renset for muld samt nedfaldent, løst og opblødt materiale. Under støbning trækkes et evt. foringsrør successivt op i takt med udstøbningen Præfabrikerede fundamenter Præfabrikerede fundamenter kan anvendes på følgende betingelser: Fundamenter skal sættes i jordfugtigt beton eller et afrettet og komprimeret sandlag Hvis der indstøbes særskilte løftebøjler må disse ikke være i kontakt med armeringen i fundamentet Udgravninger til fundamenter skal have en sådan bredde, at komprimeringen af tilbagefyld kan foretages maskinelt Komprimering af tilbagefyld skal overholde komprimeringskrav til jordarbejde dvs. mindst 95 % standard proctor eller vibration Stålfundamenter Stålfundamenter kan udføres som vingefundamenter eller som pælefundamenter. Hvis der anvendes vingefundamenter, skal det dokumenteres, at bæreevnen af vingerne er tilstrækkelig, når disse udsættes for det dimensionerende jordtryk, og at der ikke forekommer deformationer større end 1/100 målt fra vingerod til vingespids. Stålfundamenter skal altid varmforzinkes, se afsnit Tilfyldning og retablering

84 Side 84 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Tilfyldning kan ske med opgravet friktionsmateriale. Bygherren kan kræve, at kun visse af de opgravede materialer genanvendes. Jord, der ikke er egnet som tilfyldningsmateriale, skal bortskaffes/udsættes. Tilfyldning skal ske i lag af højst 0,25 m tykkelse, og hvert lag skal komprimeres omhyggeligt med maskinkomprimering e.l. Retablering af græsbesåede arealer skal ske med en græsfrøblanding, der forud er forelagt bygherren til accept. Befæstede arealer, så som fliser, brosten og asfalt, samt ubefæstede arealer, så som græs, skal overalt retableres til samme stand, som de blev modtaget, inden arbejdet blev påbegyndt. Muldbeklædte arealer skal være renset for sten med større diameter end 25 mm og planeres. Alle berørte arealer, herunder befæstede arealer, skal retableres til mindst samme udseende og stand, som før arbejdets påbegyndelse Overskudsjord I medfør af Lov om forurenet jord, gældende fra 1. januar 2000, betragtes alt jord fra offentlige veje som forurenet. Der henvises til At-vejledning D.2.23, oktober Forurenet jord skal håndteres efter bestemmelserne i LBK nr af 27/09/2016. Overskudsjord fra opgravning til fundamenter er at betragte som vejjord. Vejjord er defineret som vejunderbygning samt jord og fyldmaterialer beliggende mellem vejkant og vejskel. Vejjord, der afrømmes, skal anbringes i et midlertidigt depot. Håndtering af overskudsjord aftales med bygherren. Entreprenøren skal bortskaffe alt overskudsjord Montering Opstilling af master/standere Master/standere, der boltes på et fundament, skal være forsynet med en fodplade. Master/standere justeres i lod. Er der mere end én mast, skal de ligeledes flugte vandret, inden møtrikker spændes til det foreskrevne moment. Masters/standeres afvigelse fra lodlinjen må ikke overstige h x 0,002, hvor h er mastens højde over terræn. Ved anvendelse af 3 eller flere master/standere til samme tavle må forskelle i disses afvigelser i tavleplanet ikke overstige 2,0 af afstanden mellem de yderste master/standere.

85 Side 85 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Ved anvendelse af to eller flere master/standere må afvigelsen fra det vandrette plan, som udgøres af standernes/ masternes top, højest fraviges med ± 10 mm efter indregulering af standernes/masternes indbyrdes højde Understøbning af fodplader Hvis der ikke foregår arbejder, hvor master/standere er involveret, slettes teksten og der skrives i stedet UDGÅR. Hvis der skal fortages en understøbning af fodplader, skal denne foretages som angivet på tegninger eller efter masteleverandørens anvisninger Placering af tavler Tavlerne placeres vinkelret på kørselsretningen. For små og mindre tavler opsat på samme stander skal tavlerne placeres tavlerne med et mellemrum på ca. 20 mm, se Figur For små og mindre tavler opsat i rammekonstruktioner som f.eks. buet rørstander, mast med sideforskydning (galgestander) eller rørgalge gælder de for konstruktionstypen angivne mål. Hvor der opsættes flere store tavler på samme konstruktion, placeres de normalt med en afstand på ca. 50 mm, se Figur I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at forøge afstanden mellem tavlerne af hensyn til placering af monteringsbeslag. Afstanden må dog aldrig være større end 100 mm.

86 Side 86 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Figur 3.15 Afstand mellem mindre tavler opsat på samme konstruktion. Tavlernes normale placering i tværprofilet er angivet i de respektive afmærkningsregler. Der skal tages fornødent hensyn til særlige forhold på opstillingsstedet, f.eks. oversigtsforhold og kravene til afstande til faste genstande. Figur 3.16 Afstand mellem store tavler opsat på samme konstruktion. Overkant af tavler skal altid være vandret uanset hældning af terræn og kørebane. Se i øvrigt VD håndbog afmærkningsmateriel, kapitel 7.2 Jordtavler Tavleportalbelysning Tavleportalbelysning omfatter montering og indstilling af lyskilder evt. inkl. afskærmning, hvis der er blændingsproblemer ved den pågældende lyskilde. Placering af projektørmaster til portalbelysning Veje med nødspor: Hvis der anvendes projektørmaster, placeres disse generelt i samme afstand fra belægningskant, som den nærmeste portalsøjle ved den aktuelle portal. Veje uden nødspor: Hvis der anvendes projektørmaster, placeres disse, så høje køretøjer ikke snitter igennem lyskeglen fra projektørerne. Hvor intet andet er opgivet, skal projektørmaster med armaturer opstilles vinkelret på vejens centerlinje. Placering af projektørmast skal udføres iht. anvisning fra projektet. Se i øvrigt VD håndbog afmærkningsmateriel, afsnit Udefra belyste tavler Ændring af eksisterende tavler Se afsnit Tildækning af tavler

87 Side 87 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Ved en evt. midlertidig tildækning af tavler må der ikke anvendes tape eller andet, der kan beskadige refleksfolien. Helt eller delvis dækning af tavler skal foretages med et materiale, der er ugennemsigtigt Transport og oplagring Ved transport og oplagring af afmærkningsmateriel skal dette behandles, så det ikke beskadiges. Dette er specielt vigtigt for refleksfolien samt for standernes/masternes overfladebehandlingen. Ved samlet transport, skal det sikres, at de enkelte dele oplægges og/eller indpakkes på en sådan måde, at de ikke kan beskadige hinanden under transporten. Hvis der i forbindelse med transport og montering af afmærkningsmateriel konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning af afmærkningsmateriellet eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit vedrørende reparation af folieskader Demontering og genmontering Ved demontering og genmontering af eksisterende afmærkningsmateriel skal dette behandles, så det ikke beskadiges. Hvis der i forbindelse med demontering og genmontering af afmærkningsmateriellet konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit vedrørende reparation af folieskader. 4. Kontrol 4. Kontrol 4.1 Stål 4.1 Stål Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.1 stillede krav er overholdt. Se Fælles for vejudstyr - AAB. 4.2 Aluminium 4.2 Aluminium Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.2 stillede krav er overholdt. 4.3 Træ 4.3 Træ Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.3 stillede krav er overholdt. Se Fælles for vejudstyr - AAB. Se Fælles for vejudstyr AAB. 4.4 Fiberforstærket polymerkomposit 4.4 Fiberforstærket polymerkomposit Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.4 stillede krav er overholdt. 4.5 Plast 4.5 Plast Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.5 stillede krav er overholdt. 4.6 Beton 4.6 Beton Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.6 stillede krav er overholdt. Se Fælles for vejudstyr AAB. Se Fælles for vejudstyr - AAB. Se Fælles for vejudstyr - AAB. 4.7 Varmforzinkning 4.7 Varmforzinkning

88 Side 88 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit stillede krav er overholdt. Se Fælles for vejudstyr - AAB Kontrol udført under og efter montagen Ved senere kontrol foretaget af bygherren, er følgende gældende: Kontrollen sker ved udtagelse af stikprøver ved tilfældige valg fra hele leverancen, således at stikprøverne er repræsentative for det leverede. For hvert emnetype udtages stikprøver, hvis antal udgør 5% af antallet af emner, dog mindst 5 stk. Hvis et emne er kassabelt på grund af for lav gennemsnitsværdi, må antal af målinger udvides, men alle målte værdier skal medregnes. Ved kassation af stikprøver kasseres hele leverancen af samme type som stikprøven. Hvis kun stikprøven ønskes kasseret, skal hele leverancen gennemmåles og opdeles i kasserede, henholdsvis godkendte dele. 4.8 Anodisering 4.8 Anodisering Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at anodisering er udført i overensstemmelse med bestemmelserne i DS/EN Se Fælles for vejudstyr - AAB. 4.9 Bejdsning 4.9 Bejdsning Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at alle producerede dele af rustfrit stål er bejdset efter den af stålproducenten udarbejdede specifikation Maling 4.10 Maling Kontrolområde Et kontrolområde er konstruktionsbetinget og udgør én konstruktionsdel, fx én mast, én arm, én fodplade osv., hvor samme procedure og arbejdsstilling er anvendt. I princippet kan hele konstruktionen opdeles i kontrolområder, og hvert kontrolområde godkendes/kasseres for sig Måleprocedure Måleinstrumentet skal være kalibreret på glatslebet stål og på officiel målefolie af passende tykkelse. På hver pladedel eller løbende meter konstruktion foretages mindst 10 jævnt fordelte enkeltmålinger, som noteres Acceptkriterium for malinglagtykelse (stål) Hvis maks. 10% af enkeltmålinger i kontrolområdet er mindre end specificeret min. (=100%), men større end 80% af den specificerede værdi, godkendes kontrolområdet og dermed konstruktionsdelen. Hvis maks. 20% af enkeltmålinger i kontrolområdet er mindre end specificeret min. (=100%), men større end 80% af den specificerede værdi, gentages Se Fælles for vejudstyr - AAB. Se Fælles for vejudstyr - AAB.

89 Side 89 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel målingen, men placeret forskudt i forhold til første måling og med det dobbelte antal målinger. Hvis igen maks. 20% af de nye enkeltmålingerne ligger mellem 80 og 100% af specificeret værdi, godkendes kontrolområdet, i modsat fald er det kasseret. Der kan ikke udføres yderligere målinger for kontrolområdet. Hvis én eller flere enkeltmålinger ligger under 80% af specificerede værdi, er kontrolområdet kasseret, uanset hvornår i ovenstående procedure målingen findes, og der kan ikke udføres yderligere målinger for kontrolområdet Pulverlakering 4.11 Pulverlakering Kontrolområde Se Fælles for vejudstyr - AAB. Et kontrolområde er konstruktionsbetinget og udgør én konstruktionsdel, fx én mast, én arm, én fodplade osv. I princippet kan hele konstruktionen opdeles i kontrolområder, og hvert kontrolområde godkendes/kasseres for sig Måleprocedure (stål) Måleinstrumentet skal være korrekt kalibreret på glatslebet stål (NB: ingen hensyn til overfladeruhed fra eventuel sandblæsning) og på officiel målefolie af passende tykkelse. På hver pladedel eller løbende meter konstruktion foretages mindst 10 jævnt fordelte enkeltmålinger, som noteres Acceptkriterium for puverlaklagtykkelse (stål) Hvis maks. 10% af enkeltmålinger i kontrolområdet er mindre end specificeret min. (=100%), men større end 80% af den specificerede værdi, godkendes kontrolområdet og dermed konstruktionsdelen. Hvis maks. 20% af enkeltmålinger i kontrolområdet er mindre end specificeret min. (=100%), men større end 80% af den specificerede værdi, gentages målingen, men placeret forskudt i forhold til første måling og med det dobbelte antal målinger. Hvis igen maks. 20% af de nye enkeltmålingerne ligger mellem 80 og 100% af specificeret værdi, godkendes kontrolområdet, i modsat fald er det kasseret. Der kan ikke udføres yderligere målinger for kontrolområdet. Hvis én eller flere enkeltmålinger ligger under 80% af specificerede værdi, er kontrolområdet kasseret, uanset hvornår i ovenstående procedure målingen findes, og der kan ikke udføres yderligere målinger for kontrolområdet Tilspændingsmomenter 4.12 Tilspændingsmomenter Det skal dokumenteres ved en stikprøvekontrol på mindst 10%, at tilspænding til de anførte tilspændingsmomenter er overholdt. Se i øvrigt Fælles for vejudstyr AAB og VD håndbog afmærkningsmateriel, kapitel 7.3 Tilspændingsmomenter Svejsning 4.13 Eftergivelige master

90 Side 90 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Kontrol af svejsninger udføres iht. DS/EN og DS/EN eller DS/EN Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, om de eftergivelige master opfylder de stillede krav til kategori, hastighedsklasse og klassificering Tavler Farver og folier Der må ikke inden for samme tavlekonstruktion forekomme farveforskelle, der er synlige, når tavlerne betragtes i klart sollys eller i mørke, når tavlerne er belyst og observeret fra en afstand på 10 m. Refleksfolier skal matches Visuel inspektion ved produktion Hvis der i forbindelse med pålægning af folie(r) eller en eventuel efterfølgende lakering af tavlefacaden konstateres ridser, luftlommer, rynker eller anden utilsigtet skade på folie eller lakering, skal disse skader registreres med henblik på eventuel kassation eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit vedrørende reparation Referencetavle Entreprenøren skal efter montage af den første tavle inden for hver tavlekategori medvirke ved en gennemgang af tavlemontagen sammen med bygherren for at sikre, at materialer, mål, placering m.v. er korrekt. Referencetavlerne benyttes som grundlag for eventuelle tvister i forbindelse med evaluering af, om tavlemontagen af de øvrige tavler er udført efter de opstillede krav Kontrolskemaer Entreprenøren skal for hver tavleposition udfylde og underskrive et kontrolskema for udført visuel kontrol. Eksempler på kontrolskemaer for de normalt forekomne tavlemontager findes i håndbogen Tilsyn afmærkningsmateriel. Hvis disse kontrolskemaer ikke kan anvendes, skal entreprenøren udarbejde tilsvarende skemaer. Hvis der viser sig uoverensstemmelser ved en 20 % stikprøvekontrol af de af entreprenøren underskrevne kontrolskemaer udvides stikprøvekontrollen til 100 %. Udgiften til den udvidede kontrol afholdes af entreprenøren Visuel inspektion ved 5 års mangelgennemgang Inden 5 års garantiens udløb jf. AB92 foretages visuel inspektion af de leverede tavler. Det skal kontrolleres: at der ikke er steder, hvor retrorefleksion ved billygtebelysning afviger væsentligt fra den øvrige flade eller fra nyt materiale af samme type at der ikke er steder, hvor farven set i dagslys afviger væsentligt fra den øvrige flade eller fra nyt materiale af samme type at bogstaver eller symboler ikke er blevet så afblegede, at de fremtræder væsentligt anderledes end i ny tilstand.

91 Side 91 af 107 AAB Fælles for vejudstyr, SAB Afmærkningsmateriel Bemærk at garantiperioden regnes fra dagen for afholdelse af afleveringsforretning eller levering/modtagelse af tavler og ikke fra datostempel eller printet årstal for fabrikation Inspektion ved garantiperiodens udløb Når det ikke ved en visuel inspektion kan afgøres, om garantien for en tavle er overholdt, skal der foretages en måling af koefficient for retrorefleksion, farvekoordinater og kontrast mellem symbol og baggrund. Det skal herved kunne dokumenteres: at koefficienten for retrorefleksion ved observationsvinklen α = 0,33 og indfaldsvinklen β = 5 er på mindst 80 % af nyværdikravene i Figur 3.3, Figur 3.4 og Figur 3.5. Herved opfyldes de Figur 4.1 angivne værdier, således: at forholdet mellem den mindste og den største koefficient for retrorefleksion ved observationsvinklen α = 0,33 og indfaldsvinklen β = 5 inden for et ensfarvet område ikke er mindre end 0,6 at farvekoordinater ved dagslys ligger inden for de i afsnit specificerede områder at kontrastforholdet ved dagslys mellem symboler, påskrift og lignende i forhold til baggrunden er mindst 1:2. * for silketrykte dele dog kun 70 % af de angivne værdier. Figur 4.1 Mindstekrav til koefficienten for retrofleksion ved observationsvinklen α = 0,33 og indfaldsvinklen β = Kantpæle Udgår Hellefyr Udgår Steler Udgår Pullerter Udgår Mærkning Entreprenøren skal kontrollere, at den krævede mærkning er opfyldt Svejsning Stål