92-gruppens høringssvar på EU Kommissionens meddelelse fra 2. marts 2016 om EU s opfølgning på Paris klimaaftalen 1.
|
|
- Gudrun Dorte Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Energi-, forsynings- og klimaministeriet København, den 11. marts gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: Website: Koordinator: Troels Dam Christensen 92-gruppens høringssvar på EU Kommissionens meddelelse fra 2. marts 2016 om EU s opfølgning på Paris klimaaftalen 1. Paris-aftalen er et vigtigt skridt fremad for den globale klimaindsats. Det bemærkes korrekt i meddelelsen (s3), at med COP21, og med 189 nationale klimaplaner (INDCer), der repræsenterer 98% af verdens drivhusgasudledning, er kursen sat for en global klimaindsats. Paris-aftalen går fra indsats fra de få til indsats fra alle. At selv de fattigste lande op til COP21 har vedtaget egne INDC-reduktionsplaner, er absolut i EU's og andre ilandes interesse. Men det resultat kan let gå tabt igen, hvis udviklingslandene nu oplever, at rige lande, som har det største ansvar for at have skabt klimaproblemet og har så høj kapacitet for handling som EU, ikke tager Paris-aftalens øgede ambitionsniveau til efterretning og øger sine egne ambitioner tilsvarende. Det er desværre præcis det budskab, EU Kommissionen sender i sin meddelelse 2. marts EU Kommissionen undlader at drage konsekvensen af Paris-aftalens skærpede målsætningerne for EU s egne klimamål På trods af at den globale klimaambition blev skærpet med Paris-aftalen, herunder gennem temperaturmålene og det langsigtede mål, hævder EU Kommissionen i sin meddelelse (s2,4,9), at EU's præ-paris mål (mindst 40% hjemlig reduktion i 2030) fortsat ligger på linje med det mål, der blev vedtaget i Paris. Det er absolut ikke tilfældet. 2 EU Kommissionen underminerer den nødvendige øgning i ambitionsniveauet Paris-aftalens vigtige ambitionsøgningsmekanisme består af, at indsatsen evalueres hvert femte år. Og at landene to år senere, altså også hver femte år, indleverer nye, mere ambitiøse, klimaplaner (INDCer). I klimaaftalen fra Paris fremgår, at landene skal genbekræfte eller øge deres klimamål for 2030 i 2020, men det udelades i meddelelsen. I stedet fremgår det kun af meddelelsen (s4), at EU først agter at indgå i det globale stocktake i 2023, og at dette først vil kunne påvirke nye mål efter 2030, altså efter den nuværende INDC udløber. Det vil med andre ord sige, at EU reelt underminerer den nødvendige øgning i ambitionsniveau og aftalens ambitionsmekanisme. 1 COM(2016) 110 final: The Road from Paris: assessing the implications of the Paris Agreement and accompanying the proposal for a Council decision on the signing, on behalf of the European Union, of the Paris agreement adopted under the United Nations Framework Convention on Climate Change
2 3 - EU Kommissionen overser den vigtige og nært forestående opgave med at sikre reel klimafinansiering - og lægger generelt ikke tilstrækkelig vægt på klimafinansiering, klimatilpasning og Loss and Damage. Det er oprigtigt positivt, at alle lande, selv fattige udviklingslande, nu går sammen om at løfte klimaopgaven. Men reel handling kræver reel klimafinasiering. I Kommissionens meddelelsen (s3) præsenteres klimafinansiering som et afsluttet emne. Det er ikke tilfældet. Det, der afgør, om der kommer reelle penge, afgøres i 2018, når der laves regler for, hvad ilande må medregne som klimafinansiering (para 56, 58). Det burde derfor sættes som en klar prioritet i meddelelsen, at EU i de kommende år vil arbejde for, at der etableres, fair regler for, hvad der kan medregnes som klimafinansiering. I det hele taget er der i meddelelsen for lidt fokus på EU s ansvar for, i forbindelsen med opfølgningen på Paris-aftalen, at sikre den nødvendige klimafinansiering til de fattige og sårbare lande, samt klimatilpasning og Loss and Damage. Disse tre punkter uddybes i det følgende 1 - EU Kommissionen undlader at drage konsekvensen af Paris-aftalens skærpede målsætningerne for EU s egne klimamål IPCC s AR4-rapport fra 2007 konkluderer, at 2C-målet kræver at ilande reducerer med % i 2050 ift På den baggrund vedtog EU i 2009 et 2050 mål om 80-95% reduktion ift EU s 2030-mål om mindst 40 % hjemlig reduktion er baseret på en lineær kurve frem mod at nå 80 % reduktion i Det mål blev vedtaget i 2014 og indgår i EU's INDC indleveret til UNFCCC i EU's præ-paris mål om 40 % i 2030 er således udtryk for det absolut laveste reduktionsmål, EU kunne slippe af sted med og samtidig referere til en vis konsistens med 80-95% målsætningen. Med Paris-aftalen blev temperaturtærsklen styrket fra below 2 C til well below 2 C and pursuing efforts to limit the temperature increase to 1.5 C. Samtidig blev man i Paris enige om et langsigtet mål om netto nul drivhusgasudledninger i anden halvdel af århundredet. Idet EU s 2050 mål om 80-95% reduktion er baseret på en målsætning om at holde temperaturstigningen under 2 C, følger det logisk, at Paris-aftalens skærpelse af temperaturtærsklen som absolut minimum bør indebære, at EU efter COP21 ændrer sit sigte efter den øvre ende af % spændet. Dvs. 95 % reduktion. Ikke de 80 % reduktion, som blev brugt før COP21. Det er overvældende sandsynligt, at EU vil skulle gå længere end 95 % reduktion i 2050, men det bliver først afklaret, når IPCC i 2018 leverer det 1,5 C-roadmap, som Paris-aftalen har bedt om (para 21). Følgeligt er det helt åbenlyst ikke korrekt, når Kommissionens meddelelsen efter Paris hævder, at EU's præ-paris reduktionsmål fortsat er ambitiøst og er in line med Parisaftalen (s2). At 40 % i 2030 ikke sætter EU på den rette kurs mod 2050 fremgår tydeligt af figuren herunder. Den oprindelige figur er EU's miljøagenturs repræsentation af EU's mål og hidtidige klimaindsats 2. 2 EEA, okt 2015 (s11) :
3 Den røde pil er tilføjet af 92-gruppen. Pilen illustrerer hvad der skal ske, hvis EU skal gå efter den øve ende af sit reduktionsmål for 2050, og hvad der måske som minimum kunne siges at være in line med Parisaftalen. Det fremgår tydeligt, at EU's 2020 og 2030 målsætninger fra før Paris ikke befinder sig på denne linje. Den nødvendige erkendelse af, at EU må hæve sine klimaambitioner og -mål efter Paris-aftalen, burde også resultere i, at meddelelsen havde indeholdt det forhold, at det er vigtigt, at nogle af de retsakter og politikker på klima- og energiområdet, som er på vej gennem EU-systemet, indrettes, så klima-ambitionerne kan skrues op med jævne mellemrum som forudsat i Paris aftalen. Det gælder blandt andet på ETS og Energiunionen. En sådan øgning af klimaambitionerne vil være af klar erhvervsmæssig fordel for Danmark, og burde derfor være noget, Danmark arbejder aktivt for. 2 - EU Kommissionen underminerer den nødvendige øgning i ambitionsniveauet Det erkendes både før COP 21 (UNFCCC 3 og UNEP 4 ) og i selve Paris-teksten (para 17), at summen af INDCerne ikke leverer tilstrækkelig reduktion i 2030 til at kunne holde temperaturstigninger under 2-1,5 C. For at nå 2 C mål skal reduktionsindsatserne i 2030 øges med GT CO2 ekv. Derfor er den ambitionsmekanisme, der blev etableret i Paris-aftalen, et centralt element af aftalen, som straks bør omsættes til brug. Disse alvorlige erkendelser indgår i ikke i Kommissionens meddelelse fra 2. marts Det erkendes således ikke, at summen af de nuværende INDCer kun når cirka halvvejs mht. den reduktion, 3 UNFCCCs opgørelse af INDCer 4 UNEP (nov 2015) If all INDCs are fully implemented, the 2030 emissions gap would still be 12 GtCO2e, putting the world on track to a temperature rise of around 3 C by 2100, and bringing significant climate impacts.
4 der er nødvendig i 2030 ift. 2 graders målet, og det erkendes derfor heller ikke, at ambitionerne også EU's INDC derfor nødvendigvis skal øges for perioden før To centrale elementer af den ambitionsmekanisme, der blev etableret med Paris-aftalen, er at det hvert femte år evalueres om indsatsten står i forhold til behovet. I lyset af denne stocktake indleverer landene to år senere, altså også hver femte år, nye, mere ambitiøse, INDCer, der gælder for en periode fem år ude i fremtiden. I lyset af, at de nuværende klimaplaner netop kun leverer under halvdelen af den påkrævede reduktion i 2030, er det altafgørende vigtigt, at mekanismen snarest sættes i funktion. Netop derfor etablerer Paris-aftalen et første stocktake i 2018 (para 20) samt anmoder lande med 2030-mål, som EU, om i 2020 at genbekræfte eller indlevere et nyt mere ambitiøst mål (para 24, art 4.3). I kontrast hertil fremgår det af EC meddelelsen (s4), at EU først agter at revidere sin indsats efter det efterfølgende stocktake, der skal foregå i 2023, og derfor først kan/vil indlevere en ny INDC i 2025 gældende for perioden efter 2030 ( beyond 2030 ), hvor EU's nuværende INDC udløber og EU derfor under alle omstændigheder vil skulle indlevere ny INDC. Det vil med andre ord sige, at EU reelt sætter den nye ambitionsmekanisme ud af kraft, og dermed forhindrer den nødvendige ambitionsøgning de kommende år. Tid er en afgørende faktor i EU's beslutningsprocesser. Både tid til konsekvensanalyser og derefter til politisk forhandling. Analyserne der ligger til grund for EU's gamle mål om mindst 40 % hjemlig reduktion i 2030 lå således klar i marts , blev politisk vedtaget i oktober , for så at blive rapporteret som en del af EU's INDC i marts Hvis det skal være muligt for EU i 2020 at indlevere en opdateret INDC (jævnfør Paris-aftalen para 24), skal der ligeledes påregnes ca. to år til de forudgående konsekvensanalyser og derefter ca. to år til politisk vedtagelse. Hvis muligheden for, at EU kan nå at have et nyt INDC-mål klar i 2020, skal bevares, er det derfor bydende nødvendigt, at det forudgående analysearbejde straks sættes i gang. I meddelelsen nævner Kommissionen dog intet om at sætte analysearbejdet i gang. Konsekvensen af en beslutning, om ikke at sætte det nødvendige forarbejde i gang, er, at den nuværende EUkommission de facto afskærer den kommende EU kommission, som tiltræder i efteråret 2019, fra muligheden for at kunne beslutte at øge EU's ambitioner i EU kommissionens meddelelse er således udtryk for en uansvarlig tilgang, hvor EU først reviderer sine mål efter stocktake i 2023 (ikke 2018) og derfor først vil kunne levere ny målsætning i 2025 for perioden efter 2030 (og ikke i 2020 for perioden frem til 2025/2030). EU Kommissionen lægger således op til, at EU først skal øge sine ambitioner efter gruppen mener, at EU straks må sætte det nødvendige analysearbejdet i gang, så EU er klar til efter stocktake i 2018 at hæve ambitionsniveauet. 3 - EU Kommissionen overser den vigtige og nært forestående opgave med at sikre reel klimafinansiering og lægger generelt ikke tilstrækkelig vægt på klimafinansiering, klimatilpasning og Loss and Damage
5 Det er positivt, at alle lande, selv udviklingslandene, nu går sammen om at løfte klimaopgaven. Samlet repræsenterer INDCerne tilkendegivelser om investeringer for $ mia. i vedvarende energi, energieffektivisering og klimatilpasning inden Kommissionen bemærker (s4-5), at aftalen derfor er dobbelt positivt for EU, fordi EU's industri er særligt godt rustet til at levere den grønne teknologi, der vil blive efterspurgt. Den analyse er korrekt, men meddelelsen overser til gengæld, at hvis udviklingslandenes INDCer skal omsættes fra hensigter til reel efterspørgsel, så kræver det reelle penge. For at realisere Paris-aftalens potentiale, både af hensyn til klimaet og af hensyn til EU's erhvervsliv, er der behov for at EU gør en indsats for at sikre, at den klimafinansiering de rige lande skal levere, $100 mia. om året ind til 2025, bliver reelle penge. I Kommissionens meddelelse (s3) præsenteres klimafinansiering som et afsluttet emne: Parisaftalen...provides an ambitious solidarity package with adequate provisions on climate finance and on addressing needs linked to adaptation and loss and damage associated with adverse effects of climate change. Det er korrekt, at Paris-aftalen bekræfter, at ilandene fra 2020 skal skaffes $100 mia. om året til klimafinansiering i ulandene. Den hidtidige erfaring har dog vist, at det er næsten lige så vigtigt at aftale hvordan man tæller til 100, som at aftale beløbets størrelse. Mangel på regler for hvad der må medregnes som klimafinansiering, og hvordan fordelingen mellem reduktioner og tilpasning skal være, betyder, at mange ilande har medregnet alt fra almindelig udviklingsbistand, kommercielle lån (men ikke ulandenes tilbagebetaling af renter og afdrag), eksportkreditter til egne virksomheder (det gør Danmark dog ikke) i opgørelserne over deres klimafinansiering. Manglen på regler betyder, at den reelle pengeværdi er væsentligt lavere end de 100 mia. $, der er vedtaget. Paris-aftalen besluttede på den baggrund, at der i 2018 skal aftales regler for, hvad der må medregnes som klimafinansiering (para56, 58). Disse vigtige forhandlinger vil foregå i de kommende år. Hvis ulandene skal have mulighed for omsætte deres INDCer til virkelighed, som jo netop er, hvad EU håber på, har EU og de fattige udviklingslande en stærk fælles interesse i at arbejde for fair regler. Modsat meddelelsens budskab om, at forhandlingerne om klimafinansiering er afsluttet, bør det stå som en EU-prioritet i de kommende år at arbejde for definitioner for klimafinansiering, der muliggør handling, og som er i overensstemmelse med princippet fra Klimakonventionen om, at klimafinansiering skal være nye og additionelle penge Generelt lægger Kommissionens meddelelse for lidt vægt på EU s ansvar i forbindelse med behovet for klimafinansiering, klimatilpasning og Loss and Damage (situationen når man ikke længere kan tilpasse sig klimaændringerne). Meddelelsen nævner f.eks. ikke noget om, hvordan EU vil leve op til den klare opfordring i Paris-aftalen til at udvikle en køreplan for klimafinansiering frem mod Og det havde også været relevant, at der var inkluderet mere om hvilken betydning det har for finansieringskilderne, om pengene skal gå til henholdsvis tilpasning/loss and Damage eller reduktioner i udslip. Dette svarer dels ikke til indholdet i Paris-aftalen, men giver samtidigt et meget uheldigt signal over for de fattige og sårbare udviklingslande, der lægger meget stor vægt på disse emner i Paris-aftalen, 7
6 og som EU har et stort behov for at samarbejde og danne alliancer med, hvis det skal lykkes at løse klimaproblemet på globalt plan. Vi har fra 92-gruppens side valgt kun at fokusere på disse tre særligt alvorlige punkter, hvor Kommissionens meddelelse ligger meget langt fra, hvad der er behov for og fra Paris-aftalens hensigter. Ud over dette er der dog andre mangler ved Kommissionens meddelelse. Herunder burde der være mere fokus på, hvordan EU vil sikre øget handling før En indsats der er helt afgørende og som også er en del af den samlede aftale fra COP21 i Paris. Med venlig hilsen Troels Dam Christensen, Koordinator, 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling - der i denne sag er tegnet af: CARE Danmark Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark Det Økologiske Råd FN-forbundet Folkekirkens Nødhjælp Greenpeace Mellemfolkeligt Samvirke Miljøorganisationen VedvarendeEnergi Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/øko-net Red Orangutangen Verdens Skove WWF Verdensnaturfonden
92-gruppen. Den 29. maj 2009
Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:
Læs mere92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015
Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 16. februar 2016 J nr. 2016-242 Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016 Dagsorden Side 1. Opfølgning på COP21 2 - Politisk drøftelse
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mere92-gruppen. Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K. c.c. Udviklingsminister Søren Pind
Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 (Omtryk Manglende samlenotat) Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 (Omtryk - 22-09-2016 - Manglende samlenotat) Rådsmøde 3486 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 20. september 2016 Rådsmøde (miljø) den 30. september 2016 Dagsorden Side 1. EU
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Dato 10. august 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk og ehc@ens.dk; lsh@ens.dk Landbrug & Fødevarers høringssvar til
Læs mereRådsmøde (miljø) den 18. september 2015
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN
Læs mereParisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet?
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet? Anne Olhoff, UNEP DTU Partnership Høring om Danmarks klimaindsats
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mere92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008
Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk
Læs mere92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling
92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereEU s forårstopmøde den marts 2005
Statsministeriet Statsminister Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K 92-gruppen c/o/ Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00
Læs mereForslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg
Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)
2018/1 BSF 96 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 8. februar 2019 af Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist
Læs mere92-gruppens høringssvar - Udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd
Til Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereKlima Hvad skal der til?
Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2016 (OR. en) 12447/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité LIMITE CLIMA 115 ENV 598 ONU
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereSpørgsmål og svar om Europa-Kommissionens meddelelse: Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020
Europa-Kommissionen - Faktaark Spørgsmål og svar om Europa-Kommissionens meddelelse: Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020 Bruxelles, 25 februar 2015 1. Hvad er
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 11.9.2009 B7-0000/2009 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-0000/2009 og B7-0000/2009 jf. forretningsordenens artikel
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereCOP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2
COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning...
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereEuropaudvalget miljø Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2009 2968 - miljø Bilag 3 Offentligt S A MLENOTAT TIL FOLKETINGETS E U RO PAUDVAL G Klima- og Energiministeriet 23. september 2009 J.nr 2102-0035 Ref. Perso/ansam Rådsmøde (miljø) den 21.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0759 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0759 Bilag 1 Offentligt Forslag om Forvaltningssystem for Energiunionen Dato 20. december 2016 KOM(2016) 759 Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings-
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.2.2018 COM(2018) 52 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020, KOM(2015) 81
Læs mereVedrørende Lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport
92-gruppen 92-gruppens høringssvar 12. september 2016 Svanevej 12, 3. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam Christensen Vedrørende Lov om
Læs mereEN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT
November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale
Læs mereHøringssvar vedr. Aarhus Kommunes eksterne retningslinjer for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab
27. juni 2017 Høringssvar vedr. Aarhus Kommunes eksterne retningslinjer for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab Af Amnesty International Danmark AnsvarligFremtid Det Økologiske Råd Greenpeace Mellemfolkeligt
Læs mereBæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018
Bæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018 Jarl Krausing International Chef, CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2015 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Marts, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening omkring et mål om en årlig reduktion
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereEuropaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 2928 - Miljø Bilag 2 Offentligt S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS E U ROP AU D V AL G Klima- og energiministeriet 19. februar 2009 Ref: perso/ansam Side 1 Rådsmøde (Miljø) den 2.
Læs mereNYT OM MILJØ & UDVIKLING
92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91
Læs mereTeknisk briefing op til FN s klimaforhandlinger på COP22
Teknisk briefing op til FN s klimaforhandlinger på COP22 Den 7.-18. november 2016 i Marrakesh Klimachefforhandler, Caspar Olausson Internationalt Kontor, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-,
Læs mereKlima Hvad skal der ske?
Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel
Læs mereRådsmøde (miljø) den 6. marts 2015
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3373 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E NO T AT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 17. februar 2015 Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015 Dagsorden Side 1. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske
Læs mereNGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande
Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2016 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Juni, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 i kommunen som
Læs mereMagnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?
Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet? Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 161 Bilag 1 Offentligt 6. februar 2019 J.nr. 2018-5799 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en) 10549/19 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. juni 2019 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENER 386 CLIMA 190 COMPET 545 RECH 381 AGRI 340 ENV
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereFN s klimaforhandlinger på COP20 den december 2014 i Lima, Peru
lp ved bjekter side og pelinjer ed Vis ærmen lg OK Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 72 Offentligt FN s klimaforhandlinger på COP20 den 1.-12. december 2014 i Lima, Peru Den
Læs mereHar EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's
Læs mere100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling
100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereArbejdsprogram Nordisk klimagruppe
Nordisk klimagruppe 0. Indledning Klimagruppens mandat skal fornyes med virkning fra 1. januar 2006. Det hidtidige mandat for perioden 2002-2004 blev forlænget med en allonge til udgangen af 2005. AP06
Læs merePUBLIC 6811/16 1 DG E1 LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. april 2016 (OR. en) 6811/16 LIMITE PV/CONS 11 ENV 143 CLIMA 23
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. april 2016 (OR. en) 6811/16 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: LIMITE PUBLIC PV/CONS 11 ENV 143 CLIMA 23 3452. samling i Rådet for Den Europæiske Union
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mere