LITTERATURGUIDE. til Ronnie Andersens Date med en engel INGER-LISE LUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURGUIDE. til Ronnie Andersens Date med en engel INGER-LISE LUND"

Transkript

1 LITTERATURGUIDE til Ronnie Andersens Date med en engel INGER-LISE LUND

2 Litteraturguide til Ronnie Andersens Date med en engel Inger-Lise Lund, Lone Vithus Jensen og Mirja Louise Riddervold og Høst & Søn / Rosinante&Co A/S, København udgave, 1. oplag, 2009 Omslagstegning: Rikke Clausen Grafisk tilrettelægning og omslagsdesign: Mette Plesner Produktion: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2009 Høst & Søn er et forlag i Rosinante&Co A/S Købmagergade 62, 4. Postboks København K Indhold 4 Indledning 4 Realistisk fiktion 5 Handlingen 5 Forfatteren 6 Roman, musik og film 7 Litteraturarbejdet på de ældste klassetrin 7 Problemstillinger ved at læse en roman 7 Mål og evaluering 8 Analysepunkter 14 Litteraturarbejdet som en proces i fire faser, I-IV 16 Optakt til elevopgaver 18 Elevopgaver 27 Skema over komposition

3 Indledning Handlingen Ronnie Andersens Date med en engel er en fængslende og fortælleteknisk interessant roman et godt bud på et hovedværk. Eleverne vil i de intertekstuelle referencer til både musik og film kunne hente stof til at forstå hovedpersonens kamp gennem stoftågerne for at finde virkeligheden i fiktionen. Pædagogisk konsulent Inger-Lise Lund har i samarbejde med dansklærerne Lone Vithus Jensen og Mirja Louise Riddervold udarbejdet et materiale som er blevet afprøvet i to 10.klasser. Guiden indeholder en grundig læsning af romanen, forslag til analyse, elevopgaver og en forløbsstruktur som kan anvendes i litteraturundervisningen på de ældste klassetrin. Realistisk fiktion Romanen er skrevet som et filmmanuskript. Hovedpersonen (HP) skriver om sig selv i en særlig fase i sit ungdomsliv hvor virkeligheden for første gang dukker frem af stofmisbrugets tåger. Han kæmper helt frem til de sidste scener med at adskille fiktion fra virkelighed. Til allersidst står hændelsernes virkelige sammenhæng omsider klart for både ham og læseren. Som læser kæmper man også med at adskille roman fra virkeligheden. Personer og lokaliteter fortælles så handlingen forekommer meget virkelighedstro. Hvad er sandt, og hvad er opdigtet? Sammenblanding af virkelighed og forestillingen om virkeligheden er hele romanens omdrejningspunkt, og læseren oplever det på egen krop undervejs. På den måde knyttes HP s situation meget elegant sammen med læserens. De filmiske udtryk scene, voiceover, klip til, fade to black, fade up from black, flash back, flash forward, steadycam og chick flick. angiver dog at der er en kameralinse mellem virkeligheden og fiktionen. Der er således en indbygget distance i romanens set-up. Romanen foregår i det indre København i området omkring Istedgade og Hovedbanegården. HP driver rundt med sine to bedste venner, Petter og Skildpadden, i en tilværelse mellem stoffer og drukture hvor virkeligheden bliver til humoristiske scener og takes i et crazy filmplot. Det mulige vendepunkt indtræffer da HP møder Miriam. Han ser hende som en engel, men hun magter ikke at blive den frelsende engel, for han forbliver i sin forestillingsverden uden at ville se realiteterne i øjnene. De tætte venner glider fra ham. Nye bekendtskaber fra stofverdenen fylder pladsen ud. Som den eneste i den gamle venskabsgruppe udvikler HP sig ikke før sent i romanen. Han gentager rollen som det forladte barn hvad han i realiteten også er et offer som ikke formår at tage hånd om sin egen tilværelse, men i stedet provokerer og søger grænser. Langt ude i stofmisbruget, drevet af angst for at blive forladt endnu en gang, ryger han ind i en stofpsykose og bliver indlagt til behandling på en psykiatrisk afdeling. Gennem det år han tilbringer her, skriver han sit manuskript færdigt til filmen om sit liv. Han tror at Miriam dør som offer for en handling han er årsag til. Da det endelig står klart for ham at hun lever, men ikke mere vil vide af ham, kravler han op på et højhus for at kaste sig ud. Hvorvidt han faktisk springer, er uvist den åbne slutning er en af bogens pointer. Muligvis begår HP selvmord og gør en ende på sit liv fordi han er hovedpersonen i sit eget filmmanuskript. En anden opfattelse er at han fortsat lever og skriver en ny slutning på sit liv. Ved at lade sit film-alter-ego tage sit eget liv slår han noget ihjel i sig selv for at kunne begynde et nyt liv i realiteternes verden. Forfatteren 4 5 Forfatteren Ronnie Andersen, en ung debutant, uddannet fra Forfatterskolen på Center for Børnelitteratur i 2006, lægger ikke skjul på at

4 dele af indholdet er selvoplevet. Personerne i bogen er stykket sammen af karaktertræk fra mennesker han har kendt. Tidligere lærere, venner, kærester og deres forældre har været forlæg for romanpersonerne. Beskrivelserne af trips, virkningen af stoffer og psykosen stammer fra reelle erfaringer. Dialoger og replikker er citeret direkte fra oplevede situationer, men er i romanen anbragt i nye sammenhænge. Han bruger sig selv meget direkte i det han skriver. Med så kraftig en markering af det selvoplevede bevæger man sig på en knivsæg for ikke at komme til at sammenblande forfatteren Ronnie Andersen med romanens hovedperson. Litteraturarbejdet på de ældste klassetrin Litteraturarbejdet er både et detektivisk arbejde og et mentalt arbejde. Eleverne skal i første omgang blive opslugt af teksten for derefter at undersøge dens teknik. Undervejs skal de løfte sig op i et metaplan og fokusere på betydningen. At forstå tekstens ord for derefter at indlægge en distance og forstå dens betydning kalder man at læse med fordobling. 6 Roman, musik og film Ronnie Andersen har ikke brugt sit ungdomsliv på at læse bøger. Film og musik har i stedet fyldt hans liv og skabt hans digteriske og kompositoriske erfaringer. Tekster fra musik indgår i samtaler eller dukker op i HP s hoved som forlængelse af en stemning (se s. 71 og s. 122). Den opmærksomme læser i målgruppen finder masser af intertekstuelle henvisninger til konkrete sangtitler der hver for sig tilfører romanen betydning. (På ligger en oversigt over de mange referencer). Filmplots er skrevet ind i handlingen. Hvis eleverne selv opdager henvisningerne til filmene Vanilla Sky, Fight Club, Twelve Monkies og The Million Dollar Hotel, bør elevernes erfaringer med disse film inddrages under læsningen. Se filmen Vanilla Sky til sidst. Den er skrevet ind i slutscenen ( Og himlen dufter af vanilje. s. 135). Filmen kan være med til at åbne for flere forskellige tolkninger af den åbne slutning. Se materialet: En sammenligning mellem bogen Date med en engel og filmen Vanilla Sky ligger som tillægsmateriale på Problemstillinger ved at læse en roman Der er to problemstillinger ved at bruge en roman i undervisningen: længden og elevernes forskellige læsekompetencer. Det er krævende for eleverne at håndtere romanens store tekstmængder. Men fordybelse er at arbejde tekstnært, og det kræver genlæsninger. Man kan lette arbejdet for eleverne med oversigter og aftaler om hvad man gør mens man læser, og hvor man skal standse op for at diskutere og notere. At få elever til at fokusere på tekstens formside i stedet for udelukkende dens indholdsside kræver god planlægning. Et eksempel på en læseguide som forpligter eleverne under læsningen, følger under elevopgaver. Date med en engel er udgivet som lydbog, hvilket kan være til stor hjælp for svage læsere. Mål og evaluering Fælles Mål forpligter læreren på en række områder. Fra august 2009 træder et nyt sæt af trinmål i kraft, Fælles Mål II, men på litteraturområdet ændres ikke væsentligt fokus på litteraturarbejdet som dannelsespotentiale og på indholdet i kundskaber og færdigheder efter 9. og 10. klassetrin. 7

5 8 Eleverne der læser denne roman, går enten i 8., 9. eller 10. klasse. De er tæt på at skulle opfylde slutmål og skal derfor kunne planlægge et fordybelsesarbejde. I mål for Date med en engel skal eleverne selv kunne foreslå relevante analysepunkter. Mål for litteraturarbejdet i Date med en engel Målet er at eleverne kan resumere handlingsforløbet forklare begrebet virkelighed i forhold til fiktion skelne mellem begreberne historie og fortælling i forhold til romanens komposition udvælge og gennemføre relevante analyser som personkarakteristik, fortællerrolle, tid, sprog, miljø og lokaliteter forklare betydningen af udvalgte referencer til musik og film argumentere for en fortolkning med udgangspunkt i analysen og finde belæg for forståelse af slutningen. Evaluering Følgende produkter evalueres: elevernes optegnelser fra læseguiden gemt på computer eller på papir elevernes egne valg af analysepunkter elevernes produktioner og præsentationer. Analysepunkter Romanen lægger op til en række interessante analysepunkter. Læreren har på forhånd besluttet sig for relevante punkter, men det er vigtigt at eleverne får lov til at foreslå analyser som de synes er vigtige. Som et led i at blive klar til Prøveform B skal eleverne gradvist overtage valget af centrale analysepunkter. Komposition Romanen består af to typer fortælling a. Et filmmanuskript skrevet over en misbrugsperiode i HP s liv hvor den væsentligste begivenhed er forelskelsen i Miriam HP s liv i flash back. b. HP s referat af et års indlæggelse på psykiatrisk afdeling og samtaler med psykiateren Lars Martin. I slutningen af det år sker der et gennembrud for HP som pludselig kan se virkeligheden i øjnene fortællingens nutid. De to fortællinger er vævet ind i hinanden og opdelt i fem afsnit. Hvert afsnit indeholder en a-del på sider og en b-del på et par sider. Sidste b-del er dog på ti sider og indeholder romanens absolutte højdepunkt. B-delene indledes med nogle variationer over følgende: Jeg stopper filmen et øjeblik. Trykker pauseknappen ind, og slutter ligeledes med variationer over: Vi går tilbage til filmen. Hvert af de fem afsnit indledes med et udsagn markeret med filmudtrykket VOICE- OVER. Det er HP s stemme. Voiceover vildleder HP selv og dermed også læseren. A-delene er skrevet i datid med mange replikker. B-delene er skrevet i nutid og med en anden typografi. Voiceover er skrevet i kursiv i nærmest digtform. Komposition er nok den mest spændende analyseopgave i romanen og er derfor gjort til et selvstændigt mål for analysearbejdet. Kompositionen kan gøres tydelig ved at læse b-delene op i sammenhæng. Læs også voiceover-delene op i sammenhæng. Den kan med god virkning fremstilles grafisk (se skema 1). Eleverne klipper delene i fortællingen fra hinanden og limer dem op i et skema i kronologisk rækkefølge. De har nu historien. Denne opgave skelner mellem to narratologiske begreber: fortællingen og historien. Fortællingen er begivenhederne i den rækkefølge som man oplever dem i romanen. Historien er begivenhederne i den rækkefølge de foregår kronologisk i tid. I den sammenhæng er voiceover-delen noget ekstra som understreger det filmiske set-up. 9

6 10 Et uvurderligt redskab i analysearbejdet er oversigten over alle scener. Eleverne formulerer på skift overskriften til en scene og skriver den ind i et skema (kan downloades fra Det kopieres til sidst til alle. Eleverne kan med denne oversigt finde tilbage til ethvert sted de ønsker, til dokumentation. Fortæller og synsvinkel HP er bærer af synsvinklen. Læseren får kun adgang til informationer gennem hovedpersonen og har derfor svært ved at gennemskue de faktiske hændelser. Når romanen indledes med at Miriam er død, så tror læseren på det. HP vildleder læseren ligesom han vildleder sig selv. Det er et fortælleteknisk kneb som fungerer til fulde i denne roman og giver medfølelse med HP. Det er således ganske overraskende for læseren da den rette sammenhæng står klart. Det sker på samme tidspunkt for læseren som for HP. Det er først i bagklogskabens klare lys at læseren kan finde tilbage til steder i teksten der afslører HP s vildfarelse. Teknikken kaldes almindeligvis en utroværdig fortæller. Inden for narratologi, teori om fortælling, taler man om intern fokalisering læseren får information fra en person internt i fiktionen. Begrebet betyder at være i brændpunktet, og at den der oplever og fortæller videre til læseren, fokalisator, af gode grunde kun kan fortælle det han selv ved og tror. Derfor lykkes det med denne fortælleteknik at vildlede læseren, og det er bestemt en pointe i romanen. Personkarakteristik Personerne omkring HP beskrives gennem deres handlinger og deres replikker. Det gælder personer som er tæt på HP, men også de mere perifere, som fx Miriams bror. Citat: Han lignede slet ikke Miriam. Jo, han havde samme lysebrune farve hår, men ellers kunne jeg ikke se lighedstegn. Hans hånd var glat og blød. Men han havde alligevel et eller andet over sig der gjorde, at jeg hele tiden var tilbageholdende. Det var ikke arrogance, men det mindede om. Måske var det slet ikke ham, det kunne også godt være, det var mig. Det var muligt, at det bare var, fordi han var femten centimeter højere end mig og helt sikkert havde et årskort til et fitnesscenter. (s ) I første omgang godtager læseren HP s opfattelse af personerne, men ved nærlæsning er det muligt at sammenholde det man ved om HP, med beskrivelsen og dermed gennemskue at når HP ikke bryder sig om Miriams bror, så kunne det være fordi han misunder Miriams tætte familiære forhold til hendes søskende. Sprog Sproget i denne roman er særdeles vellykket. Dialogen og replikkerne virker autentiske i stil og ordvalg. Sproget er unges sprogbrug, men på ingen måde ekstremt eller karikeret. Eksemplet her er da Miriam lidt kikset møder HP s ven Petter første gang: Goddag, goddag. Det er dig, der er blind. Petter langede Miriam poten. Og det er dig, der genbruger åbningsreplikker til døde, svarede hun smilende. Og den var ikke bare til pynt, den kunne tale. Petter nikkede anerkendende og bukkede sig frem mod hende. Hvis du sårer ham, kommer jeg efter dig med en støvekost, sagde han og gik videre. (s. 76) Humoren ligger indbygget i ordvalg og hurtige replikskift, som fx da de tre venner drikker øl sammen på toppen af et byggeri ved Nordhavn Station: Et lyn bragede over himlen. Sejt, sagde Skildpadden anerkendende. Jeg nipsede og pegede på Petter. Skal vi ikke tage til Klampenborg? Jo, svarede han uden at høre hvorfor. Hvad skulle vi der? ville Skildpadden vide. Se, om vi kunne blive ramt af et lyn. Jeg bundede resten af min øl og tog en ny i posen. Det er muligvis det dummeste, jeg nogensinde har hørt, grinede 11

7 Skildpadden. At kunne erklære, at man har været så uheldig, at man er blevet ramt af et lyn, sagde Petter drømmende. Jeg er med. (s. 63) Særlige scener står visuelt tydeligt, som fx det magiske øjeblik hvor HP ser Miriam for første gang. Det er i sproget man forstår at scenerne er tænkt som film. Citat: Jeg maste mig frem for at indhente hende. Men hun var en kat, der sneg sig ud af mængden, og ud ad døren. Jeg sprang fløjtende ud af spotlysenes cirkler. Ude i det fri fangede jeg hende i halen. Jeg lagde mærke til dig, hviskede jeg til hendes silhuet. Det gjorde jeg også, spandt hun kælent og trak halen til sig. Måske ku vi. Jeg trådte frem i lyskeglen på gårdspladsen. (s. 35 og 37) at undersøge stemningslejet i den musik der refereres til. Musikken underbygger den stemning der præger scener som fx begravelsesscenen s. 225 hvor lyden af Evanescences My Immortal lyder for HP s øre. Det samme gælder en tæt scene med Miriam s. 71 hvor de sammen lytter til Unintended af Muse. I engelskundervisningen kunne man arbejde med sangteksten. Lad eleverne høre sangene og se videoerne på YouTube. (Se oversigt over referencer til film og musik på værelset) Filmbegreber Romanen er tænkt som film. Det fremgår af alle indskrevne begreber som scene, voiceover, klip til, fade to black, fade up from black, flash back, flash forward, steadycam, indklipsbillede, montage og chick flick. Lad eleverne undersøge betydningen af begreberne ved at søge på under film i undervisningen. 12 Lad eleverne finde deres favoritsteder frem og træne dem som Læseteater. (Dansklærerforeningens hjemmeside: Lokaliteter Det har givetvis betydning hvis læseren kender til de steder hvor handlingen udspiller sig, men selvom ikke alle læsere personligt har kendskab til området omkring Hovedbanegården og Nørrebro i København, så har de fleste en forestilling at trække på om miljøet der. Handlingen er knyttet stærkt til stederne og den kultur og sprogbrug som præger områderne. Miljøbeskrivelserne peger direkte på romanen som film. Intertekstuelle referencer Målgruppen har en stor fordel i at kende til de sangtekster som er skrevet ind i romanen. Ronnie Andersen fortæller at han konstant sad med lyttebøffer på mens han skrev på romanen. Det er derfor oplagt Englemotivet Det er oplagt at undersøge elevernes forkundskaber om engle. Det kan påvirke deres opfattelse af Miriam og af hele romanen. Kan en engel fx dø? Lad eleverne søge på engle i relation til forskellige tiders opfattelser af motivet, og undersøg forskellige typer af engle fra de romantiske skytsengle til de dømmende ærkeengle. Særlige scener Lad eleverne udvælge scener til analyse som betyder noget særligt for dem. Forslag er scene 6, hvor HP tripper på legepladsen og skriver på en film scene 20 hvor HP møder Miriam scene 36 hvor de tre venner møder fem cooldanskere i toget til Klampenborg scene 52 som er HP s første møde med Carlo fortællingens nutid især den femte, slutscenen, hvor realiteterne går op for HP (s. 231). 13

8 Litteraturarbejdet som en proces i fire faser, I-IV FOUR-modellen Modellen viser litteraturarbejdet som en proces med en indbygget rækkefølge hvor hver fase i processen har sit fokus. Den kan anvendes ved læsning af alle typer af skønlitterære tekster og lægger op til fordybelsesarbejde som det kendes fra Prøveform B. I II III IV Forventninger og forkundskaber Opdagende læsning Undersøgende læsning og fordybelse Refleksion, produktioner og præsentationer Det skal være et mål at eleverne udvikler tillid til sig selv som litteraturlæsere. De skal på egen hånd kunne forstå og finde betydning i litterære tekster. De skal derfor opmuntres og styrkes i at deres forståelse er interessant og relevant hvis de kan argumentere for den, og de skal lære at argumentere ud fra accepterede litterære konventioner om analyse og fortolkning. Kan de det, har de udviklet fiktionskompetence. Eleverne udvikler bedst disse kompetencer når litteraturarbejdet organiseres i faser så den umiddelbare læseoplevelse adskilles fra fordybelse i tekstens mønstre og virkemidler. Det gør det lettere at være både elev og lærer fordi der til hver af faserne knytter sig et sæt spilleregler. 14 FOUR-modellen Fase I F Fase II O Fase III U Fase IV R Indhold Forventninger Forkundskaber Opdagende læsning Detektivisk opmærksomhed Den umiddelbare læseoplevelse Den personlige indfaldsvinkel Undersøgende læsning Fordybelse Genlæsning og nærlæsning Refleksion Elevernes egne produktioner og præsentationer Rollefordeling Lærerens rolle er at skabe forventninger, at aktivere elevernes forkundskaber, give ordforklaringer og tilgodese tosprogede elevers særlige behov for ord- og begrebsforståelse Eleverne bestemmer fokus i litteratursamtalen Lærerens rolle er at udfordre og spørge ind til elevernes udsagn Lærer og elever samarbejder om at udvælge analysepunkter Læreren underviser i litterær analyse Eleverne vælger fokus Lærerens rolle er at vejlede I fase I skal eleverne aktivere deres forventninger og gøre sig klart hvilke forestillinger de bringer med sig. De opstiller hypoteser. Hvordan ser der ud i området omkring Istedgade? Hvilke tanker gør de sig om at date en engel? Hvad tror de romanen drejer sig om, ud fra de tegn de møder inden de læser? Hvad tror de der sker i handlingen? Fra forskning i læseforståelse ved man at elever langt bedre forstår det de læser, hvis de på forhånd har gjort sig forestillinger om teksten. I fase II skal eleverne læse. Nu får de lejlighed til at give udtryk for deres umiddelbare oplevelse. De tager udgangspunkt i en personlig indfaldsvinkel til teksten og stiller spørgsmål til teksten som de i fællesskab finder svar på. Læreren er positivt accepterende over for alle udsagn om teksten, men udfordrer eleverne ved at spørge ind til det de siger. Man kan bruge den strukturerede litteratursamtale, 5-spørgsmålsmetoden, Cooperative Learning-metoder og andre dialogiske tilgange de er vant til at bruge eller lærer at kende. Eleverne har på dette tidspunkt en opfattelse som de i den næste fase skal finde belæg for. De beslutter sig måske også for nogle analysepunkter som de vil sætte i værk i fase III. 15

9 Fase III drejer sig om at udvikle litterær kompetence. I denne fase kan læreren undervise eleverne i analysepunkter og kan stille opgaver som kræver undersøgelse og fordybelse. Sammen kan elever og lærer lægge en plan for fordybelsen, men det kan også være læreren som suverænt formulerer opgaver til eleverne. I praksis vil det ofte være en kombination af begge dele. Fase IV er en fase hvor indtryk bliver til udtryk. En litterær tekst er ikke blevet til reflekteret erkendelse før eleverne har produceret materiale på baggrund af indtryk fra stoffet. Mundtlige, skriftlige eller kombinationer med andre udtryksformer skal vise den betydning arbejdet har haft for eleverne. Er de blevet mere kompetente læsere, har de taget stilling, og kan de formidle deres opfattelse? Denne fase inddrager alle danskfagets områder. Optakt til elevopgaver uvurderligt redskab senere i analysearbejdet fordi eleverne altid ud fra sceneskemaet kan finde tilbage til et bestemt sted i romanen. Nye ord og begreber Arbejdet med romanen skal udvide elevernes ordforråd. Hver gang eleverne støder på ord de ikke forstår, skriver de dem ned og overfører dem i næste lektion til kort som hænges op på en væg i klassen. På bagsiden skrives ordforklaringen. Alle kan nu dele viden om de nye ord. Kortene bruges til træning af ordforråd i forskellige spil og konkurrencer. Intertekstualitet Eleverne noterer hver gang de bliver opmærksomme på referencer til sangtekster eller filmtitler. I klassen diskuterer eleverne hvilken betydning referencen tilfører romanen. En samlet oversigt udarbejder de senere. (På findes en oversigt over de mange referencer). Læse aktivt Eleverne skal have forklaret hvad det vil sige at læse aktivt. Det betyder at de skal notere mens de læser de skal læse med en blyant i hånden. Spørgsmål til teksten Eleverne skal stille spørgsmål hvis der er noget de ikke forstår, eller noget der undrer dem. Spørgsmålene noteres mens de læser, og tages op i hver lektion. 16 Oversigt over scenerne Hver undervisningsgang indledes med at eleverne skriver en overskrift til de scener de har læst. Overskriften føres ind i et fælles dokument som overblik (find sceneskema på På skift fortæller eleverne kort indholdet af de enkelte scener. Dette er et 17

10 Elevopgaver De første sider i romanen Oplæsning af side 5-7 (Læreren læser op) Fase I. Forventninger Undersøg alt hvad I kan finde frem til uden at læse selve teksten inde i bogen (brødteksten). Skriv i stikord hvad I kan stykke sammen af oplysninger om bogen. Skriv det punktvis opstillet på computer eller i hæfte Skriv jeres fornemmelse for hvad der vil ske. Skriv jeres hypotese Diskuter jeres hypoteser. Lyt til hinanden for at få andre forslag til hypoteser I begyndelsen bruger man lang tid på få sider. Når man er kommet ind i romanens univers, kan man læse hurtigere og længere passager. Stil spørgsmål. Skriv hvilke spørgsmål I hver især ønsker svar på. Det er ikke sikkert de kan besvares lige nu, men de andre kan hjælpe med at give mulige forklaringer. Svarene vil dukke op i teksten. Stil også spørgsmål til ord I ikke kender. Det kunne være sta den eller Blue Hawaii. Der er altid flest uforståelige ord i begyndelsen af en bog. 18 I romanen er der personer og steder i København som I ikke har personligt kendskab til, men alle har en forestilling om. Bliv bevidst om jeres forestillinger ved at besvare spørgsmålene: Hvordan er en typisk narkoman pusher psykiater Hvad tænker du umiddelbart om Hovedbanegården Istedgade Nørrebro i Kbh. At forstå en roman er at få den til at betyde noget for en selv. En roman er som en mordsag fuld af detaljer som ikke på overfladen hænger sammen, men i kvalitetsromaner som denne hænger alt sammen under overfladen. De mindste oplysninger kan være af betydning for at forstå romanen. Den gode læser finder som en detektiv de bitte små detaljer som viser sig at være meget vigtige i den store sammenhæng. Fokuser på de tre unge mænd. Find karakteristiske sider ved dem. Ikke alt står direkte i teksten. Find oplysninger mellem linjerne Diskuter hvor romanen foregår. Find belæg for jeres påstand. Diskuter også hvilke forestillinger I har om det område. Tal sammen om I kender noget til området fra egne oplevelser Diskuter om det I læser er virkelighed eller fiktion. 19

11 Fase II. Opdagende læsning Første gennemlæsning Aftaler om at læse aktivt I får ingen spørgsmål. I skal derfor læse med en blyant i hånden. Noter hver gang I finder noget I synes er interessant, underligt eller bare super noget der har betydning for jer hver især. Opsamling på pararbejde, diskuter jeres forestillinger om begrebet en engel. Følg links til YouTube og Tal om jeres oplevelse af musikken, og diskuter om der er paralleller til romanen 1. læseafsnit (s. 5-37) Læreren læser op til s. 37. Diskuter de spørgsmål som det er vigtigt at få svar på for at forstå de første 37 sider. Formuler jeres undren som spørgsmål, og skriv dem op i prioriteret rækkefølge det vigtigste øverst. Vælg et par steder som I synes er særligt vigtige/gode eller mærkværdige. Noter side og linje. Diskuter. Skriv det som minder jer om noget I har set eller hørt andre steder. Det kan være en film eller en tv-serie måske en bog I har læst. Noter stedet. MONTAGE AF EN ENGEL I HÅNDHOLDT s. 35 Oppe for enden af trappen stod der en engel. Ikke en rigtig engel. Eller jo, en rigtig engel. Men ikke af dem med vinger og alt det der fis. Fortællingens nutid, 1 (s ) Jeg stopper filmen et øjeblik Trykker pauseknappen ind. s. 37 Noter hvad I mener der sker her, og diskuter hvordan man skal forstå dette sted 2. læseafsnit (s ) Voiceover Vær opmærksom på funktionen af voiceover-teksten. Noter og gem til senere Brainstorm på begrebet en engel. Skriv ordet midt på en side og skriv associationer rundt om I 2. læseafsnit sker noget som for altid vil forandre HP. Intet vil fra nu af være det samme som før

12 22 Få overblik over hvad der er sket i 2. læseafsnit. Skriv videre på to af følgende udsagn: Jeg begyndte at tænke på Jeg genkender Jeg undrer mig over Jeg forstår ikke Jeg kunne godt lide Jeg opdagede Jeg kunne godt tænke mig Sammenlign hvad I har skrevet. Udvælg steder i 2. læseafsnit som I vil undersøge nærmere. Her er nogle forslag: Et sted I selv har opdaget som er vigtigt Dialogen mellem HP og Miriam. Noter eksempler som I synes fungerer rigtig godt, eller som minder jer om noget I har set eller læst før De steder (locations) som præsenteres i 2. læseafsnit. Måske kender I til steder som dem Beskrivelsen af Miriam hvad der står, og hvordan hun beskrives Musiksmag. Teksten som sætter en stemning i gang hos både Miriam og HP. Fortællingens nutid, 2 (s ) Gæt på det fortsatte handlingsforløb. Sammenlign og diskuter sandsynligheden for de forskellige forslag Tænk over hvornår HP skriver på sit filmmanuskript. Tænk over begreberne fortid og nutid. Tænk over mønstre og gentagelserne: Snapshot. Kender du det? Dejavu. Kender du det? Del og diskuter jeres tanker. 3. læseafsnit (s ) I dette afsnit kommer HP på Teknisk Skole og handlingen tager en drejning der gør den noget barskere. Skriv hvad der sker med HP. Noter hvor der gives oplysninger om det i teksten Fokuser på det at blive forladt. Gå på jagt i kapitlet efter steder der drejer sig om at blive forladt. Saml jeres iagttagelser til et billede af hvad HP føler og frygter Bruno og Carlo er de to nye personer som introduceres. Undersøg alt hvad I får at vide om dem. Skriv det i skema. Undersøg om de passer ind i jeres forudfattede meninger om typer som dem. Fortællingens nutid, 3 (s ) Musik sætter stemning. HP spørger Lars Martin: Hvis det her var en film, hvilket nummer skulle så være det første på soundtracket? s. 129 Vælg et nummer. Det skal vise jeres opfattelse af stemningen i teksten. Afspil eksemplerne. Diskuter hvordan de afspejler romanen Film betyder rigtig meget for HP. Film kan udtrykke noget man selv føler, men kan jo også være en flugt fra virkeligheden (eskapisme). Diskuter hvordan I opfatter det. 4. læseafsnit (s ) Forudsig hvad der vil ske i forholdet mellem Miriam og HP. Brug argumenter fra filmplot I kender. 23

13 Fortællingens nutid, 4 (s ) Det er blevet sommer. Undersøg hvor lang tid der er gået mens HP har været indlagt. Søg tilbage i Fortællingens nutid 1, 2, og 3 Vurder Skildpaddens besøg. Han betyder tilsyneladende meget for HP. I samtalen siger de ikke alt, men glider udenom. Noter hvad I mener de undgår at snakke om HP siger at han har rykket sig. Undersøg i hvilken retning I mener han har rykket sig. 5. læseafdeling (s ) Herfra bliver det ikke let at få styr på hvad der sker. Hjælp hinanden med at stykke slutningen sammen. Hvad er fantasi, og hvad er virkelighed? HP taler om film og virkelighed. Hvad mon han mener Fortællingens nutid, 5 (s , slut) Diskuter de uafklarede forhold i dette afsnit. Er I ikke enige, må I finde argumenter i teksten. Hold fast i jeres mening. Afsluttende paneldiskussion I får et kvarter til at dykke ned i romanens sidste sider og finde tekstnære argumenter på jeres egen forståelse af romanens slutning. Fase III. Undersøgende læsning Du skal fordybe dig i centrale områder og analysere. Du kan lade dig inspirere af denne liste: Fortælleren Personkarakteristik Sprog Tid Lokaliteter Intertekstuelle referencer Sammenligning mellem litterære og filmiske begreber Dialoger Englemotivet Anslaget scene En undersøgelse af alle referencer til handlingen (set-up/pay off) Scener med særlig betydning Alle skal arbejde med romanens komposition og lære begreberne fortælling og historie scene 6 sammenholdt med citater fra scene 99 og 109. Analyse og fortolkning scene 36. Analyse af scenen, dialogen og sprogbrugen. Fortolkning Alle skal på en eller anden måde samle deres undersøgende læsning til en fortolkning. Du kan vælge at producere og præsentere den i en klassisk eller alternativ form i fase IV

14 Fase IV. Refleksion og præsentation Skema over komposition MØRKEGRÅ = VOICEOVER LYSEGRÅ = FLASH BACKS HVID = NUTIDEN Du skal skabe et produkt der viser din indlevelse og fortolkning af bogen. Du kan lade dig inspirere af følgende forslag, eller selv finde på. Dit arbejde i fase III kan være udgangspunkt. Inspiration til produktioner Samlet fremstilling af personer, karakteristik og relationer Brev til Miriam fra HP Brev fra HP til Miriam Din egen slutning på romanen En nyheds- eller en baggrundsartikel om HP i et dagblad En featureartikel om HP s liv til et ungdomsblad En nekrolog (dødsannonce) over HP En multimedieproduktion, lyd, billede, tekst som udtryk for fortolkning af en eller flere scener En sang eller et digt der sammenfatter bogens handling eller tema En udstilling, tableau eller anden form for visuel fortolkning Væsentlige citater fra romanen præsenteret på en kreativ måde, mundtligt eller skriftligt Oplæsning af en passende tekst indlæst i et program evt. med baggrundsmusik Tegninger, maleri eller grafiske udtryk af udvalgte scener Nyskabende og anderledes produktioner er særligt velkomne. Alle præsenterer deres produktioner i klassen. FORTÆLLINGEN = Den linje af begivenheder som læseren oplever igennem læsningen s. 5: Jeg ved ikke, hvordan Miriam døde, men jeg ved hvorfor. Måske startede det, inden jeg mødte hende. Muligvis allerede den dag i taxaen. November. Intro til HP s liv med druk, stoffer, skolen (10. klasse) han smides ud af m.m. Det første møde m. Miriam. November 1 år længere fremme i tiden. Indlagt på psykiatrisk afdeling pga. stofpsykose siden Miriam døde. s. 40: Jeg skulle have holdt mig væk. Så havde hun været i live i dag. Det ved jeg, men det kunne jeg ikke vide dengang. December: HP får date med Miriam, forelsker sig. Slåskamp med cooldanskere i toget. Til fest, hvor HP, Miriam og Petter tager speed, og Petter hopper ud ad vinduet. Januar. HP spiser og sover dårligt. Lars Martin spørger ind til HP s forældre. Date med en engel HISTORIEN = Den kronologiske linje af begivenheder der foregår i fortællingen November. Intro til HP s liv med druk, stoffer, skolen (10. klasse) han smides ud af m.m. Det første møde m. Miriam. December: HP får date med Miriam, forelsker sig. Slåskamp med cooldanskere i toget. Til fest, hvor HP, Miriam og Petter tager speed, og Petter hopper ud ad vinduet. Februar: HP været på Teknisk Skole siden januar. Møder Bruno og tager flere og flere stoffer. LSD-trip på Øresundskollegiet. Skænderier med Miriam. Forår. Skildpadden flytter. Rygeheroin + konflikt med Carlo. HP stjæler penge. Mere rygeheroin. Smides ud af Miriam. Maj. HP skyder sig i armen m. heroin. Får psykotisk anfald. Indlægges kortvarigt. Kan ikke få fat på Miriam. Tror hun er død trøst hos Petters mor, som indlægger ham. s. 5: Jeg ved ikke, hvordan Miriam døde, men jeg ved hvorfor. Måske startede det, inden jeg mødte hende. Muligvis allerede den dag i taxaen. 26 s. 90: Hvis jeg havde vidst, hvad jeg blev blandet ind i den dag, var jeg blevet hjemme. Og så ville Miriam stadig være i live. November 1 år længere fremme i tiden. Indlagt på psykiatrisk afdeling pga. stofpsykose siden Miriam døde. 27

15 Februar: HP været på Teknisk Skole siden januar. Møder Bruno og tager flere og flere stoffer. LSD-trip på Øresundskollegiet. Skænderier med Miriam. Marts måned. HP sover dårligt. Fortæller om sin plejemor og interesse for film. s. 131: Havde jeg vidst, det var sidste gang, Skildpadden så Miriam i live, havde jeg nok foreslået, vi brugte tiden på noget andet. Forår. Skildpadden flytter. Rygeheroin + konflikt med Carlo. HP stjæler penge. Mere rygeheroin. Smides ud af Miriam. Snart sommer. HP har været der et år. Skildpadden på besøg. HP synes han har "rykket sig". s. 183: Vi havde aftalt, at hvis jeg holdt mig væk fra stofferne, blev vi sammen. Hvis jeg bare havde fortalt hende, at jeg brød det løfte, så var hun skredet. I stedet for at være død. Maj. HP skyder sig i armen m. heroin. Får psykotisk anfald. Indlægges kortvarigt. Kan ikke få fat på Miriam. Tror hun er død trøst hos Petters mor, som indlægger ham. Ingen tidsangivelse (sommer?). HP finder ud af at Miriam er i live. At han har fortrængt virkeligheden, fordi han ikke kunne bære at hun sluttede forholdet. Løber til stilladset v. Nordhavn St., hvor HP springer el. skriver filmen om og starter forfra??? s. 40: Jeg skulle have holdt mig væk. Så havde hun været i live i dag. Det ved jeg, men det kunne jeg ikke vide dengang. Januar. HP spiser og sover dårligt. Lars Martin spørger ind til HP s forældre. s. 90: Hvis jeg havde vidst, hvad jeg blev blandet ind i den dag, var jeg blevet hjemme. Og så ville Miriam stadig være i live. Marts måned. HP sover dårligt. Fortæller om sin plejemor og interesse for film. s. 131: Havde jeg vidst, det var sidste gang, Skildpadden så Miriam i live, havde jeg nok foreslået, vi brugte tiden på noget andet. Snart sommer. HP har været der et år. Skildpadden på besøg. HP synes han har "rykket sig". s. 183: Vi havde aftalt, at hvis jeg holdt mig væk fra stofferne, blev vi sammen. Hvis jeg bare havde fortalt hende, at jeg brød det løfte, så var hun skredet. I stedet for at være død. Ingen tidsangivelse (sommer?). HP finder ud af at Miriam er i live. At han har fortrængt virkeligheden, fordi han ikke kunne bære at hun sluttede forholdet. Løber til stilladset v. Nordhavn St., hvor HP springer el. skriver filmen om og starter forfra??? På / lærerværelset kan man downloade denne guide og desuden finde tillægsmaterialet: Sammenligning mellem bogen Date med en engel og filmen Vanilla Sky Plan for elevernes læsning, et eksempel Skema over scener og overskrifter Oversigt over film- og musikhenvisninger. Man kan læse mere om bogen og forfatteren på Ronnie Andersens hjemmeside:

16 Ronnie Andersens Date med en engel er en fængslende og fortælleteknisk interessant roman et godt bud på et hovedværk. Eleverne vil i de intertekstuelle referencer til både musik og film kunne hente stof til at forstå hovedpersonens kamp gennem stoftågerne for at finde virkeligheden i fiktionen. Pædagogisk konsulent Inger-Lise Lund har i samarbejde med dansklærerne Lone Vithus Jensen og Mirja Louise Riddervold udarbejdet et materiale som er blevet afprøvet i to 10.klasser. Denne og andre litteraturguider kan downloades på Høst & Søn

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN LITTERATURGUIDE til Bent Hallers Grænsebørn med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN Lærervejledning til Bent Hallers Grænsebørn Ingelise Moos og Karen Vilhemsen og Høst

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Litteraturguide til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse Karen Lise Søndergaard Brandt og

Læs mere

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye VITELLO Kim Fupz Aakesons Undervisningsmateriale af Kenneth Jakobsen Bøye Undervisningsforløbet til skuespillet Vitello. Mål: At børnene gennem både kreative, skriftlige og mundtlige opgaver får lyst til

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN Litteraturguide_Et.qxd 1/8/10 12:46 PM Page 1 LITTERATURGUIDE til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib SOFIA ESMANN 148,49 mm Litteraturguide til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib Sofia Esmann og Høst & Søn

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året Pige Kærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Kærlighed - niveau 4 - trin for trin En stor del af en piges hverdag og tanker handler om kærlighed. Det kan

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere