LITTERATURGUIDE. til Ronnie Andersens Date med en engel INGER-LISE LUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURGUIDE. til Ronnie Andersens Date med en engel INGER-LISE LUND"

Transkript

1 LITTERATURGUIDE til Ronnie Andersens Date med en engel INGER-LISE LUND

2 Litteraturguide til Ronnie Andersens Date med en engel Inger-Lise Lund, Lone Vithus Jensen og Mirja Louise Riddervold og Høst & Søn / Rosinante&Co A/S, København udgave, 1. oplag, 2009 Omslagstegning: Rikke Clausen Grafisk tilrettelægning og omslagsdesign: Mette Plesner Produktion: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2009 Høst & Søn er et forlag i Rosinante&Co A/S Købmagergade 62, 4. Postboks København K Indhold 4 Indledning 4 Realistisk fiktion 5 Handlingen 5 Forfatteren 6 Roman, musik og film 7 Litteraturarbejdet på de ældste klassetrin 7 Problemstillinger ved at læse en roman 7 Mål og evaluering 8 Analysepunkter 14 Litteraturarbejdet som en proces i fire faser, I-IV 16 Optakt til elevopgaver 18 Elevopgaver 27 Skema over komposition

3 Indledning Handlingen Ronnie Andersens Date med en engel er en fængslende og fortælleteknisk interessant roman et godt bud på et hovedværk. Eleverne vil i de intertekstuelle referencer til både musik og film kunne hente stof til at forstå hovedpersonens kamp gennem stoftågerne for at finde virkeligheden i fiktionen. Pædagogisk konsulent Inger-Lise Lund har i samarbejde med dansklærerne Lone Vithus Jensen og Mirja Louise Riddervold udarbejdet et materiale som er blevet afprøvet i to 10.klasser. Guiden indeholder en grundig læsning af romanen, forslag til analyse, elevopgaver og en forløbsstruktur som kan anvendes i litteraturundervisningen på de ældste klassetrin. Realistisk fiktion Romanen er skrevet som et filmmanuskript. Hovedpersonen (HP) skriver om sig selv i en særlig fase i sit ungdomsliv hvor virkeligheden for første gang dukker frem af stofmisbrugets tåger. Han kæmper helt frem til de sidste scener med at adskille fiktion fra virkelighed. Til allersidst står hændelsernes virkelige sammenhæng omsider klart for både ham og læseren. Som læser kæmper man også med at adskille roman fra virkeligheden. Personer og lokaliteter fortælles så handlingen forekommer meget virkelighedstro. Hvad er sandt, og hvad er opdigtet? Sammenblanding af virkelighed og forestillingen om virkeligheden er hele romanens omdrejningspunkt, og læseren oplever det på egen krop undervejs. På den måde knyttes HP s situation meget elegant sammen med læserens. De filmiske udtryk scene, voiceover, klip til, fade to black, fade up from black, flash back, flash forward, steadycam og chick flick. angiver dog at der er en kameralinse mellem virkeligheden og fiktionen. Der er således en indbygget distance i romanens set-up. Romanen foregår i det indre København i området omkring Istedgade og Hovedbanegården. HP driver rundt med sine to bedste venner, Petter og Skildpadden, i en tilværelse mellem stoffer og drukture hvor virkeligheden bliver til humoristiske scener og takes i et crazy filmplot. Det mulige vendepunkt indtræffer da HP møder Miriam. Han ser hende som en engel, men hun magter ikke at blive den frelsende engel, for han forbliver i sin forestillingsverden uden at ville se realiteterne i øjnene. De tætte venner glider fra ham. Nye bekendtskaber fra stofverdenen fylder pladsen ud. Som den eneste i den gamle venskabsgruppe udvikler HP sig ikke før sent i romanen. Han gentager rollen som det forladte barn hvad han i realiteten også er et offer som ikke formår at tage hånd om sin egen tilværelse, men i stedet provokerer og søger grænser. Langt ude i stofmisbruget, drevet af angst for at blive forladt endnu en gang, ryger han ind i en stofpsykose og bliver indlagt til behandling på en psykiatrisk afdeling. Gennem det år han tilbringer her, skriver han sit manuskript færdigt til filmen om sit liv. Han tror at Miriam dør som offer for en handling han er årsag til. Da det endelig står klart for ham at hun lever, men ikke mere vil vide af ham, kravler han op på et højhus for at kaste sig ud. Hvorvidt han faktisk springer, er uvist den åbne slutning er en af bogens pointer. Muligvis begår HP selvmord og gør en ende på sit liv fordi han er hovedpersonen i sit eget filmmanuskript. En anden opfattelse er at han fortsat lever og skriver en ny slutning på sit liv. Ved at lade sit film-alter-ego tage sit eget liv slår han noget ihjel i sig selv for at kunne begynde et nyt liv i realiteternes verden. Forfatteren 4 5 Forfatteren Ronnie Andersen, en ung debutant, uddannet fra Forfatterskolen på Center for Børnelitteratur i 2006, lægger ikke skjul på at

4 dele af indholdet er selvoplevet. Personerne i bogen er stykket sammen af karaktertræk fra mennesker han har kendt. Tidligere lærere, venner, kærester og deres forældre har været forlæg for romanpersonerne. Beskrivelserne af trips, virkningen af stoffer og psykosen stammer fra reelle erfaringer. Dialoger og replikker er citeret direkte fra oplevede situationer, men er i romanen anbragt i nye sammenhænge. Han bruger sig selv meget direkte i det han skriver. Med så kraftig en markering af det selvoplevede bevæger man sig på en knivsæg for ikke at komme til at sammenblande forfatteren Ronnie Andersen med romanens hovedperson. Litteraturarbejdet på de ældste klassetrin Litteraturarbejdet er både et detektivisk arbejde og et mentalt arbejde. Eleverne skal i første omgang blive opslugt af teksten for derefter at undersøge dens teknik. Undervejs skal de løfte sig op i et metaplan og fokusere på betydningen. At forstå tekstens ord for derefter at indlægge en distance og forstå dens betydning kalder man at læse med fordobling. 6 Roman, musik og film Ronnie Andersen har ikke brugt sit ungdomsliv på at læse bøger. Film og musik har i stedet fyldt hans liv og skabt hans digteriske og kompositoriske erfaringer. Tekster fra musik indgår i samtaler eller dukker op i HP s hoved som forlængelse af en stemning (se s. 71 og s. 122). Den opmærksomme læser i målgruppen finder masser af intertekstuelle henvisninger til konkrete sangtitler der hver for sig tilfører romanen betydning. (På ligger en oversigt over de mange referencer). Filmplots er skrevet ind i handlingen. Hvis eleverne selv opdager henvisningerne til filmene Vanilla Sky, Fight Club, Twelve Monkies og The Million Dollar Hotel, bør elevernes erfaringer med disse film inddrages under læsningen. Se filmen Vanilla Sky til sidst. Den er skrevet ind i slutscenen ( Og himlen dufter af vanilje. s. 135). Filmen kan være med til at åbne for flere forskellige tolkninger af den åbne slutning. Se materialet: En sammenligning mellem bogen Date med en engel og filmen Vanilla Sky ligger som tillægsmateriale på Problemstillinger ved at læse en roman Der er to problemstillinger ved at bruge en roman i undervisningen: længden og elevernes forskellige læsekompetencer. Det er krævende for eleverne at håndtere romanens store tekstmængder. Men fordybelse er at arbejde tekstnært, og det kræver genlæsninger. Man kan lette arbejdet for eleverne med oversigter og aftaler om hvad man gør mens man læser, og hvor man skal standse op for at diskutere og notere. At få elever til at fokusere på tekstens formside i stedet for udelukkende dens indholdsside kræver god planlægning. Et eksempel på en læseguide som forpligter eleverne under læsningen, følger under elevopgaver. Date med en engel er udgivet som lydbog, hvilket kan være til stor hjælp for svage læsere. Mål og evaluering Fælles Mål forpligter læreren på en række områder. Fra august 2009 træder et nyt sæt af trinmål i kraft, Fælles Mål II, men på litteraturområdet ændres ikke væsentligt fokus på litteraturarbejdet som dannelsespotentiale og på indholdet i kundskaber og færdigheder efter 9. og 10. klassetrin. 7

5 8 Eleverne der læser denne roman, går enten i 8., 9. eller 10. klasse. De er tæt på at skulle opfylde slutmål og skal derfor kunne planlægge et fordybelsesarbejde. I mål for Date med en engel skal eleverne selv kunne foreslå relevante analysepunkter. Mål for litteraturarbejdet i Date med en engel Målet er at eleverne kan resumere handlingsforløbet forklare begrebet virkelighed i forhold til fiktion skelne mellem begreberne historie og fortælling i forhold til romanens komposition udvælge og gennemføre relevante analyser som personkarakteristik, fortællerrolle, tid, sprog, miljø og lokaliteter forklare betydningen af udvalgte referencer til musik og film argumentere for en fortolkning med udgangspunkt i analysen og finde belæg for forståelse af slutningen. Evaluering Følgende produkter evalueres: elevernes optegnelser fra læseguiden gemt på computer eller på papir elevernes egne valg af analysepunkter elevernes produktioner og præsentationer. Analysepunkter Romanen lægger op til en række interessante analysepunkter. Læreren har på forhånd besluttet sig for relevante punkter, men det er vigtigt at eleverne får lov til at foreslå analyser som de synes er vigtige. Som et led i at blive klar til Prøveform B skal eleverne gradvist overtage valget af centrale analysepunkter. Komposition Romanen består af to typer fortælling a. Et filmmanuskript skrevet over en misbrugsperiode i HP s liv hvor den væsentligste begivenhed er forelskelsen i Miriam HP s liv i flash back. b. HP s referat af et års indlæggelse på psykiatrisk afdeling og samtaler med psykiateren Lars Martin. I slutningen af det år sker der et gennembrud for HP som pludselig kan se virkeligheden i øjnene fortællingens nutid. De to fortællinger er vævet ind i hinanden og opdelt i fem afsnit. Hvert afsnit indeholder en a-del på sider og en b-del på et par sider. Sidste b-del er dog på ti sider og indeholder romanens absolutte højdepunkt. B-delene indledes med nogle variationer over følgende: Jeg stopper filmen et øjeblik. Trykker pauseknappen ind, og slutter ligeledes med variationer over: Vi går tilbage til filmen. Hvert af de fem afsnit indledes med et udsagn markeret med filmudtrykket VOICE- OVER. Det er HP s stemme. Voiceover vildleder HP selv og dermed også læseren. A-delene er skrevet i datid med mange replikker. B-delene er skrevet i nutid og med en anden typografi. Voiceover er skrevet i kursiv i nærmest digtform. Komposition er nok den mest spændende analyseopgave i romanen og er derfor gjort til et selvstændigt mål for analysearbejdet. Kompositionen kan gøres tydelig ved at læse b-delene op i sammenhæng. Læs også voiceover-delene op i sammenhæng. Den kan med god virkning fremstilles grafisk (se skema 1). Eleverne klipper delene i fortællingen fra hinanden og limer dem op i et skema i kronologisk rækkefølge. De har nu historien. Denne opgave skelner mellem to narratologiske begreber: fortællingen og historien. Fortællingen er begivenhederne i den rækkefølge som man oplever dem i romanen. Historien er begivenhederne i den rækkefølge de foregår kronologisk i tid. I den sammenhæng er voiceover-delen noget ekstra som understreger det filmiske set-up. 9

6 10 Et uvurderligt redskab i analysearbejdet er oversigten over alle scener. Eleverne formulerer på skift overskriften til en scene og skriver den ind i et skema (kan downloades fra Det kopieres til sidst til alle. Eleverne kan med denne oversigt finde tilbage til ethvert sted de ønsker, til dokumentation. Fortæller og synsvinkel HP er bærer af synsvinklen. Læseren får kun adgang til informationer gennem hovedpersonen og har derfor svært ved at gennemskue de faktiske hændelser. Når romanen indledes med at Miriam er død, så tror læseren på det. HP vildleder læseren ligesom han vildleder sig selv. Det er et fortælleteknisk kneb som fungerer til fulde i denne roman og giver medfølelse med HP. Det er således ganske overraskende for læseren da den rette sammenhæng står klart. Det sker på samme tidspunkt for læseren som for HP. Det er først i bagklogskabens klare lys at læseren kan finde tilbage til steder i teksten der afslører HP s vildfarelse. Teknikken kaldes almindeligvis en utroværdig fortæller. Inden for narratologi, teori om fortælling, taler man om intern fokalisering læseren får information fra en person internt i fiktionen. Begrebet betyder at være i brændpunktet, og at den der oplever og fortæller videre til læseren, fokalisator, af gode grunde kun kan fortælle det han selv ved og tror. Derfor lykkes det med denne fortælleteknik at vildlede læseren, og det er bestemt en pointe i romanen. Personkarakteristik Personerne omkring HP beskrives gennem deres handlinger og deres replikker. Det gælder personer som er tæt på HP, men også de mere perifere, som fx Miriams bror. Citat: Han lignede slet ikke Miriam. Jo, han havde samme lysebrune farve hår, men ellers kunne jeg ikke se lighedstegn. Hans hånd var glat og blød. Men han havde alligevel et eller andet over sig der gjorde, at jeg hele tiden var tilbageholdende. Det var ikke arrogance, men det mindede om. Måske var det slet ikke ham, det kunne også godt være, det var mig. Det var muligt, at det bare var, fordi han var femten centimeter højere end mig og helt sikkert havde et årskort til et fitnesscenter. (s ) I første omgang godtager læseren HP s opfattelse af personerne, men ved nærlæsning er det muligt at sammenholde det man ved om HP, med beskrivelsen og dermed gennemskue at når HP ikke bryder sig om Miriams bror, så kunne det være fordi han misunder Miriams tætte familiære forhold til hendes søskende. Sprog Sproget i denne roman er særdeles vellykket. Dialogen og replikkerne virker autentiske i stil og ordvalg. Sproget er unges sprogbrug, men på ingen måde ekstremt eller karikeret. Eksemplet her er da Miriam lidt kikset møder HP s ven Petter første gang: Goddag, goddag. Det er dig, der er blind. Petter langede Miriam poten. Og det er dig, der genbruger åbningsreplikker til døde, svarede hun smilende. Og den var ikke bare til pynt, den kunne tale. Petter nikkede anerkendende og bukkede sig frem mod hende. Hvis du sårer ham, kommer jeg efter dig med en støvekost, sagde han og gik videre. (s. 76) Humoren ligger indbygget i ordvalg og hurtige replikskift, som fx da de tre venner drikker øl sammen på toppen af et byggeri ved Nordhavn Station: Et lyn bragede over himlen. Sejt, sagde Skildpadden anerkendende. Jeg nipsede og pegede på Petter. Skal vi ikke tage til Klampenborg? Jo, svarede han uden at høre hvorfor. Hvad skulle vi der? ville Skildpadden vide. Se, om vi kunne blive ramt af et lyn. Jeg bundede resten af min øl og tog en ny i posen. Det er muligvis det dummeste, jeg nogensinde har hørt, grinede 11

7 Skildpadden. At kunne erklære, at man har været så uheldig, at man er blevet ramt af et lyn, sagde Petter drømmende. Jeg er med. (s. 63) Særlige scener står visuelt tydeligt, som fx det magiske øjeblik hvor HP ser Miriam for første gang. Det er i sproget man forstår at scenerne er tænkt som film. Citat: Jeg maste mig frem for at indhente hende. Men hun var en kat, der sneg sig ud af mængden, og ud ad døren. Jeg sprang fløjtende ud af spotlysenes cirkler. Ude i det fri fangede jeg hende i halen. Jeg lagde mærke til dig, hviskede jeg til hendes silhuet. Det gjorde jeg også, spandt hun kælent og trak halen til sig. Måske ku vi. Jeg trådte frem i lyskeglen på gårdspladsen. (s. 35 og 37) at undersøge stemningslejet i den musik der refereres til. Musikken underbygger den stemning der præger scener som fx begravelsesscenen s. 225 hvor lyden af Evanescences My Immortal lyder for HP s øre. Det samme gælder en tæt scene med Miriam s. 71 hvor de sammen lytter til Unintended af Muse. I engelskundervisningen kunne man arbejde med sangteksten. Lad eleverne høre sangene og se videoerne på YouTube. (Se oversigt over referencer til film og musik på værelset) Filmbegreber Romanen er tænkt som film. Det fremgår af alle indskrevne begreber som scene, voiceover, klip til, fade to black, fade up from black, flash back, flash forward, steadycam, indklipsbillede, montage og chick flick. Lad eleverne undersøge betydningen af begreberne ved at søge på under film i undervisningen. 12 Lad eleverne finde deres favoritsteder frem og træne dem som Læseteater. (Dansklærerforeningens hjemmeside: Lokaliteter Det har givetvis betydning hvis læseren kender til de steder hvor handlingen udspiller sig, men selvom ikke alle læsere personligt har kendskab til området omkring Hovedbanegården og Nørrebro i København, så har de fleste en forestilling at trække på om miljøet der. Handlingen er knyttet stærkt til stederne og den kultur og sprogbrug som præger områderne. Miljøbeskrivelserne peger direkte på romanen som film. Intertekstuelle referencer Målgruppen har en stor fordel i at kende til de sangtekster som er skrevet ind i romanen. Ronnie Andersen fortæller at han konstant sad med lyttebøffer på mens han skrev på romanen. Det er derfor oplagt Englemotivet Det er oplagt at undersøge elevernes forkundskaber om engle. Det kan påvirke deres opfattelse af Miriam og af hele romanen. Kan en engel fx dø? Lad eleverne søge på engle i relation til forskellige tiders opfattelser af motivet, og undersøg forskellige typer af engle fra de romantiske skytsengle til de dømmende ærkeengle. Særlige scener Lad eleverne udvælge scener til analyse som betyder noget særligt for dem. Forslag er scene 6, hvor HP tripper på legepladsen og skriver på en film scene 20 hvor HP møder Miriam scene 36 hvor de tre venner møder fem cooldanskere i toget til Klampenborg scene 52 som er HP s første møde med Carlo fortællingens nutid især den femte, slutscenen, hvor realiteterne går op for HP (s. 231). 13

8 Litteraturarbejdet som en proces i fire faser, I-IV FOUR-modellen Modellen viser litteraturarbejdet som en proces med en indbygget rækkefølge hvor hver fase i processen har sit fokus. Den kan anvendes ved læsning af alle typer af skønlitterære tekster og lægger op til fordybelsesarbejde som det kendes fra Prøveform B. I II III IV Forventninger og forkundskaber Opdagende læsning Undersøgende læsning og fordybelse Refleksion, produktioner og præsentationer Det skal være et mål at eleverne udvikler tillid til sig selv som litteraturlæsere. De skal på egen hånd kunne forstå og finde betydning i litterære tekster. De skal derfor opmuntres og styrkes i at deres forståelse er interessant og relevant hvis de kan argumentere for den, og de skal lære at argumentere ud fra accepterede litterære konventioner om analyse og fortolkning. Kan de det, har de udviklet fiktionskompetence. Eleverne udvikler bedst disse kompetencer når litteraturarbejdet organiseres i faser så den umiddelbare læseoplevelse adskilles fra fordybelse i tekstens mønstre og virkemidler. Det gør det lettere at være både elev og lærer fordi der til hver af faserne knytter sig et sæt spilleregler. 14 FOUR-modellen Fase I F Fase II O Fase III U Fase IV R Indhold Forventninger Forkundskaber Opdagende læsning Detektivisk opmærksomhed Den umiddelbare læseoplevelse Den personlige indfaldsvinkel Undersøgende læsning Fordybelse Genlæsning og nærlæsning Refleksion Elevernes egne produktioner og præsentationer Rollefordeling Lærerens rolle er at skabe forventninger, at aktivere elevernes forkundskaber, give ordforklaringer og tilgodese tosprogede elevers særlige behov for ord- og begrebsforståelse Eleverne bestemmer fokus i litteratursamtalen Lærerens rolle er at udfordre og spørge ind til elevernes udsagn Lærer og elever samarbejder om at udvælge analysepunkter Læreren underviser i litterær analyse Eleverne vælger fokus Lærerens rolle er at vejlede I fase I skal eleverne aktivere deres forventninger og gøre sig klart hvilke forestillinger de bringer med sig. De opstiller hypoteser. Hvordan ser der ud i området omkring Istedgade? Hvilke tanker gør de sig om at date en engel? Hvad tror de romanen drejer sig om, ud fra de tegn de møder inden de læser? Hvad tror de der sker i handlingen? Fra forskning i læseforståelse ved man at elever langt bedre forstår det de læser, hvis de på forhånd har gjort sig forestillinger om teksten. I fase II skal eleverne læse. Nu får de lejlighed til at give udtryk for deres umiddelbare oplevelse. De tager udgangspunkt i en personlig indfaldsvinkel til teksten og stiller spørgsmål til teksten som de i fællesskab finder svar på. Læreren er positivt accepterende over for alle udsagn om teksten, men udfordrer eleverne ved at spørge ind til det de siger. Man kan bruge den strukturerede litteratursamtale, 5-spørgsmålsmetoden, Cooperative Learning-metoder og andre dialogiske tilgange de er vant til at bruge eller lærer at kende. Eleverne har på dette tidspunkt en opfattelse som de i den næste fase skal finde belæg for. De beslutter sig måske også for nogle analysepunkter som de vil sætte i værk i fase III. 15

9 Fase III drejer sig om at udvikle litterær kompetence. I denne fase kan læreren undervise eleverne i analysepunkter og kan stille opgaver som kræver undersøgelse og fordybelse. Sammen kan elever og lærer lægge en plan for fordybelsen, men det kan også være læreren som suverænt formulerer opgaver til eleverne. I praksis vil det ofte være en kombination af begge dele. Fase IV er en fase hvor indtryk bliver til udtryk. En litterær tekst er ikke blevet til reflekteret erkendelse før eleverne har produceret materiale på baggrund af indtryk fra stoffet. Mundtlige, skriftlige eller kombinationer med andre udtryksformer skal vise den betydning arbejdet har haft for eleverne. Er de blevet mere kompetente læsere, har de taget stilling, og kan de formidle deres opfattelse? Denne fase inddrager alle danskfagets områder. Optakt til elevopgaver uvurderligt redskab senere i analysearbejdet fordi eleverne altid ud fra sceneskemaet kan finde tilbage til et bestemt sted i romanen. Nye ord og begreber Arbejdet med romanen skal udvide elevernes ordforråd. Hver gang eleverne støder på ord de ikke forstår, skriver de dem ned og overfører dem i næste lektion til kort som hænges op på en væg i klassen. På bagsiden skrives ordforklaringen. Alle kan nu dele viden om de nye ord. Kortene bruges til træning af ordforråd i forskellige spil og konkurrencer. Intertekstualitet Eleverne noterer hver gang de bliver opmærksomme på referencer til sangtekster eller filmtitler. I klassen diskuterer eleverne hvilken betydning referencen tilfører romanen. En samlet oversigt udarbejder de senere. (På findes en oversigt over de mange referencer). Læse aktivt Eleverne skal have forklaret hvad det vil sige at læse aktivt. Det betyder at de skal notere mens de læser de skal læse med en blyant i hånden. Spørgsmål til teksten Eleverne skal stille spørgsmål hvis der er noget de ikke forstår, eller noget der undrer dem. Spørgsmålene noteres mens de læser, og tages op i hver lektion. 16 Oversigt over scenerne Hver undervisningsgang indledes med at eleverne skriver en overskrift til de scener de har læst. Overskriften føres ind i et fælles dokument som overblik (find sceneskema på På skift fortæller eleverne kort indholdet af de enkelte scener. Dette er et 17

10 Elevopgaver De første sider i romanen Oplæsning af side 5-7 (Læreren læser op) Fase I. Forventninger Undersøg alt hvad I kan finde frem til uden at læse selve teksten inde i bogen (brødteksten). Skriv i stikord hvad I kan stykke sammen af oplysninger om bogen. Skriv det punktvis opstillet på computer eller i hæfte Skriv jeres fornemmelse for hvad der vil ske. Skriv jeres hypotese Diskuter jeres hypoteser. Lyt til hinanden for at få andre forslag til hypoteser I begyndelsen bruger man lang tid på få sider. Når man er kommet ind i romanens univers, kan man læse hurtigere og længere passager. Stil spørgsmål. Skriv hvilke spørgsmål I hver især ønsker svar på. Det er ikke sikkert de kan besvares lige nu, men de andre kan hjælpe med at give mulige forklaringer. Svarene vil dukke op i teksten. Stil også spørgsmål til ord I ikke kender. Det kunne være sta den eller Blue Hawaii. Der er altid flest uforståelige ord i begyndelsen af en bog. 18 I romanen er der personer og steder i København som I ikke har personligt kendskab til, men alle har en forestilling om. Bliv bevidst om jeres forestillinger ved at besvare spørgsmålene: Hvordan er en typisk narkoman pusher psykiater Hvad tænker du umiddelbart om Hovedbanegården Istedgade Nørrebro i Kbh. At forstå en roman er at få den til at betyde noget for en selv. En roman er som en mordsag fuld af detaljer som ikke på overfladen hænger sammen, men i kvalitetsromaner som denne hænger alt sammen under overfladen. De mindste oplysninger kan være af betydning for at forstå romanen. Den gode læser finder som en detektiv de bitte små detaljer som viser sig at være meget vigtige i den store sammenhæng. Fokuser på de tre unge mænd. Find karakteristiske sider ved dem. Ikke alt står direkte i teksten. Find oplysninger mellem linjerne Diskuter hvor romanen foregår. Find belæg for jeres påstand. Diskuter også hvilke forestillinger I har om det område. Tal sammen om I kender noget til området fra egne oplevelser Diskuter om det I læser er virkelighed eller fiktion. 19

11 Fase II. Opdagende læsning Første gennemlæsning Aftaler om at læse aktivt I får ingen spørgsmål. I skal derfor læse med en blyant i hånden. Noter hver gang I finder noget I synes er interessant, underligt eller bare super noget der har betydning for jer hver især. Opsamling på pararbejde, diskuter jeres forestillinger om begrebet en engel. Følg links til YouTube og Tal om jeres oplevelse af musikken, og diskuter om der er paralleller til romanen 1. læseafsnit (s. 5-37) Læreren læser op til s. 37. Diskuter de spørgsmål som det er vigtigt at få svar på for at forstå de første 37 sider. Formuler jeres undren som spørgsmål, og skriv dem op i prioriteret rækkefølge det vigtigste øverst. Vælg et par steder som I synes er særligt vigtige/gode eller mærkværdige. Noter side og linje. Diskuter. Skriv det som minder jer om noget I har set eller hørt andre steder. Det kan være en film eller en tv-serie måske en bog I har læst. Noter stedet. MONTAGE AF EN ENGEL I HÅNDHOLDT s. 35 Oppe for enden af trappen stod der en engel. Ikke en rigtig engel. Eller jo, en rigtig engel. Men ikke af dem med vinger og alt det der fis. Fortællingens nutid, 1 (s ) Jeg stopper filmen et øjeblik Trykker pauseknappen ind. s. 37 Noter hvad I mener der sker her, og diskuter hvordan man skal forstå dette sted 2. læseafsnit (s ) Voiceover Vær opmærksom på funktionen af voiceover-teksten. Noter og gem til senere Brainstorm på begrebet en engel. Skriv ordet midt på en side og skriv associationer rundt om I 2. læseafsnit sker noget som for altid vil forandre HP. Intet vil fra nu af være det samme som før

12 22 Få overblik over hvad der er sket i 2. læseafsnit. Skriv videre på to af følgende udsagn: Jeg begyndte at tænke på Jeg genkender Jeg undrer mig over Jeg forstår ikke Jeg kunne godt lide Jeg opdagede Jeg kunne godt tænke mig Sammenlign hvad I har skrevet. Udvælg steder i 2. læseafsnit som I vil undersøge nærmere. Her er nogle forslag: Et sted I selv har opdaget som er vigtigt Dialogen mellem HP og Miriam. Noter eksempler som I synes fungerer rigtig godt, eller som minder jer om noget I har set eller læst før De steder (locations) som præsenteres i 2. læseafsnit. Måske kender I til steder som dem Beskrivelsen af Miriam hvad der står, og hvordan hun beskrives Musiksmag. Teksten som sætter en stemning i gang hos både Miriam og HP. Fortællingens nutid, 2 (s ) Gæt på det fortsatte handlingsforløb. Sammenlign og diskuter sandsynligheden for de forskellige forslag Tænk over hvornår HP skriver på sit filmmanuskript. Tænk over begreberne fortid og nutid. Tænk over mønstre og gentagelserne: Snapshot. Kender du det? Dejavu. Kender du det? Del og diskuter jeres tanker. 3. læseafsnit (s ) I dette afsnit kommer HP på Teknisk Skole og handlingen tager en drejning der gør den noget barskere. Skriv hvad der sker med HP. Noter hvor der gives oplysninger om det i teksten Fokuser på det at blive forladt. Gå på jagt i kapitlet efter steder der drejer sig om at blive forladt. Saml jeres iagttagelser til et billede af hvad HP føler og frygter Bruno og Carlo er de to nye personer som introduceres. Undersøg alt hvad I får at vide om dem. Skriv det i skema. Undersøg om de passer ind i jeres forudfattede meninger om typer som dem. Fortællingens nutid, 3 (s ) Musik sætter stemning. HP spørger Lars Martin: Hvis det her var en film, hvilket nummer skulle så være det første på soundtracket? s. 129 Vælg et nummer. Det skal vise jeres opfattelse af stemningen i teksten. Afspil eksemplerne. Diskuter hvordan de afspejler romanen Film betyder rigtig meget for HP. Film kan udtrykke noget man selv føler, men kan jo også være en flugt fra virkeligheden (eskapisme). Diskuter hvordan I opfatter det. 4. læseafsnit (s ) Forudsig hvad der vil ske i forholdet mellem Miriam og HP. Brug argumenter fra filmplot I kender. 23

13 Fortællingens nutid, 4 (s ) Det er blevet sommer. Undersøg hvor lang tid der er gået mens HP har været indlagt. Søg tilbage i Fortællingens nutid 1, 2, og 3 Vurder Skildpaddens besøg. Han betyder tilsyneladende meget for HP. I samtalen siger de ikke alt, men glider udenom. Noter hvad I mener de undgår at snakke om HP siger at han har rykket sig. Undersøg i hvilken retning I mener han har rykket sig. 5. læseafdeling (s ) Herfra bliver det ikke let at få styr på hvad der sker. Hjælp hinanden med at stykke slutningen sammen. Hvad er fantasi, og hvad er virkelighed? HP taler om film og virkelighed. Hvad mon han mener Fortællingens nutid, 5 (s , slut) Diskuter de uafklarede forhold i dette afsnit. Er I ikke enige, må I finde argumenter i teksten. Hold fast i jeres mening. Afsluttende paneldiskussion I får et kvarter til at dykke ned i romanens sidste sider og finde tekstnære argumenter på jeres egen forståelse af romanens slutning. Fase III. Undersøgende læsning Du skal fordybe dig i centrale områder og analysere. Du kan lade dig inspirere af denne liste: Fortælleren Personkarakteristik Sprog Tid Lokaliteter Intertekstuelle referencer Sammenligning mellem litterære og filmiske begreber Dialoger Englemotivet Anslaget scene En undersøgelse af alle referencer til handlingen (set-up/pay off) Scener med særlig betydning Alle skal arbejde med romanens komposition og lære begreberne fortælling og historie scene 6 sammenholdt med citater fra scene 99 og 109. Analyse og fortolkning scene 36. Analyse af scenen, dialogen og sprogbrugen. Fortolkning Alle skal på en eller anden måde samle deres undersøgende læsning til en fortolkning. Du kan vælge at producere og præsentere den i en klassisk eller alternativ form i fase IV

14 Fase IV. Refleksion og præsentation Skema over komposition MØRKEGRÅ = VOICEOVER LYSEGRÅ = FLASH BACKS HVID = NUTIDEN Du skal skabe et produkt der viser din indlevelse og fortolkning af bogen. Du kan lade dig inspirere af følgende forslag, eller selv finde på. Dit arbejde i fase III kan være udgangspunkt. Inspiration til produktioner Samlet fremstilling af personer, karakteristik og relationer Brev til Miriam fra HP Brev fra HP til Miriam Din egen slutning på romanen En nyheds- eller en baggrundsartikel om HP i et dagblad En featureartikel om HP s liv til et ungdomsblad En nekrolog (dødsannonce) over HP En multimedieproduktion, lyd, billede, tekst som udtryk for fortolkning af en eller flere scener En sang eller et digt der sammenfatter bogens handling eller tema En udstilling, tableau eller anden form for visuel fortolkning Væsentlige citater fra romanen præsenteret på en kreativ måde, mundtligt eller skriftligt Oplæsning af en passende tekst indlæst i et program evt. med baggrundsmusik Tegninger, maleri eller grafiske udtryk af udvalgte scener Nyskabende og anderledes produktioner er særligt velkomne. Alle præsenterer deres produktioner i klassen. FORTÆLLINGEN = Den linje af begivenheder som læseren oplever igennem læsningen s. 5: Jeg ved ikke, hvordan Miriam døde, men jeg ved hvorfor. Måske startede det, inden jeg mødte hende. Muligvis allerede den dag i taxaen. November. Intro til HP s liv med druk, stoffer, skolen (10. klasse) han smides ud af m.m. Det første møde m. Miriam. November 1 år længere fremme i tiden. Indlagt på psykiatrisk afdeling pga. stofpsykose siden Miriam døde. s. 40: Jeg skulle have holdt mig væk. Så havde hun været i live i dag. Det ved jeg, men det kunne jeg ikke vide dengang. December: HP får date med Miriam, forelsker sig. Slåskamp med cooldanskere i toget. Til fest, hvor HP, Miriam og Petter tager speed, og Petter hopper ud ad vinduet. Januar. HP spiser og sover dårligt. Lars Martin spørger ind til HP s forældre. Date med en engel HISTORIEN = Den kronologiske linje af begivenheder der foregår i fortællingen November. Intro til HP s liv med druk, stoffer, skolen (10. klasse) han smides ud af m.m. Det første møde m. Miriam. December: HP får date med Miriam, forelsker sig. Slåskamp med cooldanskere i toget. Til fest, hvor HP, Miriam og Petter tager speed, og Petter hopper ud ad vinduet. Februar: HP været på Teknisk Skole siden januar. Møder Bruno og tager flere og flere stoffer. LSD-trip på Øresundskollegiet. Skænderier med Miriam. Forår. Skildpadden flytter. Rygeheroin + konflikt med Carlo. HP stjæler penge. Mere rygeheroin. Smides ud af Miriam. Maj. HP skyder sig i armen m. heroin. Får psykotisk anfald. Indlægges kortvarigt. Kan ikke få fat på Miriam. Tror hun er død trøst hos Petters mor, som indlægger ham. s. 5: Jeg ved ikke, hvordan Miriam døde, men jeg ved hvorfor. Måske startede det, inden jeg mødte hende. Muligvis allerede den dag i taxaen. 26 s. 90: Hvis jeg havde vidst, hvad jeg blev blandet ind i den dag, var jeg blevet hjemme. Og så ville Miriam stadig være i live. November 1 år længere fremme i tiden. Indlagt på psykiatrisk afdeling pga. stofpsykose siden Miriam døde. 27

15 Februar: HP været på Teknisk Skole siden januar. Møder Bruno og tager flere og flere stoffer. LSD-trip på Øresundskollegiet. Skænderier med Miriam. Marts måned. HP sover dårligt. Fortæller om sin plejemor og interesse for film. s. 131: Havde jeg vidst, det var sidste gang, Skildpadden så Miriam i live, havde jeg nok foreslået, vi brugte tiden på noget andet. Forår. Skildpadden flytter. Rygeheroin + konflikt med Carlo. HP stjæler penge. Mere rygeheroin. Smides ud af Miriam. Snart sommer. HP har været der et år. Skildpadden på besøg. HP synes han har "rykket sig". s. 183: Vi havde aftalt, at hvis jeg holdt mig væk fra stofferne, blev vi sammen. Hvis jeg bare havde fortalt hende, at jeg brød det løfte, så var hun skredet. I stedet for at være død. Maj. HP skyder sig i armen m. heroin. Får psykotisk anfald. Indlægges kortvarigt. Kan ikke få fat på Miriam. Tror hun er død trøst hos Petters mor, som indlægger ham. Ingen tidsangivelse (sommer?). HP finder ud af at Miriam er i live. At han har fortrængt virkeligheden, fordi han ikke kunne bære at hun sluttede forholdet. Løber til stilladset v. Nordhavn St., hvor HP springer el. skriver filmen om og starter forfra??? s. 40: Jeg skulle have holdt mig væk. Så havde hun været i live i dag. Det ved jeg, men det kunne jeg ikke vide dengang. Januar. HP spiser og sover dårligt. Lars Martin spørger ind til HP s forældre. s. 90: Hvis jeg havde vidst, hvad jeg blev blandet ind i den dag, var jeg blevet hjemme. Og så ville Miriam stadig være i live. Marts måned. HP sover dårligt. Fortæller om sin plejemor og interesse for film. s. 131: Havde jeg vidst, det var sidste gang, Skildpadden så Miriam i live, havde jeg nok foreslået, vi brugte tiden på noget andet. Snart sommer. HP har været der et år. Skildpadden på besøg. HP synes han har "rykket sig". s. 183: Vi havde aftalt, at hvis jeg holdt mig væk fra stofferne, blev vi sammen. Hvis jeg bare havde fortalt hende, at jeg brød det løfte, så var hun skredet. I stedet for at være død. Ingen tidsangivelse (sommer?). HP finder ud af at Miriam er i live. At han har fortrængt virkeligheden, fordi han ikke kunne bære at hun sluttede forholdet. Løber til stilladset v. Nordhavn St., hvor HP springer el. skriver filmen om og starter forfra??? På / lærerværelset kan man downloade denne guide og desuden finde tillægsmaterialet: Sammenligning mellem bogen Date med en engel og filmen Vanilla Sky Plan for elevernes læsning, et eksempel Skema over scener og overskrifter Oversigt over film- og musikhenvisninger. Man kan læse mere om bogen og forfatteren på Ronnie Andersens hjemmeside:

16 Ronnie Andersens Date med en engel er en fængslende og fortælleteknisk interessant roman et godt bud på et hovedværk. Eleverne vil i de intertekstuelle referencer til både musik og film kunne hente stof til at forstå hovedpersonens kamp gennem stoftågerne for at finde virkeligheden i fiktionen. Pædagogisk konsulent Inger-Lise Lund har i samarbejde med dansklærerne Lone Vithus Jensen og Mirja Louise Riddervold udarbejdet et materiale som er blevet afprøvet i to 10.klasser. Denne og andre litteraturguider kan downloades på Høst & Søn

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Alle så en kat af Brendan Wenzel

Alle så en kat af Brendan Wenzel Alle så en kat af Brendan Wenzel Gyldendal 2016 Katten gik gennem verden med Knurhår, ører og poter.. Sådan lyder det rytmiske anslag, der går igen gennem denne fine og poetiske bog om, hvordan ting afhænger

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson Forløbet er bygget op efter Thomas Illum Hansens: Ind i værket inde i værket ud af værket. Forslag til undervisningen: Opgaverne kan løses på forskellige devices. Her er specifikt medtaget ideer og forslag

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

Ud og vende af Merete Pryds Helle

Ud og vende af Merete Pryds Helle Vedr. bogen: Ud og vende er skrevet af Merete Pryds Helle (MPH) på opfordring. Dansklærerforeningen bad forfatteren om at skrive en roman til Frit for fantasi-serien. MPH fortæller, at hun på forhånd havde

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez

Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Pædagogisk vejledning

Pædagogisk vejledning Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus september 2013 Indhold Information til læreren... 3 Gå på opdagelse.... 4 Når litteraturen bliver digital... 4 Symmetri og kontrapunkt i fortællingen....

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

DESIGN DIT EGET CD-COVER! ELEV DESIGN DIT EGET CD-COVER! Emil de Waal + Spejderrobot Det er ikke kun i selve musikken, at Emil de Waal + Spejderrobot kan lide at improvisere - det er nærmest et livsprincip! Så da deres første plade

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til Pædagogisk vejledning til Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Sara Sejrskild og Hanne Schriver Indholdsfortegnelse Viden til læreren 3 Til læreren om de faglige mål, som bygger på Fælles Mål 2009 3 Retfærdighed

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Det lover jeg dig -1

Det lover jeg dig -1 Det lover jeg dig -1 Hør, hvad Gud lover Mål: Børnene forstår, at det er vigtigt at være opmærksom, når Gud taler. Del Guds løfter. Guds løfter skaber håb, glæde og begejstring! Tekst: 1. Mos. 15, 1-6

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Titel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling

Titel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Titel: Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Søren Eppler har i denne musikvideo sat musik til Halfdan Rasmussens tekst: BLÆSTEN HAR SÅ TRAVLT I DAG I musikvideoen følger vi en dreng gennem

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Opgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff

Opgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff En dødssyg ven læs den før din kollega! Viborg, september 2010 Som dansklærer i overbygningen (7. 9. årgang) har jeg ingen problemer med at finde bøger til de sidste to år, men til syvende klasse kniber

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Novelleanalyse. Præsentation af novellen. Oplæsning af et valgt stykke fra teksten. Novellens opbygning: Komposition og åbning

Novelleanalyse. Præsentation af novellen. Oplæsning af et valgt stykke fra teksten. Novellens opbygning: Komposition og åbning Præsentation af novellen Oplæsning af et valgt stykke fra teksten Novellens opbygning: Komposition og åbning Personkarakteristik: Indre og ydre Miljøbeskrivelse: Kan fortælle meget om personerne, det kan

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere