DIIS REPORT DIIS REPORT. RUSLANDS UDENRIGSPOLITIK FRA JELTSINS VESTERNISERING TIL PUTINS NYIMPERIALISME Jørgen Staun DIIS REPORT 2008:12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIIS REPORT DIIS REPORT. RUSLANDS UDENRIGSPOLITIK FRA JELTSINS VESTERNISERING TIL PUTINS NYIMPERIALISME Jørgen Staun DIIS REPORT 2008:12"

Transkript

1 DIIS 2008:12 DIIS REPORT DIIS REPORT RUSLANDS UDENRIGSPOLITIK FRA JELTSINS VESTERNISERING TIL PUTINS NYIMPERIALISME Jørgen Staun DIIS REPORT 2008:12 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES 1

2 Copenhagen 2008 Danish Institute for International Studies, DIIS Strandgade 56, DK-1401 Copenhagen, Denmark Ph: Fax: Web: Cover Design: Carsten Schiøler Layout: Allan Lind Jørgensen Printed in Denmark by Vesterkopi AS ISBN Price: DKK (VAT included) DIIS publications can be downloaded free of charge from Hardcopies can be ordered at Jørgen Staun, ph.d., projektforsker ved DIIS 2

3 Resumé På trods af at meget tyder på, at det var den georgiske præsident Mikhail Saakasjvili, der som svar på en række provokationer startede krigen imellem Sydossetien, Georgien og Rusland, er der ingen tvivl om, at Ruslands hårde respons var et længe forbedret udenrigspolitisk valg. Et valg, som ligger i direkte forlængelse af det nyimperialistiske russiske udenrigspolitiske verdensbillede, der har domineret den udenrigspolitiske tænkning i Kreml i de senere år. Denne udenrigspolitiske tænkning tilsiger, at Rusland har en historisk ret til at være den dominerende stormagt i det tidligere sovjetiske område, herunder Kaukasus. Det er en traditionel geopolitisk nulsumstænkning, som hævder, at hvis USA eller Vesten gør sin indflydelse gældende i et område, så svækker det Ruslands indflydelse. Dette betyder dog ikke, at vi står over for en ny kold krig, som mange kommentatorer frygter. Men der er en overhængende risiko for en længerevarende konfrontation mellem Vesten og et i stigende grad autoritært Rusland. Således kan man med stor sandsynlighed forvente mærkbare modforholdstræk, hvis Georgien og Ukraine skulle blive tilbudt en såkaldt MAP-proces (medlemskabshandlingsplan) og eventuelt med tiden et decideret medlemskab af NATO. Eksempelvis udtrykt i form af øget pres mod Ukraines suverænitet, først og fremmest rettet mod spørgsmålet om Krim-halvøens tilhørsforhold. 3

4 Contents Resumé 3 Indledning 5 Fra vesternisering til nyimperialisme 9 Konfrontationer med Vesten 15 Fra Kosovo til Georgien 17 Konklusion 21 Litteratur 24 4

5 Indledning 1 Da russiske tropper, kampvogne og tungt artilleri rullede gennem Roki-tunnelen mellem Nord- og Sydossetien i den indledende fase af den korte augustkrig med Georgien, drog de i kamp ikke blot for at redde russiske fredsbevarende styrker i området og beskytte russiske statsborgeres liv og værdighed, hvor de end måtte være. 2 De gik også i krig for at stoppe et angiveligt folkemord og udryddelsen af næsten et helt folk eller det var i al fald præsident Medvedevs officielle forklaring to dage inde i konflikten. 3 Derudover, og ikke uvæsentligt, så gik de russiske tropper ind i Georgien, fordi vi simpelthen vil have respekt, respekt for vores land, vort folk og vore værdier. 4 Som Medvedev udtrykte det, så vil Rusland ikke lade nogen kompromittere dets borgeres liv og værdighed. Rusland er en nation, som man fortsat må regne med. 5 Præsidenten talte endvidere om, at Vesten må acceptere, at der er en russisk interessesfære (zone), hvor vestmagterne skal holde sig ude eller svare for konsekvenserne: Rusland har zoner, som er en del af dets interesser. At nægte det er nytteløst for Vesten og endda farligt. Det er uretfærdigt, det er ydmygende, og vi har fået nok. Det er noget, vi ikke længere er villige til at udholde. I har et meget klart valg her. Lad der ingen tvivl være om det. 6 1 Tak til Karsten Møller, DIIS, for konstruktive kommentarer. 2 Dmitry Medvedev, 8. August, Statement on the Situation in South Ossetia, downloaded fra ru. Rusland har i årevis udstedt russiske pas til borgerne i Sydossetien og Abkhasien. 3 Dmitry Medvedev, 14 August, Meeting with Servicemen from the Russian Armed Forces, downloaded fra Temaet folkemord blev ikke brugt i de indledende udmeldinger fra præsidenten, hvor den officielle årsag var, at tropperne skulle beskytte de russiske fredsbevarende tropper i området og kvinder, børn, og gamle mennesker, (der) dør i dag i Sydossetien, og hovedparten af dem er Den Russiske Republiks statsborgere. (Dmitry Medvedev, 8 August Statement on the Situation in South Ossetia, downloadet fra ru) Først den 10. august, to dage inde i konflikten blev udtrykket folkemord benyttet af Medvedev under et møde mellem præsidenten og premierminister Vladimir Putin, hvor Putin afrapporterede til præsidenten om situationen efter at have besøgt Nordossetien. Her sagde Putin: Det ser for mig ud som om, vi ser elementer af en form for folkemord mod det ossetiske folk. (Vladimir Putin, August 10, Beginning of Working Meeting with Prime Minister Vladimir Putin, downloadet fra I en RIA-Novosti artikel fra den 10. august er Putin mere ligefrem: Dette er helt igennem et folkemord de er blevet fuldstændig vanvittige. RIA-Novosti, 10. august, 2008, Peacekeepers say Georgien forces shelling apartments in S.Ossetia, downloaded fra Der blev talt om op 2000 dræbte civile i de indledende dage, men den undersøgelse som Aleksandr Bastrykin der er chef for den Undersøgende Komité (formelt set underlagt statsanklageren) iværksatte efter ordre fra Medvedev, kunne kun dokumentere 133 dræbte civile. RIA-Novosti, 10. august, 2008, Peacekeepers say Georgien forces shelling apartments in S.Ossetia, downloaded fra 21. august, 2008, Russia says some refugees return to South Ossetia, downloadet fra 4 Dmitry Mevedev, 18 August, Statement on the Situation in South Ossetia at the Meeting with Veterans of the Battle of Kursk, available at 5 Dmitry Medvedev, 6. September, 2008, Opening Address at the Meeting of the State Council on the Situation Around South Ossetia and Abkhazia, downloadet fra 6 Dmitry Medvedev i BBC News, 15/9-08, Insight: Who runs Russia?, downloadet fra: co.uk/mpapps/pagetools/print/news.bbc.co.uk/2/hi/europe/ stm. 5

6 At Rusland har følt sig ydmyget og har krævet mere respekt fra Vestens og især USA s side, har været et fast tema i de russiske udenrigspolitiske debatter i Putins anden præsidentperiode. Således har Kreml over en årrække klaget over Vestens såkaldte dobbelte standard over for Rusland altså at Rusland angiveligt bliver udsat for en unfair behandling og mødt med andre og skrappere krav end andre lande, og at Vesten siger et, men selv gør noget andet. Putin har eksempelvis klaget over, at Rusland i forhold til forhandlingerne om optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO har hørt ord om ytringsfrihed, frihandel, og lige muligheder mere end én gang, af en eller anden grund kun med reference til det russiske marked. 7 Putins München-tale den 10. februar 2007, der på det retoriske plan indvarslede et strategisk skift over for Vesten fra stille, mere eller mindre diplomatisk udtrykt utilfredshed i korridoren til direkte konfrontation for åben mikrofon var i det hele taget en lang klage over, at Vesten ikke behandler Rusland som en ligeværdig partner. I talen var Putin meget kritisk over for det, han kaldte den amerikanske unilateralisme og beskyldte USA for større og større ringeagt over for de basale principper i international ret og for at have overtrådt dets nationale grænser på enhver måde. Dette er synligt i de økonomiske, politiske, kulturelle og uddannelsesmæssige politikker, som det pålægger andre nationer. 8 Således hævdede Putin, at vi i dag er vidner til en næsten uhæmmet hyper-brug af magt militær magt i internationale relationer, magt som fører verden mod et dyb af permanente konflikter. 9 Som den russiske analytiker Dmitri Trenin udtrykker det, så var beskeden fra Putin: Accepter os som vi er uden at blande jer i vore interne affærer; behandl os som ligeværdige; vi handler sammen, hvor vore interesser stemmer overens, men når uenigheder opstår, så er kun kompromisløsninger mulige. Vi følger ikke jeres ledelse. 10 Således er der under Putin sket et skift fra en delvis vestsøgende udenrigspolitisk kurs i retning af en mere nyimperialistisk kurs 11, som i Putins anden præsidentperiode i stigende grad har bragt Rusland i strid med Vesten heraf er augustkrigen i Georgien blot det seneste, om end mest markante udslag af den nye udenrigspolitiske kurs. Årsagen til skiftet i den russiske udenrigspolitik som er kommet gradvist fra slutningen af Putins første præsidentperiode og frem skal formentlig søges i en række 7 Vladimir Putin, 10. februar, 2007, Speech of Russian President Vladmir Putin at the Munich Conference on Security Policy, downloadet fra 8 Vladimir Putin, 10. februar, 2007, Speech of Russian President Vladmir Putin at the Munich Conference on Security Policy, downloadet fra 9 Ibid. 10 Trenin, 2008, s Begrebet nyimperialisme uddybes nedenfor. 6

7 begivenheder: 1) Omkring 2003 skete der således et skift i den interne magtfordeling i Kreml til fordel for de såkaldte siloviki folk fra forsvaret og sikkerhedstjenesterne i forhold til de såkaldte liberale teknokrater, som blev tydelig om ikke før, så under den såkaldte Yukos-sag. 12 Med sig bragte siloviki en verdensopfattelse og et syn på udenrigspolitikken, som markerede en række interessekonflikter med Vesten, hvilket vi vender tilbage til nedenfor. 2) Omkring , efter en årrække med kraftig økonomisk vækst båret frem af energiprisernes himmelflugt, liberale reformer og en stram finans- og pengepolitik, opstod der i russiske politiske kredse endvidere en følelse af we are back vi er tilbage som stormagt, forstås. Ikke uden grund, må man sige, eftersom Rusland siden 1999 har haft en økonomisk vækst på mellem 5 og 8 procent af bruttonationalproduktet. Væk er 1990 ernes snak om økonomisk kollaps og statslig disintegration. I stedet har Rusland tilbagebetalt sin udenlandske gæld før tid og har etableret en stabiliseringsfond, der efter norsk forbillede skal sikre den russiske økonomi mod dårlige tider. Ved udløbet af 2007 lå den inde med 157 milliarder dollars. Ruslands internationale position er endvidere relativt set blevet styrket på internationalt niveau i og med, at USA og Storbritannien (og NATO) har haft hænderne fulde i Irak og Afghanistan, og af, at den amerikanske økonomi længe har stået på kanten af en recession. 3) Samtidig har der i de russiske udenrigspolitiske kredse, herunder formentlig hos Putin selv, været en overordnet skuffelse over Vestens manglende anerkendelse af Ruslands legitime interesser og manglende accept af det, Rusland ser som sin historiske ret til en plads som vægtig aktør i det internationale system. Rusland har oplevet to NATO-udvidelser østover med lande, som tidligere lå i Moskvas revir, på trods af indædte protester fra Kreml. Som den daværende chef for den russiske generalstab Jurij Balujevskij udtrykte det i 2004: En magtfuld militær (alliance) placeret ved vore grænser uden et erklæret mål udgør en trussel mod ethvert ikke-nato land Enhver fornuftig leder forstår dette og vil forbedrede sig på at kunne modgå dette. 13 USA trak sig endvidere i 2001 ud af ABM-traktaten og iværksatte missilskjoldsprojektet på trods af Ruslands protester, ligesom USA gik ind i Irak uden at lytte til protesterne fra Rusland, Tyskland og Frankrig. 4) Den manglende anerkendelse af Rusland og Vestens nølende forhold til at sikre en egentlig russisk integration af Rusland i vestlige politiske og sikkerhedspolitiske strukturer, svækkede fortalerne for en fortsat vesternisering af Rusland, ligesom de svækkede Putins forsøg på 12 Den russiske oligark Mikhail Khodorkovskij, der var hovedaktionær i det private olieselskab Yukos, blev arresteret den 25. oktober 2003 og anklaget for skatteunddragelse og tyveri af offentlig ejendom. Sagen anses af de fleste analytikere som en skinprocess, der handlede om at sætte en potentiel farlig politisk modstander ud af spillet, samt statuere et eksempel over for det russiske erhvervsliv om at holde sig ude af politik. Se eksempelvis (Staun, 2007). 13 Balujevskij citeret fra Ilan Berman, 2004, The New Battleground: Central Asia and the Caucasus, The Washington Quarterly, 28:1, s

8 en tilnærmelse til USA efter 11. september Fra og med 2003 skete der således et skift i den udenrigspolitiske tænkning, hvor den nyimperialistiske udenrigspolitiske skole vandt fodfæste. Siden slutningen af 2003 med fængslingen af oligarken Mikhail Khodorkovskij og sagen mod hans olieselskab Yukos som startskud har Rusland således fulgt en indenrigs- og udenrigspolitisk linje, der i stadigt stigende grad har bragt Rusland i konflikt med Vesten. Geopolitikken, herunder nulsumstænkningen, hvor øget vestlig indflydelse eksempelvis i Ukraine ses som et tab for Rusland, har (igen) fået stadig større udbredelse i udenrigspolitiske kredse. Samtidig er der i dele af eliten en vis indkredsningsangst foranlediget af øget amerikansk tilstedeværelse i Centralasien, NATO-udvidelserne i 1999 og 2004, samt af øget amerikansk og vesteuropæisk indflydelse i vestvendte lande i det tidligere sovjetiske område. 14 Centrale vestlige værdier så som menneskerettigheder og demokrati anses af det store flertal i eliten som blot et skalkeskjul for vestlige interesser og magtpolitik Al den stund, at Rusland geografisk set er verdens suverænt største land og den geografiske udbredelse af de nye NATO-medlemmer begrænser sig til Europa hvilket udgør et ret lille udsnit af Ruslands samlede udlandsgrænse skal den geografisk-materielle side af indkredsningsangsten tages med et vist forbehold. Således er indkredsningsangsten, der for så vidt er reel nok forstået som en udbredt angst blandt centrale magthavere i udenrigspolitiske kredse, mest af alt et udslag af en øget udbredelse af en nationalistisk russisk selvopfattelse, som ser NATO s udvidelse og USA s tilstedeværelse i Centralasien som truende. Derudover er den et udslag af en frygt for, at NATO-udvidelsen og den amerikanske tilstedeværelse i Centralasien skal få en karakter, der minder om Vestmagternes containment-politik over for Sovjet under den kolde krig. Således bør det notes, at indkredsningsmetaforen i et vist omfang minder om den frygt, der opstod i Tyskland efter Første Verdenskrig, om igen at havne i et såkaldt Mittellage en uheldig geopolitisk midterposition med fjender på begge sider. For en diskussion af Mittellage-begrebet i tysk politisk tænkning, se (Staun, 2002). 15 Et nyligt eksempel på dette er fra Putins besøg i Paris i slutningen af maj i år. Her sagde han følgende: I think that fears regarding a lack of human rights in Russia are strongly exaggerated and, in general, in my opinion, this subject is a kind of instrument of pressure on Russia aimed at reaching some goals that have nothing to do with human rights. Putin citeret fra RIA-Novosti 29/5-08, Putin says human rights are used to put pressure on Russia in other issues, her refereret fra BBC-Monitoring, 29/

9 Fra vesternisering til nyimperialisme Fra starten af halvfemserne og frem kan man i den russiske offentlige debat opregne i alt fire såkaldte udenrigspolitiske skoler 16 med dertilhørende civilisatoriske idéer (verdensbilleder) eller forestillinger om, hvordan verden hænger sammen): 17 vesternisering, eurasianisme (slavofile), multipolarisme, samt nyimperialisme. Disse kategorier er naturligvis tilsnigelser og forenklede bokse, der søger at indramme den mangefacetterede udenrigspolitiske tænkning. På den anden side er den bredere og mere præcis end den mere traditionelle opdeling mellem Westerners og Eurasionists, som man ofte finder i debatten om russisk udenrigspolitik. 18 Problemet er, at disse to overordnede kategorier ikke er præcise nok til at beskrive udviklingen i den udenrigspolitiske tænkning siden Sovjetunionens sammenbrud. Således kan der findes tankegods fra Westerners og Eurasionists (slavofile) spredt ud blandt de fire opregnede udenrigspolitiske skoler. Ligeledes falder tidligere udenrigsminister Jevgenij Primakovs idé om en multipolær verden heller ikke umiddelbart ind i nogen af de to kategorier. Bobo Lo og Dmitri Trenin benytter sig af kategorierne traditionalist/konservativ versus innovativ/liberal 19, mens Andrei Tsjugankov opererer med et trefelt-skema betitlet great power normalizers, Westernizers og Eurasianists. 20 Problemet med et begreb som great power normalizers altså stormagts-normaliserere er, at forestillingen om, hvad der er en normal stormagt, og hvordan dennes udenrigspolitik bør se ud, er yderst vekslende fra land til land. Således var der i tyske udenrigs- og indenrigspolitiske kredse en stor og omfattende normalstatsdebat op gennem 1990 erne, hvis omdrejningspunkt netop var, hvordan en normal stormagt (som Tyskland) burde opføre sig og her var debattens omdrejningspunkter markant anderledes end den russiske debat om Rusland som en normal stormagt. Normalitetsbegrebet er med andre ord dårligt anvendt i international politik. 21 Når begrebet nyimperialisme anvendes et begreb, som meget let kan få en negativ klang skyldes det primært, at imperialisme-begrebet 16 Fedorov Udtrykket udenrigspolitiske skoler benyttes her i en noget mere snæver fortolkning end den, Ole Wæver benytter sig af i hans begreb om skoler i international politik. (Wæver, 1992). Således fungerer begrebet mere på linje med udtrykket lagrede diskurs formationer (layered discourse formations), et sted mellem andet og tredje lag, i (Hansen og Wæver, 2002). Udtrykket verdensbillede refererer i denne forbindelse til Wittgensteins begreb om Weltbild, se (Wittgenstein, 1989, 122, s.174). 17 Fedorov 2006, s Se eksempelvis Pointkovsky, For en begrebshistorisk gennemgang af, hvordan debatterne mellem Westerners og de slavofile over tid er blevet en integreret del af Ruslands selvforståelse i forhold til Europa, se (Neumann, 1996). 19 Lo & Trenin, 2005, s Tsjugankov, For en gennemgang af normal-stats debatten i Tyskland, se (Staun, 2002). 9

10 benyttes af debattørerne selv. Således er forestillingen om, at Rusland igen kan og bør fungere som imperiemagt i det tidligere sovjetiske område, et af debattørernes faste omdrejningspunkter. Præ-fixet ny i nyimperialisme benyttes til at understrege, at den dominerende magtanvendelse foregår via økonomiske og politiske midler, frem for alt energimæssige, snarere end militære i al fald når man taler om Ruslands forhold til Vesten. 22 Et andet muligt begreb, som med fordel kunne anvendes om den russiske udenrigspolitik og Ruslands selvforståelse, er restoration, altså forsøget på at genetablere den position, som Sovjetunionen indtog i det internationale system, der gik tabt med kommunismens sammenbrud. Dette er dog en anelse upræcist som begreb for en nutidig og fremtidig russisk udenrigspolitik, eftersom den ideologiske dimension fra konfrontationen mellem kommunismen og kapitalismen som tidligere nævnt er borte. Et andet begreb, fra samme realisme-skole ville være revolutionær, 23 men dette ville indebære et udsagn om, at Rusland udfordrede samtlige aspekter ved den internationale orden eller status quo magterne hvilket på ingen måde er tilfældet. 1) Vesternisering. Efter Gorbatjovs revolutionerende forandringer af den sovjetiske monolit og unionens endelige sammenbrud efter kupforsøget i august i 1991 stormede Boris Jeltsins hold af vestligt inspirerede reformfolk ind på de bonede gulve i Kreml. De så Rusland som en europæisk stormagt, der var en uadskillelig og organisk del af den vestlige civilisation, der var blevet kidnappet af bolsjevikkerne og det sovjetiske system. 24 De såkaldte Westernizers eller europæiserere også kaldet pragmatikere mente derfor, at Rusland for ikke at blive overflødiggjort på den internationale scene burde alliere sig med Vesten. Med radikale økonomiske reformer, den såkaldte chokterapi, og et ny-institutionalistisk approach til udenrigspolitikken som fordrede, at Rusland så hurtigt som muligt skulle blive en del af vestlige institutioner som EU, NATO, IMF og G7 for derigennem varetage de russiske interesser prøvede man at springe de tabte årtier over og genindtræde i den europæiske civilisation, som man havde været fraværende fra under 70 års kommunisme. Som den fremmeste fortaler for denne pragmatiske eller europæiske udenrigspolitiske skole, Andrej Kozyrev, udtrykte det, skulle individet og det frie marked opprioriteres i forhold til staten, for at man derigennem kunne udvikle Ruslands naturlige partnerskab med Vesten I den forbindelse er det måske værd at notere, at Rusland på ingen måde er den eneste stormagt i det internationale system, som kan betragtes som nyimperialistisk. 23 Se eksempelvis (Kissinger, 1957) 24 Tsygankov, 2007, s Ideen er i øvrigt ikke ulig den tjekkiske dissident forfatter Milan Kunderas idé om, at Sovjetunionen under den kolde krig havde frarøvet Centraleuropa dets naturlige plads i Europa. Se (Kundera, 1984). 25 Kozyrev refereret fra (Tsygankov, 2007, s. 383). 10

11 2) Modstanden mod vesterniseringen kom primært fra eurasianisterne eller de slavofile herunder de såkaldte hårde traditionalister der ser de nuværende stridigheder mellem Rusland og Vesten som et led i en 1000-årig civilisationskonflikt. De hårde traditionalister var foregangsmænd blandt Gorbatjovs modstandere og kupmagerne mod ham i august Men hvor den sovjetiske tænkning var baseret på en præmis om to modstående økonomiske og ideologiske systemer, det kommunistiske og det kapitalistiske, opererer de hårde traditionalister og eurasianisterne i dag snarere i geopolitiske termer. Således er det fremherskende paradigme et, hvor stater eller civilisationer kæmper en overlevelseskamp om kontrol over kommunikationslinjer, naturressourcer og geostrategiske knudepunkter, for derigennem at sikre sig regionalt eller globalt overherredømme. 26 Den geopolitiske tænkning suppleres af nationalromantiske ideer om Rusland som en særlig kulturel enhed, der lægger vægt på kollektivisme og kristen ortodoksi, samt forestillingen om en civilisatorisk konflikt mellem Rusland og Vesten, forårsaget af en tusindårig konfrontation over for Rusland båret af Vesten og vores egen russiske intelligentsia, som vice-formanden i Dumaens udenrigspolitiske komité, Natalja Narotjnitskaja har udtrykt det. 27 Aleksandr Dugin, leder af det eurasiske parti, så eksempelvis krigen i Georgien som det russiske imperiums længe ventede renæssance. 28 Således har Dugin været fortaler for en intensivering af konflikten med Georgien, herunder foreslået at støtte samtlige af Georgiens minoriteter til at søge selvstændighed, ud fra et argument om, at Kaukasus udgør hjertet i den amerikanske strategi om at ødelægge Rusland. 29 Dugin har også advokeret for øget pres på Estland og Letland, som har store russiske minoriteter. Derudover har Dugin støttet en opsplittelse af Ukraine, hvor de russisk dominerede dele af landet kan vende tilbage til Rusland, herunder Krim. 30 3) Multipolarismen. Jeltsin-folkenes økonomiske reformer, som i midten og slutningen af 1990 erne ramte den almindelige befolkning hårdt, Ruslands produktionsmæssige deroute, den udbredte kriminalitet og omsiggribende korruption også benævnt piratiseringen af Rusland 31 svækkede fra midten af 1990 erne den vesternise- 26 Aleksandr Dugins The Fundamentals of Geopolitics. The Geopolitical Future of Russia er en (meget) selektiv læsning af klassiske geopolitiske tænkere så som Friedrich Ratzel, Friedrich Nauman, Rudolf Kjellen, Karl Haushofer, Halford Mackinder, Carl Schmitt over mere moderne tænkere så som Henry Kissinger, Samuel Huntington. 27 Natalja Narotjnitskaja, citeret fra TOL, 19. december 2003, Rodina s Roots, af Ezhenedelny Zhurnal. 28 Aleksandr Dugin citeret fra Marléne Laruelle, 3/9-08, Neo-eurasianist Alexander Dugin on the Russia-Georgia conflict, Analyst, Central Asia-Caucasus Institute, downloadet fra 29 Ibid. Dugins ungdomsbevægelse Union of Eurasianist Youth arrangerede i august en eurasianist lejr i Sydossetien, hvor man inviterede medlemmerne til med våben i hånd at deltage i modstandskampen mod georgierne. 30 Ibid. 31 Goldman,

12 rende udenrigspolitiske linje og tilhørende civilisatoriske idé. I stedet præsenterede udenrigsminister Jevgenij Primakov sin idé om, at verden ikke er unipolær, med USA som den altdominerende magt, men multipolær: Rusland, det integrerede Europa, Kina, Japan, nogle gange Indien og Brasilien, udgjorde også stormagter eller poler i systemet ud over USA. For Primakov var USA således Ruslands vigtigste modstander. Men modsat eurasianisterne, opfattede Primakov ikke Vesten som én blok. Han arbejdede i stedet med EU og USA som to poler, der dermed kunne spilles ud mod hinanden og splittes internt, som det skete senere under optakten til Irak-krigen i 2003, hvor Tyskland, Frankrig og Rusland sammen protesterede kraftigt over for USA s invasionsplaner. Multipolaristerne argumenterede også for, at Rusland skulle søge at balancere USA s indflydelse i Centralasien gennem et såkaldt strategisk partnerskab med Kina og Indien eller som en af Primakovs rådgivere, Andrei Kokoshin, udtrykte det: the big triangle. 32 Når Primakovs multipolarisme ikke præsenteres sammen med eksempelvis de slavofile, som multipolarismen deler ideologiske elementer med, eksempelvis den geopolitiske tænkning, skyldes det primært Primakovs grundlæggende mere pragmatiske betoning. Multipolarismen bør således i stedet ses som et selvstændigt forstadie til den nyimperialistiske skole, som vandt indpas i slutningen af Putins første præsidentperiode. I starten af Putins præsidentperiode byggede han i første omgang videre på Primakovs multipolarisme, om end med et mere pragmatisk tilsnit, ud fra en overbevisning om, at Rusland først måtte opbygge en reel magtbase, før det kunne gøre sig håb om at sætte sin politik igennem på den internationale scene. 4) Den toneangivende udenrigspolitiske tænkning kan fra slutningen af Putins første præsidentperiode rubriceres som tilhørende den nyimperialistiske skole. 33 Nyimperialismen, også kaldet great power normalizers, 34 bygger videre på tidligere udenrigsminister Primakovs idé om verden som mulitipolær, hvor Rusland er en af mange poler: USA, EU, Kina, Japan, og eventuelt Indien og Brasilien. Ruslands udenrigspolitik skal først og fremmest sikre Ruslands internationale status som en global stormagt og genskabe Ruslands økonomiske og politiske dominans i det tidligere sovjetiske område, undtagen de baltiske lande. 35 For at opnå dette skal Rusland bevare sine nukleare styrker, indgå i et strategisk samarbejde med Kina (eksempelvis via Shanghai Cooperation Organisation, SCO), få professionaliseret dele af hæren, 32 Fedorov, 2006, s Jævnfør Staun, 2007; Fedorov Se Tsjugankov, Tsugankov opererer endvidere med begrebet euro-asien, når han skal beskrive Ruslands udenrigspolitiske linje (forstået som civilisatorisk idé) siden Putin. 35 Federov, 2006, s

13 og benytte sig af sin nyvundne status som energistormagt til at genvinde den magt og indflydelse på den internationale scene, som blev sat over styr i de turbulente halvfemsere, og som man mener at have en historisk ret til. Den geopolitiske orientering retter sig hverken mod Vest eller Øst, men følger Ruslands egen vej deraf den megen vægt på suverænitet i Kremls sprogbrug, også i det udenrigspolitiske. 36 I forhold til Vesten er midlerne pragmatiske, primært økonomiske og politiske, snarere end militære og er i høj grad bundet op på Ruslands genvundne økonomiske og ikke mindst energimæssige styrke. Men i det tidligere sovjetiske område har Rusland i al fald siden 2003 hævdet at have ret til at foretage et såkaldt pre-emptive slag med militære midler 37, ligesom Kreml hele tiden har holdt fast i sin ret til at forsvare russiske fredsbevarende tropper i eksempelvis Sydossetien, hvor vi så politikken ført ud i praksis under augustkrigen i Georgien. Ruslands nyvundne økonomiske og energimæssige status har desuden givet sig udslag i en markant ændring i den russiske energistragtegi, hvilket sagen mod den russiske oligark Mikhail Khodorkovskij og hans olieselskab Yukos i var et af de første eksempler på. Den nye energistrategi, som radikalt forandrede styrkeforholdet mellem den russiske statsmagt og russiske private energiselskaber, herunder en række af de vestlige energiselskabers produktionsforholdsaftaler (PSA), sigter mod 1) øget statslig kontrol eller ejerskab med de store energikonglomerater, ofte i direkte modstrid med vestlige energiselskabers interesser. 2) Udbygning af rørledninger og søbårne transportruter i alle retninger, hvor der er vigtige markeder. 38 3) Overtagelse eller deltagelse i transportnetværk i nabo- og partnerlande, først og fremmest i Europa. 4) Udbygning af liquified gas-teknologien, for derigennem også på gasmarkedet at kunne etablere spot-lignende marked, ligesom for olie, for derigennem at kunne sikre højere pris Vladislav Surkov, som har været Putins chefstrateg i hans tid som præsident, og nu er Medvedevs, er manden bag begrebet suverænt demokrati, som afløser for styret demokrati, som han også er ophavsmand til. 37 Her refereres til, at daværende forsvarsminister Sergej Ivanov i oktober 2003 offentligt advarede om, at Rusland (som USA) ikke ville udelukke såkaldte pre-premtive strikes uden for Ruslands grænser, hvis Ruslands militære interesser krævede det. (BBC-News, 2/10-03, Russia bares its military teeth ). Rusland forbeholdt sig dog på daværende tidspunkt allerede ret til at benytte sig af alle nødvendige midler, herunder nukleare våben, for at imødegå et angreb, jævnfør Ruslands nationale sikkerheds koncept fra (Russian National Security Concept, 2000, downloadet fra 38 Tsygankov, 2008, s Gas handles i dag for størstedelens vedkommende via mangeårige kontrakter, hvilket i tider med hastigt stigende priser gør den mindre lukrativ end olieprodukternes spotmarked-system, hvor markedsprisen dikteres af den løbende efterspørgsel i forhold til udbud. 13

14 alt sammen med det formål at sikre den bedst mulige indtjening til den russiske stat og størst mulige udenrigspolitiske indflydelse, samt, hævder kritikerne, sikre inderkredsen i Kreml en privatøkonomisk fordel Re-nationaliseringen har således sikret Putins nærmeste stor indflydelse med de store statslige konglomerater indenfor gas, olie, militærindustri og banksektoren en indflydelse, der ifølge en lang række kritikere afføder lukrative aflønninger i form af penge under bordet i forbindelse med statslige ordrer, opkøb eller salg. Blandt de kendteste sager er det statslige olieselskab Rosnefts overtagelse af hovedparten af Khodorkovskijs olieselskab Yukos, efter at han i 2003 blev arresteret og Yukos præsenteret for en angivelig skattegæld på 28 milliarder dollars. Et af Yukos datterselskaber, Yuganskneftegaz blev kort før jul 2003 solgt til langt under markedspris på en lukket, statslig auktion, hvor det eneste bud kom fra skuffeselskabet Baikalfinancegroup, hvis bestyrelsesformand var Igor Setjin, Putins højre hånd. Baikalfinancegroup blev få dage senere opkøbt af det statslige olieselskab Rosneft, som Igor Setjin også er bestyrelsesformand for. 14

15 Konfrontationer med Vesten Den nyimperialistiske udenrigspolitiske tænkning har siden ledt til en række konfrontationer med Vesten på udvalgte politikområder, samtidig med fortsat samarbejde på andre områder eksempelvis Nordkorea jævnfør det udvalgt pragmatiske tilsnit. Således har man fortsat den såkaldte multi-vektorielle politik, hvor Kreml på den ene side har samarbejdet med Vesten og især Europa på udvalgte områder eksempelvis energi samtidig med, at man har stået fast på områder, hvor Kreml har ment, at der stod vitale nationale interesser på spil. Rusland har eksempelvis gentagne gange forsøgt at forhindre eller sinke OSCE s arbejde ved at blokere for vedtagelse af organisationens budget og forsøge at ændre på organisationens formål især den del af arbejdet, der handler om at overvåge valg hos medlemsstaterne. Uafhængige exit polls og hurtige udmeldinger om valgsnyd fra OSCE s valgobservatørkorps ODIHR var således centrale under Ukraines orange revolution hvor Rusland og Vesten støttede hver sin side i præsidentvalgkampen, og Vestens favorit, Viktor Jusjtjenko vandt. Den orange revolution afstedkom stor frygt i Kreml for, at noget lignende kunne ske i Rusland. Kort tid efter oprettede Kreml (Vladislav Surkov) ungdomsorganisationerne Nasji og Mestnije, hvis formål var at forhindre, at ungdomsorganisationer, som den vestligt støttede ukrainske Pora!, der var instrumentel i den orange revolution, ville få samme spillerum i Rusland. Og i efteråret 2005 strammede man reglerne for ngo ers virke i Rusland, herunder reglerne for udenlandske donationer til russiske ngo er. Også Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg som hvert år modtager flere sagsanlæg fra russere end fra noget andet medlemsland, formentlig fordi de russiske borgere ikke betragter landets egne domstole som uafhængige 41 har været udsat for et kraftigt russisk pres. Således har den russiske Statsduma længe nægtet at ratificere en retsreform, som vil lette beslutningsprocessen i den 46 lande store organisation. Moskva har desuden udtrykt sig stærkt kritisk over for de amerikanske planer om et jordbaseret missilforsvarsystem og frem for alt ideen om en radar-station i Tjekkiet og 10 silobaserede intercepter-missiler i det nordøstlige Polen, to tidligere medlemmer af Warsawa-pagten. De russiske indvendinger går på, at systemet udgør en trussel mod 41 I de første ti år af Ruslands deltagelse i arbejdet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, har russiske borgere indbragt sager for Menneskerettighedsdomstolen af sagerne blev dog afvist, da mulighederne i det russiske retsvæsen ikke var udtømt. Mange af de antagne sager drejede sig imidlertid ikke om menneskerettighedsforhold, men noget så jordnært som pensionsforhold eller lignende. Jævnfør Svend Aage Christensen, 13/6-08, Russiske dommere ranker ryggen, Kronik, Politiken. 15

16 Ruslands strategiske nukleare afskrækkelse og dets evne til at svare igen på et angreb fra Vesten. Man hævder, at systemet er rettet mod Rusland, snarere end en ikke-eksisterende trussel fra Iran og Nordkorea. Og fremfører, at systemet på sigt vil kunne udvides og true Ruslands gengældelsesmuligheder. Således har man i første omgang krævet russisk deltagelse i missilskjoldet herunder tilbudt, at USA kunne benytte Qabala-radaren, en tidligere sovjetisk radar base placeret i Aserbadsjan, til gengæld for at man undlod at opføre en radar i Tjekkiet og en interceptor-base i Polen. Efter at dette blev afvist, har man krævet at have en permanent russisk tilstedeværelse på de to baser i Tjekkiet og Polen, noget begge lande på det skarpeste har afvist. Hvorvidt den position, man fremfører i offentligheden, er én, man selv tror på, eller om der blot er tale om en position, man indtager i et større forhandlingsspil om missilskjoldet, NATO-udvidelse, genforhandling af CFE-traktaten (Conventional Forces Europe) og INF-traktaten (Intermediate Range Nuclear Forces), er det svært at vide med sikkerhed. En del af de til tider retorisk hårde udmeldinger imod missilskjoldet passer godt ind i den større diskursive ramme af nationalistisk indkredsningsangst, og ind i en traditionel opfattelse af NATO og USA som den militære hovedfjende, som er nogle af grundelementerne i de såkaldte hårde traditionalister eller eurasianisternes udenrigspolitiske tænkning. 42 For eksempel har Nikolai Solovtsov, chefen for de russiske nukleare styrker truet med, at baserne i Tjekkiet og Polen ville kunne blive mål for et russisk gengældelsesangreb, hvilket først blev bakket op af den daværende chef for generalstaben, Jurij Balujevskij, og siden af Putin selv. På den anden side har udmeldingerne været mere eller mindre sammenfaldende med det russiske moratorium på CFE-traktaten og de efterfølgende forhandlingsoplæg, som mest af alt handler om at give det russiske forsvar mulighed for at deployere tropper, som det ønsker det indenfor de russiske grænser. 43 Moskva har endvidere truet med at trække sig ud af INF-traktaten. Således har både Jurij Balujevskij og Sergej Ivanov, da han endnu var forsvarsminister, truet med, at hvis missilskjoldet bliver en realitet på europæisk jord, så har Rusland ikke anden mulighed end at trække sig ud af traktaten Se Staun, 2007; jævnfør Tsygankov, Den 13. december 2001, hvor Putin stadig førte en mere pragmatisk vestvendt politik, hævdede han således i russisk tv, at den amerikanske udtræden af ABM-traktaten var en fejltagelse, men at USA s planer om et missilskjold ikke udgjorde nogen reel trussel for Rusland nukleare afskrækkelse. (Kilian og Rasmussen, 2008, s. 73; CNN, 13. december 2001, Putin: U.S. ABM move a mistake ). 43 Den tidligere chef for den russiske generalstab, Jurij Balujevskij, luftede for eksempel i november 2007 et kompromisforslag, som går på at fjerne begrænsningerne for flankerne, så russerne får fri bevægelighed af personel og materiel indenfor de russiske grænser. RIA-Novosti, 16/11-07, Russia s upper house approves CFE moratorium. 44 Balujevskij og Ivanov citeret fra (Rose, 2007). 16

17 Fra Kosovo til Georgien I forhold til spørgsmålet om Kosovos selvstændighed har Moskva også været på kollisionskurs med Vesten, især USA. Således blokerede Moskva mulighederne for en løsning på Kosovo-spørgsmålet i regi af FN s Sikkerhedsråd, indtil USA og en række europæiske lande, herunder Danmark, valgte at anerkende Kosovos selvstændighed uden om FN. Putin advarede dengang vestmagterne om, at beslutningen om at anerkende Kosovo var en stok med to ender, og den anden (ende) vil en dag komme tilbage og slå dem i hovedet. 45 I første omgang undlod Moskva dog at agere, men truede blot med at ville anerkende de georgiske udbryderprovinser Abkhasien og Sydossetien samt Transdnestr, udbryderprovinsen i Moldova. Men efter NATOtopmødet i Bukarest i april i år øgede Moskva sin politiske og økonomiske støtte til Abkhasien og Sydossetien. På NATO-topmødet undlod man at medtage Ukraine og Georgien i MAP-processen, som er et af forstadierne til egentligt medlemskab, men lovede at de to lande, at hvis de ønskede det, kunne de på et eller andet tidspunkt blive medlem af alliancen. Moskvas modsvar var, udover øget diplomatisk aktivitet i området, i løbet af foråret at øge antallet af soldater i det fredsbevarende kontingent under SNG og befæste stillinger i og omkring Tskhinvali i Sydossetien, ligesom man sendte et kontingent ingeniørtropper til Abkhasien for at reparere jernbanelinjen mellem Sukhumi til Ochamchire, som havde været ubrugelig i årevis. Jernbanen blev under augustkrigen brugt til at fragte en del af de anslåede russiske tropper, der entrede Georgien via Abkhasien. 46 Rusland har desuden i de senere år udstyret en stor del af befolkningen i de to udbryderprovinser med russiske pas hvorved man, da krigen brød ud i august, kunne hævde, at man gik ind for at sikre russiske borgeres liv og værdighed. Samtidig er en række af de højtstående folk i Sydossetiens embedsværk tidligere ansatte i den russiske sikkerhedstjeneste eksempelvis er chefen for Sydossetiens sikkerhedstjeneste KGB tidligere chef for den russiske sikkerhedstjeneste FSB s afdeling i den russiske republik Mordovien. Den sydossetiske indenrigsminister, Mikhail Mindzajev, er tidligere ansat i Nordossetiens indenrigsministerium. Den sydossetiske forsvarsminister, Vasilij Lunjev er tidligere forsvarskommissær i Perm Oblast og chefen for Sikkerhedsrådet, Anatolij Barankevitj, er tidligere viceforsvarskommissær i Stavropol Kraj. Derudover har Moskva gennem årene angiveligt finansielt understøttet de to udbryderprovinsers 45 Putin citeret fra International Herald Tribune, 22. februar, Putin warns Kosovo will come back to knock the West, as NATO envoy lashes out, downloadet fra Russia-Kosovo.php. 46 International Crisis Group, 2008, s

18 militære aktiviteter. 47 En egentlig anerkendelse af provinserne var det dog endnu ikke kommet til formentlig for ikke at skabe en præcedens, der kunne skaffe Rusland problemer i forhold til dets egne minoriteter, som til tider udtrykker ønske om selvstændighed, eksempelvis tjetjenerne. Men efter at striden brød ud i åben krig, som Rusland hurtigt vandt, valgte Dmitrij Medvedev den 26. august at anerkende Abkhasien og Sydossetien som selvstændige stater indtil videre er det dog kun Nicaragua, der har valgt at følge Ruslands politik. Spørgsmålet om, hvem der startede krigen i Georgien, er i sagens natur vanskeligt at svare på, eftersom begge parter søger at fremstille begivenhederne bedst muligt set fra deres side. Men tæt på midnat den 7. august gav en højtstående georgisk officer på foranledning af præsident Mikhail Saakasjvili ordre om at genetablere den forfatningsmæssige orden i hele regionen. Fra cirka den 7. august til tidligt på morgenen den 8. august bombarderede georgiske tropper Tskhinvali, hovedstaden i Sydossetien, og cirka kl. 1 den 8. august iværksatte de georgiske militære styrker et frontalt angreb på Tskhinvali, som hurtigt blev erobret. Saakasjvili-regeringen hævder, at dette skete, fordi man i den georgiske regeringstop havde efterretninger om, at russiske tropper var på vej gennem den strategisk vigtige Roki-tunnel, som forbinder Nordossetien (Rusland) med Sydossetien. Således hævder den georgiske efterretningstjeneste at have opsnappet en mobiltelefonsamtale 48 mellem en sydossetisk grænsevagt ved Roki-tunnelen, som angiveligt viser, at russiske kampvogne og personel var på vej gennem tunnelen allerede omkring kl. 4 om morgenen den 7. august altså mere end et døgn før, Rusland officielt hævder at have sendt militære forstærkninger til Sydossetien. Disse oplysninger er dog først blev lagt frem for offentligheden mere end en måned efter konfliktens start. Men det skyldes, hævder georgierne, at aflytningerne var forsvundet i det kaos, der opstod i forbindelse med krigens udbrud. 49 Imidlertid blev de russiske troppebevægelser ikke nævnt i de officielle georgiske udmeldinger i dagene omkring den august her drejer det sig alene om at genetablere den forfatningsmæssige orden og nedkæmpe den sydossetiske modstand - hvilket synes ganske usandsynligt i fald en storstilet russisk invasion var årsagen til, at Saakasjvili 47 Den åbenmundede russiske journalist, Julia Latinina, hævder, at Rusland har haft et hemmeligt budget på omkring 800 millioner dollars til at støtte oprørerne i de to udbryder-provinser. Yulia Latynina, Radio Free Europe/Radio Liberty, 8. august, 2008, South Ossetia Crisis could be Russia s Chance to Defeat Siloviki. Downloadet fra www. rferl.org. 48 IHT, 16/9-08, Georgia offers fresh evidence on war s start. 49 De georgiske udmeldinger støttes endvidere af vestlige efterretningsrapporter, som hævder, at to bataljoner fra det russiske 135. regiment bevægede sig gennem tunnelen enten om natten den 7. august eller tidligt om morgenen den 8. august. Dette afvises af russiske militære talsmænd, som hævder, at bevægelserne var led i den almindelige leverance af materiel og rokering af personel i den fredsbevarende styrke i Sydossetien. (Ibid.). 18

19 gav ordre til at generobre Tskhinvali. Og hvorfor søgte georgierne ikke at blokere Roki-tunnelen, hvilket ville have været mest logisk strategisk set, i stedet for at stoppe den militære fremrykning i Tskhinvali? På den anden side er der ingen tvivl om, at det hurtige russiske modsvar ifølge de russiske officielle udmeldinger passerede de første enheder fra det russiske 135. regiment tunnelen før den 8. august tyder på, at man var yderst vel forberedt. I løbet af få dage havde russerne således mand i Georgien og op mod militære køretøjer. 50 En del heraf har man angiveligt trukket fra de enheder, der deltog i den storstilede Kavkaz 2008 militær-øvelse, hvor man havde samlet godt russiske soldater og 700 pansrede køretøjer i Nordossetien, men som var blevet holdt i beredskab indtil krigsudbruddet. 51 Men resten har man trukket andre steder fra hvilket alt andet lige er vanskeligt, hvis ikke disse står i alarmberedskab. Og hvorfor beholdt man så store troppestyrker i beredskab, når øvelsen var afsluttet? 52 Og hvorfor forsøgte Moskva ikke at få de sydossetiske irregulære enheder, som angiveligt fortsatte beskydningerne af georgiske landsbyer og stillinger i Sydossetien, under kontrol? Spørgsmål er der nok af. Alt i alt forekommer Ruslands markante udenrigspolitiske skridt over for Georgien således at være et bevidst, hvis ikke et på forhånd nøje planlagt udenrigspolitisk valg, frem for en ad hoc-beslutningstagen, som blev truffet, alt mens krigen pågik. Således valgte Rusland ikke blot at slå de georgiske tropper tilbage fra deres nyvundne stillinger i Tskhinvali i Sydossetien, men benyttede sig af sin overvældende militære styrke og hurtigt vundne luftherredømme til at bombe lufthavne og militærbaser langt inde i landet, ligesom de russiske tropper besatte store dele af Georgien, herunder den strategisk vigtige hovedfærdselsåre ved byen Gori, som binder landet sammen fra øst til vest. Alt sammen logisk fra et militærstrategisk synspunkt, men ikke desto mindre risikabelt set fra en udenrigspolitisk synsvinkel på grund af risikoen for et kraftigt forværret forhold til Vesten og især USA. Den russiske aktion i Georgien handlede således ikke mindst om at sende et signal til Vesten om, at Rusland nu var tilbage som stormagt og fremover agter at følge sine egne interesser, også når de går på tværs af Vesten, og også med militære midler det sidste i al fald i det tidligere sovjetiske område. Og at Rusland vil gå langt 50 Jævnfør IISS Strategic Comments, Georgia crisis special issue, Vol. 14, Issue 07, September 2008, Russia s rapid reaction ; Halbach 2008; International Crisis Group, Russia vs Georgi: The Fallout.. 51 Øvelsen, der blev afholdt i midten og slutningen af juli, fandt i øvrigt sted samtidig med en georgisk øvelse med amerikansk deltagelse på godt mand under det nu noget misvisende navn Immediate response. 51 Jævnfør IISS Strategic Comments, Georgia crisis special issue, Vol. 14, Issue 07, September 2008, Russia s rapid reaction. 52 Den Kreml-kritiske russiske forsvarsanalytiker Pavel Felgenhauer hævder, at beslutningen om en krig imod Georgien var truffet så tidligt som april, og at de georgiske angreb blot var en kærkommen anledning. Se Novaya Gazeta, 18/8-08, It Was No Spontaneous, But Planned War. 19

20 for at forhindre lande, som det anser som liggende i dets interessesfære at blive medlemmer af NATO. 20

21 Konklusion På trods af at meget tyder på, at det var den georgiske præsident Mikhail Saakasjvili, der startede krigen imellem Sydossetien, Georgien og Rusland, er der ingen tvivl om, at Ruslands hårde respons i konflikten var et udenrigspolitisk valg, som var truffet god tid i forvejen. Russernes storstilede militære aktion i Georgien ligger således i direkte forlængelse af det nyimperialistiske russiske udenrigspolitiske verdensbillede, der har domineret den udenrigspolitiske tænkning i Kreml i de senere år. Denne udenrigspolitiske tænkning tilsiger, at Rusland har en historisk ret til at være den dominerende stormagt i det tidligere sovjetiske område, herunder Kaukasus. Det er en traditionel geopolitisk nulsumstænkning, som hævder, at hvis USA eller Vesten (NATO) gør sin indflydelse gældende i et område, så svækker det Ruslands indflydelse. Rusland har i en årrække følt sig trængt tilbage af øget amerikansk tilstedeværelse i Centralasien og Kaukasus, som Rusland traditionelt har set som sin baggård, planerne om missilforsvars-stillinger i Tjekkiet og Polen, samt af den ensidige vestlige anerkendelse af Kosovo, der blev gennemtrumfet på trods af Ruslands protest. Desuden har Rusland hidtil måttet sluge to NATO-udvidelser med tidligere Warszawa-pagt lande, og havde udsigt til en mulig tredje udvidelsesrunde med Ukraine og Georgien, som på NATO-topmødet i Bukarest i april i år fik afslag på at blive få startet den såkaldte MAP-proces (medlemskabshandlingsplan), men blev lovet på et eller andet tidspunkt at kunne blive medlem af NATO hvilket Kreml tidligere har stemplet som fuldstændig uacceptabelt. Således havde Rusland klart en strategisk interesse i at øge ustabiliteten omkring de georgiske udbryderprovinser Abkhasien og Sydossetien. Hvor stopper de russiske ambitioner? Er vi på vej mod en ny kold krig? Er Ukraines Krim næste konfliktzone? Hvad med de baltiske landes russiske minoriteter? Spørgsmålene har i den senere tid været mange og er i stigende grad blevet stillet med en vis underliggende nervøsitet af vestlige politikere og analytikere. Først bør det nok slås fast, at Rusland hverken på kort eller mellemlang sigt udgør nogen direkte militær trussel mod Danmark og EU-Europa i al fald ikke, så længe NATO og USA sikrer dansk og europæisk sikkerhed. I forhold til spørgsmålet om vi er på vej mod en ny kold krig, kan der svares afvisende. Vi er ikke på vej mod en ny kold krig, alene af den grund, at Rusland ganske enkelt ikke har den magt og indflydelse, som Sovjet havde, ligesom der ikke længere er tale om nogen ideologisk konflikt. Ruslands militære kapabiliteter er endvidere, på trods af de senere års kraftige stigning i forsvarsbudgetterne, kun en skygge af fordums sovjetiske. Den nuværende konventionelle troppestyrke er 21

22 på omkring 1,2 millioner mand mod Sovjetunionens 4,3 millioner mand i Udviklingen af nye våbensystemer, herunder reservedele til eksisterende systemer, som på det nærmeste gik i stå i starten af 1990 erne, er kun langsomt på vej tilbage. Moralen er lav, desertering og omgåelse af værnepligt udbredt. Og forsøgene på at reformere og professionalisere hæren har indtil videre ikke båret den store frugt ikke mindst på grund af intern modstand i forsvaret selv. Og på trods af kontante stigninger i forsvarsbudgettet fra 24 milliarder dollars i 2006 til 31 milliarder i 2007 til budgetterede 42 milliarder dollars i er budgettet endnu blot halvdelen af eksempelvis Storbritanniens budgetterede udgift i på 65,9 milliarder dollars. Det amerikanske (basis)forsvarsbudget for 2007 på 439,3 milliarder dollars (basisbudgettet for 2008 lyder på 481,4 milliarder dollars) er til sammenligning godt 14 gange højere. Ruslands bruttonationalprodukt sætter i sig selv en ikke uvæsentlig begrænsning for Ruslands magt. I 2007 lød det således på 1,290 trillion dollars. Til sammenligning var USA s mere end ti gange så stort, nemlig 13,790 trillion dollars, mens Storbritanniens bruttonationalprodukt på 2,756 trillion dollars og Tysklands på 3,259 trillion dollars var henholdsvis mere end dobbelt og 2 1/2 gange så stort. At det ikke bliver til en ny kold krig, betyder dog ikke, at vi ikke risikerer en længerevarende konfrontation mellem Vesten og et i stigende grad autoritært Rusland. Således kan man med stor sandsynlighed forvente mærkbare modforholdstræk, hvis Georgien og Ukraine skulle blive tilbudt en MAP-proces og eventuelt med tiden et decideret medlemskab af NATO. 55 Eksempelvis udtrykt i form af øget pres mod Ukraines suverænitet, først og fremmest rettet mod spørgsmålet om Krim-halvøens tilhørsforhold. Krim tilfaldt således i 1954 den ukrainske sovjetrepublik, og indflydelsesrige eurasianister i Moskva, eksempelvis Moskvas borgmester Jurij Lusjkov, har offentligt ønsket dette omgjort. Også spørgsmålet om den russiske Sortehavsflådes base i Sevastopol på Krim udgør et klart konfliktpotentiale. Således vil en gentagelse af Georgien-krisen med Krim som hovedcenter ikke være utænkeligt denne gang blot med væsentligt større konsekvenser og tab af menneskeliv. Såfremt Rusland skal acceptere et eventuelt fremtidigt ukrainsk medlemskab af NATO uden alvorlige sværdslag, er man i Vesten formentlig nødt til enten at markere sine interesser så hårdt og tydeligt, at Rusland bakker ned, eller at tilbyde russerne noget til gengæld, 53 CRS Report for Congress, 2007, s Ibid., s. 15; Staun 2007, s. 59; Department of Defence, Office of Management and Budget, whitehouse.gov/omb/budget/fy2007/defense.html; Russia s Military Budget , hentet fra warfare. ru/?lang=&catid=239&linkid= På nuværende tidspunkt er et flertal af befolkningen i Ukraine imod medlemskab af NATO, mens der var et stort flertal for medlemskab i Georgien ved en folkeafstemning i maj i år. 22

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Sperling, Vibeke: Russernes Drømme. Om det nye Ruslands selvforståelse og Vestens misforståelser, Gyldendal, s.

Sperling, Vibeke: Russernes Drømme. Om det nye Ruslands selvforståelse og Vestens misforståelser, Gyldendal, s. Russiske drømme Af Charlotte Flindt Pedersen Trods alt har Rusland forandret sig siden sovjettiden, og det er vigtigt at formidle den forståelse på et tidspunkt, hvor krigsretorik, oprustning, sanktioner

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.9.2008 B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2, af Francis Wurtz,

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 23 09.06.2016 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2017 38,00 EUR/MWh Futures - 2017 36,00 Nordpool Tyskland DK1 DK2 34,00 32,00 30,00 28,00 26,00 24,00 22,00 20,00 18,00 16,00 03-07-2015 03-09-2015 03-11-2015

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

HADETS DANSKE PROFETER

HADETS DANSKE PROFETER HADETS DANSKE PROFETER I Danmark er der et antal personer, som har gjort det til deres levevej at sprede løgn og had mod NATOS hovedfjende: Rusland. Det kalder man for russofobi. Disse mennesker vil helst

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Kvinders rettigheder i et internationalt perspektiv. Dansk Kvindesamfund. D.13. maj 2012 Alma Bekturganova Andersen

Kvinders rettigheder i et internationalt perspektiv. Dansk Kvindesamfund. D.13. maj 2012 Alma Bekturganova Andersen Kvinders rettigheder i et internationalt perspektiv. Dansk Kvindesamfund. D.13. maj 2012 Alma Bekturganova Andersen Hvem er jeg? Baggrund Kom til Danmark i 2004 fra Kazakhstan Har arbejdet i mange år som

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg. Af Claus Arboe-Rasmussen

Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg. Af Claus Arboe-Rasmussen Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg Af Claus Arboe-Rasmussen Folk & Sikkerhed er blandt andet talerør for græsrødderne i Danmark, som ikke mindst dækker det tavse flertal. Et flertal, der på

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere