NYT OM MILJØ & UDVIKLING
|
|
- Andreas Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91 <nr.<nummer> 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i verden. Jacob Holdt / CARE Indhold En lang, hullet vej mod Paris... 2 Klimatopmødet i Polen: Faldende ambitionsniveau... 3 Nu må regeringen til lommerne... 4 Skov på klimatopmødet et skridt fremad 5 EU og USA s landbrugsstøtte tæt på at resultere i WTO kollaps... 6 EU s biobrændstofpolitik: Hvor svært kan det være?... 7 Gode grønne elementer i finanslov Inddragelse af de trosbaserede organisationer og finanskvinder skal styrke kvinderettighederne... 9 Arrangementer
2 En lang, hullet vej mod Paris Af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Forhandlingerne på COP19 i Warszawa blev nøjagtig så højspændte og udfordrende, som man kunne forudse. Min konklusion er efter konferencen, at vi bevæger os fremad, men at det går for langsomt. Der er store modstridende interesser mellem landene, og vejen mod Paris ser ud til at blive lang, hullet og fyldt med sving. Det lykkedes os at lande et kompromis om finansiering. Ilandene gav tilsagn om gradvist at øge den offentlige klimastøtte frem mod ulandene om at arbejde for styrkede rammebetingelser for effektive klimainvesteringer. Og så lykkedes det samtidig at opnå enighed om, at kun private investeringer, som kommer på grund af offentlige initiativer, kan tælle med i de 100 milliarder dollars om året, som ilandene har lovet at mobilisere fra Vi blev i Warszawa enige om en køreplan frem mod COP21 i Paris. Landene er nu blevet opfordret til i god tid inden COP21 - i løbet af første kvartal i 2015 for de parter, der er klar til det - at melde deres egne klimabidrag ind. Der er store modstridende interesser mellem landene, og vejen mod Paris ser ud til at blive lang, hullet og fyldt med sving. Det giver mulighed for, at vi inden topmødet i Paris kan få et overblik over, om den samlede indsats rækker til at holde 2 graders målet. Desværre blev det ikke til en egentlig forpligtigelse for landene, og køreplanen blev dermed mindre ambitiøs, end jeg havde håbet. Alle lande er dog stadig med, og det er afgørende, hvis vi skal nå de nødvendige CO2 reduktioner. Herudover blev vi enige om at etablere et institutionelt rammeværk under Klimakonventionen, der skal adressere de uoprettelige skader, der opstår som følge af klimaforandringerne ( Loss and Damage ). Selvom vi tog skridt i den rigtige retning i Warszawa, var det igen helt tydeligt, at det er svært at få kraft og dynamik i de internationale klimaforhandlinger. I de næste par år vil vi arbejde benhårdt på at få en international aftale, men ingen skal bilde sig ind, at det bliver en stor, forkromet, juridisk bindende aftale. Det bliver snarere en aftale, der appellerer til, at hvert enkelt land og dets borgere gør en indsats. Desværre blev det ikke til en egentlig forpligtigelse for landene, og køreplanen blev dermed mindre ambitiøs, end jeg havde håbet. Den nye internationale klimaaftale vil dog først træde i kraft i Hvis vi skal nå 2-graders målsætningen, skal vi have reduceret drivhusgasudledningerne allerede inden den nye aftale træder i kraft. I 2014 vil vi derfor fra dansk side have fokus på, hvordan det globale ambitionsniveau kan øges før
3 Klimatopmødet i Polen: Faldende ambitionsniveau Af Troels Dam Christensen, koordinator, 92-gruppen Klimatopmødet COP19 i Polen i november skulle have resulteret i tre ting: En klar aftale om den forventede klimafinansiering fra de rige til de fattige lande de kommende år frem til 2020; øgede ambitioner for drivhusgasreduktionerne de kommende år; og en klar og præcis køreplan frem mod den nye globale klimaaftale, der er aftalt skal på plads i Paris i Men på ingen af disse ting leverede COP19. De rige lande ville ikke sætte konkrete mål for klimafinansieringen frem til Dette på trods af, at der var sådanne mål for perioden og er et igen for 2020 men altså ingen for perioden i mellem. Selv den selvudråbte klimaduks EU ville ikke komme med løfter på konkrete tal. I stedet har vi fået nogle løse formuleringer, hvis opfyldelse afhænger af fortolkningen. Selv den selvudråbte klimaduks EU ville ikke komme med løfter på konkrete tal. I stedet har vi fået nogle løse formuleringer, hvis opfyldelse afhænger af fortolkningen. Heller ikke i forhold til det helt afgørende øgede ambitionsniveau for drivhusgasreduktioner de nærmeste år kom der konkret nyt. Ingen betydende lande kom med styrkede mål. Tværtimod gjorde en af verdens største udledere Japan det modsatte, da de annoncerede en ændring i deres reduktionsmål fra minus 25% til plus 3% i 2020 altså et øget udslip ift. 1990! Og hvad angår den klare køreplan frem mod den nye klimaaftale i Paris i 2015, fik den sig også et skud for boven. Håbet var, at man kunne aftale en klar flertrins proces, der ville sikre, at de samlede reduktionsmål fra landene blev sammenholdt med, hvad videnskaben siger, er nødvendigt. Modsat hvad klima- og energiministeren skriver i dette nyhedsbrev, vil det ikke give tid til, at sammenholde det samlede tal med hvad der er nødvendigt. Men i stedet fik man en tekst, der er så løs, at vi med stor sandsynlighed kun får den første runde af reduktionsmål fra landene meget tæt på topmødet i Paris i Modsat hvad klima- og energiministeren skriver i dette nyhedsbrev, vil det ikke give tid til at sammenholde det samlede tal med hvad der er nødvendigt. Samtidig blev forpligtelser erstattet med bidrag i teksten og risikoen for en ny klimaaftale, der alene bygger på hvad landene har lyst til at melde ind, frem for hvad der samlet er brug for, er vokset. Så altså et faldende ambitionsniveau på COP19, hvor der var brug for det modsatte. Som ministeren skriver, må Danmark nu arbejde benhårdt på, at det nødvendige ambitionsniveau så kommer i
4 Nu må regeringen til lommerne Af Mattias Söderberg og Frederik Carl Felding, Folkekirkens Nødhjælp COP19 klimatopmødet blev på forhånd beskrevet som en "finansierings-cop" og forventningerne til, at mødet skulle levere konkrete resultater var store. Men mødet endte med et skuffende resultat uden plan for, hvordan pengene skal findes i de kommende år. Det skal dog ikke afskrives endnu, at COP19 kan levere langsigtede resultater, og at Danmark kan gøre en forskel. Aftalen om klimapenge fra COP19 indeholder mange tynde formuleringer, som på papiret ser pæne ud. Da aftalen ikke er bindende, kan de enkelte lande dog vælge ikke at handle, hvilket vil betyde, at de to ugers forhandlinger i Warszawa ikke vil have nogen effekt. Men landene kan også vælge at lytte til opfordringerne og fortolke de vage formuleringer som bindende forpligtelser. Nærlæser man aftalerne fra COP19, er det tydeligt, at Danmark nu har et medansvar for at sikre en langt højere klimafinansiering end i dag. Derudover skal Danmark blandt andet sikre, at midler til tilpasning prioriteres. De rige lande skal tage COP19 aftalen seriøst og følge op på de pæne opfordringer, som var de juridisk bindende forpligtelser. Danmark bør passende gå foran. Der skal fortsat afsættes midler til den Grønne Fond og de lande, som er mest sårbare overfor klimaforandringer, skal hjælpes. Det sidste punkt kan kun nås ved, at Danmark med finansiering og anden støtte styrker den nye Warsaw International Mechanism for Loss & Damage. Når klimaforandringer skaber tab og ødelæggelse, som de fattigste lande ikke kan tilpasse sig til, har Danmark et medansvar for at håndtere følgerne. Der skal laves en tydelig plan for den danske klimafinansiering i de kommende år og vi må gøre op med den tilfældige allokering af midler, som præger den danske klimafinansiering i dag. Det skal dog ikke afskrives endnu, at COP19 kan levere langsigtede resultater, og at Danmark kan gøre en forskel. Når det var i 2013 og ved COP19, at resultater for klimafinansiering skulle leveres, var det en del af en større plan, hvor 2014 skal levere øgede reduktionsmål fra de lande, der har store udslip af drivhusgasser. Tanken var, at hvis de rige lande viste engagement gennem at levere penge i 2013, så ville sandsynligheden for, at de store ulande vil komme med nye øgede reduktionsmål i 2014, stige. Denne logik er stadigvæk god nok. Selv om COP19 ikke leverede, er det stadig muligt at vende tilbage til planen. De rige lande skal tage COP19 aftalen seriøst og følge op på de pæne opfordringer, som var de juridisk bindende forpligtelser. Danmark bør passende gå foran. 4
5 Skov på klimatopmødet et skridt fremad Af Lærke Marie Lund Petersen og Stine Krøijer, IBIS Et af de få lyspunkter ved dette års ellers skuffende klimatopmøde i Polen, blev opnået i forhandlingerne omkring reduktion af CO 2 udledning fra afskovning, de såkaldte REDD+ programmer. Afskovning står i dag for op mod 15 % af de globale CO 2 udledninger. Det lykkedes parterne at blive enige om både det svære spørgsmål omkring finansiering på skovområdet og hele det metodiske rammeværk for, hvordan man måler reduktionerne. Det var i den forbindelse særligt positivt, at det lykkedes at få klare referencer til oprindelige folk og skovafhængige gruppers rettigheder og udviklingsbehov med i teksten. Hensynet til de oprindelige folk og skovafhængige grupper sikres blandt andet gennem de obligatoriske safeguards, en række beskyttelsesprocedurer vedtaget til COP16, der især fokuserer på biodiversitet og oprindelige folks rettigheder. I forhandlingerne blev det fastlagt, at udviklingslande, der ønsker adgang til resultatbaseret finansiering skal rapportere på, hvorledes de adresserer og respekterer disse safeguards, dog uden en nærmere uddybning af hvilke informationer, rapporteringen bør indeholde. Det var positivt [..], at det lykkedes at få klare referencer til oprindelige folk og skovafhængige gruppers rettigheder og udviklingsbehov med i teksten. Parterne fastholdt, at finansieringen skal tilskynde til bæredygtig udvikling, men præcist hvordan REDD+ finansiering skal fremme god skovforvaltning, jordrettigheder, biodiversitet og økonomiske fordele (de såkaldte non-carbon benefits) blev udskudt til Bonn mødet i juni Det samme gælder forslaget om en ikkemarkedsbaseret mekanisme, der bygger på en forståelse af skoven som mere end et kulstoflager. Det næste vigtige skridt skal tages i Bonn i juni, hvor Danmark bør presse på for at REDD+ fremmer de ovenfor nævnte non-carbon benefits [..]. I Polen fik man de aftaler i hus, der muliggør en markedsbaseret løsning på afskovning og som på sigt kan tillade lande som Norge og USA at bruge REDD+ som offsetting mekanisme (dvs. at de gennem støtte til skovprojekter i andre lande kan slippe for at reducere deres udslip hjemme). Det er vi stærkt kritiske overfor effekten af. Selvom safeguard rapportering nu er et krav, er der fra flere sider ønske om mere ambitiøse krav til REDD+. Det næste vigtige skridt skal tages i Bonn i juni, hvor Danmark bør presse på for at REDD+ fremmer de ovenfor nævnte non-carbon benefits og derved sikrer bæredygtigheden på længere sigt. Dertil kommer, at rammerne for en ikke-markedsbaseret mekanisme skal udformes, hvilket er en model, som Danmark allerede er med til at støtte udviklingen af i Bolivia og bør bakke op om i de internationale forhandlinger. 5
6 EU og USA s landbrugsstøtte tæt på at resultere i WTO kollaps Af Nils Brøgger Jakobsen, kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke - deltog i WTO ministerrådsmødet på Bali som repræsentant for 92-gruppen. For første gang nogensinde er det lykkedes at indgå en multilateral aftale mellem de 159 lande, der er med i verdenshandelsorganisationen WTO. Men de netop afsluttede forhandlinger på Bali bringer ikke tilstrækkeligt nyt for verdens fattigste bønder. Det er positivt, at det overhovedet er lykkedes at indgå en aftale efter al den debat, der har været omkring mødet. Men det vil være løgn at sige, at WTO mødet, som ellers er led i Doha Udviklingsrunden, er en stor succes set fra de fattiges perspektiv. Bønder i verdens fattigste lande vil stadig være i urimelig konkurrence med landmænd i rige lande, som nyder godt af omfattende subsidier betalt at europæiske skatteydere. [..] det vil være løgn at sige, at WTO mødet, som ellers er led i Doha Udviklingsrunden, er en stor succes set fra de fattiges perspektiv. De fattigste lande bliver spist af med luftige løfter i en udviklingspakke, som ikke er reelt juridisk forpligtende. Igen er det de rige lande, som drager størst fordel af WTO s arbejde for at lempe handelsomkostningerne. I lang tid tydede meget på, at WTO forhandlingerne ville kollapse fuldstændigt. Indien og de andre BRIKS lande har kæmpet for deres synspunkter, og Indien har som ny stormagt insisteret på retten til at støtte sine egne bønder med argumenter om fødevaresikkerhed for landets mange millioner fattige. Positiv at se Indien i den grad kæmpe for MDG målene og retten til mad. Men EU og USA bærer størstedelen af ansvaret for knasterne i forhandlingerne, fordi de hyklerisk står fast på deres landbrugsprivilegier og interesse i udviklingslandenes markeder. Mødet har afspejlet et slagsmål om den nye multilaterale dagsorden. Men EU og USA bærer størstedelen af ansvaret for knasterne i forhandlingerne, fordi de hyklerisk står fast på deres landbrugsprivilegier og interesse i udviklingslandenes markeder. Aftalen rummer begrænsede reformer af landbrugsstøtten og accept af Indiens krav om landbrugsstøtte til egne bønder. Substansen i aften ligger i forhold til handelslettelse som hovedsageligt vil betyde, at de rige landes virksomheder får lettere adgang til udviklingslandenes markeder. Det mest positive man kan sige om WTO mødet er, at det trods alt er lykkedes at holde liv i Doha Udviklingsrunden og WTO som stedet, man diskuterer de store, overordnede spilleregler for verdenshandlen. Det betyder meget, særligt for de fattigste lande med relativt små økonomier, at forhandlingerne fortsætter, så de ikke er overladt til at forhandle handelsvilkår alene op imod store økonomier som EU og USA. 6
7 EU s biobrændstofpolitik: Hvor svært kan det være? Af Alexander Ege, politisk rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke Siden 2009 har EU haft en energipolitik for transportsektoren, der fremmer brugen af 1. generations biobrændstoffer produceret på fødevarer. Det har vist sig at være en dårlig idé, da brugen af mad til benzin og diesel betyder, at fødevarepriser stiger, hvilket rammer de fattigste mennesker i verden hårdt. Da det kræver store arealer at dyrke afgrøder til biobrændstoffer, betyder det også, at fattige småbønder i Afrika og andre steder i stigende grad bliver frataget deres jord. Det er derfor en klar no-brainer at denne politik skal ændres og det kan kun gå for langsomt. Samtidig har 1. generations biobrændstoffer ikke den forventede positive effekt på klimaet, særligt hvis man medregner de indirekte effekter (ILUC). Ifølge Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet vil den nuværende lovgivning således ikke have nævneværdig effekt ift. at reducere den europæiske transportsektors CO2 udledning. Det er derfor en klar no-brainer at denne politik skal ændres og det kan kun gå for langsomt. EU Kommissionen præsenterede et forslag sidste oktober, og lige siden har der været store slagsmål både i Parlamentet, der vedtog en meget uambitiøs position tilbage i det tidlige efterår, og i Rådet, der stemte om et forslag torsdag d. 12. december. Forslaget, præsenteret af det litauenske formandskab, var et af de mest uambitiøse, der er set. Det ville tillade en forøgelse af det nuværende forbrug af 1. generations biobrændstoffer med omkring 50%, og de indirekte konsekvenser og beregninger (ILUC) blev ikke medtaget på nogen meningsfuld måde. Der var heller ikke nogen mål for 2. generations biobrændstoffer. [..] 1. generations biobrændstoffer har ikke den forventede positive effekt på klimaet, særligt hvis man medregner de indirekte effekter (ILUC). Heldigvis blev forslaget nedstemt, blandt andet af Danmark der sammen med Holland, Italien, Belgien og andre stemte i mod. Det ændrer dog ikke ved, at der er behov for fundamentalt at ændre EU s biobrændstofkurs. Danmark skal forsat kæmpe den ambitiøse kamp i EU, men samtidig kan vi ikke vente. Martin Lidegaard og hans kollegaer i allierede lande, bør indgår en fælles aftale om at øge det nationale ambitionsniveau, mens vi venter på EU. Det betyder som minimum et max. forbrug af 1. generations biobrændstoffer, produceret på fødevarer på 4% - og helst en udfasning i 2020 samt medregning af de indirekte effekter (ILUC) hurtigst muligt og senest i Vi venter på EU. Vi venter på Martin Lidegaard. Vi venter sammen med de fattige mennesker, der bliver ramt af denne politik. Hvor svært kan det være. 7
8 Gode grønne elementer i finanslov 2014 Af Christian Ege, Det Økologiske Råd Finanslov 2014 giver et tiltrængt løft til indsatsen for den danske natur. Til gengæld er det ærgerligt, at planerne om en grøn investeringsfond gik i vasken. Der afsættes i alt 1,5 mia. kr. til miljø og natur på finansloven, hvoraf en halv milliard er øremærket til den nye Naturfond, som Natur- og Landbrugskommissionen foreslog i foråret. Fonden får en startkapital på 850 mio. kr. fordi Villum Fonden og Aage V. Jensens Fond også bidrager. Pengene skal bl.a. bruges til at opkøbe landbrugsjord og omdanne den til naturarealer. Dette er nøglen til at komme i gang med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, hvor udtagning af sårbare jorde er et centralt punkt. Til gengæld er det ærgerligt, at vi ikke fik etableret den grønne investeringsfond, som var på bordet under forhandlingerne med Enhedslisten. Der bevilges 1,1 mia. kr. til letbane i Odense i perioden Det er vigtigt, at miljøvenlig offentlig transport bliver udbygget i hele landet. Derfor er det godt, at Odense nu også har udsigt til at få en letbane, ligesom København og Århus. Endelig er det en positiv nyhed, at der bliver budgetteret med en reserve på 200 mio. kr. om året i fire år til grøn omstilling. Heraf er 50 mio. kr. øremærket til regeringens ressourcestrategi, hvor halvdelen af alt husholdningsaffald skal genanvendes i 2022, herunder skal ca. en fjerdedel af det organiske affald gå til biogasanlæg. Det er vigtigt, at miljøvenlig offentlig transport bliver udbygget i hele landet. Til gengæld er det ærgerligt, at vi ikke fik etableret den grønne investeringsfond, som var på bordet under forhandlingerne med Enhedslisten. Fonden skulle have haft en udlånskapacitet på 5 mia. kr. Fonden kunne være blevet et godt redskab til at fremme grøn omstilling og få pensionsmidlerne og anden privat kapital i spil. Finansloven med V og K indebærer også fremskyndet sænkning af nogle grønne afgifter CO 2 -afgift på erhverv samt den såkaldte vægtbaserede emballageafgift. Dette vil sænke virksomhedernes tilskyndelse til at spare på ressourcerne. Det vil skade klima og miljø men det mindsker også mulighederne for langsigtede forbedringer af konkurrenceevnen via, at virksomhederne lærer at spare på ressourcerne. 8
9 Inddragelse af de trosbaserede organisationer og finanskvinder skal styrke kvinderettighederne Af Sarah Z. Ehrenreich og Janice Goodson Førde, Kvindernes U-landsudvalg (KULU) Det var bare nogle af hovedpunkterne på konferencen Alliancebygning og aktion for Kvinderettigheder i udvikling nu og efter 2015, som KULU holdt på Christiansborg d. 21. november i samarbejde med FN- Forbundet, Dansk Institut for Menneskerettigheder og Radikale Venstre. Der var oplægsholdere fra bl.a. Mali, USA, Filippinerne og Egypten, UN Womens Nordiske kontor samt flere danske politikere. Det blev understreget, at en samlet indsats er en historisk mulighed for at sætte kvinderettigheder og ligestilling i centrum [..], og sikre, at kvinderettigheder bliver et selvstændigt mål efter Konferencens formål var at fremme alliancebygning og strategilægning med udgangspunkt i kvinde/pigerettigheder i udvikling perspektivet. Konferencen bidrog til udvikling af en samlet offensiv for at fastholde landvindinger i kvinders/pigers rettigheder og ligestilling. Samtidig var målet at diskutere en mod-offensiv mod konservative og fundamentalistiske kræfter, der presser på for at rulle rettighederne tilbage. Derfor understregede flere oplægsholdere, hvor vigtigt det er at samarbejde med rettighedsbevidste kvinder og mænd i trosbaserede organisationer, der repræsenterer et stort flertal af verdens befolkning, hvis man vil opnå resultater og ændre flertallets holdninger. Ligeledes er det essentielt at involvere det stigende antal af kvinder, som kontrollerer finanser og ressourcer rundt omkring i verden. Det blev understreget, at en samlet indsats er en historisk mulighed for at sætte kvinderettigheder og ligestilling i centrum på den nuværende og fremtidige udviklingsdagsorden og sikre, at kvinderettigheder bliver et selvstændigt mål efter KULU s forkvinde var tilfreds med dagen og glad for, at så mange mennesker prioriterede at møde og give deres bidrag til debatten. Vi vil bruge de mange input fremadrettet både internt i KULU-arbejdet og i vores netværkssamarbejde og alliancebygningen frem mod Kvindekommissionssamlingen/CSW og Nordisk Forum i 2014 og markering af Beijing+20 i 2015, sagde Janice G. Førde. Allerede dagen efter startede det fremadrettede arbejde i form af en konsultation med flere af konferencens gæster, hvor en række strategiske koordinerings- og alliancebygningstiltag blev identificeret. 9
10 ARRANGEMENTER 2. tirsdag i måneden kl på en cafe i København Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. For mere information: Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne på: greendrinks.cph@gmail.com Yderligere oplysninger: kontakt Anders Knudsen på Redaktion Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af Troels Dam Christensen og Christine Jacobsen Mulvad, 92-gruppen. Tidligere numre kan ses på Ønsker du at til- eller afmelde nyhedsbrevet, send en til 92-gruppens_nyhedsbrev@92grp.dk. 92-gruppen c/o Care Danmark Jemtelandsgade København S. T E 92grp@92grp.dk 10
World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mere1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereTema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mere92-gruppen. Den 29. maj 2009
Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereReferat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00
Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mereWorkshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereSocialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016
Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereL 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereLige muligheder for mænd og kvinder
Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,
Læs mereTrine Viskum Philipsen
Trine Viskum Philipsen Fra: Margrete Auken Sendt: 18. april 2016 17:07 Til: Trine Viskum Philipsen Emne: Nyt fra Margrete Auken i Europa-Parlamentet/Hvor er vi med Tyrkiet-aftalen?/De
Læs mereLizette Risgaard 1. maj 2014
Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereKlimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima
NOAHs analyse af Parisaftalen. Version 1. Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima Dette er NOAHs egen foreløbige analyse, som bl.a. er en sammenfatning af nogle af
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereGod Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave
God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereOK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015
OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015 Michael Ziegler: En speciel aftale Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereNYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN
04/11 2013 NYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN INDHOLD: Nyt nyhedsbrev fra LO Hovedstaden... 2 Regeringen vil styrke kontrolindsatsen mod social dumping... 3 Hvad vil din borgmesterkandidat gøre ved social
Læs mere92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015
Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam
Læs mereÅrsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17
1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002
Europaudvalget 2001-02 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 427 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Europaudvalget
Læs mereEr du klædt på til et bedre miljø?
Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereJeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen at tilkendegive min holdning til vakuumpakket mad til ældre.
Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt Samrådstale om ældremad og ældremilliarden Den 4. november 2014 Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer
2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereTraditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer. og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling
Generalforsamling 2012 mundtlig beretning Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling og for dem alle udtale
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereTale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'
Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke
Læs mereet meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil.
PDM 'HWPDQK UHU«Det man hører er man selv siger de hvert 10. minut i radioen. En ny jingle af den slags, der ikke er til at slippe af med, når man først har fået den i hovedet. Det man hører er man selv.
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereDe bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar
De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar STEEN & STRØM... er repræsenteret i 3 lande drifter 54 shoppingcentre har 400 ansatte.har 5.000 leverandører har 3.300 butikker har 25.000 medarbejdere
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.
1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-26
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereTak for et godt og udbytterigt møde i går til formiddag.
DJs bestyrelse GENERALDIREKTØREN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040 www.dr.dk Kenneth Plummer D +45 3520 8012 E kp@dr.dk 15. august 2007 Kære bestyrelsesmedlemmer Tak for et
Læs mereDer er fremtid i Fællesskabet
Der er fremtid i Fællesskabet - Endelig aftale Sydfyn står overfor mange udfordringer, hvoraf den stigende arbejdsløshed, uddannelse af alle unge, vigende bosætning i yderområderne og en sammenhængende
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17
Læs mereÅrsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016
Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016 Arbejdet 2015 En kort status for året 2015 er at der lokalt for Øvre Suså Vandløbslaugs, har været et positivt samarbejde med de fire kommuner
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mere