Klima Hvad skal der til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima Hvad skal der til?"

Transkript

1 Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel (IPCC) peger på, at den globale opvarmning er en realitet, at den primært er menneskeskabt, og at konsekvenserne vil være uoverskuelige, med mindre vi handler nu. Samtidig giver klimapanelets rapporter et overblik over, hvilke reduktioner i udledningen af drivhusgasser, der er nødvendige, ligesom det bl.a. fra Stern-rapporten er dokumenteret, at det bedre kan betale sig at handle nu end at vente. 1 Med andre ord: Videnskaben har talt nu er det op til politikerne at handle. Kyotoprotokollen under Klimakonventionen er i øjeblikket den eneste internationale aftale, der giver de nødvendige forpligtigende rammer for den globale reduktion af drivhusgasser. Men Kyotoprotokollens første periode udløber i Derfor haster det for det internationale samfund med at udforme en udvidet og forbedret fortsættelse af Kyotoprotokollen gældende for de følgende perioder. Klimakonventionens partsmøde på Bali i december i år (COP13) er en afgørende trædesten. Hvis det skal kunne nås at aftale og iværksætte en global aftale om reduktionen i drivhusgasser inden Kyotoprotokollens første budgetperiode udløber, må Bali-mødet vedtage et mandat eller road-map, som kan sikre, at processen bringes afgørende fremad, så en sådan aftale kan vedtages i 2009 i København. Vi har nedenstående bud på, hvad Danmarks skal arbejde for på mødet i Bali. 1. Ambitionen skal fortsat være at undgå farlige klimaforandringer Ved en temperaturstigning på mere end 2 grader over det førindustrielle niveau vil der være en kraftigt stigende risiko for sammenbrud af økosystemer med masseudryddelse af arter til følge, omfattende mangel på ferskvand, som i værste fald kan ramme flere milliarder mennesker, og omfattende fødevaremangel specielt i verdens fattigste områder. 1 Stern, Nicholas (2006). Stern Review Report on the Economics of Climate Change. Cambridge: Cambridge University Press 1

2 Samtidig vil der være en stigende risiko for irreversible klimaændringer med uoverskuelige konsekvenser, herunder en afsmeltning af den grønlandske indlandsis med en langsigtet havstigning på 7 meter til følge. 2 For at opnå en rimelig sandsynlighed for at vi ikke kommer over de 2 grader, er det nødvendigt, at den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren ikke overstiger 450 ppm - målt i CO 2 ækvivalent - i år 2015, hvorefter koncentrationen på længere sigt skal stabiliseres på højest 400 ppm CO 2 ækvivalent. 3 4 Også hastigheden af klimaændringerne har stor betydning for, om klimaændringerne bliver farlige. Fem procent af alle økosystemer kan ikke tilpasse sig til en hurtigere opvarmning end 0,1 grad per årti. Ved en opvarmning på 0,3 grader per årti vil 15 procent af alle økosystemer ikke være i stand til at tilpasse sig, og ved 0,4 grader per årti vil alle økosystemer hurtigt blive ødelagt. 5 Derfor skal reduktionerne i de globale drivhusgasudledninger ske så hurtigt, at den globale temperaturstigning per årti bringes under de nuværende 0,2 grader Celsius per årti. Det kræver, at de globale udledninger topper senest i 2015 og derefter reduceres hurtigt. Danmark bør arbejde for, at de globale temperaturstigninger ikke kommer over de kritiske 2 grader Celsius, hvilket betyder, at de globale udledninger må toppe senest i 2015 og derefter reduceres hurtigt - med procent inden 2050 i forhold til 1990-niveau. 2. Et Bali-mandat skal bane vej for en aftale i København, 2009 Med Kyotoprotokollen har de rige lande forpligtet sig til at begrænse udslippet af drivhusgasser. I første omgang er der aftalt bindende lofter over udledningerne i perioden , hvor de rige lande tilsammen skal reducere deres udslip med ca. 5 procent i forhold til niveauet i Kyotoprotokollen er forberedt for aftaler om yderligere reduktioner i efterfølgende forpligtelsesperioder, og den udgør således hovedhjørnestenen i den globale klimaregulering. Hvis en udvidet og forbedret fortsættelse af Kyotoprotokollen efter 2012 skal nå at kunne blive ratificeret af verdens lande, må den vedtages på klimamødet i København i december 2009, og rammerne for en intensiv forhandlingsproces et Bali-mandat eller roadmap skal vedtages på klimamødet i Bali til december. 2 IPCC Fourth Assessment Report, Working Group II, Summary for Policymakers. 3 IPCC Fourth Assessment Report, Working Group III 4 Avoiding Dangerous Climate Change, Cambridge University Press, Chapter 28. What does a 2 C Target Mean for Greenhouse Gass Concentrations? A Brief Analysis Based on Multi-Gas Emission Pathways and Several Climate Sensitivity Uncertainty Estimates. 5 Leemans og Eickhout, 2004: Another reason for concern: regional and global impacts on ecosystems for different levels of climate change, Global Environmental Change 14,

3 Imidlertid er Kyoto-protokollen i sin nuværende form ikke tilstrækkelig til at løse det globale klimaproblem. Derfor skal der fra mødet på Bali gives mandat til at forhandle om at få en bredere aftale på plads. Danmark bør arbejde for, at Bali-mandatet: præciserer, at målet for forhandlingerne er at holde den globale opvarmning så langt under 2 grader Celcius ift. det førindustrielle niveau som muligt; fastslår, at de rige lande skal gå i spidsen i reduktionen af drivhusgasudslip gennem fastsættelse af forpligtende og ambitiøse lofter for udslippet i Kyotoprotokollens næste periode, ; igangsætter forhandlinger om, hvordan udviklingslandene kan gives incitamenter og bistås til at dreje deres udvikling ind på en vej, hvor de ikke er stærkt afhængige af fossile brændsler og et stigende energiforbrug - herunder igangsætter forhandlinger om en ny mekanisme for spredning af teknologi; igangsætter forhandlinger om, hvordan skovrydningen, som på globalt plan bidrager betydeligt til udslippet af drivhusgasser, kan reduceres og stoppes i løbet af en årrække; igangsætter forhandlinger om, hvordan de fattigste og mest sårbare u-lande kan hjælpes af det internationale samfund til at modstå de uheldige effekter af de klimaforandringer, som allerede er sat i gang og ikke kan undgås; igangsætter forhandlinger om begrænsning af udledningerne af drivhusgasser fra international luftfart og skibstrafik. Danmark bør også arbejde for, at Bali-mandatet indeholder en klar deadline i København, 2009, for vedtagelse af en aftale, som er tilstrækkeligt præcis til, at den kan ratificeres. Derfor skal der aftales delmål for forhandlingerne, som skal nås senest på partskonferencen i december 2008 i Poznan. Forhandlingerne om de forskellige elementer i en ny globale klimaaftale skal være integrerede, og ikke foregå i særskilte processer. Der skal med andre ord aftales, at ét bestemt forum er ansvarlig for ledelsen af forhandlingerne, og det bør sikres, at de fattigste lande får tilført de nødvendige resurser til at deltage i forhandlingerne. 3. De rige lande skal gå forrest Med udledninger af drivhusgasser, der per indbygger er mange gange højere end udledningerne i den fattige del af verden, er de rige lande forpligtet til at gå forrest med store udledningsreduktioner, hvis klimakonventionens krav om at undgå farlige klimaændringer skal opfyldes. Derfor bør Danmark arbejde for, at de rige lande samlet set reducerer deres hjemlige udledninger med mindst 30 procent i 2020 og mindst 80 procent i 2050 regnet i CO 2 ækvivalent med udgangspunkt i 1990 udledningerne. Derudover skal de rige lande binde sig til at finansiere og bistå med betydelige reduktioner i andre lande, herunder ved skovbevarelse og brug af de såkaldt fleksible mekanismer af tilstrækkelig kvalitet (se nedenfor). 3

4 Ifølge Kyotoprotokollen kan de rige lande få godskrevet reduktioner i drivhusgasudslip, som stammer fra projekter, de finansierer i andre lande (CDM og Joint Implementation projekter). Der er dog en række problemer med disse fleksible mekanismer, som de er udformet i dag. Danmark bør arbejde for, at de fleksible mekanismer reformeres, så den miljømæssige integritet i de enkelte projekter sikres samtidig med, at projekterne lever op til kravet om, at de skal bidrage til en bæredygtig udvikling i de lokalsamfund og regioner, hvori de gennemføres. Det betyder, at de fleksible mekanismer ikke må omfatte enkeltprojekter, som degraderer økosystemer, går ud over biodiversiteten eller har andre negative miljømæssige eller sociale konsekvenser såvel på kort som på lang sigt (jvf. Gold Standard kriterierne) 6. Dette udelukker alle former for projekter med kulkraft, lagring af CO 2, atomkraft, store vandkraftprojekter, HFC-23-destruktion, samt store plantager i u-lande, også til brug for produktion af flydende biobrændstoffer. Tilsvarende bør Danmark arbejde for, at de fleksible mekanismer kommer de fattigste u-lande til gode og giver et bidrag til at mindske fattigdommen. 4. De store u-lande skal med De rige landes udledninger af drivhusgasser udgør i dag kun omkring halvdelen af det globale udslip. Den anden halvdel udgøres af udledninger fra udviklingslande, og udslippet fra især de store udviklingslande er i hastig vækst. For at det skal lykkes at holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celsius, vil det som nævnt være nødvendigt, at de samlede globale udledninger af drivhusgasser bringes under kontrol, og at kurven over udslip knækkes inden Det kræver, at alle lande medvirker aktivt. De rige lande skal som nævnt gå forrest, men udviklingslandene må også bidrage. Udviklingslandene er imidlertid ikke en homogen gruppe, og det fremtidige klimaregime bør tage højde for de store forskelle, der er blandt landene. Danmark bør arbejde for, at nogle lande påtager sig egentlige bindende mål for reduktion af drivhusgasudledningerne. Det gælder lande med høj indkomst og højt udslip af drivhusgasser pr. indbygger så som Sydkorea, Singapore og Saudi Arabien. En anden gruppe af u-lande har på grund af høj vækst, store befolkninger e. lign. også en vigtig rolle at spille for at få lagt låg på de globale udslip af drivhusgasser. Det gælder eksempelvis lande som Kina, Indien, Indonesien, Malaysia, Thailand, Brasilien, Mexico, Argentina, Nigeria og Sydafrika. Nogle af disse lande har stadig meget lave udslip af drivhusgasser pr. indbygger, og det er politisk set fuldstændig uforsvarligt at kræve, at disse lande gør en større indsats for at begrænse 6 4

5 udledningen af drivhusgasser, end de rige lande hidtil har gjort. Omvendt er der store muligheder for at gøre en indsats i disse lande, idet de endnu ikke har opbygget infrastruktur og økonomier, som er ligeså afhængige af fossile brændstoffer, som de fleste af de rige lande. Hvis disse lande ledes ind på en anden udviklingsvej, er der også fordele for landene selv at hente i form af mindre lokal forurening og mindre afhængighed af importerede fossile brændstoffer. Danmark bør arbejde for, at betydende u-lande sætter egne mål for at begrænse udslippet af drivhusgasser, og at de rige lande understøtter dette gennem positive incitamenter, herunder en ny mekanisme for spredning af teknologi (se pkt. 5 nedenfor). 5. En ny mekanisme for spredning af teknologi skal etableres Som led i det internationale klimasamarbejde er der allerede i dag en række forskellige instrumenter, som på forskellig vis bidrager eller kan komme til at bidrage - til at sprede klimavenlige teknologier. Udover CDM-mekanismen, er der etableret forskellige fonde, ligesom der er indgået aftaler om teknologi-samarbejde mellem grupper af lande. Disse initiativer er imidlertid endnu for små og for spredte til for alvor at påvirke de meget store strømme af investeringer, som foretages i energisektoren i de rige lande såvel som de store u- lande. Der satses i vid udstrækning fortsat på at udbygge energiproduktionen med anlæg forsynet med fossile brændsler. Store u-lande som Kina og Indien lægger stor vægt på, at teknologisamarbejdet bliver udviklet, hvis de skal spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af klimaforandringerne. De ønsker ikke at påtage sig forpligtelser, som blot gør dem afhængige af at importere vestlig energiteknologi. De vil være i stand til selv at producere de nye løsninger, hvilket er positivt og bør understøttes. Danmark bør derfor arbejde for, at der som led i en ny global klimaaftale etableres en mekanisme, som for alvor sætter gang i udvikling, overførsel og anvendelse af teknologi, som reducerer udslippet af drivhusgasser. Danmark bør således arbejde for, at der indgås bindende aftaler om: mindstekrav til de rige landes anvendelse af statslige midler til forskning og udvikling i disse teknologier; mindstekrav til de rige landes bistand til kapacitetsopbygning af udviklingslande; fjernelse af handelsbarrierer for teknologier, som reducerer udslippet af drivhusgasser, og indretning af handelspolitikken og den offentlige indkøbspolitik, så den fremmer hurtig spredning af disse teknologier: stop for anvendelse af eksportkreditter og bistandsmidler, herunder midler fra de multilaterale udviklingsbanker, på udbygning af energiforsyning baseret på fossile brændsler; globale standarder for energieffektive produkter, herunder eksempelvis fly, skibe, biler og husholdningsapparater; 5

6 globale handlingsplaner for udfasning af kraftige drivhusgasser og for reduktion af udslippet af drivhusgasser i energiintensive sektorer som cement, aluminium og stål; sikker finansiering af disse handlingsplaner. 6. Skovbevarelse i udviklingslande skal med i næste klimaaftale Skovødelæggelser står i dag for omkring en femtedel af de menneskeskabte drivhusgasudledninger 7. Samtidig ødelægges den beskyttelse, som store naturlige skovområder giver os mod de klimaforandringer, der allerede er i gang eller på vej. Alligevel er drivhusgasudledninger fra skove i troperne idag ikke omfattet af Kyoto-protokollen. Danmark bør derfor gå foran i EU for, at der på Bali-mødet startes en proces, der kan føre til en ambitiøs aftale på skovområdet en aftale, der giver reel klimagevinst samtidig med at sociale forhold, biodiversitet og naturværdierne i skovene tilgodeses. En forudsætning for en reel klimagevinst ved en skov-aftale er, at reduktionsindsatsen ligger ud over det, der skal til for at mindske udledningerne fra afbrændingen af fossile brændsler i de rige lande. Danmark bør derfor arbejde for, at en forpligtigelse på skovområdet lægges oveni de hjemlige reduktionsforpligtigelser (se afsnit 3 ovenfor). Skove har betydning ikke blot for klimaet, men også for millioner af menneskers levebrød, for en stor del af verdens biologiske mangfoldighed og for beskyttelse af vandressourcer og jordbund. Samtidig værner naturlige skove mod naturkatastrofer som oversvømmelser, mudderskred og storme. Derfor kan man ikke blot fokusere på kulstofindholdet af de skove, en skov-aftale omhandler. Danmark bør arbejde for, at en skov-aftale tager de nødvendige sociale og miljømæssige hensyn, herunder at skovbefolkningers rettigheder respekteres, og at de mennesker, aftalen vil påvirke, er involveret i både at skabe og implementere den. Samtidig bør Danmark arbejde for, at biodiversiteten sikres, herunder at der skabes sammenhæng mellem arbejdet i biodiversitetskonventionen og klimakonventionen. Danmark bør også arbejde for langsigtet monitorering af skov-aftalens effekt på selve den globale skovfældning, samt på sociale forhold og biodiversitet i de involverede lande. 7. De fattigste og mest sårbare lande skal hjælpes til at tilpasse sig klimaforandringerne Verdens fattigste lande er de, der har mindst ansvar for klimaproblemerne, men vil blive ramt hårdest af dem. Denne ulighed bør Danmark og EU være med til at udligne ved at afsætte flere midler til tilpasning i udviklingslande og ved at presse andre industrialiserede lande til at gøre det samme. 7 Baumert, K.A., T. Herzog and J. Pershing (2005): Navigating the numbers: Greenhouse gas data and international climate policy. Washington, DC: World Resources Institute. 6

7 De midler, der indtil videre er afsat, er langt fra tilstrækkelige. Verdensbanken anslår, at den størrelsesorden, der er brug for, ligger mellem 10 og 40 mia. dollars pr år, mens det forventede samlede beløb i de tre tilpasningsfonde under klimakonventionen kun udgør omkring 300 mio. dollars om året. 8,9 Fondene leverer altså højst nogle få procent af de midler, der skal til. Danmark bør derfor arbejde for, at tilstrækkelige finansieringsmuligheder udvikles, og kapacitetsopbygning til de mest udsatte lande iværksættes hurtigst muligt. De midler, der afsættes til tilpasning, skal ligge ud over den almindelige ulandsbistand. Klimahensyn skal indbygges i den almindelige bistand, men klimatilpasning må ikke erstatte den. Danmark bør således arbejde for, at de rige lande yder den nødvendige additionelle bistand til klimatilpasning i udviklingslandene, ud over den udviklingsbistand der skal til for, at u-landene kan nå FN s 2015 mål. I den forbindelse bør Danmark gå forrest og oprette en ramme med additionel bistand bl.a. til klimatilpasning i udviklingslande, ud over den normale ulandsbistand, der igen bør hæves til 1 procent af BNI. Mange af de lande, der vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne, har ligesom nogle af de lande, der blev nævnt i forbindelse med skovmekanismen, ikke ressourcer til at sætte effektivt ind i klimakonventionens forhandlinger. Derfor bør EU og Danmark opprioritere og støtte kapacitetsopbygning i regeringer og civilsamfund i de pågældende lande, så de kan deltage aktivt i forhandlingerne. *** Dette skrift er udgivet i oktober Følgende organisationer, som samarbejder i og med 92- gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling står bag de fremførte synspunkter og forslag. Organisationerne er forskellige, og det er ikke alle, der har en mening om alt, hvad der er berørt i papiret. Tilsvarende vil nogle organisationer have tilføjelser og yderligere forslag, som de selv vil søge at fremme. Care Danmark Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark Det Økologiske Råd FN-forbundet Folkekirkens Nødhjælp Greenpeace IBIS Kvindernes U-landsudvalg Mellemfolkeligt Samvirke Natur og Ungdom 8 World Bank (2006): Clean Energy & Development: Towards an Investment Framework, Washington, DC: World Bank, pp. 33, Stern, Nicholas (2006): Stern Review Report on the Economics of Climate Change. Cambridge: Cambridge University Press. 7

8 Nepenthes Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/økonet NOAH Organisationen for Vedvarende Energi OVE Sydafrika Kontakt WWF Verdensnaturfonden 8

Klima Hvad skal der ske?

Klima Hvad skal der ske? Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,

Læs mere

92-gruppens høringssvar på EU Kommissionens meddelelse fra 2. marts 2016 om EU s opfølgning på Paris klimaaftalen 1.

92-gruppens høringssvar på EU Kommissionens meddelelse fra 2. marts 2016 om EU s opfølgning på Paris klimaaftalen 1. Til Energi-, forsynings- og klimaministeriet København, den 11. marts 2016 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Europaudvalget miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2009 2968 - miljø Bilag 3 Offentligt S A MLENOTAT TIL FOLKETINGETS E U RO PAUDVAL G Klima- og Energiministeriet 23. september 2009 J.nr 2102-0035 Ref. Perso/ansam Rådsmøde (miljø) den 21.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Verdens Skoves klimaposition

Verdens Skoves klimaposition Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Europaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2928 - Miljø Bilag 2 Offentligt S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS E U ROP AU D V AL G Klima- og energiministeriet 19. februar 2009 Ref: perso/ansam Side 1 Rådsmøde (Miljø) den 2.

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL 1 Danmark: Klimaduksen løber fra regningen Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festival 2009 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N O T AT Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2. oktober 2012 Rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012 1. Rådskonklusioner: Forberedelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

NOTAT. Den danske delegation i Bonn. Den 17. november 1999

NOTAT. Den danske delegation i Bonn. Den 17. november 1999 NOTAT ENERGISTYRELSEN Den danske delegation i Bonn Afrapportering fra møderne i Bonn fra d. 25. oktober 5. november 1999 på den 5. Partskonference under Klimakonventionen (COP 5) og i Klimakonventionens

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde?

Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde? Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde? Et konkret forsøg på at formulere en skitse til et lovforslag (uden ledsagende lovbemærkninger) NOAH Energi og Klima 26. marts 2010 Den

Læs mere

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd Briefing fra COP 17 Hvad skete der i Durban Søren Dyck- Madsen Det haster FN s klimapanel IPCC sagde i 2007, at udledningerne skal toppe i 2015 og derefer falde Nu siger IPCC, at det ser værre ud end forudsat

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning...

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima NOAHs analyse af Parisaftalen. Version 1. Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima Dette er NOAHs egen foreløbige analyse, som bl.a. er en sammenfatning af nogle af

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 17. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere