Din. præventionsguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Din. præventionsguide"

Transkript

1 Din præventionsguide

2 Hvis du skal vælge prævention side 1 Få hjælp til valget. Hvis du er dreng side 3 Sandsynligvis har du ikke lyst til at blive far allerede nu. Du kan sikre dig imod dette ved at bruge kondom. Samtidig undgår du smitte med sexsygdomme. Læs også om prævention, som kan benyttes af piger, fra side 7. Hvis du er pige side 7 P-piller 7 / Mini-piller 11 / P-ring 14 / P-plaster 18 / P-stav 23 / P-sprøjte 25 / Spiral 26 / Pessar 28 / Usikre metoder 31 Læs også om kondom side 3. Hvis I har brug for nødprævention side 32 Det er smuttet, og I har brug for nødprævention meget hurtigt. Hvis pigen er blevet gravid side 32 Læs om graviditet her og om abort side 35. Og skynd jer til lægen. Hvis du skal til underlivsundersøgelse side 33 Sådan foregår det og det tager som regel kun et par minutter. Hvis du tror, du har en sexsygdom side 36 Bliv testet hos lægen, hvis du har en mistanke. Kropslex side 43 Hvis du har spørgsmål om din krop. webadresser side 49 Få mere at vide.

3 Prævention hvad skal du vælge? Ì Skal du have samleje for første gang? Ì Har du brug for prævention ofte eller sjældent? Ì Har du en kæreste eller skiftende partnere? Ì Kan du huske at bruge prævention (fx tage en p-pille hver dag), eller har du brug for noget, der bare virker og er på plads, uden du skal tænke over det? Ì Fejler du noget, der gør nogle typer af prævention uegnede for dig? Du kan vælge mellem mange former for prævention. De har alle både fordele og ulemper. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er bedst for dig. Læs her om alle præventionsformerne og snak evt. med din kæreste om, hvad I tror er bedst til jer. Du kan også spørge din egen læge eller en anden praktiserende læge. For når det drejer sig om rådgivning om prævention, kan du selv bestemme, hvilken læge du vil gå til. Under alle omstændigheder har lægen tavshedspligt. Du kan også få råd og vejledning på en præventionsklinik. Adresser på præventionsklinikker kan du finde på og W

4 W

5 Kondom Kondomet er et tyndt hylster af gummi, som sættes på drengens penis og opsamler sæden ved udløsning. Kondomet er den eneste præventionsform til drenge og mænd. NÅR KONDOM ER SÆRLIG VELEGENET Ì Du er dreng og vil gerne selv have styr på præventionen. Ì Du vil gerne beskytte dig mod at blive smittet med en sexsygdom. Du kan ikke vide, hvem din nye kæreste har været sammen med før. Ì Du er pige og vil gerne beskytte dig mod sexsygdomme. Du bruger måske p-piller i forvejen men de beskytter jo ikke mod sexsygdomme. Så du tager et kondom med til drengen. Hvordan? Kondomet rulles ned over drengens penis, når den er stiv. Når drengen får udløsning, bliver sædcellerne opsamlet i kondomet. Kondomet beskytter både mod graviditet og sexsygdomme. Kondomer kan se forskellige ud: tynde, glatte, noprede, med og uden creme, med og uden farve, med og uden reservoir. Reservoir er en lille poseformet forlængelse ved kondomets spids, beregnet til at opsamle sæden. Det er en god idé at prøve sig frem med forskellige kondommærker og -størrelser. Ì Kondomet skal bruges hver gang og under hele samlejet for at beskytte. Ì Kondomet skal sættes rigtigt på, ellers kan det glide af eller gå i stykker. Efter udløsning Efter udløsning bliver penis slap. Så kan kondomet falde af, eller noget af sæden løbe ud. Derfor skal drengen så snart han har fået udløsning tage fat om kondomet ved roden af penis og trække sig ud. Bind knude på kondomet efter samleje, så sæden ikke kan løbe ud, og smid det i skraldespanden. Når I går i seng sammen, skal I bruge et nyt kondom hver gang. W

6 Sådan bruges kondomet Kondomet skal sættes på, inden samlejet begynder og ikke undervejs da der kan komme lidt sædvæske fra penis, så snart drengen får rejsning. Væsken kan indeholde sædceller. Så pas på, at penis ikke kommer for tæt på skeden, inden kondomet er rullet på. Kondomet skal være på under hele samlejet. Ì Tag kondomet ud af pakken. Vær forsigtig, så du ikke ødelægger kondomet med negle eller ringe. Ì Kondomets oprullede kant skal vende udad. Ì Når penis er stiv, trækkes forhuden tilbage (med mindre drengen er omskåret). Ì Toppen af kondomet klemmes tomt for luft, inden det rulles på. Ì Kondomet rulles ned over penis, til forhuden er dækket. Ì Så ruller du kondomet helt på ned til roden af penis. Sørg for at det sidder helt glat. Der må ikke være luft i kondomet. Hvis pigen hjælper drengen med at rulle kondomet på, kan det blive en del af samlejet i stedet for en irriterende afbrydelse. Kondomet skal beholdes på under hele samlejet. Fordele C Kondom beskytter både mod graviditet og sexsygdomme. C Drengen kan selv styre præventionen. C Hvis du har kondomer med, når du skal på ferie, til fest osv. kan du beskytte dig, hvis du skulle få brug for det. C Kondomer kan købes hvor som helst: supermarkeder, tankstationer, apoteker osv. C Kondomer kan også købes på nettet, se bagest i bogen (på omslagets inderside). C Man behøver ikke gå til lægen for at bruge kondom. Ulemper D Mange mænd synes, at kondom nedsætter følsomheden. D Det kan virke som en afbrydelse af samlejet at skulle sætte kondom på. Hvis du er overfølsom over for gummi, kan du købe specielle kondomer for gummiallergikere på apoteket. De er dog lidt dyrere end almindelige kondomer. W

7 Kondomer til storskrald Skyld ikke kondomet ud i toilettet. Det kan stoppe afløbet. Smid hellere det brugte kondom i skraldespanden evt. diskret indpakket i køkkenrulle. Kondomer på lager Vær opmærksom på udløbsdatoen. Kondomer må ikke blive for gamle, for så går de lettere i stykker. Se på datostemplet og brug dem eller giv dem til din bedste ven inden udløbsdatoen Vær Sikker Hvis I bruger kondomet rigtigt og hver gang er der omkring 97 % sikkerhed for, at pigen ikke bliver gravid. Hvis noget går galt Hvis kondomet går i stykker eller glider af, har I brug for nødprævention. Se side 32. Er du lidt genert? Man kan godt være lidt genert ved at købe kondomer. Det er et problem, de fleste har. Men gør det alligevel. Nogle køber kondomer over nettet: og W

8 Er p-piller det rigtige til dig? Hvis du har skiftende partnere, er det vigtigt, at du bruger kondom samtidig med p-pillerne. Kondom beskytter mod sexsygdomme. Hvis du kun sjældent har brug for prævention, er der måske ingen grund til at tage p-piller. Så kan kondom eller pessar måske bruges i stedet for. 6

9 P-piller P-piller består af to slags hormoner, der forhindrer graviditet. NÅR P-PILLER ER SÆRLIG VELEGNede Ì Du har ofte brug for prævention måske fordi du har en fast kæreste. Ì Du har ofte uregelmæssige eller stærke blødninger og har brug for hjælp til at regulere dem. Ì Du vil gerne have en helt sikker prævention. Ì Du har rimeligt nemt ved at huske at tage en pille hver eneste dag. Hvordan? Hvis du vil have p-piller, skal du henvende dig til en læge efter dit eget valg eller gå til en præventionsklinik. Lægen vil tage en snak med dig om dit behov for prævention og udskrive en recept på p-piller, hvis I bliver enige om det. I pakken ligger der en brugsanvisning. Læs den grundigt og gem den så til senere brug, hvis du bliver i tvivl om noget. Sådan bruges p-piller Du skal tage den første p-pille i forbindelse med en menstruation. Du skal begynde på første menstruationsdag. På pakningen er markeret i hvilken rækkefølge, du skal tage pillerne. Når du følger denne anvisning, er det lettere at kontrollere, at du har husket at tage pillerne. De fleste p-pille-mærker er beregnet til, at du skal tage 1 pille dagligt i 21 dage og holde pause i 7 dage. I pausen vil du normalt få en blødning. Du begynder på næste pakke den 29. dag, uanset om du har haft blødning i pausen eller ej. P-piller virker også i de 7 dage, du holder pause. Nogle pakninger indeholder 28 piller, hvor de 7 piller er pausepiller, der ikke indeholder hormoner. Til gengæld holder du ikke p-pille-pause, men starter på en ny pakke dagen efter den sidste pille i den gamle pakke er brugt. For at huske p-pillen og for at sikre, at den virker er det klogt at tage den på samme tidspunkt hver dag, fx om aftenen inden du går i seng. W

10 Sådan virker P-piller P-piller virker på flere måder Ì P-piller gør, at du ikke får ægløsning og derfor ikke kan blive gravid. Ì P-piller påvirker slimhinden i livmoderen, så en graviditet ikke kan udvikles. Ì P-piller gør slimen i livmoderhalsen så sej, at sædceller ikke kan trænge igennem. Alle tre mekanismer virker kun, så længe du tager p-pillerne, som du skal. Hvis du glemmer at tage en pille, eller hvis du dropper p-pillerne helt, kan du blive gravid. Fordele C P-piller giver ingen afbrydelse i selve samlejet. C P-piller virker fra den første dag, hvis du tager dem som beskrevet i brugsanvisningen. C Din månedlige blødning bliver regelmæssig, svagere og gør mindre ondt. C P-piller fungerer ikke så 'mekanisk' som fx kondom og pessar beskyttelsen mod graviditet er der altid (hvis du har husket at tage pillerne). Ulemper D De første par måneder kan p-piller give pletblødning, kvalme, brystspænding og hovedpine. Generne forsvinder som regel, når kroppen har vænnet sig til de nye hormoner. D Da piger har forskellig følsomhed over for hormoner, kan enkelte blive i dårligt humør af at tage p-piller. Hvis du oplever det, så tal med din læge om at skifte mærke. D Nogle tager et par kilo på i vægt, mens andre taber sig lidt. Hvis du oplever det som et problem, så tal med din læge om det. D Risikoen for at få en blodprop stiger en meget lille smule, når man bruger p-piller. Det taler lægen med dig om, inden du begynder på dem. HUSK AT p-piller ikke beskytter mod sexsygdomme som hiv og klamydia. MEN HUSK OGSÅ AT p-piller skal tages hver dag! Hvis du har skiftende partnere, eller din partner har det, er det vigtigt, at du W bruger kondom sammen med p-piller.

11 Hvis du glemmer at tage en p-pille, skal du tage den, så snart du opdager det. Også selv om det betyder, at du skal tage 2 piller på samme dag. Hvis der er gået mere end 1½ døgn (dvs. 36 timer) fra du tog den sidste pille, er I nødt til at bruge anden prævention i de næste 7 dage fx kondom. For så kan du nemlig ikke regne med, at pillerne beskytter dig imod graviditet i den uge. Hvis der er færre end 7 piller tilbage i pakningen, når du glemmer en pille, så fortsæt derudover med en ny pakning uden pause. Hvis du får diarré eller kaster op mindre end 3 timer efter, du har taget din p-pille, skal du tage en ny og ellers fortsætte, som du plejer. Se også afsnittet om nødprævention side 32. Vær Sikker Hvis du husker at tage din p-pille hver dag som beskrevet i brugsanvisningen, er der næsten 100 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. Når p-piller ikke bør bruges Før du starter på p-piller, vil lægen tale med dig for at være sikker på, at du er egnet til at bruge p-piller. Hvis du har problemer med helbredet, vil lægen måske foreslå dig en anden form for prævention. Nogle former for medicin nedsætter virkningen af p-piller. Det gør fx visse typer af antibiotika, sovemidler og medicin mod epilepsi. Hvis du gerne vil have p-piller, og samtidig bruger medicin, skal du tale med din læge om det. Hvis du allerede bruger p-piller: læs også brugsanvisningen i pakken. W

12 W 10

13 Mini-piller Mini-piller indeholder et hormon, der forhindrer graviditet. NÅR MINI-PILLER ER SÆRLIG VELEGNEde Ì Du kan ikke tåle almindelige p-piller, som indeholder hormonet østrogen. Mini-piller indeholder ikke østrogen. Ì Du har ofte brug for prævention måske fordi du har en fast kæreste. Det er vigtigt, at du kan huske at tage pillen på nøjagtig samme tidspunkt hver dag. Ellers bør du bruge en anden form for prævention. Hvordan? Du kan få recept på mini-piller hos lægen eller på en præventionsklinik. Mini-pillerne kan du købe på apoteket. Læs brugsanvisningen i pakken, og gem den til senere brug. Sådan bruges mini-piller Du skal tage mini-pillerne uden pause hver dag på samme tidspunkt, også under din månedlige blødning. Hvis du starter på mini-piller ved menstruationens begyndelse, virker de efter en uge. W 11

14 Sådan virker mini-piller Mini-piller virker på flere måder Ì Mini-piller gør slimen i livmoderhalsen sej, så sædceller ikke kan trænge igennem. Ì Slimhinden i livmoderen ændrer sig, så det bliver sværere for et befrugtet æg at sætte sig fast. Ì Den nyeste mini-pille forhindrer desuden, at du får ægløsning. Den virker altså som en almindelig p-pille. Fordele C Mini-piller indeholder ikke hormonet østrogen, som nogle piger ikke kan tåle. C Mini-piller giver ingen afbrydelse i selve samlejet. C Mini-piller fungerer ikke så 'mekanisk' som fx kondom og pessar beskyttelsen mod graviditet er der altid (hvis du har husket at tage pillerne). Ulemper D Din menstruation kan blive uregelmæssig, og der kan komme pletblødning. D Nogle får også vægtstigning, brystspænding, hovedpine, humørsvingninger og uren hud. D De fleste typer mini-piller skal indtages på præcis samme tidspunkt hver dag. HUSK AT mini-piller beskytter ikke mod sexsygdomme. Så brug også kondom, hvis du har fået ny kæreste, eller hvis du har skiftende partnere. 12 W

15 Vær Sikker Hvis du tager mini-pillerne på præcis samme tidspunkt hver dag, er der ca. 98 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. Mini-piller beskytter ikke mod sexsygdomme. Hvis noget går galt Hvis du glemmer en mini-pille, skal du straks tage den næste mini-pille i pakken. Fortsæt med at tage pillerne som sædvanligt. Hvis der er gået mere end 3 timer efter den tid, hvor du plejer at tage pillen, er du ikke beskyttet mod graviditet i de næste 2 døgn (48 timer). Brug anden prævention så længe, fx kondom. Læs brugsanvisningen eller spørg lægen eller på apoteket. Læs også om nødprævention side 32. W 13

16 P-ring P-ringen er en bøjelig plastikring, som sættes op i pigens skede. P-ringen frigiver to hormoner, der forhindrer graviditet. NÅR P-RINGEN ER SÆRLIG VELEGNET Ì Du har ofte brug for prævention. Ì Du har ofte uregelmæssige eller stærke blødninger og har brug for hjælp til at regulere dem. Ì Du vil gerne have en helt sikker prævention. P-ringen er særlig velegnet, hvis du gerne vil slippe for at tage en p-pille hver dag. P-ringen kan du nøjes med at tænke over 2 gange om måneden: når den skal sættes på plads, og når den skal ud igen i forbindelse med din månedlige blødning. Hvordan? Recept på p-ringen kan du få hos lægen eller på en præventionsklinik. Ringen kan du købe på apoteket og selv sætte op. Læs brugsanvisningen i pakken, og gem den til senere brug. Sådan bruges p-ringen Du starter med at bruge p-ringen på en af de første dage i din menstruationsperiode (mellem dag 1 og 5). Du skal skubbe p-ringen godt op i skeden (se nedenfor). Herefter skal p-ringen blive siddende uafbrudt i 3 uger. Efter 3 uger fjerner du ringen og holder pause i en uge. I pausen vil du normalt få din blødning. P-ringen virker også i denne uge. Efter 7 dage sætter du en ny ring op og lader den sidde i 3 uger osv. Sådan sætter du p-ringen op Ì Vælg en bekvem stilling. Du kan ligge ned, sidde på hug eller stå op med det ene ben på toiletsædet. Ì Hold p-ringen mellem tommel- og pegefinger, og klem den sammen. Ì Skub forsigtigt den sammenklemte ring op i skeden. Det er ikke afgørende for ringens virkning, hvor i skeden den placeres. W 14

17 Ì Hvis du mærker ubehag, er p-ringen sandsynligvis ikke skubbet højt nok op i din skede. Skub den forsigtigt længere op. Der er ingen risiko for, at ringen bliver skubbet for langt op eller forsvinder. Sådan fjerner du p-ringen Ì Vær sikker på, at du fjerner p-ringen på den samme ugedag, som den blev indsat. Du kan blive husket på dette automatisk ved at tilmelde dig SMS- eller service på Ì Bøj pegefingeren ind under ringen eller tag fat i ringen med pege- og langfinger og træk den ud. Din blødning vil normalt starte 2-3 dage efter, at ringen er fjernet. For at være beskyttet mod graviditet skal du indsætte en ny ring en uge efter, at den forrige blev fjernet, også selv om din blødning ikke er stoppet. W 15

18 Sådan virker p-ringen P-ringen virker på flere måder Ì P-ringen gør, at du ikke får ægløsning og derfor ikke kan blive gravid. Ì P-ringen påvirker slimhinden i livmoderen, så en graviditet ikke kan udvikles. Ì P-ringen gør slimen i livmoderhalsen så sej, at sædceller ikke kan trænge igennem. Fordele C P-ringen giver ingen afbrydelse i selve samlejet. C P-ringen virker fra den første dag, hvis du sætter den op som beskrevet i brugsanvisningen. C Din månedlige blødning bliver regelmæssig, svagere og gør mindre ondt. C Du skal kun sørge for prævention før og efter din månedlige blødning. C Ringen er let at sætte op og fjerne, og den mærkes ikke, når den sidder rigtigt. Ulemper D P-ringen kan i starten give pletblødninger, udflåd, kvalme, brystspænding, hovedpine og humørsvingninger. Disse bivirkninger bliver som regel mindre efter ca. 3 måneder. D P-ringen er noget dyrere end p-piller. D Risikoen for at få en blodprop stiger en meget lille smule, når man bruger p-ring. Det taler lægen med dig om, inden du begynder at bruge den. HUSK AT P-ringen beskytter ikke mod sexsygdomme. Hvis du har skiftende partnere, eller din partner har det, så brug også kondom. 16 W

19 Vær Sikker P-ringen er næsten 100 % sikker, hvis du bruger den korrekt. Hvis noget går galt P-ringen kan falde ud ved samleje. Der sker intet ved det, den skal blot sættes på plads igen med det samme. P-ringen kan i øvrigt tages ud op til to timer, uden at virkningen svækkes. Men husk at sætte den på plads igen! Hvis du har glemt at sætte p-ringen op og alligevel har samleje: Så har du brug for nødprævention. Læs mere side 32. Når p-ring ikke bør bruges Før du starter på p-ring, vil lægen tale med dig for at være sikker på, at du er egnet til at bruge p-ring. Hvis du har problemer med helbredet, vil lægen måske foreslå dig en anden form for prævention. W 17

20 P-plaster P-plasteret er et plaster, som pigen sætter på huden. Plasteret frigiver to slags hormoner, der forhindrer graviditet. NÅR P-PLASTER ER SÆRLIG VELEGNET Ì Du har ofte brug for prævention. Måske har du en fast kæreste? Ì Du har brug for at regulere dine blødninger eller mindske dem. Ì Du vejer under 90 kilo. P-plasteret er særlig velegnet, hvis du gerne vil slippe for at tage en p-pille hver dag. Hvordan? Du kan få recept på p-plaster hos lægen eller på en præventionsklinik. P-plasteret kan du købe på apoteket. Læs brugsanvisningen i pakken, og gem den til senere brug. Sådan bruges p-plaster Det første plaster sætter du på første dag i din menstruationsperiode. Så er du beskyttet mod graviditet med det samme. Tryk kanterne godt fast, så plasteret ikke falder af. Og tjek en gang om dagen, om plasteret sidder, hvor det skal. En gang om ugen, på samme ugedag, skifter du plasteret ud med et nyt fra pakken. Dette gør du i 3 uger i træk. Den 4. uge i måneden holder du en plaster-pause, hvor du normalt får en blødning. P-plasteret virker også i disse 7 dage. Efter de 7 dage sætter du igen et nyt plaster på. Dette gør du hver uge 3 uger frem, hvorefter der igen er pause. OBS: Hvis du ikke får startet på første menstruationsdag første gang, du anvender p-plastret, skal du de første 7 dage bruge kondom. Dette gælder kun for det første p-plaster. Hvis du skifter fra p-piller, skal du sætte det første plaster på den dag, du skulle være startet med en ny p-pille pakke. W 18

21 Hvor skal plasteret sættes? Du kan sætte det flere steder: Ì På balderne Ì På maven Ì På overkroppen men aldrig på brysterne Ì Yderst på overarmen. Det er vigtigt, at huden er ren og tør, dér hvor du sætter plasteret. Huden må ikke være irriteret og rød, og du skal ikke lige have smurt huden med bodylotion eller andre cremer. Det kan være en god idé at skifte mellem flere placeringer fx skiftevis højre og venstre overarm for at undgå, at huden bliver irriteret af plasteret. Nogle er allergiske over for plasteret. W 19

22 Sådan virker p-plaster P-plaster virker på flere måder Ì P-plaster gør, at du ikke får ægløsning og derfor ikke kan blive gravid. Ì P-plaster påvirker slimhinden i livmoderen, så en graviditet ikke kan udvikles. Ì P-plaster gør slimen i livmoderhalsen så sej, at sædceller ikke kan trænge igennem. Fordele C P-plasteret giver ingen afbrydelse i selve samlejet. C P-plasteret virker fra den første dag, hvis du sætter det på som beskrevet i brugsanvisningen. C Du skal kun sørge for prævention en gang om ugen, nemlig når plasteret skal skiftes. Ulemper D P-plasteret kan ligesom p-piller give brystspænding, hovedpine, kvalme eller humørsvingninger. D P-plasteret beskytter ikke mod sexsygdomme. D Plasteret er noget dyrere end p-piller. D Der kan komme hudirritation der, hvor plasteret sidder. Skift evt. mellem flere placeringer. HUSK AT p-plasteret beskytter ikke mod sexsygdomme. Hvis du har skiftende partnere, eller din partner har det, så brug også kondom. 20 W

23 Vær Sikker P-plaster er næsten 100 % sikkert, hvis du bruger det korrekt. Hvis noget går galt Hvis plasteret har løsnet sig helt eller delvist i mere end et døgn, er der risiko for, at du kan blive gravid. Sæt straks et nyt plaster på og benyt kondom de næste 7 dage. Læs i øvrigt brugsanvisningen eller spørg lægen eller på apoteket. Læs også om nødprævention side 32. Når p-plaster ikke bør bruges Før du starter på p-plaster, vil lægen tale med dig for at være sikker på, at du er egnet til at bruge p-plaster. Hvis du har problemer med helbredet, vil lægen måske foreslå dig en anden form for prævention. Det gælder også, hvis du er allergisk over for plasteret. W 21

24 W 22

25 P-stav (hormonstav) P-staven kaldes også et implantat eller en hormonstav. Det er en lille plast-stav, der sættes ind under huden på overarmen. Her frigiver den et hormon, som forhindrer graviditet. NÅR P-STAVEN ER SÆRLIG VELEGNET Ì Du har ofte brug for prævention måske fordi du har en fast kæreste. Ì Du har svært ved at huske at tage p-piller eller sørge for andre former for prævention. Når først p-staven er sat ind, behøver du ikke tænke mere på prævention de næste 3 år. Hvordan? Du skal henvende dig til en læge eller på en præventionsklinik. Efter lokalbedøvelse sætter lægen p-staven ind under huden på din overarm. Sådan bruges p-staven Staven skal indsættes inden for de første 5 dage af din menstruation. Selve indsættelsen tager kun et øjeblik, og når staven først er placeret, skal du ikke gøre mere. Staven virker i 3 år, før den evt. skal udskiftes. P-staven kan fjernes igen af en læge, når som helst du ønsker det. W 23

26 Sådan virker p-staven P-staven virker på flere måder Ì P-staven gør slimen i livmoderhalsen sej, så sædceller ikke kan trænge igennem. Ì P-staven frigiver gradvist et hormon, som forhindrer, at du får ægløsning. Fordele C P-staven beskytter mod graviditet i 3 år. C Du behøver ikke tænke på prævention, når staven først er placeret. C Når p-staven er fjernet, kan du igen blive gravid. C Staven kan også bruges af piger, der ikke tåler hormonet østrogen. Ulemper D P-staven kan i starten give pletblødninger, kvalme, brystspænding, hovedpine og humørsvingninger. D Nogle piger får herudover blødningsforstyrrelser. D Der er muligvis en lille øget risiko for blodpropper. D Muligvis kortere virkning, hvis du er overvægtig tal med lægen. HUSK AT p-staven beskytter ikke mod sexsygdomme. Hvis du har skiftende partnere, eller din kæreste har det, så brug også kondom. 24 W

27 Vær Sikker P-staven er næsten 100 % sikker, hvis den er indsat korrekt. Hvis noget går galt Hvis du har store gener af p-staven, kan du henvende dig til en læge for at få den fjernet. Når p-stav ikke bør bruges Før du får p-staven sat ind, vil lægen tale med dig for at være sikker på, at du er egnet til at bruge p-stav. Hvis du har problemer med helbredet, vil lægen måske foreslå dig en anden form for prævention. P-sprøjte P-sprøjten er en anden præventionsmetode til dig, der har svært ved at huske at tage p-piller hver dag. Den går ud på, at du får en hormonindsprøjtning hver 3. måned. Det kan foregå hos lægen eller på en præventionsklinik. P-sprøjten har en høj sikkerhed, men kan give blødningsforstyrrelser. 25 W

28 Spiral Spiralen er en lille T-formet plastikstav, som lægen nedefra sætter ind i livmoderen. Den forhindrer, at en graviditet udvikles. Der finder to typer: Kobberspiralen og hormonspiralen. NÅR SPIRALEN ER SÆRLIG VELEGNET Ì Du kan ikke tåle eller bruge andre præventionsformer. Ì Du har brug for sikker prævention, som ikke kræver opmærksomhed, når først den er sat på plads. Hvis du samtidig har kraftige menstruationer, kan du få en hormonspiral, som gør blødningerne svagere. Hvordan? En læge fører spiralen ind i livmoderen ved hjælp af et lille indføringshylster. Det kan godt mærkes, men du kan få lokalbedøvelse. Spiralen kan blive siddende i op til 10 år, afhængig af type. Spiralen har en tynd tråd, som hænger lidt ned i skeden. Tråden mærkes ikke ved samleje. Tråden bruges, når spiralen skal kontrolleres eller fjernes det sker hos lægen. Der er delte meninger, om spiral er egnet til unge piger, der hverken har født eller fået en abort. Hos unge piger er der risiko for, at spiralen i begyndelsen kan give smerter. Men hvis du ikke kan tåle andre typer prævention, kan spiral alligevel komme på tale. Og der findes spiraler, der også kan bruges af unge piger. Tal med lægen om dette. Sådan virker spiral Kobberspiral: Kobberspiralen påvirker slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Kobberet påvirker formentlig også sædcellerne, så de ikke kan befrugte ægget. Hormonspiral: Hormonspiralen frigiver langsomt et hormon, som påvirker slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Samtidig påvirker hormonet slimen i livmoderhalsen, så sædceller ikke kan trænge igennem. W 26

29 Fordele C Spiralen kræver ikke daglig indsats og virker i mellem 3 og 10 år afhængigt af type. C I længden er spiral den billigste, sikre præventionsform. C Spiralen kan fjernes af lægen når som helst. C Hormonspiralen kan reducere kraftige blødninger. Ulemper D Spiralen egner sig ikke til piger, der for nyligt har haft underlivsbetændelse. D Kobberspiralen kan give kraftigere menstruationer. D Hormonspiralen kan i starten give brystspænding, hovedpine og uren hud. D Spiralen beskytter ikke mod sexsygdomme. D Spiralen kan i meget sjældne tilfælde falde ud i forbindelse med en menstruation eller ved tamponbrug, uden at du mærker det. Hvis din menstruation ikke kommer til tiden, skal du altid tjekke, om du er gravid. Hvis du kan føle spiraltrådene i toppen af skeden, er spiralen der stadig. Er du i tvivl, skal du kontakte lægen. HUSK AT spiralen beskytter ikke mod sexsygdomme. Hvis du har skiftende partnere, eller din kæreste har det, så brug også kondom. Vær Sikker Spiralen er næsten 100 % sikker. Hvis noget går galt Få lægen til at tjekke, at spiralen ikke er faldet ud i forbindelse med første menstruation. Få lægen til at tjekke igen, hvis menstruationen skulle udeblive senere. 27 W

30 Pessar Et pessar er en lille gummiskål, der smøres med en sæddræbende creme. Når pigen sætter den op i skeden, forhindrer den sædcellerne i at nå frem til ægget og befrugte det. NÅR PESSAR ER SÆRLIG VELEGNET Ì Du ønsker ikke prævention med hormoner og kan heller ikke bruge spiral. Pessar er en god, gammel præventionsform, som måske kan virke klodset og besværlig i brug. Det er dog en god mulighed, hvis du ikke kan tåle andre præventionsformer. Hvordan? Hvis du vil bruge pessar, skal du gå til lægen, som tager mål til pessaret, så det passer til dit underliv og din skede. Det sker ved en underlivsundersøgelse. Pessar og sæddræbende creme kan du købe på apoteket. Før samleje smører du pessaret med sæddræbende creme og sætter det op i skeden. Se på brugsanvisningen hvordan, og øv dig nogle gange, indtil du bliver sikker. Går der mere end 2 timer, til du har samleje, efter du har sat pessaret op, skal ny sæddræbende creme sprøjtes op. Det samme gælder, hvis du har flere samlejer i træk. Pessaret skal blive siddende under hele samlejet og mindst 6 timer efter, så den sæddræbende creme kan virke. Af hygiejniske grunde skal pessaret fjernes senest 12 timer efter samleje. Pessaret fjernes ved at trække det ud med en finger. Nogle læger tilbyder dig en ekstra konsultation, når du har købt pessaret, for at tjekke, om du kan sætte det rigtigt op. Kort og godt om pessar Smør pessaret med sæddræbende creme på begge sider og på kanten og før pessaret ind gennem skedeindgangen og skub det opad og bagud. Skub med en finger den forreste kant op bag ved kønsbenet. W 28

31 Fordele C Når pessaret sidder rigtigt, kan det ikke mærkes. C Pessaret kan sættes op 2 timer før det seksuelle samvær, så I undgår afbrydelse af selve samlejet. C Pessaret påvirker ikke hormonerne i din krop. Ulemper D Pigen skal huske at sætte pessaret op før samleje. D Der indføres ekstra creme, hvis I går i seng sammen igen hurtigt efter. D Pessaret egner sig ikke til piger, der er overfølsomme over for gummi eller sæddræbende creme. HUSK AT Pessar beskytter først og fremmest mod uønsket graviditet. Brug kondom, hvis du også vil beskytte dig mod sexsygdomme. Vær Sikker Hvis du bruger pessaret rigtigt og hver gang, er du ca. 90 % sikret mod graviditet. Hvis noget går galt Hvis du har glemt at bruge pessaret, bør du bruge nødprævention. Læs mere side 32. W 29

32 W 30

33 Usikre metoder Der findes metoder, der er så usikre, at de ikke kan anbefales til nogen. De bør kun bruges, hvis du ikke har andre muligheder. Risikoen for at blive gravid alligevel er stor. Så hvis du har brugt en af de usikre metoder, har du bagefter brug for nødprævention, se side 32. Og så kunne du jo lige så godt have anskaffet prævention i første omgang. Afbrudt samleje Drengen trækker sig ud af pigens skede, før han får udløsning, så der ikke kommer sæd op i hende. Der må ikke komme sæd på pigens kønsdele eller i skeden. Det er dog svært at forhindre, for så snart drengen får rejsning, kan der komme sædvæske fra penis. Hvis I har samleje mere end én gang, skal drengen tisse og vaske sig mellem samlejerne. Metoden er meget usikker og kræver, at drengen har fuld kontrol over sin sædafgang. Metoden beskytter ikke mod sexsygdomme. (Såkaldt) sikre perioder Sikre perioder betyder, at man undgår samleje i de perioder i pigens cyklus, hvor der er størst risiko for at blive gravid dvs. i dagene omkring hendes ægløsning. Metoden er meget usikker og kræver, at pigen har helt regelmæssig menstruation, og at hun har stort kendskab til sin cyklus. Alligevel er der ingen sikkerhed for, at graviditet undgås. Metoden beskytter ikke mod sexsygdomme. W 31

34 Nødprævention Hvis I lige efter et samleje får mistanke om, at det er smuttet med præventionen, har I brug for nødprævention. Med mindre I altså ønsker at blive forældre allerede Der findes to former for nødprævention: Spiral som nødprævention Pigen kan hurtigst muligt, og senest 5 dage efter det ubeskyttede samleje, få sat en kobberspiral op hos lægen. Kobberspiralen forhindrer, at et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen og udvikler sig til et foster. Der findes spiraler, som også kan anvendes af helt unge. Læs mere om kobberspiral side 26. Spiralen kan blive siddende som almindelig prævention i de næste 3-10 år, afhængigt af typen. Fordelen ved denne form for nødprævention er, at den både virker nu og fremover. Piller som nødprævention På apoteket kan I købe nødpræventions-piller uden recept. Pigen skal tage pillerne hurtigst muligt, dvs. helst inden for det første døgn efter samlejet og senest 3 dage (72 timer) efter. Læs først brugsanvisningen grundigt. Den ligger i pakken. Nødpræventions-piller er ikke helt sikre. Derfor er det en rigtig god idé, at pigen tager en graviditetstest 3 uger efter samlejet. Især hvis menstruationen ikke er kommet, som den plejer. Tal også med lægen om fremtidig sikker prævention. Nødprævention er, som navnet siger, kun en nødløsning. Er du blevet gravid? Du kan være gravid: Ì Hvis du har haft sex uden prævention Ì Hvis din menstruation ikke er kommet, og du er gået nogle dage over tiden Du kan finde ud af, om du er gravid, ved at købe en graviditetstest i et supermarked eller på et apotek. Læs brugsanvisningen nøje, før du bruger testen. Hvis du er gravid, er det vigtigt at komme til lægen hurtigt. Lægen er vant til at rådgive unge i din situation. Lægen har tavshedspligt. Gå til lægen også hvis du alligevel ikke er gravid. Lægen kan hjælpe dig med prævention, så du ikke kommer i situationen igen. W 32

35 Underlivsundersøgelse Sådan foregår en underlivsundersøgelse Som regel tager en underlivsundersøgelse kun et par minutter. Pigen skal ligge på et undersøgelsesleje, der er indrettet sådan, at man kan ligge med benene ud til siden. Lægen undersøger dig først udvendigt, og fører derefter et instrument forsigtigt ind i skeden, så livmoderhalsen kan ses. Det kan godt spænde lidt, men det plejer ikke at gøre ondt. Lægen tager en prøve med en vatpind for at tjekke, om du har en klamydiainfektion. Til sidst føler lægen på underlivet både indvendigt og udvendigt. På den måde kan lægen tjekke, hvor stor livmoderen er, og om du evt. er gravid. Det er også overstået på et øjeblik. Hvis det er første gang Alle, der er ikke har prøvet en underlivsundersøgelse før, er lidt usikre på, hvad der skal ske. Både du selv og lægen kan gøre meget for, at det ikke bliver ubehageligt: Ì Fortæl lægen, at det er første gang, du bliver undersøgt i underlivet. Ì Hav en veninde eller din mor med, hvis det gør dig mere tryg. Ì Tag en lang bluse på. Så føler du dig ikke så afklædt, selv om du har enden bar. Ì Tøm blæren inden undersøgelsen, så spænder det mindre. Ì Prøv at slappe af. W 33

36 W 34

37 Abort Hvis en pige er blevet gravid og ikke ønsker at få barnet, kan hun få foretaget en abort. Beslutningen om abort kan være svær. Det er vigtigt at tale med én, man har tillid til. Hvornår? En abort skal foretages inden udgangen af 12. graviditetsuge. Tidligt i graviditeten er der nemlig mindst risiko ved indgrebet. De 12 uger skal regnes fra sidste menstruations første dag. Er pigen længere henne i graviditeten, kan hun dog ansøge om at få abort, hvis der er stærke grunde til ikke at gennemføre graviditeten. Tal med lægen om det. Hvis pigen er under 18 år, skal hendes forældre skrive under på en anmodning om abort. Man kan dog ansøge om abort uden at blande forældrene ind i det. Tal med lægen om det. Lægen har tavshedspligt. Hvordan? Ì Skynd dig til lægen. Her kan du få en støttesamtale. Det har du krav på. Hvis du vælger at få abort, henviser lægen til en gynækolog eller et sygehus, som kan foretage aborten. To metoder Der findes to abort-metoder: Medicinsk abort foregår ved, at du får medicin, der får graviditeten til at stoppe. Medicinen får også livmoderen til at trække sig sammen, så aborten går i gang. Du skal ikke hel-bedøves ved en medicinsk abort, men du kan få smertestillende medicin. Kirurgisk abort foregår ved, at du først bliver bedøvet. Derefter tømmes din livmoder for graviditetsvævet ved hjælp af et lille sug. Det hele varer minutter, og du mærker ikke noget imens. Vil du vide mere? Hos lægen kan du få hæftet Hvis du overvejer abort. Hæftet er gratis og giver mere detaljeret information om abort. Eller søg på W 35

38 Sexsygdomme Alle kan være uheldige at få en sexsygdom, hvis de har sex med andre. Man kan have en sexsygdom uden at vide det. Gå til lægen og bliv testet, hvis du har mistanke om, at du er smittet. En sygdom, der smitter ved sex Nogle sygdomme overføres fra den ene person til den anden ved seksuel kontakt. Derfor kaldes de for sexsygdomme. Nogle sexsygdomme kan dog også smitte gennem blod eller i forbindelse med fødsel og amning. Sikker sex De fleste sexsygdomme smitter ved, at der er kontakt mellem parternes slimhinder, dvs. den hud som sidder inde i skeden, under drengens forhud og i endetarmen. Når slimhinderne berører hinanden, kan smitte overføres. Du kan beskytte dig mod at blive smittet med en sexsygdom. Det gælder om at undgå slimhindekontakt. Det er også vigtigt, at der ikke kommer sæd eller skedesekret ind i hinandens kroppe dvs. skede, endetarm eller mund. Kondom beskytter effektivt mod de fleste sexsygdomme og uønsket graviditet, når kondomet bruges under hele samlejet. Ved nogle sexsygdomme, fx kønsvorter og herpes, er risikoen mindre, hvis man bruger kondom. Men kondomet beskytter kun det område, det dækker. Ikke alt, hvad der svier, skyldes en sexsygdom Man kan godt have fx svien, kløe og udflåd, uden at der er tale om sexsygdom. En af de almindeligste årsager til, at piger kan have meget udflåd og kløe, er svampeinfektion (candida) eller skedekatar, som ikke er sexsygdomme, se side 41. W 36

39 Sikker SEX er Ì At bruge kondom fra start til slut på samlejet Ì At onanere hinanden Ì At kæle og kærtegne hinandens kroppe Ì At tungekysse Bliv tjekket Hvis du har mistanke om, at du kan have en sexsygdom, er det vigtigt at blive tjekket hos lægen, fordi: Ì Du kan blive behandlet Ì Din sygdom kan blive værre, hvis du ikke behandles Ì Du kan give smitten videre 37 W

40 Kan det være en sexsygdom? Tjek her, hvis du er i tvivl, om du er smittet. Husk også at gå til lægen. Sexsygdomme kan behandles. Klamydia Klamydia er en bakterie. Den er årsag til en af de mest almindelige sexsygdomme blandt unge. De fleste, der er smittet med klamydia, mærker ikke noget. Men der kan også være tegn på sygdom, fx: Ì Svie når du tisser, måske udflåd fra urinrøret Ì Udflåd fra skeden hos piger Ì Pletblødning hos piger Klamydia er let at behandle med medicin. Tal med din læge om at blive undersøgt, hvis du har mistanke om klamydia. Undersøgelsen foregår ved en urinprøve hos drenge og en vatpindeprøve hos piger. Hvis du ikke bliver behandlet i tide, kan du som pige få underlivssmerter, der ikke forsvinder igen. Senere kan du få problemer med at få børn. Kønsvorter kondylomer Kønsvorter er små vortelignende knopper, der skyldes et virus. Kønsvorter er meget udbredt, især blandt unge. Hos piger sidder kønsvorterne oftest på kønslæberne, omkring livmoderhalsen, omkring endetarmsåbningen og ved skedeindgangen. Hos drenge ses vorterne på penis og omkring endetarmsåbningen. Som regel mærker du ikke noget, hvis du har kønsvorter. Kønsvorter smitter ved sex. Du bliver ikke smittet fra toiletsæder, håndklæder eller ved at kysse på munden. Efter at man er smittet med kønsvorter, kan der gå flere år, før der begynder at komme vorter. Derfor kan det være umuligt at vide, hvornår man er blevet smittet og af hvem. Kønsvorter behandles med pensling, frysning eller fjernes ved en mindre operation. Der kan gå lang tid, før behandlingen fjerner kønsvorterne helt. Undgå sex, mens du er i behandling for kønsvorter Selv om kønsvorterne er forsvundet, kan de godt komme igen. Kønsvorter er ofte svære at komme af med men kan godt forsvinde af sig selv. W 38

41 Kondom beskytter til en vis grad mod kønsvorter. Men beskyttelsen findes kun dér, hvor kondomet dækker. Sidder kønsvorterne et andet sted, fx på drengens pung, kan smitten godt overføres. Herpes Herpes viser sig som forkølelsessår og som sår på kønsdelene. Tegn på herpes er rødme, kløe, smerter og svie på kønsdelene og eventuelt hævede kirtler i lysken. Senere kommer der små væskefyldte blærer. Herpesvirus gemmes i kroppen og kan ikke helbredes. De fleste herpesudbrud er dog lette og kræver ingen behandling. Men der findes behandling, som kan holde udbrud nede. Tal med lægen om det. Du kan være smittet med herpesvirus uden at få udbrud. W 39

42 Herpes er smitsom, når der er udbrud med sår, hvad enten det er forkølelsessår om munden eller sår på kønsdelene. Hvis du har forkølelsessår og samtidig har mundsex, kan herpes på læberne smitte til kønsdelene. Og omvendt. Kondom beskytter mod herpes, men kun på det område, det dækker. Undgå mundsex hvis du eller din kæreste har forkølelsessår. Hiv og aids Hiv er en virus, der ødelægger kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Hiv kan, hvis man ikke bliver behandlet, føre til den dødelige sygdom aids. De færreste får symptomer lige efter, at de er smittet med hiv. Først når virus efter flere år har udviklet sig til aids, kommer der alvorlige infektioner og sygdomme. Hiv findes især i blod, sæd og skedesekret. Hiv kan smitte, hvis I har sex uden kondom. Hiv kan også smitte, hvis man får blod med hiv-virus direkte ind i sin blodbane, fx hvis narkomaner deler kanyler. Gå til lægen, hvis du er i tvivl, om du er smittet med hiv. En blodprøve kan vise, om du er smittet. Hiv og aids, kan endnu ikke helbredes. Den nyeste behandling kan udskyde, at hiv udvikler sig til aids men behandlingen har store bivirkninger og skal vare livet ud. Sådan undgår du HIV Hiv er ikke så udbredt blandt unge. Men fordi sygdommen er meget alvorlig, er der alligevel god grund til at beskytte sig mod smitte. Samtidig beskytter du dig også mod andre sexsygdomme, som er mere udbredt. Ì Brug sikker sex. Det er fx sikker sex at onanere hinanden og at kæle og kærtegne hinandens kroppe. Ì Brug altid kondom, hvis du har sex med en ny partner. Ì Brug kondom hver gang og under hele samlejet. Ì Brug kun vandbaseret glidecreme (de oliebasererede cremer/olier kan gøre kondomer møre). Ì Undgå sex uden kondom med partnere, du ikke er helt sikker på er smittefri. Kondom skal også bruges ved analsex og mundsex. W 40

43 Gonoré Gonoré skyldes en bakterie og kan behandles med antibiotika. Tegn på gonoré er svie, når du tisser, udflåd fra urinrøret og fra skeden hos piger. Men ofte er der ingen tegn på, at man er smittet. Hvis sygdommen ikke behandles, kan det give problemer med at få børn senere, ligesom ved klamydia. Sygdommen er for tiden sjælden i Danmark. Syfilis Syfilis skyldes en bakterie. Sygdommen er alvorlig, og hvis den ikke bliver opdaget i tide, kan den brede sig til hele kroppen. Det første tegn er et lille hårdt sår, der ikke gør ondt, men som kommer ca. 3 uger efter, man er smittet. Såret kan sidde på kønsdelene eller et andet sted, fx i skeden, i endetarmen eller i munden. Syfilis kan behandles med antibiotika. Du kan beskytte dig mod syfilis ved at bruge kondom. Men hvis syfilis-såret sidder et sted, der ikke er dækket af kondomet, kan du godt blive smittet alligevel. Syfilis er sjælden i Danmark Candida er ingen sexsygdom Candida er en gærsvamp, som kan give: Ì Unormalt meget udflåd, der er tykt, hvidligt og klumpet. Ì Kløe og svie på de ydre kønsdele, specielt omkring skedeåbningen. Ì Hos drenge kan der komme små hvidlige pletter på penishovedet. Piger kan behandles med stikpiller, creme eller med tabletter. Kæresten skal ikke have behandling, med mindre han har tegn på candida-infektion. Candida er ingen sexsygdom. Skedekatar er ingen sexsygdom Skedekatar kan vise sig som unormalt meget, ofte tyndt og gråligt udflåd, der kan lugte grimt. Der kan være kløe og svie omkring skedeåbningen. Skedekatar skyldes, at de normale bakterier i skeden er erstattet af andre bakterier. Skedekatar behandles med piller. Kæresten skal ikke behandles. Skedekatar er ikke en sexsygdom. Blærebetændelse er ingen sexsygdom Hvis der er bakterier i urinblæren, får man blærebetændelse. Tegn på blærebetændelse er, at man skal tisse hele tiden, at det svier eller gør ondt, når man tisser ( tisse glasskår ), og urinen kan være uklar og lugte grimt. Blærebetændelse kan sprede sig, så man får urinvejsinfektion med høj feber og smerter i lænden. Blærebetændelse er mest udbredt blandt kvinder. Du kan forebygge blærebetændelse ved at tisse, efter du har haft samleje. Blærebetændelse behandles med antibiotika. Kæresten skal ikke behandles. Blærebetændelse er ikke en sexsygdom. W 41

44 Vil du vide mere? Du kan læse mere om sexsygdomme i pjecen Sexsygdomme, som du kan få gratis hos din praktiserende læge. Få mere at vide om prævention og sexsygdomme på eller tlf hverdage fra kl Du kan også ringe til AIDS-Linien på tlf alle hverdage kl Lørdag-søndag kl Du kan finde flere oplysninger om sexsygdomme på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, W 42

45 Kropslex Tjek her, hvis du har spørgsmål om alt fra dine brysters udseende, til hvornår du mon holder op med at vokse. Bryster Pigers bryster vokser helt frem til 18-årsalderen eller længere. Hos mange bliver brysterne ømme, mens de vokser. Ofte vokser brysterne ikke i samme takt der kan i perioder være forskel på størrelsen. Forskellen udjævnes dog normalt med tiden. Der er også mange piger, der er utilfredse med deres bryster og overvejer at få dem opereret. Men vent og se tiden an. For det første kan du ikke få et indtryk af, hvordan de vil blive, før du er færdigudviklet. For det andet har brystkirurgi store økonomiske og fysiske konsekvenser langt ud i fremtiden. Det kan lægen fortælle dig mere om. Også drenge kan opleve, at brystvævet vokser en smule det hæver og kan gøre ondt. I langt de fleste tilfælde forsvinder hævelsen af sig selv efter kort tid. Ellers tal med din læge. Bumser Bumser skyldes betændelse i hudens porrer og opstår bl.a. på grund af hormonforandringer. Stress og nervøsitet kan forværre bumseanfaldene, især hvis man piller i dem. Bumser skyldes ikke dårlig hygiejne. At man vasker huden med vand og mild sæbe kan ikke forhindre bumser i at udvikle sig. Men det kan fjerne overflødigt hudfedt og mindske risikoen for, at hudorme udvikler sig til bumser. Det er dog en balance, da brug af sæbe flere gange dagligt kan sætte talgproduktionen yderligere i vejret. Spørg på apoteket eller hos lægen hvis du er generet af bumser. Der findes creme og medicinsk behandling, der kan hjælpe. Erektion Drenge får rejsning, når svulmevævet inden i penis fyldes af blod. Det kan ske ved den mindste seksuelle påvirkning eller antydning en tanke om en pige, et blik, et glimt af en bar mave eller helt uden seksuel påvirkning, fx ved rystelser i transportmidler eller berøringen fra et stykke stof. Det sker på alle mulige tidspunkter, og mange drenge oplever det som pinligt. Men det er helt naturligt og et tegn på, at alt fungerer, som det skal. Homoseksualitet Det er meget almindeligt, at man i perioder tiltrækkes af sit eget køn eller begge køn. Seksualiteten er ny og meget stærk. Nogle eksperimenterer seksuelt med det samme køn. Hvis du er pige, har du måske slyngveninder så tætte, at det W 43

46 til tider ligner kæresteforhold. Hvis du er dreng, har du måske prøvet at onanere sammen med andre drenge. Ingen af delene behøver være tegn på homoseksualitet. Men det kan være en del af afprøvningen af, om du er til det ene eller det andet køn. Lad være med at bekymre dig nyd din seksualitet og brug kondom, hvis du er dreng. Med tiden finder du ud af, hvad du bedst kan lide. Hormoner Du er i disse år meget påvirket af hormoner, fysisk og psykisk. Progesteron og østrogen er kvindelige hormoner. Testosteron er mandligt. Hvis du ofte bliver i dårligt humør, irritabel eller vred uden en ydre årsag, kan det fx skyldes store udsving i din hormonbalance. Din fysiske udvikling og dine seksuelle følelser, din selvbevidsthed og identitet er også under indflydelse af hormonforandringerne. Hygiejne Du har sikkert bemærket, at din krop udsender andre duftstoffer, end da du var barn. Både behagelige og mindre behagelige. En ny slags sved produceres bl.a. under armene og ved kønsorganerne. Hvis du ikke vasker dig hver dag, dannes der bakterier, der får sveden til at lugte dårligt. For begge køn gælder det, at kønsorganerne bedst holdes rene med lunkent vand alene. Hos drenge skal forhuden trækkes tilbage og området vaskes hver dag helst kun med vand, da sæbe kan irritere den sarte hud. Bliver dette område ikke vasket hver dag, kan der opstå infektion og lugt. Det samme gælder for piger. De ydre kønsorganer (men ikke de indvendige) bør holdes rene med lunkent vand. Sæbe, stramme trusser af kunststof og tamponer/meget sugende menstruationsbind kan forstyrre den sarte balance og give kløe og ubehag. Hårvækst Mange unge piger barberer deres kropsbehåring væk. Hårene har dog en funktion: De er beregnet til at bære sveden væk fra kroppen. Ved barbering laves der små rifter overalt på huden, der barberes, og det kan give risiko for irritation, infektion og bylder. Det er vigtigt at vaske området grundigt både før og efter barbering for at forebygge dette. Får en pige meget kraftig hårvækst fx i ansigtet er det en god idé at lade lægen se på det. Der er mulighed for behandling. Kønsorganer Drengens penis vokser frem til 20-årsalderen. Testiklerne har sjældent samme størrelse, og det er almindeligt, at den venstre hænger lidt lavere end den højre. Penisser har forskellige faconer og størrelser. Det er normalt, at drengens penis er lidt skæv til en af siderne, når den bliver stiv. Nogle drenge har det, der kaldes en krummerik, dvs. en krumning (eller knæk ) på penis på mindst 30 grader. Hvis det er tilfældet, bør der søges læge. W 44

47 En del drenge har svært ved at trække forhuden tilbage det kaldes forhudsforsnævring. Problemet kan hos nogle løses ved at anvende glidecreme, som smøres på penis, og så kan forhuden som regel forsigtigt masseres længere og længere tilbage. Vær dog opmærksom på, at hvis det lykkes at få forhuden tilbage, og den ikke kan komme frem igen, så kan blodet ikke løbe fra penishovedet, og det kan være smertefuldt. En anden mulighed er at lade lægen se på det. Under lokalbedøvelse kan der laves et lille snit i forhuden, og det løser som regel problemet. Hos piger er det helt normalt, at de inderste kønslæber er længere end de yderste. Ofte har højre og venstre kønslæber forskellige størrelser. Lægen Din praktiserende læge (og skolelægen og skolesundhedsplejersken) kan hjælpe med svar på de spørgsmål, som du kan have i forbindelse med den fysiske og psykiske udvikling. Hvis du ikke har lyst til at søge rådgivning om prævention hos familiens læge, kan du vælge enhver anden praktiserende læge til dette formål. Det koster ikke noget. Der findes også særlige præventionsklinikker flere steder i landet (se eller Mad og motion Du kan selv gøre meget for, at din krop skal udvikle sig på en god måde: Spis sundt og vær fysisk aktiv. Spis sundt: Det er vigtigt med en almindelig, sund og varieret mad med 6 stykker grønt og frugt om dagen, godt med groft brød og kartofler suppleret med fisk, æg eller magert kød. Spar på fedt og sukker også sodavand med sukker. Sluk tørsten i vand spar på sukkerholdige sodavand som bare tilfører din krop en masse unødvendige kalorier. Vær fysisk aktiv: Din krops muskler, led og knogler udvikler sig meget nu. Og den krop, du udvikler nu, vil du have glæde af resten af livet. For at den skal blive stærk og fungere godt, er det nødvendigt at røre sig i mindst 60 minutter om dagen og gerne længere. Det er vigtigt, at du er så aktiv, at du får pulsen i vejret og bliver varm i kroppen. Menstruation Pigens menstruationscyklus styres af hormoner. Cyklus løber over ca. 28 dage, og i den periode sker en række forandringer i kroppen. Længden af din cyklus kan variere. I begyndelsen kan menstruationerne komme meget uregelmæssigt, og det er ikke unormalt, at der går et år eller mere, før menstruationerne kommer regelmæssigt. Pigen har to æggestokke, og fra disse frigøres ægcellerne normalt en ægcelle om måneden. Det kaldes ægløsning. Hvis du har samleje på dette tidspunkt, og der sker en befrugtning, sætter ægget sig fast i slimhinden på livmoderens væg, og du er gravid. Hvis ægcellen ikke bliver befrugtet, dør den. Nogle dage senere bliver æg- W 45

Prævention hvad skal du vælge?

Prævention hvad skal du vælge? Prævention hvad skal du vælge? Skal du have samleje for første gang? Har du brug for prævention ofte eller sjældent? Har du en kæreste eller skiftende partnere? Kan du huske at bruge prævention (fx tage

Læs mere

dansk Familieplanlægning

dansk Familieplanlægning dansk Familieplanlægning P-piller P-piller består af to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested Den Unge Piges Bog Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding Praktiserende læge Lise Petri Praktiserende læge Liselotte Hyllested Praktiserende læge Malene Graae Praktiserende læge

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Sex skal være sjovt og trygt 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Pessar K L A R B E S K E D Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Mange veje til sikker beskyttelse 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e KUN FOR KVINDER OM FRUGTBARHED OG PRÆVENTION Dialogliste - Dansk Introduktion og historisk rids 02:19 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark,

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Kun. Sfinx Film/TV GO DAG DANMARK Kun for Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention.

Kun. Sfinx Film/TV GO DAG DANMARK Kun for Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention Dialogliste 02:00:00 02:35:20 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark, og ikke mindst ændringen

Læs mere

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen Den Unge Piges Bog Denne brochure er udarbejdet af : Praktiserende læge, Helle Field Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen Praktiserende læge, Jørgen Bach Holm Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

HVIS DU OVERVEJER. Abort

HVIS DU OVERVEJER. Abort HVIS DU OVERVEJER Abort Indhold Årsager til at du overvejer abort 3 Dine rettigheder 6 Lægen vil vejlede dig 10 Medicinsk abort 14 Kirurgisk abort 17 Abort efter 12 uger 21 Prævention efter abort 23 Støtte

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard At være pige At være pige Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard Libresse Gydevang 33 3450 Allerød Telf: 48 16 81 16 Udgivet 1994

Læs mere

Bornholms Amt, Frederiksberg Kommune, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Viborg Amt, Århus Amt samt Sex & Samfund.

Bornholms Amt, Frederiksberg Kommune, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Viborg Amt, Århus Amt samt Sex & Samfund. Sex på spil er udgivet af: Bornholms Amt, Frederiksberg Kommune, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Viborg Amt, Århus Amt samt Sex & Samfund. Idé og oplæg: Cand. psych. Casper Aaen Faglig bistand: Overlæge Charlotte

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

Ditte Trolle 15 HORMONER. De nødvendige, de gode og de onde. Ditte Trolle, gynækolog

Ditte Trolle 15 HORMONER. De nødvendige, de gode og de onde. Ditte Trolle, gynækolog HORMONER De nødvendige, de gode og de onde Ditte Trolle, gynækolog Æggestokkens funktion Ditte Trolle 15 Kønshormoner FSH, LH Hjernen Østrogen, progesteron Æggestok Livmoder Kvinders kønshormoner Østrogener

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Sund og sikker sex. Den unge mands bog

Sund og sikker sex. Den unge mands bog Sund og sikker sex Den unge mands bog Tina Gaarden Geertsen Tina Gaarden Geertsen Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske tina.gaarden.geertsen@hjoerring.dk tina.gaarden.geertsen@hjoerring.dk Birgitte Koch

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

MYTER OM MØDOM. Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og

MYTER OM MØDOM. Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og GRAFISK DESIGN: AVIAJA-BORUP.COM Udarbejdet af Sex & Samfund, Lysthuset og Børneafdelingen Skejby Sygehus. 1. OPLAG 2006 MYTER OM MØDOM Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og svar. Jomfruhinden

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Homoseksuel: "Jeg blev mere fri" TEENAGE LOVE - Sex, Kærlighed og Pubertet. Scoretricks SIDE 7. A-Å om forskellige ting på kroppen.

Homoseksuel: Jeg blev mere fri TEENAGE LOVE - Sex, Kærlighed og Pubertet. Scoretricks SIDE 7. A-Å om forskellige ting på kroppen. TEENAGE LOVE - Sex, Kærlighed og Pubertet Overlund Skole 8.b - februar 2011 Scoretricks SIDE 7 Prævention SIDE 2 A-Å om forskellige ting på kroppen. SIDE 6 Din krop SIDE 5 Barsk affære SIDE 5 Test: Hvilken

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

Toctino (alitretinoin)

Toctino (alitretinoin) Præventionsprogram TOC-010-250908-E INFORMATION OM PRÆVENTION Toctino (alitretinoin) Indholdsfortegnelse 1. Myter og fakta 1. Myter og fakta 3 2. Præventionsmetoder egnede for dig 4 3. Primære præventionsmetoder

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

og 13 www.libresse.dk

og 13 www.libresse.dk Er du mellem 12 og 13 år? dreng www.libresse.dk www.libresse.dk PIGE & DRENG NORDISK MILJØMÆRKNING Tekst og redaktion: Ulla Rode og Carina Skovmøller Layout: Charlotte Ikjær, Alfa Medie 4. udgave 2006

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Alt hvad du behøver at vide. om bumser

Alt hvad du behøver at vide. om bumser Alt hvad du behøver at vide om bumser NÅR ALT ER IRRITERENDE Bryster, skægvækst og forældre, der ikke forstår en. Menstruation, overgangsstemme, kærlighed. Følelsen af, at alt er muligt og at alt er kaos.

Læs mere

sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer

sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer Seksualundervisningsmateriale til erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu oversigt Indledning

Læs mere

En bog om krop, kærester, kærlighed mm

En bog om krop, kærester, kærlighed mm spiseforstyrrelser prævention overgreb graviditet kroppen kærlighed sexsygdomme forelskelse forældre homoseksualitet den første gang venner En bog om krop, kærester, kærlighed mm www.libresse.dk Denne

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation Patientvejledning Endometriose - Kikkertoperation Aleris-Hamlet er førende indenfor skånsomme kikkert operationer af endometriose. Det betyder, at du hurtigt bliver frisk igen og får færrest mulige ar

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene Patientvejledning Cyster på æggestokkene Kvinden har to æggestokke (ovarier), som har form og størrelse som en stor mandel. De ligger på hver sin side af livmoderen i tæt kontakt med æggelederne. Æggestokkenes

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

STOMI INFO. Sex og samliv

STOMI INFO. Sex og samliv 05 STOMI INFO Sex og samliv 1 Sex er et grundlæggende behov for alle og seksuel adfærd og seksuel praksis påvirkes af en lang række faktorer, herunder: Efter operationen 2 Sygdom Psykologi Kultur, religion

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere