Sedering og smertekontrol i pædodontien
|
|
- Ida Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sedering og smertekontrol i pædodontien gro haukali Behovet for adækvat smertekontrol ved tandbehandling af børn stiller store krav til den behandlende tandlæge. Der skal i hvert enkelt tilfælde tages stilling ikke kun til behandlingens omfang, men i lige så høj grad barnets evne til at samarbejde om såvel den valgte form for smertekontrol som om selve behandlingen. Det kræver en vis grad af modenhed hos barnet at kunne medvirke til gennemførelse af en almindelig tandbehandling. Normale, velfungerende børn opnår som regel denne modenhed omkring tre års alderen og vil da kunne være medspillere til tandbehandling efter en tilvænningsbehandling gennemført efter tell-show-do princippet (Fig. 1). Forskellige metoder til smertekontrol varierer fra simpel behaviour management til fuld intubation og generel anæstesi i hospitalsregi. De fleste tandbehandlinger på børn kan imidlertid gennemføres ved en kombination af behaviour management og lokal analgesi. Dog vil der altid være en lille gruppe børn, som vil have behov for en form for sedering for at kunne gennemføre en tandbehandling. Sedering Den i Danmark mest anvendte sederingsform i pædodontien er N2O/O2. Sikkerheden er veldokumenteret og metoden anvendes med stor succes (1). N2O/O2 er et mildt sedativum med meget be- Odontologi 2007 Munksgaard Danmark, København
2 Figur 1. Det første tandlægebesøg. grænset analgetisk effekt. Anvendt koncentration ligger mellem 30-50% N2O. Karakteristisk for milde sedativa er at brug af højere koncentration kun vil føre til flere bivirkninger, men ikke til forbedret sedativ effekt. Ved tandbehandling, hvor smerte kan forventes, bør N2O/O2 altid kombineres med lokal analgesi. N2O/O2 er især nyttigt i tandbehandlingen af børn med let tandlægeangst. Børn mellem 3 og 7 år har svært ved at skelne mellem smerte og ubehag. En Faktarude 1: Den internationalt accepterede definition af smerte Smerte er en subjektiv følelse og defineres som følger: Smerte er en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, relateret til virkelig eller mulig vævsskade, eller til en oplevelse der beskrives som om en vævsskade forelå (2). 178
3 smertefuld procedure kan hos et barn i denne aldersgruppe opfattes som en straf. En forudsætning for at anvende N2O/O2 er selvfølgelig, at barnet kan kooperere, og at øvre luftveje er frie. Benzodiazepiner Når børn enten på grund af tandlægeangst, behaviour management problemer eller ung alder ikke kan forventes at acceptere den nødvendige tandbehandling, er sedering vha. benzodiazepiner førstevalget. Midazolam er i dag det foretrukne præparat blandt benzodiazepinerne ved vågen sedering på grund af dets hurtige anslagstid, korte halveringstid, lave toksicitet og store sikkerhedsmargin. Midazolam dispenseres i form af injektionsvæske og administreres enten peroralt eller rektalt. Blandt danske tandlæger er den perorale administration klart den foretrukne, mens tandlæger i Sverige i langt større grad også benytter sig af rektal administration (3). Den rektale administration har den store fordel, at man her er ude over kooperationsproblemer børn op til 5-6 års alder har ofte prøvet at få smertestillende eller febernedsættende medicin denne vej. Injektionsvæsken, som anvendes til peroral sedering, har en bitter smag, som gerne forsøges skjult ved at blande den i en sød drik. Der er i Danmark ikke krav om efteruddannelse ved brug af midazolam, men for at sikre høj kvalitet og sikkerhed ved al tandbehandling udført under sedering har der flere steder været afholdt kurser om emnet. Kurserne er udviklet i et samarbejde mellem tandlæger, der praktiserer brugen af midazolam, og anæstesiologer med erfaring i børneanæstesiologi. Vågen sedering kan udføres på den lokale klinik under tandlægens ansvar. Patienternes helbredstilstand klassificeres efter ASA-klassifikationen (4), og kun patienter klassificeret i ASA gruppe I og II må behandles på en lokal tandklinik (5). I tvivlstilfælde kontaktes barnets læge eller behandlende hos- 179
4 Faktarude 2: ASA (American Society of Anesthesiologists)-klassifikationen beskriver patientens fysiske status: 1. ASA I: en normal sund patient 2. ASA II: en patient med en mild systemisk sygdom 3. ASA III: en patient med en alvorlig systemisk sygdom som er aktivitetshæmmende, men ikke invaliderende 4. ASA IV: en patient med en invaliderende systemisk sygdom der er konstant livstruende 5. ASA V: en døende patient som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation pitalsafdeling inden tandbehandling. Barn og forældre informeres om behandlingens forløb, forventet reaktion på medicinen, og hvorledes forældrene skal tage vare på barnet resten af dagen. Informationen gives både mundtligt og skriftligt. Midazolam doseres efter barnets vægt, dog med et maksimum på 12,5 mg midazolam. Følgende koncentrationer og doser anvendes ved behandling i Danmark: Peroralt: 0,5 mg/kg legemsvægt (injektionsvæske: 5 mg midazolam/ml). Rektalt: 0,3 mg/kg legemsvægt (injektionsvæske: 1 mg midazolam/ml). Barnet møder fastende, og midazolam bliver dispenseret på tandklinikken af tandlægen. Ved rektal sedering kan man lade forældrene være behjælpelige med administrationen. Behandlingen indledes minutter efter peroral sedering og 10 minutter efter rektal sedering. Efter ca. 45 minutter klinger effekten af. Barnet holdes under opsyn på tandklinikken i min. 60 minutter efter sedering. Midazolam har ingen smertelindrende effekt, hvorfor der ved alle smertevoldende procedurer skal anlægges lokal analgesi. En 180
5 Faktarude 3: Faste før sedering: Klare væsker (inkl. vand): To timer før behandling. Mælk og fast føde: Fire timer før behandling. god løsning er også at ordinere generelt analgetikum, fx paracetamol inden behandling. Amnesi er en hyppigt registreret virkning efter sedering med både midazolam og diazepam (6), men graden af amnesi kan aldrig forudsiges, og man kan ikke regne med, at den altid vil være der. Dog vil den sløvhed, som sederingen fremkalder, også være medvirkende til at sløre barnets opfattelse af den gennemførte behandling. Amnesi er ikke altid ønskelig hos det angste barn tilstræbes en let sedering, hvor barnet magter at gennemføre behandlingen og samtidig husker og forstår forløbet som en del af en tilvænningsbehandling. Tandbehandling vha. sedering med benzodiazepiner er begrænset til en, højst to behandlingsseancer. Dersom behandlingsbehovet er meget stort, og barnet er for lille til at forstå eller samarbejde, bør behandling i generel anæstesi overvejes. Også større børn med fysiske og psykiske handicap har relativt ofte behov for tandbehandling i generel anæstesi. Smertekontrol Flere undersøgelser understøtter, at proceduresmerter ved tandbehandling samt invasiv medicinsk behandling er nogle af de vigtigste faktorer for udvikling af tandlægeangst. I en nyligt rapporteret spørgeskemaundersøgelse blandt danske børnetandlæger opleves det at give mandibularanalgesi til børn under skolealderen som den for tandlægen mest stressende form for smertekontrol. Undersøgelsen viste også, at de adspurgte tandlæger typisk ikke anvendte præoperativ medicinering med sedativa eller analgetica inden restorativ tandbehandling; til 181
6 Faktarude 4: Tiltag der reducerer barnets smerteoplevelse: Aldersrelevant information Trygge og venlige omgivelser En vis grad af medbestemmelse Psykologiske strategier gengæld anvendes lokalanalgesi forudgået af overfladeanalgesi ofte (7). I en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse blandt svenske almenpraktiserende tandlæger angav kun godt en tredjedel altid at anvende lokal analgesi ved restorativ tandbehandling på børn og unge (8). Dette på trods af, at børn med behaviour management problems oftere har fået foretaget tandbehandling uden lokalanalgesi. Anlæggelse af lokalanalgesi på børn i førskolealderen er for nogle tandlæger stressende. Men også for børnene kan det være stressende. Det er vist, at godt 40% af 6-8 årige danske børn er bange for injektion (9). Lokalanalgesi Lokalanalgesi er vores vigtigste middel til smertekontrol ved tandbehandling, og injektionen bør altid forudgås af overfladeanalgesi. For at minimere ubehag i forbindelse med anlæggelse af lokalanalgesi er det vigtigt at injicere meget langsomt (10). Hermed nedsættes trykket og dermed smertefornemmelsen betragteligt. Kanyler med en større indre diameter er endvidere med til at nedsætte det tryk, hvormed injektionsvæsken bliver dispenseret. En af de store nyheder inden for de senere år er de computerstyrede anæstesisystemer til lokalbedøvelse. Et eksempel på dette er The Wand. Maskinen aktiveres med et let tryk på en fodkontakt, hvorefter bedøvelsesvæsken dispenseres via en micro- 182
7 Figur 2. Ansigtsskala (Wong, DL, Baker, CM. Pain in children: comparison of assesment scales. Pediatr Nurs 1988; 14: 9-17). slange til en fin kanyle, som styres med et pennegreb. Væsken leveres med et konstant flow uanset vævsmodstand. Systemet kan anvendes til alle konventionelle infiltrationer og ledningsanalgesier, og er vist at være mindre smertefuld end konventionel injektionsteknik ved fx mandibularanalgesi (11). Men den store fordel ved denne teknologi i forbindelse med behandlingen af børn ligger i de nye blokinjektioner i ganen, i papilla incisiva og den modificerede periodontal ligament injektion. Herved undgås de for børn ofte ubehagelige bløddelsanalgesier. De mest benyttede metoder til måling af smerte hos børn er VAS-skalaen for de store børn og ansigtsskalaer for mindre børn (Fig. 2). VAS-skalaen (visuel analog skala) er en lige linie fra 0 til 10, hvor 0 repræsenterer ingen smerte, og 10 repræsenterer værst tænkelig smerte. Disse metoder kan med fordel anvendes i almindelig daglig praksis i forbindelse med kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol af de på klinikken anvendte metoder til smertekontrol. Sammenfatning Skånsom tandbehandling af børn kræver kundskaber og færdigheder hos tandlægen mhp. smertekontrol og sedering. Vi har forskellige metoder til at opnå dette mål, som angivet nedenfor. På den lokale tandklinik behandles kun den vågne patient. 183
8 Faktarude 5: Metoder til sedering og smertekontrol anvendt i dansk tandpleje i dag. : ingen effekt; +: effekt; ++: god effekt Sedativ Smerteeffekt kontrol Vågen Ikke farmakologiske metoder patient Behaviour shaping + Audioanalgesi + Visuel analgesi + Fantasirejser ++ Hypnose ++ Farmakologiske metoder Lokalanalgesi ++ Generel analgesi + N2O/O Benzodiazepiner ++ Bevidstløs Generel anæstesi patient litteratur 1 Hallonsten A-L. Nitrous oxide-oxygen sedation in dentistry. Thesis. Swed Dent J 1982; Suppl International Association for the Study of Pain, Subcommittee on Taxonomy. Pain terms: a list with definitions and notes on usage. Pain 1979; 6: Klingberg G. Pharmacological approach to the management of dental anxiety in children comments from a Scandinavian point of view. Int J Paediatr Dent 2002; 12: American Society of Anesthesiologists. New classification of physical status. Anesthesiology 1963; 24: Terapianbefaling: Benzodiazepiner for kontroll av angst og vegring ved tannbehandling. Statens legemiddelverk, Norwegian Medicines Agency 2003;
9 6 Jensen B. Benzodiazepine sedation in paeditric dentistry. Thesis. Swed Dent J 2002; Suppl Rasmussen JK, Frederiksen JA, Hallonsten A-L, Poulsen S. Danish dentists knowledge, attitudes and management of procedural dental pain in children: association with demographic characteristics, structural factors, perceived stress during the administration of local analgesia and their tolerance towards pain. Int J Paediatr Dent 2005; 15: Wondimu B, Dahllöf G. Attitudes of Swedish dentists to pain management during dental treatment of children and adolescents. Eur J Paediatr Dent 2005; 6: Wogelius P, Poulsen S, Sørensen HT. Prevalence of dental anxiety and behaviour management problems among six to eight years old Danish children. Acta Odontol Scand 2003; 61: Jones CM, Heidmann J, Gerrish AC. Children s rating of dental injection and treatment pain, and the influence of the time taken to administer the injection. Int J Paediatr Dent 1995; 5: Palm AM, Kirkegaard U, Poulsen S. The Wand versus traditional injection for mandibular nerve block in children and adolescent: perceived pain and time of onset. Pediatr Dent 2004; 26:
10
GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn
GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn SMERTE OG TANDBEHANDLING Smerte består af både en sensorisk og en emotionel del, og oplevelse af smerte er altid subjektiv. International Association for the
Læs mereBilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge
Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Formål At forebygge og behandle angst for tandbehandling (dental fear or anxiety (DFA) og
Læs mereVågen sedering i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger 28-11-2012
Vågen sedering i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger 28-11-2012 Pia Svendsen Tandlæge Københavns Kommunes Børne- og Ungetandpleje Pia Svendsen 1 Årsag
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereDosering og administration Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med:
Speciallæge Brian Lerche, klinik.lerche@yahoo.dk 1 Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med: Børn Sedering til tandlægebehandling Peroral eller rektal administration Er en off label anvendelse og dermed
Læs mereVejledning. Vejledning
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereEr du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn?
Er du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn? Dansk Tandlægeforening Årskursus 2008 Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes
Læs mereDet behandlingsangste barn
Det behandlingsangste barn Tandlægeforeningen Kursus for offentligt ansatte tandlæger 12-9-2008 Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes Tandpleje Pia Svendsen 1 Indlægget vil omhandle Forebyggelse
Læs merePræmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende
Præmedicinering Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Dagens oplæg Profylaktisk antibiotika Angstdæmpende Analgetika Konklusion Profylaktisk antibiotika Gives som engangsdosis Engangsdosis
Læs mere+++ MERVÆRDI. Vejen til smertefri bedøvelse
+++ MERVÆRDI Vejen til smertefri bedøvelse +++ FOR PATIENTEN +++ SMERTEFRI LOKALANALGESI Bedøvelsen kan lægges uden ubehag for patienten. Også de injektioner der udført med en vanlig tubulesprøjte kan
Læs mereSMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS
SMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS - En litteraturgennemgang Opgaven er udarbejdet af: Nana Wagner og Marian Allon Vejleder: Nuno Vibe Hermann August 2013 INTRODUKTION I Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje
Læs mereForslag til specialtandlægeuddannelse i pædodonti baggrund, indhold, organisation og dimensionering
Forslag til specialtandlægeuddannelse i pædodonti baggrund, indhold, organisation og dimensionering Indholdsfortegnelse: Sammenfatning Baggrunden for forslaget om oprettelse af en specialistuddannelse
Læs mereDe Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge
De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag
Læs mereKursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge
Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas
Læs mereSedering og generel anæstesi ved tandbehandling af børn med kooperationsproblemer
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Hvordan tackler vi kooperationsproblemer ved tandbehandling, og hvilke erfaringer har vi med brugen af vågen sedering og generel anæstesi? I denne artikel belyses
Læs mereUndervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti
Læs mereAlle børn kan behandles
Alle børn kan behandles EA NIELSEN, redaktør, SIF MEINCKE, fotograf NR.6: JUni:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 4 Langt de fleste børn bliver hurtigt trygge ved at komme til tandlægen. For en gruppe af
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereInduktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb.
Program Generel anæstesi Centrale temaer Bestanddele af generel anæstesi Opbygning af generel anæstesi Typer af generel anæstesi Vigtige farmakologiske stoffer Holdundervisning farmakologi Tandlægehøjskolen
Læs mereSTANDARD FOR SMERTEBEHANDLING
STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering
Læs mereDe fleste patienter tager smertefri tandbehandling som
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Stoffer til lokalbedøvelse og beroligelse Lokalanalgesi og sedation Alle tandlæger er fortrolige med lokalanalgesi. Mange tandlæger er mindre fortrolige med
Læs mereIntern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00
Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: Christina på 30 år indlægges på det psykiatriske hospital. Her observerer psykiatrilægen, at Christina lider af kontaktproblemer
Læs mereHvordan forebygger vi tandlægeangst blandt børn?
Hvordan forebygger vi tandlægeangst t? Pia Wogelius Aalborg Kommunes Tandpleje Hvor mange børn har tandlægeangst? Land Alder Respondent % Sverige 4-11 Forældre 6,7 Holland oad 4-11 Forældre oæde 6,0 Norge
Læs mereEAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det
EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det til? Hanne Berthelsen 1, Gro Haukali 2,3, Birthe Høgsbro Østergaard 3, Birgitte Uldum 4, Ulla Kirkegaard 4, Pia Clemmensen 5, Pia Wogelius 5,
Læs mereIntern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V
den 6. juni 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig kvinde indlægges på mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun opereres samme aften og ordineres tablet morfin 10 mg p.n. mod postoperative
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereProcedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn- og unge med væsentlige kooperationsproblemer.
Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn- og unge med væsentlige kooperationsproblemer. 1. Generel del 1.1 Indledning Sundhedsstyrelsen har, efter at
Læs mereVægt angives i kilo med højst en decimal. F.eks. 75,5 (altså brug komma og ikke punktum). Kendes vægten ikke angives dette med 999 i feltet.
Type tilsyn Her angives typen af tilsyn. Udover anæstesiologisk tilsyn som skal udfyldes før en anæstesi er der angivet en række andre tilsyn som kan registreres. Disse andre tilsyn indgår ikke i en indikator.
Læs mereInformation om tandbehandlingen
N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den
Læs mereSmertehåndtering i odontologisk praksis
Smertehåndtering i odontologisk praksis Jan Tagesen Specialtandlæge i kæbekirurgi, afdelingstandlæge Afd. For Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus
Læs mereFORBEREDELSE TIL OPERATION
FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereApril 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.
1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix
Læs mereNeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml
NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereIntern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V
Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børn og unges reaktioner og kooperation ved tandbehandling, medicinering og vågen sedering i tandklinikken Fredag d. 5. september 2014 kl. 8.30 14.15 i Aud. 2 8.30-9.15
Læs mereHvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.
Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereBørn og Angst. - forberedelse til bedøvelse
Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereSederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.
Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,
Læs mereSmertekontrol er en central del af en optimal tandbehandling,
ABSTRACT Brugen af computerstyret analgesi i den danske børne- og ungdomstandpleje Introduktion Computerstyret analgesi har eksisteret i en del år og anvendes i danske kommunale tandplejer, men opgørelser
Læs mereR A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O L T
FASTHOLDELSE AF BØRN R A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N, S Y G E P L E J E R S K E O G J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O LT, C A N. S A N., S Y G E P L E J E R S K E M E D S P E C I A L I S
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs mereForfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen
Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:
Læs mereProcedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer
Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer 1. udgave 24. juni 2014 Udarbejdet af De Offentlige Tandlægers Hovedbestyrelse
Læs mereProcedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer
Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer 2.udgave 27. januar 2015 Udarbejdet af De Offentlige Tandlægers
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereHold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00. Hold S04S
Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00 Hold S04S 1 Case: Type 2 diabetes Anna Nielsen er 68 år gammel, 162 cm høj og vejer 122 kg. Hun har i mange år haft problemer med forhøjet
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs merePatientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)
Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereAdrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.
SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereHåndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig
Håndkøbsmedicin Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig medicin. Du skal derfor også bruge håndkøbsmedicin med omtanke. Det kan du læse mere om her i brochuren. Håndkøbsmedicin er
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereINTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI
INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI Fredag d. 7. september 2012 kl. 8.30 12.30 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.00 Børns reaktion på tandbehandlinger 10.00-10.15 Kaffepause 10.15-11.45
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mere4.udgave 18. august 2015 Udarbejdet af De Offentlige Tandlægers Hovedbestyrelse
Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation med Midazolam og Triazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer 4.udgave 18. august 2015 Udarbejdet af
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mereNår i.v.-adgang er opnået, gives Atropin i.v. og ventilationen overtages. Er der problemer med at opnå i.v.-adgang, kan Atropin forinden gives i.m.
Anæstesiologisk afdeling R Nr: BØRNEANÆSTESI AN 28 Udarbejdet af: Michael Crawford Godkendt af: Afdelingsledelsen Ansvar: Michael Crawford Målgruppe: Anæstesilæger og sygeplejersker Sidst ajourført den:
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs
Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET
Læs mereStigmatisering. - Det er helt normalt. Hermes Interaktion v. Mette Breinholdt /
Stigmatisering - Det er helt normalt Normalitet Andel, der har mindst 20 egne tænder tilbage blandt 25-årige eller derover med forskellig skoleuddannelse Århus Stiftstidende 1958: 0-huller klasse 1958:
Læs mereKRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam
KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Alvegesic, injektionsvæske, opløsning
21. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Alvegesic, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR 22970 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Alvegesic 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Injektionsvæske, opløsning 10
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereTandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune
10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereCimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation
Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereArbejdet i et postoperativt smerteteam
Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereNana Katrine Barkholt, 10/6-13 DKTE modul 1-3, år 2012-2013
Forebyggelse af tandlægeangst hos børnetandlægen Nana Katrine Barkholt, 10/6-13 DKTE modul 1-3, år 2012-2013 Vejleder: Lektor, PhD Nuno Vibe Hermann, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut,
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ
Læs mereOm et speciale i pædodonti i Danmark
Om et speciale i pædodonti i Danmark Spørgsmålet om indførelse af flere odontologiske specialer i Danmark end de bestående to har fået ny aktualitet og er igen sat på dagsordenen Sven Poulsen, Dorte Haubek,
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereSidst revideret d. 13-06-2012
Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...
Læs mere