Forslag til specialtandlægeuddannelse i pædodonti baggrund, indhold, organisation og dimensionering
|
|
- Philip Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til specialtandlægeuddannelse i pædodonti baggrund, indhold, organisation og dimensionering Indholdsfortegnelse: Sammenfatning Baggrunden for forslaget om oprettelse af en specialistuddannelse i pædodonti...1 Tilstedeværelse af et højt specialiseret behandlerteam...1 Tilstrækkeligt volumen...2 Situationen i de øvrige europæiske lande...2 Hvilke arbejdsopgaver kan specialister i pædodonti varetage?...3 Børn, der behov for høj kompetence indenfor avancerede tilvænningsmetoder, sedering og generel anæstesi...3 Børn med medicinske tilstande, herunder kronisk syge børn...3 Børn med tanddannelsesforstyrrelser...4 Behandling af børn og unge med omfattende eller komplicerede akutte traumatiske beskadigelser...4 Andre tilstande...4 Specialtandlægen i pædodonti som medlem af det pædodontiske team...5 Hvorledes skal specialistuddannelsen i pædodonti organiseres?...5 Iværksættelse og overgangsordninger...6 Uddannelsens dimensionering...7 Referencer...9 Bilag I /8 2007
2 1 Spørgsmålet om en specialtandlægeuddannelse i pædodonti er for nyligt blevet rejst i den odontologiske fagpresse (Bilag I (1)). Hensigten med nærværende dokument er at gøre rede for baggrunden for forslaget om oprettelse af en specialialtandlægeuddannelse i pædodonti, at beskrive hvilke arbejdsopgaver, specialtandlæger i pædodonti kan varetage, hvorledes specialistuddannelsen i pædodonti skal organiseres, herunder overvejelser vedrørende iværksættelse og overgangsordninger, samt hvorledes den bør dimensioneres. Baggrunden for forslaget om oprettelse af en specialistuddannelse i pædodonti I Sverige har Socialstyrelsen for nylig gennemgået de svenske specialtandlægeuddannelser, og konkluderet, at Specialiteten pedodonti är en vigtig föruttsättning för en välfungerande barn och ungdomstandvård (2). I Danmark er behovet for en specialistuddannelse i pædodonti blevet tydeliggjort på grund af oprettelse af de to Odontologiske Landsdels- og Videnscentre, hvor den største del af klientellet er børn og unge (3), indførelse af Regionstandplejen og Specialtandplejen. Karakteristisk for de patientgrupper, der er omfattet af disse dele af tandplejesystemet er, at de lider af forholdsvis sjældne odontologiske tilstande eller generelle lidelser, der medfører forandringer i tænder, mund og kæber, som medfører varig funktionsnedsættelse, hvis de ikke behandles. Der findes to vigtige forudsætninger for at kunne give disse patienter et kvalificeret tandplejetilbud: Tilstedeværelse af et højt specialiseret behandlerteam. Tilstrækkeligt stort volumen (antal patienter) hos de behandlende Tilstedeværelse af et højt specialiseret behandlerteam En forudsætning for høj kvalitet i behandling af patienter med sjældne tilstande er, at den fornødne specialkompetence er til stede i behandlersystemet. Dette fremgår af det forhold, at det i Sundhedsstyrelsens Retningslinier for Kommunal og Amtskommunal tandpleje er præciseret, at disse patienters odontologiske service skal varetages af et højt specialiseret team indenfor kirurgi, ortodonti, protetik og pædodonti (4). Høj specialisering skal i denne sammenhæng forstås som kompetencer, der ligger ud over, hvad der kan opnås ved at supplere den odontologiske grunduddannelse med eksisterende efteruddannelse og erfaring oparbejdet fra praksis, f.eks. ved ansættelse i kommunal tandpleje. Det er også vigtigt, at kompetencen er formaliseret i form af godkendelse af at have gennemført en offentligt organiseret videreuddannelse, således at der ikke kan rejses tvivl om, at de pågældendes kompetence ligger på et niveau, der svarer til det høje niveau på specialtandlægeuddannelserne indenfor kirurgi og ortodonti. En sådan formaliseret specialkompetence findes for øjeblikket kun indenfor kirurgi og ortodonti, men ikke indenfor pædodonti. Med henblik på en afbalancering af de ofte komplekse behandlingsplaner, der udarbejdes i de tværfaglige team, er det nødvendigt, at der sikres tilstrækkelig høj børnekompetence i team ene. Ved børnekompetence forstås: Indsigt i, forståelse for og empati overfor børn og forældres vilkår Indsigt i børn og unges udvikling og vækst, såvel somatisk som emotionelt og socialt Evne til og interesse for at etablere effektiv kommunikation med børn og unge og deres forældre Specifik odontologisk indsigt i relation til børn og unge.
3 2 Oprettelse af en specialistuddannelse i pædodonti vil sikre, at høj børnekompetence i de tværfaglige teams og at de behandlingsplaner, der udarbejdes i de tværfaglige teams, udarbejdes ud fra et helhedssyn på barnet og barnets tarv. Tilstrækkeligt volumen Indenfor tandplejen, som indenfor alle andre dele af sundhedsvæsenet gælder det, at stort volumen er en forudsætning for høj kvalitet i patientbehandlingen og patientforløbet (5). Oprettelse af de Odontologiske Landsdels- og Videnscentre og indførelse af Regionspecialtandplejen har medført en ønskværdig centralisering af udredning, diagnostik, behandlingsplanlægning og behandling af patientgrupper med forholdsvis sjældne tilstande. Samtidig har oprettelse af specialtandplejen identificeret en række personer med fysiske og psykiske handicap, hvoraf en del børn og unge, der også stiller krav om særlige kvalifikationer hos tandplejepersonalet. De Odontologiske Landsdels- og Videnscentre, har siden deres start haft kontakt med ca. 800 patienter. Antallet af børn og unge, der er visiteret ind i Regionstandplejen og Specialtandplejen er vanskeligt at vurdere, fordi der indtil 31/ har eksisteret en overgangsordning, hvorefter også voksne kunne visiteres ind. Situationen i de øvrige europæiske lande I europæisk sammenhæng har European Academy of Paediatric Dentistry (EAPD), siden sin grundlæggelse i 1990 arbejdet for oprettelse af specialistuddannelse i pædodonti i alle europæiske lande. Afhængig af nationale forhold, er ansvaret for godkendelse af specialet placeret i forskellige institutioner, og godkendelsen kan omfatter forskellige sektorer af tandplejen.. Tabel 1 giver en oversigt over forholdene i de europæiske lande, hvor specialet i dag eksisterer (http.// og (6)). Forholdene i de andre nordiske lande er nærmere beskrevet tidligere (1) Land Sektor Antal (estimeret) Finland 1 Alle Ikke oplyst Grækenland Universiteter og 150 Sundhedsministeriets institutioner Irland Hospitalsregi og på Universiteter 20 Island Alle 4 Italien Alle Kendes ikke Litauen Alle 77 Norge Alle 24 Slovakiet Alle 69 Slovenien Alle 34 Storbritannien Alle 222 Sverige Alle 171 Ungarn Alle 296 Tabel 1. Oversigt over europæiske lande, hvor specialet i pædodonti er etableret. Som det fremgår af Tabel 1, er pædodonti et speciale i en række europæiske lande, herunder en række sydeuropæiske lande og nye medlemsland af EU. Etablering af en specialistuddannelse i pædodonti i Danmark vil medvirke til et fagligt løft, der er nødvendigt for at sikre, at faget i Danmark også fremover kan leve op til europæiske 1 Som en del af specialet i Klinisk Odontologi med særlig vægt på pædodonti.
4 standarder og dermed sikre en kvalitetsmæssig fuldt tilfredsstillende tandpleje for danske børn og unge med behov for særlig kompetence indenfor pædodonti. 3 Hvilke arbejdsopgaver kan specialister i pædodonti varetage? Med udgangspunkt i de svenske erfaringer må det forventes, at ca. 70 % af arbejdstiden for specialtandlæger i pædodonti går med kliniske funktioner (7). De vigtigste kliniske opgaver, specialtandlæger i pædodonti kan varetage, er beskrevet i det følgende. Bilag I viser målbeskrivelsen i den svenske specialistuddannelse i pædodonti, som stemmer nøje overens med det følgende (2). Børn, der behov for høj kompetence indenfor avancerede tilvænningsmetoder, sedering og generel anæstesi. En gruppe børn, der har brug for særlig høj kompetence indenfor avancerede tilvænningsmetoder, er børn med neuropsykiatriske diagnoser som ADHD (8), hvor det er vist, at der er behov for særlige kommunikative kompetencer i tandbehandlingssituationen (9-12). Selvom langt den største del af danske børn er trygge ved tandbehandling, er det vist, at en lille gruppe (af 6-8-årige: 6-8 %) lider af tandlægeangst (13). Dette kan være resultatet af en dårlig tandsundhed, men kan også skyldes forskellige medicinske somatiske tilstande (14;15). Danske børnetandlæger har i de seneste år søgt at oparbejde kompetence i sedering med f.eks. midazolam (Dormicum ) med varierende held. En undersøgelse fra en stor kommunal tandpleje viser således, at kun en meget begrænset andel af de tandlæger, der gennemgik kursus i sedering med midazolam, faktisk tog dette middel i brug (16). Dette fund fremhæver betydningen af en omfattende teoretisk og praktisk træning i disse metoder, som ikke er tilgængelig for øjeblikket. Samtidig viste undersøgelsen, at sedering reducerede behovet for henvisning til tandbehandling i generel anæstesi betydeligt. En lille, men over tid forholdsvis konstant del af børn og unge (skønsmæssigt ca børn og unge årligt (17)), har behov for tandbehandling i generel anæstesi. Det fremhæves i den forbindelse, at behandlingerne bør udføres af et godt samarbejdet team, og at tandlægerne i teamet skal have særlig kompetence indenfor tandbehandling af børn. Det er samtidig vist, at behandlingerne er langvarige og omfattende, og derfor kræver særlig høj kompetence indenfor området (18). Den odontologiske kandidatuddannelse i Danmark giver ikke tilstrækkelig kompetence indenfor sedering og generel anæstesi, og der findes ikke tilstrækkelig efteruddannelsesmuligheder på området til at sikre, at disse patientgruppers behov kan tilgodeses. Børn med medicinske tilstande, herunder kronisk syge børn Eksempler på denne gruppe er børn med langtidsfølger efter cancerbehandling, børn med hjertesygdomme, børn med hæmatologiske sygdomme, børn med hypofosfatasi, immunsupprimerede børn og børn med vitamin-d resistent rakitis (19). Børn med disse tilstande har brug for kompliceret diagnostisk udredning og behandlingsplanlægning, samt behandling, som ikke sædvanligvis udføres i kommunal tandpleje. Et eksempel er børn med vitamin-d resistent rakitis, der på grund af deres stofskiftesygdom (20) har en defekt mineralisering af dentinen og derfor adskillige smertefulde episoder med apikale parodontitter på de primære molarer. På grund af de mange smertefulde episoder udvikler disse børn ofte stor
5 4 angst for tandbehandling og kræver derfor ikke blot et teknisk avanceret behandlingstilbud, men også stor kompetence indenfor smertekontrol og sedering. Den odontologiske kandidatuddannelse i Danmark giver ikke erfaring indenfor dette område, og der findes ikke tilstrækkelig efteruddannelsesmuligheder til, at disse patientgruppers behov kan tilgodeses. Børn med tanddannelsesforstyrrelser Diagnostik og initial behandling af børn med mineraliseringsforstyrrelser bør ske i den kommunale tandpleje af eller under supervision af specialtandlæger i pædodonti, der har erfaring på dette felt. Det drejer sig om temporære kroner i plast, tilpasning af præformerede stålkroner, fremstilling af guldkapper (21), kosmetisk udbedring af særligt skæmmende misfarvninger ved blegning eller fremstilling af facader og anden initial (temporær) behandling. De sværere tilfælde af mineraliseringsforstyrrelser henvises til Regionstandplejen, hvor diagnostik og behandling bør varetages af specialtandlæger i pædodonti. Tanddannelsesforstyrrelser er ofte kompliceret med stor følsomhed af tænderne, som kan have medført tandlægeangst og deraf følgende behandlingsproblemer. Disse patienter har derfor også ofte behov sedering og omhyggelig smertekontrol. Tidlig protetisk behandling af børn med agenesi, herunder børn med syndromer, bør ligeledes kunne ske i kommunal tandpleje af eller under supervision af specialtandlæger i pædodonti. Disse patienter vil ofte være henvist til Regionstandplejen eller de Odontologiske Landsdels- og Videnscentre, hvor der vil være lagt en langsigtet behandlingsplan, der sigter mod en endelige protetisk behandling, når patienten er udvokset. Indtil det tidspunkt, hvor denne behandling kan iværksættes, kan behandlingen varetages af specialtandlæger i pædodonti, der i øvrigt bør deltage i udarbejdelsen af den langsigtede behandlingsplan. I den periode, hvor disse børn vokser, forudsætter et tilfredsstillende kosmetisk resultat kendskab til tandfrembruddets forløb. Den odontologiske kandidatuddannelse i Danmark giver ikke erfaring indenfor dette område, og der findes ikke tilstrækkelig efteruddannelsesmuligheder, at disse patientgruppers behov kan tilgodeses. Behandling af børn og unge med omfattende eller komplicerede akutte traumatiske beskadigelser Selvom akutte traumatiske beskadigelser forekommer forholdsvis hyppigt hos børn og unge, er det sjældent, at den alment praktiserende børnetandlæge møder de mere komplicerede tilfælde med f.eks. omfattende parodontale og pulpale læsioner af flere tænder. I nogle tilfælde foretages den initiale behandling på hospitalernes skadestuer, men den videre behandling og opfølgning bør centraliseres i den kommunale tandpleje og varetages af eller i samarbejde med specialtandlæger i pædodonti. Den odontologiske kandidatuddannelse i Danmark giver kun meget begrænset erfaring med diagnostik, behandling og opfølgning af mere komplicerede traumatiske beskadigelser, og der findes kun begrænsede formaliserede efteruddannelsesmuligheder på området. Andre tilstande En række andre områder vil mest hensigtsmæssigt kunne varetages af specialtandlæger i pædodonti pga. deres erfaring med sjældnere kliniske tilstande, deres kompetence indenfor sedering, og deres kendskab til litteraturen, f.eks.: Mindre kirurgiske dento-alveolære indgreb, f.eks. o Dekoronering
6 o Denudering af ikke-frembrudte tænder Eruptionsforstyrrelser Slimhindelidelser Medvirken ved diagnostik af genetiske sygdomme. Her tænkes dels på specialtandlægens medvirken ved identifikation af børn med genetiske sygdomme, der skal henvises til de Odontologiske Landsdels- og Videnscentre, dels på medvirken ved diagnostik af patienterne, når de er henvist til Landsdels- og Videnscentrene. 5 Specialtandlægen i pædodonti som medlem af det pædodontiske team Der findes i dag en tiltagende erkendelse af, at tandpleje bør leveres af et team omfattende medlemmer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at det team, der fremover skal levere tandpleje til børn og unge skal omfatte klinikassistenter, tandplejere og (børne)tandlæger (22). De tandlæger, som i dag indgår i teamet, har en i europæisk og international sammenhæng høj kompetence, og løser langt de fleste af de hyppigt forekommende kliniske arbejdsopgaver, der findes på børn og unge fuldt tilfredsstillende. Imidlertid, at de strukturændringer, der blev gennemført med oprettelse af Specialtandplejen, Regionstandplejen og de Odontologiske Landsdels- og Videnscentre identificeret en række patienter, den kommunalt ansatte tandlæge ser så sjældent, at det ikke giver mulighed for at oparbejde tilstrækkelig kompetence i udredning, diagnostik og behandling af disse. De patienter, specialtandlægerne i pædodonti vil komme til at behandle, har derfor altid eksisteret, men deres kompleksitet og antal er blevet tydeliggjort ved indførelse af Specialtandplejen, Regionstandplejen og de Odontologiske Landsdels- og Videnscentre. Oprettelse af en specialistuddannelse i pædodonti vil derfor medføre en kvalitetsudvikling af tandpleje for børn og unge, og dermed en bedre tandpleje for de børn og unge, der har behov for specialiseret behandling. For børnetandlægen vil det åbne mulighed for at henvise komplekse patienter, men samtidig mulighed for at deltage i behandlingen af disse under vejledning af en specialtandlæge i pædodonti i det omfang dette er hensigtsmæssigt og ønskeligt. Hvorledes skal specialistuddannelsen i pædodonti organiseres? En beskrivelse af indholdet i en specialistuddannelse i pædodonti må nødvendigvis tage udgangspunkt i de retningslinier European Academy of Paediatric Dentistry (EAPD) har udarbejdet (Bilag II (23)). Uddannelsen skal forankres på et universitet eller et anerkendt postgraduat uddannelsescenter o I Danmark betyder det, at specialistuddannelsen i pædodonti skal placeres på de to odontologiske universitetsinstitutter. Dette giver samtidig mulighed for koordination og samarbejde med de eksisterende specialistuddannelser i kirurgi og ortodonti, hvilket må anses for yderst hensigtsmæssigt o På et senere tidspunkt er det muligt, at dele af den kliniske træning kan foregå i samarbejde med store kommunale tandplejer, der har specialtandlæger i pædodonti ansat, som kan supervisere de specialtandlægestuderende Uddannelsen skal være 3-årig (sv.t. i alt ca timer)
7 6 Tiden skal fordeles med mindst 60 % til klinisk træning, 20 % til teoretisk undervisning og 10 % til et mindre forskningsprojekt. Den resterende tid (10 %) udfyldes med andre aktiviteter af pædodontisk relevans efter aftale mellem den specialiststuderende og underviseren. o Den teoretiske undervisning skal som tema have børns helbred i bred forstand, således at den specialiststuderende udover den mere specifikke odontologiske indsigt omkring børn og unge - får indsigt i f.eks. embryologi, generel vækst og udvikling, pædiatri, børne- og ungdomspsykiatri og pædiatrisk farmakologi. Derudover bør specialtandlægestuderende i pædodonti deltage i flere af de kurser, specialtandlægestuderende i Ortodonti og specialtandlægestuderende i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi deltager i o Forskningsprojektet skal have et sådant omfang, at det kan give anledning til 1 publikation i et internationalt videnskabeligt tidsskrift med peer-review o Den resterende tid skal anvendes efter den specialiststuderendes eget valg. Der kan f.eks. være tale om hospitering og deltagelse i behandling på en anden afdeling på det Odontologiske Institut, eller Universitetshospital, hvor uddannelsen foregår. Der vil i denne tid også være muligt at erhverve sig kompetencer indenfor det klientel, der behandles i Specialtandplejen Uddannelsen skal afsluttes med en eksamen o Eksamen skal foregå efter samme princip som eksamen i ortodonti o De(n) udefra kommende censor(e) bør rekrutteres udenfor landets grænser Specialistuddannelsen i pædodonti skal hurtigst muligt søge akkreditering hos EAPD. Iværksættelse og overgangsordninger Iværksættelse af en specialistuddannelse i pædodonti kræver en nøje planlægning og tid til at træffe de fornødne aftaler med samarbejdspartnere. Fra det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om oprettelse af en specialistuddannelse i pædodonti, vil der derfor være behov for en planlægningsperiode af mindst 1 års varighed. Der findes dog allerede nu en række forhold, som vil kunne udnyttes i forbindelse med undervisningen af de første hold specialiststuderende i pædodonti. De pædodontiske miljøer på de to odontologiske institutter har en omfattende og velfungerende netværk til pædodontiske miljøer i de øvrige skandinaviske lande og England, hvor der foregår specialistuddannelse i pædodonti. Dette netværk bør udnyttes, således at de specialiststuderende gennemfører en del af deres uddannelse, herunder en del af den kliniske uddannelse, udenfor landets grænser ved eksempelvis 6-måneders studieophold Det internationale netværk vil også kunne udnyttes til at rekruttere gæstelærere fra de andre skandinaviske lande til at undervise i f.eks. 1- måneders moduler på specialistuddannelsen. Sådanne aktiviteter bør være fællesaktiviteter for specialistuddannelserne i København og Århus De pædodontiske miljøer i Danmark supplerer hinanden meget fint. Dette bør på tilsvarende vis udnyttes, enten ved aftaler om gæstelærere, eller ved at de studerende opholder sig på skift i København og Århus Både i København og Århus er de pædodontiske miljøer på forskellig vis involveret i arbejdet på de Odontologiske Landsdels- og Videnscentre og i Regionstandplejen.
8 7 Med hensyn til overgangsordninger, er det nødvendigt at etablere sådanne for at f.eks. lærerpersonalet på specialistuddannelsen kan opnå specialiststatus. En mulighed ville være at indføre en overgangsordning efter hvilken såkaldt active members af EAPD kunne opnå specialiststatus. Active membership af EADP kan opnås efter man har gennemgået en 3-årig specialistuddannelse. Ansatte på pædodontiafdelingerne (formentlig kun de, der er ansat i HVIP-stillinger) kan også blive active member af EAPD. Endelig er der mulighed for at tandlæger, der ikke har en 3-årig specialistuddannelse eller ikke er universitetsansatte, kan opnå såkaldt associate membership med henblik på senere at søge om opgradering til active member efter de af EAPD beskrevne kriterier (24). I givet fald, kunne man indføre en overgangsperiode på 6 år, i hvilken personer, der ikke havde active membership af EADP, skulle opnå et sådant. Uddannelsens dimensionering Behovet for specialister i pædodonti er vanskeligt at estimere. Hvis man går ud fra de svenske erfaringer når man til, at der i Danmark vil være behov for ca. 60 (1). Dette behov virker imidlertid umiddelbart relativt højt i betragtning af, at man regner med, at der vil være ca. 140 specialtandlæger i ortodonti og knapt 60 specialtandlæger i kirurgi i landet (25). Som nævnt indledningsvis skal specialtandlæger i pædodonti ansættes på de Odontologiske Landsdels- og Videnscentre, i Regionstandplejen og i Specialtandplejen. Derudover har den strukturreform, der gennemførtes i Danmark 1/1 2007, resulteret i, at en række kommuner bliver så store, at deres patientunderlag vil kunne danne grundlag for ansættelse af specialtandlæger i pædodonti. I de kommunale tandplejer vil specialtandlæger i pædodonti kunne deltage i og rådgive om behandlingen af patienter med sjældnere og mere krævende behandlinger, som ikke er dækket af tilbuddet i Regionstandplejen eller på de Odontologiske Landsdels- og Videnscentre, og som den alment praktiserende kommunalt ansatte tandlæge ikke mener at have kompetence til på egen hånd at varetage på tilfredsstillende vis. Specialtandlæger i pædodonti vil endelig kunne medvirke til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i den kommunale tandpleje. Specialister i pædodonti vil også kunne medvirke ved løsning af en del af de tandplejeopgaver, der ligger i Specialtandplejen. Endelig må det sikres, at der på pædodontiafdelingerne på de odontologiske institutter findes den fornødne kompetence til at varetage såvel den prægraduate undervisning som specialtandlægeuddannelsen. Det er i øvrigt en erfaring fra Sverige, at de steder, hvor specialtandlæger i pædodonti ansættes, skal der ansættes to for at sikre et levedygtigt pædodontisk miljø. Derfor bør specialtandlægerne i pædodonti dække forholdsvis store populationer. Tabel 2 viser det estimerede behov for specialtandlæger i pædodonti i Danmark i en ligevægtssituation. Landsdels- og Videnscentre 4 Regionstandplejerne 20 De største af de nye kommuner 10 Pædodontiafdelingerne på de 4 Odontologiske Institutter I alt 38 Tabel 2. Estimeret behov for specialtandlæger i pædodonti.
9 8 Et årligt optag på 2 studerende på hver af de to pædodontiafdelinger er imidlertid, hvad der vil være kapacitet til, såvel med hensyn til undervisningskraft, som med hensyn til klinikfaciliteter. Det foreslås derfor, at man starter specialistuddannelsen i pædodonti op med et årligt optag på 2 i København og 2 i Århus, og efter en 10-årig periode vurderer uddannelseskapaciteten i relation til efterspørgslen.
10 9 Referencer (1) Poulsen S, Haubek D, Kirkegaard E, Friis-Hasché E, Hermann NV, Kreiborg S, et al. Om et speciale i pædodonti i Danmark. Tandlægebladet 2006;110: (2) Socialstyrelsen. Tandläkarnas specialistutbildning. En översyn (3) Gjørup H, Daugaard-Jensen J. De Odontologiske Landsdels- og Videnscentre. Nye elementer i dansk tandpleje. Tandlægebladet 2004;108: (4) Sundhedsstyrelsen. Kommunal og amtskommunal tandpleje. Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje Ref Type: Statute (5) Shaw WC, Dahl E, Asher-McDade C, Brattström V, Mars M, McWilliam J, et al. A six-center international study of treatment outcome in patients with clifts of the lip and the palate: Part 5: General discussion and conclusions. Cleft Palate-Craniofacial J 1992;29: (6) Curzon MEJ. The present position on recognition of Paediatric Dentistry in Europe (2007) Ref Type: Personal Communication (7) Klingberg G, Dahllöf G, Erlandsson A-L, Grindefjord M, Hallström U, Koch G, et al. A survey of specialist paediatric dental services in Sweden during 2003 and trends since Int J Paediatr Dent 2006;16: (8) Rasmussen NH. Børn med ADHD, hyperkinetisk forstyrrelse og DAMP. Tandlægebladet 2003;107: (9) Arnrup K. Paediatric Dentistry meets clinical child psychology. Studying groups of uncooperative child dental patients Faculty of Odontology, Göteborg University; (10) Blomqvist M, Augustsson M, Bertlin C, Holmberg K, Fernell E, Dahllöf G, et al. How do children with attention deficit hyperactivity disorder interact in a clinical dental examination? A video analysis. Eur J Oral Sci 2005;113: (11) Blomqvist M, Holmberg K, Fernell E, Dahllöf G. Oral health, dental anxiety, and behavior management problems in children with attention deficit hyperactivity disorder. Eur J Oral Sci 2006;114: (12) Blomqvist M, Holmberg K, Fernell E, Dahllöf G. A retrospective study of dental behavior management problems in children with attention and learning problems. Eur J Oral Sci 2004;112: (13) Wogelius P, Poulsen S, Sørensen HT. Prevalence of dental anxiety and behavior management problems in six to eight years old Danish children. Acta Odontol Scand 2003;61:
11 10 (14) Wogelius P, Poulsen S. Associations between dental anxiety, dental treatment due to toothache, and missed dental appointments among six to eight-year-old Danish children: a cross-sectional study. Acta Odontol Scand 2005;63: (15) Wogelius P, Poulsen S, Sørensen HT. Asthma, ear problems and dental anxiety in 6- to 8-year-olds in Denmark: a population based cross-sectional study. Eur J Oral Sci 2003;111: (16) Uldum B, Hallonsten A-L, Svendsen P, Poulsen S. Midazolam conscious sedation in a large Danish municipal dental service for children and adolescents. manuscript 2007;10: (17) Dansk Pædodontisk Selskab. Retningslinier for tandbehandling af børn og unge i generel anæstesi (18) Haubek D, Fuglsang M, Poulsen S, Rølling I. Dental treatment of children referred to general anaesthesia - association with country of origin and medical status. Int J Paediatr Dent 2006;16: (19) Dahllöf G, Martens L. Children with chronic health conditions - implications for oral health. In: Koch G, Poulsen S, editors. Pediatric Dentistry. A clinical approach. 1st ed. Copenhagen: Munksgaard; p (20) Haukali G, Vange B. Familiær hypofosfatæmisk vitamin D-resistent rachitis. Generel sygdomsbeskrivelse og præsentation af to patienttilfælde. Tandlægebladet 2003;107: (21) Gaardmand E, Haubek D. Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer. In: Holmstrup P, editor. Odontologi 2006.København: Munksgaard Danmark; p (22) Sundhedsstyrelsen. Tandplejens struktur og organisation. København; (23) European Academy of Paediatric Dentistry: Curriculum guidelines for education and training in Paediatric Dentistry. Int J Paediatr Dent 1997;7: (24) European Academy of Paediatric Dentistry. Constitution. eapd gr/new_constitution htm 1966Available from: URL: (accessed 23/1 2006) (25) Sundhedsstyrelsen. Tandplejeprognose. Udbud og efterspørgsel for tandplejepersonale i Danmark Ref Type: Statute
12 11 Bilag I
13 12
14 13
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15
Læs mereINTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI
INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI Fredag d. 7. september 2012 kl. 8.30 12.30 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.00 Børns reaktion på tandbehandlinger 10.00-10.15 Kaffepause 10.15-11.45
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børn og unges reaktioner og kooperation ved tandbehandling, medicinering og vågen sedering i tandklinikken Fredag d. 5. september 2014 kl. 8.30 14.15 i Aud. 2 8.30-9.15
Læs mere1. Sammenhæng mellem kvalitet og uddannelses/kompetenceniveau
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 167 Bilag 8, L 167 A Bilag 8, L 167 B Bilag 8 Offentligt Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg I forbindelse
Læs mereOm et speciale i pædodonti i Danmark
Om et speciale i pædodonti i Danmark Spørgsmålet om indførelse af flere odontologiske specialer i Danmark end de bestående to har fået ny aktualitet og er igen sat på dagsordenen Sven Poulsen, Dorte Haubek,
Læs mereUndervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti
Læs mereBILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge
BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereSPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN
SPECIELLE BØRN S OG VIDENCENTRENES OPGAVER OG MULIGHEDER hører hjemme i regionstandplejen? Mineraliseringsforstyrrelser Andre tanddannelsesforstyrrelser GRUPPE 1 Simplere tilfælde (1-4 agenesier) OR til
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereSedering og smertekontrol i pædodontien
Sedering og smertekontrol i pædodontien gro haukali Behovet for adækvat smertekontrol ved tandbehandling af børn stiller store krav til den behandlende tandlæge. Der skal i hvert enkelt tilfælde tages
Læs mereServiceprofil for Tandplejen 2013
Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information
Læs mereSpecialtandpleje - regionen som leverandør
Specialtandpleje - regionen som leverandør Ole Hovgaard Ph.D. Ledende overtandlæge Afdeling for Regional Specialtandpleje Hospitalsenheden Midt Region Midtjylland Sundhedsloven 133: Specialtandpleje Kommunalbestyrelsen
Læs mereServiceprofil for Tandplejen 2015
Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning
Læs mereServiceprofil for Tandplejen 2019
Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende
Læs mereSnitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013
Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning
Læs mereTILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE
TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE 2012 Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje Sundhedsstyrelsen
Læs mereKlinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje
Stillings- og personprofil Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Region Syddanmark Juni 2016 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon:
Læs mereEAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det
EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det til? Hanne Berthelsen 1, Gro Haukali 2,3, Birthe Høgsbro Østergaard 3, Birgitte Uldum 4, Ulla Kirkegaard 4, Pia Clemmensen 5, Pia Wogelius 5,
Læs mereIntentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d.
Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen 1986 kommunal omsorgstandpleje kan tilbydes! Kommunerne kan tilbyde
Læs mereAMELOGENESIS IMPERFECTA
Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk
Læs mereMålgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:
Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereKvalitetsstandard for Omsorgstandpleje
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007
Læs mereDet Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:
Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists
Læs mereKonsolideringsplan for regionstandplejen tandbehandling til unge som mangler tandanlæg m.m.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Den Regionale Tandpleje Journal nr.: Dato: 26. april 2016 Udarbejdet af: Peter Simonsen E-mail: psi@rsyd.dk Telefon: 2920 1221 Konsolideringsplan for
Læs mereSamsø Kommune. Kvalitetsstandard Tandpleje for Børn og Unge
Samsø Kvalitetsstandard Tandpleje for Børn og Unge Marts 2017 Samsø tilbyder tandpleje for børn og unge under 18 år. Alle 0-17-årige, der bor i Samsø er automatisk tilmeldt tandplejeordningen. 16-17 årige,
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mere2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet
2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015. Studieordningen
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereServiceområde: Sundhedsområdet
Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til
Læs mereAnæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.
Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,
Læs mereSIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006
SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Læs mereHøring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger
Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kommunernes Landsforening Tandlægeforeningen De Offentlige Tandlæger Dansk Tandplejerforening
Læs mereKvalitetsstandard for Specialtandpleje
Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)
Læs mereHøringssvar fra LMU, De Psykiatriske Specialklinikker, vedr. forslag til Masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov.
Risskov, d. 18 maj, 2010. Høringssvar fra LMU, De Psykiatriske Specialklinikker, vedr. forslag til Masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov. LMU har på sit møde d. 11-5, 2010, drøftet forslag
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs merePraktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje
Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Omfang af praktikværtevalueringer De tandplejestuderende er i den sidste del af deres uddannelse hvert
Læs mereBaggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi
1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereJanuar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN
TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereOvergangsordning mellem 2011-studieordningen for kandidatuddannelsen i odontologi til 2015-studieordningen for kandidatuddannelsen i odontologi
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 16. APRIL 2015 Vedr.: Sagsbehandler: Karina Rømer Overgangsordning mellem 2011-
Læs mereStudieår 2019/ studieordning for Kandidatuddannelsen i Odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet
2019-studieordning for Kandidatuddannelsen i Odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2019. Studieordningen
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereSamarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet.
Kære praktikvært Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Hvert år sender vi ca.70 tandplejerstuderende i
Læs mereEsbjerg, den 19. august Den Regionale Tandpleje
Esbjerg, den Den Regionale Tandpleje Tandplejetilbud i Danmark Praksistandpleje Almen voksentandpleje (o. 18 år) Kommunal tandpleje Børne- og ungdomstandpleje Omsorgstandpleje* Specialtandpleje* Økonomisk
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereForslag til organisering af sagsbehandlingen for Sundhedslovens 162 og 166, og forslag til videre proces for Sundhedslovens 163
Forslag til organisering af sagsbehandlingen for Sundhedslovens 162 og 166, og forslag til videre proces for Sundhedslovens 163 Det indgår i forberedelsesgrundlaget for Region Midtjylland, at der skal
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereRetspsykiatri som et fagområde
Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at
Læs mereNorddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje
Norddjurs Kommunale Tandpleje Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje 1. Hvad er s lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker 3. Hvilke mål er der med Sundhedsloven 131 og 132 Forebyggelse og behandling af tand-/
Læs mereNotat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om
Læs mereSteffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Steffen Tejlmann Ørntoft Ekstern survey Start dato: 25-11-2015 Slut dato: 25-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs meremed Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
!!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereEUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME
EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger
Læs mereEUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME
EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereSpecialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard
Specialisering i Fysioterapi Mette Weje Østergaard 2-3-2017 Baggrund * Specialistordning fra 2000 * 65 specialister i dag * Den kliniske karrierevej * Det bedste for patienten Speciale struktur Definition
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereEt styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien
Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord og Syddjurs Kommuner Godkendt i byrådet d. xxx 1
1 of 5 Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord og Syddjurs Kommuner Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede
Læs mere1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling
Vejledning om overgangsordning for speciallæger i andet speciale og læger med erfaring i akutmedicin opnået inden etableringen af specialet akutmedicin 1 Indledning I henhold til 20-21 i Sundhedsstyrelsens
Læs mereKolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt
s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereGennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer
Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING
Læs mereBehandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandling Ortodontiske aspekter Protetiske aspekter Kirurgiske aspekter Multidisciplinært samarbejde
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereRubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet
Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereHvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital
Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower
Læs mereSTUDIEORDNING for TANDPLEJERUDDANNELSEN. ved. SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT-AU) Aarhus Universitet
Ansvarligt studienævn: Skolerådet ved ST-AU STUDIEORDNING for TANDPLEJERUDDANNELSEN ved SOLEN FOR LINIASSISTENTER, TANDPLEJERE (ST-AU) I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 773 af
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereDen faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.
Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mere